Forvaltningspersonalet Flashcards

1
Q

Hvilke tre ansættelsestyper findes indenfor forvaltningspersonalet?

A
  1. Tjenestemænd varigt eller åremål (reguleret ved lov)
  2. Overenskomstansatte (reguleret ved overenskomster og lov)
  3. Individuelle kontrakter (særlige chefstillinger)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvilken ansættelsestype er mest udbredt indenfor forvaltningen i dag?

A

Overenskomstansatte, da man har mange rettigheder og beskyttelse som tjenesteman eks. løn i tre år hvis stillingen bliver nedlagt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvorfor er det relevant at beskæftige sig med de forskellige typer ansættelsesformer?

A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad handler Grl. §27 om ift ansættelsesformer?

A

Regler om ansættelse af tjenestemnd der fastsættes ved lov.

Man skal have dansk statsborgerskab

Derudover handler grundlovens § kun om statslige tjenestemænd -gælder derfor ikke kommunalt eller regionalet ansatte tjenestemænd. De er dækket af tjenestemandsregulativet, hvor hver kommune har sådan et for at tilpasse de lokale forhold.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvilke retskilder har vi angående forvaltningspersonalet?

A
  1. Lovgivning ( eks. tjenestemandsloven, funktionærloven, forvaltningsloven)
  2. Bekendtgørelse og cirkulærer
  3. Kommunale tjenestemandsregulativer (svarer til tjenestemandsloven) (Sag om bibliotikar fra Vejle)
  4. Kollektive overenskomster
  5. Retsgrundsætninger (eks. proportionalitets-princippet i Ebberød-sagen)
  6. Retspraksis
  7. Folketingets Ombudsmand
  8. Rammeaftaler
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvilke forskelle er der mellem være tjenestemand kontra overenskomstansat?

A
  1. Tjenestemænd har ret til pension fra det offentlige og væsentlig bedre lønvilkår ved afskedigelge og stillingsændringer eks. fuld løn i 3 år, hvis en person bliver afskediget uden personen har gjort noget forkert, da de “står til rådighed”
  2. Tjenestemænd har ikke ret til at strejke. Dette er det offentliges fordel, hvorfor der stadig findes tjenestemænd. Eks. politiet, og hæren.
  3. Tvister med tjenestemænd løses ved domstolene og tvister for overenskomstansatte løses med de arbejdsretlige instanser. (eks. sag med teknisk chef)
  4. OVerenskomster indeholder regler for arbejdsgivers pensionsudbetalinger og beskyttelse mod usaglig afskedigelse, hvor for tjenestemænd står staten og kommunen på mål for at man får det
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad siger tjenestemandsloven §10?

A

Decorum Officiale:
Tjenestemanden skal samvittighedsfuld overholde de regler, der gælder for hans stilling og såvel i som uden for tjenesten vise sig værdig til den agtelse og tillid som stillingen kræver (Barberbladstyven)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad siger lov om forskelsbehandling?

A

At arbejdsgivere ikke må forskelsbehandle på baggrund af race, seksuel tilbøjelighed, tro, politisk anskuelse.

Undtagelse til politisk anskuelse: ansættelse af spindoktorer / særlige rådgivere.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad sige ligebehandlingsloven?

A

Begge køn skal behandles lige. Køn udelukker ikke en fra en position.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Gælder almindelige habilitetskrav for alle ansættelsestyper?

A

Ja! Principperne er overførbare selvom det kun står i tjenestemandsloven.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvordan aftales løn forskelligt ved tjenestemands- og overenskomstansatte?

A

Tjenestemænd: løn fsatsættes efter aftale, eks. mellem centralorganisationer og finsnministeiret.

Overenskomstansatte: Fastsættes i kollektive overenskomster forhandles mellem centralorganisationer og arbejdsgiverorganisationer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvilke to vilde forhold gælder for tjenestemandsansættelse?

A
  1. De bevarer lønnen hvis de bliver overført til en anden stilling, også hvis stillingen er lavere rangeret eller gælder færre timer.
  2. Ved stillingsnedlæggelse bevarer de retten til løn i 3 år.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvilke pensionsregler gælder for tjenestemænd?

A

Nævn de to pensionsscenarier en tjenestemandsansat står overfor:

1. opsat pension: pensionen bliver udbetalt ved pensionsalderen
a) Kan ske ved egen opsigelse eller
b) afskedigelse pga. tilregnelige forhold, eks. straf
c) Afskedigelse mellem 3-10 år grundet utilregnelige forhold, eks. sygdom.

