En cancer patient med lymfangitis carcinomatosis har et karakteristisk udseende på rtg. af thorax: 1. Store tætte vattede infiltrater i begge lunger 2. Pneumonisk infiltrat med cavitetsdannelse apikalt på begge sider 3. Atypisk smånodulære fortætninger spredt i begge lunger 4. Oftest ses pneumothorax 5. Intet abnormt

3. Atypisk smånodulære fortætninger spredt i begge lunger

Luftveje: Cancerudredning og behandling COPY Flashcards by S S

Hvilken thoraxundersøgelse anvendes aldrig primært som led i cancerudredning?

a. PET-CT
b. CT-scanning af thorax og øvre abdomen
c. Ultralydsscanning
d. HRCT-scanning
e. Perfusionsscintigrafi.

d. HRCT-scanning

HRCT bruges i udredningen af interstitiel lungesygdom

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

Pt. med langvarig hoste får taget rtg. thorax. Dette viser suspekt infiltrat i højre lunge. Dette bekræftiges ved CT-scanning. Pt. skal nu udredes mhp. evt. operabilitet.

Hvilken undersøgelse foretages ikke initialt?

a. PET-CT.
b. Bronkoscopi med EBUS.
c. CT-vejledt finnålsbiopsi.
d. Bronkoscopi med BAL.
e. Lungefunktions- og diffusionsundersøgelse.

d. Bronkoscopi med BAL.

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

Kvinde på 47 år skal udredes for hilusnært infiltrat i højre lunges underlap. Radiologisk foreligger diffust og delvist solidt infiltrat, som har moderat aktivitet på PET-scanning. Der er flere let forstørrede lymfeknuder i højre hilus med samme PET-aktivitet. Tidligere ryger med 15 pakkeår. Har for nylig været på familiebesøg i Tyrkiet.

a. På mistanke om allergisk alveolitis (hypersensitivitetspneumoni) skal der spørges om allergier og fugle i hjemmet
b. Patienten henvises til udredning af IPF (idiopatisk pulmonal fibrose)
c. Der er mistanke om tuberkulose, som forventes verificeret ved udredningen
d. Der er tale om uspecifikke forandringer, som skal kontrolleres
e. Det kan være bronkopneumoni, men cancer kan ikke udelukkes, og patienten skal udredes i cancerpakkeforløb

e. Det kan være bronkopneumoni, men cancer kan ikke udelukkes, og patienten skal udredes i cancerpakkeforløb

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

Kvinde, 60 år, ikke-ryger. For 12 år siden opereret for mammacancer. I øvrigt rask. Billeddiagnostisk er der konstateret to PET-positive noduli, henholdsvis 10 mm i højre overlap og 15 mm i venstre underlap.

Hvad er den mest sandsynlige diagnose?

a. Metastaser
b. Sarkoidose
c. Bilateral pneumoni
d. Infarkter
e. Småcellet lungekarcinom

a. Metastaser

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

En 65-årig mand har KOL, men synes han har svært ved at få vejret og er begyndt at hoste mere end han plejer. CT-skanning viser 7 cm tumor voksende ind i mediastinum, og der er også malignitetssuspekte lymfeknuder på op til et par cm. På PET-CT-skanning er der mistanke om levermetastaser. Blodprøver viser normal hæmatologi, S-Na på 125 mmol/L (nedre normalniveau 135 mmol/L), normal ALAT, bilirubin, basisk fosfatase, men LDH er forhøjet til 1200 UI (øvre normal område 205 UI). På mistanke om lungekræft fortages bronkoskopi.

Hvilken kræftsygdom er det mest sandsynlige?

a. Storcellet neuroendokrint karcinom med spredning til lever
b. Malignt mesotheliom med spredning til lever
c. Adenokarcinom udgået fra lunge med spredning til lever
d. Småcellet lungekarcinom med spredning til lever
e. Planocellulært karcinom udgået fra lunge med spredning til lever

(Obs! Kun ét svar skal være korrekt!)

d. Småcellet lungekarcinom med spredning til lever

LDH er typisk høj ved små-celler lungecancer, hvilket ikke er karaktristisk for de andre lungecancere.

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

En 65-årig kvinde, aldrig ryger, har fået påvist en 5 cm central tumor i højre lunge med malignt udseende lymfeknuder i mediastinum ved CT-skanning af thorax og øvre abdomen. Der er ikke fundet tegn på spredning til andre steder. Kvinden er i god form uden væsentlige symptomer. Alle blodprøver er alle normale. Bronkoskopi viser TTF1 positiv kræft.

Hvilken kræftsygdom fejler kvinden fejler?

a. Adenokarcinom udgået fra lunge
b. Småcellet lungekræft
c. Storcellet neuroendokrint karcinom
d. Planocellulært karcinom.
e. Adenokarcinom udgået fra tyreodea

(Obs! Kun ét svar skal være korrekt!)

a. Adenokarcinom udgået fra lunge

TTF1 er typisk adenokarcinom fra lunge

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

En 63-årig mand har fået konstateret en ret stor tumor i højre lunge. Det viser sig at være småcellet lungekræft med spredning mediastinum og til leveren ved PET-CT-skanning. Han er i god form og mærker egentlig ikke meget til sygdommen.

Hvilken behandling kan manden tilbydes og hvad kan man realistisk set opnå med behandlingen?

a. Manden bør have kemoterapi med helbredende sigte. Da manden er i god form og kemoterapi ved småcellet lungekræft er uhyre effektivt, vil det være realistisk at helbrede patienten selv når der er levermetastaser
b. Manden bør have kemoterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende sigte. Selvom kemoterapi ofte har betydelig effekt, er helbredelse yderst sjældent
c. Med en højresidig lungekræft er manden i fare for at udvikle vena cava superior syndrom, og da kemoterapi kun har beskeden virkning ved småcellede kræftformer, begrænses behandlingen til strålebehandling mod tumoren i lungen og mediastinum
d. Sygdommen er blevet ret stor uden at påvirke manden væsentligt så kræftsygdommen må være langsomt voksende. Kemoterapi til langsomt voksende kræftsygdomme har meget begrænset virkning og det bedste vil derfor være at vente med at behandle med fx stråler til manden har flere gener af sygdommen
e. Kemoterapi er uden virkning og bivirkningerne er uforenelige med livskvalitet, men siden ca. 2003 har tablet-behandling med tyrosinkinasehæmmere som fx Iressa og Tarceva fuldstændigt ændret mulighederne for helbredelse, og tilbydes derfor nu rutinemæssigt til patienter med småcellet lungekræft med netop helbredelse som formål

b. Manden bør have kemoterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende sigte. Selvom kemoterapi ofte har betydelig effekt, er helbredelse yderst sjældent

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

En 53-årig kvinde har fået foretaget CT-skanning som viser 5 cm tumor og mediastinum findes uden forstørrede lymfeknuder. Der er ikke pleuravæske og der er ikke tegn på spredning til den anden lunge, lever eller binyre. Blodprøverne er normale. Kvinden har en lungefunktion med FEV1 på 2,5 l/min (75 % af normalværdien). Bronkoskopi viser adenokarcinom og ved EBUS kan der ikke påvises spredning til lymfeknude i mediastinum.

Hvilken behandling kan kvinden tilbydes, og hvad kan man realistisk set opnå med behandlingen?

a. Kvinden har ikke-småcellet lungekræft med begrænset sygdom, og bør tilbydes kemoterapi med kurativt sigte suppleret med strålebehandling mod det primære tumorområde og mod kraniet for at forebygge optræden af hjernemetastaser
b. Kvinden har ikke-småcellet lungekræft og bør tilbydes operation. Efterfølgende skal hun formentlig tilbydes adjuverende kemoterapi for at undgå tilbagefald. Målet er helbredelse
c. Kvinden har småcellet lungekræft med begrænset sygdom, og bør tilbydes kemoterapi med kurativt sigte suppleret med strålebehandling mod det primære tumorområde og mod kraniet for at forebygge optræden af hjernemetastaser
d. Kvinden bør tilbydes kemoterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende sigte. Selvom kemoterapi ofte har betydelig effekt i starten, er helbredelse yderst sjældent
e. Kvinden skal tilbydes multimodal behandling med præoperativ kemoterapi for at opnå skrumpning af tumoren fulgt op af enten kirurgisk fjernelse af lungetumoren sammen med de syge lymfeknuder i mediastinum eller af kurativt anlagt strålebehandling mod de samme områder. Målet er begge situationer helbredelse

b. Kvinden har ikke-småcellet lungekræft og bør tilbydes operation. Efterfølgende skal hun formentlig tilbydes adjuverende kemoterapi for at undgå tilbagefald. Målet er helbredelse

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

En 70-årig kvinde har på CT-skanning som viser 6 cm tumor og mediastinum findes med forstørrede lymfeknuder. PET-CT-skanning viser levermetastase. Blodprøverne er normale. Kvinden har en lungefunktion med FEV1 på 2,5 l/min (75 % af normalværdien). Bronkoskopi viser adenokarcinom og det findes også i biopsi fra en af forandringerne i leveren.

Hvilken behandling kan kvinden tilbydes? Tumor er TTF1 positiv, er ikke muteret mht. EGFR og ALK. PD-L1 <1 %.

a. Kvinden har ikke-småcellet lungekræft og bør tilbydes kemoterapi med pallierende sigte
b. Kvinden har ikke-småcellet lungekræft med en relativ lille lungetumor og bør derfor tilbydes stereotaktisk strålebehandling mod lungetumoren kombineret med operativ fjernelse den biopsiverificerede metastase i leveren. Chancen for helbredelse er ca. 50 %
c. Kvinden har småcellet lungekræft med begrænset sygdom, og bør tilbydes kemoterapi med kurativt sigte suppleret med strålebehandling mod det primære tumorområde og mod kraniet for at forebygge optræden af hjernemetastaser
d. Kvinden skal tilbydes multimodal behandling med præoperativ kemoterapi for at opnå skrumpning af tumoren fulgt op af enten kirurgisk fjernelse af lungetumoren sammen med de syge lymfeknuder i mediastinum og den biopsiverificerede metastase i leveren
e. Kvinden skal tilbydes immunterapi

a. Kvinden har ikke-småcellet lungekræft og bør tilbydes kemoterapi med pallierende sigte

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

En 59-årig kvinde, der har røget siden ungdommen, har tabt sig 8 kg på 11⁄2 måned, og er noget medtaget, og må fx hvile sig flere gange i løbet af dagen. CT-skanning viser en 6 cm tumor og i mediastinum findes med forstørrede lymfeknuder. Der er ikke pleuravæske og der er ikke tegn på spredning til den anden lunge, men der er metastaser i leveren på PET-CT. Blodprøverne viser forhøjede levertal og forhøjet CRP på 150. Bronkoskopi viser adenokarcinom og som også findes i biopsi fra en af forandringerne i leveren. Kvindens tilstand forværres under udredningen og hun er nu sengeliggende det meste af tiden, og må have hjælp til personlig hygiejne. Der er tilstødt feber som behandles med penicillin.

Hvilken behandling kan kvinden tilbydes, og hvad kan man realistisk set opnå med behandlingen?

a. Kvinden har en småcellet lungekræft. Kemoterapi har ved den sygdom en overordentlig god effekt også selv om hun er i dårlig form. Hun bør derfor hurtigst muligt starte kemoterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende sigte. Helbredelse ses sjældent
b. Kvinden har en aggressiv ikke-småcellet lungekræft at dømme efter sygehistorien. Hun bør hurtigst muligt starte kemoterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende sigte. Helbredelse ses sjældent
c. Kvinden har en udbredt ikke-småcellet lungekræft at dømme efter sygehistorien. Hun er i meget dårlig form og vil ikke have gavn af kemoterapi. Behandlingen indskrænkes til behandling af konkrete symptomer. Prognosen er på selv kort sigt ringe
d. Kvinden har fået påvist adenokarcinom, og da denne histologiske type ikke er knyttet til rygning, er det mest sandsynligt at hun lider af brystkræft med spredning til lunge og lever. Der skal foretages bilateral mammografi, og hun skal tilbydes anti-hormonel behandling da det meste brystkræft er følsomt for den slags behandling, og det samtidigt er en meget mild behandling som kan gives til personer i dårlig form
e. Kvinden har fået påvist adenokarcinom, og da denne histologiske type ikke er knyttet til rygning, og da der er metastaser til leveren, kan det ikke udelukkes at hun lider af tarmkræft med spredning til lever og lunge. Der skal foretages derfor foretages koloskopi. Behandlingen afhænger af svaret på den og kan ikke afgøres på nuværende tidspunkt

c. Kvinden har en udbredt ikke-småcellet lungekræft at dømme efter sygehistorien. Hun er i meget dårlig form og vil ikke have gavn af kemoterapi. Behandlingen indskrænkes til behandling af konkrete symptomer. Prognosen er på selv kort sigt ringe

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

En 73-årig kvinde har røget siden ungdommen, og har med kronisk obstruktiv lungesygdom. Hun har fået påvist en knude perifert i venstre lunge på røntgen af thorax. Ved objektiv undersøgelse er normal st.p., og mammae er uden palpaple tumorer. Der er foretaget CT-skanning som viser 3 cm tumor og mediastinum er uden forstørrede lymfeknuder. PET-CT-skanning viser ikke spredning til andre organer. Blodprøverne er normale. Lungefunktionsundersøgelse viser FEV1 0,77 (37 % af normal) og FVC på 1,39 (48%). DLCO er 33 %. Regional lungefunktionsundersøgelse viser ligelig fordeling i begge lunger. Nålebiopsi har vist TFF1 positivt adenokarcinom. Kvindens aktivitetsniveau er præget af den ringe lungefunktion og hun kan ikke klare noget større husligt derhjemme, men klarer sig med hjemmehjælp hver 14 dag.

a. Kvinden har ikke-småcellet lungekræft og bør tilbydes kemoterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende sigte. Helbredelse ses yderst sjældent
b. Kvinden har ikke-småcellet lungekræft. Da hun ikke har gener af sin lungekræft, ses tiden an. Hvis hun får symptomer, vil lindrende strålebehandling kunne komme på tale
c. Kvinden kan tilbydes stereotaktisk strålebehandling selv om hendes lungefunktion er dårlig. Formålet er helbredelse
d. Kvinden skal tilbydes multimodal behandling med præoperativ kemoterapi for at opnå skrumpning af tumoren i lungen fulgt op af kirurgisk fjernelse af den syge lungelap og strålebehandling af tumorlejet og mediastinum. Chancen for helbredelse er ca. 50 %
e. Kvinden har fået påvist adenokarcinom. Da brystkræft er klart den hyppigste kræftsygdom hos kvinder, er det mest sandsynligt at hun lider af brystkræft, selv med normalt palpationsfund af mammae. Da man sjældent kan være sikker på udgangspunktet ud fra biopsien, skal derfor helt sikkert foretages bilateral mammografi hos kvinden, og hun skal tilbydes anti-hormonel behandling, kemoterapi og evt. operation af brystet svarende til behandling af brystkræft

c. Kvinden kan tilbydes stereotaktisk strålebehandling selv om hendes lungefunktion er dårlig. Formålet er helbredelse

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

70-årig kvinde med KOL og i behandling for hypertension. Mangeårig ryger. Får ved rtg. Thorax og efterfølgende CT-scanning påvist venstresidig central lungetumor og pleural ansamling.

Hvilken undersøgelse er umiddelbart mindst relevant?

a. Ultralydsvejledt pleuracentese
b. CT-vejledt grovnålsbiopsi
c. Bronkoskopi med bronkieskyl og transbronkiale biopsier
d. PET-CT
e. EBUS

b. CT-vejledt grovnålsbiopsi

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

68-årig mand gennemgår udredningsforløb for malignitetssuspekte lungeinfiltrater. Der er fund forenelige med levermetastaser. Biopsi fra lunge og lever påviser småcellet carcinom.

Hvilket udsagn er mindst rigtigt?

a. Opstart af kemoterapi afhængigt af lungefunktionen
b. Hurtig opstart af kemoterapi uafhængigt af lungefunktionen
c. Måling af specielt s-Na og evt. korrektion heraf
d. Profylaktisk cerebral strålebehandling
e. Evt. thoracal strålebehandling

a. Opstart af kemoterapi afhængigt af lungefunktionen

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

Fra Anki

Info fra spørgsmål 1:

56-årig mand
Røget 15-20 cigaretter dagligt siden 18-årsalderen
Lagerarbejder, kører bl.a. truck
Opereret for appendicitis, haft enkelt lungebetændelse for 4 år siden.
Ellers været rask
Kontakter praktiserende læge for 4 uger siden pga. persisterende tør hoste og let åndenød.
Har følt sig let febril.
Har haft enkelte tilfælde med sparsom, men frisk hæmoptyse.
Der blev målt CRP på 35.
Pt. har fået behandling i 1 uge med Penicilin uden effekt på symptomer.
Bliver derfor henvist til røntgen af thorax.

Den 56-årige mand får nu lavet en supplerende CT-scanning af thorax og øvre abdomen.

Og han ses i lungemedicinsk ambulatorium.

Spørgsmål 4: Beskriv mulige behandlingstiltag i tilfælde af påvisning af malignitet for følgende TNM-stadier

4a. Ved stadie T1N0M0
4b. Ved stadie T1N2M0
4c. Ved stadie T1N2M1a

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

Fra Anki

En 71-årig kvinde, der har røget siden ungdommen, har kendt KOL, og får pga. øget hoste foretaget røntgenundersøgelse af thorax. Hun har tabt sig 2 kg på 6 måneder. Hun plaget af dyspnø ved små anstrengelser, og har svært ved at klare trapperne. Hun har fået foretaget lungefunktionsundersøgelse som har vist FEV1 på 0,69 (37 % af normalværdien) og FVC 1,56 (53 % af normalværdien). Røntgenbilledet af thorax viser et ca. 3½ cm infiltrat i højre lunge. Der foretages en CT-skanning af thorax og øvre abdomen, og undersøgelsen viser en 3,4 cm tumor beliggende frit i højre lunge, men umiddelbart er der ikke tegn på spredning til mediastinum eller andre organer. Blodprøver inkl. levertal er alle normale.

