SVT, atrieflimmer og atrieflagren

Question 1

Hvad er adenosin funktion ift. behandling af SVT?

Answer 1

Det er en calciumkanal-blokker. Den bremser den kardiale ledningshastighed primært via AV-node. Overledningen i AV-noden og den accessoriske pathway (hvis den er der) afbrydes og nulstilles til sinusrytme.

Halveringstiden for adenosin er mindre end 10 sekunder.

Giver typisk pt en kort periode med asystole, men adenosin bliver hurtigt metaboliseret, hvorefter hjertet vender tilbage til sinus rytme.

Question 2

Hvornår skal man undgå at give adenosin?

Answer 2

Hvis pt har:
- asthma
- COPD
- Hjertesvigt
- Hjerteblokkade
- Alvorlig hypertension

Question 3

Hvilken dosis adenosin gives?

Answer 3

Første forsøg: 6 mg
Andet forsøg: 12 mg
Trejde forsøg: 12 eller 18 mg

Question 4

Hvad er vigtigt at advare patienten om, inden adenosin gives i.v.?

Answer 4

Følelsen om/frygten for at dø som pt nok vil opleve kortvarigt

Question 5

Hvad står SVT for?

Answer 5

Supraventrikulær takykardi

Supra = over
Ventrikulær = ventrikler
Takykardi = for hurtig hjerterytme

Problemet sidder derfor i atrierne

Question 6

Beskriv normal elektrisk aktivitet i hjertet

Answer 6

Normal elektrisk aktivitet:
- starter i sinusknuden
- strømmen løber gennem højre og venstre atrium -> atriel kontraktion
- løber videre gennem atrioventrikulær-knuden
- løber gennem det his’ske bundt og purkinjefibrene i ventriklerne -> ventrikulær kontraktion

• Overledningen har kun en retning : fra atrier til ventrikler

Question 7

Beskriv patologien for SVT

Answer 7

Det elektriske signal kommer tilbage til atrierne fra ventriklerne. Strømmen løber dermed i en loop mellem AV-knuden og ventriklerne -> Selvforstærkende elektrisk loop.

Question 8

Hvad betyder et smalt QRS-kompleks takykardi? (narrow complex tachycadia)

Answer 8

At QRS < 0,12 s

På 25 mm/s paper er 0,12 s = 3 små tern

Question 9

Der er 4 typer narrow complex tachycardia (smalt QRS-kompleks). Nævn disse

Answer 9

• Atrieflagren
• Atrieflimmer
• SVT
• Sinus takykardi

Question 10

Beskriv sinus takykardi

Answer 10

Dette er ikke en arytmi! Der er normal P-tak, QRS-kompleks og T-tak.

Typisk en respons til en underliggende grund, som fx sepsis eller smerte

Behandlingen er at finde og behandle den bagvedliggende grund

Question 11

Beskriv SVT’s QRS-kompleks

Answer 11

Har normalt, men smalt ORS-kompleks (< 0,12s)

Der ses sædvanligvis en takykardi med regelmæssig, hurtig rytme - undtaget fra dette er atrieflimren og multifokal atrial takykardi

Question 12

Beskriv arieflimmer (set på EKG)

Answer 12

Uregelsmæssig ventrikelrytme og hermed QRS-kompleks

Ingen sikre P-takker; typisk ses en uregelmæssig, flimrende grundlinje (frekvens 350-600/min) mellem QRS-komplekserne

EKG også vigtig for diagnose af underliggende sygdomme: venstre ventrikel hypertrofi, tegn til iskæmisk hjertesygdom, andre ledningsforstyrrelser

Question 13

Beskriv arieflagren (set på EKG)

Answer 13

P-takkerne ses som flagrebølger, “savtaksmønster”, i grundlinien (p-taks frekvens>240/min). Ses som regel tydeligst i II, III, aVF og V1

Ofte 2 P-takker pr. QRS

Ved 2:1 atrieflagren er ventrikelfrekvensen helt regelmæssig, ofte ca. 150, flagrebølgerne kan være vanskelige at se, ved 3:1 overledning vil frekvensen ligeledes ofte være regelmæssig, omkring 80-100/min

Forholdet mellem atriefrekvensen og ventrikelfrekvensen kan variere med overledningsforhold 2:1, 3:1, 4:1

Atriefrekvensen er oftest 250-350 /min

Question 14

Nævn de 3 typer af SVT

Answer 14

• AV nodal reentry takykardi (AVNRT)
• Wolff-Parkinson-White-syndrom, WPW -> har accessorisk pathway og kan være asymptomatisk–> har delta-tak på QRS og kort PR-interval –> mest almindelig
• Atrie-takykardi: atrial rate > 100 bpm

Question 15

Hvad er palpitationer?

