Hudlidelser Flashcards
Hvilke diagnostiske muligheder er der for parasitter?
Børste/kam:
- Lus
- Chorioptes skab - kan ses som små sorte pletter, som bevæger sig på hvidt papir
Hudskrab med skalpel eller skarp ske (til det bløder).
- Sarcoptes- eller psoroptes-skab
- Demodex
Tapetest:
- Oxuris equi (haleorm - æg påvises)
- Fold anus ud og kom godt ind i folderne, hvor der er lunt.
- Tape påsættes, og der ridses med en negl ovenpå
- Tape påsættes objektglas med lidt paraffinolie på
Hvordan diagnosticeres svampe?
Patologiske svampe lever langs hårrødderne (Exothrix), hvorimod normalfloraen findes på huden.
Start:
- Direkte mikroskopi af en hårtot (Trichogram) - hov håret ud med pean sterilt - kaliumhydroxid fjerner det værste keratin.
- Dermatofyttest: dæmper normalfloraen - skifter fra gul til rød ved ringorm
Hvis negativt:
- Svampekultur (sabourard agar) - skal dyrkes i 1-3 uger
Hvordan diagnosticeres bakterier bedst?
- Svaber direkte fra huden - her ses ofte blandingskultur
- Fjern skorpe og svab herunder - alternativt tag biopsi og svab fra biopsi-hul
- Aftryk af skorpe (Dermatophilus spp) på objektglas og farves
- Ellers knus skorpe med lidt saltvand, lad det tørre i 45 min. og farv det.
Hvordan udtages en biopsi bedst?
Undgå kronisk inficerede områder - brug i stedet randzoner.
- Huden vaskes forsigtigt (undgå gerne dette), og der klippes ikke
- Undgå lokalanalgesi, brug hellere en god sedation
Pas på formalin-dampe! Dampene er baktericide, så hav ikke de bakteriologiske prøver i nærheden.
Hvad er de væsentligste hudlidelser hos kvæg i DK?
- Digital dermatitis (gennemgås under klov- og lemmelidelser)
- Ringorm (Trichophyton verrucosum/mentagrophytes)
- Papillomer
- Dermatofilose
- Ektoparasitter (lus, skab, hårsækmider)
- Stefanofilariose
- Fotosensibilisering (sjældent)
- Hudleukose (sjældent)
- Yver- og pattelæsioner ( bla. BPV, pseudocowpox, Bovine herpes mammillitis – gennemgås under mastitis)
- Haletråd
- Trykninger (gennemgås under klov- og lemmelideser)
Hvad er de væsentligste hudlidelser hos får i DK?
•Dermatofilose (Lumpy wool)
Ektoparasitter •Lus •Lusefluer (sheep ked) •Skab •Myiasis
- Læbe skurv (orf virus)
- Interdigital dermatitis
Hvad er de væsentligste hudlidelser hos hest i DK?
- “Muk” i kodebøjninger
- Ringorm (Trichophyton equinum, T. verrucusum, Microsporum equinum)
- Ektoparasitter (lus, skab, hårsækmider, haleorm)
- Sommereksem
- Foderbetinget allergi/atopisk dermatitis
- Eosinofil dermatitis
- Seborrehea
- Sarkoidosis
- Sarkoider
- Papillomer/vorter
- Melanomer
- Ulcerativ lymfangitis
- “Eosinofile knopper”
- Fotosensibilisering
- Urticarier
- Habronema
- Pemfigus folliaceus - sjældent
- Kronisk progressiv lymfødem på benene (tunge hesteracer)
Hvilken form for behandling er bedst til hudlidelser?
Ikke mange præparater godkendt til hest –> brug kaskadereglen
Brug primært topikal behandling (klorhexidin, AB og steroid)
AB-førstevalg: Penicillin!
