Infektiøse luftvejslidelser Flashcards
Hvilke infektiøse luftvejslidelser er væsentlige hos hest?
- Bakteriel pneumoni og pleuropneumoni hos voksne heste
- Pneumoni hos føl
- Kværke
- Virale luftvejslidelser (Influenza, herpes, EVA)
- Lungeorm
Hvilke infektiøse luftvejslidelser er væsentlige hos kvæg?
- Bronkopneumoni
- Interstitiel pneumoni
- Lungeorm
- Bakterielle og virale pneumonier hos får/ged inkl. Maedi Visna
- Aspirationspneumoni
- Bovin tuberkulose
Bronkopneumoni hos hest
Forekomst?
Ingen race-disponering
Ingen køns-disponering
Alle aldre, dog primært hos yngre heste
Bronkopneumoni hos hest
Prædisponerende faktorer?
Transport < 1 uge inden sygdom (Shipping fever)
Anæstesi (evt. sfa. aspirationspneumoni)
Lungeforsvarsmekanismer undertrykt eller massiv
bakteriekolonisering.
Dysfagi/spiserørsforstoppelse disponerer for
aspirationspneumoni
Hoved bundet op under transport fører til øget mængde
bakteriekolonier og neutrolfile
Stress, sammenblanding af heste (konkurrencer)
Virale infektioner
Bronkopneumoni hos hest
Patogenese?
De prædisponerende faktorer fører til et inflammationsrespons med neutrofile og diverse mediatorer –> lungeparenchym (epithelet) og endothelceller (kapillærer) skades –> spredes til lungerne og evt. pleura (ødem, fortætning, abscesser)
Bronkopneumoni hos hest
Ætiologi?
Hyppigste agens:
- Streptoccus equi subsp. zooepidemicus - denne er normalflora i trachea, men lungerne er sterile - husk det, når man dyrker en TA.
Deudover kan der dyrkes: Stenotrophomonas maltophilia Pasteurella spp Actinobacillus spp Klebsiella spp E. coli Staphylococcus spp Pseudomonas spp
Anaerobe (ofte forbundet med mere alvorlige bronkopneumonier/abscesser: Bacterioides spp Clostridium spp Mykoplasmer Parasitter: lungeorm
Bronkopneumoni hos hest
Symptomer?
Milde tilfælde som bakterielle IAD (Inflammatory Airway Disease):
- Nedsat præstation
- Hoste under/efter arbejde
- Næseflåd
Svære tilfælde:
- Feber
- Anorexi
- Næseflåd
- Vægttab
- Takypnø
- Dyspnø,
- Pleurodyni (smerte ved palpation af intercostale områder, stiv gang, abducerede albuer)
Auskultation:
- Brug helst re-breathing bag – heste med bronkopneumoni vil som regel begynde at hoste.
- Lungeforandringer oftest ventralt
- Forstærket vesikulær, ru, bronkøs respiration, rallelyde, pibelyde, knirkelyde (pleura), dæmpede lungelyde
Perkussion:
Dæmpninger oftest ventralt som tegn på væskeakkumering/atelektase
Bronkopneumoni hos hest
Diagnose?
Symptomer og auskultation er ofte nok til at stille diagnosen.
Yderligere diagnostiske undersøgelser har til formål at bestemme agens og resistens
Yderligere diagnostik:
Endoskopi:
- Mucopurulent flåd i trachea (ses også ved non-infektiøs IAD)
- TA: Foretrækkes fremfor BAL. Mikroskopi og BU.
Ultralyd:
- Pleuraforandringer, væske i pleura
- Atelektase, abscesser
Thoraxrøntgen:
- Ofte svært på heste, da thorax er bred, men er at foretrække frem for ultralyd, hvis dybere lungeforandringer mistænkes.
- Luft-bronkogrammer
- Abscesser
- Pleuraleffusion
Bronkopneumoni hos hest
Behandling?
Antibiotika:
- Ved mistanke om Streptococcus equi subsp zooepidemicus: Penicillin!!
- Ved mistanke om Gram negative: Sulfa-TMP, evt.
gentamycin (ansøg om tilladelse)
- Ved mistanke om anaerobe: Metronidazol
NSAID (Finadyne, Metacam, Butasaft, Equipalazone,
Rheumocam)
Evt intranasal O2
Evt bronkiedilator (clenbuterol)
Korriger væskestatus, hvis dyret ikke drikker
Sondefodring hvis dyret er anorektisk
Pleural lavage ved store mgd. pleuraeffusion
Bronkopneumoni hos hest
Prognose?
