Hjertet: Takykardi/SVT/Atrieflimren/Ventrikulær takykardi (VT)/Hjertestop

Question 1

Hvilket udsagn om accessoriske ledningsbaner og AV-reentry takykardi er mest korrekt?

• a. Hvis patienten har en accessorisk ledningsbane, kan man altid se det i EKG’et, fordi alle patienter med en accessorisk ledningsbane har en delta-tak
• b. Hvis patienten har en accessorisk ledningsbane, kan dette føre til en AV-reentry takykardi, som er den næsthyppigste supraventrikulære takykardi
• c. Alle supraventrikulære takykardier, hvor der er en accessorisk ledningsbane involveret, er breddeøgede
• d. Cirka 70 % af alle patienter med AV-reentry takykardi er kvinder
• e. Flere end 60 % af alle accessoriske ledningsbaner ligger i højre ventrikels frie væg

Answer 1

b. Hvis patienten har en accessorisk ledningsbane, kan dette føre til en AV-reentry takykardi, som er den næsthyppigste supraventrikulære takykardi
a) det kan forekomme, men ikke på alle. Det forekommer ike ledningsbanen er “skjult” dvs. med udelukkende retrograd overledning.
b) korrekt
c) WPW kan være ortodrom (smalt QRS) og antidrom (bredt QRS)
d) 45% er kvinder
e) 40-60% ligger i venstre ventrikels frie væg. 13-21% ligger i højre ventrikels frie væg.

Question 2

Hvilken af nedenstående risikofaktorer for udvikling af atrieflimren er IKKE modificérbar?

• a. Søvnapnø
• b. Højde
• c. Hjertesvigt med bevaret EF (HFpEF)
• d. Subklinisk atherosklerose
• e. Subklinisk hyperthyreose

Answer 2

b. Højde

Question 3

Hvilket udsagn om typisk atrieflagren er mest korrekt?

• a. Typisk atrieflagren er den hyppigste supraventrikulære takykardi i aldersgruppen 20 – 30 år
• b. I modsætning til atrieflimren er typisk atrieflagren ikke forbundet med øget risiko for tromboemboli, hvorfor peroral AK-behandling aldrig er nødvendig
• c. Cirka 80 % af alle patienter med typisk atrieflagren er kvinder
• d. Typisk atrieflagren er en makro-reentry takykardi, der stammer fra venstre atrium, hvor impulserne bevæger sig i rundkreds om ostiet af auriklet
• e. Førstevalgsbehandling ved recidiverende tilfælde af typisk atrieflagren er kateterablation

Answer 3

e. Førstevalgsbehandling ved recidiverende tilfælde af typisk atrieflagren er kateterablation
a) det er mest ældre
b) Jo - mange for AK-behandling
c) 80% er mænd
d) det er makro-reentry højre atrium omkring cavo-triscupid isthmus.
e) Korrekt

Question 4

I forbindelse med hjertestop gennemgår du de reversible årsager til hjertestop. Hvilken af nedenstående tilstande betragtes IKKE som en reversibel årsag til hjertestop.

• a. Toksiner
• b. Tryksår
• c. Trykpneumothorax
• d. Trombose
• e. Tamponade – hjerte

Answer 4

b. Tryksår

Question 5

I forbindelse med hjertestop er det vigtigt hurtigt at montere en tilgængelig hjertestarter. Følgende er karakteristisk for anvendelse af hjertestarter ved hjertestop:

• a. Lægmand må ikke anvende hjertestarteren før lægebilen er ankommet til hjertestop stedet, da patienten kan stødes over i livsfarlig ventrielflagren
• b. Hjertestarteren foretager ingen analyse af hjerterytmen, men for at genstarte hjertet hurtigt afgiver den altid to synkrone stød med 10 sekunders mellemrum
• c. Hjertestarteren kan kun i alt afgive 2 stød i forbindelse med en genoplivningsseance
• d. Hjertestarteren må af etiske årsager ikke anvendes på ældre over 85 år
• e. Hjertestarteren foretager altid en hjerterytmeanalyse og vil kun afgive stød på ventrikulær takykardi/ ventrikelflimren

Answer 5

e. Hjertestarteren foretager altid en hjerterytmeanalyse og vil kun afgive stød på ventrikulær takykardi/ ventrikelflimren

Question 6

Hvilket udsagn om ventrikulære takykardier er mest korrekt?

• a. En monomorf ventrikulær takykardi hos patienter med tidligere myokardieinfarkt er næsten altid betinget af reentry i ventrikelmyokardiet, som er relateret til arvæv
• b. Den optimale recidivprofylakse for patienter med tidligere myokardieinfarkt, nedsat systolisk funktion af venstre ventrikel og monomorf ventrikulær takykardi er propafenon 150 mg x 3 dagligt
• c. Standardbehandling af idiopatiske ventrikulære takykardier, der udgår fra højre ventrikels udløbsdel, er implantation af en ICD (Implanterbar Cardioverter Defibrillator)
• d. Torsades de pointes-takykardier opstår typisk, når en patient med accessorisk ledningsbane får atrieflimren, som overledes til ventriklerne via den accessoriske ledningsbane
• e. Katecholaminerg polymorf ventrikulær takykardi (CPVT) er den hyppigste form for ventrikulær takykardi

Answer 6

a. En monomorf ventrikulær takykardi hos patienter med tidligere myokardieinfarkt er næsten altid betinget af reentry i ventrikelmyokardiet, som er relateret til arvæv
a. korrekt
b. propafenon er slet ikke nævnt i ppp
c. standardbehandling er ablation
d. TdP er en form for pVT og har ikke noget med accessorisk ledningsbane at gøre.
e. monomorf VT er den hyppigste form

Question 7

Hvilket udsagn om torsades de pointes-ventrikulære takykardier er mest korrekt?

• a. Medfødt langt QT-syndrom er den hyppigste årsag til torsades de pointes- ventrikulær takykardi
• b. Behandlingen af torsades de pointes-ventrikulær takykardi består i indgift af dronedaron
• c. Torsades de pointes-ventrikulær takykardi kan forekomme ved 3. grads AV-blok
• d. En af de hyppigste årsager til torsades de pointes-ventrikulær takykardi er svær hyperkaliæmi
• e. Torsades de pointes-ventrikulær takykardi forekommer meget ofte ved tidligere myokardieinfarkt, når der har udviklet sig arvæv i ventriklen

Answer 7

c. Torsades de pointes-ventrikulær takykardi kan forekomme ved 3. grads AV-blok

Question 8

En 35-årig mand henvender sig i skadestuen. Patienten henvender sig i skadestuen da han har fået stød i forbindelse med sit arbejde som elektriker.

Hvilke(n) af følgende situationer er der indikation for indlæggelse til observation i telemetri?

• a. Patienten var involveret i en lavspændingsulykke med 230 V. Ekg viser sinusrytme. Patienten var kortvarigt bevidstløs efter ulykken
• b. Patienten var involveret i en lavspændingsulykke med 230 V. Ekg viser sinusrytme med mange ventrikulære ekstrasystoler
• c. Patienten var involveret i en højspændingsulykke med mere end 1000 V. Ekg viser sinusrytme. Ingen arytmi symptomer
• d. Patienten var involveret i en højspændingsulykke med mere end 1000 V. Ekg viser sinusrytme med mange ventrikulære ekstrasystoler
• e. I alle ovenstående situationer er der indikation for indlæggelse

Answer 8

e. I alle ovenstående situationer er der indikation for indlæggelse

Question 9

Hvilket udsagn om posturalt takykardisyndrom er mest korrekt?

• a. Posturalt takykardisydrom forekommer hyppigst hos unge mænd i alderen mellem 25 og 35 år.
• b. Standardbehandlingen af posturalt takykardisyndrom består i modifikation af sinusknuden ved radiofrekvensablation, fordi denne behandling mindsker takykardien.
• c. En pludselig stigning i hjertefrekvens på ≥30/min ved skift fra liggende til stående stilling hos en kvinde på 35 år med spontan voldsom hjertebanken ved stillingsskift er et af de diagnostiske kriterier for posturalt takykardisyndrom.
• d. Hjertebanken er det eneste symptom ved posturalt takykardisyndrom.
• e. Førstevalgsbehandling hos alle patienter med posturalt takykardisyndrom er midodrin.

Answer 9

c. En pludselig stigning i hjertefrekvens på ≥30/min ved skift fra liggende til stående stilling hos en kvinde på 35 år med spontan voldsom hjertebanken ved stillingsskift er et af de diagnostiske kriterier for posturalt takykardisyndrom.

posturalt takykardisyndrom: lidt det samme som ortostatisk hypertension tror jeg

Question 10

Hvilket udsagn om atrial takykardi er mest korrekt?

• a. Atrial takykardi er den hyppigste form for supraventrikulær takykardi.
• b. Atriale takykardier opstår udelukkende i højre atrium.
• c. Atriale takykardier ses ganske overvejende hos mænd (ca. 80%).
• d. En af mekanismerne, som ligger til grund for atrial takykardi, er øget automati.
• e. Førstevalg ved den kroniske (=recidivforebyggende) behandling af atrial takykardi er amiodaron.