Der foretages en nålebiopsi af tumor, som viser planocellulært karcinom.

I: Er der behov for yderligere udredning før du kan forslå hende en behandling? I så fald, hvad skulle det være for en udredning, og med hvilket formål?

Før endelig stillingtagen til behandling skal udføres PET-CT af hensyn til påvisning af fjernmetastaser, og EBUS af hensyn til en vurdering af de mediastinale forhold hvis PET-CT-skanningen ikke frikender mediastinum.
Der er ikke behov for en knogleskintigrafi.

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

Fra Anki

Der foretages en nålebiopsi af tumor, som viser planocellulært karcinom.

II: Hvis stadiet opretholdes, hvilke behandlingsmuligheder tegner sig for kvinden?

Hvis stadiet fortsat er lokal sygdom, er det bedste behandlingstilbud stereotaktisk strålebehandling.
Den dårlige lungefunktion gør operation til en risikabel affære

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

Fra Anki

Der foretages en nålebiopsi af tumor, som viser planocellulært karcinom.

III. Hvad er sigtet med behandlingstilbuddet, og hvad er overlevelsen efter 5 år?

Formålet er at gå efter helbredelse, og det vil lykkes hos ca. 15-20 % som er live 5 år.

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

Hvor stor skal en lungetumor minimum være før den kan ses på et stående rtg. thorax?

> 2 mm
> 5 mm
> 7,5 mm
> 10 mm
> 20 mm

> 10 mm

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

En cancer patient med lymfangitis carcinomatosis har et karakteristisk udseende på rtg. af thorax:

Store tætte vattede infiltrater i begge lunger
Pneumonisk infiltrat med cavitetsdannelse apikalt på begge sider
Atypisk smånodulære fortætninger spredt i begge lunger
Oftest ses pneumothorax
Intet abnormt

Atypisk smånodulære fortætninger spredt i begge lunger

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

En 63-årig kvinde, der har røget siden ungdommen, henvender sig til sin læge med nytilkommet hoste. Hun har tabt sig 8 kg på 1½ måned, og er noget medtaget, og må fx hvile sig flere gange i løbet af dagen.. Egen læge foranlediger at der tages et røntgenbillede af thorax. Dette viser et stort infiltrat i højre lunge. Der foretages CT-skanning som viser 6 cm tumor og mediastinum findes med forstørrede lymfeknuder. Der er ikke pleuravæske og der er ikke tegn på spredning til den anden lunge, men der er flere hypodense område i leveren. Blodprøverne viser forhøjede levertal og forhøjet CRP på 150.

Bronkoskopi viser adenokarcinom og som også findes i biopsi fra en af forandringerne i leveren. Kvindens tilstand forværres under udredningen og hun er nu sengeliggende det meste af tiden, og må have hjælp til personlig hygiejne. Der er tilstødt feber som behandles med penicillin.

Hvilken behandling kan kvinden tilbydes, og hvad kan man realistisk set opnå med behandlingen?

Kvinden har en aggressiv ikke-småcellet lungekræft at dømme efter sygehistorien. Hun bør hurtigst muligt starte kemoterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende sigte. Helbredelse ses sjældent
Kvinden har en aggressiv ikke-småcellet lungekræft at dømme efter sygehistorien. Hun er i meget dårlig form og vil ikke have gavn af kemoterapi. Behandlingen indskrænkes til behandling af konkrete symptomer. Prognosen er på selv kort sigt ringe
Kvinden har en småcellet lungekræft. Kemoterapi har ved den sygdom en overordentlig god effekt også selv om hun er i dårlig form. Hun bør derfor hurtigst muligt starte kemoterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende sigte. Helbredelse ses sjældent
Kvinden har fået påvist adenokarcinom, og da denne histologiske type ikke er knyttet til rygning, er det mest sandsynligt at hun lider af brystkræft med spredning til lunge og lever. Der skal foretages bilateral mammografi, og hun skal tilbydes anti-hormonel behandling da det meste brystkræft er følsomt for den slags behandling, og det samtidigt er en meget mild behandling som kan gives til personer i dårlig form
Kvinden har fået påvist adenokarcinom, og da denne histologiske type ikke er knyttet til rygning, og da der er metastaser til leveren, kan det ikke udelukkes at hun lider af tarmkræft med spredning til lever og lunge. Der skal foretages derfor foretages koloskopi. Behandlingen afhænger af svaret på den og kan ikke afgøres på nuværende tidspunkt

Kvinden har en aggressiv ikke-småcellet lungekræft at dømme efter sygehistorien. Hun er i meget dårlig form og vil ikke have gavn af kemoterapi. Behandlingen indskrænkes til behandling af konkrete symptomer. Prognosen er på selv kort sigt ringe

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

Bronkoskopi viser adenokarcinom og det findes også i biopsi fra en af forandringerne i leveren.

Hvilken behandling kan kvinden tilbydes, og hvad kan man realistisk set opnå med behandlingen?

Kvinden har ikke-småcellet lungekræft og bør tilbydes kemoterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende sigte. Helbredelse ses yderst sjældent
Kvinden har ikke-småcellet lungekræft med en relativ lille lungetumor og bør derfor tilbydes stereotaktisk strålebehandling mod den kombineret med operativ fjernelse den biopsiverificerede metastase i leveren. Chancen for helbredelse er ca. 50 %
Kvinden har småcellet lungekræft med begrænset sygdom, og bør tilbydes kemoterapi med kurativt sigte suppleret med strålebehandling mod det primære tumorområde og mod kraniet for at forebygge optræden af hjernemetastaser
Kvinden skal tilbydes multimodal behandling med præoperativ kemoterapi for at opnå skrumpning af tumoren fulgt op af enten kirurgisk fjernelse af lungetumoren sammen med de syge lymfeknuder i mediastinum og den biopsiverificerede metastase i leveren. Chancen for helbredelse er ca. 50 %
Med en højresidig lungekræft er kvinden i fare for at udvikle vena cava superior syndrom, og da kemoterapi kun har begrænset virkning ved lungekræft, er behandlingen forebyggende stentbehandling af vena cava evt. suppleret med stråler ved behov. Helbredelse ses yderst sjældent

Kvinden har ikke-småcellet lungekræft og bør tilbydes kemoterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende sigte. Helbredelse ses yderst sjældent

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

Bronkoskopi viser småcellet lungekræft.

Hvilken behandling kan manden tilbydes og hvad kan man realistisk set opnå med behandlingen?

Med en højresidig lungekræft er manden i fare for at udvikle vena cava superior syndrom, og da kemoterapi kun har begrænset virkning ved småcellede kræftformer, er behandlingen forebyggende stentbehandling af vena cava evt. suppleret med stråler ved behov
Med en højresidig lungekræft er manden i fare for at udvikle vena cava superior syndrom, og da kemoterapi kun har begrænset virkning ved småcellede kræftformer er behandlingen begrænset til strålebehandling mod tumoren i lungen og mediastinum med pallierende sigte
Manden bør have kemoterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende sigte. Selvom kemoterapi ofte har betydelig effekt i starten, er helbredelse yderst sjældent
Manden har småcellet lungekræft med begrænset sygdom, og bør have kemoterapi med kurativt sigte suppleret med strålebehandling mod det primære tumorområde og mod kraniet for at forebygge optræden af hjernemetastaser
Manden skal tilbydes multimodal behandling med præoperativ kemoterapi for at opnå skrumpning af tumoren fulgt op af kirurgisk fjernelse af lungetumoren sammen med de syge lymfeknuder i mediastinum. Målet er helbredelse.

Manden har småcellet lungekræft med begrænset sygdom, og bør have kemoterapi med kurativt sigte suppleret med strålebehandling mod det primære tumorområde og mod kraniet for at forebygge optræden af hjernemetastaser

Husk at småcellet tit metastasere til cerebrum

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

Bronkoskopi viser planocellulært lungekræft og mediastinoskopi viser spredning til lymfeknude i højre trakeo-bronkiale vinkel (4R).

Hvilken behandling kan manden tilbydes og hvad kan man realistisk set opnå med behandlingen?

Manden har småcellet lungekræft med begrænset sygdom, og bør have kemoterapi med kurativt sigte suppleret med strålebehandling mod det primære tumorområde og mod kraniet for at forebygge optræden af hjernemetastaser
Med en højresidig lungekræft er manden i fare for at udvikle vena cava superior syndrom, og da kemoterapi kun har begrænset virkning ved lungekræft, er behandlingen forebyggende stentbehandling af vena cava evt. suppleret med stråler ved behov
Med en højresidig lungekræft er manden i fare for at udvikle vena cava superior syndrom, og da kemoterapi kun har begrænset virkning ved lungekræft, er behandlingen begrænset til strålebehandling mod tumoren i lungen og mediastinum med pallierende sigte
Manden bør have kemoterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende sigte. Selvom kemoterapi ofte har betydelig effekt i starten, er helbredelse yderst sjældent
Manden skal tilbydes multimodal behandling med præoperativ kemoterapi for at opnå skrumpning af tumoren fulgt op af enten kirurgisk fjernelse af lungetumoren sammen med de syge lymfeknuder i mediastinum eller af kurativt anlagt strålebehandling mod de samme områder. Målet er i begge situationer helbredelse

Manden skal tilbydes multimodal behandling med præoperativ kemoterapi for at opnå skrumpning af tumoren fulgt op af enten kirurgisk fjernelse af lungetumoren sammen med de syge lymfeknuder i mediastinum eller af kurativt anlagt strålebehandling mod de samme områder. Målet er i begge situationer helbredelse

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

Der planlægges bronkoskopi.

Hvilken kræftsygdom er det mest sandsynligt at manden fejler?

Malignt mesotheliom med spredning til lever
Småcellet lungekarcinom med spredning til lever
Adenokarcinom udgået fra lunge med spredning til lever
Planocellulært karcinom udgået fra lunge med spredning til lever
Storcellet neuroendokrint karcinom med spredning til lever

Småcellet lungekarcinom med spredning til lever

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

En 63-årig mandlig betonarbejder, der har røget siden ungdommen, henvender sig til sin læge med nytilkommet hoste. Manden har ikke tabt sig og er i god form, om end noget træt på det sidste. Egen læge foranlediger at der tages et røntgenbillede af thorax. Dette viser et stort infiltrat i højre lunge, og et meget breddeøget mediastinum. Der foretages CT-skanning som viser 6 cm tumor voksende ind i mediastinum, hvor der findes flere lymfeknuder på 1 – 2 cm. Der er ikke pleuravæske og der er ikke tegn på spredning til den anden lunge, lever eller binyre. Blodprøverne er normale. Manden har en god lungefunktion. Bronkoskopi viser småcellet lungekræft. **Hvilken behandling kan manden tilbydes og hvad kan man realistisk set opnå med behandlingen?** 1. Med en højresidig lungekræft er manden i fare for at udvikle vena cava superior syndrom, og da kemoterapi kun har begrænset virkning ved småcellede kræftformer, er behandlingen forebyggende stentbehandling af vena cava evt. suppleret med stråler ved behov 2. Med en højresidig lungekræft er manden i fare for at udvikle vena cava superior syndrom, og da kemoterapi kun har begrænset virkning ved småcellede kræftformer er behandlingen begrænset til strålebehandling mod tumoren i lungen og mediastinum med pallierende sigte 3. Manden bør have kemoterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende sigte. Selvom kemoterapi ofte har betydelig effekt i starten, er helbredelse yderst sjældent 4. Manden har småcellet lungekræft med begrænset sygdom, og bør have kemoterapi med kurativt sigte suppleret med strålebehandling mod det primære tumorområde og mod kraniet for at forebygge optræden af hjernemetastaser 5. Manden skal tilbydes multimodal behandling med præoperativ kemoterapi for at opnå skrumpning af tumoren fulgt op af kirurgisk fjernelse af lungetumoren sammen med de syge lymfeknuder i mediastinum. Målet er helbredelse

4. Manden har småcellet lungekræft med begrænset sygdom, og bør have kemoterapi med kurativt sigte suppleret med strålebehandling mod det primære tumorområde og mod kraniet for at forebygge optræden af hjernemetastaser

En 59-årig mandlig betonarbejder, der har røget siden ungdommen, henvender sig til sin læge med nytilkommet hoste. Han har tabt sig et par kg, men er i god form, om end noget træt på det sidste. Egen læge foranlediger at der tages et røntgenbillede af thorax. Dette viser et stort infiltrat i højre lunge, og et meget breddeøget mediastinum. Der foretages CT-skanning som viser 6 cm tumor voksende ind i mediastinum, hvor der findes enkelte forstørrede lymfeknuder på 1 – 2 cm. Der er ikke pleuravæske og der er ikke tegn på spredning til den anden lunge, lever eller binyre. Blodprøverne er normale. Manden har en lungefunktion med FEV1 på 2,5 l/min (80% af normalværdien). Bronkoskopi viser planocellulært lungekræft og mediastinoskopi viser spredning til lymfeknude i højre trakeo-bronkiale vinkel (4R). **Hvilken behandling kan manden tilbydes og hvad kan man realistisk set opnå med behandlingen?** 1. Manden har småcellet lungekræft med begrænset sygdom, og bør have kemoterapi med kurativt sigte suppleret med strålebehandling mod det primære tumorområde og mod kraniet for at forebygge optræden af hjernemetastaser 2. Med en højresidig lungekræft er manden i fare for at udvikle vena cava superior syndrom, og da kemoterapi kun har begrænset virkning ved lungekræft, er behandlingen forebyggende stentbehandling af vena cava evt. suppleret med stråler ved behov 3. Med en højresidig lungekræft er manden i fare for at udvikle vena cava superior syndrom, og da kemoterapi kun har begrænset virkning ved lungekræft, er behandlingen begrænset til strålebehandling mod tumoren i lungen og mediastinum med pallierende sigte 4. Manden bør have kemoterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende sigte. Selvom kemoterapi ofte har betydelig effekt i starten, er helbredelse yderst sjældent 5. Manden skal tilbydes multimodal behandling med præoperativ kemoterapi for at opnå skrumpning af tumoren fulgt op af enten kirurgisk fjernelse af lungetumoren sammen med de syge lymfeknuder i mediastinum eller af kurativt anlagt strålebehandling mod de samme områder. Målet er i begge situationer helbredelse

5. Manden skal tilbydes multimodal behandling med præoperativ kemoterapi for at opnå skrumpning af tumoren fulgt op af enten kirurgisk fjernelse af lungetumoren sammen med de syge lymfeknuder i mediastinum eller af kurativt anlagt strålebehandling mod de samme områder. Målet er i begge situationer helbredelse

En 63-årig mandlig betonarbejder, der har røget siden ungdommen, henvender sig til sin læge med nytilkommet hoste. Han har tabt sig et par kg, men er i god form, om end noget træt på det sidste. Egen læge foranlediger at der tages et røntgenbillede af thorax. Dette viser et stort infiltrat i højre lunge, og et meget breddeøget mediastinum. Der foretages CT-skanning som viser 6 cm tumor voksende ind i mediastinum, hvor der findes enkelte forstørrede lymfeknuder på 1 – 2 cm. Der er ikke pleuravæske og der er ikke tegn på spredning til den anden lunge, lever eller binyre. Blodprøverne er normale. Manden har en lungefunktion med FEV1 på 2,5 l/min (80% af normalværdien). Bronkoskopi viser planocellulært lungekræft og mediastinoskopi viser spredning til lymfeknude i højre trakeo-bronkiale vinkel (4R). **Hvilken behandling kan manden tilbydes og hvad kan man realistisk set opnå med behandlingen?** 1. Manden har småcellet lungekræft med begrænset sygdom, og bør have kemoterapi med kurativt sigte suppleret med strålebehandling mod det primære tumorområde og mod kraniet for at forebygge optræden af hjernemetastaser 2. Med en højresidig lungekræft er manden i fare for at udvikle vena cava superior syndrom, og da kemoterapi kun har begrænset virkning ved lungekræft, er behandlingen forebyggende stentbehandling af vena cava evt. suppleret med stråler ved behov 3. Med en højresidig lungekræft er manden i fare for at udvikle vena cava superior syndrom, og da kemoterapi kun har begrænset virkning ved lungekræft, er behandlingen begrænset til strålebehandling mod tumoren i lungen og mediastinum med pallierende sigte 4. Manden bør have kemoterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende sigte. Selvom kemoterapi ofte har betydelig effekt i starten, er helbredelse yderst sjældent 5. Manden skal tilbydes multimodal behandling med præoperativ kemoterapi for at opnå skrumpning af tumoren fulgt op af enten kirurgisk fjernelse af lungetumoren sammen med de syge lymfeknuder i mediastinum eller af kurativt anlagt strålebehandling mod de samme områder. Målet er i begge situationer helbredelse

