Psyk: Affektive lidelser inkl. behandling Flashcards
Hvilket udsagn er korrekt?
- a. For at kunne stille diagnosen bipolar affektiv sindslidelse skal der have været mindst en manisk episode med 14 dags varighed
- b. Vrangforestillinger, som forekommer sammen med hallucinationer, er altid udtryk for en skizofrenilidelse
- c. Depression er mere hyppig blandt mænd end hos kvinder
- d. Et kernesymptom af depression er tanker om død eller selvmord
- e. Differentialdiagnoser til depression kan være: Angstlidelse, diabetes mellitus, myxødem, demens, alkohol-/stofmisbrug, bivirkning til medicin
*e. Differentialdiagnoser til depression kan være: Angstlidelse, diabetes mellitus, myxødem, demens, alkohol-/stofmisbrug, bivirkning til medicin
En 45-årig mand er for tre år siden blevet skilt. Han henvender sig til egen læge med udtalt træthed, manglende initiativ og tab af interesser. Bebrejder sig selv, at han er blevet skilt. Isolerer sig fra venner og familie. Har ufrivilligt tabt sig fem kg i de sidste tre måneder. Oplever at han er meget trist, når han vågner om morgenen men i løbet af eftermiddagen og aftenen bedres det lidt. Findes somatisk rask. Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
- En krisetilstand, idet tilstanden bliver bedre i løbet af dagen
- Er ikke syg. Det er en almindelig reaktion på en skilsmisse
- En depression præget af aftenlysning
- Har en dependent personlighedsforstyrrelse, idet han ikke kan klare at leve alene
- Forlænget reaktion på en depressiv, melankolsk belastningsreaktion
- En depression præget af aftenlysning
Depressionsdiagnosen hos ældre kan være vanskelig at stille, da det ikke altid er de ”klassiske” kerne- og ledsagesymptomer, som giver mistanke om en depression.
Hvilke af nedenstående symptomer kan ses ved depression hos ældre? (Mere end 1 rigtig svarmulighed)
A. Vrede
B. Irritabilitet
C. Bebrejdelse af andre
D. Kan ikke være alene
E. Mener at fejle noget somatisk
A, B, C, D og E
Hvilke af nedenstående items er et kernekriterie ved depression? (Der er 1 rigtig svarmulighed)
A. Nedsat selvtillid/selvværd
B. Manglende lyst og interesse
C. Skyldfølelse – egen eller andres
D. Tanker om død/selvmord
E. Søvnforstyrrelse
B. Manglende lyst og interesse
Du er stuegangsgående læge på medicinsk afdeling, hvor I har behandlet en 85-årig kvinde, Else, for lungebetændelse. Infektionstallene er faldet, hun er overgået til tabletbehandling og skal efter planen udskrives til hjemmet. Sygeplejersken har erfaret, at patienten har ridset sig i håndleddet med sin neglesaks og er bekymret for patienten. Du taler med Else, som bekræfter, at hun har ridset sig, men at det ikke betyder noget. Du spørger til, om hun tit har gjort det, og selvom Else bagatelliserer det, så får du indtryk af, at hun den senere tid har været livstræt og flere gange har tænkt på at tage piller for at slippe væk fra det hele. Else er træt efter infektionen, men ikke sikkert depressiv. Hvad kan du gøre? (Flere svar kan være korrekte!)
A. Kontakte psykiatrisk bagvagt med henblik på drøftelse og eventuelt tilsyn
B. Tvangsindlægge Else på psykiatrisk afdeling
C. Udskrive Else til hjemmet uden yderligere foranstaltninger
D. Aftale med Else, at hun bliver vurderet på psykiatrisk afdeling, før hun kommer hjem
E. Lave aftale med Elses datter, som vil være hos sin mor, hvis hun bliver udskrevet og senest i morgen tage hende med til den praktiserende læge, som Else har tillid til, og som har kendt hende i mange år
A, D og E
Hvad er 1. line-behandling til en 25-årig ellers somatisk rask patient med en bipolar lidelse, som har haft flere maniske og depressive episoder?
