Sagens rejsning og forberedelse

Question 1

r

Hvad er formålet med vejledningspligt ift. sagens rejsning?

Answer 1

Borgerne skal vejledes ved sagens rejsning, så det undgås at fejl, uvidenhed eller misforståelser resulterer i et retstab samt at det skal tilstræbes at borgeren forstår de problemer, som knytter sig til en given afgørelsessag.

Question 2

Hvornår gælder vejledningpligten?

Answer 2

1. I Afgørelsessager.
2. Evt. i de situationer, hvor særlige vejledningsregler i speciallovgivning gælder (lex specialis-princippet).
3. I øvrige tilfælde hvor god forvaltningskik tilskynder vejledning, eks. ved faktisk forvaltningsvirksomhed.

Question 3

Skal forvaltningen vejlede på eget initiativ?

Answer 3

HR: Nej, vejledningspligten gælder kun ift. personer, som selv retter henvendelse.

U: Hvis borgeren i fravær af vejledning vil blive fastlåst i en dårlig situation.

Question 4

Gennemgå Struer-sagen (invalidepension) og hvordan den relaterer sig til vejledningspligten.

Answer 4

Kvinde med hvilende førtidspension havde ret til en invalidestøtte, som hun ikke blev vejledt om. Hun lægger sag an.

Landsretten: kommunen skulle have vejledt af egen drift, da hun ikke kender sin retsstilling og risikerer at blive fastlåst.

Viser at forvaltningen i visse tilfælde skal vejlede på eget initiativ.

Question 5

Hvad karakteriserer god vejledning?

Answer 5

1. Vejledningen skal være fyldestgørende
2. Vejledning skal udelukkende være på eget område

Question 6

Gennemgå sagen om frigørelsesafgift/blanket (FOB 1975.94) og hvad den siger om vejledning

Answer 6

Når lokalplanen ændrer et område fra land- til byzone, så stiger ejendommenes værdi væsentligt, hvorfor man har indført en frigørelsesafgift som beskatning.

Hvis ikke man kan betale afgiften har man to muligheder: (1) søge om indefrysning af beløbet; (2) kommunen tvangsskøber ejendommen.

Ombudsmanden kritiserer at kommunens vejledningsblanket kun oplyste om første mulighed, hvorfor vejeledningen ikke er fyldestgørende.

Question 7

Gennemgå sagen om Matrikeldirektoratet (FOB 1973.50) og hvad den siger om vejledning

Answer 7

Mand ville udstykke dele af sin ejendom. Kommunen forsøgte at stoppe dette ved at vejlede ham til at lade vær. Det var dog slet ikke deres område, men derimod Matrikelstyrelsens område.

Ombudsmanden retter kritik: kommunen har kun vejledningspligt på eget område, og må ikke vejlede på andres område.

Question 8

Gennemgå sagen om Vindmølleprøvestation (FOB 1973.50) og hvad den siger om forvaltning

Answer 8

Vindmølleprøvestation skulle opstilles i Thy. Naboer blev vejledt om deres ret til at klage Miljøankenævnet, men ikke om deres ret til erstatning for ejendommenes værditab.

Sagen er et eks. på ufyldestgørende vejledning. Ombudsmanden rettede kritik.

Question 9

Hvornår er vejledningspligten lempet?

Answer 9

Når borgeren selv eller borgernes repræsentant besidder sagskyndig viden.

Eks. hvis en borger repræsenteres af en advokat, så bør denne have styr på klientens rettigheder.

Question 10

Gennemgå Sæby-sagen (Ufr. 1983.1096) og hvad den siger om vejledning

Question 11

Uddyb hvad der skal vejledes om?

Answer 11

Hvem der har kompetence,

indhold af regler,

praksis,

sagsprocedurer,

frister, mv.

Question 12

Hvordan kan vejledning fører til myndighedsinhabilitet?

Answer 12

Myndigheder må ikke kommunikere på en facon, så det lyder som om man allerede har afgjort sagen.

Question 13

Gennemgå sagen om Daginstitutionsrapporten (FOB 2001.618) og hvad den siger om vejledningen

Answer 13

Daginstitution i problemer. Kommunen fik bestilt en rapport, der blev gennemgået med institutionens forældre. Embedsmand fra kommunen “truede” forældrene med, at kommunen vil overveje at anlægge injuriesag, hvis de udtalte sig kritik som daginstitutionen. Embedsmanden mente dette blot var en vejledning i, hvad der kunne ske.

