SVT, atrieflimmer og atrieflagren Flashcards
Hvad er adenosin funktion ift. behandling af SVT?
Det er en calciumkanal-blokker. Den bremser den kardiale ledningshastighed primært via AV-node. Overledningen i AV-noden og den accessoriske pathway (hvis den er der) afbrydes og nulstilles til sinusrytme.
Halveringstiden for adenosin er mindre end 10 sekunder.
Giver typisk pt en kort periode med asystole, men adenosin bliver hurtigt metaboliseret, hvorefter hjertet vender tilbage til sinus rytme.
Hvornår skal man undgå at give adenosin?
Hvis pt har:
- asthma
- COPD
- Hjertesvigt
- Hjerteblokkade
- Alvorlig hypertension
Hvilken dosis adenosin gives?
Første forsøg: 6 mg
Andet forsøg: 12 mg
Trejde forsøg: 12 eller 18 mg
Hvad er vigtigt at advare patienten om, inden adenosin gives i.v.?
Følelsen om/frygten for at dø som pt nok vil opleve kortvarigt
Hvad står SVT for?
Supraventrikulær takykardi
Supra = over
Ventrikulær = ventrikler
Takykardi = for hurtig hjerterytme
Problemet sidder derfor i atrierne
Beskriv normal elektrisk aktivitet i hjertet
Normal elektrisk aktivitet:
- starter i sinusknuden
- strømmen løber gennem højre og venstre atrium -> atriel kontraktion
- løber videre gennem atrioventrikulær-knuden
- løber gennem det his’ske bundt og purkinjefibrene i ventriklerne -> ventrikulær kontraktion
- Overledningen har kun en retning : fra atrier til ventrikler
Beskriv patologien for SVT
Det elektriske signal kommer tilbage til atrierne fra ventriklerne. Strømmen løber dermed i en loop mellem AV-knuden og ventriklerne -> Selvforstærkende elektrisk loop.
Hvad betyder et smalt QRS-kompleks takykardi? (narrow complex tachycadia)
At QRS < 0,12 s
På 25 mm/s paper er 0,12 s = 3 små tern
Der er 4 typer narrow complex tachycardia (smalt QRS-kompleks). Nævn disse
- Atrieflagren
- Atrieflimmer
- SVT
- Sinus takykardi
Beskriv sinus takykardi
Dette er ikke en arytmi! Der er normal P-tak, QRS-kompleks og T-tak.
Typisk en respons til en underliggende grund, som fx sepsis eller smerte
Behandlingen er at finde og behandle den bagvedliggende grund
Beskriv SVT’s QRS-kompleks
Har normalt, men smalt ORS-kompleks (< 0,12s)
Der ses sædvanligvis en takykardi med regelmæssig, hurtig rytme - undtaget fra dette er atrieflimren og multifokal atrial takykardi
Beskriv arieflimmer (set på EKG)
Uregelsmæssig ventrikelrytme og hermed QRS-kompleks
Ingen sikre P-takker; typisk ses en uregelmæssig, flimrende grundlinje (frekvens 350-600/min) mellem QRS-komplekserne
EKG også vigtig for diagnose af underliggende sygdomme: venstre ventrikel hypertrofi, tegn til iskæmisk hjertesygdom, andre ledningsforstyrrelser
Beskriv arieflagren (set på EKG)
P-takkerne ses som flagrebølger, “savtaksmønster”, i grundlinien (p-taks frekvens>240/min). Ses som regel tydeligst i II, III, aVF og V1
Ofte 2 P-takker pr. QRS
Ved 2:1 atrieflagren er ventrikelfrekvensen helt regelmæssig, ofte ca. 150, flagrebølgerne kan være vanskelige at se, ved 3:1 overledning vil frekvensen ligeledes ofte være regelmæssig, omkring 80-100/min
Forholdet mellem atriefrekvensen og ventrikelfrekvensen kan variere med overledningsforhold 2:1, 3:1, 4:1
Atriefrekvensen er oftest 250-350 /min
Nævn de 3 typer af SVT
- AV nodal reentry takykardi (AVNRT)
- Wolff-Parkinson-White-syndrom, WPW -> har accessorisk pathway og kan være asymptomatisk–> har delta-tak på QRS og kort PR-interval –> mest almindelig
- Atrie-takykardi: atrial rate > 100 bpm
Hvad er palpitationer?
