Principperne for vægtningen af lovlige hensyn Flashcards

1
Q

Kan man opstille generelle uskrevne regler for prioritering af forskellige (og ofte modsatrettede) hensyn?

Eks. altid lade borgernes retssikkerhed overrule eks. lovens formål?

A

Nej!

Man kan aldrig finde regler for at særlige elementer kan tillægges særlig vægt, der overruler andre hensyn.

Skøn kan aldrig sættes under regel. Derfor kan man aldrig være konsekvent som forvaltning

Der er forskellige prioriteringer i forskellige sager, der altid beror på en konkret vurdering

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvilke sager bliver retsbeskyttelseshensynet højt prioriteret?

A

Kassernedommen: ytringsfrihed

Jehovas vidner om adoptanter: OM hejser flaget overfor adoptionssamrådet og siger, at de skal vægte religionsfrihed

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvilke sager har vi, hvor der ikke bliver dømt ud fra retsbeskyttelseshensynet, men andre hensyn?

A

Bedende muslim: Selvom han havde religionsfrihed, vejer anstaltsordningen tungere (da de havde forsøgt at lave ordninger)

Folder på riget: Selvom organisationen havde ytringsfrihed vejede samarbejdet med patienterne tungere

Jehovas Vidne: Selvom man ikke må diskrimineres pba. af religion jf. religionsfriheden så kan selve livsførelsen godt begrunde, at man ikke kan blive godkendt. Dog ikke selve trosretningen. Ombudsmanden påpeger dog overfor samrådet, vi skal religionsfrihed i DK

  • Sagen viser også, det er vigtigt at se konteksten
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvilken betydning har lighedsgrundsætningen for adgræsningen af lovlige hensyn?

A

Negativ afgrænsning: Afgrænsning af særlige hensyn som** i henhold til lov** ikke må indgå i udøvelsen af skøn

Positiv afgrænsning: Alle relevante saglige hensyn skal tages i betragtning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvilken betydning har lighedsgrundsætningen for afvejningen af lovlige hensyn?

A
  1. Praksis kan konkret fraviges hvis det er sagligt begrundet (dette er myndighedens bevisbyrde) (Sag om færøringe, hvor ingen saglig begrundelse var for deres praksisændring)
  2. Praksis kan generelt ændres fremadrettet hvis det beror på saglige grundlag og falder inden for rammerne for lov/retssædvane

Sagligt grundlag: erfaringer, ændret udvikling/opfattelse, og vil være myndighedens bevistbyrde

OBS: Praksisændring skal (helst) varsles og må ikke ske “i flæng”

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Gennemgå sagen om Færing med torticollis og hvordan det relaterer sig til lighedsgrundsætningens betydning for afvejning af lovlige hensyn

A

En færing lider af en sjælden sygdom, der kan behandles. Han behandles i KBH, hvor der er den nødvendige viden. På et tidspunkt vil hospitalet i Torshavn ikke længere give ham en henvisning, fordi de selv vil behandle ham - men det virker ikke. De vil stadig ikke sende ham til KBH, så han tager selv afsted og betaler for behandlingen. Han vil have hospitalet i Torshavn til at betale.

Dommeren spørger om der er en lov, der giver ham et lovmæssigt krav på, at udgifterne skal betales for ham. Derefter ser dommeren på administrativ praksis og konstatere at der er en fast praksis på Færørerne, hvor man sender folk til KBH hvis man ikke kan behandle i Torshavn. Dommeren fastslår at der ikke var et sagligt grundlag for at afvige praksis i denne sag, så han skal have sine udgifter betalt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Gennemgå sagen om Ydstykningssagen og hvordan den relaterer sig til lighedsgrundsætningen og saglige hensyn?

A

En mand på Frederiksbjerg ville gerne udstykke sin grund, så han kan bygge et hus. Han får afslag to gange og sælger efter noget tid.

Et andelsselskab køber grunden, og søger efter noget tid og får godkendelse. Det bliver manden sur over og mener det er usaligt og en usaglig praksisændring!

