Mash & Wolf kap. 14 (Spiseforstyrrelser)

Question 1

Hvad er ´Drive for Thinness´?

Answer 1

En nøgle-motivationsvariabel der lægger bag dieting og body image, især hos unge piger og kvinder. Det betyder, at man tror, at det at tabe vægt er løsningen på at overkomme problemer og opnå succes.
Med dette følger overdreven optagethed af vægt, bekymring om udseende, begrænset indtag af mad, hvilket øger risiko for en spiseforstyrrelse.

Question 2

Hvad er ´Disturbed eating attitudes´?

Answer 2

Disturbed eating attitudes er en persons tro på, at kulturelle standarder for udseende, body image og social accept er tæt forbundet med ens evne til at kontrollere diæt og vægt.
Man ser allerede disse tanker komme til udtryk så tidligt som 7-års-alderen. Her har de vestlige sociokulturelle værdier sat sit aftryk og forårsager spiseforstyrrelse hos sårbare unge.

Question 3

Hvad er ´Binge-purge-cyklus´?

Answer 3

Binge-purge-cyklus:
Streng diæt –> anspændthed og cravings –> binge eating –> udrensning for at undgå vægtøgning (enten opkastning eller brug af laksativer) –> Skam og væmmelse –> streng diæt

Question 4

Hvad er “False hope syndrome”?

Answer 4

“False hope syndrome”:
I begyndelsen vil det at comitte sig til at ændre sit udseende (gennem fx diæt) give forbedret humør og selvbillede, men når håbet bliver mindre, der kommer nederlag og tab af kontrol, kan dette lede til binge-eating og derefter opkastning.

Question 5

Hvad er ´Set-point´ ift. vægt?

Answer 5

Forskere mener, at individuelle kroppe er programmeret til at veje noget inden for et bestemt interval = set point. Det betyder, at kroppen reagerer, hvis der kommer et energiunderskud, for ikke at tabe sig, fx med craving eller energibesparelse (fx at man fryser). Hvis der er energioverskud forhindrer kroppen at tage på ved fx at øge forbrændingen.

Question 6

Hvad er Metabolic rate (basal stofskifte)?

Answer 6

Metabolic rate: eller balance af energiforbrug, baseret på individuel genetisk og psykologisk grundlag, men også spise- og motionsrytmer.

Question 7

Beskriv Avoidant/restrictive Food Intake Disorder

ARFID

Answer 7

Avoidant/restrictive Food Intake Disorder
Forkortet ARFID
Karakteriseret ved undgåelse af eller begrænset indtaget af mad, hvilket leder til vægttab eller hæmmet vækst og/eller fejlernæring.
En eller flere af følgende faktorer skal være til stede:
Signifikant vægttab, signifikant fejlernæring, afhængig af kunstig ernæring (fx gennem en feeding tube) eller orale næringssupplementer, eller betydelig effekt på psykosocial funktion.
Alvorlige tilfælde kan være fatale.

Question 8

Onset af Avoidant/restrictive Food Intake Disorder

Answer 8

Begynder oftest i barndommen

Question 9

Kønsfordelingen i Avoidant/restrictive Food Intake Disorder

Answer 9

Lige meget hos drenge som hos piger.

Question 10

Hvad kan Avoidant/restrictive Food Intake Disorder føre til?

Answer 10

Faillure to thrive (alvorlige problemer med vækst og ernæring hos spædbørn, underordnet ARFID.
FFT er forbundet med mangelfuld eller misbrugende caregiving. Menes at give seriøse problemer på sigt)

Question 11

Hvilke årsager kan der være til udviklingen af Avoidant/restrictive Food Intake Disorder?

Answer 11

• Associeret med svaghed i familie, fattigdom, arbejdsløshed, social isolation, forældres psykiske lidelser.
• ARFID og FFT hos spædbørn kan være relateret til dårlig tilknytning til omsorgsgiver.
• Mødre med forstyrrede spisevaner er risikofaktor for børns ARFID.

Question 12

Hvad er Pica?

Answer 12

-Pica er indtagelsen af uspiselige genstande, fx hår, insekter, maling.

Question 13

Prævalens for pica og hvem udvikler oftere pica end andre?

Answer 13

Pica er mest normalt blandt institutionaliserede børn og voksne, især nogle med svære handicaps/forstyrrelser og intellektuel funktionsnedsættelse.
Blandt børn og voksne med intellektuel funktionsnedsættelse er prævalensen mellem 0,3% og 14% i miljøet og 9-25% i institutioner.

