Kommunalfuldmagten Flashcards

1
Q

I hvilken grudlovsbestemmelse begynder vi, når vi taler om kommuner? Hvad siger den?

A

Både ved spørgsmål om kommunale opgaver + spørgsmålet om statens tilsyn med kommuner, begynder vi i Grundlovens §82:

Kommunernes ret til under statens tilsyn selvsætndigt at styre deres anliggender ordnes ved lov

a) kommuners eksistens ligger forudsætningsvist, de skal være der
b) er under statens tilsyn
c) kommuner har ret til at styre lokale anliggender
d) “ordnes ved lov”, dvs. en løfteparagraf.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Uddyb løfteparagraf angående Grundlovens § 82

A

Grundloven løfter den
Borgerne er modtagerne af løftet
Lovgiver skal indfri

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvilke tre hovedafdelinger kan man inddele kommunalretten i?

A
  1. Kommunernes styrelse
  2. Kommunale opgaver
  3. Statens tilsyn
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Uddyb “Kommunernes styrelse” som hovedafdeling i kommunalretten

A

a. KB’s sammensætning - herunder ulige antal, mindst 9 maks 3, de bestemmer de selv.

b. Kommunens udvalg: KB bestemmer selv antallet af stående udvalg, men økonomi-udvalget skal være der, hvorfor det ikke er stående. Husk at B&U-udvalg er et nævn.

c. Borgmesterens kompetence: kan afgøre sager egenhændigt hvis de ikke giver anledning til tvivl eller ikke kan tåle opsættelse (begge er kompetencefastlæggelse, ikke delegation). Indkalder også til møder, leder dem.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Uddyb “Kommunale opgaver” som hovedafdeling i kommunalretten

A

1. Lovbestemte opgaver: skal-opgaverne herunder folkeskole, dagplejer, ældreforsorg, byggetilladelser, miljøtilsyn med visse virksomheder, lokalplaner. Denne kategori er klart den største!

2. Kommunalfuldmagten (ulovbestemte opgaver). Kan-opgaverne, eks. bygge et stadion eller musikhus. Er en retssædvane.

OBS: glem nu ikke de lovbestemte opgaver til eksamen. Hav eksempler klar fra eget liv.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Uddyb “Statens tilsyn” som hovedafdeling i kommunalretten

A

Opdeles i to:

1. Ankestyrelsen: er en uafhængig styrelse med originær kompetencefastlæggelse, hvorfor konneksen mellem den og indenigs- og sundhedsminsiteriet er brudt ved lov. Dette sikre politisk indblanding - kun juridiske hensyn, Ankestyrelsen er et legalitetshensyn.

2. Indenrigs- og sundhedsministeriet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er en kommune?

A

Et tvunget fællesskab af borgere indenfor et afgrænset geografisk område, som står sammen om at løse visse fælles problemer (af overvjende økonomisk indhold).

Kommunen handler generelt om hvordan vi bruger midlerne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Med hvilken anden organisationstype sammenlignes kommuner?

A

I en forening er der generalforsamling årligt, hvor der diskuteres vedtægter og vælges en bestyrelse. Hvis foreningen er stor nok ansættes en administration.

I en kommune udgør borgerne en generalforsamling, der mødes til hvert kommunalvalg. Her vælges en bestyrelse, altså kommunalbestyrelsen. Denne bestyrelse ansætter en administration, altså forvaltningen. Derfor har kommunal- og foreningsretten mange tangenter.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Gennemgå sagen om Albertslund Grundejerforening og hvad den viser om begrebet “det fælles”

A

60% af husene i en grundejerforening (af identiske huse) havde problemer med tagene. Entreprenørens selskab var begæret konkurs, hvorfor de selv måtte betale. Foreningen en idé: vi hæfter alle sammen solidarisk, det er et fælles anliggende!

Til generalforsamlingen får dette flertal. De huse der ikke har problemer anlægger sag. Landsretten: husk forskellen mellem fælles og privat. Fælles er de fællesområder, veje, osv. Ens tag er derimod privat, indenfor matriklen.