Ombudsmanden siger: nej, myndigheder må ikke true.

Question 14

Gennemgå sagen om Hvalsø kommune (FOB 2004.517) og hvad den siger om vejledningen

Answer 14

Hvalså kommune skulle svare borgerne, da der var tale om en afgørelsessag. Dertil skulle de tilpasse deres vejledning til borgernes uddannelsesniveau.

Question 15

Hvad indebærer pligt til videregivelse jf. §7, stk. 2? Hvilken betydning har dette for overholdelse af frister?

Answer 15

Hvis kommune 1 får en henvendelse omhandlende kommune 2, skal den sendes videre til denne kommune, ikke borgeren. Den skal altså sendes videre til den sagligt og stedligt kompetente myndighed.

Dette har konsekvenser for frister. Hvis kommune 1 får henvendelsen før fristen er udløbet, men kommune 2 først efter, så bliver fristen generelt set som værende overholdt. Dog kan nogle situationer være så tydelige, at dette ikke gælder, eks. eksamensklagen der bliver afleveret vd kordegnen.

Question 16

Hvad er undersøgelses / officialprincippet?

Answer 16

En retsgrundsætning om at den offentlige forvaltning har ansvar for sagsoplysningen.

Question 17

Gælder officialprincippet for sagens forberedelse?

Answer 17

HR: Ja.

U: Forhandlingsprincippet gælder

Question 18

Hvilke 2 grundlag skal myndigheder tilvejebringe ifm. sagens forberedelse jf. officialprincippet?

Answer 18

1. Sagens faktisk grundlag: Allerede tilgængelige oplysninger og/eller oplysninger der skal skaffes internt eller eksternt ved andre myndigheder eller private. Kun need to know oplysninger skal indsamles, dvs. de oplysninger man har brug for (jf. Fvl. § 32).

2. Sagens retlige grundlag: Indsamle alle relevante retskilder, eks. love, domsmandspraksis, administrativ praksis, retsgrundsætninger, mm.

Question 19

Gennemgå sagen om Adjunkten med de dårlige evalueringer (FOB 2003.552) og hvad den siger om sagens foreredelse og officialprincippet

Answer 19

Adjunkt på handelshøjskolen fik dårlige evalueringer. Han blev fyret. Adjunkten går til ombudsmanden. Ombudsmanden siger: anonym oplysninger kan ikke stå alene i en fyringssag (eks. på en afgørelse). De skal enten bestyrkes eller udgå som materiale.

Sagen er et eks. på at en sags faktiske grundlag (1) ikke er fastgjort tydelig nok - de anonyme oplysninger skulle have været bestyrket.

Question 20

Oplist de 6 momenter der har betydning for hvor meget en sag skal undersøges for træffe forsvarlige afgørelser

Answer 20

1. Sagens materielle værdi
2. Sagens intensitet / karakter af indgreb
3. Sagsbehandlingstiden må ikke blive for lang
4. Behov for hurtig indgriben for ikke at forspilde formålet
5. Sagens principielle betydning
6. Undersøgelsens omkostninger, ressourcemæssige betragtninger

Question 21

Hvad indebærer momentet om at sagens materielle værdi påvirker officialprincippets omfang?

Answer 21

Sager med meget høj materiel værdi skal undersøges ekstra nøje.

Eks. med den ulovlige Bilka i Horsen (værdi: 0,5 mia. kr.)

Question 22

Hvad indebærer momentet om sagens intensitet / karakter af indgrebet

Answer 22

Sager hvis afgørelser er store indgreb, eks. bæltefiksering af fratagelse af landmands økoaurorisation, kræver grundige undersøgelser

Question 23

Gennemgå sagen om Økolandbruget (Ufr. 2003.770) og hvad det siger om vigtigheden af karakterens indgreb

Answer 23

Økolandmand blev kontrolleret af fødevarekontrollet. Insepktionen varede 15 min. og identificerede småmangler, herunder manglende lys i stalden. Landmanden mistede sin autorisation.

Landmanden anlagde sag. Østre Landsret: Et så intenst indgreb kræver en grundig og gennemgribende undersøgelse (af mere end blot 15 min). Dertil var manglerne under bagatelgrænse.