Question 14

Årsager til udvikling af Pica?

Answer 14

Der er ikke fundet specifikke årsager. Pica opstår ofte i løbet af de første to leveår hos udviklingsmæssigt normale børn.
Den eneste skelnende faktor er, at børnene typisk har mangelfuldt stimulerede i hjemmet og ikke bliver holdt nok øje med.
Kan blive farligt, bla. Cobolt-forgiftning og ting der laver huller i organer indefra.
Ingen bevist sammenhæng med genetik, udover gennem intellektuel funktionsnedsættelse.

Question 15

Hvordan behandles Pica som oftest?

Answer 15

Behandlinger lægger ofte vægt på operant betingning, hvor forældrende instrueres i at forstærke barnet for ønsket adfærd, fx at udforske rummet og eller at lege med ting.
Forældre lærer også at stimulere barnet med positiv opmærksomhed.

Question 16

Hvilke to udviklingsperioder er særligt forbundet med udviklingen af en spiseforstyrrelse?

Answer 16

Spiseforstyrrelser er forbundet med to vigtige udviklingsperioder, især indgangen til adolescensen og overgang fra adolescent til voksen.

Question 17

DSM-kriterier for anorexia nervosa:

Answer 17

• Begrænsning af energiindtag ift. individets behov, hvilket leder til signifikant lav kropsvægt ift. alder, køn, udviklingssti og fysisk helbred.
• Signifikant lav vægt er defineret som en vægt der er mindre end det minimalt normale eller, før børn og unge, mindre end det minimalt forventede.
• Intens frygt for at tage på eller at blive tyk, eller vedholdende adfærd der forhindrer vægtøgning, selvom individet har signifikant lav vægt.
• Forstyrrelse af den måde hvorpå kroppens vægt eller form opfattes, urimelig stor betydning af kropsvægt eller -form for selvevaluering, eller vedholde mangel på erkendelse af alvoren ved den lave kropsvægt.

Question 18

Specifyers indenfor anorexia nervosa:

Answer 18

Specify if:
Restricting type: Gennem de sidste 3 måneder har personen ikke haft gentagne binge-eating episoder eller opkastningsadfærd (self-fremkaldt, laksativer, diuretika, enemas). Denne type beskriver præsentationer, hvor vægttab primært opnås gennem diæt, faste, og/eller overdreven motion.

Binge eating/purging type: Gennem de sidste 3 måneder har personen haft gentagne binge-eating-episoder eller opkastadfærd (selvfremkaldt, osv.)

Specify if:
Delvist aftagende: Efter at fulde kriterier for anorexia nervose tidligere har været mødt, har kriterie A ikke været mødt i en periode, men enten B eller C er stadig mødt.

Specify grad:
For børn og unge defineres det efter BMI.

Mild: ≥ 17

Moderat: 16 til 16,99

Svær: 15 til 15,99

Ekstrem: < 15

Question 19

DSM-kriterier for Bulimia Nervosa

Answer 19

1. Gentagne episoder af binge-eating, hvilket er karakteriseret ved begge af følgende:
   1. Spiser, i et tidsrum på mindre end to timer, en mængde af mad, der er signifikant større, end hvad andre ville spise i sådan et tidsrum under normale omstændigheder.
   2. En følelse af at miste kontrollen over spisning under episoden (fx en følelse af at man ikke kan stoppe med at spise eller kontrollere hvor meget man spiser.
2. Gentagne upassende kompenserende adfærd rettet mod at forhindre vægtøgning, fx selvfremkaldt opkastning, brug af laksativer, diuretika eller enemas, andre medikamenter, faste, eller overdreven motion.
3. Både binge-eating og kompenserende adfærd finder sted gennemsnitligt mindst en gang om ugen i tre måneder.
4. Selvevaluering er urimeligt meget forbundet med kropsform og -vægt.
5. Forstyrrelsen sker ikke eksklusivt under anoreksi-episoder.

Question 20

Specifyers indenfor Bulimia Nervosa

Answer 20

Specify if:

Delvist aftagende: Efter fulde kriterier tidligere har været mødt, opfyldes nu kun nogle af kriterierne over en længere periode.

Helt aftagende: Efter fulder kriterier tidligere har været mødt, opfyldes nu ingen af kriterierne over en længere periode.

Specify grad:

Sværhedsgraden er baseret på frekvensen af kompenserende adfærd.

Mild: Gennemsnitligt 1 til 3 episoder om ugen.