Sagen viser at foreningens anliggende kun vedrør det fælles.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Er borgmesterens ret til at træffe visse beslutninger egenhændigt delegation eller kompetence?

A

Borgmesteren må tage beslutninger egenhændigt hvis en af to forhold er gældende:
1. sagen ikke giver anledning tvivl, eller
2. sagen tåler ikke opsættelse

Dette er en originær kompetence, dvs. en kompetence borgmesteren har, der er fastsat i lov. Det er ikke delegation.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Kunne Folketinget fjerne nogle af kommunens opgaver uden at det var grundlovsstridigt?

A

Ja, § 82 siger blot det skal være kommuner og at de styre lokale anliggender, men ikke præcist hvilke opgaver de generelt skal varetage.

Man kan altså fjerne mange af kommunernes opgaver uden at dette vil være grundlovsstridigt!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Er en kommune en del af den offentlige forvaltning?

A

Ja.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Må en kommune inddrive skat?

A

Ja, det må den. Den har to indtægtskilder: besktaningsretten samt det årlge bloktilskud fra staten.

Husk: regioner må ikke inddrive skat.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er §60 selskaber?

A

“en slags (art) specialkommune”.

Her går flere kommuner sammen om at løse en opgave, fordi er økonomisk ræson i det. Eks. om at drifte affaldsindsamling, -forbrænding og -bearbejdning.

På dette område afgiver kommunen sin kompetence på området (indskrænker sine beføjelser). Kræver Ankestyrelsens kompetence. Lovgrundlaget er fastsat i Styrelseslovens § 60.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Kommunalbestyrelser siges at have en dobbeltfunktion. Hvad indebærer dette?

A

Overordnet har KB to forskellige funktioner

1. Kommunens ledende organ - fællesskabsforvaltning: KB er en bestyrelse for kommunens borgere, der træffer besltunigne rom anvendelse af økonmiske midler til til forskellige formål. Kommunalfuldmagten hører til dette område for fællesskabsforvaltning.

2. Selvsætndig forvaltningsmyndighed - myndighedsforvaltning. Dertil er KB givet beføjelser på en række områder at træffe bindende beslutninger ift. den enkelte borger. Eks. byggetilladelse jf. byggeloven eller påbud/forbud til forurenende virksomhed jf. miljøbeskyttelsesloven. Emnet om Statens tilsyn med kommunerne relaterer sig direkte til KB som myndighedsforvalter.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Er KB kun en del af den offentlige forvaltning når vi taler om myndighedsforvaltning, dvs. den anden funktion?

A

Nej! KB er altid en del af den offentlige forvaltning, og dermed underlagt forvaltningsloven, offentligehedsloven, retsgrundsætning, osv.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad er kommunalfuldmagten? Hvor er hjemlen?

A

En definition af de opgaver en kommune lovligt kan varetag samt de udgifter de lovligt kan afholde! Kan-opgavene.

Hjemlen er overordnet set i forholdets natur! Det kan ikke være anderledes. Det følger af kommunens karakteristika - (1) egen økonomi via skat og (2) selvsætndigt retssubjektiv - at de bør kunne disponere i økonomiske henseender.

Kommunalfuldmagtens eksisten har været antaget i så mange år, at den i dag også kan anses for en retssædvane samt en retsgrundsætning. Dertil forudsætter nyere love dens eksistens (lov om forurenet jord), hvilket kan kaldes en indirekte lovhjemmel.

Vigtigt er at hjemlen er i uskrevet ret.

NOTE: det at hjemlen er uskreven muliggør fleksibilitet. Hvis den var nedfælden ville det på den en side kunne beskytte kommunalfuldmagten mod evt. indskrænkelser, men omvendt også forhindre evt. udvidelser.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Kan lovgivere ændre i kommunalfuldmagten?

A

Som en retssædvane og -grundsætning indfinder den siger på andet trin, hvorfor lovgiver frit kan ændre i den!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Nævn nogle krav der knytter sig an til kommunalfuldmagten?

