Metaboliske lidelser - kvæg Flashcards
Mælkefeber
Forekomst?
Kaldes også: Kælvingsfeber, hypocalcæmi
1-2 dage efter kælving (de fleste inden for 1-24 timer efter)
Ældre køer (især 3.-5. gangs kælvere) - da de har en mere stejl laktationskurve
Jersey > Holstein
Mælkefeber
Normal fysiologi?
Calcium lagres i knoglevæv –> anvendes til transmission af nerver, muskelkontraktioner, koagulation, mælk og som intracellulær 2nd messenger
Calciumkoncentrationen i blodet styre af Gl. parathyroidea og Gl. thyroidea
For lidt calcium –> Øget PTH sekretion fra gl. parathyroidea –>
- Calcium reabsorberes i nyrerne
- Resorption af knoglevæv
- Øget GI-absorption af Ca
For meget calcium –> Calcitonin frigives fra gl. thyroidea –>
- Renal udskillelse af calcium
- Calciumaflejring i knogler
Mælkefeber
Patofysiologi?
2 muligheder (evt. til stede på samme tid):
- Lav Ca ekstracellulært –> hyperexitabilitet –> muskelfasciculationer og kramper
- Lav Ca ekstracellulært –> svagere muskelkontraktioner/lammelse - dette ses især hos kvæg
Mælkefeber
Patogenese?
Mælkeproduktionen stiger –> calcium-forbruget stiger (20-30 g/dag).
Calcium i foder og reabsorption fra knogler er ikke nok –> Hypocalcæmi
Teori:
- Højt Ca i foder præpartum –> atrofi af gl. parathyroidea –> langsomt respons på lav Ca. Denne teori er dog tvivlsom, viser nyere studier. Måske det er effektne af PTH, som er nedsat?
Jersey > Holstein: De har højere Ca-indhold i mælk og færre D-vitamin receptorer (arveligt)
Ældre køer: mindre aktivt knoglevæv og færre D-vitamin receptorer
Mælkefeber - Subklinisk
Symptomer?
Dette har stort set alle køer de første 24 timer postpartum.
- -> nedsat vommotilitet og foderindtag
- -> nedsat muskeltonus i ringmuskel og nedsat immunitet
- -> Risiko for yverbetændelse, tilbageholdt efterbyrd, børbetændelse og uterusprolaps
Mælkefeber - akut klinisk
Symptomer?
- Ataksi
- Parese - liggende - ikke i stand til at rejse sig op
- Muskelfasciculationer
- Fjern hjertelyd
- Kolde ekstremiteter
- Normal eller lav rektaltemperatur
- Let trommesyge (da den ikke bøvser)
- Pupilrefleks nedsat
- Hovedet langs siden - S-formet hals
Mælkefeber - kronisk
Årsager og symptomer?
Kronisk dårlig fodring –> afkalkning af knoglevæv –> væksthæmning og frakturer.
Mælkefeber
Risikofaktorer?
Alkalose –> ændring af PTH receptorer –> nedsat følsomhed over for PTH.
Kan opstå pga. indtag af foder med højt K-indhold (fx græs)
Hypomagnesæmi:
- Moderat –> Nedsat virkning af PTH
- Alvorlig –> PTh sekretionen hæmmes –> Mg og Ca lav –> kramper
Mælkefeber
Diagnose?
Blodprøve:
- eksternt laboratorium eller cow-side test
- Måler Ca-niveauet
Mælkefeber
Behandling?
Vigtigt at behandle hurtigt! Dvs. inden for 12 timer ved liggende ko (har den ligget mere end 72 timer, kommer den nok aldrig op igen pga. trykskader).
- Calciumsalte IV - evt. med Mg, P og glukose. Pas på hurtig injektion –> arrytmi og død! Auskultér derfor hjertet under indgivelse. Brug ikke mælkevenen.
- Subcutan injektion af Ca-salte - giver langsommere absorption (depot) - er ikke så god til de akutte tilfælde
- PO: depot i vommen, som optages langsomt - ikke til akutte tilfælde, men godt til forebyggelse eller støtteterapi.
Mælkefeber
Hvilken respons vil man gerne se på behandlingen?
Koen bøvser, har muskelkontraktioner, forbedring af puls og hjertelyde, sved på mulen, afføring
–> koen rejser sig snart
Mælkefeber
Forebyggelse?
Lavt calciumniveau i foder præpartum og i goldperioden –> metaboliseringsvej er klar
Dette er dog svært at opnå i praksis - man kan i stedet bruge calciumbindere (fx zeolite)
Optimal mineraltildeling (Mg)
Mælkefeber
Prognose?
