Abdominale og urogenitale sydgomme Flashcards

1
Q

Hvad er akut abdomen?

A

En pludselig onset af kliniske tegn fra abdomen. Disse tegn vil oftest være abdominal distension, smerte, opkast og diarre.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvorfor er det vigtigt at udrede patienter med akut abdomen grundigt inden man beslutter sig for at operere?

A

Hvis nogle af de ikke-kirurgiske patienter bliver opereret, kan de dø af det.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvornår skal man være særligt mistænksomme overfor patienter med akut abdomen?

A
Vragrester (debris) og vej snavs
Blå mærker (umbilical eller perineal)
Lacerationer og punkturer
Cardiovaskulær instabilitet
Abdominal distention/smerte
Opkast
Pelvis fraktur
Urineringsproblemer
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad vil man gerne høre ejeren om i anamnesen ved akut abdomen?

A

Tid
Mulig traume?
Specifikke spørgsmål til abdominale organfunktioner: sidste måltid, opkast, defækation, urinering, vandindtag, smerte, sidste østrus.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvorfor er den fysiske eksamination af en patient med akut abdomen svær?

A

Fordi patienten er deprimeret og der kan være sen udvikling i de kliniske tegn

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvorfor skal man lave fysisk eksamination gentagne gang hos patienter med akut abdomen?

A

Progression af kliniske tegn kan ske hurtigt

Traume-patienter kan være for deprimeret til at reagere på palpation

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad kan være årsagen til hhv. abdominal tympani, abdominal masse eller smerte ved abdomen palpation?

A

Abdominal tympani: mavedilatation/volvulus
Abdominal masse: fremmedelegeme, neoplasi
Smerte ved abdominal palpation: peritonitis, hæmoabdomen, traume, pancreatitis (diff.diag: smerte fra vertebra)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad kan være årsagen til hhv. palperbar væske-bølge, hæmaturi eller blod ved rektal eksamination?

A

Palperbar væske-bølge: abdominal effusion
Hæmaturi: urinvejstraume
Blod ved rektal eksamination: colon/rektum laceration

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad kan være årsagen til hhv. vaginalt flåd eller manglende peristaltiske lyde?

A

Vaginalt flåd: pyometra

Manglende peristaltiske lyde: parlytisk ileus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvilke prøver tager man ved akut abdomen og hvad ser man på i deres laboratorie-analyser?

A

Man tager blod før IV væske gives, hvor man ser på CBC, biokemi, urinparametre, syre/base og koagulationsparametre.
Man laver også en urinprøve.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad ser man efter ved radiografi ved akut abdomen og hvad betyder disse?

A

Dette giver et stort overblik.
Manglende abdominale detaljer: peritonitis eller effusion
Gas: opereret for nyligt, perfrerende sår, ruptur af hulorgan.
Manglende blære contour: tom eller ruptureret blære
Ileus og fremmedelegemer
Tubulær strukturer i caudale abdomen: forstøret uterus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvornår laver man ultralyd frem for røntgen hos en patient med akut abdomen?

A

Når man skal se efter ventrikeldilatation/rotation.
Når man skal have adgang til det, der ligger i skyggen af diaphragma.
Når der mangler kontrast ved røntgenbilledet eller for at få en mere detaljeret evaluering af organerne.
For Triage - FAST

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad er FAST? Hvad går det ud på?

A

Focused assessment with sonography for trauma - det er en hurtig screening af abdomen vha. ultralyd.
Man screener 4 steder:
1. diaphragma-hepatika - ser på galdeblæren, pleural og pericardielle rum
2. Spleno-renal: ser retroperitonealt
3. cystocolic: urinblære
4. Hepatorenal: her vil væske til prøver oftest findes.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvordan udtages en abdominocentese?

A

Dorsal recumbency. Sæt kanyle ind i abdomen. Kan komme til at trykke ind i andre strukturer - blodkar, tarm osv.
Brug tyk venekateter - formindsker risiko for at stikke ind i organer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad kan man udtage prøver til ved abdominoscentese?

