Infektiøse GI-lidelser - hest Flashcards
Hvilke lidelser ses der i de forskellige afsnit i GI-kanalen?
Mundhule: Sjældent forekommende
Spiserør: Forekommer sekundært til traume
Ventrikel: Uhyre sjældent forekommende
Tyndtarm:
- Duodenitis/proximal jejunitis (DPJ) - enteritis
Stortarm:
- Akut diarré: Salmonella (sjældent), Cl. perfringens/difficile, Cyatostomer
- Kronisk diarré: Salmonella, Cyatostomer (Sand, IBD, NSAIDs toxicitet)
Diarré
Klinisk undersøgelse?
- Huld
- Almentbefindende - Koliksmerter?
- TPR - Feber?
- Kredsløb: dehydrering, hypovolæmi, endotoxæmi, ødemer?
- Abdomen: auskultation og rektalundersøgelse
- Andet: hudforandringer, muskelsvaghed, Laminitis?
Diarré
Parakliniske undersøgelser?
Fæces Blod Bughulevæske Absorptionstest/Funktionstest Vævs undersøgelse (tarm biopsi) Toksikologiske undersøgelser Billeddiagnostik (skanning, røntgen (sand))
Diarré
Diagnostisk plan under danske forhold?
Akut diarré - Udeluk i følgende rækkefølge:
- Salmonella (sjælden, men anmelderpligtig)
- Clostridium difficile/perfringens (ses ofte)
- Larval cyatostomose
- Antibiotika associeret
- Sand
- Peritonitis
- Toxisk
Kronisk diarré - Udeluk i følgende rækkefølge:
- Larval cyatostomose
- Salmonella
- Sand associeret
- Kronisk inflammatorisk tarmlidelde (IBD)
- Lawsonia intracellularis (føl)
- Peritonitis
- Lymfosarcom
Diarré
Hvilke typer behandling skal iværksættes?
- Genoprette væske- og elektrolytbalancen - umuligt i praksis - der skal store mængder til –> dyrt!
Max IV-infusion = 40-60 ml/kg/time = 20-30 L/time/500 kg hest.
Intragastrisk: via næse-svælgsonde - 6-8 liter hvert 20. minut
Frivillig optagelse: kronisk diarré patienter drikker ofte mere vand af sig selv. - Modvirke systemisk inflammation:
NSAIDs (Flunixin)
AB (kan være kontraindiceret - kun til Clostridium, sepsis, lavt immunforsvar og føl)
Hyperimmun plasma - meget dyrt - kun til føl - Nedsætte tarminflammation: NSAIDs, CRI lidokain (koster 3000 kr/dag), antihelmintika (cyatostomer)
- Nedsætte optag af toxiner fra tarm: aktivt kul/biosponge
- Genetablere normalflora: Transfaunation (fæces) - især vigtigt hos føl.
- Analgesi: Opioider, evt. CRI lidokain - de har ofte mange smerter
- Forebygge komplikationer: laminitis (køle hove og ben, blød und og ro), tromber (fx i v. jugularis - giv heparin), hudnekroser (pga. tynd fæces på bagben osv. - skal vaskes, smøres med zinksalve og halepose - ike forbinding!), ødem (bandagering af ben)
- Fodring: Loppefrøskaller, opblødt hø, højt protein- og energiindhold, langsomme ændringer, ingen hårde/stride strå (beskytte slimhinden)
- Forebygge smittespredning (isolering, hygiejne og beskyttelsesdragt osv)
Akut diarré
Prognose?
Reserveret - 40-50% chance for at overleve
Bedste indikator: bedring på 4. dagen
Laktat: Hvis laktat reduceres 6 timer efter indlæggelse, er det er godt tegn
Salmonellose
Forekomst?
Raske heste:
< 1% positive ved dyrkning
< 5% positive ved PCR
Kolikheste:
< 5% positive ved dyrkning
< 40% positive ved PCR
Salmonella er en anmelderpligtig sygdom på liste 2 - dvs. den skal anmeldes, når den er diagnosticeret.
Salmonellose
Symptomer?
Akut colitis:
- Akut diarré (fra kokasse til profus vandig/projektil diarré)
- Nedstemt - kolikuro
- Feber, dehydreret, takykardi
- Leukopeni (for få leukocytter)
- Endotoxæmisk shock
Andre infektioner:
- Mild infektion: feber, nedsat ædelyst,
- Septikæmi: føl
- Abort: Salmonella Abortus-equi
- Kronisk diarré?
Salmonellose
Parakliniske resultater?
Leukopeni Proteintab Albumintab Forhøjet creatinin Forstyrrelser i elektrolyt og syre-base balance Akut fase respons
(klassisk for alle former for colitis)
Salmonellose
Smittefaktorer?
Værtsfaktorer: Transport, Kirurgi, Faste, Fodringsændring, AB-behandling, Ormemiddelterapi, Kolik, Diarre (sker alt sammen ved hospitalsindlæggelse –> øget risiko her)
Miljøfaktorer: Varme, Fugtighed, Tilstedeværelse af agens
Agens: virulensfaktorer
Salmonellose
Diagnose?
