Hjertet: Hyperlipidæmi/Aterosklerose/Åreforkalkning/Carotisstenose/Diabetes/Sår Flashcards
Passer med Forelæsning: C6: Hyperlipidæmi
Du sidder i ambulatoriet med fem patienter, der netop har fået konstateret en venstresidig carotis interna stenose på 80 %.
Hvilken af følgende patienter skal IKKE tilbydes carotisoperation?
- a. 61-årig mand med nyopstået højresidig hemiparese og ingen gangfunktion
- b. 62-årig kvinde med venstresidig amaurosis fugax for en uge siden
- c. 65-årig mand med højresidig transitorisk cerebral iskæmi (TCI) for en uge siden
- d. 85-årig kvinde med flere højresidigeTCI-tilfælde gennem de sidste uger
- e. 57-årig mand med nyopstået højresidig hemiparese med fuld remission
a. 61-årig mand med nyopstået højresidig hemiparese og ingen gangfunktion
Du står i FAM med en 61-årig herre, hvor der er mistanke om akut iskæmi i benet.
Hvad er symptomerne?
- a. Hævet ben, manglende puls, smerte, rødme og føleforstyrrelse
- b. Hævet ben, manglende puls, smerte, bleghed og sår
- c. Manglende puls, føleforstyrrelse, manglende reflekser og bleghed
- d. Manglende puls, føleforstyrrelse, bleghed, påvirket motorik og smerte
- e. Manglende puls, smerte, rødme, føleforstyrrelse og sår
d. Manglende puls, føleforstyrrelse, bleghed, påvirket motorik og smerte
Hvad er den hyppigste årsag til aorta-stenose hos ældre >65 år?
- a. Arteriosklerose
- b. Bicuspid aortaklap
- c. Tricuspid aortaklap
- d. Degeneration af bindevævet
- e. Rygning
d. Degeneration af bindevævet
Ankel-brachial index (ABI) på højre side udregnes på følgende måde?
- a. Højeste blodtryk på højre arm / højeste blodtryk på højre fod
- b. Højeste blodtryk på begge arme / højeste blodtryk på højre fod
- c. Højeste blodtryk på begge fødder / højeste blodtryk på højre arm
- d. Højeste blodtryk på højre fod / højeste blodtryk på begge arme
- e. Gennemsnittet af blodtrykkene på højre fod / gennemsnittet af blodtrykkene på begge arme
d. Højeste blodtryk på højre fod / højeste blodtryk på begge arme
En patient har fået foretaget en Hjerte-CT-skanning, og der er fundet svære koronarforkalkninger (se billedet nedenfor).
Hvor i kranspulsårerne er forkalkningerne placeret?
- a. I RCA (højre koronararterie) og CX (circumflexa arterien).
- b. I RCA og LM (hovedstammen = left main)
- c. I LM og LAD (left anterior descendens arterien).
- d. I LAD og RCA.
- e. I LAD og CX.
c. I LM og LAD (left anterior descendens arterien).
En patient har fået foretaget en Hjerte-CT-skanning, og der er fundet svære koronarforkalkninger. Hvor er forkalkningerne?
- a. I RCA (Right Coronary Artery) og CX (Circumflexa Artery)
- b. I Hovedstammen (LM)
- c. I LAD
- d. I LAD og RCA
- e. I LAD og CX
e. I LAD og CX
En patient på 60 år har fået foretaget en ultralyds-doppler undersøgelse af carotiderne på begge sider af halsen som viser bilateral 70% stenose på begge carotider.
I hvilken af nedenstående cases er der ikke indikation for carotis thrombendarterektomi?
- a) Patient med forbigående blindhed af venstre øje.
- b) Patient med svær højresidig hemiparese med lammelse af overekstremiteter og underekstremiteter. Patienten er sengeliggende.
- c) Patient med en episode med styringsbesvær af højre arm i en times tid.
- d) Patient indlagt med svær venstresidig hemiparese, nu fuldt ud remitteret.
- e) Patient med expressiv afasi og facialisparese.
b) Patient med svær højresidig hemiparese med lammelse af overekstremiteter og underekstremiteter. Patienten er sengeliggende.
