Offentlighed og aktindsigt

Question 1

Hvad betyder offentlighed ift. forvaltingen og hvorfor er det vigtigt?

Answer 1

At der er en vis åbenhed og tilgængelig med forvaltningen, hvilket bl.a. muliggør demokratisk kontrol. Vigtigt at forvaltningen ikke mister sine folkelige rødder. Statskronerne betaler.

Question 2

Oplist de tre typer offentlighed

Answer 2

1. Dokumentoffentlighed
2. Mødeoffentlighed
3. Særlig dokumentoffentlighed (ikke pensum)

Question 3

Hvad er mødeoffentlighed?

Answer 3

Åbenhed omkring møder i forvaltningen

Question 4

Er der mødeoffentlighed?

Answer 4

HR: Nej, der er ikke mødeoffentlighed.

Kommune:
U: KB-møder (jf. kommunestyrelsesloven §10) er der mødeoffentlighed. Det betyder at borgere kan overvære møderne dog uden at reagere.

Dog…. nogle KB-møder er ikke åbne, bl.a. ved indgåelse af kontkrakt eller ved sundhedsrelaterede oplysninger, der ligger til grund for eks. afskedigelse af KD (drukfældighed), Det kræver dog hjemmel i lov at lukke dem.

Kommunale udvalgsmøder er ikke åbne.

Råd og nævn
HR: ikke mødeoffentlighed

U: Kun mødeoffentlighed hvis det står i loven.

Question 5

Gennemgå sagen om Journalisten der båndede (Ufr. 1972.601) og hvad den siger om mødeoffentlighed

Answer 5

Journalist til KB-møde i Sønderborg. Ville optage møde med kassettebåndoptager, KB-medlemmer steme i mod. Højesteret: KB havde ret. Journalisten ville kunne misbruge båndene ved at klippe dem, hvilket kunne stoppe KB-medlemmernes diskussion.

Question 6

Hvad er det første spørgsmål vi skal stille angående dokumentoffentlighed?

Answer 6

Er det en afgørelsessag og er man part? Så er vi i forvaltningsloven.

Bare ét nej, så er vi i offentlighedsloven.

Question 7

Hvem kan søge aktindsigt via offentlighedsloven?

Answer 7

Enhver har denne ret, og der er intet krav om begrundelse elle rinteresse.

Question 8

Hvordan er parter omfattet af offentlighedsloven?

Answer 8

I modsætning til forvaltningloven er parter omfattet, når der ikke er tale om en afgørelsessag! Eks. faktisk forvaltningsvirksomhed.

Egenaccess beskriver parters ret til at opnå aktindsigt i egne informationer via offentlighedsloven.

Eks. med Fru. Hansen på plejehjemmet. Plejehjemmet har en række informationer om hende, bl.a. hvornår hun går i seng, hvad hun kan lide at spise, mm. De har disse information som led i faktisk forvaltnignsvirksomhed.

Hansen kan søge aktindsigt med egenacces, dv.s hun kan læse alle informationer om hende selv. Det kan en journalist eks. ikke!

Begge får aktinsdigt ifølge offentlighedsloven, men forskellen er egenaccessen.

Question 9

Omfatter offentlighedsloven kun faktisk forvaltningsvirksomhed?

Answer 9

Nej den omfatter faktisk al forvaltningsvirksomhed - både faktisk forvaltningsvirksomhed og afgørelsessager

Question 10

Hvilke organisationer omfatter offentlighedsloven?

Answer 10

Alle offentlige forvaltningsmyndigheder.

Dertil er organisationer med et offentligt islæt også offentlige jf. offentlighedsloven.

• KL og danske regioner - finansieret af offentlige midler selvom de er private foreninger.
• Selskaber med mindst 75% offentlig ejerskab (dog ikke børsnoteret)
• Visse forsyningsvirksomheder
• Juridiske private personer med afgørelseskompetence (eks. Dansk Flygtninge hjælp)

Question 11

Gælder dokumentoffentlighed kun for afgjorte sager?

Answer 11

Nej, gælder også for verserende sager

Question 12

Hvad betyder det at dokumentet ifølge dokumentoffentlighed skal indgå som led i en administrativ sagsbehandling?

Answer 12

Det er et krav til dokumentoffentligheden og aktindsigt

U: Kravet er ikke nået hvis:
Hvis et dokument er til opbevaring i statens aktiver, kan man ikke få aktindsigt med offentlighedsloven

Hvis man er i besiddelse som funktion af at være en servicevirksomhed, eks. borgerservice

Der har været en fejlforsendelse

Påtegning; eks når et skøde skulle tinglyses og forbi kommunen

Question 13

Gælder dokumentoffentlighed også dokumenter, der evt. vil blive skabt fremover?

