Ikke-infektiøse GI-lidelser - kvæg Flashcards

1
Q

Hvad er den højtydende kos dilemma?

A

Mælkeproduktionen topper før foderindtaget –> negativ energibalance i perioden efter kælving, uanset hvad der tilbydes af foder.

Landmanden forsøger at modvirke dette med mere kraftfoder –> GI-lidelser

Kraftfoder omdannes til flygtige fedtsyrer af mikroorganismerne, og disse anvendes normalt i glukoneogenesen til at danne glukose.
For mange fygtige fedtsyrer –> Øget gasproduktion (formaver) og øget syreproduktion (Vom pH falder).
–> Motilitetsforstyrrelser (atoni)
–> ændringer i vommen og tarmens flora

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvordan udføres den problemorienterede undersøgelse?

A
  • Anamnese - hele flokken
  • Inspektion: almentbefindende, TPR, smerteadfærd, svedudbrud, abdomens form
  • Palpation: abdomens fylde
  • Kredsløb: Dehydrering (hudtugor og indsunkne øjne), CRT, slimhinder, perifer temp.
  • Auskultation: perkussion og svingauskultation
  • Rektalundersøgelse
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvordan viser en ko smerte?

A
Fremstrakt hals
Skærer tænder (bruxisme)
Stønner ved ryggreb og stavprøve
Tygger fråde
Kolikuro er sjældent 

Overvej andre anatomiske placeringer for smerten - kommer ikke altid kun fra abdomen - husk især lemmelidelser.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvilke lyde kan høres ved auskultation, og hvad betyder de?

A
  • Bobler/gurgler: Væske, der bevæger sig spontant
  • Plaskelyde: Væske, der bevæges i atonisk GI med luft
  • Tympanisk lyd: luft (forholdsvis normalt)
  • Ping/steelband: Luft, der er komprimeret over en væskeoverflade

Venstresidig ping:

  • Tyndt indhold i vom (vomacidose)
  • Venstresidig løbedilatation/dislokation

Højresidigt ping:

  • Højresidig løbedilatation/drejning
  • Cæcal dilatation/volvulus
  • Tyndtarmsdilatation
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvilke parakliniske tests kan udføres?

A
  • Mælkeprøve
  • Vomsaft
  • Blodprøve
  • Urinprøve
  • Bughulepunktat
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad undersøges ved en mælkeprøve?

A

Visuel bedømmelse
pH
Ketonstoffer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad undersøges ved en vomsaftprøve?

A
  • Farve
  • Konsistens
  • Lugt: skal være aromatisk, men ikke råddent/surt
  • Sedimentations-flotationstest: Vomsaft hældes op i et glas, og i løbet af 4-5 min. skal der dannes tre lag (Halvfast, halvklar og flydelag). Hvis ikke, er det et tegn på forgæringsforstyrrelser, trommesyge. Hvis der sker en for hurtigt lagdeling (<3 min) er det tegn på acidose pga. inaktiv mikroflora.

Methylenblåt reduktion: Anaerobe bakterier affarver væsken inden for 3 min. Hvis ikke kan det være tegn på vomacidose (inaktiv vomflora).

Mikroskopi: protozo-aktivitet

Gramfarvning: mikrobiel flora

Kloridindhold

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad undersøges ved en blodprøve?

A
Hæmatokrit (lav = løbesår)
Plasmaprotein
SBE (standard base excess)
Ioner
Glukose
Glutaraldehydtest (koagulerer blodet --> forhøjet fibrinogen)
Leukocytter (infektion)
Fibrinogen (inflammation)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad undersøges ved en urinprøve?

A

pH

Ketonstoffer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad undersøges ved et bughulepunktat?

A

Udføres meget sjældent - giver ikke noget godt svar

Farve
Transparens
Proteinindhold
Leukocyttal og - fordeling

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvilke andre diagnostiske undersøgelse kan udføres?