God steroidkur:
- 1 mg/kg i morgenfoder i 14 dage
- ½ mg/kg i morgenfoder i 14 dage
- ½ mg/kg hver anden dag i 14 dage
Hudbetændelse/Muk/Lumpy wool
Ætiologi?
Ofte blandingsinfektioner
Dermatophilus congolensis (ikke en rigtig bakterie, men elsker fugt og keratin)
Staph spp, Strept spp, og evt dermatofytoser og
skabsmider
Hudbetændelse/Muk/Lumpy wool
Forekomst?
Kvæg, får og hest
Ses især i efterår/vinter/forår
Ses i kodebøjninger hos hest - stort problem i DK
Hudbetændelse/Muk/Lumpy wool
Risikofaktorer?
•Fugtige omgivelser (regn og mudder) – zoosporer
aktiveres (Dermatophilus)
•Mindre hudlæsioner, f.eks. hos dyr på mudrede folde,
får der lige er klippet
•Kronisk inficerede dyr
Hudbetændelse/Muk/Lumpy wool
Symptomer?
- Udbredelse over dorsum og distalt på lemmer
- Papelligende prominenser med krustedannelser og hårtot (gælder primært for Dermatofilus)
- Under skorpe findes blottet fugtigt granulationsvæv og evt. eksudat
- Ingen kløe men ømhed (alvorlig halthed hos hest)
Hudbetændelse/Muk/Lumpy wool
Terapi?
- Fjern skorper - sæt i blød
- Vask i klorhexidin shampoo
- Hold området tørt: luk dyrene ind eller pak ind i bandage
- Lokal behandling med antibiotika-/steroidsalve
- Evt. Systemisk antibiotika (penicillin og streptocillin) Især får og kvæg (flokbehandling)
Hudbetændelse/Muk/Lumpy wool
Prognose?
Reserveret, ofte residiv
Ejeren skal lægge meget arbejde i behandlingen
Leukocytoclastisk vasculitis
Forekomst?
Heste, medialt eller lateralt på ikke-pigmenterede lemmer (piben mere end koden)
Leukocytoclastisk vasculitis
Symptomer?
Minder meget om Muk, men er mere alvorlig
Tydelig demarkationslinie til normal hud.
Nekrose
Ulcerationer,
Krustedannelser
Leukocytoclastisk vasculitis
Patogenese?
Ukendt - sandsynligvis immunmedieret
Evt pga. sollys eller leverlidelse (planter)
Leukocytoclastisk vasculitis
Hvad ses histopatologisk?
Vaskulitis med nekrose og trombedannelser i superficelle blodkar i dermis
Det ligger altså dybere end Muk
Leukocytoclastisk vasculitis
Terapi?
Systemisk prednisolon
Undgå sollys (bandagering af piben)
Kronisk progressiv lymfødem (CPL)
Forekomst?
Tunge racer (Belgier, Clydesdales, Shires) - måske arveligt
Kronisk progressiv lymfødem (CPL)
Patogenese?
Variant af kodeledsdermatitis (mug) hvor udbredt hævelse og hyperplasi og fibrose finder sted og komprimering af lymfedrainage - dvs. en alvorlig variation af muk.
Defekte lymfekar –> hævelse, hyperplasi og fibrose
Starter ofte i en blød fold i kodeleddet
Der ses ofte sekundære bakterielle infektioner, skab og dermatofytose
Kronisk progressiv lymfødem (CPL)
Terapi?
Vask, feks. i saltvand, tjæresæbe, Sebacil ®
Motion er vigtigt - fx i saltvand i havet
Evt støttebandager (ligesom støttestrømper)
Kronisk progressiv lymfødem (CPL)
Prognose?
Rigtig svært at behandle
Ender tit med at den bliver aflivet
Forventet levetid for Belgier reduceres fra 20 år til 6 år
Lymfangitis (cellulitis)
Forekomst?
Alle dyr
Ofte bagben
Ofte kun det ene ben
Lymfangitis (cellulitis)
Symptomer?