Du er læge i en lipidklinik og skal undersøge en ung 20 årig mand som er arveligt disponeret for familiær hyperkolesterolæmi (FH).
Hvad vil du se efter ved din kliniske og biokemiske undersøgelse?
- a. Hypermobile led og høje triglycerider (> 5 mmol/l).
- b. Arcus Cornea, sene xanthomer, xanthelasmata, og højt LDL kolesterol (> 5 mmol/l).
- c. Adipositas, høje triglycerider (> 5mmol/l) og højt total kolesterol (> 7mmol/l).
- d. Diabetisk neuropati, højt faste blod glukose (>10 mmol/l) og høje triglycerider (> 5 mmol/l). Højt
- e. HDL kolesterol (> 2,5 mmol/l) og symptomer på Polymyalgia Rheumatica.
b. Arcus Cornea, sene xanthomer, xanthelasmata, og højt LDL kolesterol (> 5 mmol/l).
Hvilket af følgende udsagn om bensår er ikke korrekt?
- a) Lipodermatosklerose kan optræde sammen med venøse bensår.
- b) Palpabel purpura giver mistanke om vasculitis.
- c) Bensår er oftes af venøs ætiologi.
- d) Smerter ved arterielt sår lindres ved elevation af benet.
- e) Necrobiosis lipoidica kan ulcerere.
d) Smerter ved arterielt sår lindres ved elevation af benet.
En 65-årig kvinde med kendt med tablet-behandlet diabetes mellitus type 2 kontakter lægevagten en lørdag grundet hævelse af højre forfod (se billede nedenfor). Hun er febril med temperaturen 38.9 °C. Hun har gennem længere tid haft nogle små sår og skæl på tæerne.
Hvilket udsagn om tilstanden er mest korrekt?
- a) Der er mistanke om erysipelas, der anbefales podning fra sårene, patienten sættes i behandling med penicillin og følges ambulant.
- b) Der er mistanke om sårinfektion, patienten indlægges akut.
- c) Der måles CRP, hvis CRP er normal informeres patienten om at kontakte egen læge førstkommende mandag.
- d) Der foretages svampeskrab fra tæer og negle.
- e) Der er mistanke om at patientens diabetes mellitus er dysreguleret og dette forklarer tilstanden.
b) Der er mistanke om sårinfektion, patienten indlægges akut.
68-årig kvinde kendt med langsomt helende venøst sår. Hjemmesygeplejersken har de seneste tre uger anlagt fast zinklimbandage med Tensoplast. Pludseligt bliver benet rødt og kløende.
Hvilken årsag er den mest sandsynlige?
- a) Okklusionsbehandlingen har ført til overvækst af Candida.
- b) Pseudomonas kolonisation har medført en grønlig sekretion.
- c) Patienten har udviklet kontaktallergi overfor et eller flere af behandlingsmidlerne.
- d) Patienten har udviklet dyb venøs trombose.
- e) Den langvarige okklusion har medført maceration af huden.
c) Patienten har udviklet kontaktallergi overfor et eller flere af behandlingsmidlerne.
55 årig mand med diabetes mellitus type 2 har røget tobak gennem 40 år. Han har claudicatio intermittens lignende syptomer i højre ben med en gangdistance på 100 meter. Ultralyds-doppler undersøgelse viser svær stenose af højre Arteria Femoralis Communis.
Hvilken behandling er der umiddelbart ikke indikation for?
- a) Rygestop.
- b) Behandling med tablet Magnyl.
- c) Behandling med tablet Atorvastatin (Statin).
- d) Forebyggende karkirurgisk rekonstruktion.
- e) Gangtræning.
d) Forebyggende karkirurgisk rekonstruktion.
En patient med type 2 diabetes mellitus, mangeårig tobaksryger, henvises på mistanke om claudicatio intermittens på grund af en gangdistance på under 50 meter. Der er ingen hvilesmerter. Du bemærker et lille udstandset sår på spidsen af højre storetå. Ankel-Arm-Indeks måles til 0.28.
Du er yngre læge på karkirurgisk afdeling, hvad skal du ikke gøre for patienten?
