Nolen-Hoeksema - kap. 7 Depression, bipolar, selvmord Flashcards

1
Q

Major Depressive Disorder defintion

A

En svær depression, der varer to uger eller mere

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Major Depressive disorder DSM-5

A

A) Fem eller flere af følgende symptomer har været til stede under samme 2-ugersperiode og repræsenterer en forandring fra tidligere funktion; mindst et af symptomerne er 1) depressivt humør eller 2) tab af interesse eller nydelse.

1. Depressivt humør det meste af dagen. Næsten hver dag, som indikeret enten af subjektiv rapport eller observation af andre.
2. Markeret mindsket interesse eller nydelse i alle, eller næsten alle, aktiviteter det meste af dagen næsten hver dag (indikeret af subjektiv rapport eller observation af andre)
3. Signifikant vægttab (uden at være på kur) eller vægtforøgelse, eller forøgelse eller mindsket appetit næsten hver dag

4. Insomni eller hypersomni næsten hver dag.

5. Psychomotor agiation eller retardation næsten hver dag (skal kunne observeres af andre, ikke bare subjektiv følelse af rastløshed eller langsomhed).

6. Træthed eller tab af energi næsten hver dag
7. Følelser af værdiløshed eller voldsom og upassende skyld (som måske er en illusion) næsten hver dag (ikke bare selvrapportering eller skyld over at være syg)
8. Mindsket evne til at tænke eller koncentrere sig, eller ubeslutsomhed, næsten hver dag (enten subjektivt rapporteret eller observeret af andre)
9. Genopstående dødstanker (ikke bare frygt for at dø), genopstående ideer om selvmord uden en specifik plan, eller selvmordsforsøg eller en specifik selvmordsplan

B) Symptomerne skaber klinisk signifikant distress eller forringelse i sociale, beskæftigelsesmæssige eller andre vigtige områder af funktion

C) Episoden kan ikke skyldes fysiologiske effekter af stoffer eller til en anden medicinsk tilstand
Note: respons på et signifikant tab (fx dødsfald, finansiel ruinering, tab pga. naturkatastrofe, seriøs medicinsk tilstand eller handicap) kan inkludere følelser af intens tristhed, rummination om tabet, insomni, dårlig appetit og vægttab om noteret i kriterier A, hvilket ligner en depressiv episode. Selvom sådanne symptomer måske er forståelige og er passende ift. tabet, bør tilstedeværelsen af en svær depressiv episode som tilføjelse til den normale respons overvejes. Denne beslutning kræver udførelse af klinisk bedømmelse baseret på individets historie og kulturelle normer for udtrykket af distress ved tab.

D) Diagnosen kan ikke bedre forklares af skizoaffektiv lidelse, skizofreni, skizofreniform lidelse, delusional lidelse, eller andre specificerede og uspecificerede lidelser på skizofrenispektret eller psykotiske lidelser

E) Der har aldrig været en manisk episode eller hypermanisk (hypomanic) episode. Note: denne eksklusion gælder ikke hvis alle disse episoder er skabt af stoffer eller kan tilskrives fysiologiske effekter af en anden medicinsk tiltand

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Major Depressive Disorder prævalens

A

16 % af amerikanere oplever en episode med svær depression på et tidspunkt i deres liv.

I USA er det de 18-29-årige, der er mest tilbøjelige til at have haft en depression indenfor det sidste år.

Der er store kulturelle forskelle (i Japan er det fx kun 3%). Men USA ligger højest med de 16 %.

24 % af unge vil opleve en episode med svær depression før de er 20.

2,5 % af børn og 8,3 % af unge kan diagnosticeres med lidelsen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Subtypes of Major Depressive Episodes

A
Anxious distress 
Mixed features 
Melancholic features 
Psychotic features 
Catatonic features 
Atypical features
Seasonal pattern 
Peripartum onset
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Persistent Depressive Disorder definition

A

Diagnose hvor det vigtige depressive humør det meste af dagen (og de fleste dage) varer mindst to år. Ved børn og unge skal der være depressivt eller irritabelt humøri mindst et år.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Persistent Depressive Disorder DSM-5

A
Vedvarende depressiv lidelse: diagnose hvor det vigtige depressive humør det meste af dagen (og de fleste dage) varer mindst to år. Ved børn og voksne skal der være depressivt eller irritabelt humør i mindst et år.