Oftest akut opstået
Diffus hævelse, øm, halt,
Evt. feber
Serumudsvedning fra benet - evt. sår
Lymfangitis (cellulitis)
Diagnostik?
Ultralydsscanning: udvidede lymfekar.
Dyrkning fra FNASP eller biopsi i det helt akutte stadium, men ofte skuffende.
Forsøg alligevel for resistensproblemer kan være afgørende (MRSA) - der er ofte en bakterie til stede
Lymfangitis (cellulitis)
Terapi?
Behandling skal iværksættes hurtigt. Jo længere tid
benet er hævet, jo større er risiko for kronisk lymfebeskadigelse.
- Kolde omslag flere gange daglig (senere varme omslag)
- NSAID (F.eks. Finadyne)
- Penicillin kombineret med Gentamycin - Obs: positivt
dyrkningssvar kræves - Skridt ture
- Støttebandage modstående ben. Check for laminitis
Når akutte stadium er ovre: Prednisolon i 2 uger -
trappes ned over 4 uger.
Lymfangitis (cellulitis)
Prognose?
Reserveret hvis behandling ikke iværksættes tidligt
Ringorm (Dermatofytose)
Agens?
Trichophyton spp og Microsporum spp.
Ringorm (Dermatofytose)
Patogenese?
Inkubationstid 1-4 uger
Formerer sig i epidermis og gennemvokser hårskaftet –> håret knækker –> skældannelse og alopeci
Strikt anaerobe –> svampen dør under skorpen centralt i læsionen
Muligvis aldersbetinget/erhvervet immunitet
Ringorm (Dermatofytose)
Forekomst?
Ungdyr
Hest og kvæg mest
Dog også får, ged og svin
Ringorm (Dermatofytose)
Risikofaktorer?
Dårlig fodring
Mange dyr sammen
Tåget, fugtigt vejr
Ingen sollys (indegående dyr)
Ringorm (Dermatofytose)
Symptomer?
• Lille rund proces voksende i størrelse op til 5-
10 cm - evt. konfluerende med andre.
• Centralt ses ofte skældannelse og hyperkeratose
• Væksten sker i randzone
- Kalve: hoved, hals, perineum
- Heste: sadelleje, distalt på lemmer (evt sammen med muk/bakterielle infektioner)
- Får: hoved, sjældent på uldbeklædt hud
- +/- kløe
Ringorm (Dermatofytose)
Diagnose?
Staldtest Symptomer Skrab med mikroskopi Evt. ringorme-dyrkning (Sabourard agar) Trichogram
Ringorm (Dermatofytose)
Terapi?
- Ofte spontan heling om sommeren på græs –> immunitet
* Vask: Enilconazol - både dyr og omgivelser
Ringorm (Dermatofytose)
Forebyggelse?
- Hygiejne
* Vaccination: kun kvæg - bruges i DK
Skab
Agens og forekomst?
Sarcoptes spp:
•Benskab (svin, hest (især ved kontakt til ræve))
•Fnat (homo)
Chorioptes spp: Den hyppigste
•Haleskab (kvæg)
•Skabmuk distalt på ben (hest)
•Scrotum (vædder)
Psoroptes spp:
•Ondartet fåreskab
•Krops- og øreskab (hest og kvæg)
Skab
Symptomer?
- Overvejende om vinteren og indendørs
- Initialt ses papeldannelser herefter:
- Krustedannelser, hyperkeratose og alopeci
- Intens kløe - graver gange i huden
- Evt. vægttab, utrivelighed
Skab
Diagnose?
Hudskrab i dybden med Sarcoptes og Psoroptes
Stiv børste på overfladen i et større område ved Chorioptes.
Skab
Terapi?
Flumetrin (Kvæg + får)
Moxidectin (Kvæg - injektion (injektion ej til lakterende køer)
Frontline®vet eller Sebacil ® til hest (men her bruges
kaskaderegl, da der ikke findes registrerede produkter)
Lus
Agens?