- a. Olanzapin
- b. Abilify
- c. Lamotrigin
- d. Lithium
- e. Haloperidol
*d. Lithium
En 13-årig pige har været trist de sidste måneder. Hun har selvmordstanker og synes ikke, hun duer til noget. Hun har meget fravær fra skole, og hun har ikke energi og lyst til at være sammen med sine veninder.
Hvad er første led i behandlingen af depression hos børn?
- a. Medicinsk behandling
- b. Stress-reduktion med aflastning og psykoedukation
- c. Sundhedsprofylaktiske tiltag så som sund kost
- d. Indlæggelse på Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling
- e. Familieterapi
*b. Stress-reduktion med aflastning og psykoedukation
En 12-årig pige bliver henvist til Børne- og ungdomspsykiatrien med henblik på undersøgelse, fordi hun er trist og ked af det. Pigen har de seneste dage grædt om morgenen, inden hun skulle i skole. Tidligere har pigen været glad for at komme i skole. Det viser sig, at hun er blevet mobbet af nogle drenge i skolen den seneste uge. De sidste par dage har pigen fået det værre, og hun har sovet dårligt om natten, haft kvalme og ingen appetit. Hun er glad, når hun er sammen med veninder.
Hvilken diagnose er mest sandsynlig ud fra det oplyste?
- a. Panikangst
- b. Generaliseret angst
- c. Depressiv enkelt episode af let grad
- d. General udviklingsforstyrrelse
- e. Tilpasningsreaktion
*e. Tilpasningsreaktion
En 53-årig mand med bipolar lidelse, overvejende depressioner, henvender sig med udtalt tremor, svimmelhed samt koncentrationsbesvær opstået inden for de sidste uger. Han er aktuelt stemningsstabil. Han har en del slidgigt og kendt med hypertension.
Behandlingen er:
Stemningsstabiliserende medicin: Lithium i form af Litarex (lithium) (2 tbl. morgen og 2 tbl. aften) og et antiepileptikum i form af tbl. Lamotrigin (400 mg x 1 dagligt)
Antidepressiv medicin: SSRI-præparat i form af tbl. Citalopram (20 mg x 1 dagligt)
Smertestillende medicin: NSAID-præparat i form af tbl. Ibumetin (400 mg x 3 daglig)
Blodtrykssænkende medicin: Vanddrivende af gruppen thiazid tilsat kaliumklorid i form af tbl. Centyl m /KCL (2 tbl. morgen)
Hvad vil du gøre for at udrede og behandle den aktuelle tilstand? Vælg et svar.
- Seponere al medicinen, da han har serotonergt syndrom
- Pausere med lithium og måle s-lithium i blodet. Pausere med ibumetin og centyl m/KCL og finde alternative midler hertil, da der er tegn på interaktion
- Pausere med lamotrigin, da han sandsynligvis er kommet til at tage for meget heraf
- Indlægge ham til udredning med CT-scanning af cerebrum.
- Ingen af ovenstående
- Pausere med lithium og måle s-lithium i blodet. Pausere med ibumetin og centyl m/KCL og finde alternative midler hertil, da der er tegn på interaktion
En patient med kendt bipolar lidelse henvender sig til egen læge. Patienten er moderat deprimeret uden mistanke om psykose og er ikke selvmordstruet. Patienten er ikke i nogen form for behandling.
Hvilken strategi for behandling af bipolar depression er korrekt? (Et rigtigt svar)
A. Man starter antidepressiv behandling med et SSRI-præparat
B. Man starter antidepressiv behandling med et ”dual-action”-præparat
C. Man starter behandling med lithium
D. Man starter behandling med et førstegenerationsantipsykotikum, da disse har antidepressive effekter – dette selvom patienten ikke udviser psykotiske symptomer
E. Man afventer minimum 14 dage, da depressive episoder i forbindelse med bipolar lidelse har en god prognose uden behandling. Hvis symptomerne ikke er begyndt at lette, vil man starte antidepressive behandling
C. Man starter behandling med lithium
Hvilket udsagn er mest korrekt?
