Infektiøse luftvejslidelser Flashcards
Hvilke infektiøse luftvejslidelser er væsentlige hos hest?
- Bakteriel pneumoni og pleuropneumoni hos voksne heste
- Pneumoni hos føl
- Kværke
- Virale luftvejslidelser (Influenza, herpes, EVA)
- Lungeorm
Hvilke infektiøse luftvejslidelser er væsentlige hos kvæg?
- Bronkopneumoni
- Interstitiel pneumoni
- Lungeorm
- Bakterielle og virale pneumonier hos får/ged inkl. Maedi Visna
- Aspirationspneumoni
- Bovin tuberkulose
Bronkopneumoni hos hest
Forekomst?
Ingen race-disponering
Ingen køns-disponering
Alle aldre, dog primært hos yngre heste
Bronkopneumoni hos hest
Prædisponerende faktorer?
Transport < 1 uge inden sygdom (Shipping fever)
Anæstesi (evt. sfa. aspirationspneumoni)
Lungeforsvarsmekanismer undertrykt eller massiv
bakteriekolonisering.
Dysfagi/spiserørsforstoppelse disponerer for
aspirationspneumoni
Hoved bundet op under transport fører til øget mængde
bakteriekolonier og neutrolfile
Stress, sammenblanding af heste (konkurrencer)
Virale infektioner
Bronkopneumoni hos hest
Patogenese?
De prædisponerende faktorer fører til et inflammationsrespons med neutrofile og diverse mediatorer –> lungeparenchym (epithelet) og endothelceller (kapillærer) skades –> spredes til lungerne og evt. pleura (ødem, fortætning, abscesser)
Bronkopneumoni hos hest
Ætiologi?
Hyppigste agens:
- Streptoccus equi subsp. zooepidemicus - denne er normalflora i trachea, men lungerne er sterile - husk det, når man dyrker en TA.
Deudover kan der dyrkes: Stenotrophomonas maltophilia Pasteurella spp Actinobacillus spp Klebsiella spp E. coli Staphylococcus spp Pseudomonas spp
Anaerobe (ofte forbundet med mere alvorlige bronkopneumonier/abscesser: Bacterioides spp Clostridium spp Mykoplasmer Parasitter: lungeorm
Bronkopneumoni hos hest
Symptomer?
Milde tilfælde som bakterielle IAD (Inflammatory Airway Disease):
- Nedsat præstation
- Hoste under/efter arbejde
- Næseflåd
Svære tilfælde:
- Feber
- Anorexi
- Næseflåd
- Vægttab
- Takypnø
- Dyspnø,
- Pleurodyni (smerte ved palpation af intercostale områder, stiv gang, abducerede albuer)
Auskultation:
- Brug helst re-breathing bag – heste med bronkopneumoni vil som regel begynde at hoste.
- Lungeforandringer oftest ventralt
- Forstærket vesikulær, ru, bronkøs respiration, rallelyde, pibelyde, knirkelyde (pleura), dæmpede lungelyde
Perkussion:
Dæmpninger oftest ventralt som tegn på væskeakkumering/atelektase
Bronkopneumoni hos hest
Diagnose?
Symptomer og auskultation er ofte nok til at stille diagnosen.
Yderligere diagnostiske undersøgelser har til formål at bestemme agens og resistens
Yderligere diagnostik:
Endoskopi:
- Mucopurulent flåd i trachea (ses også ved non-infektiøs IAD)
- TA: Foretrækkes fremfor BAL. Mikroskopi og BU.
Ultralyd:
- Pleuraforandringer, væske i pleura
- Atelektase, abscesser
Thoraxrøntgen:
- Ofte svært på heste, da thorax er bred, men er at foretrække frem for ultralyd, hvis dybere lungeforandringer mistænkes.
- Luft-bronkogrammer
- Abscesser
- Pleuraleffusion
Bronkopneumoni hos hest
Behandling?
Antibiotika:
- Ved mistanke om Streptococcus equi subsp zooepidemicus: Penicillin!!
- Ved mistanke om Gram negative: Sulfa-TMP, evt.
gentamycin (ansøg om tilladelse)
- Ved mistanke om anaerobe: Metronidazol
NSAID (Finadyne, Metacam, Butasaft, Equipalazone,
Rheumocam)
Evt intranasal O2
Evt bronkiedilator (clenbuterol)
Korriger væskestatus, hvis dyret ikke drikker
Sondefodring hvis dyret er anorektisk
Pleural lavage ved store mgd. pleuraeffusion
Bronkopneumoni hos hest
Prognose?