A

Flere krav begrænser KB’s benyttelse af kommunalfuldmagten.

To eks.
1) Krav om forholdsmæssighed: vi skal have balance mellem udgifter størrelse og deres vigtighed for kommunens opgaver
2) Økonomisk forsvarlighed: der skal være penge til udgifterne, og diverse projekter der er hjemlet i fuldmagten skal ikek føre kommunen i økonomiske problemer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Nævn Kommunalfuldmagtens tre kerneområder

A
  1. Kultur: Musikhus, Moesgaard museum
  2. Idræt: stadion, svømmehaller, mm. Man må dog ikek støtte professionelle sportsklubber, kun amatørsport.
  3. Turisme (i nogen udstrækning)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Må en kommune stille begrænsninger til, hvem der kan komme ind i deres svømmehalle?

A

Ja, hvis de er saglige. Eks. om de er medlem af kommunen, har bestået en svømmeprøve samt saglige aldersbegrænsninger (ikke børn under 5, eks.)

22
Q

Oplist de retskilder der nærmere afgrænser hvad der er lovligt / ulovligt i Kommunalfuldmagten

A

1. Lovgivning- nogle love begrænser kommunalfuldmagten, men dette er ikke en primær retskilde. Eks. forarbejder til partistøtteloven, der begrænser betaling til partier udover et beløb pr. stemme ved KB-valg.

2. Administrativ praksis - tilsynsmyndigheder: Begrænsninger og krav udviklet over tid af tilsynsmyndigheder. Flere af disse har karakter af retsgrundsætninger. Dette er den vigtigste retskilde!

3. Ombudsmand: Meget få udtalelser, da Ombudsmanden som regel ikke blander sig i tvister mellem myndigheder (kommune og ankestyrelse), men holder sig til borger-myndigheds-relationer.

4. Domstolene: Kommunen kan ikke hive rekursmyndigheden i retten, når de optræder som myndighedsforvalter (kun som driftsherre). Derfor er der ligeledes få ombudsmandsudtalelser om kommunalfuldmagten.

5. Juridisk litteratur: Er også en retskilde.

23
Q

Hvad kan kommuner ikke? Negtiv afgræns nogle opgaver/områder

A
  1. Påføre erhvervslivet ubillig (uretfærdig) konkurrence - bygge legoklodser, producere øl, osv.
  2. Give uhjemlede tilskud til eks. det private erhvervsliv.
  3. Støtte private borgere
  4. Beskæftige sig med opgaver der hører til andre myndigheder - eks. forsvarspolitik og udenrigspolitik.
  5. Give uhjemlet støtte til politiske og religiøse organisationer
24
Q

Gennemgå Ærø-sagen og hvad den er et eks. på ift. kommunernes opgave

A

Ærø-kommune støttede værftet i marstal efter 2. verdenskrig, bl.a. ved at give kredit og opkøbe aktier. Datidens situation gjorde dette muligt, da landet var nær fallit, og værftet var en stor arbejdsgiver.

Men… I dag går den ikke. Er et eksempel på, hvordan kommunalfuldmagten tilpasser sig samfundets situation.

I dag må kommuner slet ikke støtte så voldssomt, dog må de “gøre sig lækker”.

25
Q

Kom med et eks. på en kommune der har blandet sig i andre myndigheders opgaver

A

Under den kolde krig besluttede en kommune sig for at være atomfri-zone. Det kunne de ikke, Beslutningen var en nullitet, da det er et statsligt anliggende

26
Q

Må kommuner blande sig i udenrigspolitik, hvis de følger regeringens linje?

A

Ja, eks. opfordrede regeringen landets kommuner til at boykotte indkøb af russiske vare. Dette gjorde eks. Vejle Kommune.

Dette var i orden, kommunen lagde sig op af regeringens linje.