Answer 10

d. En af mekanismerne, som ligger til grund for atrial takykardi, er øget automati.
a. det er den tredjehyppigste.
b. det kan forekomme i begge atria
c. 60% kvinder
d. korrekt
e. det er en mulighed ved kronisk behandling, men ikke førstevalg

Question 11

I forbindelse med hjertestop gennemgår du de reversible årsager til hjertestop.

Hvilken af nedenstående tilstande betragtes IKKE som en reversibel årsag til hjertestop?

• a. Toksiner
• b. Trykpneumothorax
• c. Tyndtarms ileus
• d. Trombose
• e. Tamponade – hjerte

Answer 11

c. Tyndtarms ileus

Question 12

I forbindelse med hjertestop er det vigtigt hurtigt at montere en tilgængelig hjertestarter (AED).

Hvilket af følgende udtryk er karakteristisk ved anvendelse af hjertestarter ved hjertestop?

• a. Hjertestarteren kan på grund af batteriet, altid kun i alt afgive 4 stød i forbindelse med en genoplivningsseance
• b. Hjertestarteren må af etiske årsager ikke anvendes på ældre over 85 år
• c. Hjertestarteren foretager altid en hjerterytmeanalyse og vil kun afgive stød på ventrikulær takykardi/ ventrikelflimren
• d. Lægmand må aldrig anvende hjertestarteren før lægebilen er ankommet til hjertestopstedet, da der er stor risiko for at patienten stødes over i en livsfarlig idioventrikulær rytme
• e. Hjertestarteren foretager kun een analyse af hjerterytmen, men for at genstarte hjertet hurtigt afgiver den altid tre synkrone stød med 7 sekunders mellemrum

Answer 12

c. Hjertestarteren foretager altid en hjerterytmeanalyse og vil kun afgive stød på ventrikulær takykardi/ ventrikelflimren

Question 13

Opgaven tager udgangspunkt i algoritmen for Avanceret genoplivning ved stødbar rytme for voksne (figur vist nedenfor).

Du og din ven finder en patient på hospitalet med klinisk hjertestop. Hvad er det første I gør?

Angiv ud fra algoritmen den korrekte tekst i boks X?

• a) Giv ét hårdt slag midt på sternum.
• b) Hjertelunge-redning i forholdet 15:2 (hjertemassage:ventilationer).
• c) Hjertelunge-redning i forholdet 30:2 (hjertemassage:ventilationer).
• d) Hjertelunge-redning i forholdet 30:3 (hjertemassage:ventilationer).
• e) Hjertelunge-redning i forholdet 30:4 (hjertemassage:ventilationer).

Answer 13

c) Hjertelunge-redning i forholdet 30:2 (hjertemassage:ventilationer).

Question 14

. Opgaven tager udgangspunkt i algoritmen for Avanceret genoplivning ved stødbar rytme for voksne (figur vist nedenfor).

Angiv ud fra algoritmen den korrekte tekst i boks Y (I har lige givet 2. stød med en defibrillator)?

• a) Klargør Adrenalin.
• b) Klargør Atropin.
• c) Klargør Amiodaron.
• d) Klargør Adrenalin og Amiodaron.
• e) Klargør Atropin og Amiodaron.

Answer 14

d) Klargør Adrenalin og Amiodaron.

Question 15

Opgaven tager udgangspunkt i algoritmen for Avanceret genoplivning ved stødbar rytme for voksne (figur vist nedenfor).

Angiv ud fra algoritmen den korrekte tekst i boks Z (I har lige givet 3. stød med en defibrillator)?

• a) Giv kun Adrenalin (vent med Amiodaron til senere).
• b) Giv kun Atropin (vent med Amiodaron til senere).
• c) Giv kun Amiodaron (vent med Adrenalin til senere).
• d) Giv både Adrenalin og Amiodaron.
• e) Giv både Adrenalin og Atropin.

Answer 15

d) Giv både Adrenalin og Amiodaron.

Question 16

I forbindelse med hjertestop gennemgår du de reversible årsager til hjertestop.

Hvilken af nedenstående tilstande betragtes ikke som en reversibel årsag til hjertestop?

• a) Trombose.
• b) Thyreotoxikose.
• c) Trykpneumothoraks.
• d) Tamponade – hjerte.
• e) Toksiner.

Answer 16

b) Thyreotoxikose.

Question 17

Hvilket udsagn om ventrikulær takykardi (VT) er ikke korrekt ? (Vælg det mest korrekte svar)

• a) På et EKG kan ventrikulær takykardi forveksles med supraventrikulær takykardi med samtidig enten højresidig eller venstresidig grenblokskonfiguration.
• b) Ventrikulær takykardi kan være monomorf.
• c) Ventrikulær takykardi kan være polymorf.
• d) En patient med ventrikulær takykardi kan godt være vågen og upåvirket.
• e) En patient med VT vil altid have klinisk hjertestop.

Answer 17

e) En patient med VT vil altid have klinisk hjertestop.

Question 18

Hvilket udsagn om brug af hjertestarter (AED) er mest korrekt?

• a) Hjertestarteren (AED’en) må kun betjenes af sundhedsfagligt personale.
• b) Hjertestarteren (AED’en) vil altid foreslå stød uanset hvilken hjerterytme patienten har.
• c) Hjertestarteren (AED’en) vil kun foreslå stød ved stødbar rytme.
• d) Af hensyn til at spare batteri gemmer hjertestarteren (AED’en) aldrig data fra genoplivningsseancen.
• e) Alle hjertestartere (AED’ere) i Danmark kan styres manuelt af sundhedsfagligt personale og derfor bruges til at støde på en vikårlig arytmi (atrieflimren, atrieflagren etc.).

Answer 18

c) Hjertestarteren (AED’en) vil kun foreslå stød ved stødbar rytme.

Question 19

En 67-årig mand indlægges akut og får målt et blodtryk på 85/55 mmHg.

Hvilket af nedenstående kriterier skal yderligere være opfyldt for at stille diagnosen kardiogent shock?

• a) EKG forandringer og nedsat organ perfusion f.eks. konfusion eller nedsat diurese.
• b) Akut blødning og forhøjet laktat ved arterie punktur.
• c) Akut blødning og nedsat pumpefunktion ved ekkokardiografi.
• d) EKG forandringer og forhøjet laktat ved arterie punktur.
• e) Nedsat organ perfusion f.eks. konfusion eller nedsat diurese; og nedsat pumpefunktion ved ekkokardiografi.

Answer 19

e) Nedsat organ perfusion f.eks. konfusion eller nedsat diurese; og nedsat pumpefunktion ved ekkokardiografi.

Question 20

Hvilket af følgende udsagn om atrieflagren er ikke korrekt?

• a) Atrieflagren er den hyppigste regelmæssige, patologiske supraventrikulære takykardi.
• b) Typisk atrieflagren skyldes re-entry omkring mitralklappen.
• c) Typisk atrieflagren kendetegnes ved en atrial frekvens på 280-300/min.
• d) Flagretakkerne skjules ofte af T-takkerne ved frekvens > 140/min.
• e) Atypisk atrieflagren forekommer oftest efter hjertekirurgi eller ablation.

Answer 20

b) Typisk atrieflagren skyldes re-entry omkring mitralklappen.

det skyldes makro-renentry i atrie ved cava-ricupid-isthmus.

Question 21

Hvilket af følgende udsagn om atrieflimren er mest korrekt?

• a) Blandt de frekvensregulerende midler kan nævnes Tiazid diuretika, ACE-hæmmere og Digoxin.
• b) Atrieflimren indebærer en øget risiko for embolisering til lungerne.
• c) Atrieflimren medfører en kompromitteret diastolisk fyldning, hvis frekvensen er for hurtig.
• d) Hvis der foretages frekvensregulering af atrieflimren er det ikke nødvendigt med antikoagulationsbehandling som thrombose profylakse.
• e) Ved konvertering til sinusrytme kan man anvende type II antiarrytmika (f.eks beta- blokkeren Metoprolol).

Answer 21

c) Atrieflimren medfører en kompromitteret diastolisk fyldning, hvis frekvensen er for hurtig.

OBS: betablokkere virker rytmereducerende, men kan ikke konvertere.

Question 22

Hvilken undersøgelse er mest hensigtsmæssig til udredning af daglige episoder af hjertebanken hos en 35-årig tidligere rask mand?

• a) Telemetri under indlæggelse.
• b) R-test.
• c) Arbejdstest.
• d) Ekkokardiografi.
• e) 2 døgns Holter monitorering.

Answer 22

e) 2 døgns Holter monitorering.

Question 23

Hvilket udsagn i forbindelse med brug af hjerte-lunge-maskine er mest korrekt?

• a) Hjerte-lunge-maskine anvendes ved alle koronar bypass operationer.
• b) Hjerte-lunge-maskine anvendes ved alle klapoperationer.
• c) Hjerte-lunge-maskine anvendes ved kardioplegi (= sætte hjertet i stå) i hjertekirurgien.
• d) Optimal kørsel sikres ved at hjerte-lunge-maskinen betjenes af en læge fra blodbanken.
• e) Hjerte-lunge-maskine kan højst anvendes i et døgn.

Answer 23

c) Hjerte-lunge-maskine anvendes ved kardioplegi (= sætte hjertet i stå) i hjertekirurgien.