- a) Supplere med en tåtryksmåling.
- b) Opfordrer til rygestop, og anvise støttemuligheder med henblik på vedvarende rygestop.
- c) Initiere behandling med tablet Magnyl og tablet Atorvastatin (Statin).
- d) Instruere i gangtræning og aftale klinisk kontrol om 6 mdr.
- e) Bestille arteriografi mhp. karkirurgisk rekonstruktion.
d) Instruere i gangtræning og aftale klinisk kontrol om 6 mdr.
Patienten fra opgave 5. henvises til dermatolog, hvor ankel-armindex måles til 0.70 ved et arm- blodtryk på 170/95 mmHg.
Hvilket af følgende udsagn er mest korrekt?
- a) Patienten har et overvejende arterielt sår, hvorfor behandling med tablet Atenolol (beta- blokker) bør ophøre for at forbedre kredsløbet.
- b) Patienten har et overvejende venøst sår og har formentlig tidligere haft dyb venetrombose i relation til sin lungeemboli.
- c) Patienten har et blandingssår.
- d) Pyoderma gangrænosum er en relevant differentialdiagnose, idet blodtrykket ikke indicerer væsentlig arteriel insufficiens.
- e) Patienten bør udredes for trombofili.
b) Patienten har et overvejende venøst sår og har formentlig tidligere haft dyb venetrombose i relation til sin lungeemboli.
Hvilken af følgende undersøgelser udsiger noget om den funktionelle betydning (= blodforsyningen ved varierende belastning) af en koronarstenose?
- a) Koronar Angiografi (KAG).
- b) Hjerte-CT .
- c) Myokardiescintigrafi.
- d) Højresidig hjertekaterisation.
- e) Rtg. af thorax.
c) Myokardiescintigrafi.
Hvilket af følgende udsagn om ulcus cruris er ikke korrekt?
- a) Necrobiosis lipoidica kan give sårdannelse og er associeret med diabetes.
- b) Ved mistanke om pyoderma gangrænosum bør der foretages hurtig kirurgisk revision.
- c) Purpura og petekkier kan være tegn på vasculitis.
- d) Nogle patienter udvikler komplicerende kontaktallergi.
- e) Er langt oftest af venøs type.
b) Ved mistanke om pyoderma gangrænosum bør der foretages hurtig kirurgisk revision.
En 38-årig kvinde henvises med flere små sår på venstre crus, med gradvis debut i løbet af ca. 6 måneder. Ingen sikker udløsende årsag. Patienten ryger 20 cigaretter dagligt og har en tabletbehandlet diabetes mellitus. Der er ikke betydende ødem og der er palpable fodpulse. Området vokser langsomt. Der har været anvendt forskellige fugtighedscremer.
Hvad vil du foretage som næste skridt i udredningen?
- a) Overveje neuropatisk sår og udrede med nerveledningshastighed.
- b) Overveje pyoderma gangrænosum og påbegynde Prednisolon behandling.
- c) Overveje kontaktallergi som årsag og bestille epikutantestning.
- d) Overveje vasculitis og henvise patienten til reumatolog.
- e) Overveje necrobiosis lipoidica som er associeret med diabetes.
e) Overveje necrobiosis lipoidica som er associeret med diabetes.
Ét af følgende udsagn om sår på baggrund er arteriel insufficiens er ikke korrekt – hvilket?
- a) De er ofte ledsaget af claucatio.
- b) Et målt ankel-arm index er oftest over 0,8.
- c) Sekundære infektioner er hyppige.
- d) Bedring af smerter ved at lejre underekstremiteterne deklivt.
- e) Sår er ofte nekrotiske og smertefulde.
b) Et målt ankel-arm index er oftest over 0,8.
Se på billedet nedenfor. Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
- a) Arterielt sår.
- b) Decubitus.
- c) Pyodermagangrænosum.
- d) Vasculitis.
- e) Spinocellulærtkarcinom.
a) Arterielt sår.
Hvilket af følgende udsagn om venøse bensår er ikke korrekt?
- a) Sår er oftest lokaliseret distalt på crus.
- b) Klapinsufficiens i kommunikantvener indgår i patogenesen.