Hjertebanken
Hvad er de typiske symptomer på SVT?
Dyspnø og palpitationer, men også trykken for brystet, svimmelhed/nærsynkope, polyuri
Hvilke hjertemæssige grunde kan forårsage atrieflimmer?
- Mitralstenose
- Myokardieinfarkt/ AKS (iskæmi i hjertet)
- Hjertesvigt
- Reumatisk hjertesygdom (inflammation)
- Hypertrofi af atrier pga. hypertension
Hvilke ikke-hjertemæssige grunde kan forårsage atrieflimmer?
- Lungerne: KOL, lungeemboli, pneumoni
- Thyreoidea: Hyperthyreose (øget T3 og T4 -> øget aktivering er Beta1-adrenerg-receptor -> øget aktivitet af sympaticus –> øget risiko for atrieflimmer)
- Alkohol: Massive mængder alkohol på en gang kan føre til inflammation, øget aktivitet af sympaticus og forstyrrelser i elektrolytbalancen (pga. opkast), hvor K+ og Mg++ er særligt vigtige –> øget risiko
- Fæokromocytomer er tumorer opstået i de kromaffine celler i binyremarven, som producerer katecholaminerne adrenalin, noradrenalin og dopamin -> øget aktivering er sympaticus
- Kokain og metamfetamin -> binder til symp-receptorer-> øget aktivering er sympaticus
- Sepsis (blodforgiftning) -> kroppen er i forsvars-mode -> BT falder -> sympaticus aktivitet øges -> øget puls, mv.
- Operation -> øget general stress på kroppen -> aktivering af katekolamin-respons -> øget sympaticus
Hvilken patofysiologi ligger bag atrieflimmer?
- Øget stræk på hjertemuskelcellerne
- Øget inflammation
- Mindre ilt
- Abnormal elektrolytbalance, særligt nedsat K+ og Mg++
- Øget sympatikus-aktivering
Hvilke alvorlige komplikationer kan opstå ved atrieflimmer?
- Kardiogent schock (BT falder da hjertet ikke pumper blodet ordentligt rundt)
- Blodprop/emboli (pga. stase i atriet som efterfølgende via arterierne bliver sendt op til hjernen eller ned til andre organer, som milten, nyrerne og tarmen)
Hvornår er en pt hæmodynamisk ustabil?
- Kraftigt brystsmerter
- Lavt blodtryk
- Lungeødem
- Ændret mental status
Hvordan er ventrikelrytmen til atrieflimmer?
Den kan være hurtig (>100 bpm), normal og langsom (< 60 bpm)
Hvordan er inddelingen af atrieflimmer efter hvor lang pt har haft det/det er blevet opdaget?
- Ny : 24-48 timer
- Paroxymal : < 7 dage
- Persistent: > 7 dage
- “Long standing”: > 1 år
- Permanent: > 7 days uden kadioversion til normal sinus rytme
Hvilken klap tænker man på, hvis man snakker om at en klap er involveret i atrieflimmer?
Mitralklappen eller mekanisk klap
EKG: hvilken afledning skal du særligt kigge på, hvis du ønsker at se efter atriel aktivitet?
V1, men også V2, V3 og aVF
Hvordan behandles AF?
Hvis pt er hæmodynamisk ustabil: Direct current cardioversion (DC)
Hvis pt er hæmodynamisk stabil:
1. få pulsen ned (betablokker, Ca++kanal-blokker, Digoxin,
2. vurder risiko for emboli-dannelse og behandl derefter
3. Overvej cardioversion (enten oralt eller med strøm)
Hvilke medikamenter kan bruges til at sløve hjerterytmen?
- Betablokker (hindrer adrenal noradrenalin i at binde til receptor)
- Calcium-kanal-blokker (skal undgås hvis pt her hjertesvigt!)
- Digoxin (godt hvis pt har hypotension eller hjertesvigt)
- Amiodaron (har både puls- og rytme-kontrol