A

Analyse: PCV, kalium, creatinin, billirubin, WBC
Cytologi
Kultur

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvorfor laver man diagnostisk peritoneal lavage frem for abdominocentese? Hvordan laves en DLP?

A

DLP er mere sensitiv (abdominocentese her 50% falsk negative)
Man indgiver 20 mL/kg varmt serile saltvand i abdomen. Man masserer abdomen og udtager væsken til prøver.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hæmoabdomen - Hvordan kan man se om dyret stadig bløder ind i abdomen? Hvordan kan man beregne mængden af blod i abdomen?

A

Hvis dyret stadig bløder, vil PCV stige i to prøver taget med 5-20 minutters mellemrum.
X=(L*V)/(P-L)
X: mængden af blod i abdomen
L: PCV i lavage-væske
V: Volumen af lavagevæske, som blev indgivet
P: PCV i perifert blod før infusioner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Uroabdomen - Hvad er ratioen af creatinin og kalium i effusion : perifer blod?

A

Creatinine > 2:1

Kalium > 1.4:1

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad er cholascos?

A

Galde peritonitis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad er ratioen af billirubin i effusion : perifert blod?

A

Bilirubin in abdominal fluid > S-bilirubin =

biliary tract rupture

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvilke indikationer er der for eksplorativ laparotomi ved akut abdomen?

A
Hæmoabdomen hvor patienten stadig bløder
Uroabdomen
Cholascos
Indikationer for fremmedelegemer
Indikationer på traume, penetrerende sår
Fødeemner i skyllevæske
Hurtigt forværring af patienten med tegn på akut abdomen, som ikke kan behandles medicinsk
Som led i diagnostik
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hos hvilke dyr opstår der primært ventrikeldilatation/torsion?

A

Store, dybbrystede racer (teori om at ligamenter er dårligt udviklet hos disse)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvad er årsagen til mavedrejning?

A

Årsagen til ventrikeldilatation/torsion kendes ikke, men kan involvere unormal motilitet. Den thorale uformning menes at korrelere med risikoen. Det er de dybbrystede hunde der er i størst risiko for at udvikle tilstanden.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvilke risikofaktorer øger risikoen for mavedrejning?

A
  • Store volumner af foder
  • Fodring 1 gang om dagen
  • For hurtig spisning
  • Undervægt
  • Fodring på en eleveret platform
  • Hankøn
  • Ældre
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvad er patogenesen for mavedrejning?

A

Torsion opstår når maven er dilateret med excessive mængder gas. Her vil pylerus typisk rotere ventral fra højre side af abdomen til den dorsale og venstre side. Dette kan medføre en ophørt tømning af maven og et progressivt opbygning af tryk i maven. Hvis torsionen er stor nok kan milten følge med, og der opstår yderligere en milttorsion.

26
Q

Forklar hvorfor mavedrejning kan være livstruende

A
Dilatationen og drejningen kan føre til cardiovaskulær påvirkning, som kan resultere i:
•	Mesenterisk kongestion
•	Nedsat cardiac output
•	Shock
•	DIC
•	Nekrose af mavevæggen
27
Q

Hvad er symptomerne for mavedrejning?

A
  • Non-produktiv gylpning
  • Udviser tegn på abdominal smerte
  • Depression
  • Moribund (døende)
28
Q

Hvordan stilles diagnosen mavedrejning? Hvordan differentieres der mellem dilataion og dilatation og torsion?

A

En stor hund med tympanisk lyd i den forreste del af abdomen leder mistanken hen på torsion, men kan ikke differentere mellem volvulus og dilatation. Derfor tages der yderligere:
• Røntgen – med hunden i højre sideleje
• Lægger en orogastric tube, der kan differentiere mellem de to tilstande
o Kan den passere er der tale om en dilatation
o Kan den ikke passere er der tale om en torsion

29
Q

Hvordan behandles mavedrejning?