Kommunen siger det er saglig, da der er tale om byudvikling. Når de først giver lov, kommer en hel masse andre, der vil det samme og vil derfor ende med meget tæt bebygget området. Det vil skabe behov for ændringer i infrastruktur, kloaker, institutioner osv.

Det er derfor deres valg, hvornår de mener de er klar, til at åbne for denne proces

Domstolene mener det er saglig begrundelse såfremt de kunne dokumentere vedvarende udbygning! Og det kunne de

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad er konsekvensen ved lighedsgrundsætningens betydning?

A

Enkeltstående usaglige afvigelser er i strid med lighedsgrundsætningen!

Derfor krav om konsekvens i forvaltningen, medmindre praksis ikke generelt er ændret eller er lovlig

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Konsekvensbetragninger af lighedsgrundsætningen

(i bred forstand)

A
  1. Forudsætter et sammenligningsgrundlag i administrativ praksis eller interne regler
  2. Fordrer at myndighederne har overblik over egen praksisdannelse
  3. Indgår som del af domstolenes bedømmelsesgrundlag
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Kan ubegrundet praksisafvigelser begrunde retskrav i anden sag (altså skabe præcedens)?

A

Nej - der skal være flere og ikke kun enkeltestående afvigelser fra praksis

Fejl skaber ikke præcedens! Så man kan ikke påråbe sig lighedsgrundsætningen når man finder enkeltstående fejl
(Sag om Den danske Forening)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Gennemgå sagen om den danske forening og hvordan den relaterer sig til lighedsrgundsætning

A

En dansk forening, der ville oplyse om konsekvenser ved indvandring, ville gerne være en almennyttig forening. Men da bestyrelsen var selvsupplerende og ikke generalforsamlingsvalgt fik de afslag, da det var en fast regel ved SKAT:

De gik til OM og fremlagde 8 andre forninger, der havde samme bestyrelsesform

SKAT sagde det var en fejl hver gang og OM sagde, men ikke kunne danne præcedens ud fra fejl, hvorfor lighedsgrundsætningen ikke var overtrådt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Er der forskel på retsgrundsætninger og “-princip” / principper?

A

Nej, de er også domstolsskabt praksis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad indebærer proportionalitetsprincippet?

A

Indgreb skal være nødvendigt/egnet og skal stå i rimeligt forhold til det formål, der forfølges

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvilken virkning har proportionalitetsprincippet overfor forvaltningens skøn?

A

Proportionalitetsprincippet begrænser skønsafvejningen ved valg af restfølge/sanktioner i situtioner, vhor der er hjemmel til indgreb overfor borgeren og dette er sagligt begrundet

Basically: Når vi skal vælge hvordan en borger skal have sin konsekvens, giver princippet os nogle begrænsninger til at skønne

Efter omstændighederne det Mildeste middels-princip

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Er proportionalitetsprincippet statistisk?

A

Nej, det er snarerer dynamisk

Det kan udvikle sig over tid, og være forskellige fra land til land - DK og USA har helt forskellige

Efter omstændighederne det Mildeste middels-princip: det betyder det ikke altid er det mildeste middel, men vi skal afstemme tingene så der er balance mellem det der er gjorrt, og det man kommer med

Man skal ikke gå længere end nødvendigt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad betyder at proportionalitetsprincippet er efter omstændighederne mildest middelprincip?

A

Efter omstændighederne det Mildeste middels-princip: det betyder det ikke altid er det mildeste middel, men vi skal afstemme tingene så der er balance mellem det der er gjorrt, og det man kommer med

Man skal ikke gå længere end nødvendigt

Går man længere end nødvendigt er afgørelsen pr. definition ugyldig

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad er konsekvensen ved at gå længere end proportionalitetsprincippet tillader?

A

At afgørelsen er ugyldig!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad viser sagen om plejeren fra Ebberød ift. proportionalitetsprincippet?