Hvis regeringen havde støttet Rusland, ville beslutningen have været selvstændig udenrigspolitik

27
Q

Giv et eks. på en kommunal aktivitet, der skaber massere af penge, men som ikke rubriceres under “ubillig konkurrence”

A

Jordforsyning er en kommunal opgave, dvs. kommunen skal klargøre og forsyne byggegrunde, hvor folk kan bosætte sig, og vi kan skabe arbejdspladser, osv.

Når kommunen forsyner jord skal de sælge ved markedspris for ikke at være ubillig konkurrence. Dette tjener nogle kommune rigtig mange penge på.

Det må de godt! Pengene er et biprodukt af en kommunal opgave, og der bliver solg ttil markedspris, hvorfor det ikke er yderligere konkurrenceforvridende,

28
Q

Hvad siger sagen om Pjecen fra Brande om kommuners støtte til politisk/religiøse organisationer?

A

Kommunen støttede produktion af en pjece om baptistkirken. Nogle mente kommunen hermed støttede religiøse organisationer, andre at man blot har støttet til information om en spændende kirke i kommunen, og at det handlede om turisme.

Kommunen fik støtte - budskabet var primært om kirken som arkitektonisk seværdighed til eks. turismeformål.

Sagen er en grænsesag, et eks. på hvor langt kommunen kan gå med at “hjælpe” religiøse organisationer.

29
Q

Til Bettina - hvad er kommunalfuldmagtens retlige grundlag

A
  1. Lokale sædvaner
  2. Landsdækkende sædvaner
  3. Bemyndigelse til at råde over ressourcere
  4. Forholdets natur
  5. Indirekte lovhjemmle
30
Q

Hvordan tillader kommunalfuldmagten kommunaltilpasning?

A

Ultimativt forholdets natur - KB har bemyndigelse til at råde over egne ressourcer, hvilket muliggør tilpasning til lokale forhold.

Nogle dele af den kommunale fuldmagt kan kaldes landsdækkende retssædvaner, da de forekommer landet over, eks. afholdelse af festivaler.

Andre sædvaner kan derimod betegnes som lokale, da der er stor forskel på hvad man bruger pengene på i Frederiksberg kommune kontra Thisted kommune.

31
Q

Der er en del begrænsninger og krav til kommunalfuldmagten, oplist mange af dem:

A
  1. Lovgivningen (indirekte)
  2. Almennytte
  3. Kommunal interesse
  4. Interessens lødighed
  5. Lokalitetsprincip om territorial afgrænsning
  6. Forbud mod begunstigelse af enkeltpersoner
  7. Forbud mod at berige kommunen
32
Q

Hvilken karakter har kommunalfuldmagtens begrænsninger?

A

Med undtagelse af lovgivning (indirekte) kan begrænsningerne siges at have karakter af retsgrundæstninger, dvs. uskrevne principper på lovs niveau (der også kan ændres af lovgiver).

33
Q

Gennemgå sagen om Dambrug i Viborg Amtskommune

(og hvad den siger om lovgivningen som begrænsning for kommunalfuldmagten)

A

I Viborg amtskommune lå et miljøforurenende dambbrug. Kommunen kunne ikke begrænse det, så de endte med at købe dambbruget, rive det ned og lave grunden til en naturpark. Indenrigsminsiteriet tog sagen op, fordi den lugtede.

Amtskommunen: vi købte den fordi vi ville lave en naturpark, hvilken loven siger er en amtskommunal opgave.

Indenrigsminsiteriet: den går lige da det er korrekt at naturparker er en amtskommunalopgave, men… husk på hvad der er en kommunal opgave.

Note: sagen er eks. på at der både er saglige og usaglige grunde på spil, men at der blot skal være nok saglige til at det kan bære. Argumentation er derfor het afgørende for kommunalfuldmagten.

34
Q

Nævn et eks. på en sag hvor en opgave ikke har kommunal interesse

A

Fra Steens karriere: Billund havde et industriområde i kommunen nær grænsen til Vejle. Billund ønskede at vejene blev udbygget og at der kom rundkørsler, så der kunne transporteres vindmøller. Billund spørger om Vejle vil bygge det.