Yderligere kræver lidelsen to eller flere af disse symptomer:

A) Dårlig appetit
B) Insomni eller hypersomni 
C) Lav energi eller træthed 
D) Lavt selvværd 
E) Dårlig koncentration og eller 
F) Håbløshed 

I perioden må man ikke have været uden symptomer i mere end 2 måneder

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Persistent Depressive Disorder prævalens

A

1,7 % af børn og 8 % af unge kan diagnosticeres med lidelsen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Premenstrual Disphoric Disorder definition

A

Signifikant forøgelse i distress under den præmenstruelle fase

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Premenstrual Disphoric Disorder kriterier (ikke DSM-5)

A

(OBS: dette er ikke DSM-kriterier)

Lidelse hvor nogle kvinder oplever signifikant forøgelse i distress under den præmenstruelle fase
Symptomerne er ofte en blanding af depression, angst og anspændthed, irritabilitet og vrede. Opstår humørsvingninger en uge før menstruation, forbedres når menstruationen er begyndt og er minimal i ugerne efter. De har også ofte fysiske symptomer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Premenstrual Disphoric Disorder prævalens

A

Kun ca. 2 % opfylder de diagnostiske kriterier for lidelsen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Maniske episoder definition

A

Kriterier for maniske episoder, som fx optræder i bipolar lidelse sammen med major depression

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Maniske episoder DSM-5

A

A) En særskilt episode af anormalt og vedvarende ophøjet, ekspansiv eller irritabelt humør og abnormalt og vedvarende øget målrettet aktivitet eller energi, der varer mindst 1 uge og er til stede det meste af dagen næsten hver dag

B) I perioden med humørforstyrrelse og øget energi eller aktivitet, må tre eller flere symptomer (4 hvis der kun er tale om irritabelt humør i A) være til stede i signifikant grad og repræsentere en forandring fra normal adfærd

1. Overdrevet selvværd eller grandiositet
2. Mindre behov for søvn (fx føle sig udhvilet efter 3 timers søvn)
3. More snakkende end normalt eller pres for at blive ved med at snakke
4. Tankeflugt eller subjektive oplevelser om at tankerne kører derudaf
5. Distraktion (fx opmærksomhed rettes alt for nemt på uvigtige eller irrelevante eksterne stimuli), selvrapporteret eller observeret
6. Forøgelse i målrettet adfærd (enten socialt, skole, eller seksuelt), selvrapporteret eller observeret

7. Stor involvering i aktiviteter som har et højt potentiale for smertefulde konsekvenser (fx at købe en helt masse, seksuel adfærd, dårlige investeringer)

C) Humørforstyrrelserne er så voldsomme at de skaber forringelse i social eller arbejdsmæssig funktion eller nødvendiggør indlæggelse for at forhindre skade på selv eller andre, eller der er psykotiske træk

D) Episoden kan ikke skyldes fysiologiske effekter af stoffer eller til en anden medicinsk tilstand

Note: mindst en manisk episode i livet kræves for at give bipolær I lidelsen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Fire bipolare lidelser

A

Maniske episoder kan lede til én af de fire bipolær lidelse diagnoser:

1. Bipolar I (0.6 % prævalens internationalt)
2. Bipolar II (0.4 % prævalens internationalt)
3. Cyclothymic disorder
    4. Rapid cycling bipolar disorder
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Bipolar I definition

A

Ved Bipolar I er der maniske episoder .
Nogle i Bipolar I kan have svære former, men bemærk, at depression ikke er nødvendigt for at kunne diagnosticere Bipolar I. Mani uden en eller anden grad af depression er dog meget sjældent. Graden af depressivitet i bipolar I kan variere

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Biopolar II definition

A

Der er i bipolar II svære depressive episoder, og og i II er der hypomaniske episoder (som er mildere former for manier).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Cyclothymic disorder

A

Er mindre svær (severe), men mere kronisk. Her er perioder med nogle hypomaniske symptomer og perioder med nogle depressive symptomer kronisk over en periode på mindst to år. I perioderne med symptomer på hypomani kan de som regel godt fungere i hverdagen, men det kan de ikke så ofte i perioderne med depressive symptomer.

