Mastitis Flashcards

1
Q

Hvad er forekomsten for mastitis?

A

Ca. 30% af alle malkekøer vil få mastitis i deres laktation

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvilke konsekvenser har mastitis?

A
  • Velfærdsproblem: meget smertefuldt
  • Økonomisk tab: fald i mælkeproduktion og tab som følge af dyrlægeregninger, medicin og dødelighed
  • Mælkekvaliteten falder
  • Større antibiotikaforbrug - det meste AB til kvæg bruges på mastitis
  • Større arbejdsindsats kræves af personalet
  • Økologiske besætninger må ikke selv behandle
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er mastitis?

A

Infektiøs betændelse i yverkirtlen (yverbetændelse)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Ætiologi?

A

De smitter enten via:

Miljø: oppertunistiske:

  • E. coli
  • Klebsiella
  • Strept. uberis
  • Strept. dysgalacticae (både miljø og ko-ko)

Fra ko til ko:

  • Staph. aureus (primært denne i DK)
  • Strept. agalacticae
  • Mycoplasma spp.
  • Strept. dysgalacticae (både miljø og ko-ko)

Immunforsvaret er vigtigt - dette er nedsat ved drægtighed og kælving.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvordan deles de kliniske symptomerne ind i grader?

A

Mild klinisk mastitis:

  • Forandret mælk med farveændring eller klumper
  • Ingen hævelse i yveret

Moderat klinisk mastitis:

  • Forandret mælk
  • Hævlse i yveret
  • Evt. lidt feber
  • Ikke påvirket almentbefindende (ædelyst)
  • Mælkemængde let/moderat nedsat

Alvorlig klinisk mastitis:

  • Forandring i mælk
  • Hævelse i yveret
  • Påvirket almentbefindende (nedsat ædelyst)
  • Kraftigt nedsat mælkemængde
  • Kan have feber eller være kold
  • Kan have svært ved at rejse sig
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvilke symptomer ses ved perakut/Gram-negativ mastitis?

A

Ætiologi: Klebsiella og E. coli

  • Ofte akut fald i mælkeydelse fra f.eks 20-30 liter til 1-2 liter
  • Ofte total ophør af fødeindtagelse
  • Ofte køer med forudgående lavt celletal
  • Ofte diarre
  • Nedstemt og smerteadfærd (lavthængende ører, indsunkne øjne, ingen næsetoilette og dilaterede nares)
  • Takykardi
  • Dehydrering
  • Lav hudtemperatur på krydset
  • Ofte feber første 10 timer efter infektionens opståen
  • Mælken tynd og vandig de første timer (strømningsfigurer)
  • Senere ved alvorlige Gram-negative: serøs, event. let blodfarvet
  • Mildere: Efter 12-14 t efter infektion (= 2-6 t efter begyndende klinik): Kirtelsvulst aftager og store klumper optræder i mælken. Senere yoghurtagtig

Der kan ses:
• Vaskulære skader
• mikrorcirkulationsforstyrrelser
• Hvilke ofte skyldes: E. coli og Klebsiella (Clostridier/S. aureau)
• Denne er altså nekrotiserende, og dele af yveret og kirtlen kan mistes - aflivning?

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvilke symptomer ses ved staph. aureus mastitis?

A
  • Der er typisk en subklinisk infektion, inden de synlige symptomer kommer frem - kun 10% bliver klinisk
  • Kronisk infektion med progressiv udvikling af arvæv og nedsættelse af mælkeydelse. Kan blusse op under stress.
  • Den er dog perakut, hvis der dannes alfa-toksiner –> brandig mastitis, hvor hud og patter er involverede.
  • Subklinisk: ingen forandringer i mælk eller yver, men der opdages et forhøjet celletal i mælken (fx i mælkerobotten) - denne type infektion kan også ses ved koagulase-negative staphylokokker (CNS) og S. agalactiae
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Risikofaktorer til staph. aureau mastitis?