A

Ebberød var institution for ‘åndssvage’. Her er ansat en tjenestemandsansat plejer, og han hører et brag et sted fra. Han går ind og ser en gruppe drenge, der står og ser ned i jorden, hvor der ligger en smadret lampe. Plejeren rusker og revser den af drengene, der er ansvarlig - korporlig revselse. Det må plejeren ikke, og derfor er han gået for vidt i sin faktiske forvaltningsvirksomhed. Sagen bliver taget op af åndssvageforsorgen, som afskediger plejeren uden pension. Det mener plejeren er en overskridelse af proportionalitetsprincippet. Han medgiver, at han har overskredet grænserne, så er det for vidtgående en sanktion at afskedige ham uden pension – man går op på den højeste klinge.

Han får medhold i at fyring uden pension var for langt. Der var mindre vidtgående sanktioner, men i stedet kunne have taget i brug. Derfor er sanktionen ugyldig.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Gennemg sagen om Lilly Sygeplejerske og hvad den viser om proportionalitetsprincippet

A

Lilly Kristensen er sygeplejeleder, smutter før tid som flere af sine kolleger. Ledelsen tager det op, Lilly fortsætter.
I tjenstligt forhør bekræfter hun det, Kommunen vælger at degradere hende. Hun lægger sag an, da hun mener hun ikke blev advaret.

Højesteret: Lilly taber, sanktionen er korrekt udmålt jf. proportionalitetsprincippet. Lilly vidste godt det var mod reglerne, og hun var leder.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Gennemgå sagen om barberskraberen, og hvad den siger om proportionalitetspincippet

A

En vicepolitikommissær er i supermarked. Han fanges med en barberskraber i inderlommen. Han dømmes for butikstyveri og får en bøde på 200 kr. Politimesteren vil fyre ham, siden han har overtrådt straffeloven.

Efter omstændighederne er fyringen proportionel. Den, der håndhæver loven, skal selv have en ren straffeattest = højt krav til decorum. Det er altså hans stilling der afgør det!

21
Q

Gennemgå Sørens Minkfarm og hvad det siger om proportionalitetsprincippet

A

**UPROPORTIONEL PÅBUD: Søren skulle have haft påbud før forbud. **

I miljøretten arbejder man med påbud før forbud: påbud om at udbedre skade dør der gives forbud mod at drive minkfarm.

Beboere i et område klager over minkfarme, hvor nogle af dem ikke har fået fornyet tilladelser. Kommunen giver påbud om nedlæggelse af 9 minkfarme. En minkfarmer bestrider påbuddet - han mener ikke at hans minkfarm er til gene, og klager over manglende sagsoplysning, da det ikke er blevet undersøgt, hvor lugtgenerne rent faktisk kommer fra.

Påbuddet ophæves, da det ikke findes begrundet i faktiske oplysninger; det var ikke godtgjort, at pågældende minkfarm gav lugtgener, blot at der var lugtgener til stede (som kunne komme fra alle mulige forskellige minkfarme). Der er altså tale om mangelfuld sagsoplysning, og derudover en overskridelse af proportionalitetsprincippet, da man skulle have foretaget mindre indgreb først.

22
Q

Hvor findes afvejningsreglerne ift. skøn

A
  1. Formel lov
  2. Anordninger udstedt ihht. lov
  3. Interne regler
  4. Fra administrativ praksis udledes regler
23
Q

Hvad siger sagen om Gyllebeholderen om afvejningsregler udledt af adm. praksis?

A

Naboer klager over gyllebeholder der står langt fra gården og skaber lugtgener.

Domstolene: Der er skabt en fast praksis ved administrative organer om, at beholderen skal ligger ved gården medmindre andet er sagligt. Derfor skal den flyttes.

Er et eks. på en afvejningsregel kommer af adm. praksis

24
Q

I hvilken udstrækning kan afvejningsregler sætte retning på skønsudøvelsen?

A

Afvejningsregler kan sætte retning på skønsudøvelse, hvilket kan forbedre forvaltningens forudsigelighed samt skabe en ensartet og effektiv praksis.

Dog! Det klare udgangspunkt er at skønsudøvelsen ikke må begrænses for meget af regler, hvilket er af hensyn til en individuel vurdering ud fra de konkrete sagsforhold.

EKSEMPEL:
Sagen om Gyllebeholderen. Hvis vi lader reglen (udledt af amd. praksis) dominere, skaber vi forudsigelighed og ensartet behandling, men vi risikerer måske også at kræve at bondemanden flytter gyllebeholderen, selvom den måske ikke er til naboens gener. I sidstnævnte tilfælde skal vi skønne mere, så vi kan forholde os til de individuelle forhold.