Overlevelse: Ca 75% (lavere ved anaerobe infektioner)
Fuld restitution: Afhænger af sygdommens sværhedsgrad og hvad hesten skal anvendes til.
Nogle heste udvikler kronisk hoste efterfølgende.
Pneumoni hos føl
Forekomst?
Enten hos neonatale føl (<1md gammel) eller hos ældre føl (1-6 mdr gamle)
Pneumoni hos føl
Ætiologi?
Neonatal:
- Oftest systemisk infektion/sepsis erhvervet in utero eller perinatalt
- Ætiologi: E. Coli, Klebsiella spp, Actinobacillus equuli,
Salmonella spp, Streptococcus spp
- Prædisponerende faktorer: Virus, aspiration af amnion væske, mekonium aspiration
Ældre føl:
- Streptococcus Equi subsp. zooepidemicus og
Rhodococcus equi er hyppigste patogener.
- Der ses også Klebsiella spp, Actinobacillus spp, Bordetalla bronchiseptica, Salmonella spp, Streptococcus spp. Svampeinfektioner ses sjældent i DK
Pneumoni hos føl
Symptomer?
Neonatale:
- Viser sjældent tegn på luftvejslidelse i tidlige stadier
- Auskultation varierer meget (rallelyde, pibelyde)
- Dyspnø i svære tilfælde
- Generelt: Svag, nedstemt, nedsat suttereflex, anoreksi, feber, sjældent hoste
Ældre føl:
- Auskultation varierer meget (rallelyde, pibelyde)
- Dyspnø i svære tilfælde
Pneumoni hos føl
Diagnostik?
Thorax røntgen
Blodgas analyse
TA/BAL
Blodprøver - denne bruges hos KVL
Pneumoni hos føl
Terapi?
Opretholde iltspænding (nasal ilttilførsel)
Antibiotika
Bronkiedilator (clenbuterol)
Pneumoni hos føl - Rhodococcus equi
Epidemiologi?
Bakterien er naturligt forekommende i jorden og i GI-kanalen.
Pneumoni hos føl - Rhodococcus equi
Patofysiologi?
Føllene smittes 1-4 uger gamle - primært via inhalation af kontamineret støv (sjældnere peroralt eller via navlestrengen).
Bakterierne invaderer og multiplicerer i makrofager, som brister –> bakterien spredes til omgivende væv –> der dannes langsomt abscesser i lungen
Virulens afhænger af VapA genet, som gør dem i stand til at multiplicere i makrofager.
Pneumoni hos føl - Rhodococcus equi
Symptomer?
Luftvejsrelaterede symptomer:
- Tidlige symptomer: let feber, let takypnø
- Senere: Feber, takypnø, dyspnø, udspilede
næsebor, nedstemt, anoreksi, evt hoste og
næseflåd. Auskultatoriske fund varierer - Sjældnere ses subakut form: Føllet findes dødt
eller med svær dyspnø
Ekstra-pulmonære symptomer:
- Kolik, diarre (multifokal ulcerativ enterocolitis og
lymfadenitis I GI kanalen). Ca hos 50% af føl
ved post mortem - Ledeffusion i flere led, evt halthed (polysynovitis
sansynligvis immunologisk, da der sjældent
kan dyrkes R. equi). Hos ca 1/3 af føllene - Abscesser i hud og diverse andre organer (f.eks.
øjne, nyrer, CNS) - Ostemyelitis/arthritis
Pneumoni hos føl - Rhodococcus equi
Parakliniske fund?
Thorax røntgen: Tre grupperinger (grov inddeling):
- Tidligt stadium: Interstitiel pneumoni, ingen abscesser
- Moderat stadium: Interstitiel pneumoni, <50% lungevævafficeret, <5 abscesser,<10 mm store
- Svært stadium: Interstitiel pneumoni, >50% lungevæv
afficieret, >5 abscesser
Blod: Leukocytose med neutrofili, Hyperfibrinogenæmi
Ultralydsscanning:
- Evaluering af perifere områder
- God til vurdering af behandling samt screening
Pneumoni hos føl - Rhodococcus equi
Diagnostik?
1) Bakteriologisk dyrkning
2) PCR (vapA gen)
Fra trachealskyl (TA) -Begge dele for at sikre virulensgenet samt udelukke andre co-infektioner
Ledpunktater, næsesvaberprøver eller gødningsprøver er værdiløse
Pneumoni hos føl - Rhodococcus equi
Terapi?
