ØNH: Sygdomme i øret/Hørelse/Svimmelhed/Facialisparese

Question 1

Du er uddannelseslæge i almen praksis. En far kommer med sin 3-årige søn, Lukas. Han har 38,9 grader i rektal temperatur. Han græder, og faderen er bekymret for om Lukas har mellemørebetændelse, for han har taget sig til ørerne siden i går.

1. Anfør mindst 2 relevante undersøgelser du vil foretage, for at finde ud af om Lukas har akut otitis media

Answer 1

• Otoskopi
• Tympanometri eller pneumatisk otoscopi
• Tragustryk

Question 2

Du er uddannelseslæge i almen praksis. En far kommer med sin 3-årige søn, Lukas. Han har 38,9 grader i rektal temperatur. Han græder, og faderen er bekymret for om Lukas har mellemørebetændelse, for han har taget sig til ørerne siden i går.

2. Hvilke objektive fund ville få dig til at henvise ham til indlæggelse på sygehus?

Answer 2

Generelt vil fund af tegn på spredning være indlæggelsesindikation:

• Rødme hævelse og ømhed på mastoidet
• Facialisparese
• Nystagmus eller udtalt svimmelhed
• Andre neurologiske udfald
• Nakkestivhed–>tegb på spredning til hjernen–>meningitis
• Svær almen påvirkning

Question 3

Du er uddannelseslæge i almen praksis. En far kommer med sin 3-årige søn, Lukas. Han har 38,9 grader i rektal temperatur. Han græder, og faderen er bekymret for om Lukas har mellemørebetændelse, for han har taget sig til ørerne siden i går.

Du vælger imidlertid at afvente med antibiotika behandling i første omgang på baggrund af din undersøgelse.

3. Hvad foreslår du som symptomatisk behandling ved AOM?

Answer 3

• Analgetika (Pamol, evt. Ibumetin)
• Højt hovedgærde

Question 4

Du er uddannelseslæge i almen praksis. En far kommer med sin 3-årige søn, Lukas. Han har 38,9 grader i rektal temperatur. Han græder, og faderen er bekymret for om Lukas har mellemørebetændelse, for han har taget sig til ørerne siden i går.

Du vælger imidlertid at afvente med antibiotika behandling i første omgang på baggrund af din undersøgelse.

Nyt: Lukas kommer igen, denne gang med sin mor, der er gået 6 måneder siden sidst.

Lukas har fået penicillin 4 gange indenfor de sidste 6 måneder på grund af mistanke om mellemørebetændelse, fortæller moderen.

4. Har du forslag til yderligere undersøgelser og profylaktisk terapi?

Answer 4

• Podning, hvis det flyder fra øret
• Profylakse: tubulation (øredræn)

Question 5

Du er uddannelseslæge i almen praksis. En far kommer med sin 3-årige søn, Lukas. Han har 38,9 grader i rektal temperatur. Han græder, og faderen er bekymret for om Lukas har mellemørebetændelse, for han har taget sig til ørerne siden i går.

Du vælger imidlertid at afvente med antibiotika behandling i første omgang på baggrund af din undersøgelse.

Nyt: Lukas kommer igen, denne gang med sin mor, der er gået 6 måneder siden sidst.

Lukas har fået penicillin 4 gange indenfor de sidste 6 måneder på grund af mistanke om mellemørebetændelse, fortæller moderen.

Du bliver under din objektive undersøgelse opmærksom på, at Lukas er rød, øm og hævet bag venstre øre, som stritter lidt.

5. Hvad mistænker du og hvordan vil du håndtere denne mistanke?

Answer 5

• Mastoiditis acuta.
• Bør indlægges akut på ØNH afd.
• Skal have IV antibiotika og paracenteres (punktur af trommehinde)

Question 6

Du er uddannelseslæge i almen praksis. En far kommer med sin 3-årige søn, Lukas. Han har 38,9 grader i rektal temperatur. Han græder, og faderen er bekymret for om Lukas har mellemørebetændelse, for han har taget sig til ørerne siden i går.

Du vælger imidlertid at afvente med antibiotika behandling i første omgang på baggrund af din undersøgelse.

Lukas kommer igen, denne gang med sin mor, der er gået 6 måneder siden sidst.

Lukas har fået penicillin 4 gange indenfor de sidste 6 måneder på grund af mistanke om mellemørebetændelse, fortæller moderen.

Du bliver under din objektive undersøgelse opmærksom på, at Lukas er rød, øm og hævet bag venstre øre, som stritter lidt.

⇒ Mastoiditis acuta

Nyt: En måned senere kommer moderen med Lukas, fordi hun har mistanke om, at han hører dårligt. Han skruer altid meget højt op for fjernsynet. I øvrigt er han velbefindende og afebril, og han har ikke øreflåd eller øresmerter. Du mistænker sekretorisk otitis media.

6. Hvilke undersøgelser vil du foretage?

Answer 6

Otoskopi og tympanometri eller pneumatisk otoskopi

Question 7

Du er uddannelseslæge i almen praksis. En far kommer med sin 3-årige søn, Lukas. Han har 38,9 grader i rektal temperatur. Han græder, og faderen er bekymret for om Lukas har mellemørebetændelse, for han har taget sig til ørerne siden i går.

Du vælger imidlertid at afvente med antibiotika behandling i første omgang på baggrund af din undersøgelse.

Lukas kommer igen, denne gang med sin mor, der er gået 6 måneder siden sidst.

Lukas har fået penicillin 4 gange indenfor de sidste 6 måneder på grund af mistanke om mellemørebetændelse, fortæller moderen.

Du bliver under din objektive undersøgelse opmærksom på, at Lukas er rød, øm og hævet bag venstre øre, som stritter lidt.

⇒ Mastoiditis acuta

Nyt: En måned senere kommer moderen med Lukas, fordi hun har mistanke om, at han hører dårligt. Han skruer altid meget højt op for fjernsynet. I øvrigt er han velbefindende og afebril, og han har ikke øreflåd eller øresmerter. Du mistænker sekretorisk otitis media.

7. Hvilke objektive fund forventer du hos Lukas ved dine undersøgelser, hvis han har sekretorisk otitis media

Answer 7

• Otoskopifundene varierer.
• Neutral eller retraheret trommehinde.
• Gullig eller let rosa trommehinde, evt fortykket, evt luftbobler eller væskespejl bagved.
• Flad kurve ved tympanometri.

Question 8

En 27-årig mand har haft kraftige smerter i højre øre siden i går. Kunne ikke sove i nat pga smerterne, trods mange panodil. Har ikke haft øreproblemer tidligere. Objektivt; kraftige smerter når man trækker i øret og trykker på tragus. Vedr otoskopi af højre øre; se foto.

Hvad er den mest sandsynlige diagnose?

• a. Sekretorisk otitis media
• b. Perforatio membrana tympani
• c. Akut otitis media
• d. Otitis eksterna
• e. Cerumen

Answer 8

d. Otitis eksterna

Question 9

En 3-årig pige har grædt i nat og har taget sig til højre øre. Hun har for tre måneder siden

fået målt flade kurver ved tympanometri. Vedr otoskopi af højre øre; se foto.

Hvad er den mest sandsynlige diagnose?

• a. Kolesteatom
• b. Kronisk otitis media
• c. Sekretorisk otitis media
• d. Akut otitis media
• e. Myringitis bullosa

Answer 9

d. Akut otitis media

Question 10

Hvilket udsagn om kronisk mellemørebetændelse er mest korrekt?

• a. Konduktiv hørenedsættelse er typisk
• b. Epidermis i mellemøret er typisk
• c. Smerter er typiske
• d. Intakt trommehinde er typisk
• e. Labyrintitis er typisk

Answer 10

a. Konduktiv hørenedsættelse er typisk
a) Korrekt
b) Epidermis i mellemøret ses typisk ved koleastom
c) Kronisk otitis media er ofte uden smerter
d) Trommehinden er tit perfureret og ud kommer lugtende pus
e) forkert

Question 11

Svend på 2 år kommer med forældrene til egen læge (dig), da han har haft ondt i hø øre i 2 dage. Tp. er 38,5 gr. C. Du laver en otoskopi, der viser en rød og frembulende trommehinde uden synlige kendinge. Ydre øre er upåfaldende.

Hvad er den mest sandsynlige diagnose?

1. Sekretorisk otitis media (SOM)
2. Akut otitis media (AOM)
3. Kronisk otitis media (COM)
4. Otitis externa
5. Mastoiditis

Answer 11

b. Akut otitis media (AOM)

Question 12

Pia på 5 år har haft højresidigt øreflåd i 2 uger, stigende temperatur, kraftige højresidige øresmerter. Objektivt; Otoscopi; rød og frembulende membrana tympani samt rødme, hævelse, fluktuation og ømhed bag øret. Vågen og klar. Ikke nakkestiv.

Hvad er den mest sandsynlige diagnose?

1. Meningitis otogenica
2. Erysipelas
3. Otitis eksterna
4. Mastoiditis acuta
5. Labyrintitis

Answer 12

d. Mastoiditis acuta

Question 13

En 43-årig kvinde har gennem flere år haft periodiske problemer med højre øre; flåd og hørenedsættelse og har nu fået perifer facialis parese på højre side. Der er ingen svimmelhed eller feber.

Hvilken sygdom mistænker du?

1. Acusticus neurinom
2. Labyrintfistel
3. Sekretorisk otitis media
4. Otosklerose
5. Kolesteatom

Answer 13

5. Kolesteatom

Question 14

En 33-årig kvinde har gennem 2 år bemærket tiltagende hørenedsættelse og tinnitus på højre øre.

Har ikke haft øresmerter eller feber eller øreflåd.

Trommehinderne ser normale ud.

Tympanometri viser normalt mellemøretryk på begge sider. Rinne; -/+ og Weber lateraliseres til højre.

Hvilken sygdom mistænker du?

1. Acusticus neurinom
2. Otitis externa
3. Sekretorisk otitis media
4. Otosklerose
5. Sudden deafness

Answer 14

4. Otosklerose

• Otoskopi viser normal trommehinde
• Weber lateraliserer til afficerede øre
• Rinne negativ, dvs. benledning høres bedre end luftledning
• Passer med at hun har konduktivt tab på højre øre, og Weber samtidigt lateraliseres dertil.

Question 15

Albert på 2½ år kommer med forældrene til egen læge (dig), da han har haft ondt i højre øre i 2 dage. Tp. er 38,5 gr. C.

Du laver en otoskopi, der viser en rød og frembulende trommehinde uden synlige kendinge.

Ydre øre er upåfaldende, ligeledes huden bag øret.

Hvad er den mest sandsynlige diagnose?

a. Sekretorisk otitis media (SOM)
b. Kronisk otitis media (COM)
c. Akut otitis media (AOM)

d Otitis extema

e. Mastoiditis

Answer 15

c. Akut otitis media (AOM)

Question 16

Hans på 2 år har temperatur på 40.1 gr. C og er smertepåvirket. Han virker dog vågen og du finder ikke tydelige tegn til nakke-ryg stivhed.

Højre øre stritter meget frem og der er en rød bule bag ved øret, der er meget øm selv ved forsigtig palpation. Du har fornemmelsen af, at det fluktuerer, når du palpere bulen.

Hvilken diagnose mistænker du?

a. Akut meningitis
b. Ekstern otitis
c. Akut mastoiditis
d. Cerebral absces
e. Erysipelas

Answer 16

c. Akut mastoiditis

Question 17

En 72-årig mand, der tidligere er opereret for otosclerose på det venstre øre uden den store succes henvender sig til lægen pga. dårlig funktion af de høreapparater, som han anvender. Manden har 2 søstre og en bror, der alle bruger høreapparater. Søstrene er ligesom ham selv operereret for otosclerose. Han får lavet nedenstående audiogam.

Med hvilken terminologi beskrives dette audiogram bedst?

• a. Perceptivt høretab på højre øre og blandet konduktivt/perceptivt høretab af hereditærtype på venstre øre
• b. Perceptivt høretab på højre øre og blandet konduktivt/perceptivt høretab pga. presbyacusis på venstre øre
• c. Perceptivt høretab på begge ører af hereditærtype
• d. Normal hørelse på højre side og blandet konduktivt/perceptivt høretab af hereditær type på venstre øre
• e. Normal hørelse på højre side og konduktivt høretab af hereditær type på venstre øre

Answer 17

a. Perceptivt høretab på højre øre og blandet konduktivt/perceptivt høretab af hereditærtype på venstre øre

Question 18

Essay

45-årig trommeslager i et heavy metal band, der ellers er sund og rask henvender sig til øre-næse- hals-lægen, da han har fået tiltagende problemer med at høre på venstre øre samt tinnitus på venstre øre. Han oplever desuden kortvarig ubalance, hvis han vender sig hurtigt rundt. Patienten har ikke slået hovedet, og han har ikke hovedpine.

Han får lavet nedenstående audiogram samt tympanometri.

1. Angiv supplerende spørgsmål til anamnesen (max 20 ord).

Answer 18

• Der skal spørges ind til erhvervsmæssig støjpåvirkning og varighed af denne samt arvelige høretab i familien.
• Fuldt point, hvis angivelse af: Støjanamnese, varighed og disposition til høretab.

Question 19

Essay

45-årig trommeslager i et heavy metal band, der ellers er sund og rask henvender sig til øre-næse- hals-lægen, da han har fået tiltagende problemer med at høre på venstre øre samt tinnitus på venstre øre. Han oplever desuden kortvarig ubalance, hvis han vender sig hurtigt rundt. Patienten har ikke slået hovedet, og han har ikke hovedpine.

Han får lavet nedenstående audiogram samt tympanometri.

2. Hvilket type høretab er der tale om?

Answer 19

• Perceptivt asymmetrisk høretab.
• Fuldt point for angivelse af både asymmetri og perceptivt høretab.
• Angivelse af perceptivt høretab vigtigst.

Question 20

Essay

45-årig trommeslager i et heavy metal band, der ellers er sund og rask henvender sig til øre-næse- hals-lægen, da han har fået tiltagende problemer med at høre på venstre øre samt tinnitus på venstre øre. Han oplever desuden kortvarig ubalance, hvis han vender sig hurtigt rundt. Patienten har ikke slået hovedet, og han har ikke hovedpine.

Han får lavet nedenstående audiogram samt tympanometri.

3. Angiv værdien af SRT for det højre øre og DS for det venstre øre incl. Enheder.

Answer 20

• SRT hø: 5 dB el. 5 dBHL – begge accepteres
• DS: 76 % (OK hvis de angiver værdier mellem 75-79%)

Question 21

Essay

45-årig trommeslager i et heavy metal band, der ellers er sund og rask henvender sig til øre-næse- hals-lægen, da han har fået tiltagende problemer med at høre på venstre øre samt tinnitus på venstre øre. Han oplever desuden kortvarig ubalance, hvis han vender sig hurtigt rundt. Patienten har ikke slået hovedet, og han har ikke hovedpine.