2. Aktuel egenpension: pensions fra man fratræder
a) ved stillingsnedlæggelse uden genansættelse efter tre år
b) ved afskedigelse efter 10 års ansættelse pga. utilregnelige forhold, eks. sygdpm.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er pensionsregler for overenskomstansatte?

A

Slet ikke samme lovbegunstigende ret til pension fra det offentlige. Fastsættes oftest i kollektive overenskomster, og arbejdsgiveren betaler et pensionsbidrag.

Ofte ret til alderspension, invalidepension, mm.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvilke forhold gør sig gældende angående forvaltningspersonalets mulighed for bibeskæftigelse?

A
  1. Man har ret til bijob, dog ikke ubegrænset! Det må ikke uforeneligt med hovedstillingen (Eksorcisten).
  2. Bijob behøves ikke at blive godkendt af arbejdsgiver, men denne skal orienteres.
  3. Almindelige forvaltningsretlige retsgrundsætninger gælder-
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Gennemgå sagen om organists bijob og hvad den siger om bijobs

A

Retsgrundsætning: skøn under regel

Person får en begrænset stilling som organist. Hun vil gerne lave mere og derfor får hun også en deltidsstilling som lærer i lokalområdet. Samlet arbejder hun over 115% af en normal arbejdsuge. Kirkeminsiteriet har en fast grænse for, hvor meget beskæftigelsesgraden er når man lægger bijob oveni. Hun ønsker ikke at gå ned i tid og ingen af hendes arbejdsgivere vil give hende færre timer. Kirkeministeriet afskediger hende. Hun bliver sur, fordi hun mener det er skøn under regel. Der er jo stor forskel på, hvor meget forskellige personer kan holde til. Hun får medhold af ombudsmanden, skøn er sat under regel. Man kan godt tage afsæt i et ministerie, men aldrig bruge denne som regel uden et konkret skøn. Hun kræver erstatning, da hun har mistet penge. Miniteriet nægter, og hun anlægger sag (U.2004.904) og vinder det.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad er lydighedspligt?

A

Pligt til at efterkomme overordnedes tjenestebefalinger, den ansatte skal efterleve ledelsens ønsker. Lederen har en ledesesret.

Det kan væære strafbare ikke at løse de opgaver, man får påagt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad skal den offentligt ansatte gøre, hvis de modtage en ulovlig tjenestebefaling?

A

1. Hvis klart ulovlig: ret og pligt til ikke at efterkomme det. Gælder både handlinger og undaldelser (Tamil).

2. Hvis ulovligt: pligt til at underette chef om at det potentielt er ulovligt, men derefter adlyde.

Befalinger til strafbare handlinger betyder ikke lydighedspligt! Hvis en ansat i SKAT får at vide at han skal inddrive gæld ved vold, så har han ikke lydighedspligt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad skal den offentligt ansatte gøre, hvis de modtage en uforsvarligr tjenestebefaling?

A

Ret og pligt til at orientere de foresatte, dvs. ens chef

Eks. Skejby: kunne ikke overholde kræftpakkerne, hvorfor flere læger orientere ledelsen herom. Ledelsen handlede ikke, men lægeren havde gjort deres pligt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad viser Tamil-sagen om offentligt ansattes lydighedspligt?

A

Efter hændelsen mente afdelingeledernes i Justitsministeriet, at de havde gjort hvad de skulle, da de jo gik til ministeren, der ikke reagerede…

Dommeren sagde: I skulle herefter være gået til statsministeren, da justitsministeren ikke gjorde noget.

Lektion: man kan ikke bare sige man gik til chefen. Hvis denne ikke reagere, skal man gå længere op i kæden!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad viser sagen om Barberbladstyven?

A

Omhandler decorum!

Vicepolitiinspektør blev taget i at stjælde et barberblad, hvorefter han mistede sin stilling.

Dette kan lyde som en overtrædelse af proportionalitetsprincippet, men mandens stilling krævede en høj grad af decorum. Der kræves stor agtelse og tillid til en sådan stilling, hvorfor det ikke var mod proportionalitetsprinicippet. Manden var jo lovens håndlanger!

Sagen viser bl.a. at vurderingen om decorum relaterer sig til personers arebjdsområde samt grovheden af deres handling - også udenfor arbejdstiden!

Havde det været en pedel, ville personen ikke blive fyret.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Gælder decorum kun for tjenestemandsansætte?