Antibiotika skal både penetrere lungevæv, abscesser og makrofager.
Kombinationsbehandling:
- Makrolid (erythromycin, clarithromycin, azithromycin)
- Rifamycin (rifampicin)
Gives PO i 4-6 uger (koster 80 kr/dag)
Bivirkninger:
- Diarre hos føl (oftest selvbegrænsende)
- Mere alvorligt: Diarre hos hoppen, hvis hun spiser føllets afføring eller slikker den i mundvigen. Oftest fatalt. Husk informer ejer om denne risiko! Man kan adskille de to og kun lukke dem sammen hver 2. time, så føllet kan die.
Pneumoni hos føl - Rhodococcus equi
Prognose?
Reserveret til slet
Negative prognostiske faktorer (forskellige studier):
- Respirationsfrekvens > 70/min
- Puls > 100/min
- Ledhævelser og halthed
- Fibrinogen >8 g/L
- Svære røntgenforandringer
Pneumoni hos føl - Rhodococcus equi
Forebyggelse?
- Daglig febermonitorering og respirationsfrekvens
- Evt TA for bakteriologisk undersøgelse i føl uden symptomer
- Ingen vaccination
- Undgå tørre og støvede folde
- Fjern gødning fra foldene
- Nedsæt belægningsgrad
- Isoler inficerede føl
- Fremtiden: Måske kan bakterien påvises i respirationsluften
Virus-infektioner
Risikofaktorer?
Den drægtige hoppe
Nyfødte føl
Føllet omkring fravænning
Ungheste der rejser meget (konkurrence)
Generelt:
- Stress - fx transport
- Mange heste samlet på et område
Influenzavirus
Epidemiologi?
Orthomyxoviridae (RNA virus)
- Influenza H7N7 og H3N8 (Europæisk og Amerikansk linie)
- Overlever kun få dage udenfor værten.
- Smitter via aerosol men kræver tæt kontakt.
- Let at desinficere
Faktorer der har opretholder virus epizooty/epidemi:
Antigenetisk drift/shift
Kort immunitet
Spredning mellem arter
Influenzavirus
Forekomst?
Sidste registrerede udbrud i DK i 1982.
Jævnlige udbrud i USA og Europa.
Influenzavirus
Patogenese?
Inkubationstid ca. 2 dage
Virus repliceres i luftvejsepithel –> celledød og ødelagt ciliefunktion i luftveje –> øger risiko for sekundære
infektioner
Regeneration af luftvejsepithel tager 3 uger
Influenzavirus
Symptomer?
Høj feber, hoste, næseflåd
Influenzavirus
Profylakse?
Ved vaccination reduceres risiko for smitte i populationen
70% af populationen skal vaccineres for at undgå epidemier
Vaccinerede heste kan godt få influenza men udviser mildere symptomer, og hestene smitter mindre
Vaccinationsstrategi:
Start når føllet er 6 mdr gammelt: 2 vacciner indenfor 4-6 uger.
Herefter boostes vaccinen 6 mdr senere.
Herefter vaccination 1/årligt
Ved smitte: Besætningen – karantæne min. 10 dage efter sidste feberdag.
Herpesvirus
Epidemiologi/forekomst?
Der findes 9 typer, hvor EHV-1 og EHV-4 er de vigtigste
Let at desinficere, da kapslen er let at ødelægge
Virus er meget homogent med minimal drift/shift.
Stor forskel på det patogene potentiale mellem typerne
Ses primært hos ungheste (< 3 år)
Hesten er latent inficeret.
Herpesvirus
Symptomer?
EHV-1: Abort/neonatal død, neurologiske symptomer, luftvejssymptomer
EHV-4: Luftvejssymptomer (mere mild end 1’eren)
Feber, peak efter 24-48 timer og ingen efter 4-8 dage (hvis viræmi)
Herpesvirus
Patogenese?
Smitter via aerosol, men kræver tæt kontakt. Abortmateriale meget smitsomt.
Smitter via luftveje, invaderer T lymfocytter i lymfeknuder, viræmi (EHV1) og persisterer i lymfocytter
Inkubationstid: 1-3 dage
Herpesvirus
Profylakse?
Ved vaccination reduceres kliniske symptomer og virusudskillelse, men der kan stadig forekomme udbrud.
Vaccinationsstrategi (relevant? kun for at mindske abortrisiko):
- Drægtige hopper: 5., 7. og 9. drægtighedsmåned - de andre i stalden skal også vaccineres.