- c) Lipodermatosklerose og Atrofia Blanche er karakteristisk.
- d) Der er ofte ledsagende stasedermatitis og hæmosiderinaflejring.
- e) Risiko for komplicerende kontaktallergi er mindre end ved andre typer sår.
e) Risiko for komplicerende kontaktallergi er mindre end ved andre typer sår.
En kvinde på 48 år får et TCI-tilfælde med kortvarig venstresidig hemipares. Hun har normal hjerterytme. Ultralydsscanning af halskarrene viser at a. carotis interna har 90 % stenose bilateralt.
Hvilken behandling er den korrekte?
- a) Kun medicinsk behandling, da tilfældet var ganske kortvarrigt.
- b) Medicinsk behandling og oprensning (TEA=trombendarterektomi) af venstre a. carotis interna.
- c) Medicinsk behandling og oprensning af højre a. carotis interna.
- d) Medicinsk behandling af både højre og venstre a. carotis interna.
- e) Kun kirurgisk behandling da medicinsk behandling ikke har effekt.
c) Medicinsk behandling og oprensning af højre a. carotis interna.
Hvilket udsagn om oprensning af a. carotis interna er sandt?
- a) Operationen har til formål at øge cirkulationen til hjernen.
- b) Operationen kan kun foregå i generel anæstesi.
- c) Operationen foretages af øre-næse-hals specialister.
- d) Operationen kan indebære at patienten får hemiparese.
- e) Operationen er uden risiko da der er kollateral cirkulation til hjernen.
d) Operationen kan indebære at patienten får hemiparese.
En 55-årig mand får smerter i begge lår og lægge efter ca. 50 meters gang. Han kan ikke passe sit arbejde. Objektivt er der ingen lyskepulse og ankeltryk er bilateralt 40 mm Hg. A-grafi viser okklusion af aorta og både høje og venstre a. iliaca communis. Herudover normale karforhold.
Hvilket karkirurgiske behandlingstilbud er mest oplagt?
- a) Femoro-popliteal bypass på begge ben (med vene).
- b) Aortobifemoral bypass (bukseprotese).
- c) Femoro-femoral cross-over bypass (fra lyske til lyske).
- d) Femoro-popliteal bypass på begge ben (med kunststofprotese).
- e) TEA (trombendarterektomi) af begge a. femoralis communis.
b) Aortobifemoral bypass (bukseprotese).
Hvilket udsagn om operation for carotisstenose er sandt?
- a) Ældre har størst gavn af operationen.
- b) Yngre har størst gavn af operationen.
- c) Jo længere tid der går fra symptomet til operationen, jo større effekt af operationen
- d) Kvinder har størst gavn af operationen.
- e) Der er størst gevinst af operationen hvis stenosegraden er lille.
a) Ældre har størst gavn af operationen.
Hos en ung patient med cystisk medianekrose og thorakalt aortaaneurisme er den tilgrundliggende årsag oftest?
- a) Svampeinfektion.
- b) Marfans syndrom.
- c) Ældre traumatisk læsion.
- d) Tidligåreforkalkning.
- e) Misbrug af amfetamin.
b) Marfans syndrom.
Hvilket udsagn om Familiær Hyperkolesterolæmi (FH) er mest korrekt?
- a) Sygdommes nedarves recessivt, ikke kønsbunden. Lipidprofil med total-kolesterol > 9,5 mmol/l, LDL kolesterol > 7,5 mmol/l, og triglycerid < 2 mmol/l.
- b) Sygdommes nedarves dominant, ikke kønsbunden. Lipidprofil med total-kolesterol > 9,5 mmol/l, LDL kolesterol > 7,5 mmol/l, og triglycerid < 2 mmol/l.
- c) Sygdommes nedarves dominant, ikke kønsbunden. Lipidprofil med total- kolesterol > 7,5 mmol/l, LDL kolesterol > 5,5 mmol/l, og triglycerid < 2 mmol/l.
- d) Sygdommes nedarves dominant, ikke kønsbunden. Lipidprofil med total-kolesterol > 7,5 mmol/l, LDL kolesterol > 5,5 mmol/l, og triglycerid > 2 mmol/l.
