Nolen-Hoeksema - kap. 5 PTSD Flashcards

1
Q

Overblik over PTSD kriterier (A-H)

A
A) Stressor-kriterium
B) Intrusion/indvaderende
C) Avoidance/undgåelse
D) Negative ændringer i kognition og humør
E) Ændringer i arousal og reaktionsmønstre
F) Varighed i 1 måned
G) Funktionel forringelse
H) Eksklusionskriterier
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

A) Stressor-kriterium

A

Personen har oplevet død, trussel om død, aktuel eller trussel om alvorlig skade, eller aktuel eller trussel om seksuel vold, som følger:

  • Direkte eller indirekte eksponering (Dog ikke igennem medier)
  • Gentagende eller ekstrem oplevelse(r)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

B) Intrusion/indvaderende

A

Den traumatiske begivenhed genopleves gentagne gange på følgende måder (min. 1):

  • Gentagne, ufrivillige, invaderende erindringer
  • Mareridt
  • Dissociative reaktioner (fx flashbacks)
  • Ubehag efter eksponering af trauma-triggers
  • Fysiologisk reaktioner på trauma-triggers
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

C) Avoidance/undgåelse

A

Vedvarende undgåelse af ubehagelige traume-relaterede cues efter oplevelsen (min. 1):

  • Traume-relaterede erindringer, tanker, følelser
  • Traume-relaterede ydre påmindelser
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

D) Negative ændringer i kognition og humør

A

Negative ændringer i kognition og humør som begyndte eller blev forværret efter traumet (min. 2):

  • Manglende evne til at genkalde centrale aspekter af traumet (dissociativ amnesi)
  • Vedvarende negative antagelser til sig selv og omverdenen
  • Vedvarende forværret antagelser om selv eller andre for at være årsagen til traumet og efterfølgende traumer
  • Vedvarende negative traume-relaterede følelser
  • Markant nedsat interesse i signifikante aktiviteter
  • Følelse af fremmedgjorthed ift. andre
  • Begrænset affekt –> Manglende evne til at opleve positive emotioner
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

E) Ændringer i arousal og reaktionsmønstre

A

Traume-relaterede ændringer i arousal og reaktionsmønstre, der begyndte eller forværres efter traumet (min. 2):

  • Irritabel eller aggressiv adfærd
  • Selvdestruktiv
  • Hyperårvågenhed (Forventning om, at der er konstant fare omkring en)
  • Overdreven startle-response
  • Koncentrationsproblemer
  • Søvnforstyrrelser
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Aktuel stress forstyrrelse (ASD)

A
A) Stressor-kriterium
B) Symptomer fra følgende kategorier:
- Invadernede symptomer (intrusion)
- Undgåelsessymptomer (avodiance)
- Negativt humør
- Dissociative symptomer
- Arousal symptomer
C) Varighed 3 dage - 1 måned efter eksponering
D) Funktionsforringelse 
E: Ekslusion: Skyldes ikke andre ting
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad er PTSD for en lidelse?

A

En traume- og stress-relateret lidelse

HUSK: Det afhænger af personens egen vurdering af situationen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Behandling af PTSD

A

CBT (Kognitiv adfærdsterapi):
Man vil ændre personenes fortolkning og evaluering af en sitauation (fx traumet), tanke eller følelse. Denne fortolkning skal integreres med et eksisterende skemata.

En anden tilgang: Fase-orienteret tilgang (Safety, Remembrance and mourning, Reconnection)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad skyldes flere angstlidelser?

A

(Bl.a.) misregulering af fight-or-flight systemet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Forskellen på specifikke fobier, agorafobier og generaliseret angst

A

Specifikke fobier: fokus på bestemte objekter, dyr eller steder

Agorafobi: generaliseret frygt over en situation, man ikke føler, man kan flygte/få hjælp fra –> fx flyskræk. Man er altså ikke specifikt bange for flyet (specifik fobi), men derimod for hele situationen omkring det

Generaliseret angst: man er bekymret på MANGE aspekter af livet, og ikke kun fx en flysituation

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Definition på specifik fobi

A

Irrationel frygt for specifikke objekter eller situationer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

DSM-kriterier for specifik fobi

A

A) frygt eller angst om specifikt objekt eller situation

B) det fobiske objekt eller situation skaber næsten altid pludselig flygt eller angst

C) det fobiske objekt eller situation undgås aktivt eller udholdes med intens frygt eller angst

D) Frygten eller angsten er ude af proportion ift. Den faktiske fare der er ved objektet eller situationen og ift. Den sociokulturelle kontekst

E) Frygten, angsten eller undgåelsen er vedvarende og varer typisk 6 måneder eller mere.

