Pharynx Flashcards
Beskriv Waldeyers svælgrings komponenter og funktion
- Lymfoid væv i tonsiller, tungetonsiller og AV (adenoide vegetationer)
- B og T lymfocytter
- Stimulerer i barndommen det humorale og cellulære immunforsvar
Hvor kan fremmedlegemer ligge og hvordan behandles det?
Lokalisationer:
- Tonsiller
- Tungebasis
- Laryngopharynx
Behandling:
- Cylokain-spray (lokalbedøvende)
- Fremmedlegeme tang
- spejl eller fiberskop
- evt. GA
Benævn 4 infektiøse tilfælde i svælget
- Pharyngitis acuta – forkølelsesvirus / adenovirus
- Adenoitis (børn) – adenoide vegetationer der er inflammeret og hævet
- Pharyngitis herpetica - virusbetinget
- Pharyngitis phlegmonosa – bakterielle infektioner, streptokokinfektioner mm.
Beskriv Akut Pharyngitis
Akut virusinfektion på baggrund af forkølelses virus / adenovirus eller influenzavirus. Kan skyldes beta- hæmolytiske streptokokker. Egen læge kan gå ind og lave en strep A test, og hvis den er negativ, så er det en virus og ikke en bakterie, hvorfor der så ikke skal behandles med antibiotika.
Ondt i halsen, sjældent feber, rødt og irriteret, ingen belægninger, synkesmerter. Pt skal have ro og lige tage en tobakspause.
Beskriv Herpetisk Pharyngitis
Skyldes HSV-1. Ses ofte hos børn.
Man ser 1-2 mm vesikler i svælget omgivet af hyperæmisk (blodoverfyldning) zone. De smerter når de brister, og så ligger der sig fibrin på. Barnet vil typisk ikke drikke / spise og kan få lidt feber.
Pt. får symptomatisk behandling / smertestillende. Hvis det er voldsomt og man kan se vesikler helt ud på læberne, så kan det komme på tale at give systemisk behandling med acyclovir
Det er den primære infektion der er voldsom, derefter får man noget immunitet.
Beskriv Candidasis og behandling dertil
Gærsvampeinfektioner (candida albicans). Vi har alle svampe i munden, men nogle faktorer er disponerende:
- Antibiotika
- Kortikosteroider (astma)
- Immundefekter (HIV)
- Malign lidelse
Man kan give:
- Lokal behandling (antimykotika) = Nystatin (gel til slimhinder eller proteser)
- Systemisk svampebehandling = Sporanox
Beskriv tuberkulose i pharynx
Ofte sekundær til lungetuberkulose. Infiltrative forandringer som kan ulcerere. Smerter ved synkning. Man tager biopsi for at kunne udelukke cancer. Dyrkning fra væv eller pus, væv tages fra til PCR-SS. Der gives antituberkuløs behandling.
Beskriv Gonore (gonnorrhoea)
Kommer af orogenitale seksuelle praktikker. Ligner en banal svælginfektion (akut tonsilit eller pharyngit). Skal svælgpodes og genitalpodes.
Behandling er Pivampevillin (1 uge) + probenecid (en dosis).
Beskriv Kronisk Pharyngitis (symptomer, ætiologi og behandling)
Symptomer: Kradsende, brændende fornemmelse. Tørhed, harken og hosten. Klumpfornemmelse og rømmetrang
Årsager til kronisk er ofte irriteret svælg på baggrund af tobaksrygning eller støv og irriterende luftarter. Patienterne mundrespirere, og er tætte i næsen. De kan have kroniske tonsillit gener med infektioner. De kan have regurgitationer = opgylp om natten når de får føde og mavesyre op i svælget.
Man skal udelukke maligne lidelser. Eliminere årsager, eks. bede patienten ændre levevis og undgå tobak / alkohol.
Man skal behandle primær næse og bihulelidelser. Høj-dosis A-vitamin virker bedst, og får slimhinden til at normalisere sig. Patienten skal undgå rømmen og harken.
Beskriv adenoide vegetationer
Børn 3-8-årsalderen. Hypertrofi af lymfoidt væv i rhinopharynx.
Der er forskel på de polypper vi ser i næsen på voksne (choanalt placeret) og disse former for polypper som sidder omme i næsesvælget.
De vil ofte snøvle, snorke og have snot. Man ser ofte adenovirus ved dyrkning.
Børn med denne lidelse kan få et lidt langstrakt ansigt fordi de altid har munden lidt åben. De kan få komplikationer med serøs otit, fejlstilling af tænder og konjungtivit (fordi de gnubber sig i næse og øjne). Det er speciallægerne der skraber svælget fri for vegetationerne (adenotomi). Desuden får de dræn i ørerne, så væsken kommer ud.