A
  • Læsioner på patterne
  • Malkemaskinen - dårlig hygiejne
  • Manglende hudpleje
  • Inficeret mælk er vigtigste smittekilde
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Symptomer ved Strep. uberis/dysgalactiae mastitis?

A

– Mild (<15% klinisk)
– Akut: Pludselig røme og hævelse, hårdhed og smerte, meget unormal mælk og nedsat mælkeydelse.
– Kort varighed, kan blive kronisk
– Subklinisk inden klinisk
– Hyppigste fund ved nyinfektioner hos goldkøer
– Udskillelse af store mængder bakterier

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Patogenese/risikofaktorer ved Strep. uberis/dysgalactiae mastitis?

A
  • Patogenerne opholder sig typisk i strøelsen (fæces)

- Risikofaktorer: brede pattekanaler og dårlig hygiejne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Koagulase-negative staphylococcer (CNS) - forekomst/epidemiologi?

A
  • Hyppig isoleret hos kvier inden og omkring kælvning, lakterende køer og goldkøer
  • Naturlig forekommende på pattehud/hud (specielt i patogen-besætninger)
  • Kaldes for en “minor pathogen” (mild forøgelse af celletal - sjældent kliniske symptomer)
  • Det diskuteres, om “minor pathogens” beskytter mod “major pathogens” såsom S. aureus, S. uberis og E. coli. Nyere forskning viser dog, at det gør det ikke.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Koagulase-negative staphylococcer (CNS) - Symptomer?

A

Er subklinisk - dvs. ingen symptomer

Spontan helbredelse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvornår er risikoen for mastitis højest (klinisk og subklinisk)?

A
  • Ved goldning
  • Lige inden kælving
  • De første par dage efter kælving

Her skal der være fokus på forebyggelse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad betyder goldning?

A
  • Koens hvileperiode og forberedelse til kælving
  • Foderreduktion og gradvis ophør af malkning
  • Goldperioden varer typisk 7-8 uger
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvornår må der goldkobehandles?

A

Hvis der inden for de seneste 35 dage er påvist sygdomsfremkaldende mikroorganismer i mindst én kirtelprøve fra det pågældende dyr. Påvisning af sygdomsfremkaldende mikroorganismer skal ledsages af en resistensundersøgelse.

  • Kan erstattes af PCR-undersøgelse og β-lactamase test.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Mycoplasma spp. - patogenese?

A
  • Er associeret med otitis media hos kalve, infektioner i urogitalvejene, arthritishos kalve og køer, pneumoni og mastitis.
  • Hvis der er udbredt luftvejs-lidelse i besætningen, skal dette kædes sammen med mastitis
17
Q

Mycoplasma spp. - Symptomer?

A

Subklinisk - dvs. ingen symptomer

Responderer ikke på AB (mangler en cellevæg) - det bedste er udsættelse.

18
Q

Hvilke andre patogener kan ses ved mastitis?

A
  • Pasteurella multocida: som regel associeret med luftveje, men dette kan smitte til yveret via næseflåd. Giver subklinisk mastitis - kan ikke AB behandles.
  • Prototheca: En alge - kan ske ved intramammær infusion/patteforsegling - Giver subklinisk eller mild klinisk mastitis (kronisk). Kan ikke behandles - skal sættes ud i stedet - forbedring af hygiejne.
  • T. pyogenes: Akut, purulent mastitis (sommermastitis). Behandling ineffektiv - dårlig prognose.
19
Q

Hvorfor goldko-behandle?

A
  • 50% af nye infektioner sker under goldperioden
  • Goldkobehandling er effektivt til at behandle subkliniske mastitter og til at forebygge.
  • Tilbageholdelsestid efter kælvning: 5 dage for mælk
  • Giver bedre helbredelsesrater
20
Q

Hvilke alternativer findes der til goldkobehandling?