Han får lavet nedenstående audiogram samt tympanometri.

4. Ang. en sandsynlig diagnose for det højresidige høretab.

Answer 21

Støj betinget høretab.

Det er især de høje frekvenser som går tabt

Question 22

Essay

45-årig trommeslager i et heavy metal band, der ellers er sund og rask henvender sig til øre-næse- hals-lægen, da han har fået tiltagende problemer med at høre på venstre øre samt tinnitus på venstre øre. Han oplever desuden kortvarig ubalance, hvis han vender sig hurtigt rundt. Patienten har ikke slået hovedet, og han har ikke hovedpine.

Han får lavet nedenstående audiogram samt tympanometri.

5. Ang. en sandsynlig diagnose for det venstresidige høretab

Answer 22

• Sandsynligt retrocochleært høretab – muligt vestibularis schwanom/acusticus neurimom eller høretab af ukendt årsag.
• Perceptivt høretab som svar kan accepteres med 1 ud af 2 point, men det er mindre præcist end eks. retrocochleært høretab, der bør mistænkes her og derfor anføres som svar.

Question 23

Essay

45-årig trommeslager i et heavy metal band, der ellers er sund og rask henvender sig til øre-næse- hals-lægen, da han har fået tiltagende problemer med at høre på venstre øre samt tinnitus på venstre øre. Han oplever desuden kortvarig ubalance, hvis han vender sig hurtigt rundt. Patienten har ikke slået hovedet, og han har ikke hovedpine.

Han får lavet nedenstående audiogram samt tympanometri.

6. Hvad er de forventede fund ved otoskopi på højre og venstre øre (max 10 ord)?

Answer 23

• Normalt udseende trommehinde eller intakt trommehinde på begge ører.
• Bemærkning om at venstre sides kan være let atrofisk pga. øget compliance accepteres

Question 24

Essay

45-årig trommeslager i et heavy metal band, der ellers er sund og rask henvender sig til øre-næse- hals-lægen, da han har fået tiltagende problemer med at høre på venstre øre samt tinnitus på venstre øre. Han oplever desuden kortvarig ubalance, hvis han vender sig hurtigt rundt. Patienten har ikke slået hovedet, og han har ikke hovedpine.

Han får lavet nedenstående audiogram samt tympanometri.

7. Giv forslag til supplerende udredning og undersøgelse af patienten (max 20 ord).

Answer 24

• MR-scanning af fossa posterior/hørenerver
• Også OK at skrive cerebrum og/eller ABR- undersøgelse hjernestammeaudiometri samt vestibulærundersøgese eks. vHiT, og undersøgelse af kranienerver/otoneurologisk undersøgelse.
• Vigtigst er MR.

Skema med pointgivning vedlagt på dette sidste delspørgsmål.

Question 25

En 70-årig kvinde oplever tiltagende problemer med at høre i selskabelige omgivelser, når hun er sammen med mere end 4 personer. På tomandshånd kommunikerer hun udmærket. Hun har ikke tidligere brugt høreapparater. Hos ørelægen får hun lavet nedenstående audiogram.

Hvad er den mest sandsynlige diagnose med ovenstående sygehistorie og dette audiogram?

1. Otitis chronica
2. Støjbetinget hørenedsættelse
3. Presbyacusis.
4. Otosclerosis
5. Sekretarisk otitis media

Answer 25

c. Presbyacusis.

Question 26

Der er mange forskellige infektioner, der kan give kongenit hørenedsættelse. Nogle er blevet sjældne i dag efter indførsel af vaccinabionsprogrammet.

Hvilken af nedenstående muligheder er den hyppigste årsag til kongenit hørenedsættelse forårsaget af en infektion.

• a. Rubella
• b. CMV
• c. EBV
• d. Toxoplasmose
• e. RSV

Answer 26

b. CMV

cytomegalovirus

Question 27

Et vestibulært schwanom kan forårsage en retrocochleær hørenedsættelse på det ene øre.

Hvordan vil resultatet være med Rinne og Webers test, hvis der er et vestibulært schwanom på højre øre?

a. Rinne +/+ Weber lateraliseres til venstre
b. Rinne +/+ Weber lateraliseres til højre
c. Rinne -/+ Weber lateraliseres til højre
d. Rinne +/- Weber lateraliseres til venstre
e. Rinne -/- Weber lateraliseres til højre

Answer 27

a. Rinne +/+ Weber lateraliseres til venstre

Ved unilateral konduktiv: lateralisering til syge øre

Ved unilateral perceptiv: lateralisering til det raske øre

Question 28

En 16-årig pige har siden en hjernerystelse for 6 måneder klaget over højresidig tinnitus og hørenedsættelse.

Audiogrammet viser højresidigt konduktivt høretab på 40 dB, mens hørelsen på venstre side er normal. Rinne -/+ og Weber lateraliseres mod højre.

Tympanometri viser normalt tryk på begge sider.

Hvilken af disse er den mest sandsynlige forklaring på patientens høretab?

a. Vedvarende traumatisk betinget trommehindeperforation.
b. Persisterende hæmatom i mellemøret.
c. Følger efter recidiverende akutte mellemøreinfektioner.
d. Traumatisk betinget knoglekædeluksation.
e. Skade på nervus cochlearis.

Answer 28

d. Traumatisk betinget knoglekædeluksation.

Question 29

En 35-årig kvinde oplever vekslende hørelse på det ene øre. Når høretabet er størst, har hun tinnitus og i forbindelse med høretabene har hun oplevet en kraftig gyratorisk svimmelhed med kvalme og opkastninger af nogle timers varighed. Det har hun typisk oplevet en gang om måneden Hun får lavet nedenstående audiogram i tilslutning til et anfald.

Hvad er den mest sandsynlige årsag til hørenedsættelsen?

• a. Neuritis vestibularis med sudden deafness på højre øre
• b. Vestibulært Schwanom på højre øre
• c. Mb. Meniére på højre øre
• d. Otosclerose på højre øre
• e. Ørestensanfald (BPPV) på det højre øre

(Obs! Kun ét svar skal være korrekt!

Answer 29

c. Mb. Meniére på højre øre

Question 30

Du er ny læge i Pillekøbing Lægehus og din næste patient er fru Jensen på 61 år. Du har aldrig mødt fru Jensen før, men kan se af journalen at hun kommer 1 gang årligt til kontrol for sit blodtryk og har været med uspecifik hovedpine et par gange i løbet af de sidste par år.

Blodtrykket har været velbehandlet på Amlodipin 10mg, 1 stk. dagligt, de sidste 5 år.

Til dagens konsultation har sekretæren kun skrevet ”Svimmelhed” som kontaktårsag.

1. Hvilke symptomer og problemstillinger vil du gerne have uddybet?

Answer 30

• Varighed, hyppighed og arten af svimmelheden.
• Om der er følgesymptomer som fx, kvalme eller høretab.
• Sammenhæng med stillingsskift, hovedpiner, bestemte tidspunkter eller situationer.
• Ændringer i kost, kosttilskud eller medicin.
• Psykiske lidelser eller belastninger.

Question 31

Du er ny læge i Pillekøbing Lægehus og din næste patient er fru Jensen på 61 år. Du har aldrig mødt fru Jensen før, men kan se af journalen at hun kommer 1 gang årligt til kontrol for sit blodtryk og har været med uspecifik hovedpine et par gange i løbet af de sidste par år.

Blodtrykket har været velbehandlet på Amlodipin 10mg, 1 stk. dagligt, de sidste 5 år.

Til dagens konsultation har sekretæren kun skrevet ”Svimmelhed” som kontaktårsag.

2. Hvilke undersøgelser vil du udføre i almen praksis?

Answer 31

Objektiv undersøgelse

• Almen tilstand
• Øjenundersøgelse
• Otoskopi
• St.p.
• St.c.
• Ekstremiteter/hals (styrke og bevægelighed)
• Dix-Hallpikes test
• Blodtryk (BT)
• Puls
• Finger-næse-forsøg (FNF)
• Rombergs test.

Blodprøver

• Hæmoglobin
• Blodsukker
• (CRP)

Question 32

Du er ny læge i Pillekøbing Lægehus og din næste patient er fru Jensen på 61 år. Du har aldrig mødt fru Jensen før, men kan se af journalen at hun kommer 1 gang årligt til kontrol for sit blodtryk og har været med uspecifik hovedpine et par gange i løbet af de sidste par år.

Blodtrykket har været velbehandlet på Amlodipin 10mg, 1 stk. dagligt, de sidste 5 år.

Til dagens konsultation har sekretæren kun skrevet ”Svimmelhed” som kontaktårsag.

3. Nævn de 3 hyppigste årsager til svimmelhed som primær kontaktårsag i almen praksis?

Answer 32

• Benign Paroksysmal Positionel Vertigo (BPPV)
• Mb. Meniere
• Neuritis Vestibularis

Question 33

Du er ny læge i Pillekøbing Lægehus og din næste patient er fru Jensen på 61 år. Du har aldrig mødt fru Jensen før, men kan se af journalen at hun kommer 1 gang årligt til kontrol for sit blodtryk og har været med uspecifik hovedpine et par gange i løbet af de sidste par år.

Blodtrykket har været velbehandlet på Amlodipin 10mg, 1 stk. dagligt, de sidste 5 år.

Til dagens konsultation har sekretæren kun skrevet ”Svimmelhed” som kontaktårsag.

4. Hvordan kan man i almen praksis, skelne mellem centrale og perifere årsager til svimmelhed?

Answer 33

• Nautisk svimmelhed tyder på central lidelse og gyratorisk svimmelhed tyder på perifer lidelse.
• De fleste farlige diagnoser med svimmelhed som symptom vil være placeret centralt (tumor, apoplexi).
• Bortset fra Transitorisk Iskæmisk Attack (TIA)/Transitorisk Cerebralt Infarkt (TCI) vil centrale lidelser give langvarige og ikke anfaldsvise symptomer.

For de 3 hyppigste perifere årsager gælder:

• BPPV vil have stillingsbetingede anfald af minutters varighed uden høretab.
• Mb. Meniere vil have stillingsubetingede anfald af 2-12 timers varighed med følgesymptomer som høretab, tinitus eller øresusen.
• Neuritis vestibularis vil være et stillingsubetinget anfald af dage til ugers varighed uden nogen form for høretab.

Question 34

Du er ny læge i Pillekøbing Lægehus og din næste patient er fru Jensen på 61 år. Du har aldrig mødt fru Jensen før, men kan se af journalen at hun kommer 1 gang årligt til kontrol for sit blodtryk og har været med uspecifik hovedpine et par gange i løbet af de sidste par år.

Blodtrykket har været velbehandlet på Amlodipin 10mg, 1 stk. dagligt, de sidste 5 år.

Til dagens konsultation har sekretæren kun skrevet ”Svimmelhed” som kontaktårsag.

Ny information: Fru Jensen fortæller at hendes svimmelhed kommer i anfald der varer 2-6 timer ad gangen. Anfaldene har stået på gennem 3 mdr. med 1-2 ugers mellemrum. Når hun bliver svimmel, er det som om at hele verden drejer rundt og hun bliver forkvalmet. Det føles som at få en osteklokke over hovedet for hun kan ikke høre så godt under anfaldene. Hun har ikke lagt mærke til at noget bestemt udløser anfaldene. Fru Jensen er nervøs for at fejle noget alvorligt.

5. Hvilken diagnose er mest sandsynlig og hvordan vil du gribe situationen an mtp behandling og plan?

Answer 34

• Symptomerne passer præcist til Mb. Meniere.
• En cancerdiagnose eller apoplexi er højst usandsynlig.
• Hun skal henvises til ØNH-læge for fastlæggelse af diagnosen.
• Mb. Meniere har en prognose der desværre giver varigt høretab på sigt.
• Anfaldene klinger af med tiden/sygdommen brænder ud.
• Kun medicin til symptomlindring, men dette kan håndteres i almen praksis.

Question 35

Hvilken undersøgelse vil kunne påvise BPPV (øresten) svarende til højre posteriore buegang?

• a. Video Head Impulse Test (vHiT) med hovedbevægelse til højre
• b. Video Head Impulse Test (vHiT) med hovedbevægelse til venstre
• c. Dix-hall-pikes undersøgelse til højre
• d. Dix-hall-pikes undersøgelse til venstre
• e. Head-Shake-Test

Answer 35

c. Dix-hall-pikes undersøgelse til højre

Question 36

40-årig kvinde kommer i praksis på grund af svimmelhed. Hun fortæller at det særligt er når hun rejser sig og når hun skal være aktiv at hun bliver svimmel. Hun er også træt. Det har stået på et par måneder, men er blevet langsomt værre. Hendes medicinliste indeholder Alnok mod høfeber og en kobberspiral som prævention.

Ud fra ovenstående oplysninger, hvad er da den mest sandsynlige diagnose af følgende muligheder?

• a. Benign Paroksysmal Positions Vertigo (BPPV)
• b. Neuritis Vestibularis
• c. Akustikusneurinom
• d. Tumor cerebri
• e. Anæmi

Answer 36

e. Anæmi

Question 37

50-årig kvinde kommer i praksis på grund af svimmelhed gennem 7 dage. Svimmelheden opstod pludseligt. Hun støtter sig til møblerne fordi hele rummet kører rundt. Hun har kvalme fordi hun er svimmel. Hun har ingen påvirkning af hørelse eller syn. Hun synes ikke rigtigt at noget forværrer eller bedrer svimmelheden, den er der bare hele tiden.

Ud fra ovenstående oplysninger, hvad er da den mest sandsynlige diagnose af følgende muligheder?

• a. Morbus Meniére
• b. Benign Paroksysmal Positions Vertigo (BPPV)
• c. Neuritis Vestibularis
• d. Tumor Cerebri
• e. Anæmi

Answer 37

c. Neuritis Vestibularis

Question 38

45 årig kvinde henvender sig i almen praksis pga. 3 tilfælde af rotatorisk svimmelhed gennem den seneste uge. Anfaldene var af 1-2 timers varighed og blev ledsaget af hyletone og fornemmelse af høretab sv.t. højre øre samt kvalme og opkastninger.

På baggrund af ovenstående sygehistorie, hvad vil være det mest relevante at gøre?