Bakteriologisk undersøgelse på fæces med serotypning og resistensbestemmelse.
3-5 prøveudtagninger med 12-24 timers interval
Hesten kan udskille bakterier i op til 30 dage efter kliniske symptomer er overstået. Kroniske bærere kan forekomme.
Salmonellose
Forebyggelse?
Biosecurity:
- Isolation - 30 dage (3-5 negative prøver)
- Overtrækssko mm.
- Stalden skal kunne rengøres
- Hvis fold - fjern gødning, harves og ubrugt i 30 dage
Zoonose: Børn og immunsvækkede bør ikke have kontakt - anmelderpligtig liste 2
Clostridie diarré/colitis X/Taroksyge
Ætiologi?
Clostridium difficile:
- Toxin A: enterotoxin
- Toxin B: Cytotoxin
Clostridium perfringens:
- Normalt forekommende i GI-kanalen hos hest
- Type A er den hyppigst isolerede hos heste med diarré
- Alfa toksin: Phospholipase aktivitet
- Beta, Epsilon, Iota, Beta2 toksin: nekrotiserende effekt
- Theta toksin: hæmolytisk effekt
Clostridie diarré
Risikofaktorer?
Forstyrrelse af tarmens mikroflora pga: •Stress •Hospitalisering •Kirurgi •AB-administration •Pludselig foderændring •Anthelmintika behandling
Clostridie diarré
Symptomer?
Per-akut optrædende diarre• Hæmoragisk/mørk, ildelugtende •Kolik! •Feber! •Nedsat appetit •Positiv ventrikel skyl ( DPJ) •Mørkfarvede slimhinder •Septisk shok •Pludselig død - nogle gange udvikler de ikke engang diarré, før de dør af shock.
Akut nekrotiserende colitis
Clostridie diarré
Diagnose?
C. difficile:
- Dyrkning på et selektivt medie efterfulgt af toxin screening
- Quick test for toksin A og B
C. perfringens:
- Dyrkning efterfulgt af typebestemmelse
- Quick test for enterotoksin
Diagnostik er vanskeligt!
Send minimum 1g fæces - tidligt i forløbet
Clostridie diarré
Behandling?
Op til 42% mortalitet ved akutte tilfælde
Støttende behandling: Væske, NSAIDs, aktivt kul
Antibiotika: Metronidazol og penicillin
Duodenitis - proximal jejunitis (DPJ)
Symptomer?
- Positiv gastric reflux (>20L/døgnet i > 1 døgn) - store mængder! Ildelugtende, brunlig væske (blodtilblandet)
- Dilaterede og fortykkede tyndtarme - Rektalt og ved skanning
- Nedstemt/kolik
- Feber
- Dehydrering
- Endotoxæmi
- OBS –IKKE diarré
Skal adskilles fra strangulerende tyndtarmslæsioner: når trykket bliver taget i ventriklen, bliver hesten mere apatisk, nedstemt og uden smerte.
Kan også differentieres ved at se de fortykkede tarme på ultralyd.
Duodenitis - proximal jejunitis (DPJ)
Ætiologi?
Ukendt, men mistanke om Cl. perfringens eller Salmonella
Duodenitis - proximal jejunitis (DPJ)
Behandling?
- Hyppig dekompression af ventriklen ( hver 2.-4. time)
- Væskebehandling IV
- NSAID lav dosis
- Evt antibiotika: Penicillin, Metronidazol
- Parenteral nutrition i langvarige tilfælde
- Prokinetics: CRI Lidokain (øget motilitet)
- Evt operation: Sikre diagnosen og dekomprimere tarmen
Antibiotika associeret diarré (AAD)
Forekomst/årsag?
Ved indsættelse eller seponering af AB:
- alt fra forbigående diarré til fatal colitis
Meget sjældent (0,6% af AB behandlede heste)
Mange har haft infektion med Clostridium perfringens/difficile eler Salmonella inden, og er blevet behandlet med Gentamycin+Penicillin, Enrofloxacin, Doxycyclin.
Hestene er i gennemsnit behandlet i 4 dage
Ofte ses ukorrekt dosis
Kronisk diarré
Ætiologi?
Cyathostomer Sand Inflammatory bowel disease(IBD) NSAID toxicose( Right dorsal colitis) - Mavesår Lymfosarcom
Larval cyathostominose
Ætiologi og forekomst?
Røde larver, som, encysterer i cæcum og colon i slimhinden, og hvis de så pludselig bryder ud, giver det
voldsom diarré pga. irriterede slimhinder.
Oftest yngre dyr (<4 år), men også hos ældre
Vinter –tidlige forår (når larverne encysterer sig eller bryder ud)
Evt. anamnese om nylig ormebehandling (ormekuren sætter gang i udbrydelsen fra slimhinden)