En 63-årig mandlig betonarbejder, der har røget siden ungdommen, henvender sig til sin læge med nytilkommet hoste. Han har tabt sig et par kg, men er i god form, om end noget træt på det sidste. Egen læge foranlediger at der tages et røntgenbillede af thorax. Dette viser et stort infiltrat i højre lunge, og et meget breddeøget mediastinum. Der foretages CT-skanning som viser 6 cm tumor voksende ind i mediastinum, hvor der findes enkelte forstørrede lymfeknuder på 1 – 2 cm. Der er ikke pleuravæske og der er ikke tegn på spredning til den anden lunge, lever eller binyre. Blodprøverne er normale. Manden har en lungefunktion med FEV1 på 2,5 l/min (80% af normalværdien). Bronkoskopi viser planocellulært lungekræft og mediastinoskopi viser spredning til lymfeknude i højre og venstre trakeo-bronkiale vinkel (station 4R og 4L) samt i lymfeknudestationen under carina (station 7). **Hvilken behandling kan manden tilbydes og hvad kan man realistisk set opnå med behandlingen?** 1. Manden har småcellet lungekræft med begrænset sygdom, og bør have kemoterapi med kurativt sigte suppleret med strålebehandling mod det primære tumorområde og mod kraniet for at forebygge optræden af hjernemetastaser 2. Med en højresidig lungekræft er manden i fare for at udvikle vena cava superior syndrom, og da kemoterapi kun har begrænset virkning ved lungekræft, er behandlingen begrænset til strålebehandling mod tumoren i lungen og mediastinum med pallierende sigte 3. Manden bør have kemoterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende sigte. Selvom kemoterapi ofte har betydelig effekt i starten, er helbredelse yderst sjældent 4. Manden skal tilbydes multimodal behandling med præoperativ kemoterapi for at opnå skrumpning af tumoren fulgt op af kirurgisk fjernelse af lungetumoren sammen med de syge lymfeknuder i mediastinum. Målet er helbredelse 5. Manden skal tilbydes kombineret behandling med kemoterapi og kurativt anlagt strålebehandling mod tumor og de syge lymfeknuder i mediastinum. Målet er helbredelse

5. Manden skal tilbydes kombineret behandling med kemoterapi og kurativt anlagt strålebehandling mod tumor og de syge lymfeknuder i mediastinum. Målet er helbredelse

En 63-årig kvinde, der har røget siden ungdommen, henvender sig til sin læge med nytilkommet hoste. Hun har tabt sig et par kg, men er i god form, om end noget træt på det sidste. Egen læge foranlediger at der tages et røntgen billede af thorax. Dette viser et stort infiltrat i højre lunge. Der foretages CT-skanning som viser 6 cm tumor og mediastinum findes med forstørrede lymfeknuder. Der er ikke pleuravæske og der er ikke tegn på spredning til den anden lunge, men der er flere hypodense område i leveren. Blodprøverne er normale. Kvinden har en lungefunktion med FEV1 på 2,5 l/min (75% af normalværdien). Bronkoskopi viser adenokarcinom og det findes også i biopsi fra en af forandringerne i leveren. **Hvilken behandling kan kvinden tilbydes, og hvad kan man realistisk set opnå med behandlingen?** 1. Kvinden har ikke-småcellet lungekræft og bør tilbydes kemoterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende sigte. Helbredelse ses yderst sjældent 2. Kvinden har ikke-småcellet lungekræft med en relativ lille lungetumor og bør derfor tilbydes stereotaktisk strålebehandling mod den kombineret med operativ fjernelse den biopsiverificerede metastase i leveren. Chancen for helbredelse er ca. 50 % 3. Kvinden har småcellet lungekræft med begrænset sygdom, og bør tilbydes kemoterapi med kurativt sigte suppleret med strålebehandling mod det primære tumorområde og mod kraniet for at forebygge optræden af hjernemetastaser 4. Kvinden skal tilbydes multimodal behandling med præoperativ kemoterapi for at opnå skrumpning af tumoren fulgt op af enten kirurgisk fjernelse af lungetumoren sammen med de syge lymfeknuder i mediastinum og den biopsiverificerede metastase i leveren. Chancen for helbredelse er ca. 50 % 5. Med en højresidig lungekræft er kvinden i fare for at udvikle vena cava superior syndrom, og da kemoterapi kun har begrænset virkning ved lungekræft, er behandlingen forebyggende stentbehandling af vena cava evt. suppleret med stråler ved behov. Helbredelse ses yderst sjældent

1. Kvinden har ikke-småcellet lungekræft og bør tilbydes kemoterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende sigte. Helbredelse ses yderst sjældent

Der er udtømt pleuravæske, hvor undersøgelsen har vist tumorceller, men undtagelsesvist er der ikke materiale til specialfarvninger. **Hvad er konklusionen?** 1. Patienten har malignt mesoteliom 2. Patienten har malignt melanom 3. Der er tumorceller fra ukendt primærtumor 4. Der er metastase fra lungecancer 5. Der er metastase fra prostatacancer

3. Der er tumorceller fra ukendt primærtumor

En 68-årig mand har fået konstateret en 8 cm knude midt i højre lunge efter at han henvendte sig til egen læge med længerevarende hoste, og blev behandlet for lungebetændelse. Han er holdt op med at ryge for 5 års siden, men har ind til da røget svarende til 30 pakke år. Hans lungefunktionsundersøgelse viser FEV1 1,50 l/sec (sv.t. 50% af det normale) og FVC 4,21 (sv.t. 108% af det normale). CT skanning af lungerne og øvre abdomen viser udover tumoren, fire metastaser i fordelt ligeligt i hver lunge samt forstørrede lymfeknuder i mediastinum. En PET-CT-skanning viser desuden FDG opladende metastaser i et par thorakale hvirvelkorpora. Manden er god form sv.t. performance status 1. Han har tabt sig et par kg (til 90 kg), og han har ikke væsentlige symptomer fra sin sygdom, bortset fra den tidligere nævnte hoste som dog er på retur. Blodprøver viser let forhøjet B-leukocytter på 12 x10⁹/L (normalt en værdi under 10) og normal hæmoglobin til en værdi på 6.4 mol/L (normal over 7,0 mmol/L). Elektrolytter og alle øvrige blodprøver, inkl. levertal, er normale. Manden har fået foretaget bronkoskopi. Biopsi har vist adenokarcinom positiv for CK7 og TTF1. Patienten diskuteres på MDT konference med deltagelse af nuklearmediciner, røntgenlæge, lungemediciner, onkolog, thoraxkirurg og patolog. Patologen fortæller at der ikke er mutation i EGFR receptoren, og thoraxkirurgen anfører at man ikke vil tilbyde operation til patienten. **1) Hvad er begrundelsen for at thoraxkirurgen ikke vil operere?**

Patient har dissemineret Ikke-småcellet lungekræft, og her vil operation ikke øge overlevelsen.

En 68-årig mand har fået konstateret en 8 cm knude midt i højre lunge efter at han henvendte sig til egen læge med længerevarende hoste, og blev behandlet for lungebetændelse. Han er holdt op med at ryge for 5 års siden, men har ind til da røget svarende til 30 pakke år. Hans lungefunktionsundersøgelse viser FEV1 1,50 l/sec (sv.t. 50% af det normale) og FVC 4,21 (sv.t. 108% af det normale). CT skanning af lungerne og øvre abdomen viser udover tumoren, fire metastaser i fordelt ligeligt i hver lunge samt forstørrede lymfeknuder i mediastinum. En PET-CT-skanning viser desuden FDG opladende metastaser i et par thorakale hvirvelkorpora. Manden er god form sv.t. performance status 1. Han har tabt sig et par kg (til 90 kg), og han har ikke væsentlige symptomer fra sin sygdom, bortset fra den tidligere nævnte hoste som dog er på retur. Blodprøver viser let forhøjet B-leukocytter på 12 x10⁹/L (normalt en værdi under 10) og normal hæmoglobin til en værdi på 6.4 mol/L (normal over 7,0 mmol/L). Elektrolytter og alle øvrige blodprøver, inkl. levertal, er normale. Manden har fået foretaget bronkoskopi. Biopsi har vist adenokarcinom positiv for CK7 og TTF1. Patienten diskuteres på MDT konference med deltagelse af nuklearmediciner, røntgenlæge, lungemediciner, onkolog, thoraxkirurg og patolog. Patologen fortæller at der ikke er mutation i EGFR receptoren, og thoraxkirurgen anfører at man ikke vil tilbyde operation til patienten. **2) Patient henvises til onkologisk afdeling. Hvilken behandling bør patienten tilbydes for sin sygdom, hvis nogen? Begrund hvorfor du ikke valgte en andre former for behandling.**

* Patienten kan tilbydes kemoterapi. * Onkologerne vil desuden tilbyde behandling med bisfosfonat da der er knoglemetastaser. * Det er ikke gunstigt at give tyrosinkinasehæmmer så som Iressa og Tarceva da tumoren ikke er muteret i EGF-Receptoren. * Der er ikke behov for strålebehandling, hverken af primærtumoren eller af knoglemetastaserne, da man ikke kan omfatte al sygdommen i et rimeligt stråleområde og da der ikke er symptomer. * Kirurgi af knoglemetastaserne kommer ikke på tale, når der ikke er tryksymptomer.

En 68-årig mand har fået konstateret en 8 cm knude midt i højre lunge efter at han henvendte sig til egen læge med længerevarende hoste, og blev behandlet for lungebetændelse. Han er holdt op med at ryge for 5 års siden, men har ind til da røget svarende til 30 pakke år. Hans lungefunktionsundersøgelse viser FEV1 1,50 l/sec (sv.t. 50% af det normale) og FVC 4,21 (sv.t. 108% af det normale). CT skanning af lungerne og øvre abdomen viser udover tumoren, fire metastaser i fordelt ligeligt i hver lunge samt forstørrede lymfeknuder i mediastinum. En PET-CT-skanning viser desuden FDG opladende metastaser i et par thorakale hvirvelkorpora. Manden er god form sv.t. performance status 1. Han har tabt sig et par kg (til 90 kg), og han har ikke væsentlige symptomer fra sin sygdom, bortset fra den tidligere nævnte hoste som dog er på retur. Blodprøver viser let forhøjet B-leukocytter på 12 x10⁹/L (normalt en værdi under 10) og normal hæmoglobin til en værdi på 6.4 mol/L (normal over 7,0 mmol/L). Elektrolytter og alle øvrige blodprøver, inkl. levertal, er normale. Manden har fået foretaget bronkoskopi. Biopsi har vist adenokarcinom positiv for CK7 og TTF1. Patienten diskuteres på MDT konference med deltagelse af nuklearmediciner, røntgenlæge, lungemediciner, onkolog, thoraxkirurg og patolog. Patologen fortæller at der ikke er mutation i EGFR receptoren, og thoraxkirurgen anfører at man ikke vil tilbyde operation til patienten. **3. Ville du have valgt en anden behandling hvis han havde haft et planocellulært karcinom i lungen? Begrund dit svar.**

Der kan være forskelle i den form for kemoterapi der kan tilbydes, men det er stadig kemoterapi der tilbydes.

En 68-årig mand har fået konstateret en 8 cm knude midt i højre lunge efter at han henvendte sig til egen læge med længerevarende hoste, og blev behandlet for lungebetændelse. Han er holdt op med at ryge for 5 års siden, men har ind til da røget svarende til 30 pakke år. Hans lungefunktionsundersøgelse viser FEV1 1,50 l/sec (sv.t. 50% af det normale) og FVC 4,21 (sv.t. 108% af det normale). CT skanning af lungerne og øvre abdomen viser udover tumoren, fire metastaser i fordelt ligeligt i hver lunge samt forstørrede lymfeknuder i mediastinum. En PET-CT-skanning viser desuden FDG opladende metastaser i et par thorakale hvirvelkorpora. Manden er god form sv.t. performance status 1. Han har tabt sig et par kg (til 90 kg), og han har ikke væsentlige symptomer fra sin sygdom, bortset fra den tidligere nævnte hoste som dog er på retur. Blodprøver viser let forhøjet B-leukocytter på 12 x10⁹/L (normalt en værdi under 10) og normal hæmoglobin til en værdi på 6.4 mol/L (normal over 7,0 mmol/L). Elektrolytter og alle øvrige blodprøver, inkl. levertal, er normale. Manden har fået foretaget bronkoskopi. Biopsi har vist adenokarcinom positiv for CK7 og TTF1. Patienten diskuteres på MDT konference med deltagelse af nuklearmediciner, røntgenlæge, lungemediciner, onkolog, thoraxkirurg og patolog. Patologen fortæller at der ikke er mutation i EGFR receptoren, og thoraxkirurgen anfører at man ikke vil tilbyde operation til patienten. **4. Patienten vil gerne vide hvad han kan opnå med behandling. Hvad kan man opnå ved behandling? Hvordan er chancerne for at blive helbredt for sin sygdom hvis han behandles?**

* Sigtet med behandling er (moderat) livsforlængende**,** og forbedrende for livskvaliteten. * Helbredelse er højst usandsynlig

En 68-årig mand har fået konstateret en 8 cm knude midt i højre lunge efter at han henvendte sig til egen læge med længerevarende hoste, og blev behandlet for lungebetændelse. Han er holdt op med at ryge for 5 års siden, men har ind til da røget svarende til 30 pakke år. Hans lungefunktionsundersøgelse viser FEV1 1,50 l/sec (sv.t. 50% af det normale) og FVC 4,21 (sv.t. 108% af det normale). CT skanning af lungerne og øvre abdomen viser udover tumoren, fire metastaser i fordelt ligeligt i hver lunge samt forstørrede lymfeknuder i mediastinum. En PET-CT-skanning viser desuden FDG opladende metastaser i et par thorakale hvirvelkorpora. Manden er god form sv.t. performance status 1. Han har tabt sig et par kg (til 90 kg), og han har ikke væsentlige symptomer fra sin sygdom, bortset fra den tidligere nævnte hoste som dog er på retur. Blodprøver viser let forhøjet B-leukocytter på 12 x10⁹/L (normalt en værdi under 10) og normal hæmoglobin til en værdi på 6.4 mol/L (normal over 7,0 mmol/L). Elektrolytter og alle øvrige blodprøver, inkl. levertal, er normale. Manden har fået foretaget bronkoskopi. Biopsi har vist adenokarcinom positiv for CK7 og TTF1. Patienten diskuteres på MDT konference med deltagelse af nuklearmediciner, røntgenlæge, lungemediciner, onkolog, thoraxkirurg og patolog. Patologen fortæller at der ikke er mutation i EGFR receptoren, og thoraxkirurgen anfører at man ikke vil tilbyde operation til patienten. **Ny information:** 10 måneder efter at patient senere, får han gradvist smerter flere smerte i ryggen. En CT-skanning viser at der vækst af kræft i lungerne og mediastinum, ligesom der er kommet flere knoglemetastaser til. Han er stadig i en god form, selvom smerterne er meget generende, og kræver en del smertestilende medicin. **5. Er der behov for at tilbyde en behandling, end den han ellers har modtaget hvis han har fået behandling, eller starte en behandling hvis han ikke har fået nogen indtil da, og hvad skulle det i givet fald da dreje sig om? Begrund valg og fravalg af behandling.**

* Sygdommen er i progression, og der er behov for at skifte til en anden for kemoterapi**.** * Desuden er klogt at give smertepallierende strålebehandling. * Anamnesen giver ikke indtryk tværsnitssyndrom, og der er ikke behov for behandling for noget sådant, hverken strålemæssigt eller kirurgisk

I princippet ved vi nok til at starte behandling umiddelbart (1) (bortset fra en undersøgelse af nyrernes funktion af hensyn til den senere kemoterapi), men der kan suppleres med knoglemarvsundersøgelse (1) pga. risikoen for spredning hertil og CT-skanning af hjernen (1) pga. risikoen for primære hjernemetastase.

En 66-årig kvinde - tidligere storryger - har fået konstateret en 5,5 cm venstresidig central tumor ved en røntgenundersøgelse af thorax. En efterfølgende CT-skanning har vist at der i mediastinum tillige er store lymfeknuder som ser maligne ud. Leveren ses med sikker spredning fra kræftsygdommen. Der er ikke umiddelbart fundet på spredning andre steder. På baggrund af ovennævnte udføres bronkoskopi og resultatet af en biopsi herfra har vist småcellet karcinom.. Kvinden er i god form (sv.t. performance status 1), og har ikke væsentlige symptomer fra sin sygdom. Hun har således ingen dyspnø eller smerter, og der er ikke noget vægttab. **2) For hvilke 2 af følgende blodprøver er hhv. en lav værdi og en høj værdi meget typisk for sygdommen: B- Hæmoglobin, B-Leukocytter, B-Trombocytter, P-Natrium, P-Kalium, P-Albumin, P-Creatinin, S-ALAT (alanintransaminase), P-Basisk phosphatase, S-LDH (lactatdehydrogenase), S-Bilirubin, og hvad skal man gøre for at korrigere de skæve tal hvis tallene endnu ser relativt pæne ud?**

* Lav P-Natrium (1), høj LDH (1). * Der skal ikke gøres noget andet at starte behandling af grundsygdommen (1)

c) Udvidet sygdom (1)

* Behandlingen består i kemoterapi (2). * Der suppleres med profylaktisk strålebehandling mod hjernen (2). * Hverken kirurgi, TKI eller radiofrekvens ablation har nogen plads i det primære forløb (1).

Klart bedre chance for at kemoterapi virker ved SCLC (1).

Kun 1-5% forventes at være i live efter 5 år (2).