Question 24

Hvilket af nedenstående kliniske fund er ikke typisk forbundet med kardiogent shock?

• a) Hypotension (systolisk BT < 90 mmHg).
• b) Tegn på nedsat organperfusion.
• c) Central kropstemperatur < 35,5 grader Celcius.
• d) Lavt minutvolumen.
• e) Arteriepunktur (A-gas) med metabolisk acidose (lactat > 2,5 mmol/l).

Answer 24

c) Central kropstemperatur < 35,5 grader Celcius.

Question 25

Hvilket om 3. grads sinusarrest / SA-blok er ikke korrekt?

• a. På EKG’et ses en flad linie af variende længde uden p-takker.
• b. Kan medføre lipotymi.
• c. Kan indgå i syg sinusknude syndrom.
• d. Behandlingen kan være DC-konvertering.
• e. Ses hyppigst hos ældre

Answer 25

d. Behandlingen kan være DC-konvertering.

lipotymi=synkope

behandlingen er pacemaker

Question 26

Hvilken af følgende tilstande er ikke en hyppig udløsende årsag til atrieflimren?

• a) Hyperthyreose.
• b) Lungeemboli.
• c) Sarkoidose.
• d) Hjertesvigt.
• e) Iskæmisk hjertesygdom.

Answer 26

c) Sarkoidose.

Question 27

I forbindelse med hjertestop gennemgåes de reversible årsager til hjertestop. Hvilken af nedenstående årsager betragtes ikke som en reversibel årsag til hjertestop?

• a) Trombose.
• b) Traumatisk diaphragma ruptur.
• c) Tamponade – hjerte.
• d) Toksiner.
• e) Trykpneumothorax.

Answer 27

b) Traumatisk diaphragma ruptur.

Question 28

Fra Anki

A. Redegør for dine differential diagnostiske overvejelser med hensyn til hjertebanken (Max. 10 ord).

I EKG-mappen: “C. Hvad viser EKG’et?” svar: Atrieflagren

Answer 28

• Supraventrikulær takykardi
• Atrieflimren
• Atrieflagren
• Ekstrasystoler

Question 29

Fra Anki

B. Redegør for de relevante undersøgelser. (Max 20 ord)

Answer 29

• Objektiv undersøgelse
• EKG
• Biokemi
• Ekkokardiografi
• Ekstern loop-recorder eller Holter monitorering

Question 30

Fra Anki

D. Redegør kort for behandlingen (Max 20 ord)

Answer 30

Man kan tale om behandling akut (for at bryde takykardien) og kronisk (forebygge recidiv).

Akut behandling er DC-konvertering og lægemidkler til frekvenskontrol: digoxin, betablokker.

Kronisk behandling er ablation dvs. brænding same frekvenskontrol: digoxin, betablokker. grundet øget rirsko for blodklumper gives AK-behandling.

Rytmebehandling

• Radiofrekvensablation
• Frekvensregulerende behandling
• Rytmestabiliserende behandling

Antitrombotisk behandling

• Marevan
• NOAK

Question 31

Fra Anki

En 75 årig mand med type 2 diabetes mellitus og medicinsk behandlet hypertension er henvist til dit kardiologiske ambulatorium til nærmere udredning for spredte tilfælde med hjertebanken og uregelmæssig puls.

Aktuel medicin status: tablet Amlodipin 10 mg en tablet daglig, tablet Metformin 500 mg to tabletter to gange daglig.

A. Redegør for dine differential diagnostiske overvejelser.

Answer 31

Arytmi

• Supraventrikulær takykardi
• Atrieflimren
• Atrieflagren
• Ekstrasystoler
• Subsidiært og mindst sandsynligt ventrikulært takykardi (VT)

Question 32

Fra Anki

En 75 årig mand med type 2 diabetes mellitus og medicinsk behandlet hypertension er henvist til dit kardiologiske ambulatorium til nærmere udredning for spredte tilfælde med hjertebanken og uregelmæssig puls.

Aktuel medicin status: tablet Amlodipin 10 mg en tablet daglig, tablet Metformin 500 mg to tabletter to gange daglig.

B. Hvilke spørgsmål er relevante for at supplere anamnesen?

Answer 32

• Kendt hjertesygdom
• Stofskiftesygdom
• Recidiverende infektioner
• Kendt strukturel hjertesygdom
• Tidligere apopleksi
• Udløsende faktorer
• Lindrende faktorer
• Åndenød
• Koncentrationsbesvær
• Eventuelle besvimelser

Question 33

Fra Anki

En 75 årig mand med type 2 diabetes mellitus og medicinsk behandlet hypertension er henvist til dit kardiologiske ambulatorium til nærmere udredning for spredte tilfælde med hjertebanken og uregelmæssig puls.

Aktuel medicin status: tablet Amlodipin 10 mg en tablet daglig, tablet Metformin 500 mg to tabletter to gange daglig.

C. Redegør for de relevante undersøgelser.

Answer 33

• Objektiv undersøgelse
• EKG
• Biokemi inkl. TSH
• Ekkokardiografi
• Ekstern loop-recorder (R-tester) eller Holter monitorering

Question 34

Fra Anki

En 75 årig mand med type 2 diabetes mellitus og medicinsk behandlet hypertension er henvist til dit kardiologiske ambulatorium til nærmere udredning for spredte tilfælde med hjertebanken og uregelmæssig puls.

Aktuel medicin status: tablet Amlodipin 10 mg en tablet daglig, tablet Metformin 500 mg to tabletter to gange daglig.

I EKG-mappen: D: “Hvad viser EKG’et?” Svar: Atrieflimren med omslag til sinusrytme

E. Redegør i detaljer for behandlingsmuligheder og follow up.

Answer 34

Rytmebehandling

• Frekvensregulerende behandling
• Rytmestabiliserende behandling
• Radiofrekvensablation

Antitrombotisk behandling

• Marevan
• NOAK
• Behandling med klassi Ic antiarytmikun kræver 2 døgns telemetri
• Behandling med Multaq og Cordarone kræver follow up i kardiologisk ambulatorium

Question 35

Hvilket udsagn om kardiovertering af atrieflimren er mest korrekt?

• a) Amiodaron medfører som regel en hurtigere konvertering af nylig opstået atrieflimren til sinusrytme end vernakalant og bør derfor foretrækkes.
• b) Ved længerevarende atrieflimren er farmakologisk konvertering med flecainid mere effektiv end DC-konvertering.
• c) Efter succesfuld DC-konvertering kan alle patienter ophøre med peroral AK-behandling for at reducere risikoen for blødningskomplikationer.
• d) Verapamil er effektiv til konvertering af atrieflimren hos ældre patienter.
• e) Hæmodynamisk ustabile patienter skal altid DC-konverteres.

Answer 35

e) Hæmodynamisk ustabile patienter skal altid DC-konverteres.
c) er ikke korrekt fordi nogle stadig vil være i øget risiko for blodpropper af andre årsager end atrieflimren og de skal stadig tagwe AK-ebahdnling hvsi de stadig har høj chadvasscore

Question 36

Ved ’upstream therapy’ af atrieflimren forstås?

• a) Behandling med magnyl og clopidogrel.
• b) Behandling med dabigatran.
• c) Skift fra et klasse Ic-antiarytmikum til amiodaron.
• d) Optimal behandling af underliggende sygdomme, fx arteriel hypertension med en ACE-hæmmer.
• e) Invasiv behandling af atrieflimren med radiofrekvensablation.

Answer 36

d) Optimal behandling af underliggende sygdomme, fx arteriel hypertension med en ACE-hæmmer.

Question 37

Hvilket udsagn om radiofrekvensablation (lungeveneisolation) af atrieflimren er mest korrekt?

• a) Radiofrekvensablation er mest effektiv ved paroksystisk atrieflimren.
• b) Permanent atrieflimren behandles som regel med radiofrekvensablation.
• c) Radiofrekvensablation af atrieflimren gennemføres for at patienterne kan ophøre med peroral AK-behandling.
• d) Fordelen ved radiofrekvensablation af atrieflimren er, at denne behandlingsform i forhold til medikamentel behandling ingen komplikationer har.
• e) Radiofrekvensablation af atrieflimren er en effektiv behandling til at forhindre apopleksi.

Answer 37

a) Radiofrekvensablation er mest effektiv ved paroksystisk atrieflimren.

Question 38

Hvilket udsagn om accessoriske ledningsbaner er mest korrekt?

• a) Accessoriske ledningsbaner er den hyppigste årsag til supraventrikulære takykardier.
• b) Digoxin er første valg ved supraventrikulære takykardier på baggrund af accessoriske ledningsbaner.
• c) Ved accessoriske ledningsbaner ses altid en delta-tak i EKG’et.
• d) Atrieflimren kan føre til en pseudoventrikulær takykardi hos patienter med accessoriske ledningsbaner.
• e) Hvis en patient med accessorisk ledningsbane får atrieflimren, skal der altid gennemføres radiofrekvensablation for atrieflimren, mens den accessoriske ledningsbane altid lades urørt.

Answer 38

d) Atrieflimren kan føre til en pseudoventrikulær takykardi hos patienter med accessoriske ledningsbaner.

Question 39

Hviket udsagn om torsade de pointes-takykardi er mest korrekt?

