Infektiøse GI-lidelser - kvæg Flashcards
Hvilke infektiøse sygdomme ses hos voksne kvæg i Danmark?
Ostertagiose (løbe-tarm strongylose) - dyr på græs
Paratuberculose (Mycobacterium paratuberculose) - ses mindre og mindre
Salmonella (S.dublin og S.typhimurium) - sjældent
Bovin Virus Diarré (Bovin virus diarré virus) - sjældent
Vinterdysenteri (Corona virus)
Ondartet katarrhfeber (Herpesvirus) - meget sjældent
Trætunge (Actinobacillus lignieresii)
Knogleactinomykose ( Actinomycoses bovis)
Hvilke infektiøse sygdomme ses hos får/geder i Danmark?
Contagious Ecthyma (orf)
Parasitter (coccidier + strongylider) - stort problem!
Clostridium perfringens (Lammedysenteri, pulpy kidney
disease)
Hvilke GI-relaterede sygdomme er på den anmelderpligtige liste 1?
Miltbrand Bluetongue Epizotisk hæmorrhagi Mund og klovsyge Vesikulær stomatitis Kvægpest Fåre- og gedepest
Her skal FVST alarmeres bare ved mistanke
Disse har vi ikke i DK - giver stort set alle de samme symptomer: vesikler, savl og død
Hvilke GI-relaterede sygdomme er på den anmelderpligtige liste 2?
Salmonellose
BVD
Enzotisk kvæg leukose
Her skal FVST have besked, når diagnosen er stillet
Løbe-tarm strongylose/ostertagiose
Forekomst?
Hos dyr på græs - kvier i første græsningssæson
Løbe-tarm strongylose/ostertagiose
Ætiologi?
Ostertagia ostertagi (kvægets vigtigste trichostrongylid/rundorm)
Løbe-tarm strongylose/ostertagiose
Patofysiologi?
Beskadigelse af slimhinden i løben –> fortykkelse –> Hæmmet saltsyre og pepsinproduktion –> øget pH –> ændret bakterieflora –> diarré –> udsivning af plasma –> proteinæmi
Løbe-tarm strongylose/ostertagiose
Opdeles i? Symptomer?
Sommerostertagiose Type 1: sensommer - flokvis diarré og vægttab
Vinterostertagiose Type 2: februar - april. Enkelte dyr med diarré, afmagring, blege, ødemer, sekundære pneumonier og virusdiarré
Løbe-tarm strongylose/ostertagiose
Diagnostik?
Sommerostertagiose: Høj EPG i fæces, forhøjet pepsinogen i plasma
Vinterostertagiose: Lav EPG i fæces, forhøjet pepsinogen i plasma, hypoproteinæmi, anæmi
Løbe-tarm strongylose/ostertagiose
Terapi?
Ivermectin, Fenbendazol m.fl.
Løbe-tarm strongylose/ostertagiose
Prognose?
God for sommerostertagiose
Reserveret for vinterostertagiose
Løbe-tarm strongylose/ostertagiose
forebyggelse?
Hvis man lukker dyrene for tidligt ud på græs, kan der stadig være larver, som har overlevet vinteren. Smittepresset er lavest omkring maj måned.
For høj belægningsgrad –> græsser, hvor andre har skidt –> smitte
Man kan tage fæces prøver og screene for det
Paratuberkulose
Ætiologi?
Mycobacterium avium subsp. Paratuberculosis
Syrefast bakterie - overlever godt i miljøet:
- Græsmark: 6-9 mdr
- Gylle: 10 mdr (10 grader)
Smitte:
- Oral optagelse: Mælk og fæces kontamineret foder/vand
Paratuberkulose
Patogenese?
Bakterierne lejres i M-celler i jejunum og ileum –> langsom vækst og spredning i tarm (2 år) - her udskilles der bakterier —> granulationsvæv (fortykkede tarme) –> spredes til lymfeknuder
Paratuberkulose
Symptomer?