En 66-årig kvinde - tidligere storryger - har fået konstateret en 5,5 cm venstresidig central tumor ved en røntgenundersøgelse af thorax. En efterfølgende CT-skanning har vist at der i mediastinum tillige er store lymfeknuder som ser maligne ud. Leveren ses med sikker spredning fra kræftsygdommen. Der er ikke umiddelbart fundet på spredning andre steder. På baggrund af ovennævnte udføres bronkoskopi og resultatet af en biopsi herfra har vist småcellet karcinom.. Kvinden er i god form (sv.t. performance status 1), og har ikke væsentlige symptomer fra sin sygdom. Hun har således ingen dyspnø eller smerter, og der er ikke noget vægttab. Patienten ønsker at vide om den lungekræft hun har, har noget at gøre med hendes tidligere rygning. Hun mener at vide at mange tilfælde lungekræft skyldes noget andet end rygning. **7. Hvordan er association mellem rygning og hendes type lungekræft?** * **a) Denne type ses næsten udelukkende hos** **rygere eller eksrygere** * **b) Denne type ses med overvægt hos rygere og eksrygere, men i forhold til andre typer lungekræft er der relativt mange ikke rygere, der får sygdommen** * **c) Som en af de få lungekræft typer, er der ingen sammenhæng med rygning** * **d) Emnet er ikke fuldt belyst, og der afventes yderligere epidemiologiske undersøgelse før man kan udtale sig om sammenhængen** * **e) Irrelevant spørgsmål da hun jo er holdt op med at ryge for 3 år siden.** **Begrund svaret.**

a) Ses stort set kun hos rygere/eksrygere (2)

En 68-årig mand har fået konstateret en 8 cm knude midt i højre lunge efter at han henvendte sig til egen læge med længerevarende hoste, og blev behandlet for lungebetændelse.Han er holdt op med at ryge for 5 års siden, men har ind til da røget svarende til 30 pakke år. Hans lungefunktionsundersøgelse viser FEV1 1,50 l/sec (sv.t. 50% af det normale) og FVC 4,21 (sv.t. 108% af det normale). CT skanning af lungerne og øvre abdomen viser udover tumoren, fire metastaser i fordelt ligeligt i hver lunge samt forstørrede lymfeknuder i mediastinum. En PET-CT-skanning viser desuden FDG opladende metastaser i et par thorakale hvirvelkorpora.Manden er god form sv.t. performance status 1. Han har tabt sig et par kg (til 90 kg), og han har ikke væsentlige symptomer fra sin sygdom, bortset fra den tidligere nævnte hoste som dog er på retur. Blodprøver viser let forhøjet B-leukocytter på 12 x109 /L (normalt en værdi under 10) og normal hæmoglobin til en værdi på 6.4 mol/L (normal over 7,0 mmol/L). Elektrolytter og alle øvrige blodprøver, inkl. levertal, er normale.Manden har fået foretaget bronkoskopi. Biopsi har vist adenokarcinom positiv for CK7 og TTF1. Patienten diskuteres på MDT konference med deltagelse af nuklearmediciner, røntgenlæge, lungemediciner, onkolog, thoraxkirurg og patolog. Patologen fortæller at der ikke er mutation iEGFR receptoren, og thoraxkirurgen anfører at man ikke vil tilbyde operation til patienten. **1) Hvad er begrundelsen for at thoraxkirurgen ikke vil operere?**

Patient har dissemineret Ikke-småcellet lungekræft, og her vil operation ikke øgeoverlevelsen.

En 68-årig mand har fået konstateret en 8 cm knude midt i højre lunge efter at han henvendte sig til egen læge med længerevarende hoste, og blev behandlet for lungebetændelse.Han er holdt op med at ryge for 5 års siden, men har ind til da røget svarende til 30 pakke år. Hans lungefunktionsundersøgelse viser FEV1 1,50 l/sec (sv.t. 50% af det normale) og FVC 4,21 (sv.t. 108% af det normale). CT skanning af lungerne og øvre abdomen viser udover tumoren, fire metastaser i fordelt ligeligt i hver lunge samt forstørrede lymfeknuder i mediastinum. En PET-CT-skanning viser desuden FDG opladende metastaser i et par thorakale hvirvelkorpora.Manden er god form sv.t. performance status 1. Han har tabt sig et par kg (til 90 kg), og han har ikke væsentlige symptomer fra sin sygdom, bortset fra den tidligere nævnte hoste som dog er på retur. Blodprøver viser let forhøjet B-leukocytter på 12 x109 /L (normalt en værdi under 10) og normal hæmoglobin til en værdi på 6.4 mol/L (normal over 7,0 mmol/L). Elektrolytter og alle øvrige blodprøver, inkl. levertal, er normale.Manden har fået foretaget bronkoskopi. Biopsi har vist adenokarcinom positiv for CK7 og TTF1. Patienten diskuteres på MDT konference med deltagelse af nuklearmediciner, røntgenlæge, lungemediciner, onkolog, thoraxkirurg og patolog. Patologen fortæller at der ikke er mutation iEGFR receptoren, og thoraxkirurgen anfører at man ikke vil tilbyde operation til patienten. **2) Patient henvises til onkologisk afdeling. Hvilken behandling bør patienten tilbydes for sin sygdom, hvis nogen? Begrund hvorfor du ikke valgte en andre former for behandling.**

En 68-årig mand har fået konstateret en 8 cm knude midt i højre lunge efter at han henvendte sig til egen læge med længerevarende hoste, og blev behandlet for lungebetændelse.Han er holdt op med at ryge for 5 års siden, men har ind til da røget svarende til 30 pakke år. Hans lungefunktionsundersøgelse viser FEV1 1,50 l/sec (sv.t. 50% af det normale) og FVC 4,21 (sv.t. 108% af det normale). CT skanning af lungerne og øvre abdomen viser udover tumoren, fire metastaser i fordelt ligeligt i hver lunge samt forstørrede lymfeknuder i mediastinum. En PET-CT-skanning viser desuden FDG opladende metastaser i et par thorakale hvirvelkorpora.Manden er god form sv.t. performance status 1. Han har tabt sig et par kg (til 90 kg), og han har ikke væsentlige symptomer fra sin sygdom, bortset fra den tidligere nævnte hoste som dog er på retur. Blodprøver viser let forhøjet B-leukocytter på 12 x109 /L (normalt en værdi under 10) og normal hæmoglobin til en værdi på 6.4 mol/L (normal over 7,0 mmol/L). Elektrolytter og alle øvrige blodprøver, inkl. levertal, er normale.Manden har fået foretaget bronkoskopi. Biopsi har vist adenokarcinom positiv for CK7 og TTF1. Patienten diskuteres på MDT konference med deltagelse af nuklearmediciner, røntgenlæge, lungemediciner, onkolog, thoraxkirurg og patolog. Patologen fortæller at der ikke er mutation iEGFR receptoren, og thoraxkirurgen anfører at man ikke vil tilbyde operation til patienten. **3) Ville du have valgt en anden behandling hvis han havde haft et planocellulært karcinom i lungen? Begrund dit svar.**

Der kan være forskelle i den form for kemoterapi der kan tilbydes, men det er stadig kemoterapi der tilbydes.

En 68-årig mand har fået konstateret en 8 cm knude midt i højre lunge efter at han henvendte sig til egen læge med længerevarende hoste, og blev behandlet for lungebetændelse.Han er holdt op med at ryge for 5 års siden, men har ind til da røget svarende til 30 pakke år. Hans lungefunktionsundersøgelse viser FEV1 1,50 l/sec (sv.t. 50% af det normale) og FVC 4,21 (sv.t. 108% af det normale). CT skanning af lungerne og øvre abdomen viser udover tumoren, fire metastaser i fordelt ligeligt i hver lunge samt forstørrede lymfeknuder i mediastinum. En PET-CT-skanning viser desuden FDG opladende metastaser i et par thorakale hvirvelkorpora.Manden er god form sv.t. performance status 1. Han har tabt sig et par kg (til 90 kg), og han har ikke væsentlige symptomer fra sin sygdom, bortset fra den tidligere nævnte hoste som dog er på retur. Blodprøver viser let forhøjet B-leukocytter på 12 x109 /L (normalt en værdi under 10) og normal hæmoglobin til en værdi på 6.4 mol/L (normal over 7,0 mmol/L). Elektrolytter og alle øvrige blodprøver, inkl. levertal, er normale.Manden har fået foretaget bronkoskopi. Biopsi har vist adenokarcinom positiv for CK7 og TTF1. Patienten diskuteres på MDT konference med deltagelse af nuklearmediciner, røntgenlæge, lungemediciner, onkolog, thoraxkirurg og patolog. Patologen fortæller at der ikke er mutation iEGFR receptoren, og thoraxkirurgen anfører at man ikke vil tilbyde operation til patienten. **4) Patienten vil gerne vide hvad han kan opnå med behandling. Hvad kan man opnå ved behandling? Hvordan er chancerne for at blive helbredt for sin sygdom hvis han behandles?**

Sigtet med behandling er (moderat) livsforlængende, og forbedrende for livskvaliteten. Helbredelse er højst usandsynlig

En 68-årig mand har fået konstateret en 8 cm knude midt i højre lunge efter at han henvendte sig til egen læge med længerevarende hoste, og blev behandlet for lungebetændelse.Han er holdt op med at ryge for 5 års siden, men har ind til da røget svarende til 30 pakke år. Hans lungefunktionsundersøgelse viser FEV1 1,50 l/sec (sv.t. 50% af det normale) og FVC 4,21 (sv.t. 108% af det normale). CT skanning af lungerne og øvre abdomen viser udover tumoren, fire metastaser i fordelt ligeligt i hver lunge samt forstørrede lymfeknuder i mediastinum. En PET-CT-skanning viser desuden FDG opladende metastaser i et par thorakale hvirvelkorpora.Manden er god form sv.t. performance status 1. Han har tabt sig et par kg (til 90 kg), og han har ikke væsentlige symptomer fra sin sygdom, bortset fra den tidligere nævnte hoste som dog er på retur. Blodprøver viser let forhøjet B-leukocytter på 12 x109 /L (normalt en værdi under 10) og normal hæmoglobin til en værdi på 6.4 mol/L (normal over 7,0 mmol/L). Elektrolytter og alle øvrige blodprøver, inkl. levertal, er normale.Manden har fået foretaget bronkoskopi. Biopsi har vist adenokarcinom positiv for CK7 og TTF1. Patienten diskuteres på MDT konference med deltagelse af nuklearmediciner, røntgenlæge, lungemediciner, onkolog, thoraxkirurg og patolog. Patologen fortæller at der ikke er mutation iEGFR receptoren, og thoraxkirurgen anfører at man ikke vil tilbyde operation til patienten. **Ny information:** 10 måneder efter at patient senere, får han gradvist smerter flere smerte i ryggen. En CT-skanning viser at der vækst af kræft i lungerne og mediastinum, ligesom der er kommet flere knoglemetastaser til. Han er stadig i en god form, selvom smerterne er meget generende, og kræver en del smertestilende medicin. **5) Er der behov for at tilbyde en behandling, end den han ellers har modtaget hvis han har fået behandling, eller starte en behandling hvis han ikke har fået nogen indtil da, og hvad skulle det i givet fald da drejesig om? Begrund valg og fravalg af behandling.**

* Sygdommen er i progression, og der er behov for at skifte til en anden for kemoterapi. * Desuden er klogt at give smertepallierende strålebehandling. * Anamnesen giver ikke indtryk tværsnitssyndrom, og der er ikke behov for behandling for noget sådant, hverken strålemæssigt eller kirurgisk

Følgende undersøgelse anvendes ikke til stadieklassifikation af lungecancer: * a. Bronkoskopi * b. Mediastinoskopi * c. Mediastinotomi * d. Spirometri * e. Thorakocentese

d . Spirometri

En 58-årig mand, mangeårig ryger, kendt med moderat KOL. Har fået påvist 4x4 cm stort infiltrat, pleuranært i ve. lunge. **Hvorledes vil du tilrettelægge videre udredning?** * a. PET-CT-scanning og udvidet lungefunktionsundersøgelse * b. PET-CT-scanning og bronkoscopi * c. PET-CT -scanning af thorax og øvre abdomen samt CT-vejledet finnålsbiopsi * d. CT-scanning af thorax og øvre abdomen samt thoracoscopisk lungebiopsi * e. Ultralydsvejledt lungebiopsi

c. PET-CT -scanning af thorax og øvre abdomen samt CT-vejledet finnålsbiopsi

For at en patient kan tåle at få foretaget en pneumonektomi kræves normalt en FEV1 på: * a. \> 2 L * b. \> 4½ L * c. \<1,2L * d. \< 1,0 L * e. FEV1 mellem 0,8 L og 1,2L

a. \> 2 L * eller 60%*

60-årig kvinde, mangeårig ryger, kendt med moderat KOL. Har fået påvist 3x4 cm stort infiltrat, pleuranært i ve. lunge . **Hvorledes vil du tilrettelægge videre udredning?** * a. PET-CT-scanning og udvidet lungefunktionsun dersøgelse . * b. PET-CT-scanning og bronkoscopi. * c. CT-scanning af thorax og øvre abdomen samt CT-vejledet finnålsbiopsi. * d. CT-scanning af thorax og øvre abdomen samt thoracoscopisk lung ebiopsi. * e. Ultralydsvejledt lungebiopsi .

c. CT-scanning af thorax og øvre abdomen samt CT-vejledet finnålsbiopsi.

Følgende undersøgelse anvendes ikke til stadieklassifikation af lungecancer: * a. bronkoskopi * b. mediastinoskopi * c. mediastinotomi * d. lungefunktionsundersøgelse * e. thorakocentese

d. lungefunktionsundersøgelse

En 66-årig kvinde, der har røget siden ungdommen, henvender sig til sin læge med nytilkommet hoste. Hun har tabt sig 12kg på 1½ måned, og er noget medtaget, og må fx hvile sig flere gange i løbet af dagen. Egen læge foranlediger, at der tages et røntgen billede af thorax. Dette viser et stort infiltrat i højre lunge. Der foretages GT-skanning som viser 6 cm tumor og mediastinum findes med forstørrede lymfeknuder. Der er ikke pleuravæske, og der er ikke tegn på spredning til den anden lunge, men der er flere hypodense område i leveren. Blodprøverne viser forhøjede levertal og forhøjet CRP på 150. Bronkoskopi viser adenokarcinom og som også findes i biopsi fra en af forandringerne i leveren. Kvindens tilstandforværres under udredningen, og hun er nu sengeliggende det meste af tiden og må have hjælp til personlig hygiejne. Der er tilstødt feber, som behandles med penicillin. **Hvilken behandling kan kvinden tilbydes, og hvad kan man realistisk set opnå med behandlingen?** * a. Kvinden har en aggressiv ikke-småcellet lungekræft at dømme efter sygehistorien. Hun bør hurtigst muligt startekemoterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende sigte. Helbredelse ses sjældent. * b. Kvinden har en aggressiv ikke-småcellet lungekræft at dømme efter sygehistorien. Hun er i meget dårligform og vil ikke have gavn af kemoterapi. Behandlingen indskrænkes til behandling af konkrete symptomer. Prognosen er på selv kort sigt ringe. * c. Kvinden har en småcellet lungekræft. Kemoterapi har ved den sygdom en overordentlig god effekt, også selv om hun er i dårlig form. Hun bør derfor hurtigst muligt starte kemoterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende oglivsforbedrende sigte. Helbredelse ses sjældent. * d. Kvinden har fået påvist adenokarcinom, og da denne histologiske type ikke er knyttet til rygning, er det mest sandsynligt at hun lider af brystkræft med spredning til lunge og lever. Der skal foretages bilateral mammografi, og hun skal tilbydes anti-hormonel behandling, da det meste brystkræft er følsomt for den slags behandling, og det samtidigt er en meget mild behandling, som kan gives til personer i dårlig form. * e. Kvinden har fået påvist adenokarcinom, og da denne histologiske type ikke er knyttet til rygning, og da der er metastaser til leveren, kan det ikke udelukkes, at hun lider af tarmkræft med spredning til lever og lunge. Der skal derfor foretages koloskopi. Behandlingen afhænger af svaret på den og kan ikke afgøres på nuværende tidspunkt.

b. Kvinden har en aggressiv ikke-småcellet lungekræft at dømme efter sygehistorien. Hun er i meget dårligform og vil ikke have gavn af kemoterapi. Behandlingen indskrænkes til behandling af konkrete symptomer. Prognosen er på selv kort sigt ringe.

En 73-årig kvinde, der efter 38 år som ryger ophørte med rygning for 10 år siden, og som har kronisk obstruktiv lungesygdom , har fået påvist en knude perifert i venstre lunge på røntgen af thorax. Ved objektiv undersøgelse er normal st.p., og mammae er uden palpaple tumorer. Der er foretaget Cl-skanning, som viser 3 cm tumor, og mediastinum er uden forstørrede lymfeknuder. Der er ikke pleuravæske, og der er ikke tegn på spredning til den anden lunge, lever eller binyre. Blodprøverne er normale. Lungefunktionsundersøgelse viser FEV1 0,77 (37% af normal) og FVC på 1,39 (48%). Regional lungefunktionsundersøgelse viser ligelig fordeling i begge lunger. Nålebiopsi har vist adenokarcinom. Kvindens aktivitetsniveau er præget af den ringe lungefunktion, oghun kan ikke klare noget større husligt derhjemme, men klarer sig med hjemmehjælp hver 14 dag. * a. Kvinden har ikke-småcellet lungekræft og bør tilbydes kemoterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende sigte. Helbredelse ses yderst sjældent. * b. Kvinden har ikke-småcellet lungekræft . Da hun ikke har gener af sin lungekræft, ses tiden an. Hvis hun får symptomer, vil lindrende strålebehandling kunne komme på tale. * c. Da knuden i venstre lunge ikke er ret stor, og der ikke er konstateret spredning til andre organer, kan kvinden tilbydes stereotaktisk strålebehandling. Strålebehandlingen gives med høj præcision, hvorfor det også kan gives, selvom kvindens lungefunktion er dårlig. Formålet er helbredelse. * d. Kvinden skal tilb ydes multimodal behandling med præoperativ kemoterapi for at opnå skrumpning af tumoren i lungen fulgt op af kirurgisk fjernelse af den syge lungelap og strålebehandling af tumorlejet og mediastinum. Chancen for helbredelse er ca. 50%. * e. Kvinden har fået påvist adenokarcinom, det er 10 år siden hun er holdt med at ryge, og der kun er en enkelt perifer knude. Da brystkræft er klart den hyppigste kræftsygdom hos kvinder, er det mest sandsynligt at hun lider af brystkræft, selv med normalt palpationsfund af mammae. Da man sjældent kan være sikker på udgangspunktet ud fra biopsien , skal der derfor helt sikkert foretages bilateral mammografi hos kvinden, og hun skal tilbydes anti hormonel behandling, kemoterapi og evt. operation af brystet svarende til behandling af brystkræft.

c. Da knuden i venstre lunge ikke er ret stor, og der ikke er konstateret spredning til andre organer, kan kvinden tilbydes stereotaktisk strålebehandling. Strålebehandlingen gives med høj præcision, hvorfor det også kan gives, selvom kvindens lungefunktion er dårlig. Formålet er helbredelse.