17
Q

Rapid cycling bipolar disorder

A

Når fire eller flere humør-episoder, der lever op til kriterier for manisk, hypomanisk eller svær depressiv episode, opstår indenfor et år (der står ikke mere end det i kapitlet?)

18
Q

Disruptive mood dysregulation disorder

A

Diagnose der kan stilles fra man er 6 år. Når en ung person viser svære vredesudbrud, som er ude af proportion i intensitet og varighed i situationen og er inkonsistent med det udviklingsmæssige niveau. Mellem udbruddene er deres humør vedvarende og åbenlyst irriteret og vredt. Man må have mindst tre vredesudbrud i ugen i mindst 12 måneder og mindst to settings.
Dette har IKKE med bipolaritet at gøre!

19
Q

Komorbiditet major depressive disorder

A

Mere end 70 % af dem, der diagnosticeres med dette, har også en anden psykologisk lidelse på et tidspunkt i deres liv. De mest almindelige komorbide lidelser er stofmisbrug såsom alkoholmisbrug; angstlidelser; spiseforstyrrelser Hvad der kommer først (den ene lidelse eller den anden) kan være forskelligt

20
Q

Hvor mange der har haft en depression vil få det igen?

A

75 %

21
Q

Persistent Depressive Disorder komorbiditet

A

Mere end 70 % af dem, der diagnosticeres med dette har også en anden psykologisk lidelse på et tidspunkt i deres liv. De mest almindelige komorbide lidelser er stofmisbrug såsom alkoholmisbrug; angstlidelser; spiseforstyrrelser

22
Q

Biologiske teorier om depression:

A

Biologiske teorier om depression:
Genetiske faktorer:
Genetik påvirker depression, især hvis det er hos en fra ens familie (“førstegradsslægtning”)
Serotonin-transporter genet spiller måske en rolle

Neurotransmitter-teorier:
Oftest er monoaminer involveret i depression, særligt norepineprin, serotonin og - lidt mindre -
dopamin
Der er forskellige problemer i produktionen og reguleringen af norepineprin og serotonin, der kan medvirke til depression

Strukturelle og funktionelle hjerneanormaliteter:
Der er vedvarende anormaliteter i mindst fire områder af hjernen i folk med depression: præfrontale cortex, anterior cingulate, hippocampus og amygdala

Neuro-endokrine faktorer:
Hormoner spiller rolle i depression
Folk med depression udviser kronisk hyperaktivitet i HPA-aksen (har med fight-flight respons at gøre) (har også med kortisol at gøre)
Dette gør desuden, at hormonerne, der produceres her, har en hæmmende effekt på monoamine neurotransmitteres receptorer (serotonin, norepineprin)

23
Q

Sociokulturelle teorier om depression

A

Sociokulturelle teorier:
Fokus på forklaringerne på forskellene i rater af depression i forskellige sociodemografiske grupper
Tre vigtige faktorer: cohort effekt (generationsforskelle), køn og etnicitet/race
Nyere generationer er i højere risiko for depression
Kvinder er dobbelt så tilbøjelige til at have depression end mænd (bl.a. fordi kvinder rumminerer mere + har større fokus deres relationer + biologisk sårbarhed)
Ift. etnicitet varierer rater af depression ift. oprindelig kultur, første eller anden generation og kulturtilpasning

24
Q

Psykologiske teorier om depression:

A

Psykologiske teorier om depression:
Adfærdsmæssige teorier:
Fokus på ukontrollérbare stressorers rolle i udvikling af depression
80 % af dem med depression rapporterer en negativ livsbegivenhed før depressionens start
Stressorer skaber herifølge depression, fordi det reducerer positiv forstærkning i en persons liv
Learned helplessness theory: den slags stressfuld event, der oftest fører til depression, er en ukontrollerbar negativ hændelse. Man får følelse af, at ens omgivelser er ude af egen kontrol