- e) Sygdommes nedarves dominant, ikke kønsbunden. Lipidprofil med total-kolesterol > 5,0 mmol/l, LDL kolesterol > 3,0 mmol/l, og triglycerid < 2 mmol/l.
c) Sygdommes nedarves dominant, ikke kønsbunden. Lipidprofil med total- kolesterol > 7,5 mmol/l, LDL kolesterol > 5,5 mmol/l, og triglycerid < 2 mmol/l.
Følgende værdier måles: Blodtryk (BT) på højre arm: 120 mmHg. BT på venstre arm: 90 mmHg. BT på højre fod 60 mmHg. BT på venstre fod 60 mmHg.
Hvad er patientens ABI (ankel-brachial- index)?
- a) 75% på begge fødder.
- b) 50% på begge fødder.
- c) 50% på højre og 67% på venstre.
- d) 60 mm Hg på begge fødder..
- e) 67% på begge fødder.
b) 50% på begge fødder.
En 85-årig frisk kvinde har fået et ikke-helende så på venstre fods storetå. Det gør ondt. Hun har ikke diabetes mellitus. Ankeltrykket er 35 mmHg.
Hvilket udsagn er korrekt?
- a) Der er ingen grund til karkirurgi når patienten er så gammel.
- b) Det drejer sig sikkert om et neuropatisk sår, da såret sidder på storetåen.
- c) Det vil hjælpe at gangtræne.
- d) Der er indikation for at a-grafi og karkirurgi.
- e) Benet bør amputeres før såret vokser.
d) Der er indikation for at a-grafi og karkirurgi.
En 70-årig pensionist får smerter i højre læg efter ca. 500meters gang. Der er puls i lysken, men ikke på foden. Ankeltrykket er 80 mmHg og arm-blodtrykket er 160 mmHg.
Hviket udsagn er falskt?
- a) Benet er ikke amputationstruet.
- b) Patientens ABI (ankel-brakial-index) er 50% på højre fod.
- c) Der er indikation for medicinsk behandling af patientens åreforkalkning.
- d) Der er god indikation for at tilbyde patienten en karkirurgisk bypass.
- e) Der er ingen grund til arteriografi (a-grafi).
d) Der er god indikation for at tilbyde patienten en karkirurgisk bypass.
Hvilket udsagn om claudicatio intermittens er sandt?
- a) Claudicatio viser sig ved igangsætningsbesvær.
- b) Claudicatio sidder altid i fødderne.
- c) Claudicatio sidder oftest i lårmuskulaturen.
- d) Claudicatio er altid i begge ben, da det skyldes aortaokklusion.
- e) Claudicatio sidder oftest i lægmuskulaturen.
e) Claudicatio sidder oftest i lægmuskulaturen.
En 50-årig mand fra et plejehjem har fået gangræn (koldbrand) i det meste af sin venstre fod. Han har ingen gangfunktion og bliver liftet fra seng til kørestol. Ankeltrykket er 35 mmHg.
Hvilket udsagn er sandt?
- a) Det har ingen betydning for en bypass på benet om patienten har gangfunktion eller ej
- b) Patienten er så ung at man vil tilbyde en bypass.
- c) Man vil tilbyde ham en bypass med kunststof da det er det letteste.
- d) Det er et venøst sår, da han er immobil.
- e) Benet skal amputeres.
e) Benet skal amputeres.
Du foretager en obduktion på en yngre person. Hvad er det første tegn på begyndende aterosklerotisk sygdom i karvæggen?
- A) En kompliceret læsion i karvæggen.
- B) Rød trombe.
- C) Fedtstriber i karvæggen.
- D) Plague i karvæggen.
- E) Hvid trombe.
C) Fedtstriber i karvæggen.
Hvad er den hyppigste baggrund for ulcus cruris?
- A) Arteriel insufficiens.
- B) Dyb venøs insufficiens.
- C) Blandet arteriel og venøs insufficiens.
- D) Superficiel venøs insufficiens.
- E) Stasedermatitis.
B) Dyb venøs insufficiens.
Hvilket udsagn om venøse sår er ikke korrekt ?
- A) Lang anamnese.
