9. Materielle anlægsaktiver Flashcards
Standard
IAS16
Definition på aktiv + omsætningsaktiv og anlægsaktiv
- Aktiv: En aktuel økonomisk ressource, som er kontrolleret af virksomheden som et resultat af tidligere begivenheder
- Et aktiv klassificeres som et omsætningsaktiv (IAS1.66) hvis:
o Virksomheden forventer at realisere/har til hensigt at sælge/forbruge aktiv som led i normal driftscyklus
o Primært besidder aktivet med handel for øje
o Forventer at realisere aktivet inden for 12 måneder efter regnskabsårets afslutning
o Aktivet er likvider, der ikke er underlagt begrænsninger som gør, at de ikke kan anvendes til at indfri forpligtelse i mindst 12 måneder efter regnskabsårets afslutning - Alle øvrige aktiver, som ikke er omfattet af førnævnte skal klassificeres som anlægsaktiver.
Definition på materielt anlægsaktiv
- IAS16.6: anlægsaktiver er fysiske aktiver, der er anskaffet eller fremstillet til brug i virksomheden til produktion, handel med varer eller tjenesteydelser, udlejning eller administrative formål, og forventes anvendt i mere end en regnskabsperiode.
Indregningskriterier
Det er de gamle regler for indregning der gælder, da det som nævnt ikke er tilpasset ny begrebsramme.
- To krav:
o Opfylde definitionen på et materielt anlægsaktiv
o Opfylde indregningskriterierne i IAS16.7
Det skal være sandsynligt at postens fremtidige økonomiske fordele vil tilgå virksomheden
Posten skal have en kostpris, der kan opgøres pålideligt.
Efterfølgende udgifter (indregning + omfattede udgifter + ophør med indregning af erstattet del)
- Indregningstesten skal anvendes på efterfølgende udgifter med relation til materielle anlægsaktiver
o Efterfølgende udgifter indebærer forbedringer, inspektioner samt reparation og vedligehold
Dvs. at det skal vurderes om det er sandsynligt at udgifterne giver virksomheden fremtidige økonomiske fordele i mere end indeværende regnskabsår, og der er en pålidelig kostpris
• Hvis ja, indregnes som aktiv uden overvejelser om, hvorvidt det forøger aktivets ydeevne ift. oprindeligt vurderede dvs. det er ligegyldigt om det er en forbedring.
Bemærk: udgifter til dag til dag servicering af et materielt anlægsaktiv kan ikke indregnes, og skal direkte i resultatopgørelsen under reparation og vedligehold.
o Hvis indregnet udgift erstatter noget, der allerede er indregnet i det materielle anlægsaktiv, skal virksomheden samtidigt ophøre med at indregne den bogførte værdi for den erstattede del princip når noget kommer ind som erstatning, må noget andet gå ud
Hvad er den bogførte værdi for den erstattede del? (svært hvis den ikke har været identificeret og afskrevet separat)
• Hvis ikke praktisk muligt at fastlægge
o Brug udgiften for erstatningen som udtryk for den oprindelige kostpris for det erstattede, og beregn herudfra de afskrivninger, som ville være foretaget, og dermed bogført værdi for udskiftning.
IAS16.14: Væsentlige inspektioner, som er krævede for at et anlægsaktiv forsat kan anvendes, skal indregnes som en erstatning, hvis de opfylder indregningskriterierne.
Måling ved første indregning (hvilke udgifter indgår? (3)(hvad hvis der ydes kredit?)
- IAS16.15+16: måles til kostpris som indeholder:
o Aktivets købspris
Direkte købspris + importafgift og ikke refunder bare afgifter - forhandlerrabatter og dekorter
IAS16.23: måles til cash price equivalent hvis der er ydet kredit (dvs. der skal ske kontantomregning)
• Hovedregel: forskel mellem det kontantomregnede bekøb og det beløb der faktisk betales, skal indregnes som renteomkostning over kreditperioden
o Undtagelse: kan evt. indregnes i bogført værdi efter reglerne i IAS23, dvs. hvis de kan henføres til en væsentlig klargøringsperiode og/eller fremstillingsperiode (dvs. de kan tillægges ved aktivet endnu ikke er klart til brug)
Køb gennem bytte
Når betaling for et materielt anlægsaktiv sker helt/delvist ved overdragelse af et (brugt) ikke-monetært aktiv
Hovedregel: mål det anskaffede aktiv til aktivets dagsværdi, hvis denne er pålidelig
• Prioriteringsrækkefølge efter IAS16.26:
o 1) vælg den mest pålidelige dagsværdi af det tilbyttede og bortbyttede aktiv
o 2) hvis lige stor pålidelighed brug dagsværdi for det bortbyttede til at måle kostprisen for det tilbyttede aktiv
o 3) hvis dagsværdier ikke er pålidelige, brug bogført værdi for det bortbyttede.
Undtagelse: hvis byttehandel ikke har kommerciel substans, fastholdes bogført værdi.
o Udgifter som er direkte forbundet med at bringe aktivet til det sted og i den stand, som er nødvendig for at det kan udnyttes på den måde ledelsen havde planlagt
Direkte = omk. som kunne være undgået, hvis aktivet ikke var anskaffet/opført
Skæringstidspunkt (IAS16.20) for omkostnigner der indregnes i kostpris, herunder også renter = det tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug, uanset om det rent faktisk tages i brug på dette tidspunkt
Fumlepenge skal i resultatopgørelsen med det samme.