Konsekvens: afgørelsen er derfor ugyldig med den konsekvens at ministeriet er erstatningsansvarlig

Question 24

Gennemgå sagerne om bæltefiksering (FOB 1983.105) og mors besøg (FOB 1983.279) og hvad de siger om hhv. indgrebets karakter samt sagsbehandlingstiden

Answer 24

Bæltefiksering
Mand klagede over at blive bæltefikseret. Fik først svar 48 dage efter. Dette er for lang tid givet indgrebets intensitet.

Ergo skal indgreb af en vis styrke undersøges hurtigt for at garantere borgeres retsikkerhed.

Mors besøg
Barn var tvangsfjernet. Moren ville besøge sit barn. Det tog 6 måneder at afgøre. Ombudsmanden kritiserede af samme årsager som nævnt ovenfor.

Question 25

Hvad indebærer momentet om behov for hurtig indgriben for ikke at forspile formålet - nævn en sag.

Answer 25

Undersøgelser kan tilsidesættes såfremt en hurtig indgriben er nødvendig for ikke at forspile formålet. Processen kan kaldes eskalerende.

Eks. hvis en bondemand er i gang med at tømme gylle ud i en å, så skal han stoppes prompte selv før en officiel undersøgelse foretages. Andet eks. kan være at man opdager at børn lever under kummerlige forhold (eks. incestiøs karakter), hvormed de bør tvangsfjerne øjeblikkeligt.

Question 26

Hvad indebærer momentet om sagens principielle betydning for officialprincippet?

Answer 26

At sager af principiel betydning og derfor præceedensskabende effekt (med præjudikatsværdi) skal undersøges ekstra grundigt

Question 27

Hvad indebærer momentet om undersøgelsens omkostninger og ressourcemæssige betragtninger ift. officialprincippet?

Answer 27

At et undersøgelse ikke må blive unødigt omkostningstung, i sær ift. undersøgelsens formål.

“Man skal ikke skyde gråspurve med kanoner”.

Question 28

Er der undtagelser til undersøgelsesprincippet?

Answer 28

.Ja, dette fremgår af momentet om, at man må gribe ind før formålet er forspildt / stoppe en ulykke: eks. med gyllen i åen eller tvangsfjernelse under kummerlige vilkår.

Undtagelser kan være lovreguleret (Barnets lov)

Question 29

Gennemgå sagen om Uretmæssig Tvangsfjernelse (Ufr. 1994.247) og hvad den siger om undersøgelsesprincippet samt erstatning

Answer 29

Man får stærk mistanke om at en far misbruger sit barn, hvorfor barnet hurtigt tvangsfjernes. Politiet undersøger sagen og finder at dette er en misforståelse. Faren kræver erstatning, men får det ikke, da man er nervøs for at skabe en praksis, hvor kommuner fremover vil være bang for at tvangsfjerne børn.

Sagen er et eks. på at en tilsidesættelse af undersøgelsesprincippet kan gå galt.

Question 30

Hvilke begrænsninger er der til at indhente oplysninger ifm. sager?

Answer 30

Både GDPR og forvaltningsloven sætter begrænsninger på, hvilke oplysninger myndigheder kan indhente. GDPR og databeskyttelsesloven fortrænger forvaltningsloven medmindre forvaltningsloven giver borgeren en bedre retsstilling.

1. Myndigheder har ofte selv oplysninger, men jf.** §29** må myndigheder i afgørelsessager ikke vidersende oplysninger internt mellem afdelinger.
2. Jf.** § 28 **må myndigheder ikke videresende oplysninger til andre myndigheder

Question 31

Hvad siger fvl. § 29 om ansøgningsager?

Answer 31

HR: I sager rejst ved ansøgning, må oplysninger om rent private forhold hverken indhentes fra andre dele af foraltningen (eks. fra miljøforvaltningen til teknikforvaltningen) eller fra andre myndigheder.

Question 32

Oplist de tre undtagelser til §29, stk. 1 om indhentning af private oplysninger ved ansøgningssager

Answer 32

1. Ansøgeren har givet samtykke
2. Andet følger af lov eller bestemmelser i hht. lov (lex specialis)
3. Værdispringsbetragtning: særlige hensyn til ansøgeren eller tredje mand klart overstiger ansøgerens interesse i at oplysningen ikke indhentes.