Moderat: Gennemsnitligt 4 til 7 episoder om ugen.

Svær: Gennemsnitligt 8 til 13 episoder om ugen.

Ekstrem: Gennemsnitligt 14 eller flere episoder om ugen.

Question 21

DSM-kriterier for Binge eating Disorder:

Answer 21

1. Gentagne episoder af binge-eating, hvilket er karakteriseret ved begge af følgende:
   1. Spiser, i et tidsrum på mindre end to timer, en mængde af mad, der er signifikant større, end hvad andre ville spise i sådan et tidsrum under normale omstændigheder.
   2. En følelse af at miste kontrollen over spisning under episoden (fx en følelse af at man ikke kan stoppe med at spise eller kontrollere hvor meget man spiser.
2. Binge-eating episoderne er associeret med tre (eller flere) af følgende:
   1. Spiser meget hurtigere end normalt.
   2. Spiser indtil man føler sig ubehageligt mæt.
   3. Spiser større mængde mad når man ikke føler sig fysisk sulten.
   4. Spiser når man er alene fordi man er flov over at spise så meget.
   5. Væmmes ved sig selv, deprimeret, eller stor skyldfølelse efterfølgende.
3. Udpræget distress ift. binge eating
4. Binge-eating sker gennemsnitligt mindst en gang om ugen i tre måneder.
5. Binge-eating er ikke forbundet med den gentagne brug af upassende kompenserende adfærd, der ses ved Bulimia nervosa.

Question 22

Specifyers indenfor Binge eating Disorder:

Answer 22

Specify if:

Delvist aftagende: Efter fulde kriterier har været opfyldt, opstår episoder af binge-eating nu gennemsnitligt mindre end en gang ugentligt.

Helt aftagende: Efter fulde kriterier har været mødt, opfyldes ingen af kriterierne i et længere stykke tid.

Specify grad:

Den minimale sværhedsgrad er baseret på frekvensen af binge-eating episoder.

Mild: 1 til 3 episoder om ugen.

Moderat: 4 til 7 episoder om ugen.

Svær: 8 til 13 episoder om ugen.

Ekstrem: 14 eller flere episoder om ugen.

Question 23

Hvad er livstidsprævalens for henholdsvis: Anoreksi, bulimi og BED?

Answer 23

I USA er livstidsprævalensen
Anoreksi: ca. 0,3%
Bulimi: ca. 0,9%
BED: 1,5 - 3%

Question 24

Hvor mange blive raske efter de får bulimi

Answer 24

Mellem 50 og 75% kommer sig fuldstændigt

Question 25

Hvor mange kommer sig efter at have fået anoreksi, og hvad er dødeligheden?

Answer 25

5% af dem med anoreksi dør af det
Af det overlevende kommer lidt under halvdelen sig helt.
En tredjedel viser forbedring
En femtedel udvikler det kronisk
Et normalt mønster er at vende tilbage til normalvægt, for senere at få et tilbagefald.

Question 26

I hvilken aldersgruppe ses anoreksi?

Answer 26

Anoreksi ses ofte under adolescensen, mellem 14 og 18 år, selv om det også kan påvirke voksne.

Question 27

Hvad er bulimis typiske onset

Answer 27

Bulimisymptomer opstår ofte sent i adolescensen og i det tidlige voksenliv.
Ofte begynder binge eating efter en periode med streng diæt.
Kan enten være kronisk eller i perioder med bedring og tilbagefald.

Question 28

Årsager til bulimi

Answer 28

Ikke muligt at isolerer en enkelt faktor som årsag.
Svært at afgøre, om det er neurobiologiske processer, der forstyrrer spiseadfærd, eller om det er den forstyrrede spiseadfærd, der ændrer neurobiologien.
Den vigtigste risiko er at være kvinde, og adolescensen er den periode, hvor der er størst risiko for onset.

Question 29

Hvad er Ortorexi

Answer 29

Et overdrevent fokus på kvaliteten af den mad man spiser. Altså ikke kvantiteten som de andre forstyrrelser. Skyldes ofte sociale faktorer, fx at man er sportsudøver.

Question 30

Behandling af spiseforstyrrelser

Answer 30

Behandling involverer ofte individuel eller familiebaseret samtaleterapi, nogle gange kombineret med medicinsk intervention (SSRI’er (fx prozac) har været meget brugt)

Familiebaseret intervention viser resultater hos patienter med anoreksi.

Kognitiv terapi (CBT) viser endnu bedre resultater hos patienter med bulimi.

