Nolen-Hoeksema - kap. 15 - Sundhedspsykologi Flashcards
Defintion af insomnia (Søvnløshed)
- Forstyrret søvn
- Kronisk problemer med at påbegynde og opretholde søvn
Prævalens for insomnia (søvnløshed)
10-15 %
Mest kvinder
Kriterier for insomnia
A) Utilfredsstillelse af søvn kvalitet og kvantitet associeret med en eller flere af følgende symptomer:
1) Svært ved at påbegynde søvn
2) Svært ved at opretholde søvn (ureglmæssig søvn)
3) Vågner TIDLIGT om morgenen uden at kunne falde i søvn igen
B) Søvnforstyrrelsen er forårsager af kliniske problemer indefor det sociale, uddannelse og ens hverdagsliv.
C) Mindst 3 gange om natten.
D) Mindst 3 måneder i streg.
E) Forekommer på trods af at mulighed for at falde i søvn er ideel.
F) Skyldes ikke andre søvnrelateret diagnoser.
G) Ikke forbundet med stofmisbrug.
H) Søvnforstyrrelsen kan ikke forklares med andre psykiske eller fysiske lidelser.
Årsager til insomnia (søvnløshed)
- Stress
- Rumination
- Mere opmærksom på mulige forstyrrelser
Behandling af insomnia (søvnløshed)
Kognitiv adfærdsbehandling
Medicin
Idiopatisk Hypersomni (IH) (eng. hypersomnolence disorder) definition
- Overdreven søvnmængde
- Overdreven/kronisk søvnig
- Vågentilstand er af dårlig kvalitet
- Ingen mængder af søvn er tilstrækkeligt
Idiopatisk Hypersomni (IH) (eng. hypersomnolence disorder) prævalens
1 % har lidelsen isoleret. Dog påvirkes mange individer med affektivelidelser (fx depression) også.
Idiopatisk Hypersomni (IH) (eng. hypersomnolence disorder) kriterier
A) Selvrapporteret overdreven søvnig på trods af over 7 timers søvn, koblet med mindst én af følgende symptomer:
1) Gentagende søvnperioder på én dag
2) Forlænget “hoved”søvn på mere end 9 timer per dag
3) Problemer med at vågne ordentligt
B) 3 gange om ugen i mindst 3 måneder.
C) Skal påvirke ens daglige gøremål negativt.
D) Kan ikke forklares pga. andre søvnlidelser.
E) Skyldes ikke brug af stoffer eller medicin.
F) Sameksistens med andre mentale eller fysiologiske lidelser forklarer ikke diagnosen.
Narkolepsi (eng. narcolepsy) definition
(Der kan være 2 typer af narkolepsi)
- Pludselig voldsom trang til at sove og forekommer flere gange på én dag
- Varer typisk 10-20 min, men kan vare op til 1 time.
- Opnår REM-søvn på 2 minutter.
Narkolepsi (eng. narcolepsy) kriterier
A) Gentagende perioder af uimodståelig trang til at sove på én dag. Skal forekomme 3 gange om ugen i min. 3 måneder.
B) Skal være mindst én af de følgende symptomer til stede:
1) Episoder af cataplexy
a) Definition på cataplexy: Individer med langvarig sygdom, som oplever pludselig episoder af tab af muskelkontrol ved bevidsthed udløst af latter eller jokes.
b) For børn ses lidelsen ved at de kan vise spontane grimasser eller åbne munden mens tungen går amok uden nogle åbenlys emotionel triggers.
2) Underskud af proteinet hypocretin
3) Kommer hurtigt i REM søvn –> På under 15 min.
Narkolepsi (eng. narcolepsy) årsager
Lavt niveau af histamin
Søvnrelateret vejrtrækningslidelser defintion
- Svært ved at trække vejret under søvn.
- 3 underlidelser (søvnapnø, søvnrelateret hyperventilation og OSA)
Søvnrelateret vejrtrækningslidelser prævalens
9-48% i verden
Søvnrelateret vejrtrækningslidelser kriterier
Søvnapnø:
A) 5 eller flere af apnø-episoder i timen.
B) Lidelsen kan ikke forklares af andre søvnrelateret lidelser.
Søvnrelateret hyperventilation:
A) Har hyperventilations-episoder, hvor der opstår en ophobning af CO2 i kroppen.
B) Lidelsen kan ikke forklares af andre søvnrelateret lidelser.
Obstructive sleep apnea/hyponea (OSA/OSH):
1) 5 episoder i timen, samt én af de to følgende symptomer:
a) Natlig søvnforstyrrelse af snorken, gispen og pauser i vejrtrækningen.
b) Træthed i løbet af dagen på trods af nok mængder af søvn. Derudover kan lidelsen ikke forklares af andre mentale eller fysiske lidelser.
2) 15 eller flere episoder af apnø i timen uanset, hvilket symptomer der ellers observeres.
Grader af søvnapnø
Mild: Under 15 apnø-episoder i timen
Medium: Mellem 15-30 apnø-episoder i timen
Svær: Over 30 apnø-episoder i timen
Døgnrytme søvn-vågen lidelse (eng. Circadian Rythm sleep-wake disorders) definition
Søvnforstyrrelse ift. døgnrytmen –> Man kan ikke opretholde en fast døgnrytme
Døgnrytme søvn-vågen lidelse (eng. Circadian Rythm sleep-wake disorders) kriterier
A) Konstante afbrydelser i sit søvnmønster. Man følger hverken sit eget endogene døgnmønster eller det omgivende fysiske døgnmønster.