• a. Iværksætte antiemetisk behandling
• b. Give ny tid til blodprøver og EKG
• c. Indlæggepatienten akut på mistanke om apopleksi
• d. Henvise til yderligere udredning ved ØNH-læge
• e. Foretage Epleys manøvre og give opfølgende tid om 1 uge

Answer 38

d. Henvise til yderligere udredning ved ØNH-læge

Question 39

Hvilken procedure skal man anvende tiil at stille diagnosen Benign Paroxysmal Positions Vertigo (BPPV)?

• a. Epleys manøvre
• b. Dix-hall-pikes test
• c. Impulstest
• d. Head-Shake-Test
• e. Rotationstest

Answer 39

b. Dix-hall-pikes test

Question 40

Der er mange forskellige infektioner, der kan give kongenit hørenedsættelse. Nogle er blevet sjældne i dag efter indførsel af vaccinationsprogrammet.

Hvilken af nedenstående infektioner er IKKE forbundet med kongenit hørenedsættelse.

1. Rubella
2. CMV
3. HPV
4. Toxoplasmose
5. Syfilis

Answer 40

c. HPV

Question 41

Hvilket af følgende symptomer er IKKE forenelig med diagnosen benign paroxysmal positions vertigo (BPPV)?

1. Akut indsættende svimmelhed
2. Anfaldsvis svimmelhed
3. Svimmelhedsanfald med ledsagende høretab
4. Stillingsbestemte svimmelhedsanfald
5. Rotatorisk svimmelhed

Answer 41

3. Svimmelhedsanfald med ledsagende høretab

Question 42

Ved hvilken tilstand ses spontan nystagmus?

a. Ved Mb. Meniere mellem anfaldene
b. Ved BPPV
c. Hvis patienten tidligere har haft neuritis vestibularis
d. Ved akut opstået neuritis vestibularis
e. Ved idiopatisk facialisparese

Answer 42

d. Ved akut opstået neuritis vestibularis

Question 43

Sara på 2 år kommer med sine forældre til lægen, da forældrene har undret sig over, at Sara ikke siger noget.

De mener, at hun kan høre, men de har også bemærket, at de tit skal meget tæt på Sara, for at hun reagerer på det, de siger.

Hvad er den hyppigste blandt nedenstående årsager til hørenedsættelse hos børn?

a. Medfødt genetisk betinget høretab
b. Medfødt høretab på baggrund af congenit infektion
c. Neonatalt høretab udviklet på baggrund af hypoxi under fødslen
d. Støjbetinget høretab
e. Sekretorisk otitis media

Answer 43

e. Sekretorisk otitis media

Question 44

Du sidder i ambulatoriet på ØNH-afdelingen og varetager akutfunktion. Læs den nedenstående sygehistorie og giv korte præcise svar på de stillede spørgsmål.

Søren på 1,5 år kommer med sin mor. Har været forkølet i en lille uge og har nu skreget og taget sig til ørene. Temperaturen er målt til 40.0 og Søren virker meget klattet og spiser mindre end vanligt.

Kan afledes og er ikke nakke-ryg-stiv. Til dagligt rask. Bilateral otoskopi viser fund som på billedet:

a) Hvad fejler patienten mest sandsynligt (anfør en diagnose)?

Answer 44

Otitis media acuta sin

(0-5 point)

Question 45

Du sidder i ambulatoriet på ØNH-afdelingen og varetager akutfunktion. Læs den nedenstående sygehistorie og giv korte præcise svar på de stillede spørgsmål.

Søren på 1,5 år kommer med sin mor. Har været forkølet i en lille uge og har nu skreget og taget sig til ørene. Temperaturen er målt til 40.0 og Søren virker meget klattet og spiser mindre end vanligt.

Kan afledes og er ikke nakke-ryg-stiv. Til dagligt rask. Bilateral otoskopi viser fund som på billedet:

b) Hvilke behandlingstiltag kan komme på tale?

Answer 45

• Smertestillende med paracetamol
• Antibiotika (penicillin eller amoxacillin)
• Eventuelt paracentese, sjældent

(0-5 point)

Question 46

Du sidder i ambulatoriet på ØNH-afdelingen og varetager akutfunktion. Læs den nedenstående sygehistorie og giv korte præcise svar på de stillede spørgsmål.

Søren på 1,5 år kommer med sin mor. Har været forkølet i en lille uge og har nu skreget og taget sig til ørene. Temperaturen er målt til 40.0 og Søren virker meget klattet og spiser mindre end vanligt.

Kan afledes og er ikke nakke-ryg-stiv. Til dagligt rask. Bilateral otoskopi viser fund som på billedet:

c) Hvilken bakterie er den mest sandsynlige i denne situation?

Answer 46

Pneumokokker

(0-5 point)

Question 47

Du sidder i ambulatoriet på ØNH-afdelingen og varetager akutfunktion. Læs den nedenstående sygehistorie og giv korte præcise svar på de stillede spørgsmål.

En 32-årig kvinde kommer med lammelse i højre side af ansigtet. Startede dagen før med trykkende smerte omkring højre øre og efterhånden kom lammelsen. Hun er tidligere fuldkommen rask og får ingen medicin. Patienten har ikke været i natur en de sidste måneder og der har ikke været nogen mistanke om flåt.

Du laver neurologisk undersøgelse og finder en paralyse af højre ansigtshalvdel, hvor patienten heller ikke kan rynke panden samt nedsat smagssans på højre tungehalvdel. Audiometrier som vist.

a) Hvordan vil du beskrive audiogrammet, herunder stapedius- reflekser?

Answer 47

Normalt audiogram (med normalt udløste stapediusreflekser og normal diskriminationsevne).

(0-3 point )

Question 48

Du sidder i ambulatoriet på ØNH-afdelingen og varetager akutfunktion. Læs den nedenstående sygehistorie og giv korte præcise svar på de stillede spørgsmål.

En 32-årig kvinde kommer med lammelse i højre side af ansigtet. Startede dagen før med trykkende smerte omkring højre øre og efterhånden kom lammelsen. Hun er tidligere fuldkommen rask og får ingen medicin. Patienten har ikke været i natur en de sidste måneder og der har ikke været nogen mistanke om flåt.

Du laver neurologisk undersøgelse og finder en paralyse af højre ansigtshalvdel, hvor patienten heller ikke kan rynke panden samt nedsat smagssans på højre tungehalvdel. Audiometrier som vist.

b) Er ansigtslammelsen central eller perifer?

Answer 48

Perifer.

(0-3 point )

Question 49

Du sidder i ambulatoriet på ØNH-afdelingen og varetager akutfunktion. Læs den nedenstående sygehistorie og giv korte præcise svar på de stillede spørgsmål.

En 32-årig kvinde kommer med lammelse i højre side af ansigtet. Startede dagen før med trykkende smerte omkring højre øre og efterhånden kom lammelsen. Hun er tidligere fuldkommen rask og får ingen medicin. Patienten har ikke været i natur en de sidste måneder og der har ikke været nogen mistanke om flåt.

Du laver neurologisk undersøgelse og finder en paralyse af højre ansigtshalvdel, hvor patienten heller ikke kan rynke panden samt nedsat smagssans på højre tungehalvdel. Audiometrier som vist.

c) Angiv den mest præcise diagnose, ud fra det foreliggende.

Answer 49

Idiopatisk facialis parese eller Bells parese.

(0-3 point )

Question 50

Du sidder i ambulatoriet på ØNH-afdelingen og varetager akutfunktion. Læs den nedenstående sygehistorie og giv korte præcise svar på de stillede spørgsmål.

En 32-årig kvinde kommer med lammelse i højre side af ansigtet. Startede dagen før med trykkende smerte omkring højre øre og efterhånden kom lammelsen. Hun er tidligere fuldkommen rask og får ingen medicin. Patienten har ikke været i natur en de sidste måneder og der har ikke været nogen mistanke om flåt.

Du laver neurologisk undersøgelse og finder en paralyse af højre ansigtshalvdel, hvor patienten heller ikke kan rynke panden samt nedsat smagssans på højre tungehalvdel. Audiometrier som vist.

d) Hvordan vil du rådgive patienten og behandle ansigtslamm elsen?

Answer 50

• Steroid (Prednisolon 25 mgx2 dagligt i 10 dage)
• Beskyttelse af øje (øjensalve /viskøse øjendråber/urglasforbinding/eventuelt tarsorafi)
• Instruktion i mimiske ansigtsøvelser

(0-3 point )

Question 51

Du sidder i ambulatoriet på ØNH-afdelingen og varetager akutfunktion. Læs den nedenstående sygehistorie og giv korte præcise svar på de stillede spørgsmål.

En 32-årig kvinde kommer med lammelse i højre side af ansigtet. Startede dagen før med trykkende smerte omkring højre øre og efterhånden kom lammelsen. Hun er tidligere fuldkommen rask og får ingen medicin. Patienten har ikke været i natur en de sidste måneder og der har ikke været nogen mistanke om flåt.

Du laver neurologisk undersøgelse og finder en paralyse af højre ansigtshalvdel, hvor patienten heller ikke kan rynke panden samt nedsat smagssans på højre tungehalvdel. Audiometrier som vist.

e) Hvad er prognosen for ansigtslammelsen efter 3 mdr.?

Answer 51

• Omkring 80% har fuld restitution indenfor 3 mdr.
• 60-90% accepteres som korrekte svar.

(0-3 point )

Question 52

En 46 årig mand søger egen læge fordi han har lagt mærke til, at han igennem de seneste par måneder har hørt dårligere i telefonen på det højre øre. Han har ikke problemer med at forstå samtaler, når der er ro omkring ham, men i baggrundsstøj eks. når han er til familiefest , synes han, at det er svært. Han klager desuden over tinnitus på det højre øre. Han føler sig generelt ikke svimmel, men oplever dog af og til lidt usikkerhed specielt, hvis han vender sig hurtigt rundt.

Han får lavet nedenstående audiogram ved en øre-næse-hals læge.

Hvilken diagnose kan audiogrammet i kombination med anamnesen give mistanke om?

1. Mb. Meniere på højre øre
2. Støjbetinget høretab på højre øre
3. Presbyacusis
4. Vestibulært Schwanom på højre øre
5. Otosclerosis

Answer 52

4. Vestibulært Schwanom på højre øre

ved otosklerose vil man se manglende stapediusreflekser

Question 53

En 46 årig mand søger egen læge fordi han har lagt mærke til, at han igennem de seneste par måneder har hørt dårligere i telefonen på det højre øre. Han har ikke problemer med at forstå samtaler, når der er ro omkring ham, men i baggrundsstøj eks. når han er til familiefest , synes han, at det er svært. Han klager desuden over tinnitus på det højre øre. Han føler sig generelt ikke svimmel, men oplever dog af og til lidt usikkerhed specielt, hvis han vender sig hurtigt rundt.

Han får lavet nedenstående audiogram ved en øre-næse-hals læge.

Med hvilken terminologi beskrives audiogrammet bedst?

1. Symmetrisk perceptivt høretab
2. Blandet konduktiv og perceptivt høretab
3. Asymmetrisk konduktiv høretab
4. Asymmetrisk perceptivt høretab med mistanke om cochleær årsag
5. Asymmetrisk perceptivt høretab med mistanke om retrocochleær årsag

Answer 53

5. Asymmetrisk perceptivt høretab med mistanke om retrocochleær årsag

Question 54

Hvad er SRT - Speech Reception Threshold?

1. Det er en score i procent for korrekte svar og et udtryk for skelneevnen målt med enstavelsesord
2. Det er en score i procent for korrekte svar og et udtryk for skelneevnen målt med enstavelses talord
3. Det er en score i procent for hvor stor en del af prøveordene der misforstås
4. Det er en tærskel målt i dB og et udtryk for 50 % taleforstålighed målt med letforståel ige talord
5. Det er en tærskel målt i dB HL og et udtryk for 100% taleforstålighed målt med letforståelige talord

Answer 54

4. Det er en tærskel målt i dB og et udtryk for 50 % taleforstålighed målt med letforståel ige talord

Question 55

Hvilket resultat vil Rinne og Webers test have med en 440Hz stemmegaffel, når hørelsen kan beskrives med dette audiogram?

• A) Rinne +/+ Weber lokaliseres i midtlinjen
• B) Rinne +/+ Weber går til højre
• C ) Rinne +/+ Weber går til venstre
• D) Rinne -/+ Weber går til højre
• E) Rinne +/- Weber går til venstre

Answer 55

A) Rinne +/+ Weber lokaliseres i midtlinjen

ved 440hz er der intet galt og derfor vil begge prøver være helt normale

Question 56

Hvilken udredning vil du foreslå til en patient du mistænker kan have vestibularis-schwannom på højre side?

• a. Patienten skal have en eksplorativ tympanotomi på det højre øre for at man kan finde årsagen til høretabet.
• b. Patienten skal henvises til en CT-scanning
• c. Patienten skal henvises til en MR-scanning
• d. Patienten skal have lavet supplerende høretests med oto-akustiske emissioner (DPOAE)
• e. Patienten behøver ikke udredning, da man ikke kan finde årsagen til det ensidige høretab.

Answer 56

c. Patienten skal henvises til en MR-scanning

Question 57

Tidligere: Hvilken udredning vil du foreslå til en patient du mistænker kan have vestibularis-schwannom på højre side? Svar: c. Patienten skal henvises til en MR-scanning.

Nu: Patientens usikkerhedsfornemmelse, når han vender sig hurtigt rundt, kan muligvis skyldes nedsat vestibulær funktion af det højre øre.

Med hvilken test kan man afgøre, om dette er tilfældet?

• a. Rykvis forsinket korrigerende øjenbevægelse ved hurtig bevægelse af hovedet mod højre
• b. Nystagmus ved fisteltest på højre side
• c. Dix-hall-pikes test udløser nytagmus ved test på højre side
• d. Dix-hall-pikes test udløser nytagmus ved test på venstre side
• e. Head-shake test udløser vertikalt slående nystagmus

Answer 57

a. Rykvis forsinket korrigerende øjenbevægelse ved hurtig bevægelse af hovedet mod højre

Question 58

En 68-årig mand henvender sig til vagtlægen med pludseligt høretab og tinnitus samt kraftig gyratorisk svimmelhed med kvalme og opkastninger. Svimmelheden og høretabet er uændret igennem det første døgn. Patienten er normalt sund og rask og har ikke tidligere fejlet noget lignende. Han indlægges akut på fælles akutmodtagelse og den efterfølgende dag laves dette audiogram hos øre-næse-hals lægerne på hospitalet.

Hvilken diagnose er mest sandsynlig på baggrund af audiogrammet i kombination med anamnesen?