Answer 13

Nej, dokumentoffentlighed gælder for de dokumenter, der eksisterer pr. den dato man for svar, og altså ikke løbende nye dokumenter, medmindre man søger igen.

Question 14

Hvad betyder det at dokumentbegrebet i offentlighedsloven er bredt?

Answer 14

At dokumenter kan komme i mange former, hvorfor myndigheder ikke kan “organisere sig” ud af at sikre dokumentoffentlighed.

Eks. hvis dokumenter kun var defineret som skriftlige dokumenter, så kunne en komme undgå dokumentoffentlighed ved at skjule oplysninger i andre dokumenterformater.

Question 15

Hvad betyder dokumentationskrav ifm. dokumentoffentlighed??

Answer 15

At alle sager skal kunne identificeres.

Question 16

Hvordan undgår loven chikane eller uforholdsmæssig ressourceforbrug ved offentlighedsloven?

Answer 16

Der kan være hjemmel til at afslå aktindsigtsanmodningen grundet enten chikane eller uforholdsmæssig ressourceforbrug.

Hvis en anmodning tager mere end 25 timer er det praksis at afvise den. Dog skal der vises ekstra hensyn til jornalister.

Question 17

Gennemgå sagen om chikanøst formål (Ufr. 1988.470) og hvad den siger om chikane og offentlighedsloven

Answer 17

Sag fra den gamle offentlighedslov før chikanøse formål gav hjemmel til afslag på en aktindsigtsanmodning.

En lektors datters lærere strejkede selvom de var tjenestemænd (ulovligt). Han bad om aktindsigt i hvilke lærere, der havde strejket for at forhindre dem i at få job i fremtiden. Han fik aktindsigten, men i dag ville denne anmodning sandsynligvis blvier afvist pga. lektorens intention om chikane.

Question 18

Oplist trelagsprincippets undtagelser til dokumentoffentlighed ved offentlighedsloven

Answer 18

1. Undtagelse af sagstyper
2. Undtagelse af sagsdokumenter
3. Undtagelse af sagsoplysninger

Question 19

Gennemgå første undtagelse til dokumentoffentlighed via offentlighedsloven

Answer 19

1. Undtagelse af sagstyper

A) Sager indenfor strafferetsplejen: Bemærk at forvaltningsloven kun gælder straffesager, som er en delmængde af strafferetsplejen. Gælder eks. alle sager hos Politi, anklagemydighed, administrative myndigheder - både verserende og afsluttede.

Så snart en myndighed beslutter at politianmeldese, så skal de ikke længere give aktindsigt.

Gælder ikke disciplinærsager mod tjenesemænd.

B) Sager om lovgivning
Ikke aktindsigt før lovsforslaget er fremsat for at undgå spekulation: eks. spekulering i skattelovgivning.

C) Sager om offentlig ansættelse og forfremmelse
Man kan opnå informationer om sin egen sag (egenaccess).

Man kan ikke få indsigt i andre sager om enkeltpersoners ansættelsesforhold. Dog muligt at opnå information om navn, stilling, tjenesterejser, løn, uddannelse og arbejdsopgaver.

D) Kalendersager (§ 22)
Førhen havde man indsigt i ansattes kalendere. Dette er ikke tilfældet længere.

Question 21

Hvad er meroffentlighed?

Answer 21

At man kan give aktindsigt i sager, der ikke normalt er omfattet aktinsdigt.

Question 22

Gennemgå sagen om blotteren på kontoret (Ufr. 2004.1212) og hvad den siger om dokumentoffentlighed

Answer 22

På et kontor i beskæftigelsesministeriet taler de ofte om en nøgen mand, der går rundt i bygningen overfor. Manden hører om dette og beder om aktindsigt i de navne, der arbejder på dette kontor.

Det får han lov til.

Question 23

Oplist de 5 kategorier uder den anden undtagelse til dokumentoffentlighed via offentlighedsloven

Answer 23

2. Undtagelse af dokumenter
A) Statsrådsprotokoller, brevveksling mellem ministerier og FT-medlemmer vedr. ny. lovgivning (§ 27)

B) Sekratariatsopgaver for andre myndigheder, eks. kommune der er sekratariat for huslejenævn. Sidestilles som internt.

C) Brevveksling med sagkyndig vedrørende retssager

D) Materiale udarbejdet til brug for off. statistik, mv.

E) Intern arbejdsdokumenter

Dog: husk ekstraheringspligt

Question 24

Hvad er internt arbejdsdokument?

Answer 24

De er ikke sendt til udenforstående (medmindre til forskning eller fastsat ved lov)

Question 25

Hvornår bliver noget et dokument?