A
  • Shockbehandling
  • Dekompression –> lukke luft ud af maven via en tubus eller perkutan placering af en trochar
  • Gastropexi og milt fjernes hvis den er medtaget
  • Systemisk antibiose da der er risiko for endotoksæmi
30
Q

Hvordan laves en gastropexi?

A

Incision i peritoneum og i ventriklen og så venstre side af incisionen af ventriklen med venstre side af incisionen i peritoneum og højre mod højre. Brug 2-0 PDS.

31
Q

Hvad skal man holde øje med post-operativt efter behandling af mavedrejning?

A

Efter operationen bør patienten overvåge med EKG i 24-72 timer. Samtidig bør man holde øje med hypokalæmi, da det kan forværre risikoen for udvikling af arytmier.

32
Q

Hvad er prognosen for ventrikeldilatation/torsion

A

Denne afhænger af hvor hurtigt tilstanden opdages og behandles. Mortalitet = 20‐45 %. Hvis der er meget nekrose, falder prognosen.

33
Q

Forklar om ætiologien for gastrointestinale fremmedelegemer - typer

A

Objekter, der kan passere gennem esophagus kan potentielt blive et fremmedlegeme. Objekter der er linære kan kile sig fast i pylorus og kan medføre at tarmene bliver rynket sammen. Når det skal fjernes, skal man passe på at der ikke kommer perforationer i tarmen og efterfølgende peritonitis. Fremmedelegemerne kan også være fokale.

34
Q

Hvordan er patofysiologien for GI obstruktioner

A

Der er varrierende grad af patologi – obstruktionen kan være komplet, hvor intet kan passere eller inkomplet, hvor fodermateriale kan passere udenom. Obstruktioner i øverste del af GI-kanalen kan være i pylorus/duodenum. Det er akut med svær persisterende opkast af ufordøjet foder. Obstruktionen kan også være i den nederste del af GI-kanalen; jejunum, ileum og colon. Disse er sværere og har lidt andre symptomer i form af intermitterende opkast af fæces. De vil her være metabolisk afficeret i form af vægttab og dehydrering.

35
Q

HVilke symptomer kan der ses ved GI obstruktion?

A
  • Smerte ved palpation, hvor man kan mærke en masse
  • +/- Vomitus – ikke regurgitation. Opstår grundet obstruktion, udvidelse eller irritation af mavesækken. Ikke alle udvider vomitus
  • Anoreksi
  • Asymptomatisk  gør at fremmedlegeme kan ligge der i lang tid
  • Kalium- og klormangel hvis direkte tarmobstruktion
36
Q

Hvordan stilles diagnosen GI obstruktion?

A

Diagnosen stilles bedst ud fra røntgen og endoskopi, hvor man kan visualisere fremmedlegemet. Dette kan dog være svært hvis maven er fyldt med mad. Elektrolytforandringer er ikke pålidelige. Ved gastrisk obstruktion vil man typisk se
• Hypokalæmi
• Hypochloræmi
• Metabolisk alkalose
Men dette er ikke indikativt og kan ikke bruges til at rule out. Nogle hunde med obstruktion vil ikke have forandringer og hunde uden obstruktion kan have forandringer på disse parametre.

37
Q

HVordan behandler man GI obstruktion?

A

Små objekter, der ikke forårsager traume, kan man lade passere GI-kanalen. Hvis man er i tvivl er et bedst at fjerne det:
• Inducere vomitus – her skal man dog være sikker på at objektet ikke kan medføre traume på vej op
• Apomorfine – 0,02 mg/kg IV eller 0,1 mg/kg SC
• Hydrogen peroxide – 1-5 ml af en 3 % opløsning/kg IV
• Endoskopisk – giver en præcis fjernelse. Inden endoskopi bør der tages røntgenbilleder
• Kirurgisk – der laves en gastrotomi hvis objektet ikke kan fjernes kirurgisk
Hvis fremmedelegemet er i tarmen og der er sket skade på denne, kan man lave intestinal resection og anastomosis (end-to-end eller side-to-side). Inden dyret bedøves bør man tjekke elektrolytbalancen, da hypokalæmi prædisponerer for arytmier, og bør derfor korrigeres inden.