En 60-årig kvinde, der har røget siden ungdommen, henvender sig til sin læge med nytilkommet hævelse af ansigtet strækkende sig ned på halsen og ud på begge armene. Hun har passet sit arbejde som skolelærer til nu, har ingen smerter eller åndenød. Egen læge finder tillige tydelig vene tegning på overkroppen. Egen læge foranlediger, at der tages et røntgen billede af thorax. Dette viser et stort infiltrat apikalt i højre lunge strækkende sig ind mod mediastinum. **Hvad er den sandsynligste forklaring på kvindens gener, og hvordan opnår vi en diagnose?** * a. Kvinden har udviklet vena cava superior syndrom på basis af en tumor i højre side der trykker på vena cava superior. Der foretages CT skanning med efterfølgende bronkoskopi for at opnå diagnosen. * b. Kvinden har udviklet vena cava superior syndrom på basis af en blodprop. Det har medført hævelse af overkrop inkl. optræden af en pseudotumor ud fra vena cava i højre side af mediastinum. Diagnosen stilles ved flebografi {kontrastundersøgelse af venerne). * c. Kvinden har vena cava superior syndrom. Det er en potentielt livsfarlig situation. Diagnosen stilles på det kliniske billede, da det er kontraindiceret at biopsere pga det store tryk i de berørte blodkar, hvilket ofte medfører fatalt forløbende hæmatemese ved forsøg på biopsi. Der gives derfor akut strålebehandling på det kliniske billede. * d. Kvinden har udviklet vena cava superior syndrom på basis af en tumor i højre side der trykker på vena cava superior. Der foretages CT skanning med efterfølgende akut mediastinoskopi for at opnå diagnosen. Bronkoskopi er stort set altid uden værdi og vil reelt blot forsinke den diagnostiske proces. * e. Kvinden har udviklet vena cava superior syndrom på basis af en tumor i højre side der trykker på vena cava superior. Behandlingen er akut operation for at sikre flowet i venen, og samtidigt opnås en histologisk diagnose.

a. Kvinden har udviklet vena cava superior syndrom på basis af en tumor i højre side der trykker på vena cava superior. Der foretages CT skanning med efterfølgende bronkoskopi for at opnå diagnosen.

60-årig mand har været behandlet for småcellet lungekræft for et halvt årsiden. Han fik kemoterapi med god virkning, idet de forandringer, som dengang fandtes i højre lunge og i leveren, forsvandt fuldstændigt. Han har nu igennem nogle dage haft problemer med at styre højre ben, og der har også været problemer med højre arm. Han har ikke smerter noget steds. **Hvad er en meget sandsynlig forklaring på patientens tilstand?** * a. Vena cava superior syndrom * b. Højresidig pancoast tumor * c. Hjernemetastaser * d. Medullært tværsnitssyndrom * e. Malign hyperkalkæmi

c. Hjernemetastaser

55-årig mand, der ved rtg. thorax og supplerende GT-scanning og PET-GT har fået påvist pleuranært infiltrat apikalt i højre lunge samt forstørrede mediastinale lymfeknuder sv.t. N2- sygdom. Ingen tegn til fjernmetastasering. **Hvorledes vil anbefale videre diagnostisk udredning mhp. behandlingstilbud?** * a) Alene ultralydsvejledt nålebiopsi af infiltratet i højre overlap. * b) Ultralydsvejledt biopsi af infiltrat + BAL. * c) BAL+ TBB (transbronkiale biopsier) + EBUS. * d) Ultralydsvejledt/CT-vejledt biopsi af infiltrat i højre overlap + EBUS. * e) EBUS.

d) Ultralydsvejledt/CT-vejledt biopsi af infiltrat i højre overlap + EBUS.

En 59-årig kvinde, der har røget siden ungdommen, henvender sig til sin læge med nytilkommet hoste. Der tages røntgenbillede af thorax og bagefter en CT-skanning. Der er en 8 cm tumor der vokser ind i mediastinum. Her findes flere malignt udseende lymfeknuder på 1 - 2 cm. Leveren ses med flere hypodense pletter. Blodprøver viser normal hæmatologi: * P-Na på 125 mmol/L (nedre normalniveau 135 mmol/L), * Normal ALAT, bilirubin, basisk fosfatase * LDH på 1200 Ul (øvre normal område 205 Ul). Der planlægges bronkoskopi. **Hvilken kræftsygdom er det mest sandsynligt at kvinden fejler?** * a) Malignt mesotheliom med spredning til lever. * b) Småcellet lungekarcinom med spredning til lever. * c) Adenokarcinom udgået fra lunge med spredning til lever. * d) Planocellulært karcinom udgået fra lunge med spredning til lever. * e) Storcellet neuroendokrint karcinom med spredning til lever.

b) Småcellet lungekarcinom med spredning til lever.

En 73-årig mand der er tidligere skibsværftsarbejder, har tiltagende åndenød i gennem et par måneder. Han har smerter i nedre del brystkassen. Ved objektiv undersøgelse er der dæmpning på nederste del af højre lunge. Et røntgen billede af thorax og CT skanning viser pleuravæske der fylder halvdelen af højre lunge. Venstre side er normal . Der er fortykkelse af pleura og der sidder flere tumorer på pleura i højre side. Der er tumorceller i pleuravæsken. **Hvilken kræftsygdom er det mest sandsynligt at manden fejler?** * a) Småcellet lungekarcinom med spredning til pleura. * b) Adenokarcinom udgået fra lunge med spredning til pleura. * c) Planocellulært karcinom udgået fra lunge med spredning til pleura. * d) Storcellet neuroendokrint karcinom udgået fra lungehinderne på højre side. * e) Malignt mesotheliom udgået fra lungehinderne på højre side.

e) Malignt mesotheliom udgået fra lungehinderne på højre side

En 61-årig mand der er tidligere betonarbejder, og har røget siden ungdommen, har haft hoste i gennem en måneds tid.Han har ikke tabt sig og er i god form. Et røntgen billede af thorax viser et stort infiltrat i højre lunge, og et meget breddeøget mediastinum. GT-skanning og PET-CT skanning viser 6 cm tumor der vokser ind i mediastinum, hvor der findes flere malignt udseende lymfeknuder på 1 - 2 cm. Der er ikke spredning til den anden lunge, lever eller binyrer. Blodprøverne er normale. Manden har en god lungefunktion. Bronkoskopi viser småcellet lungekræft. **Hvilken behandling kan manden tilbydes og hvad kan man realistisk set opnå med behandlingen?** * a) Forebyggende stentbehandling af vena cava evt. suppleret med stråler ved behov. Manden i fare for at udvikle vena cava superior syndrom, og kemoterapi kun har begrænset virkning. * b) Strålebehandling mod tumoren i lungen og mediastinum med pallierende sigte. Manden i fare for at udvikle venacava superior syndrom, og kemoterapi kun har begrænset virkning. * c) Kemoterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende sigte. Selvom kemoterapi ofte har betydelig effekt i starten, er helbredelse yderst sjældent. * d) Kemoterapi suppleret med strålebehandling mod det primære tumorområde og mod kraniet for at forebygge optræden af hjernernetastaser. Målet er helbredelse. * e) Multimodal behandling med præoperativ kemoterapi for at opnå skrumpning af tumoren fulgt op af kirurgisk fjernelse af lungetumoren sammen med de syge lymfeknuder i mediastinum. Målet er helbredelse.

d) Kemoterapi suppleret med strålebehandling mod det primære tumorområde og mod kraniet for at forebygge optræden af hjernernetastaser. Målet er helbredelse.

65-årig mand ryger som fik KOL for 10 år siden med FEV1 sv.t. 55 % af forventet og i behandling med langtidsvirkende beta-2-agonist. Kontakter egen læge pga. nytilkommen blodtingeret expektorat og tiltagende åndenød. Ovennævnte patient får konstateret lungekræft. **Hvilket af nedenstående indicerer, at pt. er operabel?** * 1) Påvisning af små-cellet lungekræft * 2) Påvisning af tumorceller i pleuravæske * 3) Stadie T2N1M0 * 4) PET positiv svarende til venstre binyre * 5) Lungefunktion med FEV1 \< 0,5 l

3) Stadie T2N1M0

Følgende undersøgelse anvendes ikke til stadieklassifikation af lungecancer. * 1. Bronkoskopi * 2. Mediastinoskopi * 3. Mediastinotomi * 4. Spirometri * 5. Thorakocentese

4. Spirometri

70-årig kvinde kommer til sin praktiserende læge, hvor han er i behandling for hypertension og prostatahyperplasi. Han er mangeårig ryger med KOL og var nødt til at arbejde deltid på skibsværftet de sidste år før pensioneringen. Aktuelt henvender patienten sig med tiltagende åndenød. Han er kommet i bil i stedet for på cykel, hvilket ellers skulle være blevet lettere, eftersom han har tabt sig 20 kg i løbet af vinteren. Den objektive undersøgelse viser normalt blodtryk. Der er hviledyspnø og dæmpning på begge lungers basale dele. **Den praktiserende læge overvejer flere differentialdiagnoser og skal tage stilling til, om han skal prioritere udredningen af:** * a. Lungefibrose * b. Lungecancer * c. Hjerteinkompensation med lungestase * d. Pneumoni * e. Forværring af KOL

b. Lungecancer

Følgende undersøgelse anvendes ikke til stadieklassifikation af lungecancer: * a. Bronkoskopi * b. Mediastinoskopi * c. Mediastinotomi * d. Lungefunktionsundersøgelse * e. Thorakocentese

d. Lungefunktionsundersøgelse

Patient med en 4 cm stor tumor, pleuranært på højre side og forstørrede mediastinale lymfeknuder. **Hvilken diagnostisk undersøgelse vurderes ikke relevant?** * a. PET-CT * b. Lungefunktionsundersøgelse * c. Bronkoscopi med EBUS * d. Bronkosscopi med BAL til flowcytometri * e. Ultralydsscanning med TTNA (Trans thorakal nåleaspirationsbiopsi)

d. Bronkosscopi med BAL til flowcytometri

Hos hvilke af nedenstående patienter vil du mistænke lungekræft? * a. Marie på 28 år, der ryger og har hostet i 5 uger. * b. Marcus på 28 år, der har haft feber i 2 uger og har hostet blod op. * c. Marie på 68 år, der har tabt sig 7 kg på en måned. * d. Mads på 58 år, der bliver forpustet og får ondt i brystet ved anstrengelse. * e. Alle de ovenstående

c. Marie på 68 år, der har tabt sig 7 kg på en måned.

Pt. får konstateret lungekræft. Hvilket af nedenstående vurderer du indicerer, at pt. er operabel? * a. Påvisning af små-cellet lungekræft * b. Påvisning af tumorceller i pleuravæske * c. PET positiv svarende til venstre binyre * d. Stadie T2N1M0 * e. Lungefunktion med FEV1 \< 0,5 I

d. Stadie T2N1M0

55-årig mand, der har røget igennem mange år, bliver henvist til Røntgen af Thorax pga. persisterende hoste. Der påvises infiltrat, og pt. får foretaget supplerende CT-scanning af thorax og øvre abdomen. Der findes et suspekt infiltrat i højre overlap. **Yderligere udredning vil ikke indebære:** * a. PET/CT skanning * b. Lungefunktionsundersøgelse og diffusionsmåling * c. EBUS fra mediastinale lymfeknuder * d. BAL med flowcytometri * e. CT vejledt finnålsbiopsi

d. BAL med flowcytometri

Hvad er histologisk karakteristisk for planocellulært karcinom? * 1) Slimdannelse * 2) Keratinisering * 3) Kirtellignende strukturer * 4) Immunhistokemisk positivitet for østrogenreceptorer * 5) Neuroendokrin differentiering

* Sæt F17 ⇒ 4) Immunhistokemisk positivitet for østrogenreceptorer * Sæt S17 ⇒ 2) Keratinisering *Vi må lige tilbage til B12 og finde et svar. Jeg er personligt mest til keratinisering. Svarmulighed 4) er vel mere noget ved adenokarcinomer? Men altså:* En sulten jæger er, en dårlig jæger.

En cancer-patient med lymfangitis carcinomatosis har et karakteristisk udseende på rtg. af thorax: * 1) Kan ikke ses på rtg. thorax * 2) Store tætte vattede infiltrater i begge lunger * 3) Pneumonisk infiltrat med cavitetsdannelse apikalt på begge sider * 4) Atypisk smånodulære fortætninger spredt i begge lunger * 5) Samme som ved pneumothorax

4) Atypisk smånodulære fortætninger spredt i begge lunger

Følgende undersøgelse anvendes ikke til stadieklassifikation af lungecancer: * 1) Bronkoskopi * 2) Mediastinoskopi * 3) Mediastinotomi * 4) Spirometri * 5) Thorakocentese

4) Spirometri

En patient har fået konstateret lungekræft. Hvilket af nedenstående indicerer, at pt. er operabel? * 1) Påvisning af små-cellet lungekræft * 2) Påvisning af tumorceller i pleuravæske * 3) Stadie T2N1M0 * 4) PET positiv svarende til venstre binyre * 5) Lungefunktion med FEV1 \< 0,5 l

3) Stadie T2N1M0

En 64-årig mand får i 2012 ved et rutinemæssigt røntgen vist et højresidigt infiltrat. Det viser sig at være et bronkogent karcinom (adenocarcinom), og det opereres tilsyneladende radikalt med en lobektomi. Et år efter intet tegn til recidiv. Hans lungefunktion er som følger FVC 3,l l (69% af forventet) FEV1 2,15 l (65% af forventet) og FEV1/FVC = 69%. Han har det godt, men har måttet opgive sit arbejde som isolatør på grund af dyspnø og smerter i thorax ved belastning. Fra 1969 til 2012 har han været isolatør, frem til 1985 betydeligt brug af asbestholdigt materiale. En arbejdsmedicinsk vurdering beskriver, at denne udsættelse svarer til en tredobling af risiko for lungekræft (uanset type). Han har frem til år 2000 røget ca. 15 cigaretter dagligt i 32 år (i alt 24 pakkeår), siden ophørt. Den samlede virkning af asbest og rygevaner for risiko for lungekræft anses for at være multiplikativ. **I: Beskriv kort patientens risiko for lungekræft ud fra hans rygevaner?**

Svar: 24 pakkeår vil sandsynligvis øge patientens risiko for lungecancer med ca. 10 gange i forhold til ikke-ryger. Imidlertid har han mere end 10 års ophør, hvilket vil mindske hans risiko til vel 1,5-2 gange ikke ryger (0-4 points)

En 64-årig mand får i 2012 ved et rutinemæssigt røntgen vist et højresidigt infiltrat. Det viser sig at være et bronkogent karcinom (adenocarcinom), og det opereres tilsyneladende radikalt med en lobektomi. Et år efter intet tegn til recidiv. Hans lungefunktion er som følger FVC 3,l l (69% af forventet) FEV1 2,15 l (65% af forventet) og FEV1/FVC = 69%. Han har det godt, men har måttet opgive sit arbejde som isolatør på grund af dyspnø og smerter i thorax ved belastning. Fra 1969 til 2012 har han været isolatør, frem til 1985 betydeligt brug af asbestholdigt materiale. En arbejdsmedicinsk vurdering beskriver, at denne udsættelse svarer til en tredobling af risiko for lungekræft (uanset type). Han har frem til år 2000 røget ca. 15 cigaretter dagligt i 32 år (i alt 24 pakkeår), siden ophørt. Den samlede virkning af asbest og rygevaner for risiko for lungekræft anses for at være multiplikativ. **II: Beskriv kort patientens samlede risiko for lungekræft på grund af udsættelse for asbest og hans rygevaner?**

Svar: Ud fra en multiplikativ virkning vil risiko for lungekræft være mellem 1,5 \* 3 og 2 \*3 eller 5-6 gange øget risiko i forhold til ikke ryge/ikke asbestudsat. Det bedste estimat for risiko for asbest er, at risiko ikke falder væsentligt efter ophør af udsættelsen (0-4 points).

En 64-årig mand får i 2012 ved et rutinemæssigt røntgen vist et højresidigt infiltrat. Det viser sig at være et bronkogent karcinom (adenocarcinom), og det opereres tilsyneladende radikalt med en lobektomi. Et år efter intet tegn til recidiv. Hans lungefunktion er som følger FVC 3,l l (69% af forventet) FEV1 2,15 l (65% af forventet) og FEV1/FVC = 69%. Han har det godt, men har måttet opgive sit arbejde som isolatør på grund af dyspnø og smerter i thorax ved belastning. Fra 1969 til 2012 har han været isolatør, frem til 1985 betydeligt brug af asbestholdigt materiale. En arbejdsmedicinsk vurdering beskriver, at denne udsættelse svarer til en tredobling af risiko for lungekræft (uanset type). Han har frem til år 2000 røget ca. 15 cigaretter dagligt i 32 år (i alt 24 pakkeår), siden ophørt. Den samlede virkning af asbest og rygevaner for risiko for lungekræft anses for at være multiplikativ. **III: Hvad er den vigtigste årsag til patientens lungecancer?**

Svar: Det bedste svar vil være, at både asbest og tobak stort set ligeligt giver bidrag. Der kan udregnes etiologisk fraktion f.eks. Asbest = (samlet risiko – tobaks enkeltbidrag)/samlet risiko = (6-2)/ 6 = 0,67. Men meget gerne betone usikkerheden (0-4 points).