F) Frygten, angsten eller undgåelsen skaber klinisk signifikant distress eller forringelse i social, beskæftigelses- eller andre vigtige områder af ens funktion

G) Forstyrrelsen forklares ikke bedre af symptomer af en anden mental lidelse, herunder frygt, angst eller undgående associeret med paniksymptomer eller andre forstyrrende symptomer (som i agorafobi); objekter og symptomer relateret til obsessions (som i OCD); påmindelser om traumatiske oplevelser (som i PTSD); separation fra hjem eller tilknytningsfigurer (som i separationsangst); eller sociale situationer (som i social angst lidelse)

Specificer ved: dyr, naturlige omgivelser (højde, storm vand), blodinjektions-skade (nåle, invasive medicinske indgreb, blod), situationel (fly, elevatorer, lukkede rum), andre

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Teorier/årsager/prævalens specifik fobi

A

Livstidsprævalens: 13 %

Opstår tit i barndommen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Behandling specifik fobi

A

Næsten 90% af folk får ikke behandling.
Forskellige adfærdsmæssige teknikker kan behandle det. Nogle terapeuter inkluderer både kognitive teknikker og medicinering

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Definition social angst

A

Frygt eller angst for en eller flere sociale situationer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

DSM-kriterier for social angst:

A

A) Frygt eller angst for en eller flere sociale situationer hvori individet er eksponeret for mulig “scrutiny” (gransken, undersøgende blikke?), fra andre. Eksempler inkluderer sociale interaktioner (have samtale, møde ukendte mennesker), at blive observeret (fx at spise eller drikke) og at performe foran andre (fx holde tale)

B) Individet frygter at han/hun vil agere på en måde eller vise angstsymptomer, hvilket vil blive negativt evalueret (ydmygende, pinligt; vil lede til afvisning eller at støde andre).

C) De sociale situationer skaber næsten altid frygt eller angst

D) De sociale situationer undgås eller skaber intens frygt eller angst

E) Frygten eller angsten er ude af proportion med den faktiske trussel ved den sociale situation og den sociokulturelle kontekst

F) Frygten, angsten eller undgåelsen er vedvarende og varer typisk mere end 6 måneder

G) Frygten, angsten eller undgåelsen skaber klinisk signifikant distress eller forringelse i social, beskæftigelses eller andre vigtige områder af individets funktion.

H): Frygten, angsten eller undgåelsen kan ikke tilskrives fysiologiske effekter af substanser (stofmisbrug, medicinering), eller en anden medicinsk tilstand

I) Frygten, angsten eller undgåelsen kan ikke forklares bedre af symptomer fra en anden mental lidelse såsom paniklidelse, “body dysmorphic disorder”, eller en autismelidelse.

J) Hvis en anden medicinsk tilstand (Parkinsons, fedme, “disfigurement from burns or injury”) er til stede, så er frygt/angst/undgåelse tydeligt urelateret hertil eller usædvanligt stor

Specificer ved: Kun performance: hvis frygten kun er ved det at tale eller performe offentligt.

18
Q

Teorier/prævalens ved social angst

A

USA livstidsprævalens 12 %.
Internationalt: 1-7 %.

Kvinder får det oftere end mænd.

Har det med at udvikle sig i børnehavealderen eller i ungdommen (aldre hvor man bliver selvbevidst og begynder at gå op i, hvad andre synes om en).

Over 90 % med lidelsen rapporterer ydmygende oplevelser tidligere i deres liv, som har påvirket udviklingen af symptomer, såsom at blive drillet som barn. Andre kan huske at have haft det sådan altid.

Det opstår tit sammen med mood disorders eller angstlidelser.

Ses ofte i familier. Tvillingestudier viser, det kan have genetisk basis (i alt fald kan gener vise ængstelige tendenser).

19
Q

Behandling af social angst

A

De fleste søger ikke behandling. Og det aftager sjældent af sig selv.

Oftest CBT
Antidepressiver har samme virkning, men virkning aftager som regel efter medicineringen stopper.

20
Q

Definition af panikangst

A

Lidelse hvor man oplever gentagne, uventede panikanfald

21
Q

DSM-kriterier panikangst

A

A) Tilbagevendende uventede panikanfald. Et panikanfald er et abrupt, pludselig stigning af intens frugt eller intenst ubehag, som når et peak indenfor minutter, og i denne tid opstår fire eller flere af disse symptomer: (læs dem på s. 124 - de inkluderer fx sved, frygt, at ryste, svimmelhed, mm.)

