Sygdomme i spytkirtler

Question 1

Benævn de 3 spytkirtler og om de er mukøse eller serøse

Answer 1

Gl. parotis (serøs), gl. sublingualis (mukøs), gl. submandibularis (seromukøs)

Question 2

Hvordan er fordelingen af spytkirtelproduktionen og hvor er kirtlernes udmunding?

Answer 2

Gl. parotis (serøs)
- Står for 25% af spytproduktionen
- Udmunder: Ductus stenoni (2. molar i overmunden)

Gl. sublingualis (mukøs)
- Står for 5% af spytproduktionen
- Udmunder: 10-12 udførselsgange i undermunden, den største er Ductus Bartolini

Gl. submandibularis (seromukøs)
- Står for 70% af spytproduktionen
- Udmunder: Ductus Whartoni (på hver side af frenulum / tungebåndet)

Question 3

Hvor meget spyt produceres i løbet af et døgn?

Answer 3

1,5 L

Question 4

Hvilken nerve løber lige under og deler sig i 3 grene lige under gl. parotis?

Answer 4

N. facialis

Question 5

Hvad er vi interesseret i ift. anamnese omkring spytkirtler?

Answer 5

• Varighed
• Relation til andre lidelser (Diabetes, sarkoidose)
• Konstant / vekslende hævelse
• Måltidsrelaterede smerter
• Mundtørhed
• Feber
• Dårlig smag i munden (kan være tegn på pus)

Question 6

Hvad vil man objektivt undersøge?

Answer 6

Objektiv US: Inspektion
- Rødme
- Hævelse
- Facialisfunktion
Palpation
- Konsistens (fluktuation / felgmone)
- Ømhed
- Pus fra udførselsgange
Sondering (myrtebladssonde)

Question 7

Benævn sygdomme i spytkirtler (9 stk)

Answer 7

• Traumer
• Cyster
• Sialolithiasis (stendannelse)
• Sialoadenitis acuta
• Sialoadenitis chronica
• Morbus Sjøgren
• Spytkirtelsarkoidose
• Sialoser
• Tumorer

Question 8

Beskriv traume på spytkirtel

Answer 8

Traumer:
Ansigtstraumer på gl. parotis med skade på n. facialis eller ductus stenoni. Små forstoppede spytkirtler i mundhulen = mucoceler

Question 9

Hvad er en muccocele?

Answer 9

Et mucocele er en slimansamling i bindevævet, som skyldes ruptur i en spytkirtelgang
Baggrunden er ofte et lokalt traume, f.eks. at man har bidt sig

Question 10

Hvordan behandles en muccocele?

Answer 10

Lokal kirurgisk excision
Det fjernede præparatet bør vurderes histologisk for at udelukke neoplasi

Question 11

Hvad er ranula?

Answer 11

En type cyste udgående fra gl. sublingualis. Er en cyste fuld af mukøst, sejt spyt. Anlægget til ranula er som ofte medfødt.

Question 12

Hvor og hvornår kan cyster opstå?

Answer 12

Kan opstå i alle spytkirtler (ofte i læber). Kan både være medfødte eller på baggrund af traumer.

Question 13

Hvordan behandles ranula?

Answer 13

Kan fjernes ved:
- Marsupialisation = man fjerner låget af cysten og syer randene ned til mundbunden
- Excision af ranula og gl. sublingualis = man fjerner både spytkirtel og cyste for at undgå recidiv.
Man skal passe meget på n. lingualis og andre strukturer i mundbunden. Pt. er i GA.

Question 14

Hvad er dykkerranula?

Answer 14

En cyster, der dykker ned på halsen. Den ligger lidt fremme (midt) på halsen sammenlignet med en lateral halscyste.

Question 15

Hvordan behandles dykker-ranula?

Answer 15

Fjernes kirurgisk med excision intraoralt. Man fjerner stadig spytkirtlen og kan så trække cysten med op gennem muskulaturen i mundgulvet. Det er spytkirtlen der ”fodrer” cysten, så det er vigtigt at få fjernes spytkirtlen, hvis der så er et stykke cyste tilbage, er det ok. Pt er i GA.

Question 16

Hvad er Sialolithiasis?

Answer 16

Spytsten

Question 17

Beskriv sialolithiasis (hvem får det, hvilken kritel, udviklingen af spytsten, komplikationer)

Answer 17

Opstår både hos voksne og børn.
70-90% i gl. submandibularis – resten i gl. parotis. Hyppigst beliggende perifert i gangsystemet, men kan også ligge inde i kirtlenFra få mm til flere centimeter.
Risikofaktorer: rygning og midekamina der nedsætter spytproduktionen.

Hypotese om udviklingen af spytsten: Sialolithiasis→ændring i spyttets elektrolytsammensætning→ viskositetforøgelse→ektasi og epitelforandringer i gangsystemet→spytsten

Komplikationer:
Der er risiko for udvikling af recidiverende infektioner og kronisk sialoadenitis.