25
Q

Hvad er prioriteringsregler mht. lovelige hensyn ved skønsudøvelse?

A

Regler der fsatsætter en prioritering af de lovlige hensyn, der skal lægges til grund ved skønsudøvelsen.

Eks. at blive prioriteret i operationskøen, hvis man har en livstruende sygdom.

Andet eks. komme foran i køen i børnehaven, hvis en søskende er der.

26
Q

Hvad er hovedregler mht. afvejning af lovlige hensyn ved skønsudæøvelse?

Hvorfor er nogle teoretiske?

A

Her opstiller man en teroetisk hovedregel mde undtagelser, således at hver undtagelse kræver et specifikt skøn.

Eks. med vindmøller: HR er at man ikke må opstille vindmøller på land. Enhver vindmølle er derfor tilladt pba. en undtagelse, der har krævet skøn.

27
Q

I hvilken udstrækning må hjælperegler bruges?

Hvad siger § 26, stk. 4 nr. 1?

A

Hjælperegler (af lovlig karakter) må altid bruges, eks. dem udledt af formel lov, anordninger, interne regler som cirkulærer eller adminsitrativ praksis, men de må aldrig fjerne skønnet.

Skønsgrundsætningen: skal der skønnes, så skal der skønnes

Hjælperegler kan indfinde sig i skuffecirkulærer, der er interne dokumenter der hjælper myndigheder med skønsudøvelsen.

Jf. Offentlighedslovens § 26, stk. 1 nr. 4 har vi borgere ret til aktindsigt i såkaldte skuffecirkulærer selvom det er et internt dokument, der normalt ikke giver aktindsigt.

28
Q

Hvordan afgøres det om forvaltningen kan 1) begrænses skønnet, 2) helt afskære det ved interne regler eller 3) om de** skal** pligtmæssigt skønne?

A

Kræver konkret fortolkning af om forvaltningen har ret til at “binde” skønsudøvelsen

1: Hvis lov eller lovfortolkning åbner mulighed for fastsættelsen af afvejningsregler i anordninger eller interne regler = OK

2: **Ellers gælder formidningsreglen: **: Forbud mod at sætte skøn under regel, det vil sige et pligtmæssigt skøn.

Derfor må man umiddelbart ikke fastsætte ufravigelige regler der helt eller delvis afskærer skønnet

Ufravigelige regler = man må altså gerne have regler der bruges som pejlemærker, men de må ikke være ufravigelige

3) Formidningsreglen kan konkret afkræftes efter vurdering af argumenter for og imod

29
Q

Argumenter for at tillade interne afvejeningsregler?

A
  1. Regelmæssighed og forudisgelighed ud fra en saglig målestok
  2. Effektivitet og forenkling af adminsitration
30
Q

Gennemgå RUC-sagen og hvad den siger om at sætte skøn under regel

A

RUC havde to cirkulærer om optagelse på dispensation. En 25-års regel, der sagde et man skulle være fydlt 25. Og en 20% regel: antallet af dispensationsstuderende må ikke overskride 20%. RUC havde de interne regler for at skabe forudsigelighed og regelmæssighed.

Er dette skøn under regel? Aldersreglen er ulovlig. Dette er en usaglig målestok, hvorimod %-reglen er saglig.

Aldersgrænser er svære at indføre uden hjemmel. Her var der kun et cirkulære, men ikke med hjemmel i loven.

31
Q

Gennemgå sagen om taxa-bevillinger og hvad den siger om at sætte skøn under regel

A

KBH kommune har 300 bevillinger men 1400 ansatte. Er meget ressourcetungt at uddele.

Man stiller derfor et ensartet krav: alle der har kørt mindst 220.000 får en individuel bedømmelse, andre frasorteres.
Ole klager. Han har været syg i perioden, men normalt ville han klare kravet. Han anlægger sag.

Højesteret: Ole taber. Reglen var et saglit hensyn til effektivitet, da man ikke kan individuelt vurdere 1400.