• a) Torsade de pointes-takykardier er typisk for Brugada-syndrom.
• b) Torsade de pointes-takykardier behandles bedst med klasse Ic-antiarytmika.
• c) Den akutte behandling af torsade de pointes-takykardier består af intravenøst magnesiumsulfat, betablokkerbehandling og anlæggelse af temporær pacemaker med en stimulationsfrekvens på min. 80 pr. minut.
• d) Torsade de pointes-takykardier udløses udelukkende af klasse III-antiarytmika.
• e) Torsade de pointes-takykardier kræver altid implantation af en ICD.

Answer 39

c) Den akutte behandling af torsade de pointes-takykardier består af intravenøst magnesiumsulfat, betablokkerbehandling og anlæggelse af temporær pacemaker med en stimulationsfrekvens på min. 80 pr. minut.

Question 40

Hvilket udsagn om paroksystisk atrieflimren er mest korrekt?

• a) Paroksystisk atrieflimren kræver altid DC-konvertering.
• b) Paroksystisk atrieflimren opstår udelukkende hos patienter med hjertesvigt.
• c) Ved paroksystisk atrieflimren kommer og går anfaldene af sig selv.
• d) Den mest effektive behandling for at holde patienten i sinusrytme er digoxin.
• e) Paroksystisk atrieflimren kræver ikke behandling med marevan, fordi anfaldene kommer og går af sig selv.

Answer 40

c) Ved paroksystisk atrieflimren kommer og går anfaldene af sig selv.
a) Nej - men prøver så vidt mulig altid med frekvenskontrol først. Især til de mildere.
b) Nejn- amen bare nej
c) Korrekt
d) Nej digoxin er frekvenskontrol. For at få pt. i rutmekontrol skal man lave rytmekontrol i form af DC-konvertering eller amiodaron.
e) Alle atrieflimren skal have AK-behandling pga. øget risiko for blodpropper

Question 41

Hvilket af følgende udsagn om atrieflimren er forkert?

• A) Blandt de frekvensregulerende midler kan nævnes Calciumkanalblokkere, ACE-hæmmere og Digoxin.
• B) Indebærer en øget risiko for embolisering af cerebrum.
• C) Indebærer kompromitteret diastolisk fyldning, hvis frekvensen er for hurtig.
• D) Ved frekvensregulering af atrieflimren, bør patienten samtidig være i antikoagulationsbehandling.
• E) Ved konvertering til sinusrytme kan man anvende type III antiarrytmika (f.eks Amiodaron (Cordarone)).

Answer 41

A) Blandt de frekvensregulerende midler kan nævnes Calciumkanalblokkere, ACE-hæmmere og Digoxin.

Ikke ACE-hæmmer, men istedet digoxin, calciumantagonister, betablokkere

Question 42

Hvilken af følgende tilstande er ikke kendt som udløsende årsag til 3-grads-AV- blok?

• A) Hyperthyreose
• B) Hyperkaliæmi.
• C) Borreliainfektion.
• D) Iskæmi.
• E) Aortaklapsendokardit.

Answer 42

A) Hyperthyreose

Question 43

I ambulatoriet møder du en aktiv 67-årig mand, som blev henvist fra egen læge med tilfældigt nyopdaget atrieflimren. Patienten er kendt med arteriel hypertension, som aktuelt behandles med ACE-hæmmer, da tidligere behandling med betablokker ikke tåltes. Egen læge har sat patienten i behandling med dabigatran 150 mg x 2 dagligt.

Dagens 12-afledningers EKG viser atrieflimren med en ventrikelfrekvens på 125/min., blodtryk 155/95. Patienten er upåvirket bortset fra let hjertebanken.

Vælg det mest korrekte behandlingsforslag?

• A) Indledning af behandling med Verapamil til bedre frekvensregulering og fortsættelse med nedsat dosis Dabigatran på 110 mg x 2 dagligt.
• B) Indledning af behandling med Verapamil til bedre frekvensregulering og fortsættelse med uændret dosis Dabigatran på 150 mg x 2 dagligt.
• C) Akut DC-konvertering og opstart af behandling med Amiodaron.
• D) Akut DC-kovertering og seponering af Dabigatran, da patienten ikke længere har risiko for tromboemboli, når han har sinusrytme.
• E) Indledning af behandling med Verapamil, fortsættelse med uændret dosis Dabigatran og subakut radiofrekvensablation.

Answer 43

A) Indledning af behandling med Verapamil til bedre frekvensregulering og fortsættelse med nedsat dosis Dabigatran på 110 mg x 2 dagligt.

Question 44

I ambulatoriet møder du en patient med forholdsvis nyopstået atrieflimren. Patienten er kendt med noniskæmisk dilateret kardiomyopati, arteriel hypertension og diabetes mellitus type 2 og har en LVEF på 25%. Dagens 12-afledningers EKG viser atrieflimren med en ventrikelfrekvens på 85/min. Under atrieflimren gennem de sidste 14 dage har patienten oplevet forøget dyspnø og palpitationer. Han kan mærke en tydelig forskel i forhold til, da han havde sinusrytme.

Vælg det mest korrekte behandlingsforslag?

• A) Indledning af behandling med Warfarin (Marevan) og indstilling til DC- konvertering samt indledning af behandling med flecainid (Tambocor).
• B) Indledning af behandling med Dabigatran (Pradaxa) og indstilling til radiofrekvensablation (lungeveneisolation) 4 uger senere.
• C) Indledning af behandling med Warfarin (Marevan) og indstilling til His- bundt-ablation + pacemakerimplantation, når INR har ligget i terapeutisk niveau i 4 uger.
• D) Indledning af behandling med Warfarin (Marevan) og Dronedaron (Multaq) samt indstilling til DC-konvertering, når INR har ligget i terapeutisk niveau i 4 uger.
• E) Indledning af behandling med Warfarin (Marevan) og indstilling til DC- konvertering samt indledning af behandling med Amiodaron (Cordarone).

Answer 44

E) Indledning af behandling med Warfarin (Marevan) og indstilling til DC- konvertering samt indledning af behandling med Amiodaron (Cordarone).

Question 45

Hvilket af følgende udsagn er mest korrekt i forbindelse med konstatering af klinisk hjertestop ?

• a) Patienten skal være bevidstløs og uden respiration (eller med agonal respiration) for at klinisk hjertestop kan konstateres.
• b) Patienten skal være bevidstløs, uden respiration (eller med agonal respiration) og være uden puls (målt svarende til arteria Carotis eller arteria Femoralis) for at klinisk hjertestop kan konstateres.
• c) Patienten skal være bevidstløs og uden puls for at klinisk hjertestop kan konstateres.
• d) Det kræver EKG-monitorering (som minimum tre afledninger) at kunne konstatere klinisk hjertestop.
• e) Det kræver EKG-monitorering (som minimum 12-punkts afledning) at kunne konstatere klinisk hjertestop.

Answer 45

a) Patienten skal være bevidstløs og uden respiration (eller med agonal respiration) for at klinisk hjertestop kan konstateres.

Question 46

Hvilken af nedenstående muligheder er mest hensigtsmæssig til kontrol af frekvensregulering ved kronisk atrieflimren?

• a) 2 døgns Holtermonitorering.
• b) R-test.
• c) 12-aflednings EKG.
• d) Indlæggelse til telemetri.
• e) Arbejdstest.

Answer 46

a) 2 døgns Holtermonitorering.

Question 47

Du bliver kaldt til hjertestop og der er allerede iværksat basal hjertelungeredning. Du påsætter en defibrillator med monitorering og konstaterer PEA (pulsløs elektrisk aktivitet).

Hvad gør du nu som det første?

• a) Afgiver straks et DC-stød med 150 J.
• b) Afgiver straks et DC-stød med 300 J.
• c) Fortsætter hjertemassage og giver så hurtigt som muligt 1 mg Adrenalin iv..
• d) Fortsætter hjertemassage og giver så hurtigt som muligt 300 mg. Cordarone iv..
• e) Fortsætter hjertemassage og giver ikke medicin i denne første cyklus.

Answer 47

c) Fortsætter hjertemassage og giver så hurtigt som muligt 1 mg Adrenalin iv..

PEA omfatter alt andet end VF, VT og astystoli. Det er altså ikke en stødbar rytme, hvorfor vi fortsætter hjertemassage

Question 48

En 80-årig patient har taky-bradysyndrom, dvs. vekslende sinusrytme og atrieflimren. Patienten har haft flere synkoper og en Holter-monitorering viser sinoatrialt blok med pause på 4,5 sekunder i omslagsfasen.

Hvilken behandling er bedst at anbefale ?

• a) Calciumblokker (f.eks. Verapamil).
• b) Implantation af enkeltkammer pacemaker med elektrode i højre ventrikel (VVI).
• c) Digoxin.
• d) Implantation af dobbeltkammer pacemaker (DDD) med elektroder i højre atrium og højre ventrikel i kombination med betablokker behandling.
• e) Implantation af dobbeltkammer ICD med elektroder i højre atrium og højre ventrikel.

Answer 48

d) Implantation af dobbeltkammer pacemaker (DDD) med elektroder i højre atrium og højre ventrikel i kombination med betablokker behandling.