Dette må dog ikke være kulturspecifikke symptomer inkluderet (fx tinnitus, nakkeømhed, hovedpine, ukontrolleret skrig eller gråd)

B) Mindst en af anfaldene har medført en måned (eller mere) med mindst en af følgende:

  • Vedvarende bekymring om flere panikanfald og deres konsekvenser
  • En signifikant maladaptiv ændring i adfærd relateret til anfaldende

C) Forstyrrelsen er ikke grundet fysiologiske effekter af substanser (stofmisbrug, medicinering), eller en medicins tilstand (“hyperthyroidism”, “cardiopulmonary disorders”)

D) Forstyrrelsen forklares ikke bedre af en anden mental lidelse (panikanfaldene opstår ikke kun i respons til frygt for sociale situationer som i social angst; i respons til fobiske objekter eller situationer, som i specifik fobi; i respons til tvangstanker, som i OCD, i respons til påmindelser om traumatiske oplevelser som i PTSD; i respons til separation fra tilknytningsfigurer som i separationsangst.

22
Q

Teorier/prævalens panikangst

A

3-5 % vil udvikle det på et tidspunkt

Det udvikles især mellem sen ungdom og midt-30’erne. Det er som regel kronisk.

De frygter ofte at de har en livstruende sygdom, og de er mere tilbøjelige til at have en familiehistorie med alvorlige kroniske lidelser.

Mange har også enten generaliseret angst, depression eller alkoholmisbrug.

23
Q

Behandling panikangst

A

Oftest CBT, 90% har ikke tilbagefald efter 2 år!

Biologisk kan der behandles med SSRI og SNRI (antidepressive) eller benzodiazepiner

24
Q

Definition generaliseret angst (GAD)

A

Ængstelighed hele tiden i næsten alle situationer. Ukontrollerbar bekymring, ofte i mange aspekter af livet.

25
Q

DSM-kriterier generaliseret angst

A

A) Overdrevet angst og bekymring, som er der de fleste dage i løbet af seks måneder omkring forskellige begivenheder/aktiviteter

B) Individet synes, det er svært at kontrollere sin bekymring

C) Angsten og bekymringen er associeret med tre eller flere af følgende seks symptomer, som skal være til stede de fleste dage i løbet af seks måneder:

  1. Rastløshed eller hele tiden være på dupperne (keyed up/on edge)
  2. Bliver nemt udmattet
  3. Svært ved at koncentrere sig
  4. Irritabel
  5. Muskelspændinger
  6. Søvnforstyrrelser

D) Angsten, bekymringen eller fysiske symptomer forårsager klinisk distress eller hæmmet social eller arbejdsrelateret funktion

E) Forstyrrelsen kan ikke tilskrives en fysiologisk effekt af misbrug eller en anden medicinsk tilstand

F) Forstyrrelsen er ikke bedre beskrevet af en anden mental sygdom

26
Q

Teorier/prævalens generaliseret angst

A

Op til 14 % livstidsprævalens

Er normalt kronisk.

Begynder tit i barndommen eller ungdommen. Mange rapporterer at have følt sådan hele livet.

Næsten 90 % med lidelsen har en anden lidelse, oftest en anden angstlidelse

Bekymring øger risikoen for fysiske lidelser, især hjertekarsygdomme

Nogle teorier mener, at de har oplevet stressorer/traumer som var ukontrollerbare og kom ud af ingenting før - det kan være afvisning eller tab

27
Q

Behandling generaliseret angst

A

Oftest forskellig former for kognitiv/adfærdsterapi (fx CBT)

Biologisk kan der behandles med benzodiazepiner eller imipramine eller paroxetine

28
Q

Definition separationsangst

A

Udviklingsmæssig upassende og stor frygt/angst for separation fra tilknytningspersoner

29
Q

DSM-kriterier separationsangst

A

A) Udviklingsmæssig upassende og overdreven frygt/angst vedrørende adskillelse fra tilknytningspersoner, som kommer til udtryk på mindst tre af følgende områder:

1. Tilbagevendende overdreven distress, når man forventer eller oplever adskillelse fra hjemmet eller tilknytningspersoner 
2. Vedholdende og overdreven bekymring omkring at miste en tilknytningsperson eller at de skal blive skadet 
3. Vedholdende og overdrevet bekymring om at opleve uheld såsom at fare vild, blive kidnappet eller blive syg, som gør, at man skal separeres fra sin tilknytningsperson 
4. Vedholdende modvillighed/nægtelse om at tage ud - forlade hjemmet, tage i skole, tage på arbejde, fordi man frygter separation 
5. Vedholdende og overdrevet frygt eller modvilje mod at være alene eller uden tilknytningsperson derhjemme eller i andre settings 
6. Vedholdende modvillighed/nægtelse for at sove andre steder end hjemmet, eller at gå i seng uden at være i nærheden af tilknytningspersonen 
7. Gentagne mareridt omhandlende separation 
8. Gentagne klager over fysiske symptomer, når man forventer adskillelse (hovedpine, mavepine fx) 

B) Frygten, angsten eller undgåelsen er vedvarende, og varer mindst 4 uger hos børn og unge og typisk 6 måneder eller mere hos voksne.