• a. Mb. Méniére på højre øre
• b. Sudden deafness på venstre øre
• c. Mb. Méniére på venstre øre
• d. Sudden deafness på højre øre
• e. Arveligt høretab

Answer 58

b. Sudden deafness på venstre øre

Question 59

En 68-årig mand henvender sig til vagtlægen med pludseligt høretab og tinnitus samt kraftig gyratorisk svimmelhed med kvalme og opkastninger. Svimmelheden og høretabet er uændret igennem det første døgn. Patienten er normalt sund og rask og har ikke tidligere fejlet noget lignende. Han indlægges akut på fælles akutmodtagelse og den efterfølgende dag laves dette audiogram hos øre-næse-hals lægerne på hospitalet.

Der konstateres også et høretab på højre øre.

Hvad er den mest sandsynlige forklaring på høretærsklerne på højre side?

• a. Presbyacusis
• b. Støjbetinget høretab
• c. Otosclerose
• d. Infektionsbetinget høretab
• e. Ototoxisk høretab

Answer 59

a. Presbyacusis

Question 60

En 68-årig mand henvender sig til vagtlægen med pludseligt høretab og tinnitus samt kraftig gyratorisk svimmelhed med kvalme og opkastninger. Svimmelheden og høretabet er uændret igennem det første døgn. Patienten er normalt sund og rask og har ikke tidligere fejlet noget lignende. Han indlægges akut på fælles akutmodtagelse og den efterfølgende dag laves dette audiogram hos øre-næse-hals lægerne på hospitalet.

• Der konstateres også et høretab på højre øre.*
• Hvad er den mest sandsynlige forklaring på høretærsklerne på højre side? Svar: a. Presbyacusis*

Reservelægen vælger at bruge en stemmegaffel. Hvilket fund bekræfter ovenstående audiogram?

• a. Rinne positiv på begge ører og Weber i midtlinjen.
• b. Rinne positiv på højre øre, men negativ på venstre øre. Weber går til venstre.
• c. Rinne positiv på højre øre, men negativ på venstre øre. Weber går til højre.
• d. Rinne negativ på højre øre og positiv på venstre øre. Weber i midtlinjen.
• e. Rinne negativ på begge ører. Weber i midtlinjen.

Answer 60

c. Rinne positiv på højre øre, men negativ på venstre øre. Weber går til højre.

Question 61

Hvorfor kan nystagmus tydeligere ses bag Bartels brille?

• a. Bartels brille gør at patientens mere svimmelhed forværres.
• b. Bartels brille gør at patientens syn forbedres, og derfor kan man også lettere se nystagmus.
• c. Bartels brille hindrer patienten i at se tydeligt, og dermed kan han ikke fiksere øjnene.
• d. Bartels brille sænker hastigheden af nystagmus, så det lettere kan observeres.
• e. Bartels brille sænker nystagmus amplituden for at den lettere kan ses.

Answer 61

c. Bartels brille hindrer patienten i at se tydeligt, og dermed kan han ikke fiksere øjnene.

Question 62

En 68-årig mand henvender sig til vagtlægen med pludseligt høretab og tinnitus samt kraftig gyratorisk svimmelhed med kvalme og opkastninger. Svimmelheden og høretabet er uændret igennem det første døgn. Patienten er normalt sund og rask og har ikke tidligere fejlet noget lignende. Han indlægges akut på fælles akutmodtagelse og den efterfølgende dag laves dette audiogram hos øre-næse-hals lægerne på hospitalet.

• Der konstateres også et høretab på højre øre.*
• -Hvad er den mest sandsynlige forklaring på høretærsklerne på højre side? Svar: a. Presbyacusis*
• -Reservelægen vælger at bruge en stemmegaffel. Hvilket fund bekræfter ovenstående audiogram? Svar: c. Rinne positiv på højre øre, men negativ på venstre øre. Weber går til højre.*

Som anført har den 68-årige mand kraftig gyratorisk svimmelhed og den opmærksomme læge i KBU på FAM observerer, at patienten har spontan nystagmus. Når man sætter Bartels brille på er nystagmus endnu tydligere.

Vil et almindeligt konventionelt høreapparat til venstre øre kunne bedre patientens hørelse på øret?

• a. Ja, men kun ved kommunikation på tomandshånd
• b. Ja, det vil generelt kunne hjælpe.
• c. Ja, det vil hjælpe specielt når der er støj omkring patienten.
• d. Ja, det vil hjælpe når der er helt ro omkring patienten.
• e. Nej det vil ikke hjælpe.

Answer 62

e. Nej det vil ikke hjælpe.

Question 63

Lille Sebastian er født for 1 uge siden og skal nu have undersøgt hørelsen.

Hvordan kan man vurdere om et spædbarn har høresans?

1. Otoakustiske emissioner
2. Der undersøges med en tone audiometri
3. Der undersøges med en “lege” audiometri
4. Man kan anvende Boel-prøven
5. Der foretages en MR-scanning af hørenerven

Answer 63

1. Otoakustiske emissioner

Question 64

Lille Sebastian er født for 1 uge siden og skal nu have undersøgt hørelsen.

Hvordan kan man vurdere om et spædbarn har høresans? Svar: 1. Otoakustiske emissioner

Heldigvis kunne man måle otoakustiske emissioner, så hans mor er glad. Alligevel går hun til læge med Sebastian, da han er 2 år gammel, for han siger ikke så meget, som hans ældre søskende gjorde i den alder. Sebastian har det ellers godt og har hverken smerter eller feber.

Hvilken lidelse er hyppigst årsag til hørenedsættelse hos børn i denne alder?

1. Et genetisk betinget høretab
2. Et støj betinget høretab
3. Sekretorisk otit
4. Ekstern otit
5. Meningitis

Answer 64

3. Sekretorisk otit

Question 65

Lille Sebastian er født for 1 uge siden og skal nu have undersøgt hørelsen.

Hvordan kan man vurdere om et spædbarn har høresans? Svar: 1. Otoakustiske emissioner

Heldigvis kunne man måle otoakustiske emissioner, så hans mor er glad. Alligevel går hun til læge med Sebastian, da han er 2 år gammel, for han siger ikke så meget, som hans ældre søskende gjorde i den alder. Sebastian har det ellers godt og har hverken smerter eller feber.

Hvilken lidelse er hyppigst årsag til hørenedsættelse hos børn i denne alder? Svar 3. Sekretorisk otit

Hvordan skal tympanometrien se ud, hvis Sebastian har sekret i mellemøret?

1. Tympanometrikurven viser lavt tryk.
2. Tympanometrikurven er flad.
3. Tympanometrikurven er med høj compliance.
4. Tympanometrikurven viser højt tryk.
5. Tympanometrikurven viser lav eftergivelighed.

Answer 65

2. Tympanometrikurven er flad.

Question 66

Lille Sebastian er født for 1 uge siden og skal nu have undersøgt hørelsen.

Hvordan kan man vurdere om et spædbarn har høresans? Svar: 1. Otoakustiske emissioner

Heldigvis kunne man måle otoakustiske emissioner, så hans mor er glad. Alligevel går hun til læge med Sebastian, da han er 2 år gammel, for han siger ikke så meget, som hans ældre søskende gjorde i den alder. Sebastian har det ellers godt og har hverken smerter eller feber.

Hvilken lidelse er hyppigst årsag til hørenedsættelse hos børn i denne alder? Svar 3. Sekretorisk otit

Sebastians mor kommer tilbage til lægen med Sebastian 1 måned senere. Nu har Sebastian ondt i det højre øre og der kan ses rødme bag øret. Sebastian har en temperatur på 40.2 °C. Når man ser Sebastian forfra kan man se, at det højre øre stritter lidt mere end det venstre øre. Otoskopien viser, at der er en rød trommehinde på højre side.

Hvilken sygdom mistænkes nu?

1. Influenza
2. Kronisk otitis media
3. Akut mastoiditis
4. Otitis eksterna
5. Meningitis

Answer 66

3. Akut mastoiditis

Question 67

En 25-årig kvinde har haft højresidigt øreflåd i perioder i flere år. Gennem 5 timer stigende temperatur til 39.8°C, kraftige øresmerter i højre øre, har kvalme og har haft opkastninger og klager over hovedpine. Ægtefællen ringer til egen læge og fortæller at hun kun vil ligge i sengen, og hun finder lys og lyde meget ubehagelige og virker lidt uklar.

Hvad er den mest sandsynlige diagnose?

1. Meningitis otogenica
2. Labyrintfistel
3. Influenza
4. Otitis eksterna
5. Kronisk otitis media

Answer 67

1. Meningitis otogenica

Question 68

En 25-årig kvinde har haft højresidigt øreflåd i perioder i flere år. Gennem 5 timer stigende temperatur til 39.8°C, kraftige øresmerter i højre øre, har kvalme og har haft opkastninger og klager over hovedpine. Ægtefællen ringer til egen læge og fortæller at hun kun vil ligge i sengen, og hun finder lys og lyde meget ubehagelige og virker lidt uklar.

Hvad er den mest sandsynlige diagnose? Svar: Meningitis otogenica

Hvad er mest relevant at få undersøgt når den akutte fase er overstået?

1. Høreprøve for at afgøre om hørelsen er blevet påvirket
2. Otomikroskopi for at undersøge om der stadig er øreflåd
3. Tympanometri for at afsløre om der stadig er væske i mellemøret
4. Blodprøve for at vurdere om CRP stadig er forhøjet
5. CT-scanning for at vurdere om temporallappen er afficeret.

Answer 68

1. Høreprøve for at afgøre om hørelsen er blevet påvirket

Question 69

En 45-årig kvinde henvender sig med smerter i højre øre efter badeferie i Rumænien. Har tidligere haft let eksem, som ikke har været behandlingskrævende. Har haft let forhøjet temperatur. Ingen otit anamnese. Objektiv undersøgelse viser tragusømhed.

Hvad er det patienten sandsynligvis fejler?

1. Sekretorisk otitis media
2. Ekstern otit
3. Akut otitis media
4. Obstruerende cerumen
5. Labyrintitis

Answer 69

2. Ekstern otit

Question 70

En 45-årig kvinde henvender sig med smerter i højre øre efter badeferie i Rumænien. Har tidligere haft let eksem, som ikke har været behandlingskrævende. Har haft let forhøjet temperatur. Ingen otit anamnese. Objektiv undersøgelse viser tragusømhed.

Hvad er det patienten sandsynligvis fejler? Svar: Ekstern otit

Du mistænker ud fra anamnesen, at hun har ekstern otit.

Hvad er den mest relevante undersøgelse for at stille diagnosen?

1. Stemmegaffel undersøgelse
2. Audiometri
3. Otoskopi
4. Hviskestemmeprøve
5. Tympanometri

Answer 70

3. Otoskopi

Question 71

24-årig mand som for 3 måneder siden er faldet ned fra en stige og pådrog sig et hovedtraume henvender sig hos egen læge. Var kortvarig indlagt med commotio cerebri. Har bemærket, at hørelsen på venstre øre er nedsat siden ulykken og har fået tinnitus. Har ikke være svimmel eller haft kvalme. Otoskopien er normal.

Hvad er den mest sandsynlige årsag til generne?

1. Okkluderende fremmedlegeme i øregangen
2. Barotraume grundet fald fra højde
3. Ossikelluksation
4. Trommehindeperforation
5. Hæmatotympanon

Answer 71

3. Ossikelluksation
   osikel: øreknogler

Question 72

24-årig mand som for 3 måneder siden er faldet ned fra en stige og pådrog sig et hovedtraume henvender sig hos egen læge. Var kortvarig indlagt med commotio cerebri. Har bemærket, at hørelsen på venstre øre er nedsat siden ulykken og har fået tinnitus. Har ikke være svimmel eller haft kvalme. Otoskopien er normal.

Hvad er den mest sandsynlige årsag til generne? Svar. Ossikelluksation

Du mistænker altså ossikelluksation. Patienten får lavet en høreprøve. Blå farve = venstre øre.

Hvilken behandling vil du med baggrund i symptomerne, høreprøven og mistanken om luksation foreslå patienten?

1. Ingen
2. Eksplorativ tympanotomi
3. Høreapparat
4. Paracentese
5. Tinnitus masker

Answer 72

2. Eksplorativ tympanotomi

Question 73

24-årig mand som for 3 måneder siden er faldet ned fra en stige og pådrog sig et hovedtraume henvender sig hos egen læge. Var kortvarig indlagt med commotio cerebri. Har bemærket, at hørelsen på venstre øre er nedsat siden ulykken og har fået tinnitus. Har ikke være svimmel eller haft kvalme. Otoskopien er normal.

Hvad er den mest sandsynlige årsag til generne? Svar. Ossikelluksation

Du mistænker altså ossikelluksation. Patienten får lavet en høreprøve. Blå farve = venstre øre.

Hvilken behandling vil du med baggrund i symptomerne, høreprøven og mistanken om luksation foreslå patienten? Svar: Eksplorativ tympanotomi

Hvilket udsagn om høreprøven er mest korrekt?

1. Han forstår mere end 90% af prøveord læst op for venstre øre
2. Man kan ikke måle ipsilateral stapediusrefleks ved lyd i højre øre
3. Hørelsen er bedre på venstre øre end højre øre ved 250 Hz
4. Luftledningen er bedre end benledningen på venstre øre
5. På venstre øre er benledning bedst ved 2000 Hz

Answer 73

1. Han forstår mere end 90% af prøveord læst op for venstre øre

Question 74

35-årig mand henvender sig med nyopstået lammelse i hele venstre ansigtshalvdel. Fraset lette smerter i øreregionen har der ikke været andre ledsagende symptomer.

Hvad er den hyppigste årsag til paresen?

1. Varicella Zoster virus
2. Herpes simplex virus
3. Idiopatisk (Bells parese)
4. Borrelia
5. Parotis tumorer

Answer 74

3. Idiopatisk (Bells parese)

Question 75

35-årig mand henvender sig med nyopstået lammelse i hele venstre ansigtshalvdel. Fraset lette smerter i øreregionen har der ikke været andre ledsagende symptomer.

Hvad er den hyppigste årsag til paresen? Svar: Idiopatisk (Bells parese)

Din patient med perifer facialisparese er skovarbejder. Han har ikke problemer med ørerne eller hørelsen.

Hvilken af disse undersøgelser er mest relevant?

1. Antistofmåling for borrelia
2. Lumbal punktur
3. CT-scanning
4. Otomikroskopi
5. MR-scanning

Answer 75

2. Lumbal punktur

Question 76

35-årig mand henvender sig med nyopstået lammelse i hele venstre ansigtshalvdel. Fraset lette smerter i øreregionen har der ikke været andre ledsagende symptomer.

Hvad er den hyppigste årsag til paresen? Svar: Idiopatisk (Bells parese)

Din patient med perifer facialisparese er skovarbejder. Han har ikke problemer med ørerne eller hørelsen.

