Administrativ rekurs

Question 1

Har adminsitrativ rekurs rod i grundlovsbestemmelser? Hvordan starter vi til eksamen?

Answer 1

Nej! I modsætning til mange andre emner kan vi her ikke begynde i grundloven. Rekurs er et begreb uden centrale lovbestemmelser.

Til eksamen: begynd med at defienre begrebet, forklar hvad det dækker over og hvad det ikke dækker over.

Question 2

Hvilken kompetenceform kan beskrive adminsitativ rekurs?

Answer 2

Funktionel. Det er først når nogle klager, at rekursmyndigheden kan tage klagen op.

Question 3

Hvad er rekurs?

Answer 3

Når en klageberettiget tager initiativ til at indgribe én forvaltningsmyndigheds afgørelse (underinstans) for en anden forvaltningsmyndighed (klageinstansen), der hefter iværksætter en klagesagsbehandling.

Hvorfor klageberettiget og ikke part? Selvom der ofte er overlap, så kan man i nogle tilfælde være klageberettiget uden at være part. Nogle foreninger har eks. lovbestemte klagerettigheder - eks. kan handicaporganisationer klage vedrørende handicapforhold.

Hvorfor iværksætter? Fordi de skal behandle klagen.

Question 4

Hvad er administrative rekurs ikke? Negative definition

Answer 4

1. Remonstration: dette er genbehandling ved samme instans, der traf den først afgørelse. Kan være frivillig eller lovbestemt. Eks. boligstøtte.

2. Fagtilsyn: noget ministerier gør, eks. fører undervisningsministeriet fagtilsyn med de danske gymnasier.

3. Call-in: En myndighed der tager en sag fra anden myndighed. Eks. kan miljøministeriet tage en sag fra kommuner, hvilket de må jf. miljølovens § 82. Kræver naturligvis hjemmel til at gribe ind i den decentrale forvaltning.

4. Godkendelsesordninger: Hvor én myndighed skal godkende en anden myndigheds afgørelse før bliver effekturet. Eks. skal det kommunale tilsyn godkende § 60-selskaber før de kan bliver skabt.

5. Veto: Eks. fra lovplanlægning. Staten kan vetoe kommuners kommunalplaner, så de ikke spænder ben for statens planer.

6. Det kommunale tilsyn: En myndighed der arbejder efter egen drift. Often vil det kommunale tilsyn få høre om en sag gennem en kalge, men de er ikke forpligtet til at tage sagen op. Ligeledes kan de tage sager på af egen drift uafhængig af en klage. Denne tilsynsmyndighed føres af Ankestyrelsen - statens tilsyn med kommuner.

Question 5

Rekursbestemmelserne er spredt rundt omkring i loven. Forklar kort rekursbestemmelserne i miljøloven og byggeloven

Answer 5

Miljøloven: Skriver klart og tydeligt, at kommunalbestyrelsers afgørelse kan påklages til Miljø- og fødevareklagenævnet. Der er ingen klagebegræsning, hvilket vil sige at man både kan påklage jura og hensigtsmæssighed.

Byggeloven: er begrænset til at man kun kan påklage retlige spørgsmål, her til Nævnets hus.

Question 6

Vurder første instans eller rekurs instans om der er tale om et retligt spørgsmål?

Answer 6

Rekursinstans. Ellers ville første instans føre kontrol med sig selv.

Question 7

Hvilke tre formål er der med adminsitrativ rekurs?

Answer 7

1. Retssikkerhed: der er kæmpe størrelsesforskelle på kommuner, der kan påvirke deres forvaltning. Rekurs er med til at beskytte borgernes retssikkerhed.
2. Styring: Hvis en kommune har en forkert praksis, bliver den retledt af en rekursinstatns. Kommuner vil forholde sig til tidligere afgørelser for at lære, hvad der er praksis.
3. Information: en salgs styring, underinstanser får information fra rekursmynidghederne som de kan rette sig efter ved at lære fra det.

Question 8

Hvad er retsgrundlaget for administrative rekurs?