Question 49

Hvilket af nedenstående udsagn om atrieflimren er mest korrekt?

• a) Atrieflimren er altid en regelmæssig arytmi.
• b) Atreflimren er altid en takykardi.
• c) Atrieflimren er altid en uregelmæssig arytmi.
• d) Atrieflimren kan være regelmæssig, hvis den overledes 2:1.
• e) Atrieflimren og atrieflagren er to navne for den samme arytmi.

Answer 49

c) Atrieflimren er altid en uregelmæssig arytmi.

Question 50

I forbindelse med hjertestop gennemgåes de reversible årsager til hjertestop. Hvilken af nedenstående tilstande betragtes ifølge guidelines ikke som en reversibel årsag til hjertestop?

• a) Hyperkaliæmi/hypokaliæmi.
• b) Hypovolæmi.
• c) Hypoxi.
• d) Hypocapni
• e) Hypotermi.

Answer 50

d) Hypocapni

Question 51

Hvornår er AK-behandling (Marevan eller NOAK) indiceret ved atrieflimren?

• a) Ved tidligere apopleksi.
• b) Altid.
• c) Ved nedsat nyrefunktion.
• d) Ved nedsat leverfunktion.
• e) Aldrig.

Answer 51

a) Ved tidligere apopleksi.

Question 52

Hvilken behandling anbefales som den bedste langsigtede behandling af typisk atrieflagren?

• a) Radiofrekvensablation.
• b) Betablokker behandling.
• c) DC konvertering.
• d) Amiodaron behandling.
• e) Implantation af pacemaker .

Answer 52

a) Radiofrekvensablation.

Question 53

Hvilket medicamina er den bedste medicinske behandling til konvertering af supraventrikulære takykardier?

• a) Lidokain.
• b) Betablokker.
• c) Amiodaron.
• d) Adenosin.
• e) Digoxin.

Answer 53

d) Adenosin.

Question 54

Nævn en kontraindikation til behandling med intravenøs injektion af Adenosin ved supraventrikulær takykardi ?

• a) Hjertesvigt.
• b) Astma bronkiale.
• c) Iskæmisk hjertesygdom.
• d) Diabetes mellitus.
• e) Familiær hyperkolesterolæmi.

Answer 54

b) Astma bronkiale.

Question 55

Du tilkaldes til kardiologisk afdeling, en af dagens PCI patienter (PCI på LAD) er faldet om på toilettet og personalet kæmper med at låse døren op. Du ser efterfølgende nedenstående telemetriudskrift.

Hvad er den mest korrekte beskrivelse af hjerterytmen ved hele denne telemetriudskrift fra start til slut?

• a) Bradycardi udløst non-sustainened ventrikulær takykardi.
• b) Sinusrytme, ekstrasystole, ventrikulær takykardi, og ventrikelflimmer.
• c) Sinusrytme og multiple ventrikulære ekstrasystoler.
• d) Sinusrytme og torsade de pointes ventrikulær takykardi (TDP).
• e) Atrieflimren med grenblok (aberration).

(Et kort interval er farvet gråt, dette interval er fremhævet i feltet nedenfor)

Answer 55

b) Sinusrytme, ekstrasystole, ventrikulær takykardi, og ventrikelflimmer.

Question 56

En ung mand på 30 år får konstateret Arytmogen Højre Ventrikel Kardiomyopati (ARVC).

Hans ekkokardiografi viser med størst sandsynlighed?

• a) Udtynding af venstre ventrikels væg, dilatation af venstre ventrikel, aneurysme dannelse apikalt i venstre ventrikel, dyssynkron kontraktion af venstre ventrikel og let mitralinsufficiens.
• b) Global udtynding af højre og venstre ventrikels væg, dilatation af højre og venstre ventrikel, aneurysme dannelse apikalt i højre og venstre ventrikel, dyssynkron kontraktion af højre og venstre ventrikel, let tricuspidalinsufficiens og let mitralinsufficiens.
• c) Udtynding af højre ventrikels væg, dilatation af højre ventrikel, aneurysme dannelse apikalt i højre ventrikel, dyssynkron kontraktion af højre ventrikel og let tricuspidalinsufficiens.
• d) Stenose af tricuspidalklappen.
• e) Hypertrofi af højre ventrikels væg, hyperdynamisk kontraktion højre ventrikel, og let pulmonalstenose.

Answer 56

c) Udtynding af højre ventrikels væg, dilatation af højre ventrikel, aneurysme dannelse apikalt i højre ventrikel, dyssynkron kontraktion af højre ventrikel og let tricuspidalinsufficiens.

Question 57

Du bliver kaldt i skadestuen til en 76-årig mand, som angiver tiltagende funktionsdyspnø over de sidste 14 dage, men har det godt lige nu. Patienten er i behandling med Centyl og en ACE-hæmmer pga. hypertension, men har ellers ikke været syg i sit liv og har et godt funktionsniveau til dagligt. Blodtryk 157/92 mmHg. EKG’et viser atrieflimren med en ventrikelfekvens på 125 pr. min. Ekkokardiografi viser koncentrisk hypertrofi af ve. ventrikel med vægtykkelse på 16 mm.

Vælgdetmest korrektebehandlingsforslag?

• a) Akut DC-konvertering og opstart af flecainid.
• b) Frekvensregulerende behandling med digoxin og eventuelt betablokker + behandling med magnyl.
• c) Peroral AK-behandling med dabigatran + akut radiofrekvensablation for atrieflimren.
• d) Frekvensregulerende behandling med digoxin og eventuelt betablokker + peroral AK-behandling med marevan.
• e) Peroral AK-behandling med rivaroxaban + HIS-bundt-ablation og implantation af pacemaker næste dag.

Answer 57

d) Frekvensregulerende behandling med digoxin og eventuelt betablokker + peroral AK-behandling med marevan.

Question 58

Hvilket udsagn om p__a__r__o__k__s__y__s__t__i__s__k a__t__r__i__e__f__l__i__m__r__e__n er mest korrekt?

• a) Paroksystisk atrieflimren kræver altid DC-konvertering.
• b) Paroksystisk atrieflimren opstår udelukkende hos patienter med hjertesvigt.
• c) Ved paroksystisk atrieflimren kommer og går anfaldene af sig selv.
• d) Den mest effektive behandling for at holde patienten i sinusrytme er digoxin.
• e) Paroksystisk atrieflimren kræver ikke behandling med Marevan, fordi anfaldene kommer og går af sig selv.

Answer 58

c) Ved paroksystisk atrieflimren kommer og går anfaldene af sig selv.

Question 59

Hvilket udsagn om radiofrekvensablation (lungeveneisolation) af atrieflimren er mest korrekt?

• a) Permanent atrieflimren behandles som regel med radiofrekvensablation.
• b) Radiofrekvensablation af atrieflimren gennemføres for at patienterne kan ophøre med peroral AK-behandling.
• c) Fordelen ved radiofrekvensablation af atrieflimren er, at denne behandlingsform i forhold til medikamentel behandling ingen komplikationer har.
• d) Radiofrekvensablation er mest effektiv ved paroksystisk atrieflimren.
• e) Radiofrekvensablation af atrieflimren er en effektiv behandling til at forhindre apopleksi.

Answer 59

d) Radiofrekvensablation er mest effektiv ved paroksystisk atrieflimren.

Question 60

Hvilket udsagn om torsade de pointes-takykardi er mest korrekt?

• a) Torsade de pointes-takykardier er typisk for Brugada-syndrom.
• b) Torsade de pointes-takykardier behandles bedst med klasse Ic-antiarytmika.
• c) Den akutte behandling af torsade de pointes takykardier består af intravenøst magnesiumsulfat, betablokkerbehandling og anlæggelse af temporær pacemaker med en stimulationsfrekvens på min. 80 pr. minut.
• d) Torsade de pointes-takykardier udløses udelukkende af klasse III-antiarytmika.
• e) Torsade de pointes-takykardier kræver altid implantation af en ICD.

Answer 60

c) Den akutte behandling af torsade de pointes takykardier består af intravenøst magnesiumsulfat, betablokkerbehandling og anlæggelse af temporær pacemaker med en stimulationsfrekvens på min. 80 pr. minut.

Question 61

I hvilken situation skal patienter, der er genoplivet præhospitalt og kommer til akut KAG og PCI have foretaget CT scanning af cerebrum?

• a) De skal altid have foretaget CT scanning af cerebrum for at udelukke kranie traume.
• b) De skal have foretaget CT scanning af cerebrum for at have et udgangsbillede hvis pt ikke vågner efter køling.
• c) De skal altid have foretaget CT scanning af cerebrum før køling for at udelukke blødning, da der er givet trombocyt hæmmer.
• d) De skal kun have foretaget CT scanning cerebrum, når der er indikation eller hvis KAG er uden forklaring.
• e) De skal kun have foretaget CT scanning cerebrum når de ikke vågner efter køling.

Answer 61

d) De skal kun have foretaget CT scanning cerebrum, når der er indikation eller hvis KAG er uden forklaring.

Question 62

En 60 årig mand genoplives efter hjertestop. Han har Return Of Spontaneous Circulation (ROSC) efter 20 minutter.

Hvilket udsagn om køling af patienten er mest korrekt?