Question 18

Hvilke symptomer og fund findes ved sialolithiasis?

Answer 18

Symptomer
- Måltidsrelaterede smerter (spytkolikker) og hævelse (når man spiser producerer man spyt, men
dette kan ikke komme ud, så der sker en forstoppelse som hæver og gør ondt)
- Infektionstegn (rødme, feber, pus evt. abces)

Fund
- Rødme og palpationsømhed
- Pus fra udførselsgang
- Ofte palpabel sten

Question 19

Hvordan behandles sialolithiasis?

Answer 19

Fjernelse af spytsten:
Man lægger en ligatur (samling med sutur) retrograd for stenen, for at undgå stenen smutter bagover. Herefter kan man skære udførselsgangen op og fjerne stenen. Ligatur skal fjernes efterfølgende. Åbningen fra stenen lukker som ofte selv igen.
Sialoendoskopi = kikkert som kan komme ind i ductus stenoni og whartoni (gøres i GA). Dette kan man bruge hvis man ikke kan komme igennem mundbunden.
Hvis ingen af disse løsninger kan lade sig gøre og pt er meget generet, kan man være nødsaget til at fjerne spytkirtlen.

Question 20

Beskriv sialoadenitis acuta (infektion) (hvilken kirtler, ætiologi, symptomer, behandling)

Answer 20

Kan opstå i:
- Gl. parotis = parotitis acuta
- Gl. submandibularis = Sialoadenitis Gl. submandibularis acuta

Hyppigste årsager = dehydrering, dårlig mundhygiejne, spytsten→nedsat spytflow→retrograd infektion (ofte stafylokokker eller streptokokker gr. A)

Infektionen er ofte unilateral og man vil se hævelse, rødme og ømhed. Der kan være påvirket almen tilstand og feber. Man kan ofte malke pus (husk podning), hvilket er meget ubehageligt for pt. Infektionen kan uden relevant behandling medføre abscesudvikling.

Behandling:
- Rehydrering
- Antibiotika
- Smertestillende
- Malkning
- Sure spiser
- Eventuelt incision ved abcesdanelse

Question 21

Beskriv sialoadenitis chronica (ætiologi, symptomer, udredning og behandling)

Answer 21

Kronisk recidiverende hævelse og smerter sv.t. afficerede spytkirtel – varer dage til uger.

Årsager: Infektioner, afløbshindring (stenose, sten), autoimmune sygdomme (herunder sjøgrens sygdom), strålebehandling og radioiodbehandling

Symptomer: Ensidig hævelse, smerter, fornemmelse er xerostomi (mundtørhed = for lidt spyt/spytnedsættelse) og tykt spyt

Diagnose: anamnese og dilaterede gange på UL

Behandling:
- Sure spiser (Spytstimulerende), antibiotika smertestillende.
- Sialoendoskopisk dilatation af udførselsgange.
- Ved svære tilfælde kan kirtlen fjernes kirurgisk eller man kan, hvis det drejer sig om gl. parotis, som kan være svær at fjerne, underbinde ductus stenoni.

Question 22

Beskriv Morbus Sjøgren (ætiologi, symptomer, udredning og behandling)

Answer 22

Ætiologi:
- Autoimmun sygdom af ukendt årsag
- 90% kvinder
- Atrofi af spytkirtler
- Øget risiko for karies paradentose og lymfom herunder Hodgekins (pga. nedsat spyt)

Der findes to former en primær og en sekundær. Den primære form er isoleret til øjen- og spytkirtel affektion, mens den sekundære form er associeret til en allerede eksisterende autoimmun lidelse (Reumatoid atrit, LED m.m.)

Diagnose stilles med antikernestoffer: Anti SSA og SSB, IgM reumafaktor, læbe biopsi (indersiden af underlæben)

Behandling
- Symptomatisk
- Sure spiser
- Tyggegummi
- Mucomyst (slimløsende hostemiddel)

Question 23

Beskriv spytkirtelsarkoidose / Heerfordts syndrom
(ætiologi, symptomer)

Answer 23

Ætiologi: sarkoidose
Uveitis = infektion i årehinden. Parotishævelse og evt. kranienerveudfald i n. facialis. Man kan også have feber.

Question 24

Beskriv sialoser

Answer 24

Skyldes stofskifte og sekretionsforstyrrelser i kirtlen
Viser sig som dobbeltsidig, recidiverende, smertefri hævelse. Det er især parotis der bliver afficeret. Behandling: den til grundlæggende årsag

Typer:
- Endokrine
Hypothyroidisme
Diabetes
Kvindelige hormonforstyrrelser (overgangsalder, graviditet m.m)
- Mangeltilstande (anoreksi)
- Alkoholisme
- Medikamentelle sialoser

Question 25

Hvilke typer af benigne tumorer findes der?

