L1: Lungefunktion Flashcards
Hvilke symptomer er typiske for kroniske lungesygdomme?
Hoste
Dyspnø
evt. smerter
Benævn hyppige lungesygdomme (5 stk)
Infektioner, fx pneumoni
KOL i eksacerbation
Astma i eksacerbation
Hjertesvigt
Lungeemboli
Hvad indebærer den objektive undersøgelse?
Inspektion, palpation, perkussion og auskultation
Hvilke akutte undersøgelser kan man foretage?
- Arteriepunktur (A-gas)
- Infektionstal: leukocytter m. differentialtælling og CRP
- Hb og trombocytter
- Kreatinin, elektrolytter, karbamid og albumin
- Levertal: ALAT, basisk fosfatase, GGT og bilirubin
Hvilke (ikke akutte) lungefunktionsundersøgelser kan man udføre? (7 stk)
- Spirometri / Spirometri med reversibilitet
- Metakolintest
- Mannitoltest
- Anstrengelsestest (løbebåndstest, gangtest)
- Peakflow målinger
- Bodypletymografy
- Diffusionstest
Hvilke inflammationmarkører inkl. test kan man være opmærksom på? (4 stk)
Ekspiratorisk NO:
NO-måling i udåndingsluft korrelere med inflammation i luftvejene ved astma
Eosinefile - / neutrofile celler i sputumprøver (D+R v bakterier/svampe eller PCR ved baktier/vira)
Blod eosinofiltal: Total IgE, specifik IgE (RAST), serum tryptase (v. anafylaksi)
Mantoux v. mistanke om tuberkulose eksponering
Hvordan foretages allergiudredning?
Priktest, provokationstest og blodprøve (total og RAST specielt IgE)
Hvilke blodprøver tages ved udredning af lungesygdomme?
- Infektionstal: leukocytter m. differentialtælling og CRP
- Hb og trombocytter
- Autoantistoffer
- se-Alfa-1-antitrypsin
- se-Peptiddyldipeptidase (se-ACE)
- Immunglobuliner (IgM, IgG og IgA)
- Specifikke IgG og IgE for aspergillus
Hvilke typer billeddiagnostik kan man foretage?
- Konventionel RU af thorax
- CT-thorax
- HRCT af thorax (se om der er lungefibrose)
- PET/CT (FDG) (med henblik på cancer)
- UL
Hvad er skintigrafi?
Skintigrafi er en undersøgelse, hvor kroppen tilføres en lille mængde af et radioaktivt mærket sporstof. Sporstoffet er valgt, så det optages i de organer i kroppen, der skal undersøges. Bruges ofte til undersøgelse af ossøse-strukturer fx for udredning af osteoporose
Hvornår bruges lungeperfusions- og ventilationsskintigrafi?
Det anvendes til at vurdere om der er lungeemboli,
Hvis der er ventilationsdefekter, er der typisk også perfusionsdefekter -> matchende defekt
Karakteristisk for lungeemboli er der mismatchende defekter, hvor der er perfusionsdefekter uden ledsagende ventilationsdefekter.
Anvendes også til vurdering af, hvor diffusion i lungerne finder sted. Dette bruges især til beregning af restlungefunktion som er relevant forud for kirugiske lungeresektioner, som fx tumorektomi.
Hvornår bruges UL?
Ultralyd anvendes til hurtigere diagnostik i akut-setting hos pt med akut respirationsinsufficiens.
Anvendes også til pleuracenteser (pleurapunktur) og diagnostiske procedurer
Beskriv spirometri? Formål og hvordan undersøgelsen foregår
Formålet med undersøgelsen er at måle lungefunktionen. Det vil sigt, at vi måler, hvor meget luft, dine lunger kan rumme.
Vi måler, hvor meget luft, du udånder det først sekund (FEV1), og hvor meget luft, du udånder i alt (FVC). Man får hermed en en flow volumen kurve, man kigger på.
Lungefunktionen kan hjælpe os med at afsløre eventuel lungesygdom eller sværhedsgraden af lungesygdom samt at vurdere effekten af behandlingen.