38
Q

Hvordan er prognosen for GI obstruktion?

A

God hvis dyret ikke er svækket eller der er udviklet septisk peritonitis sekundært til en gastrisk perforation.

39
Q

Hvad hedder det hvis der ophobes galde i abdomen? Og hvornår opstår dette?

A

Cholascos. Det opstår oftest ved nekrotiserende cholecystitter.

40
Q

Hvordan behandles cholascos?

A

Oftest laves der cholecystectomi.

41
Q

Hvordan dannes der urinvejssten?

A

Hundens urin er en kompleks opløsning, hvor forskellige salte kan forblive i opløsningen under forhold hvor de er overmættet. Overmættet urin kan dog udfælde, eller forme faste stoffer af de opløste salte. Krystalluri er en konsekvens af overmættet urin, og blæresten kan dannes hvis krystaller samles og ikke udskilles.

42
Q

Hvor i urinvejene findes urinvejssten oftest?

A

De fleste urinvejssten findes i blæren eller urethra – kun 5 % er lokaliseret til nyrerne eller ureter. De fleste urinvejssten er struvite, som er magnesium ammonium fosfat.

43
Q

Hvilke forhold fører til krystallisering af salte og derved urinvejssten?

A
  • Høje koncentrationer af salte i urinen
  • Lang passage tid i urinvejen
  • En pH der er favorabel for krystalliseringen af salte
  • Nedsat koncentration af krystalliserings-hæmmende komponenter i urinen
44
Q

Hvad er de kliniske tegn på urinvejssten?

A

De kliniske tegn afhænger af antallet af sten, type og lokaliseringen for disse sten i urinvejene. Eftersom de fleste sten er lokaliseret i blæren, vil der være kliniske tegn på cystitis (blærebetændelse):

  • Hæmaturi
  • Pollakisuri
  • Dysuri / Stranguri
45
Q

Hvilke tegn kan man se ved urinvejsobstriuktion?

A
  • Udspiling af blæren
  • Dysuri / Stranguri
  • Post-renal azotæmi
    o Depression
    o Anoreksi
    o Vomitus
    Urinblæren og urethra kan i slemme tilfælde briste, hvilket vil resultere i eksudat i abdomen og postrenal azotæmi.
46
Q

Hvordan udredder man en patient med urinvejsobstruktion?

A

vha. blodundersøgelser (serumkemi og hæmatologi hvorfra man kan se hvor kritisk tilstanden er (obstrueret/uræmisk). Man kigger også på elektrolytter da høj kalium + anæstesi = død), urinundersøgelse (BU/resistens), ultralydsskanning og røntgen.

47
Q

Hvordan stilles diagnosen urinvejssten?

A
  • Anamnese
  • Klinisk undersøgelse
  • Røntgen
  • Ultralyd
48
Q

Hvordan behandler man urinvejsobstruktion grundet urinvejssten?

A

Helt generelt vil man fjerne obstruktionen kirurgisk. Man lægger et kateter (Foley), hvilket oftest kan passere forbi obstruktionen. Man laver så en incision over obstruktionen, displacerer m.retractor penis (hvis obstruktionen er i urethra) og fjerner obstruktionen. Når man skal lukke igen kan man enten sy den sammen (ikke urethra – dette giver meget blødning) eller lade det stå åbent og granulere til. Hvis man suturerer, bruger man monofilament i form af Monocryl.
Man bør ligeledes give væsketerapi for at genoprette vand og elektrolyt-balancen, hvis der er tale om en postrenal azotæmi. Hyperkalæmi kan forekomme sammen med postrenal azotæmi, og det kan være potentielt livstruende elektrolyt ubalance, som sker grundet urethral obstruktion eller at blæren eller urethra er bristet.

