Legalitetsprincippet og krav om lovhjemmel Flashcards
Hvilke to ben har legalitetsprincippet?
1) Det formelle lovs princip
2) Hjemmelskravet
På hvilket trin er legalitetsprincippet?
Grundlovstrin! Som den eneste retsgrundsætning.
Uddyb legalitetsprincippets første ben om det formelle lovs princip
At lovene i den retlige trinfølge har forrang for administrative forskrifter (bekendtgørelser, tjenestebefalinger, forvaltningsakter).
Det vil sige at forvaltningsmyndighederne er bundet til at overholde lovene og kan ikke træffe afgørelser i strid med dem.
Grundloven skal selvf. også overholdes!
Uddyb legalitetsprincippets andet ben om hjemmelskrav
HR: ved indgreb i borgernes retstilling og ved begunstigelser, skal forvaltnigen have lovhjemmel.
U1: Anstaltsforhold kan udgøre en stiltiende lovhjemmel. Anstalter = skoler, børnehaver, biblioteker, mm. Ansatte kan give anstaltsanordninger, eks: eleverne skal lægge telefonen væk.
U2: Hjemmel i uskrevne retskilder (retssædvane, analogi).
Hvad er en anstalt?
Offentlige institutioner med et bestemt formål, eks. behandling, underisning eller opdragelse. Eks. inkluderer skoler, børnehaver, biblioteker.
Gennemgå sagen om Niels Hundeven og hvad den siger om hjemmelskravet
Niels tog sin hund med på bilbioteket. Ansat bad ham om gå, bl.a. grundet hygeiejne. Niels spørger: hvor står det? med andre ord, hvor er hjemlen?
Domstolene: der var hjemmel, nemlig i anstaltsforholdene: det er sagligt grundet hygiejne at hunden skulle ud. Samtidig greb man ikke voldsomt ind i Niels Hundevens forhold, da han kunne komme uden hunden. Hvis han var blind, og hunden havde været en førerhund, var udfaldet måske et andet.
En anstaltsanordning skal ikke kundgøres, den kan udstedes på stedet så længe den er saglig.
Sagen er et eks. på offentlige myndigheder kan have hjemmel i anstaltsforhold.
Gennemgå sagen om teltholderafgift og hvad den siger om hjemmelskravet
Teltholder på bakken beklagede sin teletholderafgift - den var ikke lovhjemlet.
Dom: afgiften beroede på en sædvane fra 1600-tallet.
Dommen er et eks. på at offentlige myndigheders indgreb kan være hjemelt i uskrevne retskilder.
Hvor kan hjemlen findes?
1. Formel lov
2. Bekendtgørelser
3. Vedtægter
4. Reglementer - eks. aarhus universitets ordensreglement (skal være sagligt).
5. Planer - lokalplan
Hvad betyder det at administrative forskrifter er skudt ind mellem formel lov og afgørelser i forvaltningen?
At forvaltningen kan henvise til administrative forskrifter som udgør en slags hjemmel i sig selv (bekendtgørelser, vedtægter, reglementer og planer), men at forskrifterne skal have hjemmel i lov.
Eks. kommuneplan. Såfremt kommuneplanen er vedtaget lovligt vil en overtrædelse betyde en overtrædelse af planloven.
Hvad kan manglende hjemmel medføre?
1) Ugyldighed
2) og / eller erstatningsansvar
Hvem har indflydelse på det formelle lovs princip
Loven kan kun ændres af lovgivningsmagten. Derfor er det denne der fastlægger rammerne for regulering af borgernes forhold, som forvaltningen kan og eller skal foretage.
Forvaltningen skal følges loven positivt og negativt.
- trin (love) kan indskrænke 1. trin (GL) hvis der er hjemmel. Nævn et eksempel.
Grundlovens § 63 siger at man må prøve forvaltningsafgørelser ved domstolene.
Men det følger af (grundlovens) lovforarbejder at man må indføre søgsmålsfrister, selvom dette i begrænset omfang indskrænker domstolsprøvelse.
Er forholdets natur på andet trin i trinfølgen?
Ja.
Gennemgå sagen om ledninger i vejen og hvad den siger om hjemmel i retssædvaner
Københavns kommune ville begynde at kræve leje for at få ledninger i vejen.
Mente de beroede på en retssædvane, da kommunen ejer vejene. Den gik ikke. Praksis var ikke gammel nok til at være en retssædvane.
Hvad er forholdets natur?
Når tingene ikke kan være anderledes, sådan må det være.
Eks. kommunalfuldmagten
Gennemgå sagen om ministerens klagebegræsning (FOB 1990.236) og hvad den siger om trinfølgeproblematikker
Kontekst: dengang kunne kommuners beslutninger påklages til amtsankenævnet, hvis afgørelser kunne påklages til ankestyrelsen.
