5 + 6. Omsætningsaktiver og varebeholdninger Flashcards
Et aktiv
En aktuel økonomisk ressource, som er kontrolleret af virksomheden som et resultat af tidligere begivenheder
Definition på omsætningsaktiv+ anlægsaktiv
- Et aktiv klassificeres som et omsætningsaktiv (IAS1.66) hvis:
o Virksomheden forventer at realisere/har til hensigt at sælge/forbruge aktiv som led i normal driftscyklus
o Primært besidder aktivet med handel for øje
o Forventer at realisere aktivet inden for 12 måneder efter regnskabsårets afslutning
o Aktivet er likvider, der ikke er underlagt begrænsninger som gør, at de ikke kan anvendes til at indfri forpligtelse i mindst 12 måneder efter regnskabsårets afslutning - Alle øvrige aktiver, som ikke er omfattet af førnævnte skal klassificeres som anlægsaktiver.
Hovedtyper af omsætningsaktiv
ÅRL: Romertalsposter i 1-4 i bilag til ÅRL:
- Varebeholdninger (I), tilgodehavender (II), værdipapirer og kapitalandele (III) og likvide beholdninger (IV)
- I IASB er tilgodehavender, værdipapirer og kapitalandele finansielle instrumenter (IFRS9 og IAS 39)
- Varebeholdninger behandles i IAS2 og anvendes på alle varebeholdninger, pånær:
o Finansielle instrumenter (IAS39 og IFRS9)
o Biologiske aktiver tilknyttet landbrugsaktiviteter og landbrugsprodukter på høsttidspunktet (jf. IAS 41 Landbrug).
Definition på varebeholdninger
Varebeholdninger er aktiver som:
a) som besiddes til videresalg som led i det normale forretningsforløb,
b) under fremstilling med henblik på et sådant salg, eller
c) i form af råvarer og hjælpematerialer til brug i produktionsprocessen eller levering af tjenesteydelser.
Indregning af varebeholdninger
- IAS2 indeholder ikke information om indregningskriterier.
- Bruger begrebsrammens indregningskriterier:
o Opfylder definitionen på et aktiv (en aktuelt økonomisk ressource, som er kontrolleret af virksomheden, som et resultat af tidligere begivenhed) altså når man har kontrol over rettighederne ift. varen (f.eks. ret til at sælge eller bruge) og opnå stort set alle økonomiske fordele, samt hindre andres adgang.
o Giver nyttig information til brugerne
Relevant information
Troværdigt repræsenteret information
Forskel i ÅRL (ift. direkte og indirekte produktionsomkostninger)
o IAS2: Skal indregne både direkte og indirekte produktionsomkostninger, da de er en del af kostprisen (forarbejdningsomkostning)
o ÅRL:
Klasse B skal kun indregne direkte produktionsomkostninger valgfrit om de indregner indirekte omkostninger
Klasse C: skal indregne både direkte og indirekte produktionsomkostninger = IAS2
Måling af varebeholdninger
- Måles til laveste værdi af kostpris og nettorealisationsværdi
- Indregnes som en omkostning formål er at sælge dem, så der opnås profit
Kostpris på varebeholdninger - hvilke omkostninger består det af? Hvad må ikke indregnes i kostprisen?
- Kostpris består af alle købsomkostninger, forarbejdningsomkostninger samt andre omkostninger, der er afholdt for at bringe varebeholdningerne til deres aktuelle lokalitet og tilstand
o Købsomkostninger købspris, importafgift (og andre afgifter), transport, ekspedition (og andre omkostninger direkte forbundet med anskaffelse)
Forhandlerrabatter trækkes fra købsomkostninger
o Forarbejdningsomkostninger direkte løn, systematisk allokering af faste- og variable indirekte produktionsomkostninger
Direkte produktionsomkostninger
Indirekte produktionsomkostninger
o Andre omkostninger indregnes kun i kostpris, hvis de er afholdt for at bringe varebeholdning til deres aktuelle lokalitet/tilstand.
