Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Klinisk psykologi > Mors, Nordentoft, Hageman & Munksgaard (2016) > Flashcards

Mors, Nordentoft, Hageman & Munksgaard (2016) Flashcards

1
Q

Hvilke grupper af symptomer taler ICD10 om ved skizofreni?

A

Førsterangssymptomer, kataton adfærd og negative symptomer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

ICD-10 kriterier for skizofreni

A

I

  1. Mindst et førsterangssymptom og/eller
  2. Vedvarende “bizarre” vrangforestillinger og/eller
  3. Mindst to af følgende
    - Dagligt optrædende hallucinationer uanset modalitet, ledsaget af vrangforestillinger uden tideligt affektivt indhold
    - Svære sproglige (formelle) tankeforstyrrelser
    - Kataton adfærd
    - Negative symptomer, der ikke skyldes depression eller behandling med antipsykotika.

II
Symptomer og adfærd skal have været til stede de feste dage i en måned.

III
Der må ikke være tale om organisk ætiologi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Førsterangssymptomer

A

Tredjepersonens hørehallucinationer:

  • Kommenterende stemmer
  • Diskuterende stemmer

Tankepåvirkningsoplevelser (subjektive tankeforstyrrelser):

  • Tankepåføring
  • Tankehørlighed
  • Tankeudspredning
  • Tankefradrag

Styringsoplevelser

  • Påførte handlinger
  • Påførte viljeimpulser
  • Påførte følelser

Legemlige påvirkningsoplevelser

Primær vrangsansning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

ICD-10’ “korte” definition af skizofreni:

A

Skizofreni defineres i ICD-10 som en lidelse defineret ved fundamentale og karakteristiske forstyrrelser i tænkning og perception, og ved inadækvat eller affladet affekt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Psykotiske/positive symptomer omfatter

A

Schneiders førsterangssymptomer, sproglige (formelle) og subjektive tankeforstyrrelser, hallucinationer, vrangforestillinger og kataton adfærd

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Negative symptomer

A

Negative symptomer er karakteriseret ved et tab af funktionsevne på vitale områder (dvs. noget er forsvundet fra personligheden).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hallucinationer

A

Kan optræde på alle fem sanser (hørelse, syn, lugte, smags- og følesans) og desuden smertesans. Hørehallucinationer skal ikke forveksles med fx at høre fx kommenterende stemmer. Ofte ubehagelige perceptioner.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Vrangforestillinger

A

Defineret som usandsynlige eller ukonventionelle forestillinger, der ikke deles af andre. De er fysisk umulige og kulturelt uacceptable. Patienten erkender ikke, at forestillingerne er sygelige. Vrangforestillingerne kan omhandle forskellige emner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Selvhenførende forestillinger

A

Forestillinger om at være fokus for opmærksomhed, ofte negativt (fx at tro andre bagtaler en). Eller oplevelse af at ting er lagt tilrette for en.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Forfølgelsesforestillinger

A

Hænger ofte sammen med det selvhenførende. Handler om at være udsat for forfølgelse, komplotter, forsøg på mord eller forgiftning etc.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Storhedsforestillinger

A

Fx forestillinger om at være udvalgt, være særlig fx ift. evner, eller sjældnere at have en storslået identitet. Og evnen til tankelæsning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hypokondre og dysmorfobe vrangforestillinger

A

Ret almindelige. Fx forestilling om at kroppen er ændret, at man er blevet syg, at dele af kroppen er forkerte eller mangler, at organer har byttet plads, at noget farligt er trængt ind i kroppen, imaginær graviditet og forestillinger af seksuel karakter.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Forestillinger om at andre kan læse ens tanker

A

Den syge tror at vedkommendes tanker bogstaveligt talt kan aflæses.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Førsterangssymptomer

A

Det er en gruppe hallucinationer og vrangforestillinger, der anses for at være særligt vigtige ift. diagnosen: Tredjepersons hørehalluinationer, tankepåvirkningsoplevelser, styringsoplevelser, legemlige påvirkningsoplevelser og primær vrangsansning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Tredjepersons hørehallucinationer