Minister: ville begrænse klager til 3. instans. Det var nemt og gratis, så mange gjorde det, men det kostede ressourcer. Han udstedte en forretningsorden, hvor kun urimelig og ulovlig sager kunne påklages. Han begrænser altså ankestyrelsens skønsudøvelse.
Ombudsmand: forretningsordenen er ikke hjemlet. Begrænsninger af ankestyrelsen skulle have hjemmel i lov. Ergo: en administrativ forskrift var i uoverensstemmelse med lov en trinfølgeproblematik.
Hvad er en fortolkning?
Forståelse af regler. Afgørelse af om en myndgigheds regler eller afgørelser er i strid med trinfølgen og om der er hjemmel til den.
Altså om hjemmelskravet er opfyldt og om det formelle lovs princip er opfyldt. Dvs. om legalitetsprincippet er opfyldt.
Oplist dem. Hvilke dimensioner og former for fortolkning findes?
Dimensioner: enten/eller
1. Abstrakt fortolkning
2. Konkret subsumption
Former: - både/og
1. Objektiv fortolkning
2. Subjektiv fortolkning
3. Formålsfortolkning
4. Udvidende fortolkning
5. Indskrænkende fortolkning
Dimensionerne kan blandes med alle former. Eks. abtrakt formålsfortolkniong, eller konkret objektiv fortolkning.
Hvad er abstrakt fortolkning og konkret subsumption?
Al fortolkning kan henføres til et af disse to begreber - er det først skridt af fortolkningsvejen.
Abstrakt: Vi kigger i bogen, læser lovene og forarbejderne, og findr svaret uden at kigge op på virkeligheden.
Konkret subsumption: Vi begynder i loven, og kigger derefter på tingene, der både kan være genstande eller begivenhedsforløb. Vi ser om dette kan passe ind under loven.
Hvad er objektiv fortolkning?
Hvis lovens ordlyd giver svaret, og forståelsen ikke giver anledning til tvivl og intet taler i mod.
Kort: hvad er forskellen på objektiv og subjektiv fortolkning?
Objektiv fortolkning lægger vægt på lovens ordlyd, sproglig forståelse.
Subjektiv fortolkning lægger dertil vægt på reglernes motiver.
Hvilken dimension og form for fortolkning har sagen om Højesteretssagfører Stæhr?
Dommen fortolkede ordlyden “erhvervelsestidpunkt” hvilket ikke førte til tvivl = objektiv.
Dertil kunne de afgøre sagen fra lovbøgerne, uden at skulle kigge på huset eller andet, men kun kigge på begrebet = abstrakt.
Gennemgp sagen om malermester Steffensen og hvordan den viser forskellen mellem abstrakt fortolkning og konkret subsumption
Hr. Steffensen har firma med kone ansat - går konkurs. Fru. Steffensen åbner firma med manden som ansat.
Fordi de er gidt betragter loven dem som én skattemæssig enhed. De overfører derfor Hr. Steffensens underskud til konen for at mindske deres skattegrundlag.
Skat: må I ikke, Hr. steffensen skal have vist vilje og evne til at afdrage på hans gæld før de kan overfører.
1. Landsret: Hr. Steffensen har vist evne og vilje. Altså et eks. på konkret subsumption - de skal ind og kigge på manden evne og vilje til at afdrage.
2. Højesteret: Skat har ikke hjemmel til at tolke på om Hr. Steffensen har denne evne eller vilje. Altså et eks. på abstrakt fortolkning! Ingen grund til at se på mandens faktiske evne og vilje.
Hvad gør man hvis lovens ordlyd er utydelig eller skaber tvivl?
Man må gå til subjektiv fortolkning, og motivfortolke - hvad er betydningen bag reglerne? Især vigtig ved upræcise lovbestemmelser.
Det er sjældent vi blot kan læse ordlyden. Vi spørger: “Hvad er målene med denne lov?”
Vi kan eks. motivfortolke ved at læse betænkninger, ministersvar, udvalgsarbejde, mm.
Gennemgå sagen om A-pressen og hvad den siger om objektiv/subjektiv fortolkning
Ved relanceringen af a-pressens avis ringede sælger rundt og lokkede med deltagelse i en konkurrence, såfremt man tegnede abbonnement. Forbrugerombudsmanden: må man kun, hvis konkurrencen knytter sig til mediets tekst, eks. en quiz.
A-pressen: det står ikke i markedsføringsloven, altså lovens ordlyd. De anlægger en objektiv fortolkning.
Fobrugerombudsmanden: nej, men det fremgår af forarbejderne hvad intentionen er, dvs. der skal være en sammenhæng mellem markedsføring og mediets indhold - en subjektiv fortolkning.