Hvilken af disse undersøgelser er mest relevant? Svar: Lumbal punktur

Resultatet af undersøgelserne og sygehistorien får dig til at konkludere at patienten har Bells parese.

Hvilken behandling vil du give patienten?

1. Antibiotika
2. Antival behandling
3. Langvarig steroid behandling (1 måned) og langsom udtrapning (1 måned)
4. Kortvarig steroidbehandling (10 dage) uden udtrapning
5. En kombination af antibiotika og steriod

Answer 76

4. Kortvarig steroidbehandling (10 dage) uden udtrapning

Question 77

En tidligere øre-rask 38-årig mand ringer til egen læge. Har i 2 dage haft aflukningsfornemmelse af højre øre, ikke smerter eller øreflåd. Temperatur: 37.0 °C. Intet traume i sygehistorien. Weber lateraliseres til højre.

Hvad er den mest sandsynlige diagnose?

1. Øregangscancer
2. Otitis externa
3. Sudden deafness
4. Cerumenprop
5. Øregangskolesteatom

Answer 77

4. Cerumenprop

ørevoks

Question 78

En tidligere øre-rask 38-årig mand ringer til egen læge. Har i 2 dage haft aflukningsfornemmelse af højre øre, ikke smerter eller øreflåd. Temperatur: 37.0 °C. Intet traume i sygehistorien. Weber lateraliseres til højre.

Hvad er den mest sandsynlige diagnose? Svar: Cerumenprop

Der ses lige efter fjernelse af okkluderende cerumen (ved hjælp af skylning) en del blødning fra øregangen/trommehinden. Desuden klager patienten over, at der nu, efter skyldningen, pludselig er opstået kraftige smerter i øret, hørenedsættelse og tinnitus.

Hvad er den mest relevante behandling af patienten nu?

1. Ingen behandling
2. Øregangsskyldninger dagligt
3. Paracentese
4. Detumescerende næsedråber i 5 dage
5. Steroid peroralt

Answer 78

1. Ingen behandling

Question 79

En tidligere øre-rask 38-årig mand ringer til egen læge. Har i 2 dage haft aflukningsfornemmelse af højre øre, ikke smerter eller øreflåd. Temperatur: 37.0 °C. Intet traume i sygehistorien. Weber lateraliseres til højre.

Hvad er den mest sandsynlige diagnose? Svar: Cerumenprop

Der ses lige efter fjernelse af okkluderende cerumen (ved hjælp af skylning) en del blødning fra øregangen/trommehinden. Desuden klager patienten over, at der nu, efter skyldningen, pludselig er opstået kraftige smerter i øret, hørenedsættelse og tinnitus.

Hvad er den mest relevante behandling af patienten nu? Svar: Ingen behandling

Patienten blev akut henvist til praktiserende ørelæge, der fandt traumatisk trommehindeperforation og store øregangs eksostoser. Ved kontral efter 3 måneder var trommehinden ophelet og hørelsen normaliseret.

Hvad er den mest relevante behandling, hvis patienten fremover fortsat klager over periodisk aflukning af øregangen samt periodisk hørenedsættelse?

1. Langvarig behandling med antibiotikaholdige øredråber
2. Daglig rensning af øregangen med vatpind
3. Kirurgisk fjernelse af øregangsknuder
4. Daglig skyldning af øregangen med håndbruser
5. Myringoplastik

Answer 79

3. Kirurgisk fjernelse af øregangsknuder

Question 80

En 7-årig dreng undersøges fordi forældrene mistænker, at han har hørenedsættelse. Temp: 37.0 °C. Intet traume i sygehistorien, men han har haft mange mellemørebetændelse op til 4-årsalderen og han havde dræn i trommehinderne som 2-årig. Weber lateraliseres til venstre. Rinne er positiv på højre og negativ på venstre øre. Tympanometri viser undertryk på -200 mmH2O på højre side og flad kurve på venstre side.

Hvad er den mest sandsynlige diagnose ud af nedenstående muligheder?

1. Ossikelluksation på højre øre
2. Trommehindeperforation på venstre øre
3. Sekretorisk otitis media på højre øre
4. Okkluderende cerumenprop på højre side
5. Kronisk otitis media på højre øre

Answer 80

2. Trommehindeperforation på venstre øre

Question 81

En 7-årig dreng undersøges fordi forældrene mistænker, at han har hørenedsættelse. Temp: 37.0 °C. Intet traume i sygehistorien, men han har haft mange mellemørebetændelse op til 4-årsalderen og han havde dræn i trommehinderne som 2-årig. Weber lateraliseres til venstre. Rinne er positiv på højre og negativ på venstre øre. Tympanometri viser undertryk på -200 mmH2O på højre side og flad kurve på venstre side.

Hvad er den mest sandsynlige diagnose ud af nedenstående muligheder? Svar: Trommehindeperforation på venstre øre

I perioder flyder det fra venstre øre. Der diagnosticeres en trommehindeperforation på venstre side.

Hvad er den mest relevante behandling af ovennævnte patient?

1. Fire ugers behandling med antibiotikaholdige øredråber
2. Øregangsskyldninger dagligt
3. Myringoplastik
4. Detumescerende næsedråber i 5 dage
5. Høreapparat

Answer 81

3. Myringoplastik

lukning af trommehindeperfloration

Question 82

En 7-årig dreng undersøges fordi forældrene mistænker, at han har hørenedsættelse. Temp: 37.0 °C. Intet traume i sygehistorien, men han har haft mange mellemørebetændelse op til 4-årsalderen og han havde dræn i trommehinderne som 2-årig. Weber lateraliseres til venstre. Rinne er positiv på højre og negativ på venstre øre. Tympanometri viser undertryk på -200 mmH2O på højre side og flad kurve på venstre side.

Hvad er den mest sandsynlige diagnose ud af nedenstående muligheder? Svar: Trommehindeperforation på venstre øre

I perioder flyder det fra venstre øre. Der diagnosticeres en trommehindeperforation på venstre side.

Hvad er den mest relevante behandling af ovennævnte patient? Svar: Myringoplastik.

Drengen blev henvist til praktiserende ørelæge. Efter 3 måneder med observation var trommehinden på venstre side ophelet. Høreprøve viser derefter air-bone-gap på 60 dB på venstre øre og tympanometri viser nu undertryk på -50 mmH2O på begge sider.

Hvad er den mest relevante behandling af venstre øre nu?

1. Langvarig behandling med antibiotikaholdige øredråber
2. Eksploration af mellemøret
3. Adenotomi
4. Daglig skyldning af øregangen med håndbruser
5. Myringoplastik

Answer 82

2. Eksploration af mellemøret

Question 83

En 55-årig rask mand henvender sig til egen læge, da hans hustru klager over, at han skruer op for fjernsynet, og at han ikke altid hører, hvad hun siger. Han klager også over bilateral tinnitus. Han har arbejdet som tømrer i 30 år og arbejder fortsat. Er eller sund og rask og tager ingen medicin.

Hviskestemmeprøve klares uden de store problemer i ro. Rinne +/+ og Weber i midtlinjen.

Otoskopi er normalt.

Hvilken yderligere undersøgelse er mest relevant?

1. Kalorisk prøve
2. Tympanometri
3. Audiometri
4. CT-scanning
5. MR-scanning

Answer 83

3. Audiometri

Question 84

En 55-årig rask mand henvender sig til egen læge, da hans hustru klager over, at han skruer op for fjernsynet, og at han ikke altid hører, hvad hun siger. Han klager også over bilateral tinnitus. Han har arbejdet som tømrer i 30 år og arbejder fortsat. Er eller sund og rask og tager ingen medicin.

Hviskestemmeprøve klares uden de store problemer i ro. Rinne +/+ og Weber i midtlinjen.

Otoskopi er normalt.

Hvilken yderligere undersøgelse er mest relevant? Svar: Audiometri

Nogle måneder senere får han undersøgt hørelsen ved privat praktiserende ørelæge. Denne finder ingen trommehindeforandringer og høretærsklen er mellem 0-20 dB HL for de dybe toner og mellem tonerne i området (0-2000 Hz), mens der findes høretærskler på niveauet 35-50 dB HL for diskanttonerne (3000-6000 Hz). Den højeste diskanttone (8000 Hz) høres næsten normalt med en høretærskel på 25 dB HL. Der ses ikke air-bone-gap.

Hvad er den mest sandsynlige diagnose?

1. Presbyacusis
2. Støjbetinget høretab
3. Sudden deafness
4. Otosklerose
5. Kronisk otitis media

Answer 84

2. Støjbetinget høretab

Question 85

En 55-årig rask mand henvender sig til egen læge, da hans hustru klager over, at han skruer op for fjernsynet, og at han ikke altid hører, hvad hun siger. Han klager også over bilateral tinnitus. Han har arbejdet som tømrer i 30 år og arbejder fortsat. Er eller sund og rask og tager ingen medicin.

Hviskestemmeprøve klares uden de store problemer i ro. Rinne +/+ og Weber i midtlinjen.

Otoskopi er normalt.

Hvilken yderligere undersøgelse er mest relevant? Svar: Audiometri

Nogle måneder senere får han undersøgt hørelsen ved privat praktiserende ørelæge. Denne finder ingen trommehindeforandringer og høretærsklen er mellem 0-20 dB HL for de dybe toner og mellem tonerne i området (0-2000 Hz), mens der findes høretærskler på niveauet 35-50 dB HL for diskanttonerne (3000-6000 Hz). Den højeste diskanttone (8000 Hz) høres næsten normalt med en høretærskel på 25 dB HL. Der ses ikke air-bone-gap.

Hvad er den mest sandsynlige diagnose? Svar: Støjbetinget høretab.

Ørelægen spørger nærmere ind til tømrerens arbejde. Det viser sig, at der nærmest dagligt har været en udsættelse for kraftig støj på hans arbejdsplads, hvor han hyppigt har anvendt vinkelsliber, rundsav, afretter mm. Han har dog for det meste anvendt høreværn. Ørelægen har mistanke til at hørenedsættelsen kan skyldes tømrerens arbejde.

Hvad skal ørelægen gøre?

1. Bede patienten om at anmelde høretabet til hans ulykkesforsikring
2. Anmelde høretabet som en arbejdsulykke til arbejdsskadestyrelsen
3. Anmelde høretabet som en en erhvervssygdom til arbejdsskadestyrelsen
4. Intet; anmeldelsespligten påhviler arbejdsgiveren, ikke lægen.
5. Intet; hørenedsættelsen er for lille til at den skal anmeldes

Answer 85

3. Anmelde høretabet som en en erhvervssygdom til arbejdsskadestyrelsen

Question 86

En 68-årig kvinde indlægges med pludseligt opstået svimmelhed, der er debuteret for 2 timer siden. Hun har kvalme og der har været en enkelt opkastning, men ingen hovedpine.

Ved undersøgelsen konstateres spontan nystagmus mod venstre bag Bartels brille, når patienten ser lige frem. Nystagmus er horisontal- rotatorisk med stor frekvens og lille amplitude og den er tilstede hele tiden. Impulstesten er positiv, når hovedet drejes mod højre. Der er ingen subjektiv fornemmelse af hørenedsættelse eller øresymptomer eller kranienerveudfald i øvrigt.

Hvad fejler patienten sandsynligvis?

1. Neuritis vestibularis
2. Posterior buegangs canalolithiasis ( BPPV)
3. Morbus meniere
4. Vestibularis schwannom
5. Cerebellart infarkt

Answer 86

1. Neuritis vestibularis

Question 87

En 68-årig kvinde indlægges med pludseligt opstået svimmelhed, der er debuteret for 2 timer siden. Hun har kvalme og der har været en enkelt opkastning, men ingen hovedpine.

Ved undersøgelsen konstateres spontan nystagmus mod venstre bag Bartels brille, når patienten ser lige frem. Nystagmus er horisontal- rotatorisk med stor frekvens og lille amplitude og den er tilstede hele tiden. Impulstesten er positiv, når hovedet drejes mod højre. Der er ingen subjektiv fornemmelse af hørenedsættelse eller øresymptomer eller kranienerveudfald i øvrigt.

Hvad fejler patienten sandsynligvis? Svar: Neuritis vestibularis

Hvad er den mest relevante behandlingaf patienten?

1. Epleys manøvre
2. Anbefaling om fysisk aktivitet og kur med binyrebarkhormon
3. Sengeleje i 1 uge
4. Antiviral behandling
5. Antihistaminer i 2 uger

Answer 87

2. Anbefaling om fysisk aktivitet og kur med binyrebarkhormon

Question 88

En 68-årig kvinde indlægges med pludseligt opstået svimmelhed, der er debuteret for 2 timer siden. Hun har kvalme og der har været en enkelt opkastning, men ingen hovedpine.

Ved undersøgelsen konstateres spontan nystagmus mod venstre bag Bartels brille, når patienten ser lige frem. Nystagmus er horisontal- rotatorisk med stor frekvens og lille amplitude og den er tilstede hele tiden. Impulstesten er positiv, når hovedet drejes mod højre. Der er ingen subjektiv fornemmelse af hørenedsættelse eller øresymptomer eller kranienerveudfald i øvrigt.

• Hvad fejler patienten sandsynligvis? Svar: Neuritis vestibularis*
• Hvad er den mest relevante behandlingaf patienten? Svar: Anbefaling om fysisk aktivitet og kur med binyrebarkhormon*

Ny info: Ovenstående patient får dagen efter lavet en høreprøve. Det viser sig, at der alligevel er et lille høretab på højre side. Asymmetrien er på 35 dB, men kun i frekve nso mrådet 3000-8000 Hz.

Hvad gør du?

1. Foretager ikke yderligere undersøgelser, da det er et ubetydeligt høretab, som ikke giver symptomer.
2. Henviser til MR-scanning.
3. Henviser til CT-scanning.
4. Henviser til kalorisk prøve.
5. Henviser til blodprøvescreening

Answer 88

2. Henviser til MR-scanning.

Question 89

En 68-årig kvinde indlægges med pludseligt opstået svimmelhed, der er debuteret for 2 timer siden. Hun har kvalme og der har været en enkelt opkastning, men ingen hovedpine.

Ved undersøgelsen konstateres spontan nystagmus mod venstre bag Bartels brille, når patienten ser lige frem. Nystagmus er horisontal- rotatorisk med stor frekvens og lille amplitude og den er tilstede hele tiden. Impulstesten er positiv, når hovedet drejes mod højre. Der er ingen subjektiv fornemmelse af hørenedsættelse eller øresymptomer eller kranienerveudfald i øvrigt.