Answer 25

Der er groft sagt to tumortyper, der udgør de benigne tumorer.
- Pleomorfe adenom (60%)
80% i gl. parotis
10% sidder i gl submandibularis
- Warthins tumor (adenolymfom) (34%)
- Andre typer benigne tumorer (6%)

Question 26

Beskriv pleomorf adenom

Answer 26

• 80% i gl. parotis
• 10% sidder i gl submandibularis
  Har ofte satelitter, derfor fjerner man dem med en bræmme af raskt væv. Misser man en satelit, får ca. 3% recidiv efter 5år.
  Det pleomorfe adenom har en transformationsrisiko på 1%. Det vil sige hen over 20 år er der en 20% risiko for at den bliver malign. →karcinom ekspleomorft adenom
  Reseceres med en bræmme af raskt væv.

Question 27

Beskriv Warthins tumor

Answer 27

Den vokser langsomt og bliver ALDRIG malign.
Er kun lokaliseret i gl. parotis og langt de fleste gange i den superficielle lap, hvilket gør den meget tilgængelig kirurgisk.
Kan være enkeltsidig, men er meget ofte dobbeltsidig.
Kan være multifokal, hvilket betyder der er flere tumorer i en enkelt glandel.
Reseceres med en bræmme af raskt væv.

Question 28

Generelle kendetegn ved benigne tumorer

Answer 28

Kendetegn:
- Vokser generelt langsomt (Ved hurtig vækst og / eller nervepåvirkning må man mistænke
malignitet → kræftpakkeforløb)
- Symptomer oftest kun af kosmetisk karakter
- Ved udgangspunkt i lille spytkirtel i slimhinden er symptomer ofte relateret til placering
(protesen passer dårligt, påvirkning af tale m.m.)
- Ved beliggenhed i dybe parotislap kan tumoren bule ud indvendig i stedet for udvendig og så kan
symptomerne være snøvl og synkebesvær.

Question 29

Hvordan udredes tumorer?

Answer 29

Udredning for tumorer:
- FNA (OBS repræsentativ – man skal være sikker på at celler tages fra rette sted), derfor kan det
være smart at tage FNA UL-vejledt.
- UL-scanning
- Evt. CT eller MR (hvis man har behov for at vide noget om selv substansen eller relation til
knogler)
- OBS PET kan ikke bruges til at vurdere om det er malignt eller benignt→Warthins tumor lyser
MEGET op på PET-scanning.
- Kirurgisk biopsi er kontraindiceret = kæmpe no go, da man kan lave skade på n. facialis og udsæd
af tumoren (så pt får recidiver resten af livet)

Question 30

Hvordan behandles tumorer?

Answer 30

Behandling af tumorer:
- Kirurgi, alle tumorer fjernes da de vokser og er til gene
Parotisresektion (med bræmme af raskt væv)
Ekstirpation af gl. submandibularis, gl. sublingualis eller ligge spytkirtel
- Transoral adgang ved placering i parotis’ dybe lap (kontroversielt, ved ruptur får pt recidiv)

Question 31

Hvor mange subtyper findes der af maligne tumorer?

Answer 31

25

Question 32

Hvilken malign tumor er mest hyppig?

Answer 32

Adenoid cystisk karcinom (1/4 af tilfælde)
Den er også kendt som the slow killer

Question 33

Hvem får adenoid cystisk karcinom?

Answer 33

Ætiologien er ukendt
- Incidens ca. 60 nye tilfælde årligt i DK
- Lige kønsfordeling
- Medianalder 62 år (range 8-102 år)

Question 34

Hvor opstår de maligne tumorer?

Answer 34

Lokalisation (isoleret set de maligne)
- 52% i Parotis
- 12% i submandibularis
- 1,5% i sublingualis
- 33% i små spytkirtler (hyppigst ganen)

Question 35

Hvad er malignitetstegnene?

Answer 35

Malignitetstegn:
- Facialisparese
- Hurtigt vækst
- Smerter

Question 36

Hvad er prognose og behandling for malign tumor?

Answer 36

Forløb og prognose er afhængig af histologi.
Desuden afhænger mortaliteten meget af hvilket malign subtype det drejer sig om. Nogle af de maligne subtyper slår nærmest ingen ihjel, mens der ved andre efter 10 år kun er 45% af patienterne tilbage.

Behandling: operation eventuelt efterfulgt af strålebehandling.

Question 37

Hvilke ricisi findes ved operation af gl. parotis?

Answer 37

Risici
- Facialisparese
- Freys syndrom = de små nervegrene der før innerverede parotis, kan efter operationen vokse
fast på blodkar og svedkirtler. Så når de stimuleres af fx en dejlig duft, kan det medføre rødme og
svedsekretion ved forsiden af øret og ned på angulus mandibulae.
- Papøre (følelsesløst øre fordi nerven til ydre øre er blevet læderet)
- Blødning
- Infektion
- Spytfistel (læderet udførselsgang, så spyttet finder en anden vej ud)