En 64-årig mand får i 2012 ved et rutinemæssigt røntgen vist et højresidigt infiltrat. Det viser sig at være et bronkogent karcinom (adenocarcinom), og det opereres tilsyneladende radikalt med en lobektomi. Et år efter intet tegn til recidiv. Hans lungefunktion er som følger FVC 3,l l (69% af forventet) FEV1 2,15 l (65% af forventet) og FEV1/FVC = 69%. Han har det godt, men har måttet opgive sit arbejde som isolatør på grund af dyspnø og smerter i thorax ved belastning. Fra 1969 til 2012 har han været isolatør, frem til 1985 betydeligt brug af asbestholdigt materiale. En arbejdsmedicinsk vurdering beskriver, at denne udsættelse svarer til en tredobling af risiko for lungekræft (uanset type). Han har frem til år 2000 røget ca. 15 cigaretter dagligt i 32 år (i alt 24 pakkeår), siden ophørt. Den samlede virkning af asbest og rygevaner for risiko for lungekræft anses for at være multiplikativ. IV: Lidelsen anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen. **Hvilke typer af erstatning kan patienten opnå, såfremt lidelsen anerkendes som forårsaget af arbejdet?**

De vigtigste er: 1. Mén: Kompensation for funktionstab – smerte – vansir . Engangserstatning i % af død eller fuld invaliditet. Maks erstatning (100 %) ca. 750.000 kr. skattefrit. 2. Erhvervsevnetab: Kompensation frem til 60 årsalderen, enten en løbende erstatning eller kapitalisering (ikke relevant for denne pt., da han er trådt ud af arbejdsmarkedet og over 60 år). (0-3 points) Mindre relevante: 3. Kompensation til efterladte, ved død. 4. Betaling af behandlingsudgifter under sagsforløbet. (0-1 points)

En 65-årig kvinde har fået konstateret en 3 cm knude midt i højre lunge. Hun har røget siden ungdommen svarende til 50 pakkeår. Hun er kendt med KOL og har en lungefunktion, der viser FEV1 0,67 l/sec (svarende til 29 % af det normale) og FVC på 2,30 l (svarende til 88 % af det normale). Hun har svær arteriosklerose og har for to år siden fået indopereret en bukseprotese. Desuden har hun diabetes mellitus. CT skanning af lungerne og øvre abdomen viser ingen tegn på spredning til de mediastinale lymfeknuder eller lever eller binyrer. Kvinden virker kronisk medtaget og er i en form svarende til performance status 2. Hun har ikke væsentlige symptomer fra sin sygdom udover det, som KOL i sig selv giver, i form af dyspnø ved anstrengelser. Blodprøver viser let forhøjet B-leukocytter på 14 x109 /L (normalt en værdi under 10) og let nedsat hæmoglobin til en værdi på 6.4 mol/L (normal over 7,0 mmol/L). Elektrolytter og øvrige blodprøver er normale. Kvinden har fået foretaget bronkoskopi, hvor tumoren ikke ses. En transthorakal nåleprøve viser adenokarcinom positiv for CK7 og TTF1. **1. Hvis patienten har lungekræft, hvilken type er drejer det sig da om: Småcellet lungekræft eller ikke-småcellet lungekræft, og hvorfor er det vigtigt?**

* Ikke-småcellet lungekræft (1). * Småcellet cancer skal primært behandles med kemoterapi frem for at satse på tiltag, der virker lokalt (operation eller strålebehandling) (1).

En 65-årig kvinde har fået konstateret en 3 cm knude midt i højre lunge. Hun har røget siden ungdommen svarende til 50 pakkeår. Hun er kendt med KOL og har en lungefunktion, der viser FEV1 0,67 l/sec (svarende til 29 % af det normale) og FVC på 2,30 l (svarende til 88 % af det normale). Hun har svær arteriosklerose og har for to år siden fået indopereret en bukseprotese. Desuden har hun diabetes mellitus. CT skanning af lungerne og øvre abdomen viser ingen tegn på spredning til de mediastinale lymfeknuder eller lever eller binyrer. Kvinden virker kronisk medtaget og er i en form svarende til performance status 2. Hun har ikke væsentlige symptomer fra sin sygdom udover det, som KOL i sig selv giver, i form af dyspnø ved anstrengelser. Blodprøver viser let forhøjet B-leukocytter på 14 x109 /L (normalt en værdi under 10) og let nedsat hæmoglobin til en værdi på 6.4 mol/L (normal over 7,0 mmol/L). Elektrolytter og øvrige blodprøver er normale. Kvinden har fået foretaget bronkoskopi, hvor tumoren ikke ses. En transthorakal nåleprøve viser adenokarcinom positiv for CK7 og TTF1. **2: Angiv de to væsentligste ting i udredningen, kvinden skal gennemgå, før vi kan vurdere, hvilken behandling hun kan tilbydes? Begrund svaret.**

* EBUS (af hensyn til vurdering af de mediastinale lymfeknuder) (1). * PET-CT-skanning mhp. mediastinum og fjernmetastaser (2). * Der er ikke behov for en knogleskintigrafi, og der udføres ikke rutinemæssigt CT eller MR af cerebrum hos patienter uden symptomer på CNS involvering.

En 65-årig kvinde har fået konstateret en 3 cm knude midt i højre lunge. Hun har røget siden ungdommen svarende til 50 pakkeår. Hun er kendt med KOL og har en lungefunktion, der viser FEV1 0,67 l/sec (svarende til 29 % af det normale) og FVC på 2,30 l (svarende til 88 % af det normale). Hun har svær arteriosklerose og har for to år siden fået indopereret en bukseprotese. Desuden har hun diabetes mellitus. CT skanning af lungerne og øvre abdomen viser ingen tegn på spredning til de mediastinale lymfeknuder eller lever eller binyrer. Kvinden virker kronisk medtaget og er i en form svarende til performance status 2. Hun har ikke væsentlige symptomer fra sin sygdom udover det, som KOL i sig selv giver, i form af dyspnø ved anstrengelser. Blodprøver viser let forhøjet B-leukocytter på 14 x109 /L (normalt en værdi under 10) og let nedsat hæmoglobin til en værdi på 6.4 mol/L (normal over 7,0 mmol/L). Elektrolytter og øvrige blodprøver er normale. Kvinden har fået foretaget bronkoskopi, hvor tumoren ikke ses. En transthorakal nåleprøve viser adenokarcinom positiv for CK7 og TTF1. **3: Hvis udredningen ikke ændrer dét, vi i forvejen vidste om kvindens sygdom, hvad består behandlingen da i?** **Begrund dit valg.** **Hvad er sigtet med behandlingen, herunder vil behandling ændre kvindens prognose?**

* Stereotaktisk strålebehandling af den primære tumor (2). * Operation er ikke indiceret pga. den dårlige lungefunktion (2) og kvindens co-morbiditet (1). * Kemoterapi benyttes ikke ved stereotaktisk strålebehandling, da der opnås fremragende tumorkontrol uden kemoterapi (1). * Den stereotaktiske strålebehandling tåles generelt virkelig godt (1). * Behandlingen sigter mod helbredelse (2). * Uden behandling er den forventede overlevelse under et år, så prognosen ændres klart til det bedre (2).

70-årig mand kommer til sin praktiserende læge , hvor han er i behandling for hypertension og prostatahyperplasi. Han er mangeårig ryger med KOL og var nødt til at arbejde deltid på skib sværftet de sidste år før pensioneringen. Aktuelt henvender patienten sig med tiltagende åndenød. Han er kommet i bil i stedet for på cykel, hvilket ellers skulle være blevet lettere, eftersom han har tabt sig 20 kg i løbet af vinteren . Den objektive undersøgelse viser normalt blodtryk. Der er hviledyspnø og dæmpning på begge lungers basale dele. **Den praktiserende læge overvejer flere differentialdiagnoser og skal tage stilling til, om han skal prioritere udredningen af:** * a. lungefibrose * b. lungecancer * c. hjerte inkompensation med lungestase * d. pneumoni * e. forværring af KOL

b. lungecancer

56-årig mand med verificeret på CT-thorax en 5 cm stor tumor, pleuranært på højre side og forstørrede mediastinale lymfeknuder. **Hvilken diagnostisk undersøgelse vurderes _ikke_ relevant?** a. PET-CT b. Lungefunktionsundersøgelse c. Bronkoskopi med EBUS d. Bronkoskopi med BAL til flowcytometri e. Ultralydsscanning med TINA.

d. Bronkoskopi med BAL til flowcytometri

En 59-årig kvinde, der har røget siden ungdommen, henvender sig til sin læge med nytilkommet hoste. Hun har ikke tabt sig og er i god form, om end noget træt på det sidste. Egen læge foranlediger at der tages et røntgenbillede af thorax. Dette viser et stort infiltrat i højre lunge, og et meget breddeøget mediastinum. Der foretages CT-skanning som viser 8 cm tumor voksende ind i mediastinum, hvor der findes flere malignt udseende lymfeknuder på 1-2 cm. Desuden observeres flere hypodense pletter i leveren. Blodprøver viser normal hæmatologi: * S-Na på 125 mmol/L (nedre normalniveau 135 mmol/L) * Normal ALAT, bilirubin, basisk fosfatase * Men LDH på 1200 Ul (øvre normal område 205 Ul). Der planlægges bronkoskopi. **Hvilken kræftsygdom er det mest sandsynligt at kvinden fejler?** a. Malignt mesotheliom med spredning til lever. b. Småcellet lungekarcinom med spredning til lever. c. Adenokarcinom udgået fra lunge med spredning til lever. d. Planocellulært karcinom udgået fra lunge med spredning til lever. e. Storcellet neuroendokrint karcinom med spredning til lever.

b. Småcellet lungekarcinom med spredning til lever.

En 73-årig mandlig tidligere skibsværftsarbejder henvender sig til sin læge med tiltagendeåndenød over et par måneder. Han har fået smerter i brystkassen nedadtil. Egen læge finder dæmpning på højre side af thorax, og foranlediger at der tages et røntgen billede af thorax. Dette viser pleuravæske opfyldende halvdelen af højre lunge, mens venstre side synes normal. Der foretages CT-skanning som viser pleural fortykkelse og optræden af flere pleurale tumorer i højre side. Blodprøverne er alle normale. Der udtømmes pleuravæske, og der findes tumorceller i væsken. **Hvilken kræftsygdom er det mest sandsynligt at manden fejler?** a. Småcellet lungekarciinom med spredning til pleura. b. Adenokarcinom udgået fra lunge med spredning til pleura. c. Planocellulært karcinom udgået fra lunge med spredning til pleura. d. Storcellet neuroendokrint karcinom udgået fra lungehinderne på højre side. e. Malignt mesotheliom udgået fra lungehinderne på højre side.

e. Malignt mesotheliom udgået fra lungehinderne på højre side.

En 63-årig mandlig betonarbejder, der har røget siden ungdommen, henvender sig til sin læge med nytilkommet hoste. Manden har ikke tabt sig og er i god form, om end noget træt på det sidste. Egen læge foranlediger at der tages et røntgen billede af thorax. Dette viser et stort infiltrat i højre lunge, og et meget breddeøget mediastinum. Der foretages CT-skanning som viser 8 cm tumor voksende ind i mediastinum, hvor der findes flere lymfeknuder på 1 — 2 cm. Desuden observeres flere hypodense pletter i leveren som udtryk for levermetastaser. Bronkoskopi viser småcellet lungekræft. **Hvilken behandling kan manden tilbydes og hvad kan man realistisk set opnå med behandlingen?** 1. Manden bør have kemoterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende sigte. Selvom kemoterapi ofte har betydelig effekt, er helbredelse yderst sjældent. 2. Manden bør kemoterapi med helbredende sigte. Da manden er i god form og kemoterapi ved småcellet lungekræft er uhyre effektivt, vil det være realistisk at helbrede patienten selv når der er levermetastaser. 3. Med en højresidig lungekræft er manden i fare for at udvikle versa cava superior syndrom, og da kemoterapi kun har begrænset virkning ved småcellede kræftformer er behandlingen strålebehandling mod tumoren i lungen og mediastinum. 4. Sygdommen er blevet ret stor uden at påvirke manden væsentligt så kræftsygdommen må være langsomt voksende. Kemoterapi til langsomt voksende kræftsygdomme har meget begrænset virkning og det bedste vil derfor være at vente med at behandle med fx stråler til manden har flere gener af sygdommen. 5. Kemoterapi er uden virkning og bivirkningerne er uforenelige med livskvalitet, men siden ca. 2003 har tablet-behandling med tyrosinkinasehæmmere som fx Iressa og Tarceva fuldstændigt ændret mulighederne for helbredelse, og tilbydes derfor nu rutinemæssigt til patienter med småcellet lungekræft med netop helbredelse som formål.

1. Manden bør have kemoterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende sigte. Selvom kemoterapi ofte har betydelig effekt, er helbredelse yderst sjældent.

En 61-årig mandlig mekaniker, der har røget siden ungdommen, henvender sig til sin læge med nytilkommet hoste. Manden har ikke tabt sig og er i god form, om end noget træt på det sidste. Egen læge foranlediger at der tages et røntgen billede af thorax. Dette viser et stort infiltrat højre lunge, og et meget breddeøget mediastinum. Der foretages CT-skanning som viser 6 cm tumor voksende ind i mediastinum, hvor der findes flere lymfeknuder på 1 — 2 cm. Der er ikke pleuravæske og der er ikke tegn på spredning til den anden lunge, lever eller binyre. Blodprøverne er normale. Manden har en god lungefunktion. Bronkoskopi viser småcellet lungekræft. **Hvilken behandling kan manden tilbydes og hvad kan man realistisk set opnå med behandlingen?** 1. Med en højresidig lungekræft er manden i fare for at udvikle vena cava superior syndrom, og da kemoterapi kun har begrænset virkning ved småcellede kræftformer, er behandlingen forebyggende stentbehandling al vena cava evt. suppleret med stråler ved behov. 2. Med en højresidig lungekræft er manden i fare for at udvikle vena cava superior syndrom, og da kemoterapi kun har begrænset virkning ved småcellede kræftformer er behandlingen begrænset til strålebehandling mod tumoren i lungen og mediastinum med pallierende sigte. 3. Manden bør have kemoterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlaengende og livsforbedrende sigte. Selvom kemoterapi ofte har betydelig effekt i starten, er helbredelse yderst sjældent. 4. Manden har småcellet lungekræft med begrænset sygdom, og bør have kemoterapi med kurativt sigte suppleret med strålebehandling mod det primære turnorområde og mod kraniet for at forebygge optræden af hjernemetastaser 5. Manden skal tilbydes multimodal behandling med præoperativ kemoterapi for at opnå skrumpning af tumoren fulgt op af kirurgisk fjernelse af lungetumoren sammen med de syge lymfeknuder i mediastinum. Målet er helbredelse.

4. Manden har småcellet lungekræft med begrænset sygdom, og bør have kemoterapi med kurativt sigte suppleret med strålebehandling mod det primære turnorområde og mod kraniet for at forebygge optræden af hjernemetastaser

En 67-årig mandlig folkepensionist tidl. skolelærer, der har røget siden ungdommen, henvender sig til sin læge med nytilkommet hoste. Han har tabt sig et par kg, men er i god form, om end noget træt på det sidste. Egen læge foranlediger at der tages et røntgen billede af thorax. Dette viser et stort infiltrat i højre lunge, og et meget breddeøget mediastinum. Der foretages CTskanning sOrn viser 6 cm tumor voksende ind i mediastinum, hvor der findes enkelte forstørrede lymfeknuder på 1-2cm. Der er ikke pleuravæske og der er ikke tegn på spredning til den anden lunge, lever eller binyre. Blodprøverne er normale. Manden har en lungefunktion med FEV1 på 2,5 I/min (80% af normalværdien). Bronkoskopi viser planocellulært lungekræft og mediastinoskopi viser spredning til lymfeknude i højre trakeo-bronkiale vinkel (4R). **Hvilken behandling kan manden tilbydes og hvad kan man realistisk set opnå med behandlingen?** 1. Manden har småcellet lungekræft med begrænset sygdom, og bør have kemoterapi med kurativt sigte suppleret med strålebehandling mod det primære tumorområde og mod kraniet for at forebygge optræden af hjernemetastaser 2. Med en højresidig lungekræft er manden i fare for at udvikle vena cava superior syndrom, og da kemoterapi kun har begrænset virkning ved lungekræft, er behandlingen forebyggende stentbehandling af vena cava evt. suppleret med stråler ved behov. 3. Med en højresidig lungekræft er manden i fare for at udvikle vena cava superior syndrom, og da kemoterapi kun har begrænset virkning ved lungekræft, er behandlingen begrænset til strålebehandling mod tumoren i lungen og mediastinum med pallierende sigte. 4. Manden bør have kemoterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende sigte. Selvom kemoterapi ofte har betydelig effekt i starten, er helbredelse yderst sjældent. 5. Manden skal tilbydes multimodul behandling med præoperativ kemoterapi for at opnå skrumpning af tumoren fulgt op af enten kirurgisk fjernelse af lungetumoren sammen med de syge lymfeknuder i mediastinurn eller af kurativt anlagt strålebehandling mod de samme områder. Målet er i begge situationer helbredelse

5. Manden skal tilbydes multimodul behandling med præoperativ kemoterapi for at opnå skrumpning af tumoren fulgt op af enten kirurgisk fjernelse af lungetumoren sammen med de syge lymfeknuder i mediastinurn eller af kurativt anlagt strålebehandling mod de samme områder. Målet er i begge situationer helbredelse

En 64-årig kvinde, der har røget siden ungdommen, henvender sig til sin læge med nytilkommet hoste. Hun har tabt sig 8 kg på 11/2 måned, og er noget medtaget, og må fx hvile sig flere gange i løbet af dagen.. Egen læge foranlediger at der tages et røntgen billede af thorax. Dette viser et stort infiltrat i højre lunge. Der foretages CT-skanning som viser 6 cm tumor og mediastinum findes med forstørrede lymfeknuder. Der er ikke pleuravæske og der er ikke tegn på spredning til den anden lunge, men der er flere hypodense område i leveren. Blodprøverne viser forhøjede levertal og forhøjet CRP på 150. Bronkoskopi viser adenokarcinom og som også findes i biopsi fra en af forandringerne i leveren. Kvindens tilstand forværres under udredningen og hun er nu sengeliggende det meste af tiden, og må have hjælp til personlig hygiejne. Der er tilstødt feber som behandles med penicillin. **Hvilken behandling kan kvinden tilbydes, og hvad kan man realistisk set opnå med behandlingen?** 1. Kvinden har en aggressiv ikke-småcellet lungekræft at dømme efter sygehistorien. Hun bør hurtigst muligt starte kemoterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende sigte. Helbredelse ses sjældent. 2. Kvinden har en aggressiv ikke-småcellet lungekræft at dømme efter sygehistorien. Hun er i meget dårlig form og vil ikke have gavn af kemoterapi. Behandlingen indskrænkes til behandling af konkrete symptomer. Prognosen er på selv kort sigt ringe. 3. Kvinden har en småcellet lungekræft. Kemoterapi har ved den sygdom en overordentlig god effekt også selv om hun er i dårlig form. Hun bør derfor hurtigst muligt starte kemoterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende sigte. Helbredelse ses sjældent. 4. Kvinden har fået påvist adenokarcinom, og da denne histologiske type ikke er knyttet til rygning, er det mest sandsynligt at hun lider af brystkræft med spredning til lunge og lever. Der skal foretages bilateral mammografi, og hun skal tilbydes anti-hormonel behandling da det meste brystkræft er følsomt for den slags behandling, og det samtidigt er en meget mild behandling som kan gives til personer i dårlig form. 5. Kvinden har fået påvist adenokarcinom, og da denne histologiske type ikke er knyttet til rygning, og da der er metastaser til leveren, kan det ikke udelukkes at hun lider af tarmkræft med spredning til lever og lunge. Der skal foretages derfor foretages koloskopi. Behandlingen afhænger af svaret på den og kan ikke afgøres på nuværende tidspunkt.

