s. 326-341: Hud-, hår- og negleproblemer

Question 1

Hvornår skal en patient henvises til hudlæge?

Answer 1

Hvis hudlidelsen er:

1) behandlingsrefraktær
2) kræver udvidet udredning eller specialbehandling
3) Påvirker patienten i svær grad
4) er kompliceret af komorbiditeter
5) er malignsuspekt eller livstruende

Question 2

Hvad er vigtigt i den dermatologiske anamnese i almen praksis?

Answer 2

Symptomdebut, varighed, lokalisation, spredning/ændring, gener, variation (døgn-, årstids- temperaturvariation), udlæsende/provokerende faktorer, smittekilder?, tidligere behandlinger forsøgt

Question 3

Hvad er vigtigt i forhold til hudforanringerne?

Answer 3

Udbredelse:
et eller flere elementer, lokal/regional/generaliseret, symmetrisk/asymmetrisk, central/akral, dermatom, lysudsatte områder, intertriginøse områder, seborrhoiske områder, palmar/plantar, trykzoner, mundhule, kønsorganer, hår, negle

Mønster:
Lineært, serpigniøst (slangelignende), bueformet, netformet, polycyklisk (flere ringe), grupperet/follikulært/spredt, velafgrænset, polymorft

Enkelt elementer:
Farve, form, afgrænsning, overflade, konsistens

Question 4

Skal man have henvisning for at komme til dermatolog?

Answer 4

Ja

Question 5

Hvilke behandlinger foregår kun hos dermatolog og ikke i almen praksis?

Answer 5

Specialbehandlinger
Biologiske eller immunmodulerende lægemidler
Kirurgi (alm. praksis kan godt lave simpel kirurgi - som et fjerne et ikke suspekt modermærke)
Lys og laserbehandling

Question 6

Hvilke røde flag findes indenfor hudsygdomme?

Answer 6

Bløddelstraume, bullae eller sår som har hørbar, palpatorisk krepitation og smertefuld nekrose –> mistænk nekrotiserende fascitis

Kroniske sår, da manglende heling kan fører til septiske tilstande og amputationer

Aktinisk keratose da det er en præmalign tilstand.

Uømme sår uden spontan heling - kræft skal udelukkes.

Question 7

Hvilke tre ting skal man overveje ved langsomt udviklede læsioner?

Answer 7

Malignitet, infektion og relation til kronisk lidelse.

Question 8

Hvilke spørgsmål/symptomer skal man stille ved sår?

Answer 8

symptomer: Smerter, kløe, svie, manglende følesans, blødning, væsken, bullae, pus, lugtgener

Anamnese: traume, blødning, forurening, udvikling, følesans i området, psykisk lidelse

Question 9

Hvilke undersøgelser/udredning skal man lave?

Answer 9

Inspektion og evt podning.

Question 10

Hvad skal man gøre ved suturfjernselse?

Answer 10

Inspicere om såret hele godt - infektion?

Fjern derefter sutur under rene forhold

Question 11

Hvad skal man gøre ved store gabende sår?

Answer 11

Sutur eller lim.
Afklar forurening, infektion, fremmelegmer, tetanus vaccination og nedsat vaskularisering.
Evt. skal de behandles på skadestue

Question 12

Hvad skal man gøre hvis der er en patient der er blevet bidt (af menneske eller dyr)?

Answer 12

Hvis det er i ansigtet skal det renses og sutureres (evt på skadestue) og der skal gives antibiotika profylakse.
Alle andre lokationer: lad det stå åbent.

Question 13

Hvordan behandles brandsår?

Answer 13

Lette tilfælde: NSAID og kolde bade. evt. lokalsteroid.

Svære: skadestue/brandsårsafdeling

Question 14

Hvordan behandles kroniske sår?

Answer 14

Evt. infektion behandles.
Ved trykspor: aflasning og mobilisering.
Relevant behandling i sekundærsektoren.

Question 15

Hvordan behandles aktinisk keratose?

Answer 15

Diclofenac-gel, imiquimod 5% eller kirurgisk (kryoterapi, curettage eller fotodynamisk terapi.
Husk info om solbeskyttelse

Question 16

Hvordan behandles sår på baggrund af kløe?