God ved hurtig behandling
Liggende i over 4 timer - mindre god
Mælkefeber
Hvilke årsager har kødkvæg og får til mælkefeber, og hvordan forebygges det?
Tvillingedrægtighed/for stort foster –> mælkefeber ses typisk kort før fødsel.
Forebyggelse: Øget calcium i foderet sidst i drægtigheden
Mælkefeber
Hvordan kan nyresvigt give mælkefeber?
Nyresvigt hos ældre individer –> fosfat udskilles ikke –> hyperfosfatæmi –> udfældning af P og Ca i blodet .–> hypocalcæmi
Hypomagnesæmi/græstetani
Forekomst?
Tidlig laktation
Frodigt fræs (højt på K og N, lav på Mg og Na)
Køligt vejr (forår/efterår)
Hypomagnesæmi/græstetani
Normalfysiologi for Mg?
Mg er en co-faktor for enzymer –> hjælper nerve- og muskelfunktionen.
Knogler kan ikke virke som et Mg-lager - det skal derfor indtages i foderet.
Hypomagnesæmi/græstetani - Akut klinisk
Symptomer?
Hypereksitabilitet Muskelfasciculationer Tetani (spasmer) Krampe Fråde Tænderskæren Øget salivation Nystagmus Stjernekiggeri Padlen med benene Ataksi Hypermetri (overreaktion på bevægelser) Pludselig død (kastration af kødvæg)
Hypomagnesæmi/græstetani - Subklinisk
Symptomer?
Nedsat foderindtag
Nedsat total ydelse
Nedsat malketid
Nervøsitet
Overses let!
Hypomagnesæmi/græstetani
Risikofaktorer?
- Lav Mg i foder
- pH > 6,5 –> nedsætter opløseligheden af Mg
- Organiske stoffer fra grovfoder kan danne uopløselige salte med Mg (Umættede fedtsyrer)
- Høj kalium i vom –> Nedsat Mg transport over vomvæggen
- Græs har hurtig passagetid –> for lidt tid til absorption
Hypomagnesæmi/græstetani
Diagnose?
Blodprøve - NB Mg øges under kramper pga. muskelskade –> kunstigt forøget
Cerebrospinalvæske: Påvirkes ikke af kramper
Overvågning: Hvis dyret får rigeligt Mg, vil det udskilles i urinen
NB. besætningsproblem –> tjek resten af besætningen!
Hypomagnesæmi/græstetani
Behandling?
Hurtig behandling nødvendig
Magnesiumsalte IV - inkl. glukose –> stimulerer GI
Ro efter behandling - jag den ikke op
Effekt af behandling efter en time - genbehandling ofte nødvendig
Evt. oral Mg, hvis synkerefleksen er normal
Hypomagnesæmi/græstetani
Forebyggelse?
- Optimere Mg niveau i foder før og efter kælving
- Flere tildelingssteder, så alle kan komme til
- PO Mg-tilskud –> passiv transport over vomvæg stiger
- Undgå for højt kalium.niveau
Hypomagnesæmi/græstetani
Hvordan ses dette hos får?
Har ofte både hypomagnesæmi og hypocalcæmi
Ses 2-4 uger efter læmning med mere end 1 lam
Nedstemt, hænger med hovedet, stille, apatisk
Senere får den kramper
Behandling som ved kvæg
Ketose
Forekomst?
Første 6 uger efter kælving (typisk 3-4 uger efter, da laktationen er på sit højeste her)
Ældre køer (stejl laktationskurve)
Høj ydelse, godt i stand, ketose tidligere
Ketose
Patofysiologi?
Køer fremavlet til høj ydelse
Mælkeproduktion topper før foderindtag –> negativ energibalance
Stort forbrug af laktose til mælk –> hypoglykæmi
Fedt og protein metaboliseres i stedet fra kroppen –> vægttab på 30-100 kg
Ketose
Årsager?
Primær ketose:
Energibehov til mælk er større end den mængde energi, den er i stand til at indtage
- Type 1: Glukoseomsætningen kører på fuld tryk, men der er for lav glukosetilførsel. Denne ses 3-6 uger postpartum, hvor laktationen topper.
- Type 2: Glukoseomsætningen ikke fuldt stimuleret –> der dannes triglycerider. Dette ses typisk hos fede køer lige efter kælving (fedtlever)
Sekundær ketose:
- Andre sygdomme, som forårsager nedsat foderindtag: Løbedrejning, mastitis, metritis, peritonitis, mælkefeber osv.
- Ketogent foder: dårlig ensilage - ses sjældent
Ketose
Normalfysiologi?