Overlevelse: Ca 75% (lavere ved anaerobe infektioner)
Fuld restitution: Afhænger af sygdommens sværhedsgrad og hvad hesten skal anvendes til.
Nogle heste udvikler kronisk hoste efterfølgende.
Pneumoni hos føl
Forekomst?
Enten hos neonatale føl (<1md gammel) eller hos ældre føl (1-6 mdr gamle)
Pneumoni hos føl
Ætiologi?
Neonatal:
- Oftest systemisk infektion/sepsis erhvervet in utero eller perinatalt
- Ætiologi: E. Coli, Klebsiella spp, Actinobacillus equuli,
Salmonella spp, Streptococcus spp
- Prædisponerende faktorer: Virus, aspiration af amnion væske, mekonium aspiration
Ældre føl:
- Streptococcus Equi subsp. zooepidemicus og
Rhodococcus equi er hyppigste patogener.
- Der ses også Klebsiella spp, Actinobacillus spp, Bordetalla bronchiseptica, Salmonella spp, Streptococcus spp. Svampeinfektioner ses sjældent i DK
Pneumoni hos føl
Symptomer?
Neonatale:
- Viser sjældent tegn på luftvejslidelse i tidlige stadier
- Auskultation varierer meget (rallelyde, pibelyde)
- Dyspnø i svære tilfælde
- Generelt: Svag, nedstemt, nedsat suttereflex, anoreksi, feber, sjældent hoste
Ældre føl:
- Auskultation varierer meget (rallelyde, pibelyde)
- Dyspnø i svære tilfælde
Pneumoni hos føl
Diagnostik?
Thorax røntgen
Blodgas analyse
TA/BAL
Blodprøver - denne bruges hos KVL
Pneumoni hos føl
Terapi?
Opretholde iltspænding (nasal ilttilførsel)
Antibiotika
Bronkiedilator (clenbuterol)
Pneumoni hos føl - Rhodococcus equi
Epidemiologi?
Bakterien er naturligt forekommende i jorden og i GI-kanalen.
Pneumoni hos føl - Rhodococcus equi
Patofysiologi?
Føllene smittes 1-4 uger gamle - primært via inhalation af kontamineret støv (sjældnere peroralt eller via navlestrengen).
Bakterierne invaderer og multiplicerer i makrofager, som brister –> bakterien spredes til omgivende væv –> der dannes langsomt abscesser i lungen
Virulens afhænger af VapA genet, som gør dem i stand til at multiplicere i makrofager.
Pneumoni hos føl - Rhodococcus equi
Symptomer?
Luftvejsrelaterede symptomer:
- Tidlige symptomer: let feber, let takypnø
- Senere: Feber, takypnø, dyspnø, udspilede
næsebor, nedstemt, anoreksi, evt hoste og
næseflåd. Auskultatoriske fund varierer - Sjældnere ses subakut form: Føllet findes dødt
eller med svær dyspnø
Ekstra-pulmonære symptomer:
- Kolik, diarre (multifokal ulcerativ enterocolitis og
lymfadenitis I GI kanalen). Ca hos 50% af føl
ved post mortem - Ledeffusion i flere led, evt halthed (polysynovitis
sansynligvis immunologisk, da der sjældent
kan dyrkes R. equi). Hos ca 1/3 af føllene - Abscesser i hud og diverse andre organer (f.eks.
øjne, nyrer, CNS) - Ostemyelitis/arthritis
Pneumoni hos føl - Rhodococcus equi
Parakliniske fund?
Thorax røntgen: Tre grupperinger (grov inddeling):
- Tidligt stadium: Interstitiel pneumoni, ingen abscesser
- Moderat stadium: Interstitiel pneumoni, <50% lungevævafficeret, <5 abscesser,<10 mm store
- Svært stadium: Interstitiel pneumoni, >50% lungevæv
afficieret, >5 abscesser
Blod: Leukocytose med neutrofili, Hyperfibrinogenæmi
Ultralydsscanning:
- Evaluering af perifere områder
- God til vurdering af behandling samt screening
Pneumoni hos føl - Rhodococcus equi
Diagnostik?
