Reproduktionsfysiologi - handyr

Question 1

Hvordan sidder testiklerne placeret hos de forskellige handyr?

Answer 1

Tyr og vædder: vertikalt foran lyskekanalen

Hingst, orne og hund: Horisontalt ved lyskekanalen

Question 2

Hvilke anatomiske forskelle er der på de forskellige handyrs kønsorganer?

Answer 2

Ornen:

• Har ingen ampullae - dog store sædblærer.
• Gl. vesicularis og bulbourethralis er store –> producerer ornens store gel-fraktion
• Har snoet penis pga. soens snoede cervix

Vædder:
- Meget prominent processus urethralis på penis

Penistyper:

• Musculocavernøs: forstørres ved erigering - hingst
• Fibroelastisk: Hverken større eller længere ved erigering - tyr, vædder og orne

Question 3

Hvad er en erektion?

Answer 3

Parasympatisk impulser –> blodet akkumuleres i svulmelegemerne (vasodilatation) og musklen kontraheres –> nedsat venøst tilbageløb

Question 4

Hvad er en ejakulation?

Answer 4

Emission: Bevægelsen af sæd iseminal plasma ind i urethra

Ejakulation: Bevægelsen af sæd ud af urethra - hovedsagligt afhængigt af sympatiske nerveimpulser.

Question 5

Hvordan er den anatomiske opdeling af testiklerne?

Answer 5

Testis er beklædt med to peritoneale lag:

• Tunica vaginalis reflexa
• Tunica vaginalis propris

Testis er dannet af seminiferøse tubuli, som indeholder:

• Sertoliceller
• Sædproducerende stamceller

Rundt om tubuli ligger Interstitielt bindevæv med:

• Leydiske celler
• Blodkar
• Lymfatisk væv

Rete testis leder sæden ind i epididymis, hvor den endelige modning finder sted.

Question 6

Hvilken funktion har sertoliceller?

Answer 6

Sertolicellerne forsyner sædcellerne med næringsstoffer og kontrollerer deres modning.

Sertolicellerne hjælper også med til at frigøre de modne sædceller i tubuli

De har FSH og testosteron receptorer

Question 7

Hvilken funktion har leydiske celler?

Answer 7

Producerer testosteron

Har LH receptorer

Question 8

Hvilken effekt har LH på spermatogenesen?

Answer 8

LH giver hypertrofi af leydiske celler –> der produceres mere testosteron

Question 9

Hvilken effekt har FSH på spermatogenesen?

Answer 9

Det får testosteron til at omdannes til DHT og østrogen - effekten af østrogen kendes ikke.

Stimulerer spermatogenese

Frigiver spermatozoer

Question 10

Hvilken effekt har testosteron på kroppen og spermatogenesen?

Answer 10

Virker i sertoliceller –> produktion og modning af sædceller.

Giver negativt feedback på hypothalamus og hypofysen –> mindre LH frigives

Der er en meget stor koncentration af testosteron i testiklerne i forhold til resten af kroppen.

Derudover har testosteron en effekt på muskler og accesoriske kønskirtler

Question 11

Hvad sker der, hvis man giver en injektion af testosteron?

Answer 11

–> negativt feedback på hypothalamus –> mindre GnRH –> Mindre FSH og LH –> færre sædceller –> atrofi af testikler

Question 12

Hvad sker der, hvis man giver en injektion af GnRH?

Answer 12

–> Mere FSH og LH –> mere testosteron og sædceller

Kan bruges til hest med dårlig libido og inden parring

Question 13

Hvor mange dage tager de enkelte faser i spermatogenesen?

Answer 13

1. Mitose: 18-19 dage –> spermatogonier
2. Meiose: 19,4 dage - den primære spermatocyt bliver til den sekundære spermatocyt
3. Spermiogenesen: 18,6 dage - modning af spermatocytter, som bliver til spermatider og til sidst sædceller, som sendes til epididymis

Det tager altså 57-60 dage i alt

Question 14

Hvad sker der under spemiogenesen?

Answer 14

Der sker en modning og morfologiske forandringer

Deles ind i faser:

Golgi-fasen:

• Den symmetriske spermatid vil begynde at danne polaritet.
• Hovedet bliver i den ende, hvor golgi-apparatet danner enzymer, som bliver til acrosometa (hylster, som omslutter forreste del af sædcellens hoved)
• Fortykket midterstykke i den anden ende med mitokondrier
• DNA pakkes tæt til chromatin

Cap-fasen:
- Golgi-apparatet omringer den kondenserede nukleus og bliver til den acrosomale cap

Haledannelsen:

• Cellen elongeres om bliver til halen
• Spermatozoen arrangerer sig, så halen peger mod lumen

Modningsfasen:
- Overskydende cytoplasma fagocyteres af omkringliggende sertoliceller.