Blodsugende- og pelslus
Lus
Forekomst?
Mest hos får
Syge dyr
Dårlige forhold
Primært om vinteren
Lus
Symptomer?
Kløe
Alopeci
Hyperkeratose
Evt. vægttab og anæmi
Lus
Diagnose?
Lus og æg kan erkendes i pelsen
Evt. mikroskopi
Kravler ud af pelsen, når dyret sveder (longér hesten)
Lus
terapi?
Som ved skab
Overvej behandling, selvom lus ikke er identificeret
Myasis (maddiker)
Agens?
Diverse spyfluer
Myasis (maddiker)
Forekomst?
•Får/lam men også andre dyr
Drægtige fluer tiltrækkes af:
- Fugtig og varm pels
- Diarre, urin
- Hudlæsioner feks. efter kastration eller halekupering)
Myasis (maddiker)
Patogenese?
Æg lægges i fugtig pels –> Larver invaderer hud –> Frigiver stoffer, som nedbryder vævet –> larverne lever af det nedbrudte væv
Myasis (maddiker)
Symptomer?
- Uro, kløe
- Feber
- Anoreksi
- Fugtig brunlig uld
- Evt. død - de har det virkelig skidt
Myasis (maddiker)
Terapi?
- Oprensning: skylning - evt. kirurgisk debridement
- Ivermectin
- Evt. aflivning
Myasis (maddiker)
Forebyggelse?
- Reduktion af flueantal (svært)
- Hygiejne
- Klip ulden af i disponerede områder
Sommersår
Agens?
- Stephanofilaria spp (kvæg)
* Habronema spp og Draschia (hest)
Sommersår
Patogenese?
Fluer overfører parasitten til tynde hudområder, hvor den borer sig ned i huden og lever af den.
Sommersår
Symptomer?
- Eksudativt granulationsvæv
- Grænseområdet til normal hud ofte let fortykket
- Kløe
- Tænk denne, hvis den har et sår på tynd hud, der ikke vil hele
Sommersår
Diagnose?
• Symptomer, eller skrab/smears.
Larver er op til 3 mm lange men ultratynde så de kan kun ses i mikroskop.
• Evt biopsi.
Sommersår
Terapi?
- Behandlingen skal ofte gentages flere gange
- Heler ofte i løbet af vinteren (residiv tendens)
- Flumetrin/Moxidectin
- Evt prednisolon behandling
- Fluespray for at undgå nye sår
- Skal evt. fjernes kirurgisk
Sommereksem (culicoides hypersensitivitet)
Agens?
Mange forskellige - Mitter (culicoides spp), spyfluer, hestebremser, staldfluer
Sommereksem (culicoides hypersensitivitet)
Forekomst?
Især islandske heste (ikke i Island)
Andre ponyracer
Dog også hos store heste
I sommerperioden
Sjældent hos heste > 2 år
Sommereksem (culicoides hypersensitivitet)
Patogenese?
Allergisk reaktion (både akut og kronisk) over for mitternes spyt
Sommereksem (culicoides hypersensitivitet)
Symptomer?
- Svær kløe (man, hale, ryg, evt. andre steder på kroppen)
- Alopeci, hyperkeratose, evt. sekundære infektioner
- Lichenifikation: fortykket hud
Sommereksem (culicoides hypersensitivitet)
Diagnose?
- Symptomer: bliver bedre om vinteren eller når de kommer ind
- Ingen antigentest - dvs. ingen rigtig test
Sommereksem (culicoides hypersensitivitet)
Terapi/forebyggelse?
- Undgå fold morgen og aften - eller giv dækken på
- Prednisolon - Hvis meget slemt start evt med dexametason (obs laminitis)
- Antihistamin
- Omega 3 og omega 6 fedtsyrer i foder
- Topical behandling: Tjære-, svovl-, eller salisylsyreshampoo, f.eks. Dermalux
Foderbetinget allergi
Forekomst?