A

Selvom decorum specifikt er nedfældet i tjml. § 10, så følger det af forholdets natur, at det også gælder for overenskomstansatte (dog ikke lovkrav).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Gennemgå sagen om de to knivstik og hvad den siger om decorum?

A

En fredag aften kommer en dame op og diskuter emed sin kæreste, og sidstnævnte ender på mærkværdig vis med to knivstik. Hun sigtes, men anklagemyndigheden kan ikke bevise hun har gjort det med forsæt (in dupio pro reus).

Damen bliver altså frifundet, men hun bliver fyret fra den skole, hun arbejder på! Hun prøver dette men taber.

Hvorfor? Fordi damen jo er en rollemodel for sine elever. Dette var sagligt.

Sagen er et eks. på at deocrum kan fælde en, selv når det ikke kan bevises, at man har overtrådt nogen lov!

23
Q

Oplist (og kort forklar) Loyalitetspligtens mange elementer

A

1. Pligt til at efterkomme tjenestebefalinger - hvis de er lovlige.

2. Pligt til at virke i overensstemmelse med arbejdsgivers interesser - man skal effektuere det mål ledelsen udstikker, også hvis det er modsat ens egne overbevisninger.

3. Pligt til at udvise samarbejdsvilje

  1. Pligt til som udgangspunkt at følge den tjenstlige vej
  2. Pligt til ikke at sprede usande oplysninger eller rygter om ledelse

Loyalitetspligten viger ift. lovlige ytringer (Søren Wilhelm)

24
Q

Gennemgå sagen om Sundhedsdirektøren og hvad den siger om loyalitetspligten

A

Sundhedsdirektør i kommune får at vide af sundhedsudvalget, at han skal føre tilsyn med en række forhold. han igangsætter intet, og udvalget får hør om det. Direktøren bekræfter.

Det måtte han ikke! Han har pligt til at efterkomme tjenestebefalinger, såfremt de er lovlige, hvilket denne var. Udvalget fyrer ham derfor, og dette holder i retten!

25
Q

Gennemgå DSB-sagen og hvad den siger om loyalitetspligten

A

Et element i loyalitetspligten er, at man som udgangspunkt skal følge de tjenstlige veje.

Her gik nogle DSB-ansatte lidt hurtigt til arbejdstilsynet grundet utilfredshed. Det mente ledelsen i hvertfald. Ombudsmanden er dog uenig.

Sagen illustrerer uenighed om loyalitetspligten er overholdt.

26
Q

Hvad siger Søren Wilhelm-sagen om loyalitetspligten?

A

Wilhelms ytringer var et eks. på, hvordan Loyalitetspligten viger for lovlige ytringer - her i form af at han udtalte sig som privat skatteborger.

Loyalitetspligten skal altså ikke indskrænke ytringsfriheden for voldssomt!

27
Q

Hvad er diskretionær afskedigelse?

A

En skønsmæssig afskedigelse pga. forhold, der ikke kan tilregnes den pågældende

Enten fordi man er:
1) Syg man ikke kan gøre for

2) Uduelig, man kan ikke gøre for man ikke er bedre end man er

3) Pga. samarbejdsvanskeligheder, man kan heller ikke gøre for, at kemien ikke passer (dog overvej proportionalitetsprincippet)

4) Pga. besparelser

28
Q

Er afskedigelse en forvaltningsakt?

A

Ja!
Afskedigelse, forflyttelse, degradering er alle tre forvaltningsakter!

Har dog været diskuteret langt op i 90’erne om det var. Men Vivi Lolan sagen vidste at en ansættelse er en forvaltningsakt, hvorfor en afskedigelse også må være det. Der er nogle bestemmelser der siger, at når man ansøger en stilling i forvaltningen har man ret til aktindsigt i sine oplysninger, og derfor når vi bringer det til ophør, er det også en forvaltningsakt. Sagen var præcedensskabende for afskedigelser blev forvaltningsakter

Retskilden: Domstolsskabt Højesteret retspraksis = høj præjudikativ værdi

29
Q

Oplist seks begrænsninger til skønsudøvelsen ved diksretionær afskedigelse

A
  1. Magtfordrejningslæren (saglige hensyn)
  2. Lighedsgrundsætningen (i relation til ovenfor ift. saglige hensyn skal gælde)
  3. Pligtmæssigt skøn
  4. Proportionalitetsprincippet (Børneinstitutionslederen)
  5. Funktionærloven: Afskedigelse skaæ være rimeligt begrindet i funktionærens eller virksomhedens forhold
  6. Diverse love: ligestillingsloven,. Mest for at sende et symbolsk politisk om at man har fokus på disse områder, da det ofte er indbefattet af retsgrundsætninger
30
Q

Er det sagligt at fyre en overenskomstansat fremfor en tjenestemandsansat for at opfylde besparelsesformål? Eller er det imod lighedsgrundsætningen?