• a) Han skal køles med 2 l koldt NaCl.
• b) Han skal køles med 2 l koldt NaCl og køleposer på hals samt i begge lysker.
• c) Han skal først køles 2 timer efter ankomst på intensiv afdeling.
• d) Han skal først køles når der foreligger CT scanning af hoved uden blødning.
• e) Han skal ikke køles, når der er gået mere end 10 minutter til ROSC.

Answer 62

b) Han skal køles med 2 l koldt NaCl og køleposer på hals samt i begge lysker.

Question 63

En 60-årig kvinde med nyopdaget atrieflimren kommer til skadestuen med 2 timer varende smerter i venstre fod, som er følelsesløs og kold. Hvilket udsagn er forkert?

• a) Patienten skal kar opereres akut.
• b) Patienten skal have trombolyse akut.
• c) Patienten skal i AK-behandling.
• d) Patienten har emboli.
• e) Patientens fod er amputations truet.

Answer 63

b) Patienten skal have trombolyse akut.

Question 64

Hvilke komplikationer ses hyppigst ved atrieflimren

• a) Apopleksi og hjerteinsufficiens
• b) Apopleksi og AMI
• c) Apopleksi og AKS
• d) Hjerteinsufficiens og AKS
• e) Lungeemboli og hjerteinsufficiens

Answer 64

a) Apopleksi og hjerteinsufficiens

Question 65

Hvilken af nedennævnte tilstande er mindst hyppig som årsag til akut anfald af atrieflimren:

• a) Hyperthyreoidisme
• b) Operative indgreb
• c) Akut infektion
• d) Excessiv indtagelse af alkohol
• e) DC-konvertering

Answer 65

e) DC-konvertering

Billedet viser årsager til atrieflimren

Question 66

Hvilken af nedennævnte kombination af tilstande er hyppigst årsag til permanent atrieflimren:

• a) Hypertension, kronisk iskæmisk hjertesygdom, alkoholmisbrug
• b) Hypertension, kronisk iskæmisk hjertesygdom, tobakmisbrug
• C) DVT, kronisk iskæmisk hjertesygdom, alkoholmisbrug
• d) DVT, kronisk iskæmisk hjertesygdom, syg sinusknude syndrom
• e) DVT, kronisk iskæmisk hjertesygdom, hypertension

Answer 66

a) Hypertension, kronisk iskæmisk hjertesygdom, alkoholmisbrug

Question 67

Ved hvilken af nedennævnte tilstande ses hyppigst en øget embolirisiko ved atrieflimren:

• a) Diabetes mellitus
• b) Myksødem
• c) Hyperthyreoidisme
• d) Lungeemboli
• e) Claudicatio intermittens

Answer 67

a) Diabetes mellitus

Question 68

Hvilket af nedennævnte farmaka anvendes hyppigst til frekvenskontrol ved atrieflimren:

• a) Digoxin
• b) ACE-hæmmere
• c) Calciumantagonister fra dihydropyridin-gruppen
• d) Sotalol
• e) Statiner

Answer 68

a) Digoxin

Question 69

Hvilket af nedennævnte farmaka anvendes hyppigst til rytmekontrol ved atrieflimren

• a) Digoxin
• b) ACE-hæmmere
• c) Calciumantagonister fra dihydropyridin-gruppen
• d) Amiodaron
• e) Statiner

Answer 69

d) Amiodaron

Question 70

Hvad er behandlingsmålet ved frekvenskontrol af atrieflimren:

• a) En frekvens <70/min i hvile og 4110/min under let til moderat fysisk aktivitet
• b) En frekvens <110/min i hvile og <90⁄min under let til moderat fysisk aktivitet
• c) En frekvens <90/min i hvile og >110/min under let til moderat fysisk aktivitet
• d) En frekvens <90 I min i hvile og <110/ min under let til moderat fysisk aktivitet
• e) En frekvens <7D/min i hvile og >110/min under let til moderat fysisk aktivitet

Answer 70

d) En frekvens <90 I min i hvile og <110/ min under let til moderat fysisk aktivitet

Question 71

Hvilket udsagn om 3. grads AV-blok er mest korrekt:

• a) Tilstanden ses ofte ved primær PCI-behandling af bagvægsinfarkt
• b) Der er intermitterende svigt af AV-knuden
• c) Der er forlænget PQ-interval
• d) Der er normal atrieaktivitet
• e) Behandlingen er oftest medicinsk

Answer 71

d) Der er normal atrieaktivitet

Question 72

Hvilket udsagn om ventrikulære ekstrasystoler er mest korrekt:

• a) Giver anledning til udredning for myksødem
• b) Kræver oftest behandling med betablokker
• c) Behandles oftest med pacemaker
• d) Kræver sjældent specifik behandling
• e) Ses ofte efter primær PCI-behandling

Answer 72

d) Kræver sjældent specifik behandling

Question 73

Hvilken behandling er mest korrekt til patienten med ventrikulær takykardi uden hæmodynamisk ustabilitet:

• a) Temporært pacekateter og DC-konvertering
• b) Diuretika og DC-konvertering
• c) DC-konvertering
• d) Seloken eller sotalol
• e) Amiodaron eller lidocain

Answer 73

e) Amiodaron eller lidocain

Question 74

Hvilke komplikationer er hyppigst til atrieflimren:

• a) Hjerteinsufficiens og apopleksia cerebri
• b) Apopleksia cerebri og AMI
• c) AMI og hjerteinsufficiens
• d) Lungeemboli og apopleksia cerebri
• e) Pneumoni og hjerteinsufficiens

Answer 74

a) Hjerteinsufficiens og apopleksia cerebri

Question 75

Hvilken indikation er den væsentligste for radiofrekvens ablation ved atrieflimren:

• a) Patienter med recidiverende atrieflimren trods DC-konvertering
• b) Medicinsk behandlingsrefraktære og svært symptomatiske patienter
• c) Patienter med atrieflimren i mere end 10 år
• d) Medicinsk behandlingsrefraktære patienter med tidligere apopleksia cerebri
• e) Symptomatiske patienter med tidligere apopleksia cerebri

Answer 75

b) Medicinsk behandlingsrefraktære og svært symptomatiske patienter

Question 76

Hvad er den hyppigste årsag til hjertestop:

• a) Akut koronart syndrom
• b) Lungeemboli
• c) Medikamentel intoksikation
• d) Ulykkestilfælde
• e) Elektrolytforstyrrelser

Answer 76

a) Akut koronart syndrom

Question 77

Hvilket udsagn om proarytmisk effekt er mest korrekt:

1. Udløser harmløse ventrikulære extrasystoler
2. Forværrer eller fremprovokerer arytmier
3. Beskytter mod torsade de point ventrikulær takykardi
4. Forkorter QT-intervallet
5. Ingen af ovenstående

Answer 77

b. Forværrer eller fremprovokerer arytmier

Question 78

Hvilket udsagn om 3. grads AV-blok er mest korrekt:

1. QRS-bredden er altid > 120 ms
2. Der er en p-tak foran hvert QRS-kompleks
3. Der er AV-synkronisitet
4. PQ-intervallet er > 140 ms
5. Der må aldrig gives en betablokker

Answer 78

e. Der må aldrig gives en betablokker

Question 79

Du bliver kaldt til skadestuen, hvor en 72-årig mand er indbragt bevidstløs. Han er kendt med iskæmisk hjertesygdom. Sygeplejerskerne afventer nu din beslutning. EKG viser ventrikelflimmer.

Hvilket af nedenstående tiltag bør du gøre først:

1. Sikrer frie luftveje
2. Giver patienten et slag i brystet
3. Giver et DC-stød på 200 J
4. Kalder din bagvagt akut, da du er usikker på situationen
5. Giver 150 mg cordarone i.v.

Answer 79

c. Giver et DC-stød på 200 J

Question 80

En 80-årig kvinde med hjertesvigt kommer i skadesut en med hurtig hjertebanken. Hun er lidt utilpas, men klinisk stabil. På ekg ses en uregelmæssig supraventrikulær takykardi med frekvens

Hvilken af nedenstående muligheder er det mest korrekt at gøre:

1. Afventer blodprøvesvar inden indgift af digoxin
2. Giver adenosin i.v. i skadestuen
3. Giver digoxin i.v. på afdelingen
4. Giver betablokker i.v. på afdelingen
5. Giver calciumantagonist i.v. på afdelingen

Answer 80

a. Afventer blodprøvesvar inden indgift af digoxin

Question 81

Hvilket af følgende udsagn om 2. grads AV-blok, Morbitz type II er mest korrekt:

1. Der er pludseligt svigt af AV-knuden
2. Det er aldrig nødvendigt med en pacemaker
3. Der skal gives cordarone for at stabilisere hjerterytmen
4. QRS bredden er > 120 ms.
5. Der er gradvis PQ forlængelse efterfulgt af QRS-udfald

Answer 81

a. Der er pludseligt svigt af AV-knuden

Question 82

En 72 årig mand med medicinsk behandlet hypertension og type 2 diabetes mellitus er henvist til dit kardiologiske ambulatorium til nærmere udredning for spredte tilfælde med hjertebanken og uregelmæssig puls.