1) Bakteriologisk dyrkning
2) PCR (vapA gen)
Fra trachealskyl (TA) -Begge dele for at sikre virulensgenet samt udelukke andre co-infektioner
Ledpunktater, næsesvaberprøver eller gødningsprøver er værdiløse
Pneumoni hos føl - Rhodococcus equi
Terapi?
Antibiotika skal både penetrere lungevæv, abscesser og makrofager.
Kombinationsbehandling:
- Makrolid (erythromycin, clarithromycin, azithromycin)
- Rifamycin (rifampicin)
Gives PO i 4-6 uger (koster 80 kr/dag)
Bivirkninger:
- Diarre hos føl (oftest selvbegrænsende)
- Mere alvorligt: Diarre hos hoppen, hvis hun spiser føllets afføring eller slikker den i mundvigen. Oftest fatalt. Husk informer ejer om denne risiko! Man kan adskille de to og kun lukke dem sammen hver 2. time, så føllet kan die.
Pneumoni hos føl - Rhodococcus equi
Prognose?
Reserveret til slet
Negative prognostiske faktorer (forskellige studier):
- Respirationsfrekvens > 70/min
- Puls > 100/min
- Ledhævelser og halthed
- Fibrinogen >8 g/L
- Svære røntgenforandringer
Pneumoni hos føl - Rhodococcus equi
Forebyggelse?
- Daglig febermonitorering og respirationsfrekvens
- Evt TA for bakteriologisk undersøgelse i føl uden symptomer
- Ingen vaccination
- Undgå tørre og støvede folde
- Fjern gødning fra foldene
- Nedsæt belægningsgrad
- Isoler inficerede føl
- Fremtiden: Måske kan bakterien påvises i respirationsluften
Virus-infektioner
Risikofaktorer?
Den drægtige hoppe
Nyfødte føl
Føllet omkring fravænning
Ungheste der rejser meget (konkurrence)
Generelt:
- Stress - fx transport
- Mange heste samlet på et område
Influenzavirus
Epidemiologi?
Orthomyxoviridae (RNA virus)
- Influenza H7N7 og H3N8 (Europæisk og Amerikansk linie)
- Overlever kun få dage udenfor værten.
- Smitter via aerosol men kræver tæt kontakt.
- Let at desinficere
Faktorer der har opretholder virus epizooty/epidemi:
Antigenetisk drift/shift
Kort immunitet
Spredning mellem arter
Influenzavirus
Forekomst?
Sidste registrerede udbrud i DK i 1982.
Jævnlige udbrud i USA og Europa.
Influenzavirus
Patogenese?
Inkubationstid ca. 2 dage
Virus repliceres i luftvejsepithel –> celledød og ødelagt ciliefunktion i luftveje –> øger risiko for sekundære
infektioner
Regeneration af luftvejsepithel tager 3 uger
Influenzavirus
Symptomer?
Høj feber, hoste, næseflåd
Influenzavirus
Profylakse?
Ved vaccination reduceres risiko for smitte i populationen
70% af populationen skal vaccineres for at undgå epidemier
Vaccinerede heste kan godt få influenza men udviser mildere symptomer, og hestene smitter mindre
Vaccinationsstrategi:
Start når føllet er 6 mdr gammelt: 2 vacciner indenfor 4-6 uger.
Herefter boostes vaccinen 6 mdr senere.
Herefter vaccination 1/årligt
Ved smitte: Besætningen – karantæne min. 10 dage efter sidste feberdag.
Herpesvirus
Epidemiologi/forekomst?
Der findes 9 typer, hvor EHV-1 og EHV-4 er de vigtigste
Let at desinficere, da kapslen er let at ødelægge
Virus er meget homogent med minimal drift/shift.
Stor forskel på det patogene potentiale mellem typerne
Ses primært hos ungheste (< 3 år)
Hesten er latent inficeret.
Herpesvirus
Symptomer?
EHV-1: Abort/neonatal død, neurologiske symptomer, luftvejssymptomer
EHV-4: Luftvejssymptomer (mere mild end 1’eren)
Feber, peak efter 24-48 timer og ingen efter 4-8 dage (hvis viræmi)
Herpesvirus
Patogenese?
Smitter via aerosol, men kræver tæt kontakt. Abortmateriale meget smitsomt.
Smitter via luftveje, invaderer T lymfocytter i lymfeknuder, viræmi (EHV1) og persisterer i lymfocytter
Inkubationstid: 1-3 dage
Herpesvirus
Profylakse?
Ved vaccination reduceres kliniske symptomer og virusudskillelse, men der kan stadig forekomme udbrud.