A

Kan være kommenterende eller diskuterende stemmer. Taler ofte om patienten i tredjeperson. Kommenterende stemmer er ofte hånlige og nedladende. Diskuterende stemmer planlægger ofte at skade patienten.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Tankepåvirkningsoplevelser og styringsoplevelser

A

kaldes influensfænomener, fordi patienten oplever at være påvirket udefra. Der findes forskellige influensfænomener, herunder tankepåføring, tankehørlighed, tankefradrag, tankeudspredning og styringsoplevelser.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Tankepåføring (tankeinsertation)

A

Patienten oplever at andre kan indsætte tanker i vedkommendes bevidsthed og udvikler en bizar forklaring på, hvordan det er muligt. Hyppigst forekommende.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Tankehørlighed

A

Hyppig. Oplevelse af at tanker lyde højt inde i hovedet, så andre også kan høre dem. Klassificeres som en intern hørehallucination.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Tankefradrag

A

Oplevelse af at ens tanker stjæles eller fjernes.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Tankeudspredning

A

Oplevelse af at tanker diffunderer ud af hovedet, opfattes eller læses af andre, måske endda udgives. Følelse af manglende privatsfære.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Styringsoplevelser

A

Oplevelse af at noget eller nogen kontrollerer ens handlinger, vilje eller følelser. Ikke at forveksle med at adlyde ordrer fra stemmer eller mennesker. Det er en helt konkret oplevelse af at andre eller en kraft har overtaget styringen.

22
Q

Legemlige påvirkningsoplevelser

A

En somatisk hallucination ledsaget af en forklarende vrangforestilling. Fx at noget er galt med kroppen fordi man er blevet forgiftet.

23
Q

Primær vrangsansning

A

En ekstrem form for selvhenførende vrangforestilling. Fx en oplevelse af en dagligdagsperception gør et større billede klart for én.

24
Q

Sproglige (formelle) tankeforstyrrelser

A

Associationsforstyrrelser, der opfattes som et kernesymptom ved skizofreni. Defineres ved, at sproget bliver uforståeligt eller irrelevant i forhold til spørgsmål og situation, eller ligefrem inkohærent (altså totalt meningsløst).
Herunder forskellige karakteristika/typer af forstyrrelser.

25
Q

Tankestop

A

En sproglig tankeforstyrrelse. Her stopper tankerækken pludselig uden ydre årsag. Når den starter igen, har det ingen sammenhæng med den tidligere tankerække.
Kommer ofte til udtryk ved “spærring”, hvor patienten stopper midt i en sætning, og derefter begynder at tale igen, om det samme eller noget andet.

26
Q

Afsporing

A

En svigtende logisk sammenhæng af talen, der kommer til udtryk gennem irrelevante tankespring, der gør talen usammenhængende og springende. Patienten giver ofte tangentielle svar på spørgsmål

27
Q

Inkohærens

A

Mere ekstreme tilfælde. Talen er umulig at følge, fordi der mangler indre logik, forståelig sammenhæng, betydning, syntaks og grammatik. Svarer til at “tale sort”.

28
Q

Neologismer

A

Nydannede ord med privat og for andre uforståelig mening.

29
Q

Andre sproglige forstyrrelser ved skizofreni (katatone-tabel)

A
  • Der ses ofte ændringer i stemmeføring: Kraftig eller svag stemme, besynderlig, uforståelig mumlen, ændret sprogmelodi (prosodi), ændret svarhastighed, undvigende tale, intetsigende eller vildledende svar.
    Herunder kunstigt og opstyltet sprog, pedantisk sprog, stereotyp tale og perseverationstendens.
30
Q

Katatone symptomer

A

Katatoni betyder anspændthed og rammer kropsholdning, og ses i forbindelse med bl.a. skizofreni. De er reversible, og kan enten forsvinde selv eller behandles med benzodiazepiner eller antipsykotisk medicin. Der findes en del forskellige symptomer i denne gruppe, herunder hypokinetisk tilstand, mutisme, repetitivt sprog, negativisme, automatisk lydighed, rigiditet, flexibilitas, ekkopraksi

31
Q

Negative symptomer

A

Symptomer: Træghed, sløvhed, affekaffladning, initiativløshed, passitivitet.