Højesteret: 2 siger konkurrencen var ulovlig, 3 at den var lovlig. Højesteret lægger altså mest vægt på den objektive fortolkning, dels fordi straf kræver klarhed, der helst skal fremgå af loven selv.
Betty: og abstrakt fortolkning, fordi de tre dommere lægger til grund at det skal fremgå at lovens ordlyd, hvilket det ikke gør.
Gennemgå sagen om eneadoptanten og hvad den siger om objektiv / subjektiv fortolkning
Dansk kvinde adoptere barn alene. Hun søger bagefter om eneadoptantstilskud og får afsalg.
Adoptionsmyndighed: det fremgår af roarbejderne, at man skal være i barnets slægt for at få tilskuddet.
Damen: men det står ikke i loven!
Domstolene: det er en fejl at dette ikke står i loven, men det er fortsat gældende, og derfor kan hun ikke få tilskuddet.
Er **subjektiv forotlkning **- hvad var motiverne? Domstolene kan stole meget på lovens intention, da denne bestemmelse om slægt førhen fremgik tydeligt at loven, men var fjernet ved en fejl. Er også eks. på abstrakt fortolkning - man skal ikke ud og besigtige hendes slægtsforhold.
Gennemgå sagen om Optikers barsel og hvad den siger om sværhedsgraden af subjektiv fortolkning
Mand ville gå på halvtidsbarsel, dvs. arbejde 3 dage, hjemme 2, osv. Fik nej af arbejdsgiveren.
Højesteret: 3/5 medlemmer giver optikeren ret. Dommen er på baggrund af megen subjektiv fortolkning, i bl.a. forarbejder til paralel lovigninv samt minsitersvar til enkelte foletingsmedlemmer.
Dommen er et eks. på hvor kompleks subjektiv fortolkning kan være.
Gennemgå sagen om modstridende tidsfrister ved tvangsfjernelse (Ufr. 1990.453) og hvad den siger om formålsfortolkning
Tvansgfjernelse er frihedsberøvelse. Familie kan få domstolsprøvet tvangsfjernelsen, fordi formålet er at prøve om denne grundlovssikrede rettighed er krænket uretmæssigt.
Dog: domstolene har en 6 måneders karentsperiode efter en indbringelse.
Efter første forsøg påklager familien sagen til Ankestyrelsen, der har en klagefrist på 4 uger. Men… fristen når at udløbe før karentsperioden er færdig.
Familien klager. Domstolen siger: da formålet med domstolsprøvelsen er at prøve om friehdsberøvelsen er berettiget eller ej, så må det ikke undermineres af ormelle frister. Der er skærpet hjemmelsekrav.
Hvad er formålsfortolkning? Hvordan adskiller det sig fra motivfortolkning?
Formålsfortolkning forholder sig til hvad reglens formål er.
Dette er delvist overlappende med motivfortolkning, men ikke helt:
- Man kan have formålsfortolkning uden motivfortolkning, eks. hvis formålet står i en formålsparagraf i selve loven (ikke i forarbejderne).
- Man kan have motivfortolkning uden formålsfortolkning, eks. hvis forarbejderne angiver andet end formål. Eks. med a-pressen: foarbejderne sagde konkret noget om sammenhæng mellem markedsføring og mediers indhold, men ikke noget om formålet.
Gennemgå sagen om brødudsalg i ejerlejligehden og hvad den siger om formålsfortolkning
En kvinde køber ejerlejlighed i Aarhus til at drive kiosk og grillbar. Før blev lejligheden brugt til brødudsalg.
Kommune ville vetoe da en bestemmelse i kommuneplanloven sagde, at hvis lejlighed vandrede fra beboelse til erhverv og erhvervet var miljøforurenende.
Kvinden protesterer: boligen vandrede fra erhverv til erhverv (konkret subsumption).
Kommunen: hvis loven skal nå sit formål er vi nødt til at vetoe dette oså. Ellers vil man altid kunne lade boligen overgå til erhverv og så miljøforurenende erhverv. Det er en formålsfortolkning.
Højesteret: en så vidtgående fortolkning (indgreb i hovederhverv) kræver hjemmel i lov.
Dommen er et eks. på at en formålsfortolkning har grænser, og i dette tilfælde ikke udgør tilstrækkelig hjemmel.
Hvilken fortolkningsform skal helst benyttes ved skærpede hjemmelskrav?
Her vil vi helst gerne benytte os af en objektiv fortolkningsform, dvs. hvor hjemlen står tydeligt i lovteksten.
Hvis vi tvangsfjerner et barn skal hjemlen helst ikke findes i parallele lovgivningers foraberjder.