A

Ja! Hvis man har besparelsesformål er der besparelser ved at fyre den på overenskomst men ingen besparelser ved at fyre den tjenestemandsansatte, pga. rådighedsløn og gode pensionsvilkår for tjenestemænd.

Derfor er det ikke imod lighedsgrundsætningen, da det ikke er usaglige grunde

31
Q

Hvordan begrænser og muliggør magtfordrejningslæren skønsudøvelsen ved diskretionær afskedigelse?

A

Den begrænser skønnet pga. usaglige hensyn

  1. Fagforeningsmagtfordrejning
  2. (parti)politiske hensyn (udover ministers særlige rådgiver)

Den udviser skønnet pga saglige hensyn der kan begrunde afskedigelsen

  1. Lovlige ytringer kan forårsage samarbejdsvanskeligheder (hvis Søren W havde været i ledelsen)
  2. Svagelighed eller sygdom
  3. Uegnethet ift. den pågældende stilling
  4. Hyppigt sygefravær efter omstændighederne
  5. Stillingnedlæggelse. (Sag om buschauffør)
32
Q

Gennemgå sagen om buschaufføren og hvad den siger om stillingnedlæggelse

A

Buschauffør havde så højt syegfravær, at arbejdsgiveren mente man ikke kunne få driften til at hænge sammen. Han går til domstolene og landsretten giver ham ret. Han sygefravær var ikke højt nok til at effektuere en afskedigelse. Bla. fordi
1) Manden havde 21 års anciennitet
2) Manden var 59 år gammel

Han får en erstatning på 250.000 kr.

33
Q

Er samarbejdsvanskeligheder et sagligt hensyn til at foretage diskretionær afskedigelse?

A

Ja

1) hvis det er evnen til at samarbejde, der mangler, og ikke viljen.

2) Der skal meget til - det skal have betydelig negativ indflydelse på organisationen.

3) Klar årsagssammenhæng mellem pågældende og problemer i samarbejdet (Viceskkoleinspektøren)

4) Krav om sikkert bevis

5) Samarbejdsproblemer skal være forsøgt løst. Eks. via erhvervspsyolog. Dernæst forflytte medarbejder (flere muligheder med menige medarbejdere, men færre hvis man er leder)

34
Q

Hvad siger sagen om Viceskoleinspektøren og klar årssagssammenhæng man skal have ved samarbejdsvanskeligheder og diskretionær afskedigelse?

A

Der var store samarbejdsvanskeligheder mellem inspektør og viceinspektør, hvorfor man fyrer viceinspektøren. Han lægger sag an men alt i sagen peger på, at det var ham, der var årsag til problemerne da han hverken kunne arbejde sammen med inspektøren og de andre lærere.

Et eksempel på at der er klar årssagssammenhæng

35
Q

Hvad siger retsgrundsætningen om pligtmæssig skøn ift. diskretionær afskedigelse?

A

Man må ikke sætte skøn under regel ifbm. vurderingen af hvem der bedst kan undværes!

Forvaltningen har dog vid adgang til at skønne over vægtningen af enkelte hensyn

Forskellige momenter kan indgå ift. vurdere hvem der skal bibeholde stillingen:

1) Anciennitet KAN indgå som et af flere momenter
2) SIFU-princippet kan ikke stå alene
3) Personalepolitikker såsom bred alderssammensltning (bedre flow)
4) Sociale beskyttelseshensyn kan indgå (hvem har sværest ved at få ny stillling?

36
Q

Er det tit at domstolene prøver det pligtmæssige skøn ved diskretionær afskedigelse?

A

Nej, de er meget tilbageholdende med at prøve skønnet!

De er generelt tilbageholdende med at prøve “skønnets kerne” jo.

Sag med Mandø, hvor HR siger at alle retlige rammer er i orden, men skønnets kerne prøver de ikke

37
Q

Gennemgå sagen om den pharmaseutiske højskole og hvad den siger om skøn under regel ved diskretionære afskedigelser

A

På den pharmaseutiske højskole skulle der spares. Skolen har fysik hvor hele fire lektorer er ansat med hver fagområde. De fire fagområder bliver derfor nelagt og en af dem bliver sur og sprøger hvorfor man har svaret hende. Ledelsen gør det dumme: at sige det er hendes ansættelsesområde man nedlægger uden at komme med mere konkret vurdering af, hvem der bedst kan undværes på skolen. Dette er tilsædesættelse af pligtmæssigt skøn mener OM.

