Parternes rettigheder under sagens forberedelse

Question 1

Hvorfor har parterne rettigheder under sagsforberedelsen?

Answer 1

Kan forstås som et supplement til undersøgelsesprincippet. Rettighederne øger parters retssikkerhed og sikre dem en vis indflydelse på beslutningsgrundlaget.

Question 2

Hvilke forskellige områder har partner ret til?

Answer 2

1. Repræsentation: dvs. ret til at blive repræsenteret (fvl. § 8)
2. Partshøring (Fvl. kap 5)
3. Oplysning, indsigelse og bereigtigelse efter GDPR
4. (parts)aktindsigt (Fvl. kap 4).

Question 3

Definer hvem der er part i en sag

Answer 3

Man har en væsentlig, individuel interesse

1. Adressater, altså de personer som forvaltningsakten er rettet til: eks. ansøgere eller forbuds/påbudsadressater (Sørens minkfarm eller den fraskilte bondemand fra Ringe).

2. Klageberettigede: dog er ikke alle klageberettigede parter, der skal være en væsentlig, individuel interesse.

3. Andre (juridiske) personer: hvor forvaltnignsakten direkte eller forudsætvis tager stilling til deres retsstilling. Eks. kan man være part hvis man som nabo er meget berørt af støj eller lugtgener.

Question 4

Gennemgå sagen om Standsningsforbud i gågaden (Ufr. 2012.605) og hvad den siger om partstatus

Answer 4

El-installatør i gågade. Kommune indfører standsningsforbud, hvilket er problematisk da kunder skal have båret deres hårde hvidevare ind i bilen fra butikken. Butiksindehaveren mente han var part, kommunen var uenig da de mente alle butikker blev ramt ligemeget.

Dommen: manden var part, fordi el-installatøren vare var svære at transportere - imodsætning til tøj, f.eks. Derfor havde manden en særlig, individuel interesse.

Question 5

Gennemgå sagen om Pedal-Ove (FOB 1992.141) og hvad den siger om at være part

Answer 5

Pedal-ove sad inde for mord af sin hustru. Efter han kommer ud af fængsel kritiserer en jornalist politiet med vedvarende og stærkt. Politimesteren nægtede at svare på spørgsmål fra denne journalist, der derfor gik til ombudsmanden.

Ombudsmanden: politimesterens beslutning var ikke faktisk forvaltningsvirksomhed, men derimod en afgørelse, og journalisten var derfor part.

Er et eks. på at man blive part ved at blive skilt ud fra mængden.

Question 6

Kan myndigheder være part?

Answer 6

Myndigheder er ikke parter, når de optræder som myndighedsudøver, dvs. når de laver alt det, som de plejer at gøre (eks. ankestyrelsen fører tilsyn).

Dog er de part, hvis de optræder som driftsherre, eks. hvis Aarhus Universitet søger en byggetilladelse.

Derfor: driftsherre? Ja = part; nej = ikke part.

Question 7

Hvad er oplysningspligt?

Answer 7

Den registrerede har jf. GDPR ret til en række oplysning ved indsamling af personoplysninger, herunder:
- identitet på den dataansvarlige
- Kontaktoplysninger for evt. databeskyttelsesrådgiver
- formål med indhetningen af oplysningerne
- Hvilke legitime interesser
- osv.

Question 8

Hvad indebærer retten til repræsentation?

Answer 8

Parten har på ethvert tidspunkt i sagens behandling ret til at lade sig repræsentere eller bistå af andre. Dette vile ofte være advokater, revisorer, interesseorganisationer, mm.

Retten gælder i afgørelsessager (jf. fvl. § 8), dog kan retten til repræsentation og strække sig til faktisk forvaltningsvirksomhed jf. almindelige fuldmagtssynspunkter (principper).

Question 10

Hvem betaler for partens repræsentation?

Answer 10

HR: parten selv

U: Der kan være hjemmel til at myndigehden betaler.

Eks. indenfor ekspropriationsområdet, hvor myndigheden betaler for borgerens repræsentation (advokatydelser) som part. Skyldes at ekspropriation er en grundlovssikret rettighed (GL. § 73).

Question 11

Skal myndigheder dokumentere repræsentationsforholdet?

Answer 11

Ja! Myndigheden skal både påse om det er korrekt at man repræsenteres af en given repræsentant, **og ** påse rækkevidden af repræsentationen.

Question 12

Gennemgå sagen om den utålmodige far (FOB 2004.175) og hvad den siger om dokumentation af repræsentationsforholdets rækkevidde

Answer 12

Ung mand har fået tæv i byen og går til vodsoffernævnet. Grundet hjernerystelse overtager faren sagen, men drukner i dokumentationsmængderne, hvorfor sagen trækkes tilbage.

Måneder senere får sønnen det bedre, bliver overrasket over sagen er stoppet og klager til ombudsmanden. Han mener faren ikke havde fuldmagt til at stoppe sagen.

Ombudsmanden: faren havde fuldmagt til de sædvanlige sagsbehandlingsskridt, men ikke de usædvanlige sagsbehandlingsskridt. At stoppe en sag, hvor worst case er man ikke får erstatning, er et usædvanligt skridt.

Myndighederne skulle have afdækket rækkevidden af repræsentationen bedre! Faren havde ikke fuldmagt til at stoppe sagen.

Question 13

Er der undtagelser til retten til repræsentation?

Answer 13

Fvl. §8, stk. 2

1. Hvis repræsentanten er uegnet. Fjernelsen af en repræsentant er ikek en afgørelse, men en procesledende beslutning i led med faktisk forvaltningsvirksomhed.
2. Hvis der er lovkrav, eks. kan man ikke lade sig repræsentere til sit eget bryllup.

Question 14

Hvad er partshøring?

Answer 14

Partens ret til at sætte sig ind i sagens oplysnigner og kommentere disse inden sagen afgøres. Det er en garantiforskrift.

Question 15

Hvad er kontradiktionsprincippet?

Answer 15

Princippet om at alle har mulighed for at modsige og komme med sine synspunkter. Er en garantiforskrift.

Question 16

Hvad betyder det at Fvl. Kap. 5 om partshøring er en minimumslov?

Answer 16

At man godt må partshøre bedre end hvad kap. 5 foreskriver som værende minimum!

Question 17

Gennemgå sagen om Viborg statsamt (Ufr .200.2088) og hvad den siger om parters ret til at høre om sagens eksistens

Answer 17

Boligselskab i Krarup kommune søger byggetilladelse. Kommunen partshører naboer, der er meget utilfredse. Tilladelsen gives alligevel. Derefter begynder Viborg Statsamt som tilsynsmyndighed at kigge på sagen. De kender tilladelsen ugyldig!

Men… de har ikke oplyst boligselskabet om, at der verserede en sag! Landsretten dømmer derfor at deres kendelse også er ugyldig, da er en garantiforskrift at blive partshørt, og dermed også kende til at der eksisterer en sag, hvis man er part.

Question 17

Hvilke tre forhold giver pligt til at foretage partshøring?

Answer 17

1. Hvis parten ikke kan antages af være bekendtmed at myndigheden er i besiddelse af oplsyninger/vurderingerne
   - en formodningsregel; man skal dokumentere at parten ved at oplysningerne indgår i sagen, eks ved ansøgning. Derfor kan kommuner **ikke **bruge oplysninger fra anden sag!
2. Hvis oplsyningerne er til **ugunst ** for parten, eks. bebyrdende afgørelser (Handle ofte om, når man søger noget man ikke kan få eks. byggetilladelse)
3. Hvis oplsnyngerne vedrører faktiske omstændigheder i sagen eler eksterne vurderinger som er af væsentlig betydning for afgørelsen.
   Nordic waste eks.
   Indebærer KUN eksterne vurderinger, så ikke lægevurdering på jobcentret

Question 18

Hvorfor er det vigtigt, at blive gjort bekendt med at en sag starter - og blive partshørt?

Answer 18

Man skal vide at der er en sag, når sagen starter op, da man skal kunne varetage sine interesser som part i en sag - man har ret til at forsvare sig og promovere sine synspunkter, INDEN sagen afgøres

Question 19

Gælder princippet om at blive gjort bekendt med sagens rejsning også for GDPR?

Answer 19

Ja:

Inden for GDPR skal man orientere den registrerede om at der er en sag, dvs princippet er den samme

Question 20

Hvordan er fremgangsmåden ved partshøring?

Answer 20

Der er ingen formkrav i forvaltningsloven - myndigheden besetmmer selv, hvordan de vil partshøre.

Det vigtigste er, at parten skal kunne forholde sig til parthøringen: Dvs. partshøringen skal 1) formuleres så parten forstår, samt 2) partshøring skal foretages rettigdigt

Kan både ske mundtligt ved overskuelige sager (eller eks. hvis part er ordblind)

Hoveregel er dog det sker skriftligt: Man forelægger tingene for paten og giver en frist til at personen svarer. Fristen skal være rimelig ift. sagens kompleksitet

Question 21

Gennemgå sagen om afskedigelsen af DJØF’eren og hvordan det relatere sig til formkrav for partshøring?

Answer 21

Handler om, at man skal formulere partshøring på en sådan måde, at adressaten forstår det - det skal være konkret

En kvindelig djøffer var ansat ved en offentlig myndighed, der efter noget tid vil fyre hende. De partshører hende, som man skal over følgende formulering: “Du har mindre grad af fleksibilitet ift. opgaveløsningen”, “du har adfærdsproblemer” og “du har et uheldigt personligt image”.
Kvinden klager over, at dette ikke er konkret og vil gerne vide, hvad det konkret er, der er problemet. Forsvaret kørte på, hvordan hun skulle kunne vide, hvad der reelt var problemet, og at hun ikke kunne forholde sig til det. Hun vandt sagen og **fik erstatning på 100.000. **

Question 22

Gennemgå sagen om hjemkaldelse af officerer og hvordan det relaterer sig til formkrav ved partshøring

Answer 22

Man skal partshøre rettidig

Man hjemkalder nogle danske officerer udstationeret i Irak pga. man ikke mente de levede op til deres ansvar. Dette var en forvaltningsakt, da man stoppede perioden før tid.

De flyver til Kuwait for at blive partshørt, men har var afgørelsen truffet!

Question 23

Hvad siger Fvl. §21 om retten til at afgive udtalelser?

Answer 23

Såfremt man har mere på hjerte efter man har givet partshøring kan man udtale sig igen

Det er vigtigt, at man kan bevise, at man har “mistet” noget eller “lidt retstab” ved ikke at blive hørt. Myndighederne kan derimod også, hvis muligt, påvise, at adressaten ikke har mistet eller lidt retstab. (??? Rigtigt?)

Question 25

Gennemgå sagen om mødet med rektor, og hvordan det relaterer sig til Fvl. § 21

Answer 25

To studerende ville holde møde med rektor på KU, men det havde han ikke tid til. De gik til ombudsmanden som sagde at man ikke kunne kræve at få et møde med en bestemt person, men dog et møde med en repræsentant for institutionen, så de kunne fremføre deres holdninger. Ikke forhandle.

Question 26

Gennemgå sagen om afskedigelse af præseten om og hvordan den relaterer sig til Fvlt. §21

Answer 26

Det er præstens ret at afgive en udtalelse

Man ville afskedige en præst, hvorfor han bliver partshørt. Derefter vil han gerne give en udtalelse jf. §21 i forvaltningsloven, men det bliver han nægtet og i stedet afskediget.

Det siger ombudsmanden man ikke må, da det er en ret at afgive udtalelse

Question 27

Hvad er forskellen på aktindsigt under Fvl. og offentlighedsloven?

Answer 27

Man kan kun få aktindsigt jf. forvaltningsloven hvis der er truffet eller vil blive truffet en afgørelse og du er part i sagen = dækker parters ret til aktindsigt, og har snævre undtagelsesbestemmelser (Der skal noget til)

Offentlighedsloven dækker flere tilfælde; her kan alle søge om aktindsigt, for alle sagstyper, hvorfor der er bredere undtagelsesbestemmelser.

Alt i alt, er der altså bedre retsstilling ved forvaltningsloven end offentlighedsloven.

Samme sag kan dog godt behandles under begge love, hvis der er en part + en journalist der søger. Handler altså om, hvem der sprøger!

Question 28

Hvordan begrænser tavshedspligt hhv. parters ret til aktindsigt og offentlighedens ret til aktindsigt?

Question 29

Hvad siger Fvl. §9 om parters ret til aktindsigt?

Answer 29

Parter i afgørelsessager har ret til at få aktindsigt i sagens dokumenter, både verserende og afgjorte sager.

Aktindsigt er derfor et retskrav, hvorfor der skal være lovhjemmel for at afvise eller indskrænke retten og give begrundelse

Question 30

Hvornår er aktindsigt under Fvl. en garantiforeskrift og en ordensforeskrift?

Answer 30

Beder man aktindsigt inden der er truffet afgørelse og man afviser dette, så er det en garantiforskrift, men hvis der er truffet afgørelse, så er det en ordensforskrift, fordi denne indskrænkelse af aktindsigten ikke påvirker afgørelsen, da den allerede er truffet

Question 31

Er der formkrav til parters aktindsigt?

Answer 31

Nej, der er ingen formkrav, da det ville kræve hjemmel, så det er borgeren der bestemmer

Question 32

Hvilke dokumenttyper kan man få aktindsigt i som part?

Answer 32

Al skriteligt materiale, billeder, tegninger, video, journalter= bredt dokumentbegreb

Foravltningen skal være teknologineutral, så teknologi vi ikke har opfundet endnu er også dækket af Fvl.

Question 33

Hvordan spiller vejledningspligten ind i ift. partsaktindsigt?

Answer 33

Vejledningspligten: man kan ikke forvente at borgerne kan huske journalnummer, så må myndigheden og borgerne sammen finde frem til sagen

Question 34

I hvilket omfang dækker partsaktindsigten over?

Answer 34

HR: Alle sager, dokumenter og oplysninger

Trelagsprincippet:
U1: Undtagelse af visse sagstyper
U2: Undtagelse af visse dokumenttyper
U3: Untagelse af visse oplsyninger

Question 35

Gennemgår untagelse 1 ift. parters aktindsigt

Answer 35

Visse sager

1) Ved ansættelses og fremmelsessager, kan man kun få ved egne forhold - ikke andres jf. §9 stk. 3

2) Ved sager om strafferetlig forfølgning (man er sigtet efter straffeloven!). Omfatter alle politiets og anklagemyndighedens dokumenter i straffesager. Formålet er at forhindre at man bruger aktindsigt til at hindre efterforskningen (§11)

3) Afsluttede straffesager: når først straffesager er afsluttet kan man få aktindsigt.
Det kræver et skøn mellem den pågældendes interesser og hensyn til beskyttelse af sigtede eller vidner. Det eneste sted, hvor man skal give begrundelse for aktindsigten (§18)

Selv hvis straffesager blev afsluttet, gælder 3) ikke ved dokumenter fra politi og anklagemyndigheden (afgøres efter retsplejelov). Kun hvis dokumenterne kan findes i ministerier, direktorater og kommuner

Question 36

Gennemgår untagelse 2 ift. parters aktindsigt

Answer 36

Visse dokumenter

1) Fvl. §12: Interne arbejdsdokumenter; alt det der ikke er givet til udefrastående, som et konsulenthus der skaber viden. Eks. mellem KB og udvalg/afdeling. Formål: beskytte myndighedens interne beslutningsprocess

DOG Ekstraheringspligt: Faktiske oplysninger af væsentlig betydning samt eksterne/interne faglige vurderinger, jf. Forvaltningslovens §§14a-b er IKKE undtaget!!
- Hvis der er oplysninger, der ikke kan undværes i sagen, og som ikke findes i andre sager, skal vi til at klippe det sammen, så borgeren ikke lider retstab

2) Fvl § 13: Aktindsigt, hvis endelig beslutning, notatpligtige oplysninger (OFL § 13, stk. 2) eller rapportmateriale,

3) Fvl. §14: Myndigheder og sagkyndige angående retssag eller Sekretariatsopgaver for andre myndigheder

Question 37

Hvad er eksterne arbejdsdokumenter?

Answer 37

HR: Hvis dokumenter sendes ud eller ind af huset = eksternt

U: Internt dokument sendt af retlige grunde eller til forskning mm. bliver IKKE eksterne.

Retlige grunde: når man er forpligtet til at sende dokumenter pga. lovbestemmelser. Eks. at styrelsesloven siger at man skal sende al materiale til ankestyrelsen

Question 38

Gennemgår untagelse 3 ift. parters aktindsigt

Answer 38

Visse opslyninger

Fvl. §§ 15 – 15c: Partens interesse i aktindsigt må vige for afgørende hensyn til vedkommende eller andre private/offentlige interesser

Eksempler:
* Statens sikkerhed,
* Udenrigspolitik,
* Forebyggelse, opklaring af lovovertrædelse,
* Hensyn til offentlig kontrol m.v.
* Det offentliges økonomiske interesser,
* Forskeres og kunstneres orginale idéer

Der skal VIRKELIG noget til for at bruge denne bestemmelse

Eks: Økonomiske interesser: det offentlige skal have mulighed for at gøre gode forretninger ligesom andre.

Ekstrahering af de oplysninger, som undtages. Aktindsigt i øvrige dele af dokumentet.

Question 39

Hvordan påvirker en parts aktindsigtsbegæring sagens resmrkdit / afslutning?

Answer 39

HR: Aktindsigtsbegæringen skal behandles inden sagen afgøres, så parten kan sætte sig ind i akterne, hvilket er en partsrettighed. Aktindsigtsbegæringen er en sag i sig selv - en sag i sagen. (Fvl. §9, stk. 1)

U: Hvis udsættelse ikke kan lade sig gøre grundet lovbestemte frister for sagens afgørelse eller hvis en hensynet til udsættelse bør vige for modsatte offentlige eller prviate hensyn, så bliver sagen afgjort før begæringen bliver behandlet. (Fvl. §9, stk. 2)

Question 40

Hvad betyder det at en aktindsigtsbegæring er en sag i sagen?

Answer 40

At begæringen er en selvstændig afgørelsessag.

Question 41

Hvem træffer afgørelsen om aktindsigtsbegæring?

Answer 41

Samme myndighed som træffer den materielle afgørelse. Det formelle og det materielle følges.

Myndigheden skal begrunde hvis der gives begrænset partsindsigt ud fra de tre undtagelser. Det skyldes at HR er, at man får fuld aktindsigt, hvorfor en indskrænkning i ens retskrav skal begrundes.

Question 42

Hvad er fristen for en aktindsigtsbegæring?

Answer 42

Skal være besvaret inden 7 arbejdsdage.

Question 43

Kan klagefristen suspenderes?

Answer 43

Ja. Man giver lov til at suspendere klagrfristen, så parter har bedre tid til at sætte sig ind i sagens dokumenter selv eter afgørelsen. Undgår derved at parter ikke igangsætter en masse klagesager “for at være sikker”. Når de først for tid til at sætte sig ind i sagerne, så indser de ofte at sagen er korrekt.

Følger af Fvl. § 17

Question 44

Hvilke krav er der til aktindsigtens form?

Answer 44

De skal være som borgeren ønsker det. Eks. papir, digitalt, mm. Første udgave er gratis - betalingsbekendtgørelse. (Fvl. § 16, stk. 3).

Dog kun hvis det. er muligt eller hvis ikke der foreligger tungtvejende modsatte hensyn.

Question 45

Hvor klager man over afgørelsen af ens aktindsigtsbegæring?

Answer 45

Man klager ved den myndighed, der er klagemyndighed i “hovedsagen”, dv.s den sag man søger aktindsigt i. Eks. Nævnenes hus ved aflsag i en byggesag.

Finesse: hvis hovedsagen har en klagebgrænsning, så har aktindsigtsbegæringen ligeledes en sådan begrænsning - der er fuld paralellitet.

Question 46

Forklaring ekstraheringspligten og dens anvendelsesområde

Answer 46

En pligt der gør sig gældende niveau to (dokumenter) og tre (oplysninger) i trelagsprincippet for både forvaltnings- og offentlighedsloven.

Dokumenter: myndighden har pligt til at ekstrahere de oplsyninger, de faktiske oplysninger og interne/eksterne faglige vurderinger, der er af væsentlig betydning.

Sagsoplysninger: myndigheden fjerner de oplysninger, der falder under undtagelserne, men beholder resten.