A

Ultralyd
Fæcesanalyse: parasitter, bakterier, blod
Biopsier: lever, rektum (rimelig nemt - rektum aktuelt ved paratuberkulose)
Punktater: løbe, bladmaven
Eksplorativ laparotomi
Laparoskopi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Spiserørsforstoppelse

Ætiologi?

A
  • Forstoppelse i eosophagus - ofte fastkilet foder (roer, gulerødder, foderpakninger). Køer tygger ikke deres foder så godt, så der kan sidde hele æbler osv. kan også være tumorer.
  • Anomalier/dysfunktioner (evt. medfødte) kan disponere for sygdommen.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Spiserørsforstoppelse

Symptomer?

A

Det akutte stadie:

  • Pludseligt ophørt ædelyst, gerne i forbindelse med et foderindtag.
  • Dyret bliver uroligt - nærmest panikagtigt
  • Savler
  • Reflux af vand/foder ved forsøg på indtag
  • Trommesyge (=gasudspiling i vom)

Det subakutte stadie:

  • De fleste symptomer aftager med tiden
  • Ved komplet obstruktion ses hurtigt progredierende trommesyge
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Spiserørsforstoppelse

Diagnose?

A

Symptomer
Kan ikke få sonde igennem
Endoskopi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Spiserørsforstoppelse

Behandling?

A
  • Fjerne overtryk i vommen med vomspyd (som det første)
  • Sedation: en smule alfa2-agonist, så musklerne i eosophagus slapper af - bare ikke så meget, at koen lægger sig.
  • Forsigtig indføring af vomsonde, skylle, vente og gentage.
  • Antibiotika, NSAIDs og fodring efter 24-48 timer.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Spiserørsforstoppelse

Prognose?

A

Generelt god, hvis obstruktionen passerer uden at skade eosophagus.

Ved anomali/dysfunktion af eosophagus er prognosen slet.

OBS for komplikationer:

  • Nekrose af eosophagus –> ruptur
  • Nekrose uden ruptur –> striktioner –> recidiverende forstoppelse
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Trommesyge

Hvilke typer ses der?

A
  • Gaslomme (øverst i venstre flanke)

- Skummende (frothy bloat - ses i hele venstre side)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Trommesyge

Årsager?

A

Gaslomme: Spiserørsforstoppelse, pneumoni (lnn. mediastinale forårsager inflammation af n. vagus –> kan ikke drøvtygge ordentligt)

Skummende: Kløver og anden frisk græs

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Trommesyge

Behandling?

A

Gaslomme: Tømmes ved trokarisering

Skummende: kan ikke tømmes ved trokarisering eller vomsonde. Man kan give sæbe og andre overfladeaktive stoffer, men kan være svært at behandle. Evt. akut rumenotomi (skære hul i vommen og tømme indholdet ud).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Vagus indigestion

Patogenese/definition?

A

En gruppe (motoriske) lidelser, hvor formaveindholdet er forhindret i passage:

  • Fra retikulum og ud i omasum
  • Fra abomasum og ud i tarmene

Funktionel forstyrrelse: nedsat vommotilitet - kan fx ske ved adhærancer eller n. vagus skade

Mekanisk forstyrrelse: forstoppelse i løben (ophobning af mad)

Dvs. en subakut/kronisk distension af formaverne - derfor et symptom og ikke en diagnose.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Vagus indigestion

Hvordan er abdomens form?

A

Papple (blanding af pære og æble)
Æbleformet i venstre flanke
Pæreformet i højre flanke

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Vagus indigestion

Hvilke typer deles det op i?

A

Type 1: koen kan ikke bøvse metangas op fra vommen

Type 2: formaveindholdet kan ikke passere fra rumen til omasum

Type 3: Formaveindholdet kan ikke komme igennem pylerus og ud i tarmen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Vagus indigestion - type 1

Årsager og symptomer?