Spermatozoer frigives til lumen, men er endnu ikke motile.
Den transporteres til epididymis, hvor den bliver motil,, og transporteres passivt hele vejen ind i hunnen.

Question 15

Hvilke egenskaber har en fertil spermatozoe?

Answer 15

• Progressiv motilitet (skal kunne komme fremad)
• Normal morfologi
• Intakte membraner
• Der skal lægges et reservoir af sædceller i hunnen
• Skal kunne undergå capacitation: De proteiner, som sidder på sædcellens hoved skrælles af.
• Skal kunne lave en acrosomal reaktion: Når den møder oocytten, sender den de acrosomale enzymer ud, som gør den i stand til at penetrere oocytten.

Question 16

Hvordan transporteres sæden i den hunlige kønskanal?

Answer 16

De fleste sædceller ryger direkte ud igen

Kontraktioner i uterus og ovidukten fører sædcellerne op.

Sædcellerne skal selv trasportere sig igennem krypter og folder i cervix.

Question 17

Hvilke accessoriske kønskirtler har hannen, og hvilken funktion har de?

Answer 17

Ampullae:

• Har ornen ikke
• Fungerer som sædreservoir
• Danner ergothionin hos hingst - næring til sædcellerne

Gl. vesicularis:

• Citrat
• Fruktose (tyr)
• Inositol (orne)
• Gel-fraktion (hest)

Prostata:
- Zink (stabiliserer sædens chromatin)

Gl. bulbourethralis:

• Renser urethra med vandigt sekret inden sæden
• Gel-fraktion hos orne

Question 18

Hvordan evalueres sæd-kvaliteten makroskpisk og mikroskopisk?

Answer 18

Makroskopisk:

• Volumen
• Konsistens
• Farve
• Tilblandinger

Mikroskopisk:

• Motilitet - skal være progressiv
• Morfologi
• Membran - eosin/nigrosin farvning
• Koncentration - Makler-kammer

Question 19

Hvordan inddeles sædmorfologiske abnormaliteter?

Answer 19

Primære:

• Defekter på hovedet og midterstykket
• Sker under spermatogenesen i testis
• Disse har størst betydning for befrugtningen

Sekundære:

• Proteoplasmiske dråber (proximale/distale)
• Sker i epididymis

Tertiære:

• Knækkede haler, dobbelte haler
• Sker post-ejakulatorisk

Question 20

Hvilke fordele er der ved kunstig inseminering?

Answer 20

Øget genetisk fremgang

Nedsat risiko for sygdomsoverførsel

Øger anvendeligheden for det enkelte dyr:

• National og international fragt
• Sæden er holdbar længe efter
• Antallet af dyr, der kan parres per dag, øges

Question 21

Hvilke ulemper er der ved kunstig inseminering?

Answer 21

• Svært at detektere hundyrets østrus
• Overførsel af regressive gener til mange afkom
• Indavl ved meget få hanner

Question 22

Hvordan forderedes sæden til kunstig inseminering?

Answer 22

Sæden fortyndes –> flere inseminerings-doser

Sæd-forlængere:

• Skal forlænge sædens levetid
• Buffer
• Membranstabilisatorer (mælkeproteiner/æggeblomme)
• Osmotisk tryk (Kulhydrater, proteiner)
• Energi (kulhydrater)
• Antibiotika
• Cryoprotektiva ved cryopreservering

Question 23

Hvilke former for sæd findes der til kunstig inseminering?

Answer 23

Råsæd:

• Ikke fortyndet
• Skal bruges inden for 10-15 min.

Frisk sæd:

• Fortyndet
• Rumtemperatur
• Skal bruges inden for 4 timer

Køle/transportsæd:

• Hingst: 5 grader
• Orne: 16-18 grader
• Skal bruges inden for 48 timer

Frost sæd:

• Kvælstof - minus 196 grader
• God til tyr og vædder
• Okay til hingst
• Skidt til orne
• Kan holde livslangt

Sædan skal køles kontrolleret ned (0,03-0,5 grader/min)

Hvis sæden skal fryses, skal den først køles ned til 5 grader.
Skal hverken fryses for hurtigt (dehydrering) eller for langsomt (intracellulære krystaller)

Mange sædceller overlever ikke, men der skal bare være nok.