a. Dystymi karakteriseres ved et vedvarende højt stemningsleje
b. Cyklotymi karakteriseres ved en blanding eller hurtige stemningsskift, ofte inden for timer, imellem depressive, hypomane eller maniske symptomer
c. Bipolar rapid cykling karakteriseres ved en blanding eller hurtige stemningsskift, ofte inden for timer, imellem depressive, hypomane eller maniske symptomer
d. Bipolar blandingstilstand karakteriseres ved en blanding eller hurtige stemningsskift, ofte inden for timer, imellem depressive, hypomane eller maniske symptomer
e. Hypertymi er kendetegnet ved et vedvarende lavt stemningsleje
d. Bipolar blandingstilstand karakteriseres ved en blanding eller hurtige stemningsskift, ofte inden for timer, imellem depressive, hypomane eller maniske symptomer
21-årig studerende, som for et år siden er flyttet til en større studieby, henvender sig til egen læge. Kæresten slog op med ham for en uge siden, og han har siden været meget trist. Sover dårligt om natten. Spiser sparsomt. Kan ikke koncentrere sig om sine studier. Har mest lyst til at være alene. Er meget vred på kæresten over, at hun har svigtet ham. Får ind imellem selvmordstanker men har ikke selvmordsplaner. Det hjælper på tilstanden, at han spiller computerspil.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
a. Depression af let til moderat grad
b. Tilpasningsreaktion med depressive symptomer
c. Belastningsreaktion
d. Personlighedsforstyrrelse
e. Angstlidelse
b. Tilpasningsreaktion med depressive symptomer
Hvilket udsagn er mest korrekt?
I det første døgn ved en svær mani anbefales oftest følgende:
a. SSRI
b. Clozapin
c. Olanzapin
d. Lamotrigin
e. Noritren (TCA)
c. Olanzapin
Hvilket udsagn er mest korrekt?
Depressive kernesymptomer er karakteriseret ved følgende:
a. Tristhed, angst og nedsat appetit
b. Tristhed, irritabilitet og dårlig søvn
c. Tab af energi, dårlig søvn og angst
d. Tab af energi, tab af interesse og tristhed
e. Vægttab, nedsat appetit og søvnløshed
d. Tab af energi, tab af interesse og tristhed
Som vagthavende læge på en Psykiatrisk Skadestue i Odense tilkaldes du kl. 23.15. Patienten er en 45-årig advokat fra Jylland, som er bragt til skadestuen af en ven og tidligere studiekammerat, som er så foruroliget over vennens opførsel, at han mener, der er brug for akut psykiatrisk vurdering og hjælp.
Patienten oplyser, at han den pågældende dag havde været til et vigtigt møde med flere højtstående politikere. Det var et møde, han igennem flere måneder havde arbejdet ihærdigt på at få arrangeret, idet han ønskede at fremlægge sine ideer og forslag til en gennemgribende modernisering af bymidten. De sidste uger havde han på grund af travlhed på arbejdet og forberedelser til mødet haft meget lange arbejdsdage og havde sovet sparsomt. Efter mødet mødtes han som aftalt med en gammel ven fra studietiden for at spise på en kendt gourmetrestaurant.
Vennen fortæller, at patienten talte uafbrudt under hele middagen om de talrige planer. Han gav klart udtryk for vrede og forargelse over manglende opbakning fra politikerne og tilskrev dette både misundelse og dumhed, men han udtrykte stor tiltro til, at borgmesteren ville støtte hans synspunkter og snarest ville føre reformerne ud i livet. Vennen havde forgæves prøvet at komme til orde, men patienten lod sig ikke bremse, og i sin entusiasme talte han højere og højere. I løbet af aftenen bad tjeneren ham gentagne gange om at dæmpe sig. Men i stedet for bestilte han en flaske af den dyreste rødvin til hvert bord i restauranten og opfordrede alle til at ”droppe de sure miner” og more sig i stedet.
Hvilken af nedenstående diagnoser er ikke sandsynlig?
a. Alkoholafhængighedssyndrom
b. Narcissistisk personlighedsforstyrrelse
c. Paranoid skizofreni
d. Bipolar lidelse
e. Stofafhængighed
c. Paranoid skizofreni