- Føl:Ved vaccination allerede i 3-4 måneders alderen risikerer vi undertrykkelse af føllets eget immunrespons
Derfor:
Første vaccination 6 mdr. Gentages efter 4-6 uger. Herefter hver halve år indtil 3 år gammel
Ved smitte: Besætningen – Karantæne – min. 3 uger. Giv ikke vaccination, da der er risiko for at udløse paralyse/abort
Equin Viral Arteritisvirus (EVA)
Forekomst?
Ukendt i DK
Stigende prævalens i Europa
Equin Viral Arteritisvirus (EVA)
Epidemiologi?
Overlever kun få dage udenfor værten.
Latent inficerede hingste opretholder virus i populationer.
Smitter via aerosol og venerisk.
Let at desinficere
Equin Viral Arteritisvirus (EVA)
Patogenese?
Inkubationstid: 3-10 dage
Invaderer respirationsvejene og via lungemakrofager
transporteres den til regionale lymfeknuder –>
leukocytassocieret viræmi bla. til lever, testikler, og
endothelceller.
Equin Viral Arteritisvirus (EVA)
Symptomer?
Ofte asymptomatisk
Høj feber, hoste, ødemer, conjunktivitis (pink eye)
Føl: Fatal pneumoni
Hopper: Abort
Equin Viral Arteritisvirus (EVA)
Profylakse?
Anmelderpligtig liste 2
Vaccination anvendes primært til hingste
Seronegative hopper, der ønskes bedækket med seropositiv hingst, bør vaccineres 3 uger før ønsket bedækning.
Drægtige hopper må ikke vaccineres
Vaccinationsstrategi:
2 vaccinationer med 4-6 ugers interval. Herefter hvert halve år.
Lovgivning ved vaccination af hingste:
- Seronegativ blodprøve skal være tilstede før vaccination.
- Dette skal verificeres i hingstens pas, ellers kan sæd ikke sælges efter vaccination
- 2-3 uger efter 2. vaccination tages ny blodprøve for at
dokumentere serologisk reaktion på vaccine
Ved smitte: Besætningen – karantæne 30 dage
Virusinfektioner generelt
Diagnostik?
Virusisolation:
- 24-48 timer efter smitte.
- Tidligt i sygdomsforløbet
- Næsesvaber eller trachealskylleprøver
Serologisk diagnostik
- Retrospektiv diagnose
- Påvisning af antistoffer og titerstigning i parrede serumprøver (10-14 dages mellemrum)
Påvisning af viruspartikler/antigen (f.eks. PCR):
- Næsesvaber, trachealskyl, post mortem
Kværke
Ætiologi/epidemiologi?
Streptococcus equi subsp equi
Overlever <1 uge i tørt miljø
Overlever 4 uger i drikkevand
Overlever 8 uger i sekreter inkl. blod
Kværke
Forekomst?
Kan ramme alle heste, men det er ofte unge heste, da der ses aldersbetinget immunitet.
Det er den hyppigste bakterieinfektion hos heste.
Kværke
Patogenese?
Smitte via kontakt til mund og svælg –> spredning til submandibulære og retropharyngeale lymfeknuder i løbet af få timer.
Inkubationstid 3-5 dage op til 15 dage
Udskiller bakterier 2-3 dage efter feber - bliver ved i 2-3 uger. Hvis der er spredning til luftposerne, udskilles der bakterier i op til 6 uger.
Hvis hesten ikke får AB, får den en immunitet i 5 år - føl af immune hopper er også immune
Kværke
Symptomer?
Feber - op til 40-41°C
Purulent næseflåd
Initialt hævelse af lymfeknuderne
Senere ses abscesdannelse i lymfeknuderne (efter 2 uger)
Kværke
Diagnose?
Ofte sandsynlighedsdiagnose. (høj høj feber, purulent flåd ud af næsen og hævede lymfeknuder)
Dyrkning:
- Næsesvaber 2-3 dage efter feber (bakterier ikke tilstede i næsehule de første 1-2 døgn)
- Skylleprøve fra næsen - endnu bedre, da
prøvemateriale repræsenterer større område
PCR: velegnet til at finde asymptomatiske smittebærere
Kværke
Terapi?
NSAIDs
Varm vask af abscesser (spaltning) + kamfer creme
Ro, godt foder,
AB: kun til hest uden abscesser, da absces-udviklingen ellers forlænges. Penicillin.
Kværke
Prognose?
God for ukomplicerede tilfælde
Kværke
Isolation?