Beskriv tonsilitis acuta
Svælget vil se rødt ud og tonsillerne være hævet. Drøblen kan også hæve og blive rød. Tandstatus hos den enkelte kan også være dårlig, men kan være et VIGTIG tegn.
Hos egen læge foretager en strep A test, for at undersøge for bakteriel eller viral = behandling med penicillin eller ej.
Hvis der kommer hvide belægninger på, er det tegn til at det kan være en bakteriel tonsillit, og så skal der gives antibiotika og evt. smertestillende.
Første gang man udsættes for beta-hæmolytiske streptokokker der får man skarlagensfeber (scarlantina) Patienten bliver behandlet ved egen læge, men ved svære tilfælde kan de sendes til speciallæge - f.eks. hvis pt udvikler peritonsillære abcesser.
Beskriv peritonsilær absces
Hvis tonsilitis udvikler sig og patienterne begynder at klage over trismus (reflektorisk kontraktion af masseter muskulaturen på kinden), fordi der sidder en byld bag mandlen, så bliver de henvist til ØNH-specialisterne. Uvula kan være deriveret til modsatte side. Speciallægerne kan lave en prøvepunktur, hvor en kanyle stikkes ind og man aspirere for at se om der står pus. Kræver akut behandling.
Hvordan behandles peritonsillær absces?
Behandling
- Tømning ved punktur, kan gøres over nogle dage
- Incidere, der lægges lokalbedøvelse, laves en incision og den tømmes ud.
- Tosilektomi, man går ind og fjerner mandlen og får tømt den ud (fuld bedøvelse)
Mange af dem der kun får den punkteret eller får lavet incision, oplever at den kommer igen, derfor vil man gerne helt fjerne den i stedet. Hos ældre mennesker der måske ikke kan tåle narkosen, vil man typisk incidere.
En del af patienterne oplever spontan perfuration, hvor abcessen tømmer sig ved siden af mandlen.
Hvilke komplikationer kan der opstå med peritonsillær absces?
Komplikationer ved peritonsillær abces kan opstå hvis den breder sig ind i det parapharyngeale rum, hvor den kommer i kontakt med større kar. Så kan man få en såkaldt sænknings abces, hvor bylden kan strække sig længere ned på halsen og gå ind i mediastinum og gå i pericardiet. Den kan faktisk også nå helt ned til ingunalkanalen. Ved operation åbner man op hvor det er nødvendigt og lægger dræn tilsvarende. Det er vigtigt at fange disse patienter tidligt, da de ellers skal igennem et opfattende, langt og dyrt forløb.
Mange af patienterne har andre grundsygdomme, som diabetes eller alkoholisme, hvilket mindsker deres overlevelsesrisiko, men eller er prognosen er god.
Beskriv mononucleosis infectiosa (kyssesyge / EBV-infektion) herunder bp-svar og behandling
Ca. 80% af alle har haft sygdommen, hvis ikke i teenageårene, så har vi haft den i spædbørnsalderen. Patienten har tonsillit, belægninger og hævelse, har lidt feber, synkesmerter. Er en universel sygdom med hævede lymfeknuder.
EBV og tonsilitis kan minde meget om hinanden når man først modtager patienten. Men der er stor forskel da akut tonsilit er en bakteriel infektion og EBV er en virusinfektion.
Derfor er det vigtigt at give helt almindelig penicilin (smalspektret), da ampicilin (bredspektret) vil medføre et universel udslæt hvis det viser sig patienten har EBV. Man laver desuden immunologisk udredning på EBV-patienter.
På blødprøve ses leukocytose, og kraftig stigning i aktive atypiske leukocytter (McKinley celler), moderet CRP-forhøjelse. Hvis det var en bakteriel infektion, ville vi se segmentkernede celler.
Kliniske symptomer sammenholdt med blodbilledet og en positiv monospot bekræfter diagnosen. Monospot kan være negativ i starten. En negativ monospot udelukker ikke mononukleosis. Specificiteten er ca. 100 %, så hvis testen er positiv, kan man regne med at de er syge.
VCA-IgM og VCA-IgG indikerer primær infektion, mens EBNA-IgG indikerer tidligere infektion. VCA-IgM er høj efter en uge og flere mdr. frem. VCA-IgG er høj lidt senere og resten af livet.
Behandlingen er symptomatisk. Pt. får smertestillende medicin. Frarådes hård motion pga. risiko for slag mod maven med risiko for miltruptur og deraf blod i bughulen.