Glukogene stoffer holder gang i krebs’ cyklus
Ketogene stoffer omsættes via Krebs’ cyklus, hvis der er glukogene stoffer nok.
Der skal derfor være en lige balance mellem glukogene og ketogene stoffer, men lakterende køer bruger store mængder glukogene stoffer til at producere mælk.
En vis grad af ketose er normalt - det er dog sygeligt, hvis der ophobes ketogene stoffer i blodet.
Ketose
Symptomer?
Ofte svage og uspecifikke
Let til moderat nedstemt, evt. ikke meget for at bevæge sig
Nedsat foderindtag – ofte over flere dage –> nedsat vommotilitet
Vægttab og nedsat ydelse
Tør, fast fæces
Pica (æder mærkelige ting, fx jord)
Accetonelugt
NB! Ofte andre sygdomme tilstede
”Nervøs ketose”
Neurologiske tegn:
Ataksi Blindhed Hovedpressen Slikken Savlen Kramper Forøget respiration
Anfald af 1-2 timers varighed
Tilbagevendende efter 8-10 timer
Ketose
Diagnose?
Ketonstoffer i:
- Urin: Bedst - ketosticks - afspejler, hvad der sker i koen lige nu.
- Mælk: Ketolac - afspejler hvad der er sket inde i koen de sidste 8-10 timer.
- Blod
Ketose
Behandling?
Mål:
- Øg tilgængelighed af glukose/precursere
- Nedsæt fedtmobilisering
Glukose IV
Glukose precursere PO (propylenglykol/glycerol)
Kortikosteroider (dexamethason):
- Øget glukoneogenesen i leveren
- Hæmmer glukose-optag i perifere væv
- Nedsætter mælkeproduktionen (positivt her)
- Appetitstimulerende
- NB. overdosering –> Nedsat appetit og immunforsvar
- Gives i bolus med glukose (bedre effekt)
B12 vitamin: Vi mener, at det er appetitstimulerende - skader i hvert fald ikke.
Nervøs ketose: Xylazin
Sekundær ketose:
- Behandling af primærårsag
- Godt foder - god kvalitet og smager godt
- God plads og tid til at æde
- Evt. glukose/precursere
- Skift dårlig ensilage ud
Andet:
- TLC
- Godt foder
- Motion
- Godt og blødt underlag
- Vompodning
Ketose
Sequelae?
Nedsat foderoptagelse - ond cirkel
Øget risiko for infektioner (bør og yver postpartum)
Ovariecyster og dårlig reproduktion
Nedsat ydelse
Ketose
Forebyggelse?
- Passende huld ved kælving - opnået i sidste del af laktationen og holdt på samme niveau i goldperioden
- Hvis der ses for stejl laktationskurve, vil nogle landmænd malke færre gange, for at undgå ketose
- optimalt indtag af foder tidligt i laktationen
- Minimere sortering (TMR + snittet halm + vand)
- God plads ved foderbord (ingen overbelægning)
- Minimere omrokering (stress)
- Overvågning af ketonstoffer i urin og mælk de første 2 mdr
Ketose
Prognose?
God ved tidlig og effektiv behandling
Fedtlever
Forekomst/årsager?
- I postpartum perioden
- Fede køer (ikke separat goldkofodring eller for langt kælvingsinterval)
- Negativ energibalance (andre sygdomme - fx tilbageholdt efterbyrd, metritis, mastitis, mælkefeber, løbedrejning)
Fedtlever
Symptomer?
Nedstemt Nedsat/ophørt ædelyst Nedsat vommotilitet Nedsat ydelse Vægttab
Ligner ketose
Fedtlever
Diagnose?
Ingen gode konklusive laboratoriefund
Leverbiopsi:
- < 15% fedt = normalt
- 15-32% fedt = ses postpartum
- > 34% = klinisk fedtlever
Man kan perkutere et forstørret leverfelt
Eksplorativ laparotomi: butrandede kanter
Fedtlever
Behandling?
Behandle den primære lidelse Vende negativ energibalance Glukose IV Kortikosteroider Godt foder Vompodning E-vitamin og Selen tildeling
gentagne behandlinger kan være nødvendigt - det kræver altså mange ressourcer
Fedtlever
Forebyggelse?
Undgå fede køer sidst i laktationen/goldperioden
Kælvingsinterval på 12-13 mdr
Tilpas foder til behov
Godt grovfoder
Gradvis opstart på kraftfoder 2-4 uger før kælving
Tidlig og effektiv behandling af andre sygdomme
Fedtlever
Prognose?
Reserveret - kræver intensiv behandling
Drægtighedssyge - får/geder
Patogenese?