- B) Underekstremitetsødem.
- C) Ankel-/armindex > 0.9.
- D) Associeret stasedermatitis.
- E) Dybe sår med nekroser.
E) Dybe sår med nekroser.
Hvilket udsagn om det viste sår er mest korrekt ?
- A) Fremtræder som ulcus cruris varicosum.
- B) Fremtræder som ulcus cruris arterioscleroticum.
- C) Fremtræder som pyoderma gangrænosum.
- D) Fremtræder som vaskulit sår.
- E) Fremtræder som ulcereret necrobiosis lipoidica.
A) Fremtræder som ulcus cruris varicosum.
Hvilket af følgende udsagn om venøse sår er ikke korrekt ?
- A) Kompressionsbehandling med kompressionsbind er den vigtigste behandling.
- B) Fugtig sårheling med hydrokolloid er den vigtigste behandling.
- C) Rygeophør fremmer sårheling.
- D) Der er ofte ledsagende stasedermatitis.
- E) Nogle patienter har komplicerende kontaktallergi
B) Fugtig sårheling med hydrokolloid er den vigtigste behandling.
Hvilket udsagn om arterielt sår er mest korrekt?
- A) Ankel-/armindex > 0.8.
- B) Doppler-måling kan være usikker hos diabetikere.
- C) Kompressionsbehandlingmåaldriganvendes.
- D) Karkirurgisk operation nødvendig for opheling.
- E) Hydrokolloid-bandager er kontraindicerede.
B) Doppler-måling kan være usikker hos diabetikere.
En 58-årig mand henvises med et symptomfattigt sår på højre crus som er startet gradvist for ca. 1 år siden uden sikkert udløsende traume. Patienten ryger ca. 20 cigaretter dagligt og har let KOL – men fraset dette føler han sig rask. Tager ingen medicin fast. Der er ikke betydende ødem eller varicer og der er palpable fodpulse. Såret vokser langsomt trods behandling med kompression og skumbandager, som skiftes af hjemmesygeplejerske. Der er forsøgt behandling med flere penicillinkure.
Hvad vil du med størst sandsynlighed foretage som næste skridt i udredningen?
- a) Overveje kontaktallergi som årsag og bestille epikutantestning.
- b) Overveje vasculitis og udrede med blod- og urinprøver.
- c) Overveje malignitet og tage biopsi fra såret.
- d) Overveje neuropatisk sår og udrede med nerveledningshastighed.
- e) Uddybe anamnese mht. ekspositionsforhold herunder udlandsrejser.
c) Overveje malignitet og tage biopsi fra såret.
En patient får en højresidig hemiparese på grund af en 75% stenose på venstre arteria Carotis Interna. Hvad er årsags sammenhængen?
- a) Der kommer for lidt blod gennem stenosen.
- b) Patienten har en intakt circulus arteriosus Wilisii siden det kan ske.
- c) Der er emboli fra et ustabilt plaque i arteria Carotis Interna.
- d) Patienten har en trombe i højre hemisfære
- e) Patienten får en trombe, der totalt aflukker a. Carotis Interna.
c) Der er emboli fra et ustabilt plaque i arteria Carotis Interna.
Hvilket udsagn om ”kronisk kritisk iskæmi” i underekstremiteten er mest korrekt?
- a) Det er forudgået af claudicatio intermittens.
- b) Det er en fælles betegnelse for sår og gangræn på iskæmisk basis.
- c) Det behandles primært medicinsk, da der er høj risiko for Akut Myokardie Infarkt (AMI).
- d) Det er en fælles betegnelse for hvilesmerter, sår og gangræn på iskæmisk basis.
- e) Det kan kun ses hos patienter med AMI.
d) Det er en fælles betegnelse for hvilesmerter, sår og gangræn på iskæmisk basis.
Se på billedet nedenfor. Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
- a) Decubitus.
- b) Fodsår på baggrund af venøs insufficiens.
- c) Varicer.
- d) Basocellulært karcinom.
- e) Fodsår på arteriosklerotisk basis.
e) Fodsår på arteriosklerotisk basis.
En 67 årig mand henvises med ondt i benene. Angiografien nedenfor viser aorta og karrene til begge underekstremiteter.