Answer 25

Noget bliver først et dokument, når det er i sin endelige form. Et udkast er derfor ikke et dokument!

Question 26

Gennemgå Beograd-sagen (FOB 1996.273) og hvad den siger om dokumentoffentlighed?

Answer 26

Borgerkrig i Jugoslavien. UM hyrer lokal advokat, der viser sig at være terrorist. Journalister søger aktindsigt i korrespondance mellem UM og ambassaden. UM nægter da de mener UM og dets amabassader er én myndighed, hvorfor korrespondancen er intern og dermed ikke underlagt dokumentoffentlighed. Ombudsmand: UM og Ambassader er forskellige myndigheder, da ambassaderne har selvstændige kompetencer. Dog: lige efter ombudsmandsudtalelsen vedtog regeringen et lovforslag, der sagde at de var én myndighed.

Question 27

Kan man få aktindsigt i ministerbetjening?

Answer 27

Nej, ministerbetjeningsdokumenter anses som interne arbejdsdokumenter, hvorfor de ikke er omfattet af dokumentoffentlighed. Dog: visse eksempler på at informationer blvier gemt i ministerbetjeningsdokumenter. FOB 2014.14: nogle bad om aktindsigt, fik afslag fordi det var tale om minsiterbetjeningsdokumenter. Gik til ombudsmanden: nogle af oplysningerne i dokumenterne havde intet med ministerbetjenign at gøre. Derfor burde forvaltningen have fulgt deres ekstraheringspligt, og skåret interne oplysnigner væk.

Question 28

Oplist de 5 undtagelser, der tillader aktindsigt (dokumentoffentlighed) ved selv interne arbejdsdokumenter

Answer 28

1. Gengiver en endelig beslutning, eks. beslutningsprotokol. 2. Indeholder oplysning, som der er notatpligt over 3. Fastlægger faktiske omstændigheder 4. Skuffecirkulærer - regelsæt som man sagsbehandler efter. Eks. har beboerklagenævnet et skuffecirkulærer om, at i sager om skimmelsvamp *skal* de ud og besigtige ejendommen med repræsentanter. 5. Praksisoversigt - oversig over afgørelser der er truffet på området.

Question 29

Oplist de 5 undtagelser aktindsigt ved sagsoplysninger

Answer 29

1. Ikke aktindsigt i personers private og økonomiske forhold, eks. helbredsforhold. 2. Ikke aktindsigt i tekniske indretninger, foretningshemmeligheder, driftsforhold, mm. 3. Ikke aktindsigt hvis det følger af en konkret afvejning mellem hensyn til åbenhed og væsentlige off/private hensyn til eks. statens sikkerhed, offentlige forretnig, forebyggelse, kontrol, mm. 4. Generalklausulen: ikke aktindsigt hvis forholdets særlige karakter påkræver det. Eks. ikke indsigt i eksamensopgaver før de er afholdt. 5. Særlige bestemmelser om tavshedspligt i lov Husk: ekstraheringspligt gælder fortsat.

Question 30

Uddyb § 30, stk. 1 om aktindsigt i enkeltpersoners private og økonomiske forhold

Answer 30

I nogler sager må forvaltningen ikke engang oplyser om sagens eksistens: de kan hver be- eller afkræfte dens eksistens. Ingen konkret vurdering er nødvendig. Eks. hvis der er en sag om abort. En journalist kan derfor ikke indsigt i en evt. abortsags eksistens, da dette hører under stk. 1.

Question 31

Uddyb § 30, stk. 2 om aktindsigt i offentlige myndigheder / virksomheders driftsforhold, tekniske indretninger, forretningshemmeligheder, mm.

Answer 31

Der skal foretages en konkert vurdering! Oplysningerne er fritaget aktindsigt, hvis der efter konkret vurdering fastgøres, at oplysningerne er af *væsentlig* økonomisk betydning for myndigheder / virksomhederne. Eks. hvis et offentlig firma kan bevise at udleveringen vil skade konkurrenceevnen

Question 32

Hvis censor eller Steen spørger om man kan bruge meroffentlighedsprincippet ti lat få aktindsigt i kalendere hvad siger du så?

Answer 32

Nej, § 22 om kalendere siger at det intet har med aktindsigt at gøre, hvorfor meroffentlighedsprincippet ikke kan appliceres.

Question 33

Uddyb hvordan *væsentlige* hensyn til privat eller offentlige interesser kan begrænse dokumentoffentlighed?