2. Kvinden har en aggressiv ikke-småcellet lungekræft at dømme efter sygehistorien. Hun er i meget dårlig form og vil ikke have gavn af kemoterapi. Behandlingen indskrænkes til behandling af konkrete symptomer. Prognosen er på selv kort sigt ringe.

En 73-årig kvinde der efter 38 år som ryger ophørte med rygning for 10 år siden, og som har kronisk obstruktiv lungesygdom har fået påvist en knude perifert i venstre lunge på røntgen af thorax. Ved objektiv undersøgelse er normal st.p., og mammae er uden palpaple tumorer. Der er foretaget CT-skanning som viser 3 cm tumor og mediastinum er uden forstørrede lymfeknuder. Der er ikke pleuravæske og der er ikke tegn på spredning til den anden lunge, lever eller binyre. Blodprøverne er normale. Lungefunktionsundersøgelse viser FEV1 0,77 (37% af normal) og FVC på 1,39 (48%). Regional lungefunktionsundersøgelse viser ligelig fordeling i begge lunger. Nålebiopsi har vist adenokarcinom. Kvindens aktivitetsniveau er præget af den ringe lungefunktion og hun kan ikke klare noget større husligt derhjemme, men klarer sig med hjemmehjælp hver 14 dag. **Vælg det korrekte udsagn:** 1. Kvinden har ikke-småcellet lungekræft og bør tilbydes kemoterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende sigte. Helbredelse ses yderst sjældent. 2. Kvinden har ikke-småcellet lungekræft. Da hun ikke har gener af sin lungekræften ses tiden an. Hvis hun får symptomer vil tindrende strålebehandling kunne komme på tale. 3. Da knuden i venstre lunge ikke er ret stor og der ikke er konstateret spredning til andre organer kan kvinden tilbydes stereotaktisk strålebehandling. Strålebehandlingen gives med høj præcision hvorfor det også kan gives selv om kvindens lungefunktion er dårlig. Formålet er helbredelse. 4. Kvinden skal tilbydes multimodal behandling med præoperativ kemoterapi for at opnå skrumpning af tumoren i lungen fulgt op af kirurgisk fjernelse af den syge lungelap og strålebehandling af tumorlejet og mediastinum. Chancen for helbredelse er ca. 50%. 5. Kvinden har fået påvist adenokarcinom, det er 10 år siden hun er holdt med at ryge, og der kun er en enkelt perifer knude. Da brystkræft er klart den hyppigste kræftsygdom hos kvinder, er det mest sandsynligt at hun lider af brystkræft, selv med normalt palpationsfund af mammae. Da man sjældent kan være sikker på udgangspunktet ud fra biopsien skal derfor helt sikkert foretages bilateral mammografi hos kvinden, og hun skal tilbydes anti-hormonel behandling, kemoterapi og evt. operation af brystet svarende til behandling af brystkræft.

3. Da knuden i venstre lunge ikke er ret stor og der ikke er konstateret spredning til andre organer kan kvinden tilbydes stereotaktisk strålebehandling. Strålebehandlingen gives med høj præcision hvorfor det også kan gives selv om kvindens lungefunktion er dårlig. Formålet er helbredelse.

En 52-årig kvinde, der har røget siden ungdommen, henvender sig til sin læge med nytilkommet hævelse af ansigtet strækkende sig ned på halsen og ud på begge armene. Hun har passet sit arbejde som skolelærer til nu, har ingen smerter eller åndenød. Egen læge finder tillige tydelig vene tegning på overkroppen. Egen læge foranlediger at der tages et røntgen billede af thorax. Dette viser et stort infiltrat apikalt i højre lunge strækkende sig ind mod mediastinum. **Hvad er den sandsynligste forklaring på kvindens gener, og hvordan opnår vi en diagnose?** 1. Kvinden har udviklet vena cava superior syndrom på basis af at en tumor i højre side der trykker på vena cava superior. Der foretages CT skanning med efterfølgende bronkoskopi for at opnå diagnosen. 2. Kvinden har udviklet vena cava superior syndrom på basis af at en blodprop. Det har medført hævelse af overkrop inkl. optræden af en pseudotumor ud fra vena cava i højre side af mediastinum. Diagnosen stilles ved flebografi (kontrastundersøgelse af venerne). 3. Kvinden har vena cava superior syndrom. Det er en potentielt livsfarlig situation. Diagnosen stilles på det kliniske billede da det er kontraindiceret at biopsere pga det store tryk i de berørte blodkar hvilket ofte medfører fatalt forløbende hæmatemese ved forsøg på biopsi. Der gives derfor akut strålebehandling på det kliniske billede. 4. Kvinden har udviklet vena cava superior syndrom på basis af at en tumor i højre side der trykker på vena cava superior. Der foretages CT skanning med efterfølgende akut mediastinoskopi for at opnå diagnosen. Bronkoskopi er stort set altid uden værdi og vil reelt blot forsinke den diagnostiske proces. 5. Kvinden har udviklet vena cava superior syndrom på basis af at en tumor i højre side der trykker på vena cava superior. Behandlingen er akut operation for at sikre flowet i venen, og samtidigt opnås en histologisk diagnose.

1. Kvinden har udviklet vena cava superior syndrom på basis af at en tumor i højre side der trykker på vena cava superior. Der foretages CT skanning med efterfølgende bronkoskopi for at opnå diagnosen.

55 årig mand, ikke-ryger, har gennem 5 måneder haft irrtationshoste og er for nylig behandlet for pneumoni. Ved bronkoskopisk undersøgelse ser man en tumor i højre underlapsbronchus. Tumoren blokerer næsten bronkielumen og bløder en del ved biopsitagningen. **Hvilken tumortype forventer man IKKE at finde?** 1. Småcellet lungecancer 2. Planocellulært karcinom 3. Adenokarcinom 4. Karcinoid tumor 5. Hamartom

1. Småcellet lungecancer

Følgende undersøgelse anvendes ikke til stadieklassifikation af lungecancer: 1. Bronkoskopi 2. Mediastinoskopi 3. Mediastinotomi 4. Lungefunktionsundersøgelse 5. Thorakocentese

4. Lungefunktionsundersøgelse

2. Småcellet lungekarcinom med spredning til lever (Fra sæt 2008)

En 63-årig mandlig betonarbejder, der har røget siden ungdommen, henvender sig til sin læge med nytilkommet hoste. Manden har ikke tabt sig og er i god form, om end noget træt på det sidste. Egen læge foranlediger at der tages et røntgenbillede af thorax. Dette viser et stort infiltrat i højre lunge, og et meget breddeøget mediastinum. Der foretages CT-skanning som viser 6 cm tumor voksende ind i mediastinum, hvor der findes flere lymfeknuder på 1-2 cm. Der er ikke pleuravreske og der er ikke tegn på spredning til den anden lunge, lever eller binyre. Blodprøverne er normale. Manden har en god lungefunktion. Bronkoskopi viser småcellet lungekræft. **Hvilken behandling kan manden tilbydes og hvad kan man realistisk set opnå med behandlingen?** 1. Med en højresidig lungekræft er manden i fare for at udvikle vena cava superior syndrom, og da kemoterapi kun har begrænset virkning ved småcellede kræftformer, er behandlingen forebyggende stentbehandling af vena cava evt, suppleret med stråler ved behov. 2. Med en højresidig lungekræft er manden i fare for at udvikle vena cava superior syndrom, og da kemoterapi kun har begrænset virkning ved småcellede kræftformer er behandlingen begrænset til strålebehandling mod tumoren i lungen og mediastinurn med pallierende sigte 3. Manden bør have kemoterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængede og livsforbedrende sigte. Selvom kemoterapi ofte har betydelig effekt i starten, er helbredelse yderst sjældent. 4. Manden har småcellet lungekræft med begrænset sygdom, og bør have kemoterapi med kurativt sigte suppleret med strålebehandling mod det primære tumorområde og mod kraniet for at forebygge optræden af hjernemetastaser 5. Manden skal tilbydes multimodal behandling med præoperativ kemoterapi for at opnå skrumpning af tumoren fulgt op af kirurgisk fjernelse af lungetumoren sammen med de syge lymfeknuder i mediastinum. Målet er helbredelse.

**4. Manden har småcellet lungekræft med begrænset sygdom, og bør have kemoterapi med kurativt sigte suppleret med strålebehandling mod det primære tumorområde og mod kraniet for at forebygge optræden af hjernemetastaser** *Det er ikke altid lige til. Du har nu fortjent en dyb vejrtrækning og et ikke-carcinogent glas vand.* (Fra sæt 2008)

En 63-årig mandlig betonarbejder, der har røget siden ungdommen, henvender sig til sin læge med nytilkommet hoste. Han har tabt sig et par kg, men er i god form, om end noget træt på det sidste. Egen læge foranlediger at der tages et røntgenbillede af thorax. Dette viser et stort infiltrat i højre lunge, og et meget breddeøget mediastinum. Der foretages CT-skanning som viser 6 cm tumor voksende ind i mediastinum, hvor der findes enkelte forstørrede lymfeknuder på 1 - 2 cm. Der er ikke pleuravæske og der er ikke tegn på spredning til den anden lunge, lever eller binyre. Blodprøverne er normale. Manden har en lungefunktion med FEV1 på 2,5 l/ min (80% af normalværdien). Bronkoskopi viser planocellulært lungekræft og mediastinoskopi viser spredning til lymfeknude i højre trakeo-bronkiale vinkel (4R). **Hvilken behandling kan manden tilbydes og hvad kan man realistisk set opnå med behandlingen?** 1. Manden har småcellet lungekræft med begrænset sygdom, og bør have kemoterapi med kurativt sigte suppleret med strålebehandling mod det primære tumorområde og mod kraniet for at forebygge optræden af hjernemetastaser 2. Med en højresidig lungekræft er manden i fare for at udvikle vena cava superior ndrorn, og da kemoterapi kun har begrænset virkning ved lungekræft, er behandlingen forebyggende stentbehandling af vena cava evt. suppleret med stråler ved behov 3. Med en højresidig lungekræft er manden i fare for at udvikle vena cava superior syndrom, og da kemoterapi kun har begrænset virkning ved lungekræft, er behandlingen begrænset til strålebehandling mod tumoren i lungen og mediastinum med pallierende sigte 4. Manden bør have kemoterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende sigte. Selvom kemoterapi ofte har betydelig effekt i starten, er helbredelse yderst sjældent 5. Manden skal tilbydes multimodal behandling med præoperativ kemoterapi for at opnå skrumpning af tumoren fulgt op af enten kirurgisk fjernelse af lungetumoren sammen med de syge lymfeknuder i mediastinum eller af kurativt anlagt strålebehandling mod de samme områder. Målet er i begge situationer helbredelse.

En 63-årig mandlig betonarbejder, der har røget siden ungdommen, henvender sig til sin læge med nytilkommet hoste. Han har tabt sig et par kg, men er i god form, om end noget træt på det sidste. Egen læge foranlediger at der tages et røntgenbillede af thorax. Dette viser et stort infiltrat i højre lunge, og et meget breddeøget mediastinum. Der foretages CT-skanning som viser 6 cm tumor voksende ind i mediastinum, hvor der findes enkelte forstørrede lymfeknuder på 1 - 2 cm. Der er ikke pleuravæske og der er ikke tegn på spredning til den anden lunge, lever eller binyre. Blodprøverne er normale. Manden har en lungefunktion med FEV1 på 2,5 l/ min (80% af normalværdien). **Ny situation:** Bronkoskopi viser planocellulært lungekræft og mediastinoskopi viser spredning til lymfeknude højre og venstre trakeo-bronkiale vinkel (station 4R og 4L) samt i lymfeknudestationen under carina (station 7). **Hvilken behandling kan manden tilbydes og hvad kan man realistisk set opnå med behandlingen?** 1. Manden har småcellet lungekræft med begrænset sygdom, og bør have kemoterapi med kurativt sigte suppleret med strålebehandling mod det primære tumorområde og mod kraniet for at forebygge optræden af hjernemetastaser. 2. Med en højresidig lungekræft er manden i fare for at udvikle vena cava superior syndrom, og da kemoterapi kun har begrænset virkning ved lungekræft, er behandlingen begrænset til strålebehandling mod tumoren i lungen og mediastinurn med pallierende sigte. 3. Manden bør have kemoterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende sigte. Selvom kemoterapi ofte har betydelig effekt i starten, er helbredelse yderst sjældent. 4. Manden skal tilbydes multimodal behandling med præoperativ kemoterapi for at opnå skrumpning af tumoren fulgt op af kirurgisk fjernelse af lungetumoren sammen med de syge lymfeknuder i mediastinum. Målet er helbredelse. 5. Manden skal tilbydes kombineret behandling med kemoterapi og kurativt anlagt strålebehandling mod tumor og de syge lymfeknuder i mediastinurn. Målet er helbredelse.

5. Manden skal tilbydes kombineret behandling med kemoterapi og kurativt anlagt strålebehandling mod tumor og de syge lymfeknuder i mediastinurn. Målet er helbredelse. (Fra sæt 2008)

En 63-årig kvinde, der har røget siden ungdommen, henvender sig til sin læge med nytilkommet hoste. Hun har tabt sig et par kg, men er i god form, om end noget træt på det sidste. Egen læge foranlediger at der tages et røntgen billede af thorax. Dette viser et stort infiltrat i højre lunge. Der foretages CT-skanning som viser 6 cm tumor og mediastinum findes med forstørrede lymfeknuder. Der er ikke pleuravæske og der er ikke tegn på spredning til den anden lunge, men der er flere hypodense område i leveren. Blodprøverne er normale. Kvinden har en lungefunktion med FEV1 på 2,5 l/min (75% af normalværdien). Bronkoskopi viser adenokarcinom og det findes også i biopsi fra en af forandringerne i leveren. **Hvilken behandling kan kvinden tilbydes, og hvad kan man realistisk set opnå med behandlingen?** 1. Kvinden har ikke-småcellet lungekræft og bør tilbydes kemoterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende sigte. Helbredelse ses yderst sjældent 2. Kvinden har ikke-småcellet lungekræft med en relativ lille lungetumor og bør derfor tilbydes stereotaktisk strålebehandling mod den kombineret med operativ fjernelse af den biopsiverificerede metastase i leveren. Chancen for helbredelse er ca. 50 % 3. Kvinden har småcellet lungekræft med begrænset sygdom, og bør tilbydes kemoterapi med kurativt sigte suppleret med strålebehandling mod det primære torområde og mod kraniet for at forebygge optræden af hjernemetastaser 4. Kvinden skal tilbydes multimodal behandling med præoperativ kemoterapi for at opnå skrumpning af tumoren fulgt op af enten kirurgisk fjernelse af lungetumoren sammen med de syge lymfeknuder i rnediastinum og den biopsiverificerede metastase i leveren. Chancen for helbredelse er ca. 50 % 5. Med en højresidig lungekræft er kvinden i fare for at udvikle vena cava superior syndrom, og da kemoterapi kun har begrænset virkning ved lungekræft, er behandlingen forebyggende stentbehandling af vena cava evt. suppleret med stråler ved behov. Helbredelse ses yderst sjældent

1. Kvinden har ikke-småcellet lungekræft og bør tilbydes kemoterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende sigte. Helbredelse ses yderst sjældent (Fra sæt 2008)

En 63-brig kvinde, der har røget siden ungdommen, henvender sig til sin læge med nytilkommet hoste. Hun har tabt sig 8 kg på 1/2 måned, og er noget medtaget, og må fx hvile sig flere gange i løbet af dagen.. Egen læge foranlediger at der tages et røntgenbillede af thorax. Dette viser et stort infiltrat i højre lunge. Der foretages CT-skanning som viser 6 cm tumor og mediastinum findes med forstørrede lymfeknuder. Der er ikke pleuravæske og der er ikke tegn på spredning til den anden lunge, men der er ses hypodense område i leveren. Blodprøverne viser forhøjede levertal og forhøjet CRP på 150. Bronkoskopi viser adenokarcinom og som også findes i biopsi fra en af forandringerne i leveren. Kvindens tilstand forværres under udredningen og hun er nu sengeliggende det meste af tiden, og må have hjælp til personlig hygiejne. Der er tilstødt feber som behandles med penicillin. **Hvilken behandling kan kvinden tilbydes, og hvad kan man realistisk set opnå med behandlingen?** 1. 1Kvinden har en aggressiv ikke-småcellet lungekræft at dømme efter sygehistorien. Hun bør hurtigst muligt starte kemoterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende sigte. Helbredelse ses sjældent. 2. Kvinden har en aggressiv ikke-småcellet lungekræft at dømme efter sygehistorien. Hun er i meget dårlig form og vil ikke have gavn af kemoterapi. Behandlingen indskrænkes til behandling af konkrete symptomer. Prognosen er på selv kort sigt ringe. 3. Kvinden har en småcellet lungekræft. Kemoterapi har ved den sygdom en overordentlig god effekt også selv om hun er i dårlig form. Hun bør derfor hurtigst muligt starte kemoterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende sigte. Helbredelse ses sjældent. 4. Kvinden har fået påvist adenokarcinom, og da denne histologiske type ikke er knyttet til rygning, er det mest sandsynligt at hun lider af brystkræft med spredning til lunge og lever. Der skal foretages bilateral mammografi, og hun skal tilbydes anti-hormonel behandling da det meste brystkræft er følsomt for den slags behandling, og det samtidigt er en meget mild behandling som kan gives til personer i dårlig form 5. Kvinden har fået påvist adenokarcinorn, og da denne histologiske type ikke er knyttet til rygning, og da der er metastaser til leveren, kan det ikke udelukkes at hun lider af tarmkræft med spredning til lever og lunge. Der skal foretages derfor foretages koloskopi. Behandlingen afhænger af svaret på den og kan ikke afgøres på nuværende tidspunkt.