Hvilket operativt indgreb skal patienten tilbydes ved kritisk iskæmi i underekstremiteterne?
- En femoro-popliteal bypass.
- En cross-over bypass fra højre arteria femoralis til venstre arteria femoralis.
- En cross-over bypass fra venstre arteria femoralis til højre arteria femoralis.
- En aorto-bifemoral bypass (fra aorta til begge arteria femorales).
- En axillo-bifemoral bypass ((fra den ene Axil til begge arteria femorales).
- En aorto-bifemoral bypass (fra aorta til begge arteria femorales).
En 58-årig mand med kendt colitis ulcerosa og myelofibrose (hæmatologisk lidelse) indlægges med smertefulde sår på crura i gennem 6 uger. Han er i behandling med Salazopyrin.
Hvilket udsagn er mest korrekt?
- Malignitet må mistænkes, der skal tages biopsi.
- Mistanke om pyoderma gangrænosum, biopsi er kontraindiceret grundet Kobner-fænomen.
- Mistanke om pyoderma gangrænosum, der skal tages biopsi og påbegyndes behandling med Prednisolon.
- Mistanke om vasculitis, der foretages bakteriepodning og opstartes antibiotisk behandling.
- Mistanke om lymfomudvikling, der skal bestilles en PET-CT scanning.
- Mistanke om pyoderma gangrænosum, der skal tages biopsi og påbegyndes behandling med Prednisolon.
En 73-årlig mand har igennem 2 år været behandlet hos hudlæge med kompressionsstrømper for ulcus cruris.
Vælg med udgangspunkt i foto og forløb det mest korrekte udsagn blandt følgende:
- Der er mistanke om blandet arterielt og venøst sår. Patienten skal have foretaget tåtryksmåling og duplexscanning.
- Der er mistanke om at såret er bakterielt inficeret. Der skal podes og behandlingen rettes ind efter dyrkningssvar .
- Der er mistanke om pyoderma gangrænosum.
- Huden findes sklerotisk og der mistænkes en underliggende bindevævssygdom.
- Der er mistanke om et diabetisk sår.
- Der er mistanke om blandet arterielt og venøst sår. Patienten skal have foretaget tåtryksmåling og duplexscanning.
Billedet nedenfor viser en thorakal Aorta.
Vælg den mest korrekte beskrivelse af billedet?
- Thorakal aorta uden aterosklerose.
- Thorakal aorta med lokaliseret svær aterosklerose.
- Thorakal aorta med en lokaliseret ulceration på baggrund af syfillis (hård chanker).
- Thorakal aorta med lokaliseret ulceration på baggrund af Monckebergs mediasklerose.
- Thorakal aorta med lokaliseret moderat aterosklerose.
- Thorakal aorta med lokaliseret svær aterosklerose.
Hvad viser billedet nedenfor?
- Arterie med svær atherosklerose i hele karvæggen, svær stenose og en akut trombose.
- Arterie med svær atherosklerose og rekanalisering af tidligere trombemateriale.
- En lungevene med en lungeemboli, der er delvist opløst af trombolysebehandling.
- Lungevene med en frisk lungeemboli.
- En navlestreng med trombe i et af karrene.
1.Arterie med svær atherosklerose i hele karvæggen, svær stenose og en akut trombose.
En 77-årig kvinde er henvist til ambulatoriet, da hun i 4 måneder har haft væskende forandringer på højre skinneben. Ankel-Arm-Index er 0.9.
Hvilken diagnose er mest korrekt?
- Decubitus.
- Toksisk kontakteksem efter anvendelse af kompressionsbind.
- Ulcus cruris arterioscleroticum.
- Kronisk venøs insufficiens med ødem, eksem og begyndende ulcus cruris.
- Blandingssår af arteriel og venøs genese.
4.Kronisk venøs insufficiens med ødem, eksem og begyndende ulcus cruris.
En 77-årig kvinde er henvist til ambulatoriet, da hun i 4 måneder har haft væskende forandringer på højre skinneben. Ankel-Arm-Index er 0.9.
Ny information: Patienten allokeres til et af følgende regimer.