Answer 15

Hjertebanken

Question 16

Hvad er de typiske symptomer på SVT?

Answer 16

Dyspnø og palpitationer, men også trykken for brystet, svimmelhed/nærsynkope, polyuri

Question 17

Hvilke hjertemæssige grunde kan forårsage atrieflimmer?

Answer 17

• Mitralstenose
• Myokardieinfarkt/ AKS (iskæmi i hjertet)
• Hjertesvigt
• Reumatisk hjertesygdom (inflammation)
• Hypertrofi af atrier pga. hypertension

Question 18

Hvilke ikke-hjertemæssige grunde kan forårsage atrieflimmer?

Answer 18

• Lungerne: KOL, lungeemboli, pneumoni
• Thyreoidea: Hyperthyreose (øget T3 og T4 -> øget aktivering er Beta1-adrenerg-receptor -> øget aktivitet af sympaticus –> øget risiko for atrieflimmer)
• Alkohol: Massive mængder alkohol på en gang kan føre til inflammation, øget aktivitet af sympaticus og forstyrrelser i elektrolytbalancen (pga. opkast), hvor K+ og Mg++ er særligt vigtige –> øget risiko
• Fæokromocytomer er tumorer opstået i de kromaffine celler i binyremarven, som producerer katecholaminerne adrenalin, noradrenalin og dopamin -> øget aktivering er sympaticus
• Kokain og metamfetamin -> binder til symp-receptorer-> øget aktivering er sympaticus
• Sepsis (blodforgiftning) -> kroppen er i forsvars-mode -> BT falder -> sympaticus aktivitet øges -> øget puls, mv.
• Operation -> øget general stress på kroppen -> aktivering af katekolamin-respons -> øget sympaticus

Question 19

Hvilken patofysiologi ligger bag atrieflimmer?

Answer 19

• Øget stræk på hjertemuskelcellerne
• Øget inflammation
• Mindre ilt
• Abnormal elektrolytbalance, særligt nedsat K+ og Mg++
• Øget sympatikus-aktivering

Question 20

Hvilke alvorlige komplikationer kan opstå ved atrieflimmer?

Answer 20

• Kardiogent schock (BT falder da hjertet ikke pumper blodet ordentligt rundt)
• Blodprop/emboli (pga. stase i atriet som efterfølgende via arterierne bliver sendt op til hjernen eller ned til andre organer, som milten, nyrerne og tarmen)

Question 21

Hvornår er en pt hæmodynamisk ustabil?

Answer 21

• Kraftigt brystsmerter
• Lavt blodtryk
• Lungeødem
• Ændret mental status

Question 22

Hvordan er ventrikelrytmen til atrieflimmer?

Answer 22

Den kan være hurtig (>100 bpm), normal og langsom (< 60 bpm)

Question 23

Hvordan er inddelingen af atrieflimmer efter hvor lang pt har haft det/det er blevet opdaget?

Answer 23

• Ny : 24-48 timer
• Paroxymal : < 7 dage
• Persistent: > 7 dage
• “Long standing”: > 1 år
• Permanent: > 7 days uden kadioversion til normal sinus rytme

Question 24

Hvilken klap tænker man på, hvis man snakker om at en klap er involveret i atrieflimmer?

Answer 24

Mitralklappen eller mekanisk klap

Question 25

EKG: hvilken afledning skal du særligt kigge på, hvis du ønsker at se efter atriel aktivitet?

Answer 25

V1, men også V2, V3 og aVF

Question 26

Hvordan behandles AF?

Answer 26

Hvis pt er hæmodynamisk ustabil: Direct current cardioversion (DC)

Hvis pt er hæmodynamisk stabil:
1. få pulsen ned (betablokker, Ca++kanal-blokker, Digoxin,
2. vurder risiko for emboli-dannelse og behandl derefter
3. Overvej cardioversion (enten oralt eller med strøm)

Question 27

Hvilke medikamenter kan bruges til at sløve hjerterytmen?

Answer 27

• Betablokker (hindrer adrenal noradrenalin i at binde til receptor)
• Calcium-kanal-blokker (skal undgås hvis pt her hjertesvigt!)
• Digoxin (godt hvis pt har hypotension eller hjertesvigt)
• Amiodaron (har både puls- og rytme-kontrol