A

Inter patteforsegling: OrbeSeal eller TeatSeal - tyktflydende gel, som holder bakterier ude. Skal kun gøres på køer uden infektion, og der skal være høj hygiejne! Skal malkes ud efter kælving - forvekles ikke med klumper i mælken!

Ekstern patteforsegling: Stronghold eller DryFlex - tyktflydende pattedyp - skal gentages.

21
Q

Hvordan udføres en klinisk US af en mastitis-ko?

A

Tjek koens almentbefindende

Inspektion og palpation: Yver, hud, patter og pattespids

Sekretundersøgelse:

  • Tilblandinger, lugt, misfarve
  • Bromtymolpapir: målet mælkens pH (normalt 6,5-6,7 - er ved mastitis på op til 7,4)
  • California mastitis test (CMT) - måler celletal og danner gel ved forhøjet - bliver derudover lilla ved mastitis (basisk)
  • Dyrkning af mælkeprøve
22
Q

Hvilke udfordringer er der ved behandling af mastitis?

A
  • AB har svært ved at trænge helt ud i kirtelvævet (høj andel af fedt, lav pH og tonsvis af cellulært og inflammatorisk debris)
  • AB-resistens er et stigende problem
  • Helbredelsesrate efter AB-behandling er lav - især ved S. aureus (lever intracellulært)
23
Q

Hvilke behandlingsmuligheder er der?

A
  • Ingen behandling: de fleste kliniske symptomer forsvinder efter 4-6 dage. Dette betyder dog ikke, at koen er rask.

AB:

  • Oftest penicillin (kort tilbageholdelsestid) i 3-5 dage
  • Systemisk og/eller intramammært
  • Forhindrer yderligere smitte
  • Dårlig effekt ved kroniske tilfælde og S. aureus
  • God effekt ved streptokokker og koagulase-negative stafylokokker

Anden behandling:

  • NSAIDs
  • Væske
  • Massage: Milde eller kroniske mastitter - kan også bruges som støtteterapi
  • Vaccination: til E. coli - nedbringer sværhedsgraden, men forhindrer den ikke. God effekt i besætninger med store problemer.
  • Hyppig udmalkning (evt. med oxytocin)
  • Godlning af kirtel: godt til kroniske eller ulcerative mastitter.
  • Slagt af koen: sidst i laktationsperioden
24
Q

Hvilke retningslinjer er der for AB-behandling?

A
  1. I akutte tilfælde, hvor koen er syg (feber, hævelse, ømhed etc.), påbegyndes behandling straks. Som udgangspunkt benyttes penicillin
  2. Ved kraftig mistanke om colimastitis evt. behandling med bredspektret antibiotika.
  3. Så snart laboratoriesvar (inkl. resistensundersøgelse) foreligger, genovervejes valget af antibiotika.
  4. Behandling ved milde og subkliniske tilfælde kun efternøje vurdering af udsigten til bakteriologisk helbredelse henholdsvis med og uden behandling inkl. koens forhistorie. Laboratoriediagnose!
  5. Støttende terapi meget vigtigt især ved alvorlige tilfælde
25
Q

Hvordan er reglerne for udlevering og behandling med AB?

A
  • Håndtering og udlevering af antibiotika afhænger af landmandens rådgivningsaftale
  • Basismodel – ingen udlevering, dyrlæge iværksætter og gennemfører alle behandlinger
  • OSR modul 1: Dyrlægen iværksætter, landmanden genbehandler
  • OSR modul 2: landmanden har ret til at iværksætte behandlinger efter definerede besætningsdiagnoser, dyrlæge tilkaldes når symptomerne er kritiske (perakut mastitis)
  • Krav at udtage mælkeprøve hvis behandling med bredspektret antibiotika ønskes
26
Q

Hvordan behandles og forebygges coliforme mastitter?