= ketose pga. flere eller for store fostre
Sidste 2-3 uger af drægtigheden (fosteret vokser) Får > 1 lam Gede > 2 kid Negativ energibalance Dårlig kvalitet foder Kulde Mangel på motion Stress Fede i starten af drægtigheden
Drægtighedssyge - får/geder
Symptomer?
Nedsat/ophørt foderindtag
Nedstemt
Svage/liggende
Neurologiske tegn
Blindhed, rystelser, opistotonus (stjernekigger),
inkoordination/ataksi, går i cirkler, tænderskæren
Drægtighedssyge - får/geder
Diagnose?
Symptomer Ketorui Blodprøve: - Frie fede syrer og BHB er øget - Evt acidose, hypocalcæmi, neutrofili - følgetilstand
Drægtighedssyge - får/geder
Behandling?
- Fjerne fostre (inducere læmning eller kejsersnit - mindre end 3-4 uger før termin, eller overlever fostre ikke - induceres med steroid - større risiko for dystoki)
Glucose IV Propylenglycol/glycerol PO Acidose og hypoCa/Mg korrigeres Bvitamin – appetitstimulerende Vompodning (ko)
Drægtighedssyge - får/geder
Prognose?
God ved tidlig behandling (stående)
Dårlig ved sen behandling (komatøse)
Drægtighedssyge - får/geder
Forebyggelse?
Passende huld ved indgang til 3. trimester
Passende mængder højkvalitets grovfoder til behov
- Supplér med kraftfoder og mineraler
Scanning (fodring efter antal fostre - får)
Mål BHB (får)
Klippes nogle måneder før termin - ellers bliver de for varme
Underforsyning af energi/protein hos kødkvæg
Patogenese?
Ses hos ekstensiv produktion (små besætninger)
For lavt energiindtag (for lidt/dårligt foder)
Øget behov: Fostervækst (3. trimester), kulde, egen vækst (kvier)
Underforsyning af energi/protein hos kødkvæg
Symptomer?
Vågen og opmærksom
Tynd/afmagrede
Langhårede
Evt. liggende/ikke i stand til at rejse sig
Underforsyning af energi/protein hos kødkvæg
Behandling?
Intensiv IV og PO energitilførsel
Underforsyning af energi/protein hos kødkvæg
Prognose?
Ofte dårlig
Subakut vomaccidose (SARA)
Forekomst?
tidlig eller peak laktation
høj ydelse/svingende
Subakut vomaccidose (SARA)
Symptomer?
nedsat/svingende ædelyst og ydelse
nedsat vommotorik
huldtab
dårlig trivsel
Subakut vomaccidose (SARA)
Patogenese?
Stort indtag af letomsættelige kulhydrater/for lidt fiber
–> Ændring i vommens mikrobiologiske flora –> Øget produktion af kortkædede fede syrer (VFA) –> Absorptions- og bufferkapacitet overskrides –> Fald i pH – kortvarigt
Nedsat foderindtag (og ydelse) –> pH stiger
Fiber-og energiomsætning mindre effektiv –> Ændringer i mælkens sammensætning (mælkefedt falder)
Subakut vomaccidose (SARA)
Diagnose?
pH måling af vomindhold er umuligt - det stiger og falder ved en helt normal og rask ko.
Man kan i stedet lave en vomsaftprøve
Subakut vomaccidose (SARA)
Sequelae?
Hornrelaterede klovlidelser (laminitis) og halthed
Leverbylder
Rumenitis, diarre, abomasitis, løbesår
Subakut vomaccidose (SARA)
Behandling?
mere grovfoder
mindre intensiv fodring
Vomsaftpodning
Subakut vomaccidose (SARA)
Prognose?
god, kommer ofte igen
Subakut vomaccidose (SARA)
Forebyggelse?
balanceret foderplan
TMR
Minimér sortering
Akut vomacidose
Årsag?
ko der har forædt sig, blandefejl, ”hul i hegnet”
Akut vomacidose
Symptomer?
nedstemt, ophørt/voldsomt nedsat ædelyst,
ingen vomkontraktioner-vomatoni, forøget TPR, evt. dilatation i vommen
Akut vomacidose
Patofysiologi?
Øget produktion af kortkædede fede syrer (VFA)
og laktat –> voldsomt ændret vomflora –> endotoxæmi –> hurtig død
Akut vomacidose
Diagnose?
Acidose
Forhøjet laktat
pH-måling af vomindhold (helt ned til 2)
Akut vomacidose
Behandling?
PO bicarbonat Aktivt kul Olie IV væske - bicarbonat Rumentomi – udtømning af vomindhold, skylning af vommen
Akut vomacidose
Prognose?
Reserveret