Answer 8

1. Lovbestemt rekurs: her har FT i lovgivningsprocessen indskrevet rekursregler. Eks. miljøloven (§ 91) eller byggeloven (§ 23)

2. Retssædvanerekurs: Dette er et grundlag med lovs kraft (trin 2). Fra hvor man kunne gå til regenten. Indenfor det statslige område kan man i dag altid gå til ministeren. Indenfor den dekoncentrerede forvaltning, kan man klage til ministeren over det der sker selv helt ude i tilsyn. Dette er hovedreglen. Undtagelsen er hvis retssædvanerekursen er erstattet af skreven lov. Dette er kun indenfor statens område - man kan ikke bruge retssædvanekursen på kommuners områder, da dette er decentrale enheder.

3. Rekurs efter delegering: det at man delegere en opgave (kommune til grundejerforening) fritager ikke en fra opgaven. Man kan altså klage til den der delegerede opgaven.

Question 9

Hvad kan man klage over?

Answer 9

Afgørelser! Indgår i definitonen på adm. rekurs. Man kan altså ikke påklage procesledende beslutninger, eks. at man skal påses af en specifik læge ifm. førtidspensionssag. Andet kræver lovhjemmel.

Passivitet: i Tamil-sagerne behandlede man ikke en række sager om familiesamføring. Det manglende initiativ kan altså også påklages. Så teknisk set er det ikke kun afgørelser, men passiviteten skal være så voldsom, at de tkan tolkes som et afslag.

Question 10

Hvem er den klageberettigede? HR og undtagelser

Answer 10

HR: Parten i sagen, dvs. den der er væsentligt og individuelt interesseret i afgørelsens udfald.

U: Noget lovgivning fastsætter den klageberettiget anderledes, eks. Planlovens § 59 hvor den klageberettiget er “enhver med retlig interesse”. Det skyldes overvejelser om projektoffentlighed, hvor man gerne vil inkludere så mange som muligt i lokalplenen.

Dertil er der lovbestemt klageadgang i MIljølovens §§ 98-100.

Question 11

Hvordan viser sagen om forsrikringsselskabet, hvad en “retligt interesse” er?

Answer 11

Huskøber havde husforsikring. Opdager fejl i el-installationen og vil have forsikringspenge. Forsikringsselskabet beder køber om at søge dispensation til dele af el-installationen ved kommunen. Det vil han ikke, han vil bare have det udbedret.

Selskabet går til tilsynsmyndigheden, men får afslag: selskabet har ikke en retlig interesse, kun en økonomisk interesse.

Question 12

Fra hvornår gælder den klageberettigedes klagefrist? Nævn en sag

Answer 12

HR: Fra afgørelsens kundgørelse.

U: Loven bestemmer andet, eks. offentliggørelse.

Question 13

Kræver frister hjemmel? Nævn en sag

Answer 13

Ja, uden lovbestemmelse er der ingen klagefrist.

Det betyder at der ikke frist ved retssædvane rekurs eller rekurs ved delegering.

Question 14

Hvor lang er klagefristen?

Answer 14

Sædvanligvis 4 uger - dog 2 uger ved eksamensklager.

Question 15

Gennemgå sagen om byfornyelse og hvad den siger om klagefrister.

Answer 15

Mand får at vide af Ikast-Brande kommune at han skal hive en af sine ejendomme ned pga. byfornyelse.

Han ønsker at klage og advokaten sender mail til kommunen om, at han gerne vil klage til byfornyelsesnævnet. Kommunen svarer først dagen inden klagefristen, og siger at de skal faktisk send det direkte til nævnet!

Men… i vestre landsret: manden vinder mht. bestemmelsen i forvaltningsloven § 7 om, en myndighed der modtager en klage skal videresende den til den rette.

1. IK-kommune vidste godt han ville klage
2. Svarer ham sent
3. Ikke særlige hensyn til andre, er ren borger-myndighed

Question 16

Hvad siger sagen om rederiets ejendomsvurdering om fejlagtig klagerådgivning?

Answer 16

Et rederi var utilfreds med en ejendomsvurdering. Ønskede at klage. Ringede til klageinstansen og spurgte om, hvornår klagefristen var.

Rederiet klager ihht. den vejledning de har fået, men de viste sig at være forkert. Den kom rettidigt frem ift. hvad de havde fået at vide, men for sent i følge loven. Sagen blev afvist.