Derfor er det skøn nunder regel!

38
Q

Oplist de 6 sagsbehandlingsregler der gælder for diskretionær afskedigelse?

A

1) Officialprincippet (gælder altid ved afgørelsessager)

2) Partshøring / ret til at give udtalelser

3) Begrundelseskrav

4) Bør meddeles skriftlig

5) Notatpligt

6) Opsigelsesvarsel

39
Q

Hvordan er regler om partshøring forskellig ved diskretionær afskedigelse for forslellige ansættelsestyper?

A

Tjenestemænd:
Tjml §31 og Fvl §19 giver ansatte ret til at blive partshørt SAMT centraladministrationen. Partshøringen skal indeholde: Det retlige grundlag, sagens faktum og forvaltningens vurdering.

Andre:
Forvaltningslovens regler om partshøring § 19 Vivi Loland

Fvl § 21: Retten til at give udtalelse (Ellen Breiting)

40
Q

Hvad handler sagen om Ellen Breiting om, og hvordan relaterer det sig til retten til at give udtalelser ved diskretionær afskedigelse?

A
41
Q

Hvad indebærer retsgrundsætningen om udvidet partshøring?

A

Gælder ved afskedigelse pga. samarbejdsvanskeligheder, uegnethed og disciplinære forhold at

**1) Myndigheden skal redegøre for den retlige kvalifitikation af faktum **(uanset om parten er bekendt med faktum) altså ikke kun de faktiske forhold

**2) Bevisvurderingen **(eks. ved sagen om Viceskoleinspektøren, hvor de beviste at han heller ikke kunne samarbejde med lærere)

3) Ret til at afgive udtalelse

Dvs. ikke nok at partshøre efter Fvl. §19
Noget der kommer fra OM

42
Q

Hvad indebærer begrundelseskravet til diskretionær afskedigelse?

A

HR: Man skal overholde begrundelseskriterierne i FVl. §22-24

U: Ved generelle nedskæringer er det begrænset hvor store krav man kan stille. Det er nok at begrunde de kriterier, der har bestemt hvilke medarbejdere, der må afskediges men ikke nogen individuel begrundelse.

(Sag om afskedigelse af ambassaderåd)

43
Q

Gennemgå sagen om afskedigelsen af ambassaderådet og hvad den siger om begrundelser ved generelle besparelser

A

UM skulle spare, hvorfor de afskedigede en masse. De foretager en partshøring, hvor man redegør for kriterierne i udvælgelsen. En af dem var ambassaderådet, som klagede over ikke at få en individuel begrundelse. Retten konstaterer at afskedigelsen var saglig da det var generelle nedskæringer og derfor var kriterierne nok.

Ved generelle besparelser er det nok at opliste de kriterier der ligger til grund for beslutningen uden at komme med en individuel begrundelse

44
Q

Hvad indebærer notatpligten og dernæst oplysningspligt jf. GDPR ved diskretionær afskedigelse?

A

Såfremt man som myndighed har en mistanke om at samarbejdsvanskelighed/uegnethed kan medføre til afskedigelse senere, har man pligt til at notere dette jf §13 Offentlighedsloven.

Dernæst spiller GDPR ind, om oplysningspligt (underretning), hvis udarbejdelsen ser elektronisk, da personen så skal underrettes - dette kan give mulighed for indsigt/indsigelse

(Sag om den mundtlige konsulentrapport)

45
Q

Gennemgå sagen om konsulentrapporten om vanskelighed der blev leveret mundtligt og hvad den siger om notatpligt

A

Der var samarbejdsvanskeligheder på et sygehusafdeling, hvorfor eksternt konsulenthus skulle undersøge det. Da pressen spørger til den færdige rapport, der har dannet grundlag for fyringer, sagde ledelsen, at rapporten var blevet modtaget mundtligt, hvorfor der er intet at give aktindsigt i.

Journalisterne kalger til det kommunale tilsyn, der siger ledelsen har forsømt deres notatpligt, da det er vigtige forhold, der har påvirket fyringerne (afgørelserne).

46
Q

Hvilke andre diskretionære reaktioner er der end afskedigelse?

