Retsmedicin: R3 - Politiattest, læsionsbeskrivelse, personundersøgelse

Question 1

Hvem foretages der personundersøgelser på? (5-6)

Answer 1

Voldsofre
Voldtægtsofre
Børn ved vold og seksuelle overgreb
Gerningsmænd
Torturofre (sjældent)
Bodypackers (narkotinasmuglere)

Question 2

Nævn retsmedicinerens 5 opgaver

Answer 2

1: anamnese
2: legemsundersøgelse
3: læsionsbeskrivelse
4: sporsikring og prøvetagning
5: rådgivning af politiet, journalskrivning og politiattest

Question 3

Hvor foretages personundersøgelserne?

Note: svaret er henvendt til Reg. Syd.

Answer 3

Center for Voldtægtsofre i Odense og Kolding
Skadestuer i Odense og Kolding
Kliniske afdelinger
Arrester og lignende (sjældent, primært pga. logistiske årsager)

Question 4

Hvad er de 3 vigtigste punkter, retsmedicineren skal komme ind på ved anamnesen?

Answer 4

1: Helbredsoplysninger

2: Hændelsesforløb: Det overordnede billede. Detaljer vedrørende fastholdelse, vold, seksuelle overgreb. Indtag af alkohol/medicin/narkotika. Dette ses typisk både ved gerningsmanden og ofrene.

3: Gerningsmanden udspørges typisk IKKE om hændelsesforløb, da det vil have karakter af afhøring og de derfor har ret til advokat. Man kan spørge dem om de læsioner, de selv har pådraget sig.

I disse situationer er der ikke tavshedspligt over for politiet.

Question 5

Hvad ses der efter ved legemsundersøgelsen? 4 punkter

Answer 5

Legemsundersøgelsen er en grundig undersøgelse af hele legemets overflade.

Man kigger efter: 
Læsioner
Sygdomsforandringer
Særlige kendetegn: ar, tatoveringer, piercinger osv.
GU ved voldtægt

Question 6

Hvad ses der efter ved undersøgelse af læsioner?

Answer 6

Hvilken type vold vedkomne har været udsat for: skarp/stump/varme/kulde/selvpåførte
Tidshorisont: nyt/gammelt
Er der sammenhæng mellem oplysninger og objektive fund: troværdighed?

Question 7

Hvordan beskrives læsioner? Et af de vigtigste kort

Answer 7

Lokalisation:Hvor på kroppen?

Hvor på legemsdelen?

Med udmåling fra fixpunkt: fx kno, knæ, jugulum, ydre øregangsåbning, gulvhøjde

Læsionstype og udseende: kvæstningssår (fx ved stump vold), snitsår, stiksår, skudsår, bidsår (halvmåneformet rand), hudafskrabning, blodunderløbet mærke, train-track læsion (fx ved pisk, ledning)

Mål: stik- og snitlæsioner har 3 mål, alle andre har 2 mål

Foto med målestok

Eksempel:
På venstre overarms yderside 6 cm over albuebøjningen, sås et svagt blåviolet blod-underløbet mærke, målende 2 x 1,5 cm.

Question 8

Hvordan foregår sporsikring og prøvetagning?

Answer 8

Aftøring med vatpinde
DNA:
- kindskrab til DNA-profil
- blod og urin til retskemisk analyse og alkoholanalyse
- udstrygninger til mikroskopi ved voldtægtssager: fra skede og endetarm
- sikring af tøj, smykker og andre effekter
- sikring af diverse spor: planterester, glasskår osv.

Question 9

Hvad gør man, hvis man er læge på skadestuen og der kommer en patient ind man synes ser lidt banket ud?

Answer 9

• Man må godt foreslå patienten at politianmelde
• Må godt nævne for politiet om de har overvejet en retsmedicinsk undersøgelse: begræns undersøgelse og behandling, fotodokumentation
• Oplysninger om seksuelt overgreb: begræns anamneseoptag, ingen behandling med mindre det er strent nødvendigt, ingen GU med mindre de bløder meget voldsomt (vital indikation), foto inden evt. læsioner syes sammen, kontakt Center for Voldtægtsofre