Kognitive teorier:
Fokus på at måden folk tænker på kan medvirke til og vedligeholde depression
Aaron Beck (1967): Folk med depression ser gennem en “negativ kognitiv triade”: negativt syn på selv, verden og fremtiden (bonusinfo: denne teori har ført til kognitiv adfærdsterapi)
“Reformulated learned helplessness theory”: kognitive faktorer kan måske påvirke, at en person bliver hjælpeløs og deprimeret efter en negativ begivenhed. Fokus på kausale attributioner for begivenheder.
Rumminative response styles theory: fokus på tankeprocessen og ikke tankernes indhold. Folk med rumminativ copingstil har større sandsynlighed for at udvikle depression

Interpersonelle teorier:
Fokuserer på relationers rolle i at skabe og bevare depression
De interpersonelle relationer hos folk med depression er tit fyldte med problemer
De kan selv udvise “afvisnings-sesitivitet” (man har brug for meget bekræftelse, men er samtidigt meget bange for afvisning).

25
Q

Biologiske teorier om bipolar

A

Biologiske teorier:
Genetiske faktorer:
Bipolare lidelser har meget stærkt og vedvarende forbundet til genetiske faktorer
Man kender ikke de specifikke gener
Strukturelle og funktionelle hjerneanormaliteter:
Anormaliteter i struktur og funktion af amygdala og præfrontale cortex
Anormalitet i striatum (processering af omgivelsesmæssig belønning, fx mad/penge)
(Fx når folk er maniske, vil de måske hele tiden søge belønning - kan have med denne struktur at gøre).
Nogle teorier: anormaliteter i den hvide substans (white matter) (kan resultere i kontrolmangel på områder såsom amygdala –> desorganiserede følelser og ekstrem adfærd som i bipolaritet)
Neurotransmitter-teorier:
Involvering af monoamine neurotransmittere
Særligt dysregulering af dopaminsystemet (iflg. Flere studier)
Dette kan føre til, at man søger meget belønning i maniske faser, og mangel på belønningssøgen i den depressive fase

26
Q

Psykosociale teorier om bipolar

A

Psykosociale teorier:
Faktorer:
Belønningssensitivitet (belønningssystemet påvirkes nemt)
Stress (kan trigge episoder af bipolaritet)
Forandring i kropslige og sociale rutiner (fx ændringer i søvn/mad, starte nyt job, osv.)

27
Q

Biologisk behandling for mood disorders

A

Biologisk behandling:
De fleste modtager medicin
Enkelte bruger også ECT (elektrochokbehandling)
Antidepressive reducerer symptomer hos 50-60 % af dem, der tager dem (bedst hos dem med sværere depressioner)

Antidepressive:
SSRI
SSRI (selective serotonin reuptake inhibitors)
Virker lige så fint som andre medikamenter, men med lidt færre bivirkninger
Sikrere ved overdosis
Positiv effekt på andre ting end depression (angst, spiseforstyrrelser, impulsivitet)

SNRI
SNRI (selective serotonin-norepinephrine reuptake inhibitors)
Lidt bedre end SSRI ift. Tilbagefald af depression
Lidt flere bivirkninger
Læs selv om nogle af de andre på s. 189 - det er primært ting, der ikke bruges så meget længere :)
Humørstabiliserende:
Disse bruges til folk med bipolære lidelser (sammen med antidepressive, der letter de depressive symptomer)
Humørstabiliserende medikamenter gør, at man letter eller forebygger maniske episoder
Der bruges Lithium eller antikonvulsiv medicin

ECT:
Er meget effektiv i behandling af depressive symptomer
Dog er der helt op til 85 % tilbagefald af symptomerne igen

Nye hjernestimulationsmetoder:
Repetitive transcranial magnetic stimulation (rTMS): magnetisk pulser på visse hjernestrukturer
Vagus nerve stimulation (VNS): vagus-nerven stimuleres
Deep brain stimulation: kirurgisk indsættes elektroder i hjerneområder, som så stimuleres

Lysterapi:
Ved vinterdepression - kan mindske symptomer

28
Q

Psykologisk behandling mood disorders

A

Psykologisk behandling:
Adfærdsterapi:
Adfærdsterapi fokuserer på at øge positiv forstærkning og mindske negative oplevelser ved at ændre på interaktionsmønstre med omgivelserne og andre mennesker. Kortere terapiforløb.

