Leverbetinget graviditetskløe Flashcards
Hvad er ICP?
Intrahepatic cholestasis in pregnancy.
Hvad er leverbetinget graviditetskløe?
Hudkløe uden hudpåvirkning ledsaget af forhøjede transaminaser og/eller forhøjede serum-galdesyrer/salte.
Debuterer almindeligvis i sidste trimester og persisterer til fødslen, hvorefter den svinder spontant.
Hvad er årsagen til leverbetinget graviditetskløe?
Det er en sygdom som medfører kolestase, som er en ophobning af galdesyrer/salte. Det ses bl.a. ved sygdomme i leveren samt ved en mekanisk aflukning af galdegangene.
Galdesyrer/salte er ikke fedtopløselige og absorberes derfor i begrænset omfang til blodet på vej ned gennem tyndtarmen.
Gravide med leverbetinget graviditetskløe har øget tyndtarms-gennemtrængelighed, som giver øget tilbageabsorption af galdesyrer/salte og dermed en øget koncentration af disse i blodet.
Hvad er det dominerende symptom ved leverbetinget graviditetskløe?
Det dominerende symptom er kløe. Årsagen til kløe er ikke fuldt klarlagt, men man ved at pruritogener, som udskilles fra leveren samt galdesyrer/salte ophobes i huden som giver kløe.
Hvilke faktorer kan spille ind?
Genetisk:
- Hyppigere blandt gravide af sydamerikansk, indisk og pakistansk oprindelse
- Større risiko hvis mor eller søster har haft det
Hormonelle:
- Høje koncentrationer af østrogen og progesteron påvirker leverens evne til at håndtere galdesyrer/salte, som føre til kolestase
- Øget østrogen niveau i 3. trimester
- Hudkløe ses voldsomts ved flerfoldsgraviditeter, som har højere østrogen koncentration
Miljø:
- Hyppigere om vinteren, D-vitamin ser ud til at forbedre kolestase
- Spiser mere fedtholdigt mad og vinteren
Hvor hyppigt er leverbetinget graviditetskløe?
Hyppigst forekommende graviditetsbetingede leversygdom i Danmark. Forekommer hos ca. 1-2% i Danmark og > 50% risiko for tilbagefald i efterfølgende graviditet.
Nævn kliniske symptomer.
- Voldsom kløe, der debuterer i 3. trimester
- Afficerer primært fødder og håndflader – breder sig proksimalt og til truncus
- Ingen udslæt
- Tydelig forværring i nattetimer – medføre træthed og uoplagthed
- Icterus pga. hyperbilirubinæmi – ses sjældent
Nævn maternelle og føtale risici.
Maternelle risici:
- Lille øget risiko for intra- eller post partum blødning
- Malabsorption af fedtopløselige vitaminer fx K-vitamin
Føtale risici:
- Præterm fødsel
- Føtal stress
- Mekonium afgang
- Intrauterin fosterdød – toksiske effekt af galdesyrer/salte på de føtale myokardieceller – korrelerer med niveau af se-galdesalte
Hvilke biokemiske markører er væsentlige?
Transaminaser:
- ASAT og ALAT
- Måler typisk ALAT, som er det mest sensitive enzym, ved leversygdom frigøres transaminaserne til blodet og en blodprøve af disse kan derfor benyttes
Galdesyrer/salte:
- Disse måles ikke fastende
- Diagnosticeres med ICP ved Galdesyre/salte ≥ 19 µmol/L
Hvordan behandles leverbetinget graviditetskløe?
Reducerer maternelle symptomer:
- Ursodeoxycholsyre
- Kløestillende og antihistaminer
- Korte og ikke varme bade
- Fugtighedscreme
Fostermonitorering/forløsning mhp. at undgå føtal stress og pludselig intrauterin fosterdød
Hvornår anbefales kontrol af gravide med leverbetinget graviditetskløe?
Det anbefales, at gravide med leverbetinget graviditetskløe efter graviditetsuge 32 overvåges med levertal (primært ALAT) og galdesyrer/salte 1 x ugentligt.
Det anbefales, at der ved galdesyrer/salte ≥ 40 µmol/l suppleres med undersøgelse af føtale flow (a. umbilicalis og a. cerebri media) eller CTG med 1-2 ugers interval.
Nævn differentialdiagnoser.
- Præeklampsi, eklampsi, HELLP
- Hyperemesis gravidarum
- Akut fedtlever
- Børneeksem
- Herpes simplex
- Hepatitis
- Galdesten
Hvordan opfølges kvinden post partum?
Bedring efter 48 timer post partum og normaliseret 1-2 uger post partum.
Anbefales kontrol af levertal 6-12 uger post partum.
Kvinder med tidligere ICP er efterfølgende i større risiko for at udvikle galdesten, kronisk betændelse i bugspytkirtlen og skrumpelever og tilbydes klinisk opfølgning.
Igangsættes kvinder med leverbetinget graviditetskløe?
Evidens for ideel forløsningstidspunkt er mangelfuld.
Ved serum-galdesyrer < 40 µmol/l:
Forløsning kan afventes til termin
Ved serum-galdesyrer mellem 40 og 100 µmol/l:
Igangsættelse af fødsel ved GA 38
Ved fastende galdesyrer >100 µmol/l:
Igangsættelse bør overvejes fra GA 34+0 pga. forhøjet risiko for fosterdød