C) Forstyrrelsen forårsager klinisk distress, forringelse i sociale, akademiske, arbejdsmæssige eller andre vigtige områder funktionsmæssigt

D) Forstyrrelsen kan ikke forklares bedre af en anden mental forstyrrelse, fx autisme, psykose, agorafobi

30
Q

Teorier/prævalens separationsangst

A

3 % af børn under 11 har haft lidelsen.

6 % af alle voksne rapporterer det i voksenlivet.
Halvdelen mener det begyndte i voksenlivet.

31
Q

Behandling separationsangst

A

Primært CBT

32
Q

Definition OCD

A

Diagnose med tilstedeværelse af enten “besættelser” (fx af tanker/ideer), tvangshandlinger - eller begge dele

33
Q

DSM-kriterier OCD

A

A) Tilstedeværelse af obsessions, compulsions, eller begge dele
Obsessions defineres af følgende to punkter:
1) Tilbagevendende og vedholdende tanker eller trang, der opleves som påtrængende og uønskede, og hos de fleste individer forårsager dette angst eller distress
2) Individet forsøger på at ignorere eller undertrykke disse tanker/denne trang, eller på at neutralisere dem med en anden tanke/handling (ved at udføre en compulsion fx)
Compulsions defineres af følgende to punkter:
1) Gentagen adfærd, fx at vaske hænder, organisere eller tjekke, eller mentale handlinger som at bede, tælle eller gentage ord, som individet føler sig nødt til at udføre som respons på en obsession eller ifølge regler, der strengt skal følges
2) Adfærden eller den mentale handling er rettet mod at forhindre eller at reducere angst eller distress, eller at forhindre en frygtet situation i at ske - dog er denne adfærd og mentale handling ikke forbundet med det, de skal forhindre, på en realistisk måde, og de er tydeligt overdrevne

B) Obsession eller compulsion er tidsslugende, og det tager mere end 1 time hver dag eller giver årsag til klinisk signifikant distress eller forringelse i sociale, arbejdsrelaterede eller andre vigtige funktionsområder

C) Symptomerne kan ikke tilskrives effekten af et misbrug eller brug af medicin, eller anden medicinsk tilstand

D) Forstyrrelsen er ikke bedre forklaret af andre mentale sygdomme, fx generaliseret angst, BDD skizofreni, depression, mm.

34
Q

OCD teorier/prævalens

A

Livstidsprævalens: 1-3 %.

Mænd: får det ml. 6 og 15 år.
Kvinder: 20 og 29.

Børn skjuler det tit for deres forældre.

66% med lidelsen er også depressive. Panikanfald, fobier og misbrug er også almindeligt heriblandt.

35
Q

Behandling OCD

A

Antidepressive og CBT.

De er lige effektive, men en blanding af de to er det mest effektive til sammen.

36
Q

Definition hoarding/samlemani

A

Vedvarende problemer med at komme af med ejendele, uanset deres værdi

Kompulsiv.

37
Q

Definition hoarding/samlemani

A

A) Vedvarende problemer med at komme af med ejendele uanset deres værdi

B) Vanskeligheden skyldes opfattet behov for at bevare genstanden og distress med at bortskaffe dem

C) Vanskeligheden med at bortskaffe ejendele resulterer i ophobning af ejendele som forårsager overfyldte og rodede beboelsesområder

D) Det forårsager klinisk signifikant distress eller forringelse på sociale, arbejdsmæssige og andre vigtige funktionsområder

E) Det skyldes ikke en anden medicinsk tilstand

F) Det er ikke bedre forklaret af andre symptomer eller mentale sygdomme, såsom OCD mm.

38
Q

Teorier/prævalens: hoarding/samlemani

A

2-5 % af befolkningen

Er en compulsive (tvangshandlings) affærd ligesom i OCD.

Viser tit emotionel tilknytning til deres ejendele og sætter dem i forbindelse med egen identitet eller giver dem menneskelige karakteristika

Adfærden stiger med alderen

Folk med lidelsen oplever ikke ængstelighed pga. deres adfærd, som folk med OCD gør - kun hvis deres ting bliver smidt væk

Selvom den minder om OCD, møder personer sjældent krav for begge diagnoser

39
Q

Behandling hoarding/samlemani

A

CBT har vist at virke, men der er ikke meget forskning på området.

40
Q

Mest almindelige obsessions i OCD

A

1) aggression (fx at ville skade sit barn), seksualitet og/eller religion.
2) symmetri og orden.
3) besmittelse/bakterier

41
Q

Hvad er body dismorphic disorder?

A

Lidelse, hvor man har kæmpe fokus på en kropdsel, man mener er forkert. Fx næse, hud

Komorbid med andre lidelser, især OCD