Sjældent
Foderbetinget allergi
Patogenese?
Ikke entydigt (mange forskellige typer allergiske reaktioner) – derfor svært at dokumentere
Fodermidler så som hvede, havre, glucose,
kartofler, fiskemel, boghvede, alfalfa (lucerne), kløver
Foderbetinget allergi
Symptomer?
- Generaliseret kløe
- Sekundære hudforandringer: alopeci, hyperkeratose,
skæl, krustedannelser - Løs gødning
- Luftvejssymptomer
Foderbetinget allergi
Diagnose?
Udeluk alt andet
Herefter: fodereliminering
Foderbetinget allergi
Terapi?
Som ved sommereksem (prednisolon, antihistamin, omega 3 og 6)
Atopisk dermatitis
Patogenese?
Muligvis arveligt i visse racer.
Reagerer mod visse antigener fra f.eks. skimmelsvampe, græsser, træer, støv med øget IgE
produktion
Atopisk dermatitis
Symptomer?
Som ved foderbetinget allergi
Atopisk dermatitis
Diagnose?
Anamnese
Udeluk andre lidelser
Atopisk dermatitis
Terapi?
Som ved sommereksem (prednisolon, antihistamin, omega 3 og 6)
Uticaria (nældefeber)
Patogenese/årsager?
•Allergisk reaktion på feks:
- Insektstik
- Giftige planter
- Fodermidler
- Medicin.
Kan også ses sekundært til luftvejsinfektioner hos især hest.
Non-immulogiske årsager:
- Motion
- Kulde
- Stress f.eks. før løb
Hos kvæg:
- Mælkeallergi - Urtikarier i goldperioden
- Når koen goldes, får den et højt tryk i yveret –> mælkeproteiner i blodbanen –> allergisk reaktion
Uticaria (nældefeber)
Forekomst?
Ses rimelig hyppigt hos heste og køer
Uticaria (nældefeber)
Symptomer?
- Ødematøse hævelser (kvadler), evt. serumudsivning
- +/- kløe
- I sjældne tilfælde ses systemisk kredsløbspåvirkning
Uticaria (nældefeber)
Diagnose?
Symptomer
Uticaria (nældefeber)
Terapi?
Systemisk steroidbehandling (dexamethason) pg antihistaminer (hydroxin)
Pemphigus folliaceus
Forekomst?
Den hyppigste autoimmune dermatologiske lidelse hos hest
Ses hos heste i alle aldre
Pemphigus folliaceus
Patogenese?
Autoimmun lidelse, hvor der dannes autoantistoffer mod bindingerne i basalmembranen i keratinocytter iepidermis –> cellerne løsnes fra hinanden (acantholyse)
Pemphigus folliaceus
Symptomer?
Skæl, skorper, alopeci, pustler evt kløe.
Kan være lokalt eller mere udbredt.
Evt systemisk påvirket
Pemphigus folliaceus
Diagnose?
Biopsi giver rigtig god mening her (kan oftest ikke bruges til noget - man får bare det samme standardsvar)
Pemphigus folliaceus
Terapi?
Langvarig prednisolon behandling
Pemphigus folliaceus
Prognose?
Rimelig god for unge heste
Jo ældre hesten er, jo ringere prognose
Hvilke andre lidelser kan også give kløe, skorpe og skæl hos hest?
Seborrhea:
- Overdreven skæl og skorper
- Fedtet eller tør.
- Ses oftest sekundært til anden lidelse.
Eosinofil dermatitis og stomatitis:
- Generaliseret eosinofil infiltration i hoved, hals, lemmer, mundhule, og tarm (Inflammatory bowel disease)
- Tør, skællende hud, hypoproteinæmi og diarré
Sarkoidosis:
- Sjælden
- Generaliseret granulomatøs lidelse i hud og bla. lever, lunger, milt, tarm, lymfeknuder
Eosinofile granulomer - hest
Forekomst?