49
Q

Hvordan forebygger man urinvejssten?

A

• Reducer urin koncentrationen og øg urineringsfrekvens
o Øget diurese
o Øget vandindtag (dåsefoder, vandfontæner, vand i tørfoder)
o Øget saltindtag
o Reduceret mineral/C- og D-vitamin/protein-indtag
• Kontroller pH - høj = struvit, lav = oxalat
o Behandl evt cystitis
o Reducer proteinindhold (puriner, ammonium, cystein)
o Kalium citrat (alkalisering, enkeltdyrstilladelse)

50
Q

Hvad er kryptokisme? Hvorfor forekommer tilstanden?

A

Kryptorkisme er en tilstand, hvor testiklerne ikke falder ned i pungen. Tilstanden er autosomal recessiv, og derfor avler man ikke på hunde med kryptorkisme. Tilstanden kan være uni- eller billateral (oftest uni) og testiklerne kan være placeret inguinalt eller abdominalt (typisk inguinalt).

51
Q

Hvordan diagnosticeres kryptokisme?

A

Man laver den første eksamination fra 8-12 ugers alderen, men kan ikke endeligt stille diagnosen før de er 6 måneder gamle. Man diagnosticerer helst ved ultralyd. Man kan også tage blodprøve, hvor man kan lave GnRH stimulationstest, hvor man tager blodprøve, indgiver IV Receptal (1mL/10kg) og tager blodprøver 30, 60 og 90 minutter efter.

52
Q

Hvordan behandles kryptokisme?

A

Omkring behandlingen er der debat, da nogle mener kastration er det bedste da kryptorkisme kan prædisponere for tumorer. Andre mener anæstesien er for risikabel, hvis der allerede er udviklet tumorer. Medicinsk behandling er I form af hormoner, som vil stimulere testosteron-produktion da denne er nødvendig for at få nedstigning af testiklen. Man kan give GnRH s.c. 1mL/10kg dag 1, 3 og 5 i uge 1, 3 og 5 eller man kan give hCg i.m. 100-300 IU/hund en til 2 gange om ugen og gentage 3-4 gange. Man anbefaler ikke medicinsk behandling, grundet arveligheden og risiko for tumorer og abdominal torsion, akut abdomen.

53
Q

Hos hvem forekommer prostata absces?

A

ældre hunde (88% er over 8 år)

54
Q

Hvordan får man en prostata absces?

A

Det kommer som følge af prostatitis, som giver sepsis og derefter absces.

55
Q

Hvordan behandles en prostata absces?

A

urinkateter, fjernelse af absces, omentalisation (fridissikere omentet og hive det ind omkring urethra hvor prosta er), sub-total prostatektomi eller perioperativ antibiotika profylakse.

56
Q

HVilke indikationer er der for prostata-kirurgi?

A

Prostataabscesser
Prostata cyster
Paraprostatiske cyster
Prostata neoplasi

57
Q

Hos hvem opstår der prostataneoplasi? Hvilke typer? Prognose?

A
Gennemsnitsalder 8-10 år
Typer
• Adenocarcinomer
• Overgangsepithelcarcinomer
• Pladecellecarcinomer
• Leiomysarcomer
• Hæmangiosarcomer
Prognose: Ubehandlet: euthanasi 1-3 mdr.
58
Q

Hvordan diagnosticeres problemer med prostata?

A

Symptomatik
Klinisk undersøgelse inkl. rektal digital eksploration
Udredning - ultralydskanning, aspiration, prostatalavage, explorativ laparotomi

59
Q

Hvilke kliniske tegn er der på prostata abscesser?

A
  • Påvirket almenbefindende 85%
  • Tenesmus/stranguri 65%
  • Hæmaturi 54%
  • Vomitus 35%
  • Smerte 26%
  • PU/PD 18%
  • Rektal digital palpation: prostatamegali, smerte, asymmetri
60
Q

Mangler flashcards omkring hernier og bursitis paranalis

A

Tjo