En 73-årig kvinde, der efter 38 år som ryger ophørte med rygning for 10 år siden ungdommen, og som med kronisk obstruktiv lungesygdom har fået påvist en knude perifert i venstre lunge på røntgen af thorax. Ved objektiv undersøgelse er normal st.p., og mammae er uden palpaple tumorer. Der er foretaget CT-skanning, som viser 3 cm tumor og mediastinum er uden forstørrede lymfeknuder. Der er ikke pleuravæske og der er ikke tegn på spredning til den anden lunge, lever eller binyre. Blodprøverne er normale. Lungefunktionsundersøgelse viser FEV1 0,77 (37 % normal) og FVC på 1,39 (48 %). Regional lungefunktionsundersøgelse viser ligelig fordeling i begge lunger. Nålebiopsi har vist adenokarcinom. Kvindens aktivitetsniveau er præget af den ringe lungefunktion og hun kan ikke klare noget større husligt derhjemme, men klarer sig med hjemmehjælp hver 14 dag. **Hvilket udsagn er korrekt?** 1. Kvinden har ikke-småcellet lungekræft og bør tilbydes kemoterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende sigte. Helbredelse ses yderst sjældent 2. Kvinden har ikke-småcellet lungekræft. Da hun ikke har gener af sin lungekræft, ses tiden an. Hvis hun får symptomer vil lindrende strålebehandling komme på tale 3. Da knuden i venstre lunge ikke er ret stor og der ikke er konstateret spredning til andre organer, kan kvinden tilbydes stereotaktisk strålebehandling. Strålebehandlingen gives med høj præcision, hvorfor det også kan gives selvom kvindens lungefunktion er dårlig. Formålet er helbredelse 4. Kvinden skal tilbydes multimodal behandling med præoperativ kemoterapi for at opnå skrumpning af tumoren i lungen fulgt op af kirurgisk fjernelse af den syge lungelap og strålebehandling af turnorlejet og rnediastinum. Chancen for helbredelse er ca. 50 % 5. Kvinden har fået påvist adenokarcinom, det er 10 år siden hun er holdt med at ryge, og der kun er en enkelt perifer knude. Da brystkræft er klart den hyppigste kræftsygdom hos kvinder, er det mest sandsynligt at hun lider af brystkræft, selv med normalt palpationsfund af mammae. Da man sjældent kan være sikker på udgangspunktet ud fra biopsien skal derfor helt sikkert foretages bilateral mammografi hos kvinden, og hun skal tilbydes anti-hormonel behandling, kemoterapi og evt. operation af brystet svarende til behandling af brystkræft

3. Da knuden i venstre lunge ikke er ret stor og der ikke er konstateret spredning til andre organer, kan kvinden tilbydes stereotaktisk strålebehandling. Strålebehandlingen gives med høj præcision, hvorfor det også kan gives selvom kvindens lungefunktion er dårlig. Formålet er helbredelse. (Fra sæt 2008)

Patienten er en mekaniker med eget værksted. Han har det sidste halve år været træt og tabt 5 kg., hvilket han har tilskrevet travlhed, da han foruden lange arbejdsdage har været med til at arrangerere sin datters bryllup og sin egen 50 års fødselsdag. Festerne er overstået, men han er stadig usædvanlig træt og bliver hurtigt forpustet, selv om han har reduceret rygningen fra 40 til 5 cigaretter om dagen. På røntgenbilledet er der tumor i mediastinum. **Som arbejdshypotese er den mest sandsylige:** 1. malignt lymfom 2. thymom 3. metastase af lungecancer 4. teratom 5. sarkoidose

3. metastase af lungecancer (Fra sæt 2008)

60-årig mand, ryger med 30 pakkeår hag sig, har efter flere tilfælde af luftvejsinfektioner fået konstateret en 6 cm højresidig central tumor med malign udseende lymfeknuder i mediastinum ved CT-skanning af thorax og øvre abdomen. Der er ikke fundet tegn på spredning til andre steder. Manden er i god form uden væsentlige symptomer. Blodprøver viser moderat hyponatriæmi på 128 mmol/L samt forhøjet LDH på 520 UE. **Hvilken diagnose er mest sandsynlig?** 1. Småcellet lungekræft 2. Opblussen i KOL kombineret med sarkoidose 3. Adenokarcinom udgået fra lunge 4. Bronkoalveolært karcinom 5. Planocellulært karcinom udgået fra lunge med levermetastaser

1. Småcellet lungekræft

60-årig mand, ryger med 30 pakkeår bag sig, har efter flere tilfælde af luftvejsinfektioner fået konstateret en 6 cm højresidig central tumor med malign udseende lymfeknuder i mediastinum ved CT-skanning af thorax og øvre abdomen. En supplerende PET-CTskanning har ikke vist spredning til andre steder. Blodprøver viser moderat hyponatriæmi på 128 mmo1/1 samt forhøjet LDH på 520 UE. Manden er i god form uden væsentlige symptomer. Bronkoskopi har vist SCLC (småcellet lungekræft). **Hvilken behandling vil du foreslå?** 1. Operation (lobektomi) så hurtigt som muligt efterfulgt af adjuverende rebyggende) kemoterapi 2. Strålebehandling så hurtigt som muligt efterfulgt af adjuverende rebyggende) kemoterapi 3. Kemoterapi så hurtigt som muligt efterfulgt efter nogle uger af en kombination strålebehandling mod tumor manifestationer i brystkassen og fortsat kemoterapi 4. Kemoterapi så hurtigt som muligt efterfulgt af operation 5. Afvente symptomer før iværksættelse af symptomlindrende behandling

3. Kemoterapi så hurtigt som muligt efterfulgt efter nogle uger af en kombination strålebehandling mod tumor manifestationer i brystkassen og fortsat kemoterapi

60-årig mand, ryger med 30 pakkeår bag sig, har efter flere tilfælde af luftvejsinfektioner fået konstateret en 6 cm højresidig central tumor med malign udseende lymfeknuder mediastinum ved CT-skanning af thorax og øvre abdomen. En supplerende PET-CTskanning har ikke vist spredning til andre steder. Blodprøver viser moderat hyponatriæmi på 128 mmol/l samt forhøjet LDH på 520 UE. Manden er i god form uden væsentlige symptomer. Bronkoskopi har vist SCLC (småcellet lungekræft). Der er indledt kemoterapi. **Hvilken behandling vil du supplere kemoterapien med?** 1. Operativ fjernelse af primærtumor (lobektomi) og strålebehandling mod mediastinum 2. Operation af primærtumor (lobektomi) ledsaget af mediastinal lymfeknudeeksairese 3. Supplerende strålebehandling mod tumor manifestationer i brystkassen kombineret med kemoterapi. Desuden forbyggende strålebehandling mod hjerne 4. Profylaktisk fjernelse af højre lunge (salvage pneumektomi) 5. Regional arteriel hepatisk kemoterapi (HAI)

3. Supplerende strålebehandling mod tumor manifestationer i brystkassen kombineret med kemoterapi. Desuden forbyggende strålebehandling mod hjerne

60-årig kvinde, aldrig ryger, har efter flere tilfælde af luftvejsinfektioner fået konstateret en 6 cm højresidig central tumor med malignt udseende lymfeknuder i mediastinum ved CTskanning af thorax og øvre abdomen. Der er ikke fundet tegn på spredning til andre steder. Kvinden er i god form uden væsentlige symptomer. Blodprøver er alle normale. **Hvilken diagnose er mest sandsynlig?** 1. Småcellet lungekræft 2. Opblussen i KOL kombineret med sarkoidose 3. Adenokarcinom udgået fra lunge 4. Storcellet neuroendokrint karcinom 5. Planocellulært karcinom udgået fra lunge

3. Adenokarcinom udgået fra lunge

60-årig kvinde, ryger, har efter flere tilfælde af luftvejsinfektioner fået konstateret en 6 cm højresidig central tumor med malignt udseende lymfeknuder i begge sider af mediastinum CT-skanning af thorax og øvre abdomen. Der er ikke fundet tegn på spredning til andre steder. Bronkoskopi har vist adenokarcinom udgået fra lungen. EBUS har vist spredning til lymfeknuder i mediastinum. Kvinden er i god form uden væsentlige symptomer. Blodprøver er alle normale. FEV1 og FVC er 90 % af normalen. **Hvilken behandling er umiddelbart at foretrække?** 1. Operation (lobektomi) så hurtigt som muligt efterfulgt af adjuverende (forebyggende) kemoterapi 2. Kombineret kemoterapi og strålebehandling så hurtigt som muligt 3. Kemoterapi så hurtigt som muligt efterfulgt efter nogle uger af en kombination nålebehandling mod tumor manifestationerne i brystkassen og forebyggende mod hjernen. 4. Kemoterapi så hurtigt som muligt efterfulgt af operation 5. Afvente symptomer før iværksættelse af symptomlindrende behandling

2. Kombineret kemoterapi og strålebehandling så hurtigt som muligt

60-årig kvinde, ryger, har efter flere tilfælde af luftvejsinfektioner fået konstateret en 6 cm højresidig central tumor med malignt udseende lymfeknuder i begge sider af mediastinum CT-skanning af thorax og øvre abdomen. Der er fundet spredning til leveren. Ved bronkoskopi er fundet adenokarcinom udgået fra lungen. Kvinden er i god form uden væsentlige symptomer. Blodprøver er alle normale. ITV 1 og FVC er 90% af normalen. **Hvilken behandling er umiddelbart at foretrække** 1. Operation (lobektomi) så hurtigt som muligt efterfulgt af adjuverende (forebyggende) kemoterapi 2. Kombineret kemoterapi og strålebehandling så hurtigt som muligt 3. Pallierende kemoterapi 4. Kemoterapi efterfulgt af operation 5. Afvente symptomer før iværksættelse af symptomlindrende behandIing

3. Pallierende kemoterapi

60-årig kvinde, ryger, er i behandling med kemoterapi for højresidig NSCLC med spredning til mediastinum, lever og flere knogler i ryggen. Sygdommen viser sig stabil efter 2 serier kemoterapi, men patienten klager over tiltagende stærke smerter i ryggen lige ovenfor lænden hvor der tidligere er påvist knoglemetastaser. Bortset fra smerterne, er kvinden ret upåvirket. **Hvilken behandling er umiddelbart at foretrække?** 1. Operation (lobektomi) for at få reduceret tumorbyrden 2. Strålebehandling mod det afficerede område af rygsøjlen i pallierende øjemed 3. Dosis af den pallierende kemoterapi øges til dobbelt dosis for at sætte trumf på 4. Fjernelse af det syge område ved en operation 5. Afvente yderligere symptomer før iværksættelse af symptomlindrende behandling

2. Strålebehandling mod det afficerede område af rygsøjlen i pallierende øjemed

60-årig kvinde, aldrig ryger, har efter flere tilfælde af luftvejsinfektioner fået konstateret en 6 cm højresidig central tumor med malignt udseende lymfeknuder i begge sider af mediastinum CT-skanning af thorax og øvre abdomen. Der er fundet spredning til leveren. Ved bronkoskopi er fundet adenokarcinom udgået fra lungen positiv for TTF-1, CK7 og negativ for CK20 og p63. Der er fundet aktiveret mutation i EGFR. Kvinden er i god form uden væsentlige symptomer. Blodprøver er alle normale. FEV1 og FVC er 90% af normalen. **Hvilken behandling er umiddelbart at foretrække** 1. Pallierende medicinsk behandling med tyrosinkinasehæmrnere 2. Kombineret kemoterapi og strålebehandling af primærtumor så hurtigt som muligt 3. Pallierende kemoterapi 4. Kemoterapi efterfulgt af operation 5. Afvente symptomer før iværksættelse af symptomlindrende behandling

1. Pallierende medicinsk behandling med tyrosinkinasehæmrnere

60-årig mand, ryger, har efter flere tilfælde af luftvejsinfektioner fået konstateret en 6 cm højresidig central tumor med malignt udseende lymfeknuder i begge sider af mediastinum CT-skanning af thorax og øvre abdomen. Der er fundet spredning til leveren. Ved bronkoskopi er fundet planocellulært karcinom. Manden er i meget medtaget og sengeliggende det mest af tiden, men der er ikke smerter eller dyspnø i hvile. Han har tabt sig 10 kg fra 80 til 70 kg på 3 måneder. Blodprøver viser forhøjet leukocyttal. **Hvilken behandling er det rimeligt at tilbyde?** 1. Pallierende medicinsk behandling med tyrosinkinasehæmmere 2. Kombineret kemoterapi og strålebehandling af primærtumor så hurtigt som mulligt 3. Pallierende kemoterapi 4. Kemoterapi efterfulgt af operation 5. Afvente symptomer før iværksættelse af symptomlindrende behandling

5. Afvente symptomer før iværksættelse af symptomlindrende behandling

80-årig kvinde, ryger, har efter flere tilfælde af luftvejsinfektioner fået konstateret en 2 cm højresidig tumor. Der er ikke fundet spredning til mediastinum ved PET-CT-skanning, og der ikke fundet spredning til andre organer. Ved nålebiopsi af tumor er fundet planocellulært adenokarcinom. Kvinden er i en rimelig form bortset fra svær KOL. Blodprøver er alle normale. FEV 1 og FVC er 30% af normalen. **Hvilken behandling er umiddelbart at foretrække?** 1. Operation (lobektomi) så hurtigt som muligt efterfulgt af adjuverende ebyggende) kemoterapi 2. Kombineret kemoterapi og strålebehandling af primærtumor så hurtigt som muligt 3. Pallierende kemoterapi 4. Stereotaktisk strålebehandling af tumor 5. Afvente symptomer før iværksættelse af symptomlindrende behandling

4. Stereotaktisk strålebehandling af tumor

60-årig mand har været behandlet for småcellet lungekræft for et halvt år siden. Han fik kemoterapi med god virkning idet de forandringer som dengang fandtes i højre lunge og i leveren forsvandt fuldstændigt. Han har nu igennem nogle dage haft problemer med at styre højre ben, og der har også været problemer med højre arm. Han har ikke smerter noget steds. **Hvad er en meget sandsynlig forklaring på patientens tilstand.** 1. Vena cava superior syndrom 2. Højresidig pancoast tumor 3. Hjernemetastaser 4. Medullært tværsnitssyndrom 5. Malign hyperkalkæmi

3. Hjernemetastaser

60-årig mand, ryger, har efter flere tilfælde af luftvejsinfektioner fået konstateret en 6 cm højresidig central tumor med malignt udseende lymfeknuder i begge sider af mediastinum ved CT-skanning af thorax og øvre abdomen. Der er fundet spredning til knogler i rygsøjleleveren. Ved bronkoskopi er fundet planocellulært karcinom. Manden er i god form, men plaget af smerter i ryggen. Blodprøver viser moderat forhøjet værdi for leukocytter og ioniseret kalk. **Hvilken behandling er det rimeligt at tilbyde?** 1. Pallierende medicinsk behandling med tyrosinkinasehæmmere kombineret med bisfosfonater 2. Kombineret kemoterapi og strålebehandling mod primærtumor så hurtigt som muligt 3. Pallierende kemoterapi og bisfosfonater kombineret med smertepallierende strålebehandling mod ryggen 4. Kemoterapi efterfulgt af stabiliserende operation af ryggen 5. Best supportive care inkl. behandling med morfin

3. Pallierende kemoterapi og bisfosfonater kombineret med smertepallierende strålebehandling mod ryggen

Luftveje: Cancerudredning og behandling COPY Flashcards

Passer med Seminar: L9 (fire timers varighed): Cancerudredning