- ”Åbenhed”
- Al flytning af heste stoppes
- Hygiejneforanstaltninger indføres dvs. vaske hænder og skifte tøj mellem raske og syge heste
- Kværketilfælde og deres kontakter isoleres i velafgrænset ”urent” område
- Temperaturmåling 2 x dagligt - nye smittede kan opdages og behandles med AB inden absces-dannelse
- Nyligt syge heste flyttes op til de andre syge
- Ingen ud- eller indflytning af heste i de første 3 uger efter sidste syge hest er rask
Karantæne af alle nye heste i 14 – 21 dage, selvom der ikke er et kværkeudbrud
Kværke
Komplikationer?
Vandrende kværke (Bastard strangles) Brandfeber (Purpura hæmorrhagica) Luftposeempyem Luftposesten (chondroider) Strubepibning
Vandrende kværke
Patogenese?
Hæmatogen/lymfogen spredning til kroppens andre lymfeknuder –> spredning til indre organer ( fx lunger, lever, milt, nyrer, CNS)
Vandrende kværke
Terapi?
Langvaring penicillin-behandling
Vandrende kværke
Prognose?
Reserveret til slet (50-70% dør)
Brandfeber (Purpura hæmorragica)
Forekomst?
1-3 uger efter kværke
Brandfeber (Purpura hæmorragica)
Patogenese?
Ikke helt klarlagt
Aseptisk nekrotiserende vasculitis sandsynligvis forårsaget af deponering af immunkomplekser i endothelet.
Brandfeber (Purpura hæmorragica)
Symptomer?
Ikke feber Ødemer under bug, lemmer, præputium Hudnekrose Pettechier/echymoser Symptomer fra GI, lunger, muskler pga vaskulitis
Brandfeber (Purpura hæmorragica)
Diagnostik?
Symptomer
Brandfeber (Purpura hæmorragica)
Terapi?
Dexamethason og penicillin
Støtteterapi
Brandfeber (Purpura hæmorragica)
Prognose?
Reserveret til slet
Luftposeempyem og luftposesten
Forekomst?
Kan opstå op til et år efter kværke
Luftposeempyem og luftposesten
Symptomer?
Head shaker
Evt utrivelighed
Intermitterende feber
Evt intermitterende næseflåd
Luftposeempyem og luftposesten
Diagnose?
Endoskopi af luftposer
Luftposeempyem og luftposesten
Terapi?
Penicillin og drænering/skylning af luftposer (Foaley kateter)
Støttende terapi
Hvis stenene er meget store, skal de evt. opereres ud
Luftposeempyem og luftposesten
Prognose?
Reserveret
Drøvtyggere
Grov klassifikation af lungelidelser (bronkopneumoni, interstitiel pneumoni, metastatisk pneumoni) - patogenese og symptomer?
Bronkopneumoni:
- Patogene mikroorganismer invaderer luftvejene via
inhalation og distribution via luftvejenes forgreninger.
- Klinisk: Nedstemt, feber, tegn på sepsis, forandrede
lungelyde kranioventralt
- Agens: Oftest virus og bakterier
Interstitiel pneumoni:
- Ofte noninfektiøst, og skyldes inhallation/indigestion af toksiner eller allergener
- Klinisk: Ofte ikke helt så nedstemte, afebrile, forandrede lungelyde diffust udbredt.
- Responderer dårligt på antibiotika
Metastatisk pneumoni:
- Sekundær spredning fra primært fokus via blodet til
lungerne (embolisk spredning)
- Klinisk: Minder om bronkopneumni og ofte diffuse
lungeforandringer ved auskultation
Bronkopneumoni hos kvæg
Forekomst?
Kaldes også:
Respiratory disease complex
Enzotisk pneumoni (kalve)
Shipping fever (især kødkvæg efter lange transporter)
Kalve er mest udsatte, men alle typer af kvæg og drøvtyggere kan udvikle sygdommen
Generelt: Kombination af vært – agens – miljø afgør om sygdommen opstår
Bronkopneumoni hos kvæg
Ætiologi?
Virus infektioner IBR (kvæg)* BRSV (kvæg, får, ged) BVD (kvæg) PI3 (kvæg, får, ged) Maedi-Visna (får)*
Bakterielle infektioner Mannheimia haemolytica (kvæg, får, ged) Pasteurella multocida (kvæg, får, ged) Mycoplasma bovis (kvæg) (I DK: 7-20% positive i tankmælksprøver. Stigende problem i DK) Mycoplasma mycoides subsp mycoides (kvæg)* Mycoplasma spp (får, ged) Histophilus somni (kvæg) Arcanobacterium pyogenes
Parasitær infektion
Lungeorm (kvæg, får, ged, hest)
- Anmeldepligtige
Bronkopneumoni hos kvæg
Symptomer?