- Følgende må ikke indregnes i kostpris, og kommer direkte i resultatopgørelsen:
o Unormalt højt spild af materialer, lønomkostninger eller andre produktionsomkostninger, inkl. Fumlepenge
o Lageromkostninger
o Administrationsomkostninger (der ikke medvirker til at bringe varebeholdningerne til deres aktuelle lokalitet og tilstand
o Salgsomkostninger
Kostpris ved tjenesteydelser
o Typisk løn og andre personaleomkostninger, der indgår direkte i levering af service
o Lønomkostninger og andre omkostninger forbundet med salg og almindelig administrativt arbejde = direkte i resultatopgørelsen som omkostning
Beregning af kostpris (to metoder)
- Specifik identifikation (IAS2.23)
o Kostpris fordeles på baggrund af de enkelte enheders individuelle kostpris
Den specifikke omkostning kan henføres til den identificerede vareenhed
o Bruges når:
varen ikke kan erstattes eller ombyttes med andre varer (species)
varen er udskilt til et specifikt projekt (almindelige varer, der er særligt udskilt) - Konventioner (IAS2.25)
o Kostpris opgøres ved brug af FIFO eller vægtet gennemsnitsmetode
o Bruges når:
Der ikke kan identificeres en specifik omkostning, og lageret består af enheder, der kan erstatte hinanden
• F.eks. identiske enheder af madvarer eller tøj
o FIFO-metoden (first in, first out)
Antagelse: Først købte/producerede vareenheder sælges først
• Ved regnskabsårets slutning består lageret af de senest indkøbte/producerede varer
• Ældste omkostninger indregnes som omkostning, nyeste varer udgør værdien af varelageret.
Indtægter fra salg matches med de ældste omkostninger
o Vægtet gennemsnitsmetode
Vareenhedernes kostpris bestemmes ud fra det vægtede gennemsnit af ensartede vares kostpris i starten af regnskabsåret, og kostprisen for ensartede vareenheder indkøbt/produceret i løbet af året
Gennemsnitlig kostpris beregnes hver gang der indkøbes nye varer eller der kommer varer retur
o LIFO-metoden (last-in, first out)
Ikke længere tilladt
Antagelse: Sidst købte/producerede vareenheder sælges først
• Varebeholdning ultimo består af de først indkøbte/producerede varer
Den aktuelle salgspris matches med aktuelle/nyere omkostninger
Betyder at ultimolageret er undervurderet = undervurderet virksomhed
Hvis lager falder mere end normalt, bruges af de gamle priser = regnskabsresultat stiger uforholdsmæssigt meget, uden at det afspejler reel øget indtjening.
Konsistent brug af kostprisopgørelsesmetode
o Man må ikke bare skifte tilfældigt rundt mellem metoderne
Valg af metode har betydning for indtjening
o Hyppige skift medfører manglende sammenlignelighed
Må kun ændres, hvis det kræves af standard eller medfører mere relevant og troværdig information
Metoder til lageropgørelse
- Løbende opgørelse varebeholdning opgøres hver gang der foretages en transaktion
o tilgang og afgang registreres løbende
o fordel:
altid oplysninger om lagerbeholdning og omkostninger til rådighed = bedre service og større tilfredshed
o Ulempe:
Mere kompliceret og omkostningstungt. Dog betyder teknologisk udvikling, at de fleste virksomheder har råd til at bruge metoden i dag. - Periodisk opgørelse
o Varebeholdninger opgøres periodisk ved at gange antal enheder på lager med kostpris pr. enhed
o Tilgang til lageret registreres løbende, det gør afgang ikke.
Foretager fysisk optælling af lager ultimo perioden
• Derefter opgøres vareforbrug og ultimolager for perioden ud fra valgt konvention.
o Fordel:
Nem at bruge og omkostningseffektiv
o Ulempe
Antal varer på lager og lageromkostninger kan ikke bestemmes på daglig basis = kan føre til tabt salg og utilfredse kunder.
Efterfølgende måling
- Nævnte tidligere, at man måler til laveste værdi af kostpris og nettorealisationsværdi
o Betyder der er krav om nedskrivning hvis nettorealisation er mindre end kostprisen
Aktivet ikke må indregnes til højere værdi end det forventes at ville indbringe ved salg eller anvendelse
o Nettorealisationsværdi: den i det normale forretningsforløbs skønnede salgspris fratrukket forventede færdiggørelsesomkostninger og forventede omkostninger, som er nødvendige for at kunne udføre salget
Ikke nødvendigvis lig dagsværdi fratrykket salgsomkostninger
Nedskrivning af råvare og hjælpematerialer
o Nedskrives ikke til lavere værdi end kostpris, hvis de besiddes med henblik på anvendelse af produktion af varebeholdninger, hvis færdigvaren hvori de indgår, forventes solgt til kostpris eller derover.
o Undtagelse: nedskrives, hvis der sker fald i materialepriser kan nemt slå igennem på færdigvaren
Bruger typisk genanskaffelsesværdi som udtryk for nettorealisationsværdi.
Indregning af nedskrivninger
- Nedskrivninger indregnes i det regnskabsår, hvori nedskrivning eller tab opstår (IAS2.34)
o Hvis forudsætning for nedskrivning ikke længere er tilstede tilbageføres nedskrivning som reduktion i omk. for varebeholdninger i det år, hvor tilbageførsel foretages
o Man kan maksimalt tilbageføre et beløb svarende til nedskrivningen
Ikke muligt at opskrive varebeholdninger.