Question 33

Gennemgå Helsingør-Hillerød sagen (alkoholiker-sagen) (Ufr. 2011.2843) og hvad den siger om indhentning af private oplysninger i oplysningssager

Answer 33

Kommunen har en stilling opslået. En af deres kandidater samtykker til at kommunen må indhendte en reference om hende. Damens gamle chef fortæller at hun er alkoholiker, men ikke vil erkende det. Hun får ikke jobbet og finder ud af, hvad hendes gamle chef har sagt.

Den tidligere chef måtte kun udtale sig som damens arbejdsevne, ikke om helbred hvilket er en personfølsom oplysning. Denne type oplysning har hun ikke samtykket til, og hun får en tortgodtgørelse på 25.000 kr.

Question 34

Hvad betyder processuel skadevirkning ift. samtykke?

Answer 34

Hvis man ikke samtykker til at en myndighed må inidhente oplysninger kan de skade ens ansættelseschancer.

Question 35

Gennemgå sagen om Manden med de hemmelige skatteoplysninger og hvad den siger om undtagelser til indhentning af private oplysninger i ansøgningsager

Answer 35

Fattig mand fik oplyst af kommunen at han ikke var vejledt om at han var berettiget til at søge boligydelse. Dette krævede dog hans skatteoplysninger, hvorefter manden forlod kontoret vredt.

Af hensyn til tredjemand, nemlig mandens kone og barn, indhentede sagsbehandleren mandens skatteoplysninger og ansøgte på hans vegne.

Er et eks. på at man af hensyn til tredjemand må indhente personlige oplysninger i en ansøgningssag. Man “sprang over” værdien om ikke at ville have indhentet sine skatteoplysninger.

Question 37

Hvad siger § 28 i fvl. om videregivelse af oplysninger?

Answer 37

At vidergivelse af personoplysninger reguleres ved dataskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Denne paragraf gælder kun vidergivelse af oplysninger fra myndighed til myndighed - ikke intern ligesom § 29.

Question 38

Hvad siger §31 om vidergivelse af oplysninger?

Answer 38

HR: ret og pligt følges ad. Er en myndighed berettiget til at vidergive oplysninger når en myndigheder beder om den, så er den også forpligtet til det.

U: Ikke hvis dette skaber væsentligt merarbejde, der overstiger den interesse som den anden myndighed har i oplysningerne (jf. stk. 2)

Question 39

Hvad er oplysningspligten for private?

Answer 39

Det skal stå klart i loven, hvis private har en oplysningspligt.

Eks. skal private indberette mistanke om mishandling af børn jf. barnets lov.

Question 40

Nævn overordende forhold for undersøgelser ifm. sagens rejsning og forberedelse

Answer 40

A) underøgelser kan eks. være tekniske, juridiske, økonomiske, sociale, habibilitetsmæssige

B) Undersøgelse af person eller ejendom kræver lovhjemmel eller samtykke

C) Part/ansøger kan ikke kræve bestemte undersøgelser gennemgørt. Eks. kan man ikke bestemme hvilken læge der skal undersøge en.

D) Proportionalitetsprincippet: foretag ikke flere undersøgelser end nødvendigt

E) Legimitationspligt: “Jeg kommer fra Fødevarestyrelsen”.

Question 41

Hvad er forskellen på partshøring og høring?

Answer 41

Partshøring er af parten; høring er af alle mulige andre.

Question 42

Hvad er høring?

Answer 42

Når lovgiver eller myndigheden selv mener, at der er andre interesser der skal inddrages i sagen. Vil ofte være lovbestemt.En myndighed henter altså en udtalelse som indeholder en meningstilkendegivelse eller en vurdering vedrørende det forelagte spørgsmål.

Kan både være obligatorisk - høringen skal foretages som bestemt ved lov - eller fakultativ - frivillig.

Question 43

Oplist de forskellige typer af høring

Answer 43

1. Obligatorisk (fra myndigheder)
2. Imperative (fra myndigheder)
3. Fakultativ (fra myndigheder)
4. Fra private (kræver lovhjemmel)

Question 44

Hvad er obligatorisk høring?

Answer 44

Hvor lovgivningen foreskriver at der som led i sagsbehandlignsprocessen skal indhentes en udtalelse.

Eks. ved afskedigelse af tjenestemænd skal centralorganisationen gives ret til at udtale sig.

Question 45

Hvad er en imperativ høring?

Answer 45

En høring hvor det fremgår af loven, at svaret skal følges.