A
  • Mekanisk obstruktion af eosophagus: foder og neoplasier
  • Funktionelle forstyrrelser, som forhindrer opræbning: beskadigelse omkring pharynx (fx absces)

Giver

  • Akut eller subakut/kronisk gasophobning i vommen
  • Formavestase
  • Nedstemthed
  • Kolik
  • takykardi og takypnø
  • Dehydrering (kan ikke drikke ordentligt)
  • Metaboliske forstyrrelser kan opstå (fx vomacidose)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Vagus indigestion - type 2

Årsager og symptomer?

A
  • Mekanisk obstruktion: Papillomer, placenta, fremmedlegemer
  • Funktionelle forstyrrelser: Abscesser, adhærancer, traumatisk reticuloperitonitis (meget typisk), fokal peritonitis –> forstyrrer n. vagus så meget, at vommotiliteten påvirkes.

Kan give:

  • Progressivt udviklende distension af retikulum og rumen, mens omasum og abomasum forbliver forholdsvis tomme
  • anorexi
  • “papple” form
  • Ingen lagdeling i vom (ensartet skummende væske)
  • Nedsat defækering
  • Let dehydrering
  • Normal kloridkoncentration i vomindholdet (adskiller type 2 og 3)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Vagus indigestion - Type 3

Årsager og symptomer?

A
  • Mekanisk obstrktion af pylerus: Neoplasi, foderpakning eller trichobezoar (hårbolde).

Funktionelle forstyrrelser: Inflammation omkring retikulum eller abomasum, neuromuskulær beskadigelse fx efter løbedilatation og - drejning.

Kan give:

  • Initielt overfyldning af omasum og abomasum-
  • Senere “internal vomiting” og overfyldning af retikulum og rumen.
  • “Papple” form af abdomen
  • Normal vommotilitet
  • Moderat til kraftig dehydrering og metabolisk alkalose
  • Forøget kloridindhold i vommen (klorid-ioner kommer ikke ud i tarmen, hvor de kan optages)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Vomacidose

Definition/patogenese?

A

pH er under normalen i kortere eller længere perioder. Ligger normalt på 7 - kan komme helt ned på 4 (udsving ved fodring er dog normalt)

Vommen er fyldt med gram negative bakterier, og hvis pH bliver for lav (< 5,5), dør disse, hvilket vil sætte gang i en større produktion af gram negative og hermed et større henfald. Derudover vil der ske en overvækst af syrefaste gram positive bakterier –> laktat ophobning i vommen.

Derudover giver lav pH og høj osmolaritet ruminitis, da vombarrieren ødelægges.

Der frigives endotoksiner ved henfald af gram negative bakterier, men disse er ikke et problem, hvis der ikke er hul i vommen. Leveren vil som regel også udskille toksinerne, dog ikke hvis der er leversygdom (fedtlever, abscesser osv)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Vomacidose

Hvilke typer deles det ind i, og hvilke årsager har disse?

A
  • Akut rumenacidose (grutforgiftning): dyret er brudt igennem et hegn og har overædt af kulhydrat –> hurtig fermentering med overproduktion af mælkesyre –> voldsomt pH fald (helt ned til 4) –> gram negative bakterier dræbes –> endotoksiner frigives –> optages i blodet –> endotoksæmisk shock –> død

Subakut (SARA): Længerevarende overfodring med kulhydrater –> Den mikrobielle flora tilpasser sig –> moderat fald i pH –> mindre effektiv omsættelse af energi –> ændret mælkesammensætning (mindre fedt) og nedsat huld.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Vomacidose

Symptomer?

