Nolen Hoeksema kap.6 Funktionelle lidelser Flashcards

1
Q

Somatic symptom disorder (definition)

A

Fysiske symptomer som ikke skyldes en organisk årsag, men kan tilskrives psykologiske faktorer. Et somatisk symptom som er forbundet med distress og forstyrrelse af dagligdagen. Mange tanker, følelser og adfærd relaterer sig til symptomet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Ilness anxity disorder

A

Frygten for at blive syg, men oplever ofte ikke symptomer. Resulter i overdrevent helbredsrelateret adfærd. Fx tjekke sin krop for forandre

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Funktionelle lidelser

A

Samlebegreb for somatic symptom disorder, illness anxiety disorder, conversion disorder, facticious disorder og psychological factors affecting other medical conditions.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Somatic symptom disorder (DSM-kriterier)

A

DSM kriterier for somatic symptom disorder:
A. en eller flere somatiske symptomer som opleves ´distressing´ eller er et resultat af en signifikant forstyrrelse i individets hverdag.
B. Ekstraordinære tanker, følelser eller adfærd relateret til de somatiske symptomer eller associeret til bekymringer omkring eget helbred manifesteret ved mindst en af følgende:
1. Uforholdsmæssig og vedvarende tanker omkring alvoren af egne symptomer.
2. Vedvarende højt niveau af angst omkring eget helbred eller symptomer.
3. Ekstraordinært meget tid og energi brugt på disse symptomer og helbredsbekymringer.

C. Selvom det enkelte symptom måske ikke er fuldstændig vedvarende, er den somatiske tilstand vedvarende (typisk mere end 6 måneder)

Specify if:
Der er tale om persistent: karakteriseret ved voldsom symptomer, en høj grad af svækkelse i mere end 6 måneder.
Mild: Der observeres kun 1 af kriterie B symptomerne.
Moderat: Der observeres 2 eller flere af kriterie B symptomerne.
Severe: Der observeres 2 eller flere af kriterie B symptomerne og flere eller én særlig voldsom somatisk smerte.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Illness anxiety disorder (DSM-kriterier)

A

DSM kritierier for illness anxiety disorder:
A. En ekstraordinær fordybelse i at have eller få en seriøs/farlig sygdom.
B. Somatiske symptomer er enten ikkeeksisterende eller meget milde i intensitet. Hvis der er en grund til at bekymre sig om en specifik sygdom (fx hvis der er tæt familie med denne sygdom) er fordybelsen stadig ude af proportioner.

  1. Der er et højt niveau af angst omkring sundhed, og personen er meget nemt alarmeret af personlig sundhedsstatus.
  2. Personen udføre ekstraordinær sundhedsrelateret adfærd (fx tjekker konstant egen krop for tegn på sygdom) eller udviser uhensigtsmæssige undgåelsesadfærd (fx nægter at gå til lægen).

E. sygdomsfordybelse har været tilstede i mindst 6 måneder, men behøves ikke handle om den samme sygdomsbekymring.
F. Sygdomsfordybelsen kan ikke forklares udfra andre lidelser.

Specify if:
Care-seeking type: Opsøger ofte medicinsk behandling:
Care avoidant type: Undgår/opsøger sjældent medicinsk behandling.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Prævalens for illness anxiety

A

1 ud af 7 af den generelle befolkning oplever illness anxiety.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Forskelle på Somatic symptom disorder og Illness anxiety disorder

A

Forskellen er, om det mest invaliderende er de fysiske symptomer eller tankerne. Det er ikke alle med Illness anxiety der oplever symptomer, og de er mildere end ved SSD og skyldes mere direkte sygdomstankerne, end man kan se hos SSD.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Behandling somatic symptom disorder og illness anxiety disorder

A

Psykodynamisk terapi, adfærdsterapi, kognitiv terapi, kognitiv adfærdsterapi, mindfullness og træning i accept og antidepressiver.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Fremtrædelsesformer for factitious disorder

A

Opdigtet sygehistorie, simulerede symptomer, manipulation med medicinske test(resultater) og selvindiceret sygdom/skader)
(Bonus fact: De fleste individer med denne lidelse tror ikke de lider af denne lidelse. De er ofte ikke bevidste om, at de er selvforskyldende i deres egen sygdom og er derved ubevidst om deres egne handlinger. Disse individer har ofte også andre psykiske lidelser såsom personlighed- og identitetsforstyrrelser.)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Definition af conversion disorder (CD)

A

Personer med CD mister deres neurologisk funktion i en del af deres krop uden nogen medicinsk årsag. (fx paralyse, blindhed mm.)
Freud og psykoanalysen mener denne lidelse skyldes fortrængning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

DSM-5 kriterie for conversion disorder (CD)

A

A) Mindst et symptom på forandres motor eller sensorisk funktion som ikke kan forklares af andre neurobiologiske, medicinske årsager eller lidelser.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Prævalens for conversion disorder (CD)

A

20 ud af 100.000 (20% af patienter i neurologiske klinikker)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Behandling af conversion disorder (CD)

A

Psykoanalytisk behandling (hjælpe patienten med at udtrykke undertrykte emotioner) og kognitiv-adfærdsterapi (lindre angst)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Definition dissociative lidelser

A

Problemer med at integrere den aktive bevidsthed med den modtagelige bevidsthed. M.a.o.: dele af bevidstheden integreres ikke og er dermed splittede og opererer uafhængigt af hinanden

