Kompetence og delegation Flashcards
milj
Hvorfor er kompetence en sagsbehandlingsregel
Det er et formelt krav, at sagen behandles af den rette myndighed = den der har kompetencen
Formål:
1. Vi skal være sikre på, at det er myndighed med tilstrækkelig saglig viden, der behandler sagen
- Vi skal være sikker på, at de myndigheder, der håndhæver tingene har indsigt i lokale forhold
Hvor finder vi kompetencereglerne?
Ingen samlet lov om forvaltningens kompetenceforhold!
Eksempler på kompetenceregler
- Grundloven §3: Magtens tredeling, §14 Regeringsprærogativ, §82, DK skal have kommuner
- Almindelige love, hvor der står hvem der har kompetencen på det pågældende område (eks. kommuner håndhæver byggeloven)
- Bekendtgørelser med hjemmel i lov
- Retssædvane
- Generelle tjenestebefaligner (cirkulærer)
Oplist de tre kompetenceformer
- Saglig kompetence
- Stedlige kompetence
- Funktionel kompetence
De tre former kan og er ofte blandet. Eks. er Fyns politi sagligt kompetente til at drive politivirksomhed samt stedligt kompentete på Fyn, og altså ikke i Jylland eller på Sjælland.
Hvad er saglig kompetence? Kom med et eks
At en myndighed er tillagt kompetence (almindeligvis ved lov) til at træffe afgørelser om det pågældende sagsforhold.
Dækker typisk hele landet, eks. Justitsminsiteriet eller Forsvarsminsiteriet og deres styrelser.
Kan også være blandet stedligt og/eller funktionelt. Eks. er kommuner sagligt kompetente til at træffe afgørelser på byggeområdet i deres kommune, hvilket er fastlagt i byggeloven.
Hvad er stedlig kompetence?
Når en forvaltningsmyndighed kompetence er geografisk afgrænset.
Stedlig kompetence vil altid være blandet med saglig og/eller funktionel kompetence. Ellers ville den pågældende myndighed have saglig kompetence på samtlige områder indenfor den geografiske enheder, hvilket ikke er muligt.
Hvad er formålet med stedlig kompetence?
Formålet er at myndighederne er tættere på borgerne, hvilket er nødvendigt i nogle sager. Eks. grundet praktiske hensyn, borgerkontakt, kendaskab til lokale forhold.
Opdel stedlig kompetence i to underformer
- Dekoncentreret forvaltning: statlige myndigheder der er lokalt afgrænset. Eks. Politikredse eller Arbejdstilsynets fire Tilsynscentre.
- Decentraliseret forvaltning: lokalt valgte myndigheder, eks. kommuner og regioner (og menigshedsråd).
Hvad er funktionel kompetence?
Er ydereligere kompetencebegrænsninger indenfor saglig eller stedlig kompetence (i visse eller i alle sager). Myndighedne på det pågældende område kan altså kun varetage visse bestemte funktioner.
Eks. kan Ankestyrelsen som kommunernes tilsynsmyndighed fører tilsyn med afgørelsers lovlighed, men ikke med deres hensigtsmæssighed. De kan stoppe en kommune fra at bygge et gymnasium (da dette hører under statens opgaver og derfor er ulovligt), men de kan ikke stoppe kommunen fra at bygg een skole, selvom der ikke er elever til den. Det sidste er lovligt men uhensigtsmæssigt.
Andet eks. at Ankestyrelsen kan godkende eller afslå §60-selskaber, men ikke selv foreslå dem.
Hvad viser sagen om bidragspligt om tilsidesættelse af sagsbehandlingsregler?
Sagen kort: Fraskilt mand klager til justitsministeriet over at blive pålagt at betale et månedligt beløb til sin fraksilte hustru af købenahvns overpræsidium, da han mener Vejle Amt har stedlig komptence. Dog var ingen materielle forhold tilsidesat, dvs. afgørelsen var hjemlet og korrekt.