Answer 33

*Afgørende hensyn til statens sikkerhed, udenrigspolitiske interesser, offentlig forretning, opklaring og forebyggelse af lovovetrædelse, gennemførelse af offentlig kontrol. Disse *afgørende* hensyn kan veje tungere end den enkeltes interesse i at få aktindsigt.

Question 34

Uddyb opsamlingsbestemmelsen / generalklausulen for undtagelse af sagsoplysninger ved offentlighedsloven?

Answer 34

Når private og offentlige interesser efter forholdets særlige karakter kræver at noget bliver holdt hemmeligt (§33, stk. 5). Bestemmelsen er formuleret generelt. Man kan eks. få afslag nu, men aktindsigt senere, hvis forholdets *særlige karakter* har ændret sig?

Question 35

Hvad siger ekstraheringspligten ift. undtagelse af sagsoplsyninger (jf. offentlighedslovens § 34)

Answer 35

Hvis de hensyn der er nævnt i §§ 33-34 om undtagelser af sagsoplysninger *kun* gør sig gældende for en del af dokumentet, skal der meddeles aktindsigt i dokumentets øvrige indhold. I hvertfald såfrem det ikke prisgiver ovenstående hensyn eller ville indebrer vildledende information, eller ville være uforstående.

Question 36

Hvad indebærer særlige bestemmelser om tavshedspligt for dokumentoffentlighed?

Answer 36

Der kan være lovgivning, der fastsætter tavshedspligtsregler som begrænser dokumentoffentlighed. (KOM TILBAGE TIL)

Question 37

Gennemgå egenacces (§ 8): HR og begrænsninger

Answer 37

**HR**: Man har adgang til aktinsigt i egne private, personlige forhold, eks. fra manuelle registre, dokumenter vedrørende faktisk forvaltningsvirksomhd, sager hvor man ikke er part - Part, men faktisk forvaltningsvirksomhed: Eks. kan plejehjemsbeboere få egenaccess i institutionens oplysdniner om dem, herunder deres præferencer for mad, sengetid, mm. - Ikke part, men afgørelsessag: hvis dokumenter indeholder private oplysninger i en afgørelsessag, hvor man ikke selv er part, kan man søge om egenaccess jf. offentlighedsloven. **Begrænsninger:** Afslag på egenaccess hvis *afgørende hensyn* taler i mod (eks. statens sikkerhed).

Question 38

Hvordan relaterer tavshedspligt sig til meroffentlighed?

Answer 38

Meroffentlighed kan *aldrig* gå længere end der, hvor den *almindelige tavshedspligt* sætter grænser. Dette er det eneste sted i offentlighedsloven, hvor vi kan bruge den *almindelige* tavshedspligt.

Question 39

Hvad er mereoffentlighed (jf. offentlighedslovens § 14)?

Answer 39

Myndighedder er *forpligtet* ved aktindsigtsanmodninger at *skønne* hvorvidt, der kan gives aktindsigt udover det de er forpligtet til, dvs. meroffentlighedsprincippet. Meraktindsigten må ikke være strid med anden lovgivning, eks. regler om tavshedspligt eller databeskytteslesforordningen og -lovgivningen. Dertil er offentlighedslovens undtagelsesbestemmelser (eks. statens sikkerhed) årsag til at give afslag. Da der skal foretages dette skøn kan en myndighed ikke beslutte sig for aldrig at give aktindsigt (det ville være skøn under regel). Ombudsmanden: meroffentlighed skal udstrække sig særlig vidt ift. medier

Question 40

Hvad indebærer notatpligten jf. offentlighedslovens § 13?

Answer 40

I sager hvor der bliver *truffet afgørelser* er myndigheder forpligtet til at notere oplysninger om sagens faktiske indhold og eksterne faglige vurderinger, der påvirker sagens afgørelse. Ombudsmand: almindelig princip om notatpligt ved alle væsentlige ekspeditioner i sagsbehandlingen. Skal sikre at alle oplysnigner, der kan påvirke sagen, også kan findes og derfor være potentiel genstand for aktindsigt. Omfatter ikke faktisk forvaltningsvirksomhed grundet ressourcehensyn.

Question 41

Oplist fremgangsmåden ved ansøgning om aktindsigt via offentlighedsloven

Answer 41

**Afgørelse**: træffes af den myndighed som behandler sagen materielt. **Frist:** svar indenfor 7 arbejdsdage **Form**: HR er at den begærende (den der søger) bestemmer formen, kan dog være praktiske begrænsninger **Betaling?**: *kan* være krav om betaling ved mange dokumenter, dog maks 100 kr. **Klage:** Den myndighed der er klageinstans for hovedsagen er også klageisntans for aktindsigtssagne. Eks. nævnenes hus i en byggesag. **Klagefrist:** inden 20 dage.