A
Akut:
•Nedstemthed/ligger – Mælkefeber-positur (ligger på brystet)
•Komplet anorexi
•Vomatoni
•Tachycardi og tachypnø
•Hypothermi
•Profus, stinkende diarré
•Dehydrering
•Svær acidose
•Kan være fatal
Subakut:
Besætningsdiagnose - kan være svær at stille.
•Svingende ædelyst
•Nedsat vommotilitet
•Mild diarré med skummende gødning
•Reduceret drøvtygning
•Sekundære lidelser
–Laminitis
–Leverbylder
–Vægttab og utrivelighed - til trods for normalt foderoptag
–Mange køer der udsættes
29
Q

Vomacidose

Behandling?

A

Akut:

  • Behandling mod endotoksisk shock: Væske, NSAIDs og Antibiotika (kontroversielt - bruges ikke så ofte mere)
  • Rumenotomi (tømme indholder ud)
  • Etabler ny, sund flora (
  • Kan være svært at behandle

SARA:

  • Korrektion af fodring og management
  • Mere grovfoder - minimer sortering
30
Q

Traumatisk reticuloperitonitis

Årsag?

A

Koen er ligeglad med, hvad den æder –> æder søm, ståltråd, koste fibre og andre ting –> penetrerer retikulum –> peritonitis

31
Q

Traumatisk reticuloperitonitis

Forekomst?

A

Især hos voksent malkevæg

32
Q

Traumatisk reticuloperitonitis

Symptomer?

A

– Pludselig ophørt ædelyst
– Nedsat/ophørt mælkeproduktion
– Mild evt. intermitterende feber
– Vom stase med nedsat/ophørt vommotorik
– Positive smerteprøve
– Positiv glutaraldehydtest(efter nogle dage)
– Andre inflammationsparametre er forhøjede

Symptombilledet afhængigt af skadens omfang
• Akut lokal peritonitis (evt. med spontan helbredelse)
• Kronisk lokal peritonitis med abscesdannelse
• Diffus peritonitis
• Pericarditis(klokkebøjelyde) –> stase i v. jugularis og ødem i doglappen
• Pleuritis
• Nekrotiserende pneumoni

33
Q

Traumatisk reticuloperitonitis

Diagnose?

A

– Klinik
– Blodbrøver
– Røntgen (svært på store dyr)
– Ultralyd

34
Q

Traumatisk reticuloperitonitis

Terapi?

A

Konservativ: Antibiose og ilægning af vommagnet

Kirurgisk: Rumenotomimed tømning af vommen og fjernelse af fremmedlegeme – er sjælden rentabelt (bruges sjældent).

Udfordring ved kirurgi: Fremmedlegeme skal fjernes, hvis infektionen skal toppe. Fremmedlegemet ligger ofte inde i en absces, som afgrænser infektionen. Operation kan give yderligere kontamination.

Vurdering:
–Hvor sikker er diagnosen?
–Differentialdiagnoser?
–Hvor værdifuld er koen?
–Vil koen kunne fortsætte med at producere ?
–Har koen andre lidelser?
–Kan koen slagtes? (antibiotika/almen-befindende/feber)

35
Q

Traumatisk reticuloperitonitis

Prognose?

A

Afhænger af perforationens lokalisation og omfang (god – slet)

36
Q

Traumatisk reticuloperitonitis

Profylakse?

A

I problembesætninger: Vommagnet i alle kvier, før de kommer på græs.

37
Q

Rumenotomi

Indikationer?

A

Akut vomacidose (grutforgiftning) - vomtømning, infusion af sund vomsaft og hø. Stor risiko for kontamination pga. den overfyldte vom.

Trommesyge - Vomspyd er også en lille form for rumenotomi.

Traumatisk retikuloperitonitis

Fremmedlegeme mellem overgangen fra retikulum to omasum.

38
Q

Rumenotomi

Forberedelse inkl medicin?