Vaccinationsstrategi (relevant? kun for at mindske abortrisiko):
- Drægtige hopper: 5., 7. og 9. drægtighedsmåned - de andre i stalden skal også vaccineres.
- Føl:Ved vaccination allerede i 3-4 måneders alderen risikerer vi undertrykkelse af føllets eget immunrespons
Derfor:
Første vaccination 6 mdr. Gentages efter 4-6 uger. Herefter hver halve år indtil 3 år gammel
Ved smitte: Besætningen – Karantæne – min. 3 uger. Giv ikke vaccination, da der er risiko for at udløse paralyse/abort
Equin Viral Arteritisvirus (EVA)
Forekomst?
Ukendt i DK
Stigende prævalens i Europa
Equin Viral Arteritisvirus (EVA)
Epidemiologi?
Overlever kun få dage udenfor værten.
Latent inficerede hingste opretholder virus i populationer.
Smitter via aerosol og venerisk.
Let at desinficere
Equin Viral Arteritisvirus (EVA)
Patogenese?
Inkubationstid: 3-10 dage
Invaderer respirationsvejene og via lungemakrofager
transporteres den til regionale lymfeknuder –>
leukocytassocieret viræmi bla. til lever, testikler, og
endothelceller.
Equin Viral Arteritisvirus (EVA)
Symptomer?
Ofte asymptomatisk
Høj feber, hoste, ødemer, conjunktivitis (pink eye)
Føl: Fatal pneumoni
Hopper: Abort
Equin Viral Arteritisvirus (EVA)
Profylakse?
Anmelderpligtig liste 2
Vaccination anvendes primært til hingste
Seronegative hopper, der ønskes bedækket med seropositiv hingst, bør vaccineres 3 uger før ønsket bedækning.
Drægtige hopper må ikke vaccineres
Vaccinationsstrategi:
2 vaccinationer med 4-6 ugers interval. Herefter hvert halve år.
Lovgivning ved vaccination af hingste:
- Seronegativ blodprøve skal være tilstede før vaccination.
- Dette skal verificeres i hingstens pas, ellers kan sæd ikke sælges efter vaccination
- 2-3 uger efter 2. vaccination tages ny blodprøve for at
dokumentere serologisk reaktion på vaccine
Ved smitte: Besætningen – karantæne 30 dage
Virusinfektioner generelt
Diagnostik?
Virusisolation:
- 24-48 timer efter smitte.
- Tidligt i sygdomsforløbet
- Næsesvaber eller trachealskylleprøver
Serologisk diagnostik
- Retrospektiv diagnose
- Påvisning af antistoffer og titerstigning i parrede serumprøver (10-14 dages mellemrum)
Påvisning af viruspartikler/antigen (f.eks. PCR):
- Næsesvaber, trachealskyl, post mortem
Kværke
Ætiologi/epidemiologi?
Streptococcus equi subsp equi
Overlever <1 uge i tørt miljø
Overlever 4 uger i drikkevand
Overlever 8 uger i sekreter inkl. blod
Kværke
Forekomst?
Kan ramme alle heste, men det er ofte unge heste, da der ses aldersbetinget immunitet.
Det er den hyppigste bakterieinfektion hos heste.
Kværke
Patogenese?
Smitte via kontakt til mund og svælg –> spredning til submandibulære og retropharyngeale lymfeknuder i løbet af få timer.
Inkubationstid 3-5 dage op til 15 dage
Udskiller bakterier 2-3 dage efter feber - bliver ved i 2-3 uger. Hvis der er spredning til luftposerne, udskilles der bakterier i op til 6 uger.
Hvis hesten ikke får AB, får den en immunitet i 5 år - føl af immune hopper er også immune
Kværke
Symptomer?
Feber - op til 40-41°C
Purulent næseflåd
Initialt hævelse af lymfeknuderne
Senere ses abscesdannelse i lymfeknuderne (efter 2 uger)
Kværke
Diagnose?
Ofte sandsynlighedsdiagnose. (høj høj feber, purulent flåd ud af næsen og hævede lymfeknuder)
Dyrkning:
- Næsesvaber 2-3 dage efter feber (bakterier ikke tilstede i næsehule de første 1-2 døgn)
- Skylleprøve fra næsen - endnu bedre, da
prøvemateriale repræsenterer større område
PCR: velegnet til at finde asymptomatiske smittebærere