Sagen er eks. på at i visse tilfælde kan et konkret skøn være umuligt eller meget vanskeligt at praktisere.

32
Q

Hvordan påvirker borger-borger relationen i sagen om taxa-bevillinger hensyn til forudsigelighed?

A

De fleste interaktioner er myndighed-borger, men her er borgere i konkurrence med hinanden. Det skaber et behov for forudsigelighed og gennemskuelighed. Dette kan ikke tilfredsstilles hvis alle vurderes individuelt.

Når borgerne er i konkurrence taler det særligt for forudsigelighed

33
Q

hvilke argumenter er der for ikke at tillade fastsættelse af interne afvejnignsregler

A

Et hensyn til at opnå den materielt rgitge afgørelse efter individuel bedømmelse af alle relevnte hensyn!

34
Q

Gennemgå sagen om SIFU-princippet og hvad den siger om ikke at bruge interne afvejningsregler

A

SIFU: sidst ind, først ud. Sag hvor dette princip bestemte hvem der skulel afskediges.

Ombudsmand: SIFU-princip er et moment af mange, men det må ikke stå alene, i så fald er det skøn under regel. Det kan være sagligt at bruge SIFU, eks. på grund af mindre erfaring, men man skal foretage en bred vurdering af flere hensyn.

35
Q

Gennemgå sagen om pligtmæssig afgangsalder og hvad den siger om at bruge interne afvejningsregler

A

Sag i UM. I en sparerunde vedtog man at alle ansate skal forlade UM, når de fylder 67, da det ville skabe forudsigelighed. hermed ville man mindske risikoen for sparerunder.

Medarbejder på 67 lægger sag an: skøn har været sat under regel, mener vedkommende.

Han taber sagen, fordi det var sagligt mht. ministeriets økonomiske udvikling. De har ikke noget pligtmæssigt skøn. Det var en bevillingsmæssigt presset sitaution, der krævede forudsigelighed.

36
Q

Hvorfor er den ene af RUC’s to regler okay, ikek den anden?

A

25-års reglen fjerner al skøn: enten er man under eller over 25. En sådan aldersgrænse kræver hjemmel i lov.

20%-reglen udelukker ikke skøn, men danner kun en saglig ramme. Dispensation er i forvejen en undtagele fra hovedreglen, og det er okay at begrænse omfanget af denne undtagelse.

37
Q

Gennemgå sagen om den studernede på bistandshjælp og hvad den siger om pligtmæssigt skøn

A

Studerende var indskrevet på universitetet men ikke studieaktiv. Han søgte bistandshjælp men fik afslag fordi han var indskrevet.

Det er en allerede-fordi afgørelse, skøn under regel. Han siger: ja, men jeg læser jo ikke?

Den studerende vinder sagen: afgørelsen er ugyldig fordi man ikke har foretaget en individuel vurdering af ham.

Den studerende har ikke vundet retten til bistandhjælp! Kun retten til en ny sagsbehandling.

38
Q

Gennemgå sagen om lejrchefen og hvad den siger om pligtmæssig skøn

A

Om sommeren arbejder mand som lejrchef på en campingplads. Fra september af er han på understøttelse.

Direktoratet giver afslag fordi han kun står til rådighed halvdelen af året. Manden går til ombudsmanden.

Ombudsmanden: Der er ikke udøvet konkret skøn, det er en allerede-fordi afgørelse. Manden anlægger efter sag (får fir proces af ombudsmanden) og vinder på samme præmis som den studerende.

39
Q

Gennemgå sagen om den polse hustru og hvad den siger om pligtmæssig skøn

A

Polsk hustru kommer til DK ved familiesammenføring. Efter nogle år bliver de skilt, og hun bliver smidt ud. Skyldtes regel om at hvis ægteskabet stopper indenfor 2 år efter sammenføringen, så var ægteskabet sandsynligvis pro forma.

Ombudsmand: det må man ikke. Der skal foretages en individuel bedømmelse. De to havde i øvrigt været gift i Polen i mange år.