A

Analgesi:

  • Systemisk: NSAIDs - god mod inflammation + xylazin + ketamin + Torbugesic
  • Lokal: Lidokain
  • Epidural

Bredspektret antibiotika, da vi åbner op for vommen

Klargøring af flanken - klippe, vaske og spritte + overdækning og klargøring af

39
Q

Rumenotomi

Operationsprocedure

A

Laparotomi i venstre side på stående ko - incision ca. 5 cm fra sidste ribben og højere end sulcus longitudinalis i vommen, så indholdet ikke vælter ud.
Bughuleeksploration inden man går ind i vommen. Der undersøges:
• Løben
• Absces/adhærence-dannelse i regio xiphoidea
• Drægtighedsstatus
• Differentialdiagnostiske overvejelser i resten af
bughulen

Rumenotomi: Vomkroge i vom og i Weingarts vomramme
Uden vomramme: vommen syes fast hele vejen rundt i incisionen, og åbnes herefter.

Tømning af vom for indhold/fremmedlegemer (husk steril eksplorationshandske ud over ens rene handske)

Suturering af vom

Suturering af laparotomi

Postoperativ behandling

40
Q

Rumenotomi

Postoperative komplikationer?

A

–Diffus eller lokal peritonitis
–Sårdehiscens, fisteldannelse
–Absces i sår
–På langt sigt: vagus indigestion sfa. vagusbeskadigelse

41
Q

Hvilke løbelidelser ses der?

A

Abomasitis
Løbesår
Løbedilatation med dislokation til venstre
Løbedilatation med dislokation til højre
Løbedilatation med dislokation til højre og volvulus (drejer rundt om sig selv)

Jo længere ned i rækken, jo mere alvorligt. Øverst kan der behandles med medicin, nederst skal der kirurgi til.

42
Q

Løbelidelser

Generel patogenese?

A

Opstår hyppigt den første måned efter kælving, hvor landmanden sætter mængden af kraftfoder op for at undgå negativ energibalance. Her får køerne mindre end 17% fibre.

Kan også opstå pga. andre produktionssygdomme

43
Q

Løbesår

Ætiologi

A

Multifaktoriel:

Stress:
• Kælvning
• Peak laktation
• Sygdom
• Foderskift og fordringmed megen stivelse

Infektiøse agens:
• Clostridium perfringens
• Svampe

Lægemidler: NSAIDs og kortikosteroider

Mekanisk påvirkning
•Stive plantedele
•Geosediment (sand?)
•Trichobezoare (hårbold)

Mineralmangel: Kobber

44
Q

Løbesår

Forekomst?

A

Op til 75% af alle kavle og 25% af køer

45
Q

Løbesår

Hvilke typer deles det op i?
Hvilke symptomer ses?

A
  • Nonperforerende: nedsat ædelyst, nedsat vommotilitet, fæcalt occult blod
  • Perforerende med blodtab: nedsat ædelyst og vommotilitet, anæmi, blege slimhinder, melæna (fordøjet blod i fæces), takykardi og kolde sktremiteter
  • Perforerende med lokal peritonitis: Ophørt ædelyst, let feber, nedsat til ophørt vommotilitet, abdominal smerte - ligner retikuloperitonitis.
  • Perforerende med diffus peritonitis: først feber, herefter hypothermi, ileus af hele GI-kanalen (det hele er stoppet), takykardi, shock, liggende
46
Q

Løbesår

Diagnostik?

A
Klinisk undersøgelse: Smerteprøver–
Fækal okkult blod/ melæna
Bughulepunktat (bruges sjældent)
Blodprøver: Hæmatokrit og Inflammationsparametre
Ultralyd (peritonitis)
47
Q

Løbesår

Behandling?

A

–Fjerne/korrigereudløsende årsager
•Fodring
•Sygdom
•Andre stressorer

–Analgestika (ikke NSAIDs)
–Antibiotika (peritonitis - bredsprektret)
–Antacida
–Blodtransfusion
–Kirurgi
48
Q

Løbediltataion/-drejning

Forekomst?

A

Opstår især hos den højtydende ko i ugerne efter kælving (den første måned). Ofte andengangs kælver eller ældre, og ofte har/har haft anden produktionslidelse.