Adfærd: Kontaktforringelse, manglende fremdrift, tom eller formålsløs adfærd, indsynken i sig selv, social tilbagetrækning og ensomhedssøgen.

32
Q

Faser i udviklingen af psykotiske symptomer:

A
  • Den præmorbide fase: Første sygdomstegn, symptomer for sårbarhed for lidelsen, dog lidt uspecifikke symptomer.
  • Prodromalfasen: Opdeles i tidlig og sen. Tidligt ses ikkepsykotiske symptomer (fx depression), og i den sene fase ses diskrete psykotiske symptomer. Fasen kan vare fra uger til år.
  • Den psykotiske fase: Opdeles i fase med ubehandlet og behandlet psykose. Den ubehandlede fase varer typisk 1-2 år.
33
Q

Bedømmelse af symptomer

A

Man bruger følgende skalaer til at bedømme henholdsvis negative symptomer, positive symptomer og begge: SANS, SAPS og PANSS

34
Q

Kognitive vanskeligheder ved skizofreni

A

Påvirker ofte disse kognitive domæner:
Forarbejdsningshastighed, arbejdshukommelse, verbal indlæring og hukommelse, visuel indlæring og hukommelse, eksekutive funktioner og sociale funktioner, herunder theory of mind, social viden, social viden, emotionsforståelse, fejlattribueringer

35
Q

Paranoid skizofreni (subtype, ICD-10)

A

Opfylder generelle kriterier, domineres af vrangforestillinger og hallucinationer, mens affekt- og sprogforstyrrelser, ændret vilje og katatone symptomer er mindre fremtrædende.

36
Q

Hebefren (disorganiseret) skizofreni (subtype, ICD-10)

A

Opfylder generelle kriterier, ofte tidligt onset, præget af kaotisk tænkning, sprog og adfærd samt inadækvat affekt. Usystematiserede og flygtige vrangforestillinger.

37
Q

Kataton skizofreni (subtype, ICD-10)

A

Opfylder generelle kriterier, dog domineret af katatone symptomer, fx episoder med voldsom uro eller stupor.

38
Q

udifferentieret (blandet) skizofreni (subtype, ICD-10)

A

Udover generelle kriterier svarer patienten ikke til nogen sybtype, fordi der ikke ses dominans af en bestemt type symptom.

39
Q

Postskizofren depression (subtype, ICD-10)

A

Patient skal have opfyldt kriterier inden for de sidste år, og ska fortsat have psykotiske eller negative symptomer, men er ellers præget af depressive symptomer.

40
Q

Skizofren residualtilstand (subtype, ICD-10)

A

Kronisk tilstand, hvor diagnosekriterier ikke længere er opfyldt, men sygdomsbilledet er præget af negative symptomer som sløvhed, underaktivitet, affektaffladning, initiativløshed, ord- og indholdsfattig tale, etc.

41
Q

Simpel skizofreni (subtype, ICD-10)

A

Patienten må ikke have været psykotisk, men har gennem nidst et år oplevet personligheds- og adfærdsændringer i form af negative symptomer (fx tab af initiativ, social tilbagetrækning, affektaffladning, funktionsnedsættelse). Generelle kriterier for diagnose er altså ikke opfyldt.

42
Q

Hvilke lidelser optræder ofte komorbidt med skizofreni?

A

Hjernelidelser (fx demens), misbrug, tvangssymptomer og angst, depression

43
Q

Medianalder for debut

A

26,8 for mænd og 29,1 for kvinder

44
Q

Prognose

A

Efter 10 år har halvdelen ikke længere psykotiske symptomer. 13% har mange psykotiske symptomer alle 10 år. Mindre god prognose på negative symptomer, da antipsykotika ikke har effekt på disse.

45
Q

Hvordan opfatter med i dag skizofreni i morsætning til tidligere, hvor man så det som en neurodegenerativ lidelse?