Eks. præsteeksemplet: når præste skal ansættes, har meninghedsråd pligt til at vurdere flere kandidater og derefter indstille to. Blandt de to er det Kirkeministeret der vælger.

Med andre ord: denn høring er obligatorisk og imeprative, menighedsrådet skal spørge KM og de skal følge KMs svar.

Question 46

Hvad er fakultativ høring?

Answer 46

Det er frivilligt hvorvidt en myndighed vil foretage høringer.

Question 47

Gennemgå sagen om Brüel & Kjær (Ufr. 1991.791) og hvad den siger om privates vidergivelse af oplysninger

Answer 47

Der er en oplysningspligt i MIljøloven. B&K har købt grund som Københavns Amt tror er forurenet. Amtet beder dem om at foretage en jordbundsundersøgelse. Dette koster 660.000 kr. B&K nægter: det er for dyrt.

Østre Landsret: oplysningerne er for svære at frembringe, hvorfor B&K ikke skal betale for denne undersøgelse. Vidtgående oplysningerpligter kræver meget klar lovhjemmel

Question 48

Gennemgå sagen om Papyrotex (Ufr. 1991.608) og hvad den siger om vidergivelse af oplysninger

Answer 48

Firmaet Papyrotex kunne enten vælge at overgå til ny grønnere teknologi og modtage sttøtte, eller forsætte deres nuværende praksis. De bestiller en konsulentrapport.

Miljøstyrelsen får nys om dette og ønsker den udleveret. Firmaet nægter men tvinges til sidst til at sende denne, da rapport allerede var udarbejdet.

Dette følger af at miljøloven siger, at man skal udlevere oplysninger som man har, men at man ikek nødvendigvis er tvunget til at frembringer dem (K&B-sagen)!

Question 49

Hvad siger legalitetsprincippet?

Answer 49

Indgriben i borgeres frihed kræver lovhjemmel (retsgrundsætning). Princippet er en forudsætnign for retsstaten og infinder sig på grundlovsniveau i trinfølgen.

Princippet er ikke skrevet ind i Grundloven, da denne teknisk kan ændres, hvorimod dette retstatsprincip bør stå ligegyldigt hvad.

Question 50

Oplist konsekvenserne ved uretmæssig tilsidesættelse af officialprincippet

Answer 50

1. Ulovlighed/ugyldighed
2. Erstatning
3. Tjenstligt ansvar
4. Kritik

Question 52

Hvad indebærer en ugyldig/ulovlig konsekvens ved tilsidesættelse af undersøgelsesprincippet?

Answer 52

1. Begunstigende afgørelser:
Forvaltningen kan ikke tilbagekalde en begunstigende afgørelse, selvom den er baseret på ulovlig skønsmæssig baseret afgivelse, så længe borgeren er uden skyld i dette.

2. Bebyrdende afgørelser
Eks. Sørens minkfarm. Manglende sagsoplysning (og tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet) gør afgørelsen ugyldig, hvorfor den skal annulleres.

Ulovlig afgørelse kan tilbagekaldes, hvor ugyldig skal annulleres.

Question 53

Gennemgå Sæby-sagen (Ufr. 1983.1096) og hvad den siger om erstatning som følge af en tilsidesættelse af undersøgelsesprincippet

Answer 53

Fattigt par får vejledning af kommunen til at sælge deres hus for istedet at leje. Dette er dog dyrere, og klar derfor over vejledningen. Vestre landsret: parret får erstatning på 30.000 kr. for den dårlige vejledning.

Question 54

Gennemgå sagen om Esbjerg taxa (Ufr. 1977.495) og hvad den siger om erstatning som følge af en tilsidesættelse af undersøgelsesprincippet

Answer 54

Kvindelig taxachauffør søger bevillng til at køre hyrevogne. Stadsingeniør anbefaler alle vognmænd pm at køre under Esbjerg Taxa. Kvinden er blevet fyret derfra før, og bliver igen afvist pga. personkarakter. Hun søger bevilling men bliver afvist fordi hun ikke er en del af bestillingskontoret. Hun er dog ikke blevet rådgivet i, at hun kan være medlem af bestillingskontoret uden om Esbjerg Taxa.

Udfaldet af første sag er at afgørelsen bliver ugyldig. Men, hun får ikke automatisk erstatning. Det søger hun om i anden sag.