Indlæggelse er kun nødvendig hos få og meget alvorlige tilfælde, ofte med alvorlig komorbiditet.

Question 31

Psykosocial behandling af anoreksi og bulimi

Answer 31

Man begynder ofte med at få patienten til at tage på igen. Det er dog ikke nok, fordi vedkommende vil begynde at tabe sig igen hurtigt, hvis ikke de faktorer, der gav årsag til det overdrevne fokus på kontrol af mad, også ændres.

Man bruger familieterapi til at lære sunde mønstre og kommunikation. Disse familier har ofte en facade af sammenhold til at dække over aggression.
Man arbejder også ofte på familiens opfattelse af krop og vægt.

Derefter arbejder man kognitivt med patientens rigide holdninger, selvværd og selvkontrol-processer.
Man arbejde også med adfærdsterapi, hvor man belønner og modellerer passende adfærd.

CBT er basisbehandling for bulimi og udgør det teoretiske grundlag for behandling af anoreksi.

Målet med CBT er at modificere den anormale kognition omkring vigtigheden af krop, vægt og udseende, og at erstatte den forstyrrede adfærd med mere almindelige spisemønstre.

Question 32

Biologisk dimension af spiseforstyrrelser

Answer 32

Der argumenteres for, at neurobiologiske faktorer ikke igangsætter anoreksi og bulimi, men at der er med til at vedligeholde forstyrrelserne.

Spiseforstyrrelser findes i familier, hvilken antyder at der kan være genetiske faktorer på spil. Disse gener kan dog være for en generel sårbarhed der bare øger risikoen for en ED.

Der virker også til at være sammenhæng med dysregulering af serotonin i transmittersystemet.

Der er biokemiske ligheder mellem patienter med spiseforstyrrelser og OCD. Der er også ofte komorbiditet for symptomer (dvs. uden nødvendigvis at leve op til krtierier).

Der er altså neurobiologiske anormaliteter. Det er dog svært at vide, hvad der kom først: forstyrrelsen eller biologien.

Question 33

Familiens rolle i spiseforstyrrelsen

Answer 33

Især om forældres psykopatologi, men der argumenteres også for, at alliancer, konflikter eller mønstre for interaktioner kan være årsager til udvikling af spiseforstyrrelser.

Der er klar sammenhæng med dysfunktion i familier.
Forældre der er kritiske omkring fx datterens vægt eller udseende er en risikofaktor.

Forældre der er misbrugere, fraværende, uinteresserede, krævende eller kritiske er også en stor risikofaktor.

Seksuelt misbrug og andre traumatiske begivenheder er også en risikofaktor. Spiseforstyrrelsen bruges her som en måde at regulere negativ affekt, især binging.

Question 34

Sociokulturelle dimension i spiseforstyrrelser

Answer 34

Medier påvirker idealet for udseende i kulturen, og unge medieforbrug giver dem en dårlig opfattelse af deres krop.

Den vestlige kultur skaber “gode” betingelser for udvikling af spiseforstyrrelser.
Personlig frihed, vægt på hurtig tilfredsstillelse, tilgængeligheden af mad, mangel på supervision, og det kulturelle ideal om sund kost og motion for vægttab er påvirkende faktorer –> bidrager til drive for thinness.

Question 35

Den psykologiske dimension i spiseforstyrrelser

Answer 35

Det eksterne pres for at være tynd og psykologiske faktorer øger tilsammen risikoen for spiseforstyrrelser.

Patienter med anoreksi beskrives i klinisk praksis ofte som rigide, følelsesmæssigt tilbageholdende, foretrækker det kendte, har stort behov for anerkendelse, har dårlig evne til at tilpasse sig forandringer.

Disse personlighedstræk gør personerne sårbare over for almindelige begivenheder i udviklingen, fx puberteten, der forstyrrer selvbilledet.

Sammenhængen mellem anoreksi og depression skyldes sandsynligvis dårlig evne til emotionsregulering.

Patienter med bulimi har andre personlighedskarakteristika: De har humørsvingninger, dårlig impulskontrol, tvangspræget adfærd.

Komorbiditet med depression: Der er et reciprokt forhold, de øger begge risikoen for den anden lidelse.
Der er i det hele taget høj komorbiditet. 90% af patienter med en spiseforstyrrelse har også en anden diagnose.

Question 36

Hvor mange med en spiseforstyrrelse har en komorbid lidelse?

Answer 36

90% af patienter med en spiseforstyrrelse har også en anden diagnose.