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

DID (dissociativ identitetslidelse) definition

A

Individer med denne lidelse har mere en identitet, eller personlighedsstadie - Mange har flere en et dusin.
De forskellige personligheder kan være meget forskellige

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

DSM-kriterier for DID

A

A) Forstyrrelse i identitet karakteriseret ved to eller flere adskilte personlighedsstadier, hvilket måske beskrives i nogle kulturer som en besættelse. Forstyrrelsen i identitet involverer diskontinuitet ifornemmelsen af selv og “agency”, sammen med ændringer i affekt, adfærd, bevidsthed, hukommelse, perception, kognition og/eller sensorisk/motorfunktion. Disse symptiomer kan enten ses af andre eller rapporteres af individet

B) Genopståede gaps i genkaldelse af hverdagsbegivenheder, vigtig personlig information, og eller traumatiske oplevelser, som er inkonsistent med almindelig glemsel

C)Symptomerne skaber klinisk signifikant distress eller forringelse i social, beskæftigelses- eller andre vigtige områder af funktion

D) Forstyrrelsen er ikke del af en bredere acceptreret kulturel eller religiøs praksis. note: i børn er det ikke forklaret af fantasivenner/fantasilege

E) Symptomerne kan ikke tilskrives direkte fysiologiske effekter af substanser eller anden medicinsk tilstand (fx anfald)

17
Q

Forskellige typer af personligheder/alters ved DID

A

Børne-alter
Forfølger-alter (selvskadende)
Beskytter-alter

18
Q

Komorbide lidelse med DID

A

97% af personer med DID har også en “major” depression
90% har angstlidelse - oftest postraumatisk stress.
65% har stofmisbrug
38% har en spiseforstyrrelse
Derudover diagnosticeres de fleste med DID også med personlighedsforstyrrelse

19
Q

Teorier om DID

A

3 ud af 4 med lidelsen har historik med selvmordsforsøg
De har ofte emotionelle- og adfærdsproblemer
De hører tit stemmer
Mange teoretikere mener, lidelsen er udtryk for en copingmekanisme grundet traumer

20
Q

Behandling af DID

A

Integration af de forskellige personligheder + hjælpe personen til at ope med distress
(psykoanalyse, tænker jeg??)

21
Q

DSM-kriterier for dissociativ amnesi

A

A) problem med at genkalde vigtig autobiografisk information, som regel fra et traumatisk eller stressfuldt event, som er inkonsistent med almindelig glemsel. Note: ofte består det af lokaliseret/selektiv amnesi for et specifikt event; eller generaliseret amnesi for identitet og livshistorie

B) Symptomerne skaber klinisk signifikant distress eller forringelse i social, beskæftigelses- eller andre vigtige områder af funktionen

C) Forstyrrelsen kan ikke tilskrives direkte fysiologiske effekter af substanser, eller neurologisk eller anden medicinsk tilstand (hjerneskade, anfald, osv.)

D) Forstyrrelsen kan ikke bedre forklares af dissociativ identitetsforstyrrelse, acute stress disorder, somatic symptom disorder eller major/mild neurocognitive disorder

Specify: med dissociativ fugue: rejse eller vandring som associeres med amnesi for identitet eller for andre vigtige autobiografiske informationer

22
Q

Forskellen på psykogenisk (psychogenic) og organisk amnesi

A

Psychogenic amnesia: skabt af psykologiske faktorer, ofte retrograd amnesi (og mest for personlig information og ikke generel information)

Organisk amnesi:
Skabt af biologiske faktore, ofte anterograd amnesi (kan også være retrograd), og retrograd er både for personlig og generel information

23
Q

Dissociativ fugue

A

Undertype af dissociativ amnesi. Her rejser individet til et nyt sted, får muligvis en ny identitet, uden noget minde om sin tidligere identitet. Kan vare fra dage eller op til et helt år

24
Q

Depersonaliserings/derealisations-lidelse DSM-5

A

A) Tilstedeværelsen af vedvarende eller tilbagevendende oplevelser af depersonalisering, derealisering eller begge
1. depersonalisering: oplevelser af urealisme, adskillelse eller at være udefra-observerende ift. egne tanker, følelser, sensationer, krop eller handlinger (perceptuelle alterationer, forvirret fornemmelse af tid, uægte eller absent selv, emotionel/fysisk følelsesløshed)

  1. Derealisering: oplevelser af uvirkelighed eller adskillelse fra omgivelser (individer eller objekter opleves som uægte, drømme-agtige, livsløse)

B) Imens dette sker, er realitets-testning intakt

C) Symptomerne skaber klinisk signifikant distress eller forringelse i sociale- beskæftigelses- eller andre vigtige områder af funktion

D) Det kan ikke tilskrives fysiologisk effekter af substanser eller anden medicinsk tilstand

E) Det kan ikke forkalres bedre af anden mental lidelse såsom skizofreni, panikangst, mm.

25
Q

Definition Depersonaliserings/derealisations-lidelse

A

Personer med denne lidelse har hyppige episoder, hvor de føler afkoblet/adskilt fra deres egne mentale processer eller krop - som om de er ydre observatorer af dem selv. dette sker så hyppigt, at det påvirker individets funktion.

26
Q

Prævalens Depersonaliserings/derealisations-lidelse

A

Livstidsprævalens: 0.8-2.8