Spirometriundersøgelsen foregår ved, at du får næseklemme på, og et mundstykke i munden, som du skal trække vejret igennem. Her skal man blæse alt hvad man kan.
Der udføres minimum 3 målinger. Fejlmagen på maks 5%.
Ved reversibilitet får man noget bronkodilaterende medicin, og testen er signifikant, hvis der er en stigning på 12% eller 200 mL
Beskriv kort CLE-tests formål
Det er f.eks. løbebåndstest.
Anstrengelsestest er for at udelukke en øvre luftvejsobstruktion (ofte stemmelæberne). Man løber på løbebånd med et laryngoskop.
Hvad bruges Peak flow (PEP) målinger til?
Til at monitorere astma
Beskriv hvorfor og hvordan man foretager NO-diffusionskapacitetstest
Formålet med undersøgelsen er at vurdere lungeperfusionen.
Undersøgelsen bruges samlet med den almindelige CO-diffusionstest til at udspecificere, hvor sygdommen helt præcist kan være placeret:
- i alveolens cellemembran
- i interstitiets (mellemrummet ml alveole og kapillær)
- og/eller i kapillærernes cellevæg
Du får næseklemme på og et mundstykke i munden, som du skal trække vejret igennem. Indledningsvist skal vejret trækkes stille og roligt, indtil du får besked på at puste hurtigt maximalt ud og trække vejret maximalt ind – holde vejret i 5 sekunder og efterfølgende suge ind.
Herefter foretages samme fremgangsmåde min. 2 gange.
Gasblandingen som indåndes består af en lille mængde CO, He, O2, Methan og NO og er ikke på nogen måder farlig.
Selve testen varer i ca 20 minutter.
Hvad er formålet med gangtest?
Formålet med undersøgelsen er at vurdere din fysiske formåen og udholdenhed ved at måle transporten af ilt fra atmosfæren og ud til musklerne.
Hvad er formålet med exhaled NO-test?
Formålet med undersøgelsen er at vurdere om patientens astma er velbehandlet. Høje koncentrationer af Nitrogen Oxid ses typisk ved astma, der ikke er velbehandlet.
Hvad måles med bodypletymografy og hvorfor?
Måler trykforhold i boks vs trykforhold i lungerne for at måle total lungekapacitet. Bruges særligt til at vurdere om man har restriktiv lungelidelse.
Hvad er formålet med CO-diffusionstest?
Formålet med undersøgelsen er at vurdere, hvor godt ilten diffunderer over i blodbanen. Undersøgelsen bruges især til at kontrollere sygdomme, der medfører fortykkelse af lungemembranen.
Ved interpulmonal lungelidelse har man typisk nedsat diffusion.
Hvornår foretager man bronkoskopi?
Undersøgelsen benyttes derfor i tilfælde med mistanke om anatomisk misdannelse eller uafklaret lyd eller symptomer fra luftvejene, sammenklappede lungelapper (= atelektaser) samt udføres for at kunne suge sekret til udvidet mikrobiologisk analyse.
Hvad går en anstrengelsestest ud på?
Formålet med undersøgelsen er at vurdere, hvorvidt der er anstrengelsesudløst astmasymptomer.
Testen måler lungefunktion (primær mål FEV1) før og 10 minutter efter en fysisk anstrengelse af mindst 8 minutters varighed. Anstrengelsen skal have givet betydelig pulsstigning til >180.
Hvis du oplever symptomer, men spirometri er uforandret, foreligger der ikke anstrengelsesudløst astma.
Obstruktion vil holde sig efter anstrengelsen, mens åndenød på grund af utilstrækkelig træning ikke giver målbar obstruktion. En negativ test udelukker ikke astma generelt, men anstrengelsesastma. 80% af astmapatienterne har anstrengelsesudløst astma.
En positiv test viser sig ved reduktion af FEV1 på 10% og mindst 0,2 liter FEV1.
Selve testen varer i alt ca. 15 minutter.