Nedsat mælkeydelse Kronisk intermitterende diarré -> Profus vandig diarré Afmagring (trods god ædelyst) Normal TPR (dvs ingen feber) Hypoproteinæmi -> Ødemer
Paratuberkulose
Diagnostik?
Fæces:
• Dyrkning af bakterie (8-12 uger) (Gold standard) - tager meget lang tid.
• Kvantitativ påvisning af bakterieDNA (qPCR)
Mælk:
• Påvisning af antistof (ELISA)
Serum:
• Påvisning af antistof (ELISA)
Tarm- eller lymfeknude biopsi:
• Påvisning af syre-faste gram neg- bakterier ved Ziehl-
Nelsen farvning (Histopatologi)
Paratuberkulose
Behandling?
Ingen effektiv behandling
Symptomatisk behandling indtil slagtning er mulig
• Tanninholdige produkter
Vaccination:
• Kræver tilladelse fra Fødevareregionen - er ike så godt, da det “ødelægger” vores screening for det
• Begrænset effekt
Paratuberkulose
Kontrol/forebyggelse?
Ingen lovgivning
Hygiejne (rengør + kalk):
- Ved kælvninger
- I kalve stalden /hytter
- Alt ud - alt ind - så de ikke smitter hinanden
Mælke-test 4 x årligt
- Grønne, gule, røde, grå køer
Mælkefodringsstrategi (brug kun mælk fra grønne køer)
- Råmælksbank
Udsættelse af røde køer
Evt. vaccination (kræver tilladelse)
Undgå/begræns indkøb, hvor man ikke kender status
Salmonellose
Ætiologi?
Salmonella Dublin
• 50-80% af klinisk salmonellose hos kvæg i DK
• Kvæg specifik
• Zoonose (svær at behandle)
Salmonella typhimurium
• Ikke værtsspecifik (kan spredes fra f.eks mus og rotter)
Salmonella Arizonae og S. abortus ovis
• Får (lam)
Lang overlevelse i miljøet - følsom for varme/udtørring og Virkon S (virker kun i ren stald - fæces skal være fjernet)
Salmonellose
Patofysiologi?
Oral (men også luftbåren) smitte –> adhærance og penetration af tarmvæggen –> optagelse i makrofager og neutrofile –> Kraftigt inflammatorisk respons (endotoxin) –> bakteriæmi/sepsis
Latent inficerede dyr: stress (fx kælving) inducerer sygdom og/eller udskillelse i fæces/mælk
Salmonellose
Symptomer?
Septisk gastro-enteritis: • Kalve og nykælvere • Pludselig voldsom svækkelse/endotoxemi/shock (hypothermi)/død • Feber • Diarré – voldsom, vandig evt. blodig • Abort • Pneumoni (kalve 2-6mdr) • Ledbetændelse (kalve 2-6mdr) • Latent inficerede dyr • Aborter, yverbetændelse, børbetændelse, tilbageholdt efterbyrd
Salmonellose
Differentialdiagnoser?
Kalve:
• Diarré: E.coli, rotavirus, coronavirus, clostridier,
cryptosporidia
• Pneumoni: Pasteurella (kalve, lam), mycoplasma (geder)
Voksne:
• BVD - ses ikke i DK
• Vinterdysenteri - ikke så kraftige symptomer som ved Salmonella
• Fodringsrelaterede indigestioner/forgiftninger
Salmonellose
Diagnostik?
Gødningsprøver – Bakteriologisk dyrkning
Mælkeprøver – Antistof påvisning (ELISA)
Blodprøver - Antistof påvisning (ELISA)
Problem: Antistoffer kan først påvises 2-3 uger efter kliniske tegn på sygdom
Salmonellose
Behandling?
Isolering + hygiejne
Øge overvågning af øvrige dyr
Symptomatisk:
• Væske + elektrolytter (metabolisk acidose)
• NSAID (endotoxemi)
Antibiotika
• Akutte infektioner
• Efter resistens undersøgelse
• Neomycin (oralt til kalve), Sulfa-TMP, Amoxicillin - gives generelt mest til kalve pga. risiko for sepsis