• Hvad fejler patienten sandsynligvis? Svar: Neuritis vestibularis*
• Hvad er den mest relevante behandlingaf patienten? Svar: Anbefaling om fysisk aktivitet og kur med binyrebarkhormon*

Ny info: Ovenstående patient får dagen efter lavet en høreprøve. Det viser sig, at der alligevel er et lille høretab på højre side. Asymmetrien er på 35 dB, men kun i frekve nso mrådet 3000-8000 Hz.

Hvad gør du? Svar: Henviser til MR-scanning.

MR-scanningen viste normale fund i den cerebellopontine vinkel på begge sider. To år senere bliver patienten indlagt igen under et lignende sygdomsbillede. Denne gang observerede patienten, at der opstod en “osteklokkefornemmelse” i øret umiddelbart inden svimmelheden startede. Patienten fik herefter tinnitus og havde en klar fornemmelse af at hørelsen var dårlig specielt under anfaldet. Svimmelhedsanfaldet denne gang varede dog kun 4 timer, men hun har en fornemmelse af, at hørelsen på det venstre øre ikke er helt god. Audiometri bekræfter patientens mistanke og viser en bashørenedsættelse på venstre øre. Rinne er postitiv på både venstre og højre øre og Weber lateraliseres mod højre øre. Patienten er i øvrigt neurologisk intakt.

Hvilken diagnose mistænkes nu?

1. Akut otitis media på venstre øre
2. Vestibularis-Schwannom på venstre øre
3. Apoplexia cerebri
4. Morbus Méniére på venstre øre
5. Posterior buegangs canalolithiasis (BPPV)

Answer 89

4. Morbus Méniére på venstre øre

Question 90

En 68-årig kvinde indlægges med pludseligt opstået svimmelhed, der er debuteret for 2 timer siden. Hun har kvalme og der har været en enkelt opkastning, men ingen hovedpine.

Ved undersøgelsen konstateres spontan nystagmus mod venstre bag Bartels brille, når patienten ser lige frem. Nystagmus er horisontal- rotatorisk med stor frekvens og lille amplitude og den er tilstede hele tiden. Impulstesten er positiv, når hovedet drejes mod højre. Der er ingen subjektiv fornemmelse af hørenedsættelse eller øresymptomer eller kranienerveudfald i øvrigt.

• Hvad fejler patienten sandsynligvis? Svar: Neuritis vestibularis*
• Hvad er den mest relevante behandlingaf patienten? Svar: Anbefaling om fysisk aktivitet og kur med binyrebarkhormon*

Ny info: Ovenstående patient får dagen efter lavet en høreprøve. Det viser sig, at der alligevel er et lille høretab på højre side. Asymmetrien er på 35 dB, men kun i frekve nso mrådet 3000-8000 Hz.

Hvad gør du? Svar: Henviser til MR-scanning.

MR-scanningen viste normale fund i den cerebellopontine vinkel på begge sider. To år senere bliver patienten indlagt igen under et lignende sygdomsbillede. Denne gang observerede patienten, at der opstod en “osteklokkefornemmelse” i øret umiddelbart inden svimmelheden startede. Patienten fik herefter tinnitus og havde en klar fornemmelse af at hørelsen var dårlig specielt under anfaldet. Svimmelhedsanfaldet denne gang varede dog kun 4 timer, men hun har en fornemmelse af, at hørelsen på det venstre øre ikke er helt god. Audiometri bekræfter patientens mistanke og viser en bashørenedsættelse på venstre øre. Rinne er postitiv på både venstre og højre øre og Weber lateraliseres mod højre øre. Patienten er i øvrigt neurologisk intakt.

Hvilken diagnose mistænkes nu? Svar: Morbus Méniére på venstre øre.

Uheldigvis får patienten et voldsomt svimmelhedsanfald under indlæggelsen, hvilket resulterer i at hun falder, da hun er på vej til forhallen. Hun slår hovedet og er ukontaktbar i få minutter. Bag venstre øre over processus mastoideus kan man se en blåmisfarvning. Hørelsen er nu helt væk på det venstre øre. Weber lateraliseres til højre. Rinne er nu negativ på venstre øre men positiv på højre. Desuden kan man se at venstre trommehinde er blåmisfarvet, men intakt. Der er fortsat nystagmus, der viser sig som spontant nystagmus mod højre.

Hvilken diagnose mistænker du?

1. Et anfald af Mb. Méniére
2. Et anfald af neuritis vestibularis
3. Subaraknoidal blødning
4. En basis cranii fraktur, der involverer os temporale
5. Ossikelluksation, hvor der er ophævet forbindelse imellem mellemøreknoglerne

Answer 90

4. En basis cranii fraktur, der involverer os temporale

Question 91

Nedenstående audiogram er fra en 70-årig kvinde med progedierende hørenedsættelse.

Hvilket udsagn vedrørende hendes højre øre er mest korrekt?

1. Hun har konduktiv hørenedsættelse
2. Hun har sensorineural hørenedsættelse
3. Hun har retrocochleær hørenedsættelse
4. Hun har kombineret hørenedsættelse
5. Hun har meget dårlig skelneevne

Answer 91

2. Hun har sensorineural hørenedsættelse

DS-grænsen sættes ved 92%

Question 92

Nedenstående audiogram er fra en 70-årig kvinde med progedierende hørenedsættelse.

Hvilket udsagn vedrørende hendes højre øre er mest korrekt? Svar: Hun har sensorineural hørenedsættelse

Hvad er den bedste behandling af hendes hørenedsættelse?

1. Et knogleforankret høreapparat
2. En myringoplastik (operation af hul i trommehinden)
3. Et almindeligt høreapparat
4. Cerumenfjernelse
5. En stapedotomi
   6.

Answer 92

3. Et almindeligt høreapparat

Question 93

En 70-årig mand søger egen læge fordi han har fået tiltagende problemer med at høre i omgivelser med baggrundsstøj f. eks. når han er til familiefest. Han klager desuden over tinnitus. Han skruer højere op for sit TV, end omgivelserne bryder sig om. Problemet har stået på igennem flere år, men først nu får han taget sig sammen til at blive undersøgt.

Han får lavet nedenstående audiogram ved en øre-næse-hals læge (rød = højre og blå = venstre øre)

Hvilken diagnose giver audiogrammet i kombination med anamnesen mistanke om?

• a. Mb. Méniére
• b. Støjbetinget høretab
• c. Presbyacusis
• d. Vestibulært Schwannom
• e. Otosclerose

Answer 93

c. Presbyacusis

Question 94

En 70-årig mand søger egen læge fordi han har fået tiltagende problemer med at høre i omgivelser med baggrundsstøj f. eks. når han er til familiefest. Han klager desuden over tinnitus. Han skruer højere op for sit TV, end omgivelserne bryder sig om. Problemet har stået på igennem flere år, men først nu får han taget sig sammen til at blive undersøgt.

Han får lavet nedenstående audiogram ved en øre-næse-hals læge (rød = højre og blå = venstre øre)

Hvilken diagnose giver audiogrammet i kombination med anamnesen mistanke om? Svar: Presbyacusis

Hvordan beskrives ovenstående audiogram bedst?

• a. Symmetrisk konduktivt høretab
• b. Symmetrisk perceptivt høretab
• c. Blandet konduktiv og perceptivt høretab
• d. Asymmetrisk konduktivt høretav
• e. Asymmetrisk perceptivt høretab

Answer 94

b. Symmetrisk perceptivt høretab

Question 95

En 70-årig mand søger egen læge fordi han har fået tiltagende problemer med at høre i omgivelser med baggrundsstøj f. eks. når han er til familiefest. Han klager desuden over tinnitus. Han skruer højere op for sit TV, end omgivelserne bryder sig om. Problemet har stået på igennem flere år, men først nu får han taget sig sammen til at blive undersøgt.

Han får lavet nedenstående audiogram ved en øre-næse-hals læge (rød = højre og blå = venstre øre)

• Hvilken diagnose giver audiogrammet i kombination med anamnesen mistanke om? Svar: Presbyacusis*
• Hvordan beskrives ovenstående audiogram bedst? Svar: b. Symmetrisk perceptivt høretab*

Hvilken værdi er den korrekte for skelneevnen på det venstre øre?

• a. 25 dB
• b. 35 dB
• c. 92%
• d. 8%
• e. 88%

Answer 95

c. 92%

Question 96

En 70-årig mand søger egen læge fordi han har fået tiltagende problemer med at høre i omgivelser med baggrundsstøj f. eks. når han er til familiefest. Han klager desuden over tinnitus. Han skruer højere op for sit TV, end omgivelserne bryder sig om. Problemet har stået på igennem flere år, men først nu får han taget sig sammen til at blive undersøgt.

Han får lavet nedenstående audiogram ved en øre-næse-hals læge (rød = højre og blå = venstre øre)

• Hvilken diagnose giver audiogrammet i kombination med anamnesen mistanke om? Svar: Presbyacusis*
• Hvordan beskrives ovenstående audiogram bedst? Svar: b. Symmetrisk perceptivt høretab*
• Hvilken værdi er den korrekte for skelneevnen på det venstre øre? Svar: 92%*

Hvilket resultat af stemmegaffelprøven forventer du ved undersøgelse med stemmegaffel på 440 Hz?

• a. Rinne +/+ Weber lokaliseres i midtlinjen
• b. Rinne +/+ Weber går til højre
• c. Rinne +/+ Weber går til venstre
• d. Rinne -/+ Weber går til højre
• e. Rinne +/- Weber går til venstre

Answer 96

a. Rinne +/+ Weber lokaliseres i midtlinjen

Question 97

En 70-årig mand søger egen læge fordi han har fået tiltagende problemer med at høre i omgivelser med baggrundsstøj f. eks. når han er til familiefest. Han klager desuden over tinnitus. Han skruer højere op for sit TV, end omgivelserne bryder sig om. Problemet har stået på igennem flere år, men først nu får han taget sig sammen til at blive undersøgt.

Han får lavet nedenstående audiogram ved en øre-næse-hals læge (rød = højre og blå = venstre øre)

• Hvilken diagnose giver audiogrammet i kombination med anamnesen mistanke om? Svar: Presbyacusis*
• Hvordan beskrives ovenstående audiogram bedst? Svar: b. Symmetrisk perceptivt høretab*
• Hvilken værdi er den korrekte for skelneevnen på det venstre øre? Svar: 92%*
• Hvilket resultat af stemmegaffelprøven forventer du ved undersøgelse med stemmegaffel på 440 Hz? Svar: Rinne +/+ Weber lokaliseres i midtlinjen*

Hvilken behandling er den bedste for at forbedre høreevnen for patienten?

• a. Cochlear implant
• b. Benforankret høreapparat (BAHA)
• c. Otosklerose operation
• d. Høreapparat
• e. Ingen behandling, men rådgivning om høretaktik

Answer 97

d. Høreapparat

Question 98

En 70-årig mand søger egen læge fordi han har fået tiltagende problemer med at høre i omgivelser med baggrundsstøj f. eks. når han er til familiefest. Han klager desuden over tinnitus. Han skruer højere op for sit TV, end omgivelserne bryder sig om. Problemet har stået på igennem flere år, men først nu får han taget sig sammen til at blive undersøgt.

Han får lavet nedenstående audiogram ved en øre-næse-hals læge (rød = højre og blå = venstre øre)

• Hvilken diagnose giver audiogrammet i kombination med anamnesen mistanke om? Svar: Presbyacusis*
• Hvordan beskrives ovenstående audiogram bedst? Svar: b. Symmetrisk perceptivt høretab*
• Hvilken værdi er den korrekte for skelneevnen på det venstre øre? Svar: 92%*
• Hvilket resultat af stemmegaffelprøven forventer du ved undersøgelse med stemmegaffel på 440 Hz? Svar: Rinne +/+ Weber lokaliseres i midtlinjen*
• Hvilken behandling er den bedste for at forbedre høreevnen for patienten? Svar: Høreapparat*

Patienten fortæller, at han har været udsat for betydelige mængder støj for sit tidligere arbejde som værktøjsmager og du mistænker derfor at støj er en medvirkende årsag til hørenedsættelsen.

Ved hvilke frekvenser forventer du genrelt at en hørenedsættelse er mest udtalt ved en støjskade?

• a. Ved 4000 og 6000 Hz
• b. Ved 1000 og 2000 Hz
• c. Ved 8000 og 10000 Hz
• d. Ved 500 og 1000 Hz
• e. Ved 2000 og 4000 Hz

Answer 98

a. Ved 4000 og 6000 Hz

Question 99

En 51-årig sund og rask mand (har aldrig været indlagt) klager over gradvist tiltagende nedsat hørelse og tinnitus på det venstre øre. Der er problemer med at høre i omgivelser med baggrundsstøj. Han har desuden oplevet let nautisk svimmelhed. Der har ikke være noget hovedtraume. Han har ikke arbejdet i støjfyldte omgivelser og har ikke haft støjende fritidsinteresser. Har ikke været jæger eller soldat. Audiogrammet viser normal hørelse på højre side og et sensorineuralt høretab på venstre side (TC=50 dB). Skelneevnen er 50% på venstre øre og på 100% på højre.

Hvilken af nedenstående diagnoser mistænker du?

• a. Otosclerose på venstre øre
• b. Støjbetinget høretab på venstre øre
• c. Arveligt betinget høretab, der rammer det venstre øre
• d. Meningitis
• e. Vestibularis schwannom på venstre side

Answer 99

e. Vestibularis schwannom på venstre side

Question 100

En 51-årig sund og rask mand (har aldrig været indlagt) klager over gradvist tiltagende nedsat hørelse og tinnitus på det venstre øre. Der er problemer med at høre i omgivelser med baggrundsstøj. Han har desuden oplevet let nautisk svimmelhed. Der har ikke være noget hovedtraume. Han har ikke arbejdet i støjfyldte omgivelser og har ikke haft støjende fritidsinteresser. Har ikke været jæger eller soldat. Audiogrammet viser normal hørelse på højre side og et sensorineuralt høretab på venstre side (TC=50 dB). Skelneevnen er 50% på venstre øre og på 100% på højre.

Hvilken af nedenstående diagnoser mistænker du? Svar: Vestibularis schwannom på venstre side

Hvilken af disse undersøgelser er mest relevant for at afklare, om en patient kan have vestibularis schwannom?

• a. Oto-akustiske emissioner
• b. Tympanometri
• c. CT-scanning
• d. MR-scanning
• e. Der er ikke behov for yderligere udredning

Answer 100

d. MR-scanning

Question 101

En 51-årig sund og rask mand (har aldrig været indlagt) klager over gradvist tiltagende nedsat hørelse og tinnitus på det venstre øre. Der er problemer med at høre i omgivelser med baggrundsstøj. Han har desuden oplevet let nautisk svimmelhed. Der har ikke være noget hovedtraume. Han har ikke arbejdet i støjfyldte omgivelser og har ikke haft støjende fritidsinteresser. Har ikke været jæger eller soldat. Audiogrammet viser normal hørelse på højre side og et sensorineuralt høretab på venstre side (TC=50 dB). Skelneevnen er 50% på venstre øre og på 100% på højre.