Answer 16

Fede cremer
Barriere cremer
calcineurinhæmmere
lokalsteroid
capsaicin eller mentolsalve
Evt. antihistamin hvis relevant.

Question 17

Hvordan behandles bullae?

Answer 17

På special afdeling

Question 18

Nævn årsager til kløe i almen praksis

Answer 18

Direkte påvirkning: mekanisk kemisk, termisk, elektrisk
Neurogen kløe
Neuropatisk kløe
Psykogen kløe

Hudlidelser: eksem, lichen planus, psoriasis, urticaria, infestationer (fnat, lus), dermatofytose, bulløse lidelser, lichen simplex kronikus

Systemiske lidelser: uræmi, diabetes, thyroidealidelse, cholestase, jernmangel, hæmatologiske lidelser, HIV, malignitet

Farmaka: ACE-hæmmere, malariamidler

Andet: graviditetskløe, alders relateret kløe, anogenital kløe, psykokutane lidelser

Question 19

Nævn vigtige symptomer ved udslæt

Answer 19

Kløe, skæl, vesikler, komedomer, pustler, cyster, sår, fissure, ar, smerter, funktionesnedsættelse

Question 20

Nøvn vigtige anamnestiske spørgsmål ved udslæt

Answer 20

Allergi, tidligere sygdomme, familiær disposition, erhverv, miljøeksponeringer, seksuel risikoadfærd, nyligt opstartet medicin, effekt af tidligere behandlinger, variation og provokerende faktorer

Question 21

Udredning af udslæt

Answer 21

Inspektion, allergiudredning (priktest, epikutantest, IgE måling)
Henvisning til dermatolog

Question 22

Nævn diff. diagnoser og behandling ved udslæt hos voksne:

Answer 22

• Ekspogene eksemer –> eliminering af irritanter, hudpleje og lokalsteroid
• Id-reaktion –> terbinafin
• Polymorft lysudslæt/soleksem –> forebyggelse med solbeskyttelse, lokalsteroid og antihistamin
• Endogent eksem –> fed creme, lokalsteroid
• Erythema multiforme –> seponer medicin eller kan være viral infektion.
• Superinfektioner –> klorhexidin, kaliumpermanganat + antibiotika lokalt eller systemisk.
• Psoriasis –> fed creme, steroid, calcineurinhæmmere, keratolytiske midler - eller henvis til dermatolog
• Dyskeratotiske lidelser –> specialist
• Acne –>
  Mild: lokalbehandling m. azalainsyre, benzylperoxid, adapalen eller kombinations præpararter
  Moderart: tillægges systemisk antibiotika (tetracykliner/doxycyklin) og evt. p-piller
  Svær: Dermatolog
• Rosacea og dermatitis perolais –> undgå lokalsteroid, brug solcreme dagligt, evt. metronidazol eller acne behandling lokalt. Kosmetiske gener kan behandles hos dermatolog.
• polymorft graviditets udslæt: anithistamin + lokalsteroid
• Vaskulitits - dermatolog.

Question 23

Nøvn diff. diagnoser og behandling for udslæt ved børn.

Answer 23

• Atopisk eksem –> hold huden ren, undgå varme, fed creme, lokalsteroid. Allergiudredning ved atopisk astma eller høfeber.
• Bledermatitis –> hyppige bleskift, hudpleje, evt. lokalsteroid, lanolinsalve eller tjæreprodukter. Evt. anitibiotika eller antimykotika.
• Vitalt eksantem –> kan være mange forksellige vira.
• Mastocytose (fokalt eller dissemineret kløende urticaria, vesikler, bullae og sår) - ses hos spødbørn og er fredeligt og svinder efter år.

Question 24

Nævn røde flag ved udslæt

Answer 24

• Erytroderma og almen påvirkning - indlæg akut
• tidligere atopisk dermatit - risiko for håndeksem
• Svær nodulær/cystisk acne - skal behandles agressivt for at undgå ar
• Retinoider må ikke gives til gravide eller folk der kan blive gravide - uden grundig anticonceptiva.