Rederiet var uitlfredse og gik i retten. De fik medhold.

Question 17

Hvilke formkrav er der til klagen?

Answer 17

Næsten ingen krav udover at klageren og den påklagede sag skal kunne identificeres. Oftest er det heller ikke krav om begrundelse for klagen.

Klagen kan altså både være mundtlig eller skriftlig, og den kan være detaljeret eller formløs.

Hovedreglen er, at formkrav forudsætter hjemmel, så hvor der ikke er hjemmel, er der ikke formkrav.

Eks. på lovhjemlede formkrav:
- Miljøbeskyttelseslovens § 94 hvor en klage (her til miljø- og fødevareklagenævnet) skal være skriftlig
- Eksamensklager ved universitetet hvor klager skal være begrundet.

Question 18

Hvilket princip for klagemyndigheds sagsbehandling gælder?

Answer 18

HR: Officialprincippet skal følges i sagsoplysningen.

U: Enkelte steder kan rekursmyndigheden følge forhandlingsprincippet. Eksempelvis konkurrenceankenævnet. Sidstnævnte er rekursinstans for konkurrencerådet, der træffer afgørelser angående overtrædelser af konkurrencereglerne.

Overvejelser: rekursmyndigheder med forhandlingsprincippet følger en proces der kan kaldes judicialiseret - ligner domstolene. Forhandlingsprincippet er generelt bedst anvendt, hvor parterne er stærke eks. økonomisk kapable til at kunne hyre advokatbistand.

Officialprincippet er derimod langt bedre i de fleste sager med borger mod myndighed, hvor førstnævnte er relativt dårligt stillet. Derfor bør rekursmyndigheden følge officialprincippet.

Question 19

Hvad er opsættende virkning?

Answer 19

Når afgørelsen fra første instans midlertidigt mister sin retsvirkning indtil anden instans har afgjort den. Eks. skal man ikke følge påbuddet/forbuddet og man må ikke udnytte en godkendelse.

Det er en selvstændig del af beslutningen

Question 20

Hvad er reglerne om opsættende virkning?

Answer 20

HR: Nej, man har ikke opsættende virkning, da man vil undgå at folke begynder at misbruge det. Eks. ved eskalerende processer, såsom når en virksomhed pumper gift ud mens sagen står på.

U1: Lovbestemmelser kan give mulighed for at vælge opsættende virkning, fx. miljøloven §95. Her er det adressaten der klager.

U2: Særlige forhold kan berettige opsættende virkning:
*Uoprettelige ting; såsom at rive et hus ned (stationær tilstand)

• Eks. kan opsættende virkning forhindre et stort produktionstab, hvis en virksomhed har fået et forbud ved første instans, men rekursmyndigheden tror deres afgørelse vil falde anderledes ud.

Question 21

Hvad er reglerne for klagemyndigheden sagsbehandling?

Answer 21

.HR: helt de samme principper for sagsbehandlingen som hos underinstansen. Rekursmyndigheden er også en del af den offentlige forvaltning med alle de sagsbehadlingsregler, som det indebærer (eks. habilitet, partshøring, aktindsigt og begrundelse).

U1: Loven begrænser sagsbehandlingen, fx. til retlige spørgsmål. Eks. hvis Jensen søger dispensation om at bygge en carport tæt op af nabo og får afslag. Hvis kommunen sagde, der ikke var hjemmel til det kunne han klage. Hvis kommunen sagde, det var et spørgsmål om hensigtsmæssighed, kunne han ikke klage! Af respekt for de folkevalgte og politiske afvejninger at man har skærpet det, så man kun kan klage over retlige spørgsmål.

U2: Rekursinstansen kan have udvidet deres sagsbehandlingsregler eks. i forretningsorden, men aldrig indskrænket. Forvaltningslovens regler kan ikke fraviges “til ugunst” for borgere, men borgere kan godt gives en bedre retsstilling, da forvaltningsloven er en mionimumslov (udover hvis de stiller andre dårligere - flerpartsforhold).

Question 22

Hvad er Nova og hvordan relaterer sagen om Fri process sig til Nova?

Answer 22

Nova er hvor klageren har mulighed for at fremføre nye informationer (eks. økonomiske forhold) for rekursorganet.