Venstresidig løbedilatation: 85-96% - der findes ikke venstresidig løbedrejning - er enten dilatation eller dislokation.

Højresidig løbedrejning: 95% er mod uret

49
Q

Løbediltataion/-drejning

Patogenese?

A

Abomasal gasophobning og hypomotilitet

Årsag: fodring med store mængder kulhydrater

Andre teorier: ændret pladsforhold efter kælving

50
Q

Løbediltataion/-drejning

Symptomer ved venstresidig dilatation?

A

Gået fra fodere/svingende ædelyst
Nedsat/ophørt mælkeproduktion
Nedsat/ophørt vommotilitet
Steelband ved perkussionsauskultation
To dæmpningsgrænser ved perkussion - Vommen har normalt en, og den anden opstår så ved dislokation.
Varierende grader af metabolisk alkalose og forskydning af elektrolytbalancen (lav kalium og chlorid)
Evt. ketose
Hattepuld i venstre side
Rektalundersøgelse: venstresidig dilatation kan sjældent identificeres - Ved højresidig kan der identificeres en gasfyld struktur i højre side.

51
Q

Løbediltataion/-drejning

Behandling?

A

Løben skal reponeres:

  • Konservativ metode: Diæt og rulning (virker kun ved venstresidig og kun i få dage indtil slagtning)
  • Kirurgisk:

Åbne - laparotomi

  • Højre side: Hannover
  • Venstre side: Utrecht metoden - denne vi bruger

Minimalt invasive:

  • Toggle pin
  • Laparoskopi

Herudover skal det sikres, at løben ikke dislokarer igen: Omento- eller abomasopexi

52
Q

Løbediltataion/-drejning - Hannover metoden

Hvordan udføres den?

A

Incision i højre flanke

Omentet opsøges en håndbredde caudalt for pylorus

Omentopexi: Omentet syes til bugvæggen med 3 afbrudte knudesuturer

53
Q

Løbediltataion/-drejning - Utrecht metoden

Hvordan udføres den?

A

Incision i venstre flanke

Omentet: der laves fortløbende suturer langs løbens curvatura major

Midtlinjen: to sutur-ender føres ud til en hjælper og knyttes ekstern i midtlinjen.

Denne metode kan ikke bruges til højresidig løbedrejning, da man ikke kan nå løben.

54
Q

Løbediltataion/-drejning - Laparatomisk mentopexi

Hvordan lukkes abdomen igen?

A

Suturering i 3 lag:

  • Der syes to lag simpelt fortløbende i muskellagene
  • Ford interlocking i huden

Der laves tre afbrudte knudesuturer ventralt i incisionen.

Sten syes på - gaze eller tampon uden på incisionen for at beskytte det.

55
Q

Løbediltataion/-drejning - Minimalt invasive teknikker

Hvordan udføres de?

A
  • Toggel pin/Sterner Grymer - transkutan omentopexi

Koen kastes på ryggen, og løben vil som en luftbobbel ryge op i midtlinjen.

Trokar indføres, og toggle-pin kommes ned herigennem. Dette gentages ved siden af.

De to suturender knyttes uden for midtlinjen.

  • Laparoskopisk omentopexi:

Kikkertoperation på stående ko - Har vundet stor indpas i DK.

Lille incision i flanke til kikkert og instrumenter - toggle pin puttes ind i løben via trokar, som kan visualiseres med et laparoskop.

56
Q

Løbediltataion/-drejning

Prognosen for venstresidig?

A

Relativt god for alle typer indgreb

57
Q

Løbediltataion/-drejning

Symptomer for højresidig dilatation?

A

Ligner meget VSLD, men med steelband i højre flanke.

Forveksles ofte med højresidig løbedrejning, men denne er meget mere alvorlig.

58
Q

Løbediltataion/-drejning

Behandling af højresidig dilatation?

A

Kirurgisk - rulning er ikke muligt. Heller ikke muligt med Utrecht metode eller laparoskopi.