Aktuel medicin status:

• tablet Centyl med kaliumklorid 1x1 daglig.
• tablet Metformin 500 mg 1x2 gange daglig.

a. Redegør for dine differential diagnostiske overvejelser.

Answer 82

Arytmi

• Supraventrikulær takykardi
• Atrieflimren
• Atrieflagren
• Ekstrasystoler
• Subsidiært og mindst sandsynligt ventrikulær takykardi

Question 83

En 72 årig mand med medicinsk behandlet hypertension og type 2 diabetes mellitus er henvist til dit kardiologiske ambulatorium til nærmere udredning for spredte tilfælde med hjertebanken og uregelmæssig puls.

Aktuel medicin status:

• tablet Centyl med kaliumklorid 1x1 daglig.
• tablet Metformin 500 mg 1x2 gange daglig.

b. Hvilke spørgsmål er relevante for at supplere anamnesen?

Answer 83

• Kendt hjertesygdom
• Stofskiftesygdom
• Recidiverende infektioner
• Kendt strukturel hjertesygdom
• Tidligere apopleksi
• Udløsende faktorer
• Lindrende faktorer
• Åndenød
• Koncentrationsbesvær
• Eventuelle besvimelser

Question 84

En 72 årig mand med medicinsk behandlet hypertension og type 2 diabetes mellitus er henvist til dit kardiologiske ambulatorium til nærmere udredning for spredte tilfælde med hjertebanken og uregelmæssig puls.

Aktuel medicin status:

• tablet Centyl med kaliumklorid 1x1 daglig.
• tablet Metformin 500 mg 1x2 gange daglig.

c. Redegør for de relevante undersøgelser.

Answer 84

• Objektiv undersøgelse
• EKG
• Biokemi inklusiv TSH
• Ekkokardiografi
• Ekstern loop-recorder (R-tester) eller Holter monitorering

Question 85

En 72 årig mand med medicinsk behandlet hypertension og type 2 diabetes mellitus er henvist til dit kardiologiske ambulatorium til nærmere udredning for spredte tilfælde med hjertebanken og uregelmæssig puls.

Aktuel medicin status:

• tablet Centyl med kaliumklorid 1x1 daglig.
• tablet Metformin 500 mg 1x2 gange daglig.

Du tager et EKG som viser følgende:

d. Hvad viser EKG’et?

Answer 85

Atrieflimren.

Question 86

En 72 årig mand med medicinsk behandlet hypertension og type 2 diabetes mellitus er henvist til dit kardiologiske ambulatorium til nærmere udredning for spredte tilfælde med hjertebanken og uregelmæssig puls.

Aktuel medicin status:

• tablet Centyl med kaliumklorid 1x1 daglig.
• tablet Metformin 500 mg 1x2 gange daglig.

e. Redegør i detaljer for behandlingsmuligheder og follow-up

Answer 86

Rytme behandling

• Frekvensregulerende behandling
• Rytmestabiliserende behandling
• Radiofrekvensablation

Antitrombotisk behandling

• Marevan
• NOAK

Behandling med klasse 1e antiarytmikum kræver 2 døgns telemetri.

Behandling med Multaq og Cordarone kræver follow up i kardiologisk ambulatorium.

Question 87

Hvilket af følgende udsagn om atrieflimren er mest korrekt?

1. Blandt de frekvensregulerende midler ved atrieflimren kan nævnes calciumantagonister, ACE- hæmmere og Digoxin.
2. Ved frekvensregulering af atrieflimren hos ældre er det ikke nødvendigt med AK-behandling (Marevan, NOAC).
3. Atrieflimren medfører en øget risiko for embolisering af lungerne.
4. Atrieflimren kan medføre en kompromitteret pumpefunktion, hvis frekvensen er for hurtig.
5. Ved konvertering til sinusrytme kan man anvende klasse II antiarrytmika (f.eks betablokkeren Metoprolol).

Answer 87

4. Atrieflimren kan medføre en kompromitteret pumpefunktion, hvis frekvensen er for hurtig.

Question 88

I forbindelse med hjertestop gennemgår du de reversible årsager til hjertestop. Hvilken af nedenstående tilstande betragtes ikke som en reversibel årsag til hjertestop?

1. Trykpneumothoraks.
2. Trombose.
3. Toksiner.
4. Thyreotoxikose.
5. Tamponade - hjerte.

Answer 88

4. Thyreotoxikose

Question 89

Hvilket udsagn om brug af hjertestarter (AED) er mest korrekt?

1. Af hensyn til at spare batteri gemmer hjertestarteren (AED’en) aldrig data fra genoplivningsseancen.
2. Hjertestarteren (AED’en) må kun betjenes af ambulancepersonale.
3. Hjertestarteren (AED’en) vil altid foreslå stød uanset hvilken hjerterytme patienten har.
4. Hjertestarteren (AED’en) vil kun foreslå stød ved stødbar rytme.
5. Alle hjertestartere (AED’ere) i Danmark kan styres manuelt af sundhedsfagligt personale og derfor bruges til at støde på en vikårlig arytmi (atrieflimren, atrieflagren etc.).

Answer 89

4. Hjertestarteren (AED’en) vil kun foreslå stød ved stødbar rytme.

Question 90

Hvilket udsagn om ventrikulær takykardi (VT) er mest korrekt?

1. På et EKG kan ventrikulær takykardi forveksles med supraventrikulær takykardi med aberration.
2. En ventriklær takykardi fører altid til hjertestop.
3. Ventrikulær takykardi kan være monomorf.
4. Mekanismen ved ventrikulær takykardi er re-entry.
5. En patient med ventrikulær takykardi kan godt være vågen og upåvirket.

Answer 90

2. En ventriklær takykardi fører altid til hjertestop
   ahhhh. ..det er da den som er forkert som den eneste?

Question 91

Hvilket af følgende udsagn om atr ieflimren er mest korrekt?

1. Blandt de frekvensregulerende midler kan nævnes Tiazid diuretika, ACE-hæmmere og Digoxin.
2. Succesraten ved radiofrekvens kateterablation (RFA) af paroksystisk atrieflimren ligger på ca. 70 %.
3. Atrieflimren indebærer en øget risiko for embolisering til lungerne.
4. Hvis der foretages frekvensregulering af atrieflimren er det ikke nødvendigt med antikoagulationsbehandling (Marevan, NOAC) som trombose profylakse.
5. Succesraten ved radiofrekvens kateterablation (RFA) af paroksystisk atrieflimren ligger på ca. 50%.

Answer 91

2.Succesraten ved radiofrekvens kateterablation (RFA) af paroksystisk atrieflimren ligger på ca. 70 %.

Question 92

En 80-årig mand, kendt med atrieflimren, indlægges efter at have haft feber gennem 4 dage. Der er hoste og purulent sputum.Har ikke spist og kun drukket sparsomt.

Ved objektiv undersøgelse findes patienten akut medtaget; er vågen men ikke orienteret i tid og sted, er ikke nakke-rygstivhed.

• Tp. =35,8°C
• Respirationsfrekvens = 36/min
• Puls= 124/min uregelmæssig
• BT 85/55 mmHg
• cyanose af negle.

Der er dæmpning og svækket respirationslyd over hele venstre lunge.

Hvilken af følgende undersøgelse bør udføres som den første?

• a. Bloddyrkning
• b. Blodgasanalyse
• c. Mikroskopi og dyrkning af ekspektorat
• d. Måling af C-reaktivt protein, leukocyttal og leukocyt-differentialtælling
• e. Røntgen af thorax

Answer 92

b. Blodgasanalyse

Question 93

Følgende udsagn om AV-nodal reentry-takykardi (AVN RT) er mest korrekt:

• a) AV-nodal reentry-takykardi debutereroftest i høj alder (>75 år).
• b) Cirka 80% af alle patienter med AV-nodal reentry-takykardi er mænd.
• c) Den typiske form af AV-nodal re-entry takykardi (95% af alle tilfælde) løber først via den hurtigt ledende del af reentry-c irklen (“fast pathway”) og derefter via den langsomt ledende del af reentry-cirklen (“slow pathway”), fast-slow.
• d) AV-nodal reentry-takykardi er den hyppigste supraventrikulære takykardi.
• e) Førstevalgsbehandling af AV-nodal reentry-takykardi er digoxin.

Answer 93

d) AV-nodal reentry-takykardi er den hyppigste supraventrikulære takykardi.

Question 94

Du bliver kaldt til en 68-årig patient, der er kommet i Fælles Akutmodtagelse (FAM) med ambulancen. Patienten har ringet112, fordi han gennem et halvt døgn blev tiltagende dyspnøisk ved let fysisk aktivitet og havde hjertebanken gennem minimum 5 døgn. Sygeplejersken har målt patientens blodtryk til 125/75 mmHg, 0 2-saturation93% på 2 I nasal ilt. 12-afledningers EKG viser atrieflimren med en ventikelfrekvens på 130-140/min. Patienten kan ligge fladt i sengen og har normal respirationsfrekvens. Han oplyser at være i behandling for forhøjet blodtryk.

Hvilken strategi er mest korrekt?