Steen: nej, det er ikke i Vejle kommunes interesse, kun Billund kommunes. Det lavede en aftale, hvor Billund kommune betalte Vejle Kommune.

Løsningen fandt de i en ældre sag, hvor det kommunal tilsyn havde sagt god for denne løsning.

En kommune skal altså have kommunal interesse!

35
Q

Gennemgå sagen om Varde-Kasserne og hva det siger om “interessens lødighed” angående kommunalfuldmagtens begrænsninger

A

Varde-kasserne var lukningstruet, så Varde Kommune hyrede et lobbyistfiram til at tale kassernens sag.

Er det en lødig interesse? Kan kommunen bruge penge på det?

Ja, fordi kommunen ville blive meget påvirket af at miste kassernen!

36
Q

Nævn to sager der viser at kommunalfuldmagten er begrænset af et forbud mod begunstigelse af enkeltpersoner.

Hint: esbjerg og aarhus

A

Esbjerg - rentefri studielån: For at tiltrække studerende begyndte kommunen at tilbyde rentefri-studielån, hvis studerende kom til Esbjerg. Det måtte de ikke, dette var begunstigelse af enkeltpersoner, nemlig de studerende.

Aarhus - ullykkesforsikring: Aarhus amtskommune havde en aftale om, at gymnasieelever (dvs. STX) var ullykkesforsikrede, men det var elever andre ungdomsuddannelser ikke. Dette var begunstigelse af enkeltpersoner!

37
Q

Uddyb almennytte som begrænsning på og krav til kommunalfuldmagten

A

Kommunernes foranstaltninger eller dispositioner skal have generel sigte og skal være rettet til borgerne i almindelighed!

Eks. kan man bygge et stadion, da det vedrør mange.

38
Q

Uddyb Kommunal interesse som begrænsning på og krav til kommunalfuldmagten

A

Kommunen må kun udføre eller støtte aktiviteter, hvis der er en kommunal interesse i den.

Interesse er et vagt begrbe, men skal forstås ud fra kommunebegrebet: de er et tvunget fællesskab der skal løse fælles opgaver. En aktivitet skal altså imødekomme et fælles behov i lokalsamfundet. Beror i høj grad på tradition.

Turisme er et område, der over de senere årtier har vundet frem som en væsentligt kommunalt formål, hvorfor kommuner eks. må drive vandrehjem.

Generel erhvervsstøtte følger ligeledes af kommunal interesse, da et velfungerende erhvervsliv er i kommunens interesse.

39
Q

Uddyb Lokalitetsprincippet som begrænsning på og krav til kommunalfuldmagten

A

Dette princip et en præcisering af “kommunens interesse”

Har to ben:

1) Geografisk: som udgangspunkt må kommunen kun varetage opgaver som er geogafisk afgrænset til kommunens egen interesse. Derfor må kommuner godt eje et udflugtshus i en anden kommune, eks. ejer Odense Kommune et feriehus på Fanø, der kun bruges af Odense kommunes borgere.

2) Andre administative organer: kommuner må ikke varetager opgaver på regionalt eller statsligt niveau, eks. udføre forsvarsopgaver.

40
Q

Er en kommunes interesse en fast størrelse?

A

Nej, den ændrer sig som samfundetsudvikling ændrer sig - nogle behov opstår og nogle behov forsvinder. Noget lovgivning kan også medføre at kommunale interesser forsvinder.

Lødigheden at interesserne afgøres dog i sidste ende af kommunalbestyrelsesmedlemmernes vælgere!

41
Q

Må man begundstige borgere?

A

Nej, der er en lang tradition for at understørrelse af enkeltpersioner ikke kan ske indenfor rammerne af kommunalfuldmagten.

**Begunstigelse af enkeltpersoner kræver lovhjemmel ** både enkelte borgere og grupper af borgere.

Nævn sagen om Esbjerg-studienævnssagen: Unge mennesker der efter gymansiet resjte til storbyen for at studere kunne få rentefrie studielån. Dengang var renten i 80’erne 14%. Dette var der dog ikke hjemmel til da det var begunstigelse af enkeltpersoner.