Kognitiv adfærdsterapi:
Kognitiv adfærdsterapi: to mål - 1) at udfordre negative tankemønstre og 2) at løse konkrete problemer og mindske problemer med forstærkning .
Kortere terapiforløb.
Step 1: opdag negative automatiske tanker og forstå forbindelse mellem det og depression (fx lektier for, dagbog).
Step 2: udfordr negative tanker.
Step 3: opdag dybere, basisantagelser. Yderligere arbejder man med deres adfærd.

Interpersonel og social rytme terapi og familiefokuseret terapi:
Interpersonel og social rytme terapi (ISRT):
Forbedring af interpersonel terapi specielt designet til folk med bipolar lidelse. Interpersonelle + adfærdsmæssige teknikker –> hjælper patienter med at bibeholde vante rutiner ift. Søvn, mad, aktivitet, stabilitet i relationer

Familiefokuseret terapi (FFT) 
Reducerer interpersonelt stress i folk med bipolar lidelse, særligt i familiesammenhæng 
Patienter og forældre lærer om bipolar lidelse, kommunikation og problemløsning
29
Q

Hvad er den mest effektive behandling for depression

A

De fleste behandlingsformer er lige effektive ved depressioner (fx drugs vs. Kognitiv adfærdsterapi)
Nogle mener, at en kombination af flere ting er allerbedst
Der er ofte tilbagefald ved depression. Derfor mener nogle, at terapi bør fortsætte efter depressionen

30
Q

Definition på selvmord

A

Selvmord: “død af skade, forgiftning eller kvælning, hvor der er bevis (enten eksplicit eller implicit) for, at skaden var selvpålagt og af den afdøde havde intention om at dræbe sig selv”

31
Q

Kønsforskelle selvmord

A

Kvinder er i to til tre gange større sandsynlighed for at prøve at begå selvmord
Mænd har fire gange større chance for rent faktisk at fuldføre selvmord

32
Q

Selvskade (nonsuicidal self-injury, NSSI) - livstidsprævalens, komorbiditet, teori omk. årsag

A

Ret almindeligt - 18 % livstidsprævalens internationalt
Særligt blandt unge
Man har øget risiko for selvmordsforsøg
Ses tit ved folk der har humørlidelser eller angstlidelser eller borderline
Nogle teorier mener, det virker som en måde, man kan regulere følelser (virke beroligende) på og eller påvirke de sociale omgivelser på (skabe dårlig samvittighed hos andre, modtage sympati)

33
Q

Ting som øger risikoen for selvmord

A

Stressfulde livsbegivenheder øger også chancen for selvmord

Seksuelt misbrug er en af de traumatiske oplevelser, der i højst grad fører til selvmordstanker og forsøg.

Andre faktorer: en, man har haft en tæt relation til dør, skilsmisse, separation, fysisk vold, økonomiske problemer eller fysiske sygdomme.

90 % der begår selvmord har (nok) lidt af en diagnostisk mental lidelse

Den bedste forudsiger for fremtidige selvmordstanker og handlinger er tidligere lignende tanker/adfærd

34
Q

Behandling og forebygning af selvmord

A

Der er interventionsprogrammer, forebyggelsesprogrammer, terapier (fx DBT), mm.
Det medikament, der er bedst til at reducere selvmord, er Lithium
SSRI kan også hjælpe

35
Q

Personlig, kognitiv og biologiske aspekter af selvmord

A

Personlighed og kognitive aspekter af selvmord:
Et personlighedstræk, der kan være med til at forudsige selvmord er impulsivitet

Den kognitive variabel, der kan sige mest, er håbløshed
Andre kognitive faktorer kan være rigiditet, rumination, perfektionisme og dårlig problemløsning

Biologiske faktorer ved selvmord:
Der kan være genetisk prædisposition for selvmord samt neurotransmitter dysfunktion (fx lavt serotonin-niveau)

36
Q

Selvmordssmitte og selvmordsklynge

A

“Selvmordsklynge”: (“suicide cluster”) når en serie af selvmord foregår samme sted, fx en high school, eller som respons på samme ting, fx død af en berømthed

“Selvmordssmitte” kan måske opstå, når folk med selvmordstanker modellerer en andens adfærd eller har set op til en berømthed, der så begik selvmord. Det gør tanken om selvmord mere accepteret