40
Q

Gennemgå trevang-sagen og hvad den siger om pligtmæssig skøn

A

Kvarter med sommerhus og herlårsboliger. Sommerhusboligejerne søgte dispensation om helårsbolig og fik altid lov. HR er at man ikke må. Er det okay?

Nej, undtagelser skal være i særlige tilfælde og ikke som hovedregel. Kommunen skulle skønne, men det havde de ikke.

41
Q

Er vejledende interne afvejningsregler okay?

A

Ja, så længe de vejleder og de ikke fuldstændigt begrænser skøn.

42
Q

Gennemgå sagne om Aarhus-hallen og hvad den siger om brugen af vjeledende regler

A

Ejerne af Aarhus-hallen blev under besættelsestiden tvunget til at udleje til tyskerne. Ejerne bestemmer selv tyskernes leje. Efter besættelsestiden begynder forsøg på at inddrage formuerne tjente under krigen.

Ejerne siger: den leje vi har tjent skal bruges på renovering.
Staten: vi bruge en procentregel: så og så mange procen er en overbetaling ift. normale lejeindtægter. Så tager vi den del af lejen, der er højere end normal.

Ejerne: det er skøn under regel!

Domstolen: reglen blev kun brugt som en vejledende regel, en mellemregning, hvis resultat blev kastet under en konkret vurdering / skøn. Derfor intet problem.

43
Q

Gennemgå sagen om adoptanters aldersgrænse og hvad den siger om vejledende regler

A

Man havde en vejledende regel om at adoptanter max må være 40 år (mænd) og 37 år (kvinder). Selvom reglen var vejledende blev den fulgt konsekvent i praksis.

Ombudsmanden: det er forkert brug af en vejledende regel, man har sat skøn under regel. Aldersgrænserne må kun være vjeledende, men ikke udelukke individuel skøn

44
Q

Skal lovligt fastsatte interne afvejningsregler følges?

A

Ja, det skal de.

45
Q

Begræsninger / bibestemmelser / vikår kan være…

A

1. Obligatoriske: eks. miljøbeskyttelseslovens § 34, der bestemmer at man får den enkelte virksomhed fastsætter individuelle vilkår, som de skal følge.

2. Standardiseret: Eks. vilkår til byggeprojekter, som skal følges af alle, der får byggetilladelse, eks. angående oprydning så der ikke flyder skrald på området.

3. Kan være knyttet til en dispensation: Man kan ikke selv lave p-pladser, men man kan betale til p-fond.

46
Q

Kan man pålægge adoptionsforældre vilkår efter de har adopteret?

A

Nej, man kan ikke knytte vilkår op når målet er at skabe en sikker retssituation.

Man vil gerne sidestille adoptivforældre med andre forældre, hvorfor man ikke kan have særlige vilkår der stiller dem andre og potentielt fratager dem forældreskabet.

47
Q

Hvad siger sagen om vejadgang om specialitetsprincippernes betydning for vilkår?

A

At vilkår ikke må inddrage irrelevante hensyn! Ikke forølge, ikke-forudsatte mål.

Mand søgte at lægge sine to gårde sammen. Fik tilladelse men på det tivlkår, at han fjernede den ene udkørsel.

Ombudsmand: det er ikke et hensyn der må indgå i fastlæggelsen af fast ejendom. Det er uvedkomment.

48
Q

Gennemgå sagen om Hundekennel og hvad dt siger om proportionalitetsprincippet ift. vilkår

A

Gård søger om tilladelse til at have hundkennel i en længe. De får tilladelse men med den begrænsning, at længen kun må have hundekennel.

Domstolen: begrænsningen er uproportionel, og begrænser gårdne fra et gå tilbage fra hundekennel. Ingen grund til at stille dem denne begrænsning.

49
Q

Gennemgå sagen om faren der var jehovas vidne og hvad det siger om vilkår der krænker menneske/frihedsrettigheder

A

Ægtepar blev skilt, far var JV, moren ikke. Moren får bopælspligt. Faren får samkvem med vilkår om at barnet ikke må oplæres i JVs tanker og tro.

Dette vilkår krænker religionsfriheden. Derudover ar kravet upræcist: hvad ligger der i at opdrage et barn i JVs tanker og tro?