A

Ætiologi: E. coli, Klebsiella - oppertunistiske patogener

Fokus på støtteterapi:

  • Væske (IV og oral)
  • NSAIDs
  • AB anbefales ikke til milde eller moderate tilfælde, da der er høj selvhelbredelsesrate
  • Systemisk AB ved alvorlige tilfælde –> øget overlevelsesrate og helbredelse

Forebyggelse/kontrol:

  • Rent og tørt strømateriale (inorganisk sand)
  • Overvågning/management
27
Q

Hvordan ser en behandlingsplan for en mild mastitis ud for besætninger, som ikke har strept. agalactiae?

A
  • Massage med yversalte
  • Evt. oxytocin ved malkning

S. aureus:

  • Ikke kronisk forhøjede celletal (dvs. ny-infektion) og penicillin-sensitiv: IMM AB i >2 dage
  • Kronisk forhøjede celletal/gentagen infektion: Malk seperat, gold kirtel af, sæt koen på udsætterlisten

CNS, gram-negative og ingen BU: Ingen behandling

28
Q

Hvordan ser en behandlingsplan for en moderat mastitis ud for besætninger, som ikke har strept. agalactiae?

A
  • Massage med yversalte
  • Evt. oxytocin ved malkning
  • S. aureus: NSAIDs, IMM AB, systemisk AB i > 2 dage
  • Streptokokker: NSAIDs, IMM AB i > 2 dage
  • CNS: NSAIDs og IMM AB i 2 dage
  • Gram-negative og ingen BU: Ingen behandling
29
Q

Hvordan ser en behandlingsplan for en alvorlig mastitis ud for besætninger, som ikke har strept. agalactiae?

A
  • Oral væske
  • Hyperton IV-infusion
  • NSAIDs
  • Systemisk AB
  • Velstrøet sygeboks,
  • Tæt overvågning,
  • Adgang til drikkevand og foder

Ved BU: Fortsæt AB afhængigt af resultat
Ingen BU: stop AB

30
Q

Af hvilke faktorer afhænger koen helbredelses-chance

A
  • Patogen: fx dårlig helbredelse ved Klebsiella
  • Grad af mastitis
  • Infektionens varighed
  • Koens immunstatus (alder, laktationsstadie)
  • Effektiv behandlingsplan
  • Hurtig iværksætning af behandling

Efter behandling med AB:

  • S. uberis: 89%
  • S. dysgalactiae: 69%
  • S. aureus: 33%
  • CNS: 85%
31
Q

Fordele og ulemper ved hhv. systemisk og intramammær behandling?

A

Systemisk:

  • Svært at opnå terapeutisk koncentration i vævet
  • Man kan dog give penicillin + penetamat –> god fordeling til yveret.

IMM:

  • Høj koncentration opnåes med lav dosis i yvervæv
  • Har dog svært ved at penetrere blokerede gange
32
Q

Hvordan udføres intramammær AB-behandling?

A
  • Patterne skal være helt rene og tørre
  • Brug handsker
  • Rengør pattespidsen med vat med 70% alkohol - begynd med pattespidsen længst væk - giv alkoholen tid til at virke.
  • Fjern kappen af AB-tuben uden at kontaminere tuben.
  • Indfør spidsen 1-2 mm ind i patten og sprøjt forsigtigt ind i kanalen. Hvis den føres for langt ind, kan der føres bakterier med ind.
  • Massér antibiotikaen fra pattespidsen og ind i kirtelvævet.
  • Afslut med pattedyp
33
Q

Hvordan forebygges mastitis bedst?

A

1: Have en plan for yversundhed
2: Opretholde rent, tørt og komfortabelt miljø - fx sand, hvor coliforme bakterier ikke kan overleve.
3: malketeknik: handsker, desinfektion af patter, undersøgelse af første mælk, tilstrækkelig stimulering til god mælkenedlæggelse, komplet goldning, god timing af malkning, desinfektion efter malkning.
4: Korrekt vedligehold og brug af malkeudstyr
5: optegnelser: hold god kontrol –> detektion og behandling.
6: korrekt håndtering af klinisk mastitis og effektiv goldning
7: jævnlig monitorering af celletal