A

Ved uhensigtsmæssig adfærd

1) Almindelig tilrettevisning
- Er en instruksion med henblik på fremtiden
- Ikke en afgørelse!
- Ikke en sanktion

2) Diskretionær advarsel
- Ved tjenesteforseelse
- Skal være fremadrettet - ellers disciplinær
- ER afgørelse = betyder man skal følge forvaltningslovens regler med partshøring og begrundelse

47
Q

Hvem fører kontrol med diskretionær afskedigelse?

A
  1. Retssædvanerekurs indenfor den statslige forvaltning (gå til ministeren)
  2. Den kommunale tilsyn fører begrænset tilsyn
    - Fører IKKE tilsyn med ansættelsesretlige regler, kun de regler der gælder for offentlige myndigheder (tænk på de to pædagoger, med forskellige forklaringer, hvor tilsynet kun tager sagen, der henviser til manglende partshøring, da det andet er under funktionærloven)
  3. Folketingets Ombudsmand
  4. Domstolene: vil dog holde sig til den juridiske vurdering, IKKE faglige/skønnets kerne
48
Q

Hvad skal man huske på, når ansatte der er afskediget diskretionært går til domstolene?

A

Der er forskel på ugyldighedsbegrundelse og ugyldighedsvirkning!!
Man skal både fremsætte argumenter for hvorfor afgørelsen er ugyldig OG hvad virkningen så skal være

49
Q

PÅ OVERENSKOMSTOMRÅDET ved diskretionære afskedssager:

Hvilken udvikling er der sket mellem Vivi Loland og afskedigelsen af Teknisk chef, ift. ugyldighedsvirkninger af sagsbehandlingsfejl (eks. manglende partshøring og manglende begrundelser)

A

PÅ OVERENSKOMSOMRÅDET ved diskretionære afskedssager:

Fra at man gav kompensation ved overtrædelser af garantiforeskrifter dengang (en generel væsentlighedsvurdering)

er man nu gået over til, at der skal være særligt krænkende omstændigheder før der er kompensation pga. sagsbehandlingsfejl (en modificeret væsentlighedsvurdering - borgen har bevisbyrden). Formålet er sagerne ikke bliver for omfangsrige

50
Q

Hvornår anvendes kompensation udover ved sagsbehandlingsfejl ved diskretionær sager?

A

Ved tilsidesættelse af retsgrundsætninger eks. proportionalitetsprincippet spm (Sagen om pædagogmedhjælperen)

Hvis der også er sagsbehandlingsfejl kan kompensation blive større

Hvis der KUN er sagsbehandlingsfejl så husk: kun kompensation ved særligt krænkende omstændigheder

51
Q

Hvilke ugyldighedsvirkninger kan følge af tilsidesættelse af foreningsfrihedsloven, hvis der anføres påstand herom?

A

At ansættelsesforholdet kan opretholdes - men kun efter påstand

Max Blicher Hansen 2 sagen! Han forblev ansat efter påstand herom.

52
Q

På hvilket grundlag kan man disciplinært sanktionere overenskomstansatte?

A

Grundlag for sanktioner beror på overenskomst og/eller forvaltningens ledelsrete som arbejdsgiver. Spfm. om pligtstridig adfærd afgøres efter en norm svarende til den, der gælder for tjenestemænd

53
Q

Hvilke disciplinære
sanktioner findes for overenskomstansatte?

A
  1. Advarsel
  2. Løntilbageholdelse ved udvblivelse
  3. Ændring af arbejdsopgaver
  4. Manglende avancement
  5. Anvisning af andet arbejdssted
  6. Afskedigelse med overenskomstmæssig varsel
  7. Bortvisning af ansættelsesforhold ved grov misligholdelse.
54
Q

Hvilke disciplinære
sanktioner findes for tjenestemænd?

A
  1. Advarsel
  2. Irettesættelse,
  3. Bøde,
  4. Overførelse til andet arbejdet eller andet arbejdssted eller til anden stilling inden eller udenfor ansættelsesområdet
  5. Degradering (afdelingssygeplejerske)
  6. Afsked. (Plejeren fra Ebberød men dog imod proportionalitetsprincippet)
55
Q

Begrundelser for disciplinære sanktion?

A

1) Tjenesteforseelse: Skal objektivt have tilsidesat de regler som gælder for stillingen (decorum, lydighedspligt, arbejdspligt). Subjektiv skal adfærden kunne tilregnes pågælgende som forsætlig eller uagtsom ud fra de konkrete forhold.

2) Krav om en vis grovhed

3) Forvaltningsmyndigehden skal ønske at avnende disciplinære sanktoner.