A

Man opfatter det som en neuroudviklingslidelse.

46
Q

Genetiske forhold for skizofreni

A

I 1928 kom det første tvillingestudie, som undersøgte om der kunne påvises en genetisk baggrund for udviklingen af skizofreni. Dette og de efterfølgende studier viser entydigt, at arv spiller en betydelig rolle for skizofreni. Dog har man ikke kunne identificere et bestemt gen for sygdommen, da skizofreni er multifaktorielt (kompleks), hvor generne spiller sammen med miljøfaktorene.

47
Q

Hvad har skizofreni og bipolar lidelse tilfælles?

A

De deler en betydelig genetisk baggrund (dette sætter desuden spørgsmålstegn ved den traditionelle kategorielle opdeling af de to lidelser)

48
Q

Hvordan spiller dopamin en rolle i forhold til skizofreni?

A

• Dopaminsystemet har en stor betydning for forståelsen af skizofreni og antipsykotisk virkning.
• Der er en veldokumenteret sammenhæng mellem blokade af striatale D2-receptorer og effekt af antipsykotika på psykiske symptomer.
• Den præfrontale dopaminaktivitet har betydning for kliniske symptomer og kognitive forstyrrelser.
• Man har forbundet udvikling af skizofreni med en lav kortikal og en høj subkortikal dopaminaktivitet.
• Hos psykotiske patienter ser man øget syntese og frigivelse af dopamin (se billede på s. 217)
Øget frigivelse af dopamin medfører en åbning af det striato-thalamiske filter, så alle indtryk når frem til cortex.

49
Q

Hvordan behandler man skizofreni?

A

Medicinering med antipsykotoka

psykosociale tiltag:
• Socialrådgivere
• Håndtering af problemer ift arbejde og uddannelse
• Involvering af familie og andre pårørende
Kognitiv terapi ved vedvarende psykotiske eller vedvarende symptomer samt neurokognitiv og socialkognitiv træning.

50
Q

ICD-10 kriterier for skizotypisk sindslidelse

A
  1. mindst fire af nedennævnte symptomer eller adfærdsformer skal have været til stede kontinuerligt eller jævnligt igennem mindst 2 år.
  • inadækvar eller indsnævret affekt, så personen fremstår tilbagetrukket og kølig
  • sær, aparte eller excentrisk adfærd eller udseende
  • dårlig emotionel kontakt og social isolationstendens
  • overlødige ideer eller magisk tænkning, der påvirker adfærden, og som ikke svarer til subkulturelt mønster
  • mistroiskhed eller paranoide ideer
  • obsessive ruminationer uden indre modstand, ofte med dysmorfofobisk, seksuelt eller aggressivt indhold.
  • usædvanlige sanseoplevelser, somatosensoriske eller andre illusioner, depersonalisation eller derealisation
  • vag, omstændelig, metaforisk, kunstig eller stereotyp tankegang eller tale
  • lejlighedsvise, forbigående og kortvarige psykotiske oplevelser med intense illusioner, hallucinationer eller vrangagtige ideer, der optræder uden ydre provokation
  1. personen må aldrig have opfyldt de genereller kriterier for skizofreni
51
Q

Kriterier for paranoide psykoser

A

A) mere end 3 måneder “non-skizofrene” vrangforestillinger
B) ingen hallucinationer af vedvarende karakter
C) må ikke opfylde kriterierne for skizofreni
D) primær affektiv sindslidelse udelukkes
E) organisk ætiologi udelukkes

52
Q

ICD-10 kriterier for akutte og forbigående psykoser

A

A) akut udvikling inden for to uger af et eller flere af følgende

  1. vrangforestillinger
  2. hallucinationer
  3. uforståelig eller usammenhængende tale

B) eventuelt forbigående forvirring, mistydning eller svækkelse af opmærksomhed eller konventration ikke så udtalt som ved delir

C) Affektiv sindslidelse ikke til stede

D) Psykoaktivt stofbetinget tilstand ikke til stede

E) Anden organisk ætiologi udelukkes

Klinisk psykologi (31 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions