De forvaltningsretlige regler Flashcards
Hvad er Grundloven?
Danmarks forfatning. Bindende for FT, borgere og forvaltning.
‘
Kan kun ændres ved den meget omstændige grundlovsændring.
Hvad findes på andet trin i den retlige trinfølge?
Love (vedtaget af FT) samt retssædvaner og retsgrundsætninger (bindende for borgere og forvaltning)
Hvad er en retsgrundsætning?
Faste principper vi følger, der har samme virkning som lov.
Er domstolsskabt ret: stammer fra retspraksis der har haft præcedensskabende effekt, hvorfor svarene kan være svære at finde frem til: vi må kigge i domssamlinger.
Stammer fra Poul Andersens idé om, at visse universelle principper bør gælde, så de forhindre borgerne i at blive uretmæssigt behandlet. Principperne har derfor lovs kraft uden at have været gennem FT. FT kan dog ændre dem.
Eks. med magtfordrejning
Hvad siger sagen om El-og-gas om retsgrundsætninger?
Ufr. 1928. Enkefruen blev efterladt med gæld fra sin mand. Randers kommune forsøgte frogæves af inddrive gælden, hvorfor de lukkede for el- og gastilslutningen. Højesteret dømte: kommunen må ikke sammenblande sine beføjelser, her inddrivelse af skat og levering af el og gas. Dette var magtfordrejning, en ny retsgrundsætning var skabt.
Hvad er en retssædvane?
En retlig kulturel norm, der er stået på stadigt og længe, håndteret af alle i den overbevisning, at sådan må det være.
Eks. en ministers delegation af kompetence. Eller sagen fra Dyrehavsbakken.
Har ikke nødvendigvis været omkring domstolene.
Hvad siger sagen fra Dyrehavsbakken om retssædvaner?
Sag fra 1958. Teltholder på bakken (der havde en smørrebrødsrestaurant) anfægtede hjemlen ved at han skulle betale teltholderafgift. Han lagde sag an. Domstolene: teltholderafgiften var en sædvane, da den blev indført i 1600-tallet under enevælden.
Eks. på en retssædvane: reglen havde gældt stadigt og længe.
Nævn en forskel mellem retssædvaner og retsgrundæstninger
Retsgrundsætninger er skabt ved domstolspraksis, hvorimod retssædvaner ikke er opstået ud fra konkrete domme.
Hvad er gældende ret?
Alt det domstolene håndhæver, det som domstolene ligger til grund. Dvs. de retskilder de vælger at dømme efter.
Derfor er uskreven ret også gældende ret.
Hvad er bekendtgørelser og hvorfor har vi dem?
Bekendtgørelser (anordninger) befinder sig på tredje trin. Retter sig til både forvaltningen og borgere. Er udstedt af forvaltningen, ikke FT.
Det tager lang tid at lave loven om, hvorfor man i loven opstiller rammer, hvor ministre får bemyndigelse til at bevæge sig indenfor via bekendtgørelser. Disse må dog aldrig stride mod loven (Hrs. Stæhr-sagen).
Kan bl.a. tilpasse sig lokale forhold, eks. ved at være rettet til enkelte kommuner.
Skal bekendtgørelser være hjemlet? Altså skal de de referere til en retskilde?
Ja, enten direkte ved lov eller ved en retssædvane.
Eks. på sidstnævnte er anstaltsanordninger, eks.
Er bekendtgørelser kun ministerielle?
Nej, kan også være lokale vedtægter.
Hvad viser U. 1961 Højesteretssagfører Stæhr sagen?
Stæhr køber en ejendom inden skæringsdatoen for en ændring i ejendomsskatten. han får dog først tinglyst ejendommen efter skæringspunktet.
Skatteministeren havde udstedt en anordninger, der definerede “erhvervelsestidspunktet” som “tinglysningstidspunktet. Stæhr godtgjorde at man ikke kan ændre definitionen af begreber, som alle kender og har en fælles forståelse af.
Ministerens definition var ikke at finde i selve loven. Ergo strider bekendtgørelses definition i mod lovens definition (hvilende på den præmis at erhvervelsestidspunktet er et gængs begreb)
Hvad er en tjenestebefaling?
En internt rettet retsforskrift, som ministeren udsætter og som embedsmænd skal efterleve.
Hvis det påsætter borgere pligter skal det op på bekendtgørelsesniveau.
Hvad er forskellen mellem tjenestebefalinger og cirkulærer?
Cirkulærer er en type tjenestebefalinger, nemlig generelle tjenestebefalinger, ikke konkrete.
Hvad siger sagen om Frugtplantagen om cirkulærer?
Svend Albrechtsen opfyldte cirkulærets krav om at have en erhvervsdrivende frugtplantage, hvorfor han vinder sagen og ikke skal betale ejendomsskat (og påberåbte sig lighedsgrundsætningen).
Borgere kan ikke bebyrdes med cirkulærer, men de kan påberåbe sig dem.
Hvad er forordninger og direktiver?
Stammer fra EU-ret. Forordninger er direkte gældende for FT, borgere og forvaltningen.
Forordninger har fortrin over love skulle der være en uoverensstemmelse.
Eks. GDPR-forordningen.
Direktiver: skal først omsættes til dansk lov, hvorefter de er bindende for FT, borgere og forvaltningen.
Eks. persondatadirektivet.
Hvad er vedtægter?
Oftest internt retsforskrifter der er bindende for adressaterne. Eks. har kommuner en styrelsesvedtægt, der er kommunens retlige grundlag.
Hvad er retspraksis?
Domme præjudikatværdi. Eks. dommen om at Fjernvarmeværker ikke er offentlige myndigheder i museumslovens forstand.
Hvad er forskellen mellem skreven og uskreven ret?
Skreven: Grundloven, love, bekendtgørelser, forordninger, direktiver, vedtægter, tjenestebefalinger, osv.
Uskreven: retspraksis, Retsgrundsætninger retssædvaner, domme.
De uskrevne kan også være skrevet ned (eks. i domsafgørelser), men de står aldrig med “paragraffer og hele pibetøjet”.
Er traktater retligt bindende?
Kun hvis de vedtaget i dansk lov, eks. som menneskerettighedskonventionen. Ellers har de ingen retlig virkning.
Nævn og forklar en række retsgrundsætninger
(1) Magtfordrejning: forvaltningen må ikke sammenblande beføjelser.
(2) Lighedsgrundsætningen: vi skal behandles lige for loven og forskelsbehandling kræver saglighed.
(3) Proportionalitetsprincippet: forvaltningen må ikke gå længere end nødvendigt for at nå målet.
(4) Retten til at omgøre sine egene forvaltningsakter
(5) Skønsgrundsætningen: skal der skønnes, så skal der skønnes
Hvad er Praksistrinfølgen / fortolkningstrinfølgen og hvorfor er den relevant?
Angiver hvor vi kan hente den sikre præcedens henne.
- Domstolene - helst præjudikat fra højesteret eller landsret
- Ombudsmandens udtalelser: har de facto præcedensskabende effekt, da forvaltningen lytter til ombudsmandens udtalelser
- Centralt adm. organ (nævn)
Eks. underkender domstolene en ombudsmandsafgørelse om, at man ikke kan indgå fratrædelsesaftaler i det offentlige (sygehusdirektøren)
Nævn et eks. på at central adm. praksis kan skabe præcedens
Manden med gyllebeholderen. Han lagde den lidt afsides gården med amtskommunens tilladelse, hvorefter naboer klagede.
Den centrale klageinstans mente dette var ulovligt ved henvisning til gældende praksis om, at gyllebeholderen skal placeres tæt på gården. Domstolen var enig.
Hvad viser sagen om Svend Albrechtsen og Frugtplantagen ift. magtfordrejning?
Svend køber frugtplantage i sin nabo kommune (Ramløse-Anisse). Han ønsker at få frtaget ejendomsskatten, ligesom andre ejere af frugtplantager.
Kommunen nægter da Svend ikke bor i kommunen. De vil kun give ham det, hvis han flytter derop. Dette er magtfordrejning.