Især sommer.
Skyldes evt reaktion efter insektbid
Eosinofile granulomer - hest
Symptomer?
Faste afgrænsede ret hårde hævelser,
ikke ømme.
Evt forkalkninger
Især hals, skuldre og i sadelleje - kan genere med saddel på.
Eosinofile granulomer - hest
Terapi?
Lad dem være, medmindre de generer
- Dexametason injektion under hver papel/nodulus -Obs laminitis.
- Hvis mange granulomer overvej systemisk prednisolon behandling (lokal er bedst)
- Kan også fjernes kirurgisk, hvis de er meget forkalkede
Equine sarkoider
Patogenese?
• Sandsynligvis Bovin Papillomavirus, type 1 eller 2
• Måske overførsel via insekter eller kontakt mellem heste
• Udvikles evt. i område med tidligere traume. Især
tyndhudede områder
• Måske er nogle heste genetisk prædisponerede
Equine sarkoider
Forekomst?
• Hyppigste neoplasi hos hest
• Alle aldre, dog tendens til at yngre heste rammes
hyppigere
• Alle racer
Equine sarkoider
Diagnose?
Hudbiopsi - kan dog få den til at vokse
Equine sarkoider
Hvilke typer findes der?
Okkulte sarkoider:
- Cirkulære, alpeci, ingen tydelig prominenser
- Ofte en tydelig sort kan rundt om
Verrukøse:
- Vortelignende
- Dette er den hyppigste
- Ofte tørre med kraftig keratinproduktion
Nodulære:
- Faste, afgrænsede hævelser - dækket af hud
- Type A: ingen hudinvolvering
- Type B: Tumor er fæstnet til huden, så den er ikke frit forskydelig - huden er evt. ikke intakt
Fibroblastisk:
- Flæskede i udseendet
- Type 1: pendikulære og stilkede
- Type 2: Bredbasede
Mixed:
- Flere af de ovennævnte typer
- Dette ses ret ofte
Equine sarkoider
Diagnostik?
Pas på med biopsi
Send hellere hele tumoren til histopatologi
Equine sarkoider
Terapi?
Lad dem være - kortlæg dem - hvis de udvikler sig, skal man fjerne dem.
Spontan forsvinding (0-10%)
Medicinsk:
- Behandling med NSAIDs eller prednisolon inden er en fordel
- Aciclovir topikalt i 2-6 mdr (god effekt på mindre sarkoider)
- Efudix creme: god til verrukøse tumorer (vortebehandling)
Immunoterapi:
- BCG calmette vaccine - vækker kroppens eget immunforsvar
- Primært til tumorer ved øjnene, hvor lokal behandling er svær/risikabel
Kirurgi:
- Kryoterapi/laserterapi
- Pas på postoperationelle infektioner –> øget risiko for recidiv
Ligering:
- Elastik - kun ved mindre og stilkede tumorer
Equine sarkoider
Prognose?
Reserveret - risiko for recidiv
Papillomer (vorter)
Agens?
Bovin papillomavirus
Papillomer (vorter)
Forekomst?
- Heste: Mule, hoved, øre, distalt på lemmer, genitalier - unghestevorter - de forsvinder som regel igen
- Kvæg: Patter og yver, hoved, hals, ryg
- Får, geder: sjældent
- Generelt unge dyr
Papillomer (vorter)
Symptomer?
Afgrænsede tørre og hyperkeratotiske prominenser
Ikke kløende
Papillomer (vorter)
Terapi?
Som for sarkoider
Papillomer (vorter)
Prognose?
Spontan helbredelse efter 3-4 mdr.
Øreplak/Aural plaques: Dem i ørerne forsvinder dog ikke
Orf/Læbeskurv
Agens?
Parapoxvirus
Orf/Læbeskurv
Patogenese?