• a) Jeg giver metoprolol i.v. for at sænke ventrikelfrekvensen, således at patientens symptomer forsvinder.
• b) Jeg foranlediger en akut DC-konvertering, da patienten synes at være i ustabil tilstand.
• c) Jeg sender patienten hjem med besked om, at han vil blive indkaldt i Hjertemedicinsk ambulatorium.
• d) Jeg indlægger patienten og påbegynder behandling med digoxin og peroral AK-behandling med NOAK og foranlediger en ekkokardiografi straks.
• e) Jeg giver flecainid 100 mg i.v. for at konvertere patienten, så han hurtigt kan komme hjem igen.

Answer 94

d) Jeg indlægger patienten og påbegynder behandling med digoxin og peroral AK-behandling med NOAK og foranlediger en ekkokardiografi straks.

Question 95

Hvilket udsagn om atrioventrikulært (AV) blok er korrekt:

• a) AV blok kan forårsage besvimelse, men er aldrig fatalt farligt.
• b) AV blok er den hyppigste årsag til pacemaker behandling.
• c) AV blok behandles bedst med enkeltkammer atrie-pacemaker.
• d) AV blok optræder hyppigst hos yngre patienter.
• e) AV blok ses mere sjældent end sinusknude dysfunktion i forbindelse med iskæmisk hjertesygdom.

Answer 95

b) AV blok er den hyppigste årsag til pacemaker behandling.

Question 96

En 58-årig patient bliver akut indbragt med ambulancen. Der er sendt et tele-EKG , der viser en takykardi medbreddeøgede QRS-komplekser og en frekvens på 180/min. Patienten er lavtrykket med blodtryk på 80/60, klamtsvedende,utilpas og let bevidsthedspåvirke,t men ikke bevidstløs. Af tidligere journalnotater fremgår det, at han havde et anteriort ST-elevations AMI (STEM!) og fik lavet percutan intervention (PCI) for 3 år siden. Grundet nedsat systolisk funktion af venstre ventrikel med ejection fraction (EF) på 30% havde patienten efterfølgende et forløb i hjertesvigtsklinikken, hvor hansmedicinske behandling blev optimeret. Patienten blev afsluttet med optimal medicinsk behandling, da han var velbefindende. Et tilbud om implantation af en primærprofylaktisk lmplanterbar Cardioverter Defibrillator (ICD) takkede han på daværende tidspunkt nej til.

Hvilket udsagn er mest korrekt?

• a) Patienten gives akut en bolus af flecainid i.v. til konvertering af takykardien, da han er hæmodynamisk ustabil.
• b) Patienten skal DC-konverteres akut, da han er hæmodynamisk ustabil.
• c) Efter konverteringen af takykardien skal patienten påbegynde behandling med amiodaron. På denne måde kan implantation af en ICD undgås.
• d) En subakut radiofrekvensablaiton for ventrikulær takykardi (under aktuelle indlæggelse) er førstevalgsbehandling for denne patient, da han på denne måde kan undgå implantation af en ICD, som han alligevel ikke ønskede tidligere.
• e) Patienten skal have udført en akut koronarangiografi (KAG). Hvis denne viser signifikante stenoser af koronara rterierne, skal patienten revaskulariseres. En optimal revaskularisering nedsætter risikoen for recidiv af takykardi , således at der ikke bliver behov for implantation af en ICD.

Answer 96

b) Patienten skal DC-konverteres akut, da han er hæmodynamisk ustabil.

Question 97

Hvilket udsagn om 3. grads atrioventrikulært-blok (AV-blok) er IKKE korrekt?

• a) Tilstanden kan medføre besvimelse.
• b) Behandlingen er ofte implantation af en pacemaker.
• c) Behandlingen er altid implantation af en lmplanterbar Cardioverter Defibrillator (ICD ).
• d) Frekvensblokerende midler (Beta-blokker , Verapamil , Cordarone etc.) bør seponeres.
• e) Kan ses som komplikation til Akut Myokardieinfarkt (AMI).

Answer 97

c) Behandlingen er altid implantation af en lmplanterbar Cardioverter Defibrillator (ICD ).

Question 98

I forbindelse med hjertestop gennemgås de reversible årsager til hjertestop.

Hvilken af nedenstående tilstande betragtes IKKE som en reversibel årsag til hjertestop.

• a) Toksiner
• b) Trombose
• c) Trykpneumothorax
• d) Traumatisk atrieruptur
• e) Tamponade – hjerte

Answer 98

d) Traumatisk atrieruptur

Question 99

I forbindelse med hjertestop gennemgås de reversible årsager til hjertestop.

Hvilken af nedenstående tilstande betragtes IKKE som en reversibel årsag til hjertestop.

• a) Hypoxi.
• b) Hypovolæmi.
• c) Hypertrofisk kardiomyopati
• d) Hypokaliæmi/hyperkaliæmi.
• e) Hypotermi/hypertermi.

Answer 99

c) Hypertrofisk kardiomyopati

Question 100

I forbindelse med hjertestop er det vigtigt med hjertemassage og indblæsninger af luft.

I henhold til guidelines gælder følgende retningslinjer for genoplivning af voksne personer med hjertestop:

• a) 30 kompressioner efterfulgt af 2 ventilationer. Cirka 100 kompressioner pr. minut.
• b) 15 kompressioner efterfulgt af 2 ventilationer. Cirka 100 kompressioner pr. minut.
• c) 30 ventilationer efterfulgt af 2 kompressioner. Cirka 100 ventilationer pr. minut.
• d) 15 kompressioner efterfulgt af 2 ventilationer. Cirka 150 kompressioner pr. minut.
• e) 30 kompressioner efterfulgt af 2 ventilationer. Cirka 150 kompressioner pr. minut.

Answer 100

a) 30 kompressioner efterfulgt af 2 ventilationer. Cirka 100 kompressioner pr. minut.

Question 101

I forbindelse med hjertestop er det vigtigt hurtigt at montere en tilgængelig hjertestarter.

Følgende er karakteristisk for anvendelse af hjertestarter ved hjertestop:

• a) Hjertestarteren foretager ingen analyse af hjerterytmen, men for at genstarte hjertet hurtigt afgiver den altid etstød.
• b) Hjertestarteren kan kun i alt afgive 2 stød i forbindelse med en genopIivningsseance .
• c) Hjertestarteren må ikke anvendes på børn under 8 år.
• d) Hjertestarteren er som udgangspunkt halvautomatisk (kræver at du trykker på stødknappen), den foretager altid en hjerterytmeanalyse og vil kun afgive stød på ventrikulær takykardi/ ventrikelflimren.
• e) Lægmand må ikke anvende hjertestarteren før ambulance personalet er ankommet til hjertestop stedet.

Answer 101

d) Hjertestarteren er som udgangspunkt halvautomatisk (kræver at du trykker på stødknappen), den foretager altid en hjerterytmeanalyse og vil kun afgive stød på ventrikulær takykardi/ ventrikelflimren.

Question 102

Hvilket af følgende udsagn om atrieflimren er mest korrekt?

• a) Blandt de frekvensregulerende midler ved atrieflimren kan nævnes diuretika og nitroglycerin .
• b) Ved rytmekontrol af atrieflimren hos ældre er det ikke nødvendigt med AK-behandling.
• c) Atrieflimren medfører en øget risiko for aortaklapsclerose.
• d) Atrieflimren med hurtig frekvens kan medføre en kompromitteret pumpefunktion.
• e) Ved konvertering til sinusrytme kan man anvende diuretika.

Answer 102

d) Atrieflimren med hurtig frekvens kan medføre en kompromitteret pumpefunktion.

Question 103

I forbindelse med hjertestop gennemgår du de reversible årsager til hjertestop.

Hvilken af nedenstående tilstande betragtes ikke som en reversibel årsag til hjertestop?

• a) Toksiner.
• b) Trombose.
• c) Trykpneumothoraks.
• d) Tamponade – hjerte.
• e) Thyreotoxikose.

Answer 103

e) Thyreotoxikose.

Question 104

Hvilken af nedenstående undersøgelser er mest hensigtsmæssig til kontrol af frekvensreguleringen (hjerterytmens hastighed) ved kronisk atrieflimren?

• a) Indlæggelse og telemetri på sengeafdeling.
• b) R-tester (Ekstern event-recorder).
• c) 12-aflednings EKG.
• d) 2 døgns Holtermonitorering.
• e) En Arbejdstest (cykeltest).

Answer 104

d) 2 døgns Holtermonitorering.

Question 105

Hvilket af følgende udsagn om atrieflimren hos den ældre medborger (75 år gammel) er korrekt?

• a) Blandt de frekvensregulerende midler kan nævnes calciumblokkere, beta-blokkere og ACE-hæmmere.
• b) Medfører en øget risiko for embolisering til cerebrum.
• c) Medfører en øget risiko for aortastenose, hvis frekvensen er for hurtig.
• d) Ved frekvensregulering af atrieflimren, behøver patienten ikke være i antikoagulationsbehandling.
• e) Ved konvertering til sinusrytme kan man anvende metoprolol (Selo-Zok (betablokker)) i store doser.

Answer 105

b) Medfører en øget risiko for embolisering til cerebrum.

Question 106

Hvilken sygdom er ikke kendt at kunne give arytmi?

• a) Sarcoidose.
• b) Koronar trombose.
• c) Bilharziose.
• d) Borreliose.
• e) Amyloidose.

Answer 106

c) Bilharziose.