• Hvilken af nedenstående diagnoser mistænker du? Svar: Vestibularis schwannom på venstre side*
• Hvilken af disse undersøgelser er mest relevant for at afklare, om en patient kan have vestibularis schwannom? Svar: MR-scanning*

Hvilken af disser nerver vil (ud over 8. hjernenerve) hyppigst blive påvirket ved vestibularis schwannom?

• a. N. abducens
• b. N. opticus
• c. N. facialis
• d. N. vagus
• e. N. hypoglossus

Answer 101

c. N. facialis
* (Da både CNVII og CNVIII har forløb i meatus acusticus internus)*

Question 102

En 32-årig mand henvender sig til vagtlægen med akut, spontant opstået, rotatorisk svimmelhed. Han er forkvalmet og kaster op. Ingen hørenedsættelse. Ingen forværring ved stillingsændringer af hovedet. Patienten er ikke bevidsthedspåvirket, har ikke smerter.

Hvilkenn undersøgelse er mest relevant for at vurdere, om der er tale om en ensidig perifer vestibulær læsion?

1. Impulstest
2. CT-scanning af bihulerne
3. Audiometri
4. Otoakustiske emissioner
5. Hjernestammeaudiometri

Answer 102

1. Impulstest

Question 103

En 32-årig mand henvender sig til vagtlægen med akut, spontant opstået, rotatorisk svimmelhed. Han er forkvalmet og kaster op. Ingen hørenedsættelse. Ingen forværring ved stillingsændringer af hovedet. Patienten er ikke bevidsthedspåvirket, har ikke smerter.

Hvilkenn undersøgelse er mest relevant for at vurdere, om der er tale om en ensidig perifer vestibulær læsion? Svar: Impulstest.

Patienten undersøges nærmere. Det viser sig, at han har spontan nystagmus mod højre. Hvad taler dette for?

1. Patienten har formentlig tindingebensbrud på højre side
2. Patienten har formentlig neuritis vestibularis på venstre side
3. Patienten har tegn på BPPV på højre side
4. Patienten har tegn på BPPV på venstre side
5. Patienten har formentlig vestibularis-schwannom på højre side

Answer 103

2. Patienten har formentlig neuritis vestibularis på venstre side

Question 104

En 32-årig mand henvender sig til vagtlægen med akut, spontant opstået, rotatorisk svimmelhed. Han er forkvalmet og kaster op. Ingen hørenedsættelse. Ingen forværring ved stillingsændringer af hovedet. Patienten er ikke bevidsthedspåvirket, har ikke smerter.

• Hvilkenn undersøgelse er mest relevant for at vurdere, om der er tale om en ensidig perifer vestibulær læsion? Svar: Impulstest.*
• Patienten undersøges nærmere. Det viser sig, at han har spontan nystagmus mod højre. Hvad taler dette for? Svar: Patienten har formentlig neuritis vestibularis på venstre side*

Din patient har en diskret perifer venstresidig facialisparese. Hvordan viser dette sig klinisk?

1. Patienten kan ikke føle noget i venstre side af ansigtet.
2. Patienten kan rynke panden, men kan ikke smile i venstre side.
3. Patienten kan ikke rynke panden i venstre side, men kan godt smile.
4. Patienten kan ikke rynke panden og kan ikke smile i venstre side af ansigtet.
5. Patienten kan ikke rynke panden og kan ikke smile i højre side af ansigtet.

Answer 104

4. Patienten kan ikke rynke panden og kan ikke smile i venstre side af ansigtet.

Question 105

En 32-årig mand henvender sig til vagtlægen med akut, spontant opstået, rotatorisk svimmelhed. Han er forkvalmet og kaster op. Ingen hørenedsættelse. Ingen forværring ved stillingsændringer af hovedet. Patienten er ikke bevidsthedspåvirket, har ikke smerter.

• Hvilkenn undersøgelse er mest relevant for at vurdere, om der er tale om en ensidig perifer vestibulær læsion? Svar: Impulstest.*
• Patienten undersøges nærmere. Det viser sig, at han har spontan nystagmus mod højre. Hvad taler dette for? Svar: Patienten har formentlig neuritis vestibularis på venstre side*
• Din patient har en diskret perifer venstresidig facialisparese. Hvordan viser dette sig klinisk? Svar: Patienten kan ikke rynke panden og kan ikke smile i venstre side af ansigtet.*

Hvilken af disse sygdomme kunne med størst sandsynlighed tænkes at give perifer venstresidig facialisparese og svimmelhed?

1. Mb. Méniére
2. Neuritis vestibularis
3. Kolesteatom
4. Sekretorisk otitis media
5. Otosklerose

Answer 105

3. Kolesteatom

Question 106

Forældrene til 3-årige Carl kommer til deres egen læge med Carl, da de syntes, at han ikke hører så godt. Desuden er han “bagefter” rent sprogligt i forhold til de jævnalderende i børnehaven, og bruger ikke høreværn.

Hvilken undersøgelse er mest relevant i almen praksis?

1. En stemme/hviske-prøve for at finde ud af, om han kan gentage talord
2. Undersøgelse af temperaturen for at finde ud af, om han har feber.
3. Undersøgelse af ørerne med otoskopi for at finde ud af, om der er normale trommehinder.
4. Podning af streptokokker fra svælget for at finde ud af, om det er en halsbetændelse, der giver høretab pga. tillukning af det eustachiske rør
5. Stapediusrefleks-undersøgelse

Answer 106

3. Undersøgelse af ørerne med otoskopi for at finde ud af, om der er normale trommehinder.

Question 107

Forældrene til 3-årige Carl kommer til deres egen læge med Carl, da de syntes, at han ikke hører så godt. Desuden er han “bagefter” rent sprogligt i forhold til de jævnalderende i børnehaven, og bruger ikke høreværn.

Hvilken undersøgelse er mest relevant i almen praksis? Svar: Undersøgelse af ørerne med otoskopi for at finde ud af, om der er normale trommehinder.

Det tyder på at hørenedsættelsen har stået på igennem længere tid. Der findes tegn på væske i mellemøret.

Hvordan vil det vise sig på en tympanometri?

1. Tympanogrammet viser mellemøretryk identisk med atmosfærisk tryk (såkaldt A-kurve)
2. Fladt tympanogram (såkaldt B-kurve)
3. Tympanogrammet viser tegn på undertryk (såkaldt C-kurve)
4. Recruitment
5. Tympanometri kan ikke udføres på patienten (såkaldt 0-kurve)

Answer 107

2. Fladt tympanogram (såkaldt B-kurve)

Question 108

Forældrene til 3-årige Carl kommer til deres egen læge med Carl, da de syntes, at han ikke hører så godt. Desuden er han “bagefter” rent sprogligt i forhold til de jævnalderende i børnehaven, og bruger ikke høreværn.

Hvilken undersøgelse er mest relevant i almen praksis? Svar: Undersøgelse af ørerne med otoskopi for at finde ud af, om der er normale trommehinder.

Det tyder på at hørenedsættelsen har stået på igennem længere tid. Der findes tegn på væske i mellemøret.

Hvordan vil det vise sig på en tympanometri? Svar: Fladt tympanogram (såkaldt B-kurve)

Tympanometrien viser B-kurve på begge sider (væske i mellemøret). Hvilken form for høretab forventer du?

1. Konduktivt høretab
2. Sensorineuralt høretab, der ikke er større end 60 dB HL
3. Blandet konduktivt og sensorineuralt høretab
4. Sensorineuralt høretab, der er større end 60 dB HL
5. Normal hørelse

Answer 108

1. Konduktivt høretab

Question 109

En patient har et sensorineuralt høretab på venstre øre (40 dB) og normal hørelse på højre øre. Hvordan vil dette vise sig ved brug af stemmegaffel?

1. Webers test går mod højre og Rinne er negativ på venstre øre.
2. Webers test går mod venstre og Rinne er negativ på venstre øre.
3. Webers test går mod venstre og Rinne er positiv på venstre øre.
4. Webers test går mod højre og Rinne er positiv på venstre øre.
5. Patienten kan ikke undersøges med stemmegaffel.

Answer 109

4. Webers test går mod højre og Rinne er positiv på venstre øre.

Question 110

En 65-årig kvinde klager over, at hun flere gange har oplevet sekunder varende svimmelhed efter hurtige stillingsændringer af hovedet. Tidligere øre-næse-hals-rask. Intet traume i sygehistorien. Afebril. Ikke øresmerter eller tinnitus. Otoskopi: Normal bilateral. Rinne er positiv på begge sider. Weber lateraliseres ikke.

Hvad er den mest sandsynlige diagnose?

1. Mb. Méniére
2. Vestibularis-schwannom
3. Benign paroksysmal positionel vertigo (BPPV)
4. Neuritis vestibularis
5. Hjernetumor

Answer 110

3. Benign paroksysmal positionel vertigo (BPPV)

Question 111

En 65-årig kvinde klager over, at hun flere gange har oplevet sekunder varende svimmelhed efter hurtige stillingsændringer af hovedet. Tidligere øre-næse-hals-rask. Intet traume i sygehistorien. Afebril. Ikke øresmerter eller tinnitus. Otoskopi: Normal bilateral. Rinne er positiv på begge sider. Weber lateraliseres ikke.

Hvad er den mest sandsynlige diagnose? Svar: Benign paroksysmal positionel vertigo (BPPV)

Du vurderer at hun med overvejende sandsynlighed lider af BPPV. Hvad er den mest relevante undersøgelse?

1. Hjernestammeaudiometri
2. Audiometri
3. Tympanometri
4. Spinalvæske undersøgelse
5. Dix-Hallpikes prøve

Answer 111

5. Dix-Hallpikes prøve

Question 112

En 65-årig kvinde klager over, at hun flere gange har oplevet sekunder varende svimmelhed efter hurtige stillingsændringer af hovedet. Tidligere øre-næse-hals-rask. Intet traume i sygehistorien. Afebril. Ikke øresmerter eller tinnitus. Otoskopi: Normal bilateral. Rinne er positiv på begge sider. Weber lateraliseres ikke.

• Hvad er den mest sandsynlige diagnose? Svar: Benign paroksysmal positionel vertigo (BPPV)*
• Du vurderer at hun med overvejende sandsynlighed lider af BPPV. Hvad er den mest relevante undersøgelse? Svar: Dix-Hallpikes prøve*

Hvilken behandling vil du vælge?

1. Søsygetabletter
2. Prednisolon
3. Epleys manøvre
4. Sengeleje
5. Betaserc tabletter (en speciel type antihistamin)

​

Answer 112

3. Epleys manøvre

Question 113

En 65-årig kvinde klager over, at hun flere gange har oplevet sekunder varende svimmelhed efter hurtige stillingsændringer af hovedet. Tidligere øre-næse-hals-rask. Intet traume i sygehistorien. Afebril. Ikke øresmerter eller tinnitus. Otoskopi: Normal bilateral. Rinne er positiv på begge sider. Weber lateraliseres ikke.

• Hvad er den mest sandsynlige diagnose? Svar: Benign paroksysmal positionel vertigo (BPPV)*
• Du vurderer at hun med overvejende sandsynlighed lider af BPPV. Hvad er den mest relevante undersøgelse? Svar: Dix-Hallpikes prøve*
• Hvilken behandling vil du vælge? Svar: Epleys manøvre*

​

Hvad menes at være årsagen til BPPV?

1. Løsrevne otoconiastykker
2. Pludseligt manglende blodforsyning under anfald
3. Viral infektion
4. Reissners membranruptur
5. Immunmedieret indre øre sygdom

Answer 113

1. Løsrevne otoconiastykker

Question 114

En tidligere øre-rask 48-årig kvinde klager over pludseligt indsættende rotatorisk svimmelhed. Har haft kvalme og opkastninger siden problemet startede for 3 timer siden. Tidligere øre-næse-halsrask. Intet traume i sygehistorien. Afebril. Ikke øresmerter eller tinnitus. Otoskopi: Normal bilateralt. Tympanometri normal bilateralt.

Rinne er positiv på begge sider. Weber lateraliseres ikke.

Hvad er den mest sandsynlige diagnose?

1. Mb. Méniére
2. Vestibularis-schwannom
3. Benign paroksysmal positionel vertigo (BPPV)
4. Neuritis vestibularis
5. Hjernetumor

Answer 114

4. Neuritis vestibularis

Question 115

En tidligere øre-rask 48-årig kvinde klager over pludseligt indsættende rotatorisk svimmelhed. Har haft kvalme og opkastninger siden problemet startede for 3 timer siden. Tidligere øre-næse-halsrask. Intet traume i sygehistorien. Afebril. Ikke øresmerter eller tinnitus. Otoskopi: Normal bilateralt. Tympanometri normal bilateralt.

Rinne er positiv på begge sider. Weber lateraliseres ikke.

Hvad er den mest sandsynlige diagnose? Svar: Neuritis vestibularis

Du konkluderer, at patienten med overvejende sandsynlighed har neuritis vestibularis. Ved den objektive undersøgelse beslutter du at foretage impulstest (korte hurtige hovedbevægelser).

Hvilket fund forventer du ved denne undersøgelse?

1. Rykvis forsinket korrektion ved bevægelse mod den syge buegang?
2. Hurtig glidende korrigerende øjenbevægelse ved bevælgese mod den syge buegang?
3. Nystagmus mod den syge buegang efter få sekunder
4. Nystagmus mod den raske buegang efter få sekunder
5. Ophør af nystagmus

Answer 115

1. Rykvis forsinket korrektion ved bevægelse mod den syge buegang?

Question 116

En tidligere øre-rask 48-årig kvinde klager over pludseligt indsættende rotatorisk svimmelhed. Har haft kvalme og opkastninger siden problemet startede for 3 timer siden. Tidligere øre-næse-halsrask. Intet traume i sygehistorien. Afebril. Ikke øresmerter eller tinnitus. Otoskopi: Normal bilateralt. Tympanometri normal bilateralt.

Rinne er positiv på begge sider. Weber lateraliseres ikke.

Hvad er den mest sandsynlige diagnose? Svar: Neuritis vestibularis

Du konkluderer, at patienten med overvejende sandsynlighed har neuritis vestibularis. Ved den objektive undersøgelse beslutter du at foretage impulstest (korte hurtige hovedbevægelser).