• Inkubationstid 3-14 dage
• Smitter via kontakt
• Initielt dannes papler, vesikler og pustler i læberand,
som spredes til mund og næseområde, hvor der ses
tykke skorper - spredes også til yveret
Orf/Læbeskurv
Forekomst?
- Får og geder
* Mennesker i kontakt med disse dyr
Orf/Læbeskurv
Symptomer?
- Skorpebelagte læsioner omkring mund og næse hos unge dyr
- Ældre dyr ses læsionerne hyppigere i kronrand, interdigitalt, på yver, omkring øjne og ydre genitalier
- Diende dyr vil ikke patte pga smerte
- Sekundære bakterielle infektioner komplicerer læsionerne
- Hos mennesker ses forandringer især på hænder
- Varighed 3-6 uger
Orf/Læbeskurv
Diagnose?
- Kliniske symptomer
* Antistoffer i serum eller PCR - svaberprøve fra læsioner/skorper
Orf/Læbeskurv
Terapi?
- Selv-begrænsende, lad det være
- Sondefodre lam hvis de ikke vil die
- Behandle sekundære infektioner - godt at fjerne skorper, så bakterier herunder kan behandles
Orf/Læbeskurv
Profylakse?
- Virus overlever i skorper – endemiske besætninger
- Solid rengørring af stalde
- Undgå at få syge dyr ind i besætningen
- Vaccination ej i DK
Melanomer
Forekomst?
især hos skimlede, ældre heste (80% af ældre heste > 15 år)
Især i haleregion og spytkirtler, men også i indre organer
Udgår fra melanocytter i huden og kan
være benigne eller maligne
Melanomer
Diagnose?
FNAsp eller biopsi
Melanomer
Behandling?
Ingen, de fleste heste lever uden problemer med
melanomer, men hold øje med om de vokser.
Ved tegn på vækst: Fjernes de straks
Cimetidin (mavesårsbehandling) har vist nogen effekt i behandling af melanomer
Fotosensibilisering
Patogenese?
Øget lysfølsomhed i huden sfa fotodynamiske stoffer. Absorberer lys –> stofferne aktiveres –> vævsbeskadigelse
Fotosensibilisering
Forekomst?
- Kvæg, får, hest på græs
* Ikke pigmenterede område afficeres
Fotosensibilisering
Symptomer?
- Initialt uro, hudkløe
- Rødme og hævelse afløses af hudnekrose og huden falder af
- Ofte sekundære infektioner
Fotosensibilisering
Hvordan inddeles det? Patogenese/årsager?
Primær fotosensibilisering:
•Indtagelse af fotodynamiske stoffer, oftest friske planter (prikbladet perikum, rajgræs) - de fotodynamiske stoffer lægger sig ud i huden, og nedbryder huden ved lys.
Sekundær Fotosensibilisering:
- Ses oftest
- Hepatogen fotosensibilisering
- Leverlidelser kompromitterer galdeudskillelsen og
fotodynamiske stoffer udskilles ikke med galden men cirkulerer via kredsløbet ud til huden
- Årsager: Leverikter (fascicola hepatica) eller levertoksiske planter (Engbrandbæger, alsikkekløver, lupin, blågrønne alger)
Fotosensibilisering
Terapi?
- Undgå sollys
- Lokal behandling af læsioner
- Evt systemisk antibiotika
Haletråd hos ungtyre
Forekomst?
- Ungtyre på spaltegulve ofte med høj belægningsgrad
* Særlig høj forekomst om sommeren
Haletråd hos ungtyre
Patogenese?
Starter som en traumatisk læsion af halen –> nekrose,
suppuration, osteomyelitis og embolisk spredning
Langsom og snigende udvikling
Haletråd hos ungtyre
Symptomer?
- Hævelse og ømhed omkring trådstedet
- Feber
- Reduceret tilvækst
- Symptomer på spredning, slingerhed, ledhævelser
- Liggesår
Haletråd hos ungtyre
Terapi?
• Antibiotika og evt. haleamputation