59
Q

Højresidig løbedrejning (abomasal volvulus)

Symptomer?

A
Meget påvirket almentbefindende
Ingen ædelyst
Ophørt vommotilitet
Shocksymptomer (takykardi, dehydreret)
Steelband i højre side
Udspilet i hele abdomen
Højgradig metabolisk alkalose
60
Q

Højresidig løbedrejning (abomasal volvulus)

Behandling?

A

Akut!
Kirurgi - laparotomi i højre flanke

Støtteterapi: væske, NSAIDs

61
Q

Højresidig løbedrejning (abomasal volvulus)

Prognose?

A

Kan stille under operationen. Afhænger af:

Løbens størrelse:

  • Meget udspilet –> risiko for n. vagus beskadigelse.
  • Hvis den når over en vis størrelse, vil den aldrig trække sig sammen igen –> slet prognose.

Løbeindholdet:

  • Primært gas: god prognose
  • Mere end 30 L væske: 35% overlevelse
  • Brunt, pH-neutralt: dårlig prognose

Løbevæggens farve:

  • Bleg eller lyserød: god prognose
  • Blå eller mørk rød: dårligere prognose
62
Q

Blindtarmslidelser

Hvilke ses der?

A
Caecum dilatation og dislokation
Caecum volvulus (Drejer rundt om egen akse)
Caecum torsion (Drejer rundt om den mesenterielle akse)

Sjældne, men forekommer

63
Q

Blindtarmslidelser

Symptomer?

A

Caecum dilatation:
Subakut forløb - kommer snigende over flere dage
Let nedsat foderindtag
Inspektion: evt. hævelse midt i højre flanke
Steelband i højre flanke
Rektalundersøgelse: kakkelovnsrør

Volvulus/torsion: mere akutte symptomer

64
Q

Blindtarmslidelser

Behandling?

A

Medicinsk (ofte succesfuldt ved dilatation):

  • IV Calcium
  • Motion
  • Rehydrering - vigtigt!

Kirurgisk behandling:
- Højresidig laparotomi: Isolér apex. Udfør typhlotomi (hul i caecum) og fjern indhold. Luk med tobakspose-sutur (der ries hele vejen rundt)

65
Q

Blindtarmslidelser

Prognose?

A

Dilatation: kun 10-12% recidiv ved medicinsk behandling

Prognose afhænger af graden af iskæmi

66
Q

Rektalprolaps

Årsager?

A

–Irritative tilstande i rektum(tenesmum) - Enteritis, colitis, intestinalparasitisme, leversygdom, forstoppelse, urinobstruktion, dystoki, etc.

–Nedsat sphincter tonus

–Forøget intraabdominalttryk - Excessiv fedt, trommesyge, store, multiple fostre

67
Q

Rektalprolaps

Hvilke grader inddeles det i?

A

–I: Mukosa alene: mucosa er inflammeret og hævet
–II: Alle lag af rektum
–III: Type II med colon descendens intusussception
–IV: Rektum/colon descendens prolapberer ud gennem anus

68
Q

Rektalprolaps

Behandling?

A

Ingen nekrose - reponérbar:

  • Epiduralblokade, for at forhindre trængninger
  • Vask, hydroosmotisk gel og lidokain
  • Forsøg på reponering
  • Bühner sutur: Skal tillade passage af 2-3 fingre. (så fæces kan komme ud) Fjernes efter 1 uges tid.

Nekrose, irreponibel, type IV: Forskellige teknikker

  • Submucosal rektion
  • Amputation
  • Eksplorativ laparotomi med tarmresektion og anastomose (ses ved hest, men ikke ved produktionsdyr)
69
Q

Rektalprolaps

Prognose?

A

Type I og II: relativt god

Type III og IV: Reserveret

OBS ved tab af sphinkter tonus genvindes den sjældent –> skal opereres, så den er klar til slagtning.