Hvilket fund forventer du ved denne undersøgelse? Svar: Rykvis forsinket korrektion ved bevægelse mod den syge buegang.

Answer 116

1. Rykvis forsinket korrektion ved bevægelse mod den syge buegang?

Question 117

En tidligere øre-rask 48-årig kvinde klager over pludseligt indsættende rotatorisk svimmelhed. Har haft kvalme og opkastninger siden problemet startede for 3 timer siden. Tidligere øre-næse-halsrask. Intet traume i sygehistorien. Afebril. Ikke øresmerter eller tinnitus. Otoskopi: Normal bilateralt. Tympanometri normal bilateralt.

Rinne er positiv på begge sider. Weber lateraliseres ikke.

Hvad er den mest sandsynlige diagnose? Svar: Neuritis vestibularis

Du konkluderer, at patienten med overvejende sandsynlighed har neuritis vestibularis. Ved den objektive undersøgelse beslutter du at foretage impulstest (korte hurtige hovedbevægelser).

• Hvilket fund forventer du ved denne undersøgelse? Svar: Rykvis forsinket korrektion ved bevægelse mod den syge buegang.*
• Du fandt ikke catch-up saccader (rykvis forsinket korrektion) ved bevægelserne. Hvad er den mest relevante undersøgelse? Svar: Otoneurologisk undersøgelse*

Du foretog otoneurologisk undersøgelse og fandt forbipegning ved finger-næse-forsøg og dysdiadokokinese.

Hvad er den mest sandsynlige diagnose nu?

1. Vestibulær epilepsi
2. Neuritis vestibularis
3. Benign paroksysmal positionel vertigo (BPPV)
4. Cerebellart infarkt
5. Neuroborreliose

Answer 117

2. Neuritis vestibularis

Question 118

Albert på 2,5 år kommer med forældrene til egen læge (dig), da han har haft ondt i højre øre i 2 dage. Temperatur: 38,5 °C. Du laver en otoskopi, der viser en rød og frembulende trommehinde uden synlige kendinge. Ydre øre er upåfaldende.

Hvad er den mest sandsynlige diagnose?

1. Sekretorisk otitis media (SOM)
2. Kronisk otitis media (COM)
3. Akut otitis media (AOM)
4. Otitis externa
5. Mastoiditis

Answer 118

3. Akut otitis media (AOM)

Question 119

Albert på 2,5 år kommer med forældrene til egen læge (dig), da han har haft ondt i højre øre i 2 dage. Temperatur: 38,5 °C. Du laver en otoskopi, der viser en rød og frembulende trommehinde uden synlige kendinge. Ydre øre er upåfaldende.

Hvad er den mest sandsynlige diagnose? Svar: Akut otitis media (AOM)

Forældrene spørger efter behandling af ovenstående tilstand, da hverken de eller Albert har sovet i 2 dage pga. drengens kraftige øresmerter.

Hvilken behandling vil være det bedste valg?

1. Behandling med paracetamol
2. Behandling med amoxicillin
3. Henvisning til øre-næse-hals-læge mhp. paracentese
4. Egen læge foretager selv en paracentese
5. Øredråber med antibiotika

Answer 119

1. Behandling med paracetamol

Question 120

Albert på 2,5 år kommer med forældrene til egen læge (dig), da han har haft ondt i højre øre i 2 dage. Temperatur: 38,5 °C. Du laver en otoskopi, der viser en rød og frembulende trommehinde uden synlige kendinge. Ydre øre er upåfaldende.

Hvad er den mest sandsynlige diagnose? Svar: Akut otitis media (AOM)

Forældrene spørger efter behandling af ovenstående tilstand, da hverken de eller Albert har sovet i 2 dage pga. drengens kraftige øresmerter.

Hvilken behandling vil være det bedste valg? Svar: Behandling med paracetamol

Du valgte at behandle med paracetamol på mistanke om akut otitis media.

Efter det sidste besøg i konsultationen laver du en aftale med forældrene om at de skal henvende sig igen, hvis det ikke bliver bedre inden for nogle dage. Efter 3 dage ser du Albert igen. Nu er temperaturen steget til 40,1 °C, og Albert er mere alment påvirket, end sidst du så ham. Han virker dog vågen og du finder ikke tydelige tegn til nakke-ryg-stivhed. Højre øre stritter meget frem og der er en rød bule bag ved øret, der er meget øm selv ved forsigtig palpation. Du har fornemmelse af, at det flukturerer, når du palperer bulen.

Hvilken diagnose mistænker du nu?

1. Akut meningitis
2. Ekstern otitis
3. Akut mastoiditis
4. Cerebral absces
5. Erysipelas

Answer 120

3. Akut mastoiditis

Question 121

Albert på 2,5 år kommer med forældrene til egen læge (dig), da han har haft ondt i højre øre i 2 dage. Temperatur: 38,5 °C. Du laver en otoskopi, der viser en rød og frembulende trommehinde uden synlige kendinge. Ydre øre er upåfaldende.

Hvad er den mest sandsynlige diagnose? Svar: Akut otitis media (AOM)

Forældrene spørger efter behandling af ovenstående tilstand, da hverken de eller Albert har sovet i 2 dage pga. drengens kraftige øresmerter.

Hvilken behandling vil være det bedste valg? Svar: Behandling med paracetamol

Du valgte at behandle med paracetamol på mistanke om akut otitis media.

Efter det sidste besøg i konsultationen laver du en aftale med forældrene om at de skal henvende sig igen, hvis det ikke bliver bedre inden for nogle dage. Efter 3 dage ser du Albert igen. Nu er temperaturen steget til 40,1 °C, og Albert er mere alment påvirket, end sidst du så ham. Han virker dog vågen og du finder ikke tydelige tegn til nakke-ryg-stivhed. Højre øre stritter meget frem og der er en rød bule bag ved øret, der er meget øm selv ved forsigtig palpation. Du har fornemmelse af, at det flukturerer, når du palperer bulen.

Hvilken diagnose mistænker du nu? Svar: Akut mastoiditis

Du vælger at indlægge Albert akut på øre-næse-halsafdelingen, fordi du mistænker akut mastoiditis. Allerede på vej til sygehuset bliver Albert meget dårlig og ukontaktbar. Han udvikler nakke-rygstivhed og man mistænker, at tilstanden har udviklet sig til meningitis på baggrund af et infektiøst fokus i højre mellemøre.

Hvad er den mest sandsynlige mikroskopiske årsag?

1. Listeria moncytogenes
2. Neisseria meningitidis
3. Streptococcus pneumoniae
4. Staphylococcus Aureus
5. Hæmofilus influenzae

Answer 121

3. Streptococcus pneumoniae
   * (Havde det været en teenager på efterskole, mere sandsynlig med Neisseria meningitidis)*

Question 122

I en af børneafdelingens journaler står, at patienten har aures alatae.

Hvad er det mest rigtige af følgende udsagn om denne sygdom?

• a. Den er som regel symmetrisk
• b. Den er oftest ledsaget af øregangsatresi
• c. Fistulografi er oftest indiceret
• d. BAHA kan være en egnet behandling
• e. Patienten bør advares mod risiko for facialisskade efter operation

Answer 122

a. Den er som regel symmetrisk

Question 123

I en skadestue journal læser du, at patienten har fået perichondritis efter en ørepiercing.

Hvad er det mest rigtige af følgende udsagn om denne sygdom?

a. Den er som regel symmetrisk
b. Det ydre øre og lobulus er fortykket, rødt og ømt
c. Det er vigtigt at undersøge med fistulografi
d. BAHA kan være en egnet behandling
e. Ofte følge efter traume

Answer 123

e. Ofte følge efter traume

Question 124

En 28-årig mand søger egen læge, fordi han har fået tiltagende problemer med at høre med højre øre. Han klager desuden over øreflåd og dårlig lugt fra højre øre. Han har også en fornemmelse af ubalance og usikkerhed i bestemte positioner. Problemet har stået på igennem flere år, men først nu får han taget sig sammen til at blive undersøgt.

Hvilken af disse diagnoser er mest sandsynlig?

1. Mb. Meniere
2. Støjbetinget høretab
3. Presbyacusis
4. Vestibulært Schwanom
5. Kolesteatom

Answer 124

E. Kolesteatom

Question 125

En høreprøve viser normal benledning på begge ører. Intet air-bone gap på venstre øre. Air­ bone gap på 30 dB på højre øre ved alle frekvenser.

Hvilket resultat vil du forvente ved Rinne og Webers test med en 440Hz stemmegaffel, når du har set dette audiogram?

a. Rinne +/+ Weber lokaliseres i midtlinjen
b. Rinne +/+ Weber går til højre
c. Rinne -/- Weber går til venstre
d. Rinne -/+ Weber går til højre
e. Rinne +/- Weber går til venstre

Answer 125

d. Rinne -/+ Weber går til højre

Question 126

Hvilken behandling er mest relevant, hvis en patient har kolesteatom samt hørenedsættelse?

a. Fjernelse af det patologiske væv
b. Oprensning under otomikroskop
c. Stapedotomi
d. lncision
e. Ingen behandling, men rådgivning om høretaktik

Answer 126

a. Fjernelse af det patologiske væv

Question 127

Hvilket af disse fund ved otoskopi vil du forvente ved kolesteatom?

a. Rødlig frembulende trommehinde
b. Haematotympanon
c. Trommehinden er med væskespejl eller luftbobler
d. Trommehinden er med bullae
e. Perforation og keratin i mellemøret

Answer 127

e. Perforation og keratin i mellemøret

Question 128

Sara på 2 år kommer med sine forældre til lægen, da forældrene har undret sig over, atSara ikke siger noget. De mener, at hun kan høre, men de har også bemærket, at de titskal meget tæt på Sara, for at hun reagerer på det, de siger.

Hvad er den hyppigste blandt nedenstående årsager til hørenedsættelse hos børn?

A) Medfødt genetisk betinget høretab

B) Medfødt høretab på baggrund af kongenit infektion

C) Neonatalt høretab udviklet på baggrund af hypoxi under fødslen

D) Støjbetinget høretab

E) Sekretorisk otitis media

Answer 128

E) Sekretorisk otitis media

Question 129

Du foretager en objektiv undersøgelse af en 2-årig dreng, som muligvis har nedsat hørelse. Otoskopi er svær pga. uro og cerumen. Du kan se, at han følger interesseret med i omgivelserne og du har også indtryk af, at han reagerer på høje lyde, men han er ikke i stand til at sige forståelige ord.

Hvilken yderligere undersøgelse er mest relevant i almen praksis?

1. Tympanometri
2. Audiometri
3. Dix Hallpikes prøve
4. Stemmegaffel prøve
5. Hjernestammeaudiometri

Answer 129

A. Tympanometri

Question 130

Hvad er den mest relevante behandling af bilateral sekretarisk otit, som du netop har diagnosticeret hos en 2 årig?

A) Paracentese

B) Paracentese og tubulation

C) Observation

D) Steroid og antibiotikaholdige øredråber

E) Tømning af mellemøret ved aspiration

Answer 130

C) Observation

Question 131

En tidligere øre-rask 58-årig kvinde har gennem 2 dage haft stigende temperatur , kraftige højresidige øresmerter, udtalt svimmelhed, kvalme og opkastning. Objektivt findes hun vågen og klar. Trommehinden er rød og frembulende. Ikke nakkestiv. Der ses rytmiske (horisontalt­ rotatoriske) øjenbevægelser (med stor frekvens og ret lille amplitude). Hørelsen på højre øre stærkt nedsat bedømt ved talestemmeprøve - men normal på venstre. Den øvrige neurologiske undersøgelse er normal.

Hvad er den mest sandsynlige diagnose?

A) Meningitis otogenica

B) Sekretorisk otitis media

C) Absessus epiduralis

D) Mastoiditis acuta

E) Labyrintitis

Answer 131

E) Labyrintitis

Question 132

En tidligere øre-rask 58-årig kvinde har gennem 2 dage haft stigende temperatur, kraftige højresidige øresmerter, udtalt svimmelhed, kvalme og opkastning. Objektivt findes hun vågen og klar. Trommehinden er rød og frembulende. Ikke nakkestiv. Der ses rytmiske (horisontalt­ rotatoriske) øjenbevægelser (med stor frekvens og ret lille amplitude). Hørelsen på højre øre stærkt nedsat bedømt ved talestemmeprøve- men normal på venstre. Den øvrige neurologiske undersøgelse er normal.

Hvilke af disse fund forventer du?

A) Kalorisk prøve viser nedsat/ophævet funktion på højre side

B) Tympanometri viser flad kurve på venstre side

C) Rinne er negativ på venstre side

D) Impulstesten er normal på højre side

E) Siegels tragt viser nedsat bevægelighed af trommehinden på venstre side

Answer 132

A) Kalorisk prøve viser nedsat/ophævet funktion på højre side

Question 133

En 30-årig kvinde klager over tiltagende højresidig hørenedsættelse og tinnitus. Rinne er negativ på højre side, men positiv på venstre side. Weber lateraliseres mod højre. Normale forhold ved otoskopi. Normal tympanometri.

Hvad er den mest sandsynlige diagnose?

1. Sekretorisk otitis media
2. Otosklerose
3. Kolesteatom
4. Labyrintfistel
5. Glomus jugulare tumor

Answer 133

B. Otosklerose

Question 134

Du vurderer at din patient har behandlingskrævende højresidig otosklerose, men normal hørelse på venstre øre. Hun ønsker ikke operation.

Hvad er den mest relevante behandling du kan foreslå?

A. Høreapparat

B. Cochlea implantat

C. Stapedotomi

D. Tubulation

E. BAHA (knogleforankret høreapparat)

Answer 134

A. Høreapparat

Question 135

Du læser i en journal vedrørende en 45-årig patient, der har slået hovedet kraftigt for to dage siden, at en kollega har beskrevet hæmatotympanon sinistra. Patienten har alderssvarende hørelse (luftledning) bedømt ved audiometri.

Hvad er den mest relevante behandling?

A. Der skal ikke behandles yderligere

B. Der skal foretages øreskylning

C. Patienten skal have høreapparat

D. Patienten skal paracenteres

E. Patienten skal have aspireret blod fra mellemøret

Answer 135

A. Der skal ikke behandles yderligere

Question 136

Se lige på audiogrammet nedenfor og angiv, hvordan Rinne og Weber forventes at se ud med 500 Hz stemmegaffel.

A. Rinne +/+ Weber til venstre

B. Rinne +/- Weber til venstre

C. Rinne -/- Weber i midten

D. Rinne -/+ Weber til højre

E. Rinne +/+ Weber i midten

Answer 136

A. Rinne +/+ Weber til venstre