Tidligere har du svaret: Kronisk venøs insufficiens med ødem, eksem og begyndende ulcus cruris.
Hvilket behandlings regime er mest korrekt?
- Kompressionsbehandling med kortstræksbind og påsmøring af lokal steroid.
- Sårbehandling med skumprodukt.
- Røde bade til staseeksem.
- Alle ovenstående ( a)-c) ).
- Tåtryksmåling med henblik på mulig karkirurgi.
4.Alle ovenstående ( a)-c) ).
En 26-årig kvinde indlægges akut på medicinsk afdeling grundet udslæt og begyndende småsår på begge ben. Hudforandringerne har udviklet sig over 2 uger og har været ledsaget af ledsmerter. For cirka 1 måned siden havde hun halsbetændelse og blev behandlet med penicillin.
Hvilken diagnose er mest korrekt?
- Exanthema medieamentale udløst af penicillin.
- Vasulitis, formentlig typen Henoch-Schonlein purpura.
- Erythema nodosum som reaktivt fænomen.
- I diopatisk trombocytopenisk purpura som immunologisk fænomen efter infektion.
- Meningokoksygdom.
- Vasulitis, formentlig typen Henoch-Schonlein purpura.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
- a) Decubitus.
- b) Neuropatisk fodsår.
- c) Ulcus pedis diabeticum.
- d) Patomimi (abnorm psykisk tilstand, hvorunder en person forsætligt påfører sin krop skade for herved at efterligne symptomer ved legemlige sygdomme)
- e) Ulcus pedis arterioscleroticum.
c) Ulcus pedis diabeticum.
. 76-årig kvinde ses i almen praksis med nyopstået sår ved venstre, mediale malleol, tilkommet over de sidste måneder. Patienten klager over hævelse af venstre underekstremitet samt smerter. Aktuelt velbehandlet hypertensio arterialis med Corodil® (enalapril), 20 mg x 1 dgl.. Hun har røget 10 cigaretter dagligt gennem 60 år. Ved din objektive undersøgelse finder du let ødem af venstre underekstremitet, bevaret sensibilitet bilateralt, svagt palpable fodpulse bilateralt samt ankel-arm- index på 1,1.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
- a) Ulcus cruris arterialis.
- b) Ulcus cruris venosum.
- c) Blandet venøst-arterielt sår.
- d) Ulcus cruris diabeticum.
- e) Decubitus.
b) Ulcus cruris venosum.
69-årig kvinde kendt med venøs insufficiens og stasedermatitis på venstre underekstremitet kontakter vagtlæge en fredag eftermiddag, da hun er alment påvirket og febril, temperatur målt til 39,3 °C.
På benet er der igennem de sidste 2 døgn tilkommet rødme, varme og hævelse. Derudover fortæller patienten, at det ser ud som om, at det afficerede område er blevet større over de seneste 24 timer.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
- a) Erythema nodosum.
- b) Pyoderma gangrenosum.
- c) Vaskulitis.
- d) Erysipelas.
- e) Necrobiosis lipoidica.
d) Erysipelas.
En 60-årig mand kendt med Mb. Crohn i behandling med Metex® (methotrexat), 15 mg 1 gang ugentligt. Han indlægges nu med smertefuldt, voksende sår på højre, laterale malleol gennem 7 uger.
Hvilket udsagn er mest korrekt?
- a) På mistanke om Pyoderma gangrenosum foretages hud-stanse-biopsi og initieres højdosis prednisolon, 1 mg/kg.
- b) På mistanke om arterielt sår, udføres ankel- og tåtryksmåling samt opstartes sårpleje.
- c) På mistanke om cutan vasculitis bestilles blodprøver: C-ANCA, sænkningsreaktion, leukocytter, CRP, samt ordineres højdosis tbl. Prednisolon®, 1 mg/kg.
- d) Der laves hud-stanse-biopsi på mistanke om malignitet.
- e) Såret et bakterielt inficeret, der podes og behandles efter dyrkningssvar.
a) På mistanke om Pyoderma gangrenosum foretages hud-stanse-biopsi og initieres højdosis prednisolon, 1 mg/kg.