Indirekte produktionsomkostninger skal kun med, hvis aktivet fremstilles ved processer, der i forvejen findes i virksomheden til produktion af varer til videresalg (dvs. hvis man producerer samme type aktiv til kunder, så skal de medtages)
• ÅRL §40 stk. 1 om IPO: muligt at indregne IPO for regnskabsklasse B og op (tidligere pligt for C)
• Regnskabsvejledningen anbefaler dog, at indirekte omkostninger, der er medgået til i fremstillingsperioden og som kan henføres til det pågældende anlægsaktiv indregnes.
• IAS16 har restriktiv holdning indregner ikke esom hovedregel
o Skøn over udgifter ved nedtagning og fjernelse af aktivet samt udgifter til reetablering af grund
Beløb som bliver konsekvens af selve anskaffelsen indregnes i kostprisen på tidspunktet for første indregning. Modpostering er en hensat forpligtelse.
• Hovedregel: indregnes i kostprisen, når de opstår
o Undtagelse: hvis aktivet bruges til at producere varelager i en periode, skal nedtagningsudgiften ikke med i kostprisen.
Efterfølgende måling (2 modeller)
- IAS16.29: virksomheden skal for hver kategori af materielle anlægsaktiver vælge mellem kostprismodellen og omvurderingsmodellen
Kostprismodellen
Aktivet måles til kostpris fratrukket akkumulerede afskrivninger og eventuelt nedskrivninger.
Omvurderingsmodellen + hvornår kan model ikke bruges?
Hvis pålidelig måling af dagsværdi er mulig, måles til dagsværdi på omvurderingstidspunktet fratrukket mellemliggende akkumulerede af- og nedskrivninger
Dagsværdier opgøres gennem brug af IFRS13
Bemærk modellen kan ikke bruges, hvis dagsværdi ikke kan opgøres pålideligt.
Omvurderinger skal ske så hyppigt, at der ikke er væsentlig forskel på den bogførte værdi og balancedagens dagsværdi
Behandling af omvurderinger (stigning i værdi og fald i værdi
Hvis værdien stiger:
• Hovedregel: værdistigningen indregnes (krediteres) gennem anden totalindkomst og akkumuleres på en særlig reserve for opskrivninger (EK)
o Undtagelse: føres i resultatopgørelsen, hvis det er en tilbagekorrektion af en tidligere foretaget omvurdering gennem resultatopgørelsen.
Hvis værdien falder:
• Hovedregel: Indregnes som en omkostning i resultatopgørelsen (debiteres)
o Undtagelse: debiteres anden totalindkomst og reducerer opskrivningsreserver (EK), hvis der er en tilbagekorrektion af en tidligere foretaget omvurdering via. Anden totalindkomst dvs. hvis der er en kreditsaldo på opskrivningsreserve fra aktivet
Afskrivningsgrundlag for begge modeller (bestanddele + selve afskrivningsgrundlaget samt def på restværdi)
o IAS16: hvis et materielt anlægsaktiv består af flere selvstændige bestanddele som hver især har en væsentlig kostpris ift. aktivets samlede kostpris, fordeles kostprisen ved anskaffelse på hver bestanddel, som afskrives hver for sig. Kostprisen fordeles ud på de væsentlige bestanddele Hvis bestanddele har samme brugstid og afskrivningsmønster som andre væsentlige bestanddele samles i en gruppe, og afskrivninger foretages samlet. o Afskrivningsgrundlag (IAS16.53) = kostpris - restværdi (scrapværdi) Restværdi (16.6) er det man her og nu kan få for et aktiv tilsvarende vores (eksl. salgsomkostninger), som har den alder som vores vil have ved udgangen af sin brugstid
Afskrivningsgrundlag ÅRL
• §43 stk. 2: Løbende revurdering af restværdi (både op og ned)
o Der er en forventning om, at man afskriver.
o Hvis man mener bygning har særlig lang levetid eller særlig stor restværdi er der særlige krav til dokumentation kan anses som et forsøg på at omgå krav om løbende afskrivninger.
Afskrivningsmetode (begge modeller) + brugstid (def)
o Afskrivningsgrundlaget skal fordeles systematisk over aktivets brugstid (IAS16.50)
Systematisk = der skal være en plan for afskrivningerne
• IAS16.60: afskrivningsmetoden skal afspejle det mønster, som virksomheden forbruger aktivets fremtidige økonomiske fordele efter det skal svare til de indtægtsstrømme man forventer fra aktivet
Brugstid (IAS16.6) defineres som:
• Den periode som aktivet forventes at være til rådighed for virksomhedens brug (kan være en kortere periode end den økonomiske levetid)
• Antallet af producerede enheder eller tilsvarende enheder, som virksomheden forventer at opnå fra aktivet.
Skøn over brugstid (hvad bør overvejes) og hvor ofte?
o Skøn over brugstid:
Man skal overveje
• Forventet brug ift. aktivets kapacitet
• Fysisk slid (afhænger af vedligeholdelsesplaner) service og vedligehold gør at man forventer længere brugstid
• Teknisk/kommerciel forældelse
• Juridiske begrænsninger
IAS16.51+61: skøn over brugstid og afskrivningsmetode skal som minimum genovervejes på balancedagen eller hvis der er sket ændringer i forventet brugsmønster
• Ved ændringer fordeles afskrivningsgrundlag over resterende brugstid
o Krav om prospektiv metode (IAS16.51+IAS8) man må aldrig gå tilbage
Den bogførte værdi skal fordeles over den resterende brugstid, og derfor kommer der et knæk i afskrivningerne