JM: da kompetencereglerne i pågældende tilfælde ikke er til for at sikre afgørelsens rigtighed, men blot er en arbejdsfordeling, så er afgørelsen ikke ugyldig selvom den er ulovlig.
Tilsidesættelse af sagsbehandlingsregler fører altså ikke automatisk til ugyldighed.
Hvad gør man hvis der er en tvist om kompetencen?
Ingen almindelig regel om løsning af kompetencetvister
HR: En myndighed afgør selv, om den er kompetent (kan så efterprøves af rekursmyndighed og domstolen)
U1: Kan være reguleret ved lov
- eks. på socialområdet, hvor der jævnligt opstår tvivl om hvilken af to kommuner, der har stedlig kompetence i sager om sociale ydelser til borgere
U2: Tvist mellem to myndigheder under samme overordnet myndighed, betyder at den overordnet myndigehd afgør
Hvad er delegation?
Når en myndighed overlader sin kompetence til:
1. Personer eller organer indenfor samme myndighed (internt) - eks. når minister delegerer kompetence til ansatte i departementet
2. En anden myndighed (eksternt)
3. Private fysiske eller juridiske personer (eksternt) - kræver lovhjemmel, hvis der er tale om afgørelseskompetence
Hvad er forskellen mellem delegation og originær kompetence?
Selvom begge kompetencefordeling, så kan delegation altid tilbagekaldes, hvorimod originær kompetence ikke kan, da kompetencen er fastlagt ved lov
Man skal være obs på, hvad der står i loven - er det en delegeringsmulighed eller er der en kompetencefastlæggelse?
Er delegation altid lovhjemlet?
Nej den kan både være:
1. Lovhjemlet: beror på rækkevidden af lovens bemyndigelse (ofte forekommende)
2. Ulovhjemlet: kræver afvejning af en række momenter herunder forholdets natur
3. Forbudt ved lov! man må ikke give kompetencen videre
Hvad er intern delegation?
- Lovhjemlet
Hierarkisk delegation: Leder overlader komeptence til underordnet indenfor samme myndighed (eks. minister til embedsmand)
Hjemlen hviler på retssædvane og ikke lov
Kollegialtl organ: Kollegialt organ overlader kompetence til sit udvalg, enkeltperson eller sekretariet (eks. kommunalbestyrelse delegerer til formanden)
Hjemlen hviler på lov eller bekendtgørelser til at kunne delegerere
- Ulovhjemlet:
Man kigger på momenter: saglig begrundelse, afgørelsen er utvivlsom, fast praksis, organets funktion må ikke sættes ud af kraft, kan kræve enstemmighed.
Delegation må ikke være for vidtgående!
Hvad er ekstern delegation?
Når man delegerer til en anden myndighed eller private (juridisk/fysisk)
- Statslig administration: Ministeriet til styrelser. Derfor indenfor hierarkiet, dvs. også den dekoncentrerede forvaltning, hvorfor delegationen beror på retssædvaner og love = vid adgang men afvejning af momenter såsom har de de fornødne kvaliteter?
- Stat til kommune/region. Den decentrale forvaltning og derfor udenfor hierarkiet, hvilket medfører at lovhjemmel kræves. Eksempel: Ældreplejen
- Kommune til kommune: Kaldes horisontal delegation og anvendes i mindre omfang. Bruges ved flyttesager indenfor sociale lovgivning. Eks. Barnets lov v barnevanrøgt. Kræver lovhjemmel.
- Ministerie til ministerie: HR: Ikke muligt grundet grundlovens §14 Regeringsprærogativet
U: i HELT særlige tilfælde, eks. Bloddonor-sagen, hvor indenrigsministeriet lånte læger fra en styrelse i arbejdsministeriet. - Offentlig myndighed til private: Kræve klar lovhjemmel ved delegation af afgørelseskompetencer (eks. ældreplejen). Hvis det blot er forvaltningsvirksomhed, (eks. rengøring), er det OK.