42
Q

Må man berige kommunen?

A

Nej, man må ikke berige kommune på de enkelte borgeres beskotning. Kommuens formål er ikke at gøre forretning, hvis det sker skal det være tilfældigt.

43
Q

Uddyb Forholdsmæssighed som begrænsning på og krav til kommunalfuldmagten

A

En kommune kan kun yde støtte til en aktivitet i det omfang det svarer til den kommunale interesse.

Kobler sig derfor til kommunal interesse.

43
Q

Uddyb Økonomisk ansvarlighed som begrænsning på og krav til kommunalfuldmagten

A

Kommunens dispositioner indenfor rammerne af kommunalfuldmagten skal være forsvarlige.

43
Q

Hvilke to hovedregler er der om kommunal erhvervsaktiviteter? Og hvilke undtagelser? Oplist

A

1. HR: Forbud mof profitformål

U: Normal forretning.

2. HR: Kommuner må ikek drive handel, håndværk, industri eller finansiel virksomhed

U1: Selvforsyning
U2: Biproduktion
U3: Overskudskapacitet
U4: Accessorisk virksomhed
U5: Forsyningsvirksomhed
U6: Jordforsyning og ejendomdshandel
U7: Udlejning af ledige lokaler
U8: Afværgelse af tab

44
Q

Uddyb samtlige undtagelser til 2. HR om at kommuner ikke må drive handel, håndværk, industri og finansiel virksomhed

A

U1: Selvforsyning - kommunen må producere til eget brug! Eks. drive planteskole, værksted der servicerer køretøj eller catering virksomhed. Men må ikke sælge det til andre.

U2: Biproduktion - Hvis der er et restprodukt, der er opstået tilfældigt af kommunens produktion, må de gerne sælge videre. Eks. overskudsbrænde efter man har fældet skov til en ny vej. (juraen er mod værdispild). Kommunen må kun forarbejde brændet til det er salgbart.

U3: Overskudskapacitet - okay at sælge overskud hvis det er tilfældigt opstået og forbigående. Skal sælges til markedspris for ikke at skabe ubillig konkurrence.

U4: Accessorisk virksomhed - kommunen må godt have restaurant / kiosk i eks. musikhuse eller svømmehalle, da det er forventeligt og liggre naturligt til hovedaktiviteten. Skal først forsøge at bortforpagte den.

U5: Forsyningsvirksomhed - Kommunen må godt producere egen vand, energi og varme. Læggges mere og mere i kommunalt ejede aktieselskaber, eks. Kredsløb i aarhus. Sikrer vandtætte skodder mellem kummens bruger- og skattefinansierende områder.

U6: Jordforsyning og ejendomdshandel - Jordforsyninger en naturlig kommunal opgave. Kommunen skal sælge til markedspris. Så længe aktivitetens hovedformål ikke er fortjeneste, så gør det intent at kommunen tjener på det.

U7: Udlejning af ledige lokaler - Kan kommunen ikke sælge det, kan den udnytte det ved at udleje lokalerne. Helt legitimt.

U8: Afværgelse af tab

45
Q

Må man lave differentiering af priser?

A

Ja, men det må ikke gå over omkostningsloftet. Eks. må herboende borgeres omkostninger ikke finansieres af udefrakommende borgeres øgede pris.

46
Q

Må kommunen yde erhvervsstøtte?

A

Ja, hvis det er generel erhvervsstøtte! Eks. ved at tilvejebringe god infrastruktur.

Men kommunen må som hovedregel ikke yde individuel støtte, eks. ved at give lån.

47
Q
A
48
Q

Hvad er Novo Nordisk sagen fra Odense Kommune et eks. på?

A

Kommunen ønskede Novo åbner en fabrik i kommunen, hvilket de hjalp dem med. Men… de hjalp også med rekrutteringen af en leder. Det må de ikke! Dette er støtte til en privat virksomhed og det er på sin vis også ubilligt (uretfærdigt) da en privat rekrutteringsvirksomhed kunne have påtaget sig den opgave.