Vigtigt at undersøge mange dyr.
Generelt giver virus-infektioner mildere symptomer end bakterielle infektioner.
Feber, fald i mælkeydelse, anorexi, taykypnø, hoste,
næseflåd og evt tåreflåd (serøst – mukøst - mukopurulent), dyspnø, fremstrakt hals/hoved
Auskultation:
- Afhænger af agens og sygdomsgrad
- Initielt: forstærket eller ru respiration
- Senere: både in- og ekspiratorisk bronkøs respiration
- Evt ventrale dæmpninger, pibe og knirkelyde
Bronkopneumoni hos kvæg
Diagnostik?
Direkte påvisning af agens:
- Tidligt i sygdomsforløbet
Indirekte ved antistof identifikation og titerstigning
1-2 uger efter infektion.
Ofte parrede prøver (2 ugers mellemrum) for at undersøge om titerstigning.
Prøvemateriale: Næsesvaber (god til virusdiagnostik) Trakealskylleprøve Lunger til dyrkning Parrede blodprøver
Bronkopneumoni hos kvæg
Terapi?
NSAIDs
Evt. AB - Penicillin som førstevalg
Isolation af syge dyr
Infektiøs Bovin Rhinotracheitis (IBR)
Ætiologi/epidemiologi?
Bovin Herpes Virsu type 1 - anmelderpligtig liste 2
Officielt fri siden 1992 (dog udbrud i 2005)
Overvåges via tankmælk og slagteblod
Vaccination ikke tilladt
Infektiøs Bovin Rhinotracheitis (IBR)
Symptomer?
Kan give mange sygdomsmanifestationer:
- Luftveje (IBR)
- Konjunktivitis
- Infektiøse pustulær vulvovaginitis (IPV)
- Aborter
- Balanoposthitis
- Encephalomyelitis
- Mastitis
Inkubationstid 4-7 dage Især voksne dyr afficeres, symptomer varierer: Feber - Anorexi - Fald i mælkeydelse - Ptytialisme - Hoste, - Næseflåd - Dyspnø - Hyperæmi og pustler på muleplade (Red Nose) - Konjuntivitis, cornea ødem - Evt aborter
Infektiøs Bovin Rhinotracheitis (IBR)
Patogenese?
Smitter via direkte kontakt eller aerosol –>
Virus invaderer epithelceller i luftveje –> nekrose i
luftvejsepithel –> sekundære bakterielle infektioner
Virus invaderer lymfocyter/monocytter –> immunosuppresion
Latent infektion i nerveganglier. Dyret udskiller ikke virus, men infektion kan reaktiveres (stress/glucocorticosteroider) –> virus udskilles og andre dyr smittes.
Infektiøs Bovin Rhinotracheitis (IBR)
Diagnose?
Næsesvaber og blodprøve:
- Virus isolation
- Antistofbestemmelse
Oksens ondartede lungesyge (Contagious Bovine Pleuropneumonia)
Ætiologi?
Mycoplasma mycoides subsp mycoides
Anmelderpligtig liste 1!
Udryddet i DK i 1986.
Oksens ondartede lungesyge (Contagious Bovine Pleuropneumonia)
Symptomer?
- Høj feber
- Anoreksi
- Dyspnø
- Klagelyde
- Ødemer
- Dæmpninger i ventrale lungeafsnit og gnidelyde
Differentialdiagnose. Akut pasteurellose (f.eks. Shipping fever)
Lungeemfysem og interstitiel pneumoni
Kaldes også?
Acute bovine pulmonary emphysema Atypical interstitial pneumonia Fog fever Pulmonary adenomatosis Farmers lung Acute respiratory distress syndrome
Herunder:
Hypersensitivitetspneumoni
Toksisk induceret pneumoni
Lungeemfysem og interstitiel pneumoni
Årsager?
Ses som en komplikation til:
1) Bronkopneumoni
1) Allergisk lidelse, f.eks. mælkeallergi
2) Toksiske lidelser
Lungeemfysem og interstitiel pneumoni
patogenese?
Kraftig hoste –> alveoler brister –> luft pumpes ud i interstitiet –> Interstitialrummene bliver fortykkede –> besværet respiration
Lungeemfysem og interstitiel pneumoni
Symptomer?