B) Forstyrrelserne leder til overdreven søvning og/eller insomina
C) Forstyrrende ift. ens daglige gøremål.
Dertil kan der være flere specifikationer (s. 445)
Døgnrytme søvn-vågen lidelse (eng. Circadian Rythm sleep-wake disorders) årsager
- Blindhed
- Natarbejde
- Familie historisk af søvnbesvær
Grader af døgnrytme søvn-vågen lidelse (eng. Circadian Rythm sleep-wake disorders
Episodisk: Symptomer varer fra 1-3 måneder
Vedvarende: Symptomer ses i 3 måneder eller mere
Gentagende: Oplever 2 eller flere episoder om året.
Definition Restless Leg Syndrome
Ubehagelig følelse i benene når man hviler
Bliver mindre, når man bevæger sig
Bliver værre om aftenen og om natten
Forstyrrer søvnen
DSM-5 kriterier Restless Leg Syndrome
Mindst 3 gange om ugen i tre måneder
Medfører distress og hæmning i sociale, professionelle, uddannelsesmæssige, adfærdsmæssige eller andre områder
Symptomerne kan ikke tilskrives en anden mental lidelse eller medicinsk tilstand
Kan ikke bedre forklares af en anden adfærdsmæssig tilstand
Prævalens Restless Leg Syndrome
2-3% i verden
Teorier/Årsager Restless Leg Syndrome
Kan være genetisk eller anormalitet i dopaminsystemet
Jernmangel kan være årsag
Behandling Restless Leg Syndrome
Kan behandles med medicin, der ændrer dopaminniveauer
Behandling med jern kan også hjælpe
Definition Nightmare Disorder
Gentagne ekstremt uhyggelige drømme, som man husker godt
Indeholder tit trusler mod overlevelse, sikkerhed eller fysisk integritet
Sker typisk i den sidste halvdel af søvnen
DSM-5 kriterier Nightmare Disorder
Gentagne ekstremt uhyggelige drømme, som man husker godt
Indeholder tit trusler mod overlevelse, sikkerhed eller fysisk integritet
Sker typisk i den sidste halvdel af søvnen
Når man vågner bliver man hurtigt opmærksom (alert)
Giver årsag til klinisk signifikant distress eller hæmning i sociale, beskæftigelsesmæssige eller andre områder
Symptomerne kan ikke tilskrives en anden mental lidelse eller medicinsk tilstand eller stofmisbrug
Prævalens Nightmare Disorder
2-6 % i verden
Teorier/årsager Nightmare Disorder
Det kan fx være folk med PTSD, der også lider af dette
Behandling Nightmare Disorder
Kognitive/adfærdsmæssige inteventioner (kognitiv adfærdsterapi) (CBT)
Exposure-based teknikker
Prazosin - har effekt på det sympatiske nervesystem hos dem med PTSD
DSM-5 kriterier REM-sleep behavior Disorder
Gentagne episoder af arousal under søvn.
Associeret med vokalisering eller kompleks motorisk adfærd
Sker under REM-søvnen, som ofte opstår 90 minutter efter, man er faldet i søvn
Sker sjældent når man tager lur
Når man vågner fra dette, er man helt vågen, opmærksom, ikke forvirret/disorienteret
Man skal have et af de følgende:
1) REM-søvn uden muskelslaphed
2) Sammenfald med diagnoser som Parkinsons
Giver årsag til klinisk signifikant distress eller hæmning i sociale, beskæftigelsesmæssige eller andre områder (kan inkludere man har gjort skade på sig selv eller andre)
Symptomerne kan ikke tilskrives en anden mental lidelse eller medicinsk tilstand eller stofmisbrug
Teorier/årsager REM-sleep behavior Disorder
Kan øge risikoen for at få Parkinsons
Dem der har denne diagnose har tit anormalitet i dopaminsystemet
Behandling REM-sleep behavior Disorder
Bruger enten clonazepam som er en benzodiazepin (angstmedicin)
Man kan også bruge melatonin (enten alene eller kombineret med clonazepam)
DSM-5 kriterier
non-REM sleep arousal
Gentagne episoder af ufuldstændige opvågninger
Sker typisk i løbet af den første tredjedel af søvnperioden sammen med en af de følgende
1) At gå i søvne 2) Sleep terrors (gentagne episoder af skræk. skræk-arousal. Starter typisk med et panisk skrig. Intens frygt. Medfører ofte autonom arousal. At svede. Medfører ofte fysiologiske reaktion)
Der er ikke nogen form for drøm, man kan huske
Der er amnesi for episoden (man kan ikke huske, man har gjort nogle af disse ting)
Giver årsag til klinisk signifikant distress eller hæmning i sociale, beskæftigelsesmæssige eller andre områder (kan inkludere man har gjort skade på sig selv eller andre)
Symptomerne kan ikke tilskrives en anden mental lidelse eller medicinsk tilstand eller stofmisbrug
Prævalens non-REM sleep arousal
Det deles op i de to underkategorier.
Et studie i Norge antager, at det er mellem 1-7 % har sleep terror
Almindeligt for børn at gå i søvne, det er 15-30 %. Men det er kun 1-7 % af voksne, der har gjort det i løbet af de sidste 3 måneder.
Teorier/årsager non-REM sleep arousal
Genetiske faktorer spiller ind
Ting der kan indvirke på dette: stress, tidligere søvnunderskud, ekstrem udmattelse, brug af bedøvende eller hypnotiske midler
Behandling non-REM sleep arousal
Man har brugt antidepressive til at behandle dette
Adfærdsbehandling der involverer at man vækker folk inden episoderne optræder. Med tiden vil der så være færre episoder med problemerne.