HR: Myndighed har ret og pligt til at inddrage nova.

I sagen om klage over fri proces indgår begrebet, da sagbehandleren indhenter nye økonomiske oplysninger om manden, og derfor stadfæster de afgørelsen om at han ikke er berettiget til fri proces.

Question 23

Oplist rekursens 5 reaktionsmuligheder?

Answer 23

1. Afvisning - hvis de formelle betingelser ikke er opfyldt, eks. klagefristen er overskredet eller klageren ikke er klageberettiget.
2. Stadfæstelse - afgørelsen opretholdes. Kan være med samme eller anden begrundelse. (sag om fri proces)
3. Ophævelse / annullation - afgørelsen ophæves helt. Mandø-sagen
4. Ny afgørelse / ændring Kan være en lille eller større ændring, både begunstigende og bebyrdende - eks. Patienterstatning
5. Hjemvisning - sagen sendes tilbage til førsteinstansen mhp. at denne skal træffe en ny afgørelse i sagen. Ofte pga. sagsbehandlingsfejl.

Question 24

Har vi retsædvanerekurs på kommunalt niveau?

Answer 24

Nej! Her har vi lovbestemt rekurs! Med retssædvane rekurs klager man til ministeren, og derfor er det kun indenfor hierarkiet, hvor kommuner er udenfor over- og underordnelsesforholdet

Question 25

Forklar klagevejledningspligt og gennemgå sagen om minkfarmen i Fjerritslev

Hvordan relaterer de sig til hinanden?

Answer 25

Man skal vejlede om klagevejledningsforhold.

Sag: Minkfarmen i Fjerritslev (ikke Søren). Fik tilladelse til at forstørre minkfarmen, men naboen var ikke blevet partshørt. Naboen ville klage, men fristen var overskeredet. Rekusrsinstansen: vores kompetence er sprunget, nu når fristen er overskredeet.

Landsret: når der ikke er givet klagevejledning er fristen ikke gået i gang med at løbe!

Question 26

Hvad siger § 17 i forvaltningsloven om aktindsigt og klagefrist?

Answer 26

Hvis en part, efter sagens afgørelse medn før klagefristne udløber, søger aktindsigt, kan myndigheden pause klagefristen, som først vil begynde at løbe igen når aktindisgten er blevet givet.

Question 27

Gennemgå sagen om skatteklagen og hvad den siger formkrav til klager

Answer 27

Hovedreglen er at der ingen formrkav er, men på skatteområdet er der formkrav om, at klager begrundes.

I denne sag klager vedkommende om ejendomsskat, men begrunder ikke sin klage. Derfor bliver klagen afvist.

Question 28

Hvad betyder det, at loven afgrænser sagsbehandlingen til retlige sprøgsmål? Og hvorfor har man det?

Answer 28

At så er der nogle lovbestemmelser, der siger at rekursinstansen kun kan tage de retlige spørgsmål op. Ikke afgørelser der begrundes i hensigtsmæssighed.

Det kan man have indført ved lov, for at have respekt for de folkevalgte medlemmer i kommunen som vi har valgt til at kunne tage stilling til dette. Deres afvejning. Derfor kan man kun klage over juraen.

Eksempelvis i byggeloven.

Omvendt er der ikke forskel på hensigtsmæssighed og jura i miljøloven: vi skal alle pleje vores fælles interesse for naturen.

Question 29

Hvem beslutter, hvilken myndighed der har komptence over klagesagen?

Answer 29

Det gør myndigheden selv - altså rekursinstansen.

Question 30

Gennemgå sagen om fri proces og hvordan den relaterer sig til Nova

Answer 30

En mand opfylder kravene for fri proces (staten betaler at nogen fører din retssag), men får det ikke, da man mener han ikke har mulighed for at vinde sagen (en forvaltningsafgørelse). Han klager til civilretten, hvorefter sagsbehandleren indhenter nye økonomiske oplsyninger, og ser han ikke opfylder kravene til fri proces mere. De stadfæster afgørelsen

Han bliver sur men OM siger, at det skal være pba. de oplysninger og faktiske forhold der er til stede når afgørelsen træffes, og det er der både ret og pligt til.