- Akut opståen, smertefuld respiration
- Undertrykt hoste
- Emfysem spredes via mediastinum til subkutis (krepiterende områder over ryggen)
Lungeemfysem og interstitiel pneumoni
Terapi?
Behandle primær lidelse
Evt. vanddrivende
Lungeemfysem og interstitiel pneumoni
Prognose?
Reserveret
Hypersensitivitets pneumoni (Extrinsic allergic alveolitis)
Patogenese?
Skyldes sandsynligvis allergisk reaktion efter:
1) Inhalation af svampesporer fra muggent foder
(actinomyceter) , sjældent i DK
2) Allergisk reaktion overfor mælkeproteiner i forbindelse med goldning
3) Allergisk reaktion overfor græsser olign
Hypersensitivitets pneumoni (Extrinsic allergic alveolitis)
Symptomer?
Akut: Pludselig opstået nedstemthed, mælkeydelse falder, hoste, takypnø, dyspnø, evt. rallelyde ved auskultation, evt. urtikarier i huden, evt. emfysem
Kronisk: Snigende symptomer med vægttab, fald i
mælkeydelse, hoste, pibe, knitrelyde ved auskultation
Hypersensitivitets pneumoni (Extrinsic allergic alveolitis)
Terapi?
Fjern muggent foder
Dexametasonbehandling
Toksisk induceret lungeemfysem
Patogenese?
1) Omdannelse af L-trytofan i vommen til lungetoxin (“fog fever” kvæg på græs, der flyttes til nyt græs)
2) Foderforgiftninger (feks. fodring med svampeinficerede sweet potatoes)
3) toksiske planter
4) toksiske gasarter (ammoniak, hydrogensulfid, methan, røgforgiftning)
Lungeorm (Verminøs bronkitis)
Ætiologi?
Kvæg: Dictyocaulus viviparus
Får, ged: D. filaria, Muellerius capillaris (hyppigste og mest patogene) og Protostrongylus spp
Hest, æsel: D. arnfieldi
Æg lægges i trachea/bronkier og hostes op –> synkes og føres igennem GI-kanalen –> larver udvikler sig i fæces –> larver spredes via Pilobolussvampe –> Larver optages i foderet –> larver modnes i mesenterielle lymfeknuder –> Larver spredes via blodet til lungerne, hvor de bliver kønsmodne og lægger æg.
Lungeorm (Verminøs bronkitis) - kvæg
Forekomst?
Våde somre
Engområder.
Ungkreaturer på græs
Lungeorm (Verminøs bronkitis) - kvæg
Epidemiologi?
Dyrene smittes enten via lavgradig infektion i
lungerne eller via overvintrede larver eller via kontamineret foder på stald
Lavgradig infektion – immunitet erhverves over sommeren
Nye dyr lukkes ud til inficerede dyr i løbet af sommeren og disse dyr bliver ofte syge. Morbiditet 100%
Lungeorm (Verminøs bronkitis) - kvæg
Symptomer?
Præpatenstid er 3 uger (tid fra værten inficeres med parasitten, til den kan påvises i fæces)
Larvernes første vandring i lunger giver hoste/dyspnø ved massive infektioner
Voksne orm i lungerne giver de sværeste symptomer:
Hoste, rallelyde, emfysem, dyspnø, vægttab
Reinfektionssyndrom: Immunologisk reaktion udløst sfa.
første larvepenetration (dvs. 1 uge efter smitte).
Svær dyspnø, cyanose, feber, forpint
Får/geder: mildere symptomer, men samme billede
Lungeorm (Verminøs bronkitis) - kvæg
Diagnose?
Gødningsprøver (friskt udtaget): Baermann
Trachealskyl: Æg med L1 larver i
Hæmatologi: Eosinofili
Lungeorm (Verminøs bronkitis) - kvæg
Terapi?
Ivermectin, moxidectin, levamisol. Behandling straks hoste opdages.
Dyrene tages på stald i 3 uger –> optagelse af larver ophører, marken renses for larver på ca 3 uger
Alternativt: foldskifte
Antibiotika for sekundære bakterielle pneumonier
Lungeorm (Verminøs bronkitis) - kvæg
Prognose?
Reserveret:
Bedring efter 5-6 uger ved ukompliceret tilfælde.
Sekundære infektioner: reserveret prognose
Reinfektionsyndrom: Mortalitet 20-30%
Lungeorm (Verminøs bronkitis) - hest
Forekomst?
Hos heste, der græsser med æsler
Ca 6% af hestene er kronisk inficeret.
>50% af æsler er kronisk inficeret
Lungeorm (Verminøs bronkitis) - hest
Symptomer?
Kronisk hoste
Næseflåd
Dyspnø
Forandrede lungelyde ved auskultation (dog kun hos ret få heste)
Lungeorm (Verminøs bronkitis) - hest
Diagnose?
Præpatenstid på 2-4 måneder
Modificeret baermann teknik. Larveudskillelse meget lav og risiko for falsk negative
BAL: Eosinofili
Hæmatologi: Ikke specifikt
Lungeorm (Verminøs bronkitis) - hest
Terapi?
Moxidectin, ivermectin (inkl æsler)
Lungeorm (Verminøs bronkitis) - hest
Forebyggelse?
Adskil heste og æsler
Maedi-Visna (progressiv pneumoni) - får/ged
Ætiologi?
- Kronisk progredierende pneumoni (Maedi) eller
- Demyeliniserende hjernesygdom (Visna)
hos ældre får (>2 år)
Skyldes et Lentivirus (retrovirus)
Maedi-Visna (progressiv pneumoni) - får/ged
Patogenese?
Smittes aerogent/kontakt/kropsvæsker/mælk
(diegivning).
Virus invaderer makrofager og monocytter, der spredes til lunger, lymfeknuder, milt, knoglemarv, yver
Maedi-Visna (progressiv pneumoni) - får/ged
Symptomer?
Inkubationstid er 1-2 år
- Lungeform (hyppigste):Snigende udvikling, vægttab,
anstrengelses-udløst dyspnø, som forværres over måneder, evt svag/undertrykt hoste. Dyrene har ikke feber, med mindre sekundære bakterielle infektioner - Hjerneform (sjælden): Ataksi, snubler. Senere udvikles
parese, evt kløe
Maedi-Visna (progressiv pneumoni) - får/ged
Diagnose?
ELISA og symptomer
Tunge lunger ved patologi
Maedi-Visna (progressiv pneumoni) - får/ged
Bekæmpelse/kontrol?
Anmelderpligtig liste 2
M1, M2, M3 status (M3 = fri).
Blodprøver med 12 mdr intervaller og ejererklæringer
Mindst to år at opnå M3 status
Ingen behandling og ingen vaccination
Tuberkulose
Ætiologi?
Mycobacterium spp (M. tuberculosis, M. bovis, B.
africanum, mfl.)
M. bovis er den væsentligste
Tuberkulose
Forekomst?
Ikke set i DK siden 1988
Anmelderpligtig liste 1
zoonose!
Tuberkulose
Patogenese?
Smitter via ekskretioner (næseflåd, spyt, fæces,
mælk, sæd, eksudater fra lymfeknudeopbrud) eller
inddirekte via foder, vand eller personale.
Inficerer monocytter/makrofager og lokaliseres primært i lunger og kraniale lymfeknuder.
Her dannes granulomatøs inflammation (Tuberkler, granulomer = patognomisk), der omgives af fibrose.
Central forostning sker over tid.
Andre organer så som yver, uterus og tarm kan også
inficeres
Tuberkulose
Symptomer?
Ofte snigende, i sjælnere tilfælde akut
Uspecifikke symptomer så som vægttag, anoreksi,
fluktuerende feber, evt hoste.
Senere ses tydelig dyspnø, hoste, forstørrede lymfeknuder evt med opbrud.
Forstørrede mediastinale lymfeknuder kan føre til trommesyge
Matstitis og endometritis kan forekomme
Tuberkulose
Diagnose?
Tuberkulin-test (tuberkulin-antigen subcutant) –> positiv reaktion i huden efter 48-72 timer
Dyrkning for mykobakterier
PCR
Aspirationspneumoni
Årsag?
Sondefodring af kvæg, hvor helt eller dele af indhold
fejlagtigt kommer i lungerne.
Særlig risiko er dyr med laryngeal parese, f.eks. Hypocalcæmi, nutritionel muskelsvaghed (white muscle disease)
Aspirationspneumoni
Patogenese?
Blandingsflora koloniserer i lungevæv –> lokal
inflammation –> spredes og giver systemisk
inflammation.
Aspirationspneumoni
Symptomer?
Afhænger af mængde og indhold af materiale.
Men ofte symptomer som svær bronkopneumoni
Aspirationspneumoni
Terapi?
Bredspekteret antibiotika
NSAIDs
Aflivning
