Neuro: Demens neurologi Flashcards
48-årig kvinde, hvis mor var dement, henvises pga. progredierende adfærds- og personlighedsmæssige ændringer gennem det seneste års tid. Den tidligere velsoignerede dame er blevet ligeglad med personlig hygiejne og påklædning. Hun har handlet tiltagende impulsivt, tabt dømmekraften og udvist manglende respekt for sociale normer.
Den objektive undersøgelse afslører koncentrationsproblemer med udtalt distraherbarhed, mangelfuld kognitiv fleksibilitet og abstrakt tænkning, stor taletrang med brug af mange indholdstomme og stereotype vendinger. Der er lettere indprentningsproblemer, men en god hukommelse for nylige begivenheder.
Hvilket udsagn er korrekt?
- a. Anamnesen og udfaldssymptomer er suspekte for begyndende Alzheimer demens
- b. Det kliniske billede er foreneligt med frontotemporal demens.
- c. Henvisning til billeddiagnostik af cerebrum (CT- eller MR-skanning) er ikke relevant, da det er et meget karakteristisk klinisk billede.
- d. Denne patient bør tilbydes behandling med kolinesterasehæmmere.
*b. Det kliniske billede er foreneligt med frontotemporal demens.
En 65-årig, tidligere rask møbelsnedker henvises af egen læge til udredning for formodet Alzheimer demens. Der findes forskellige neurologiske deficits.
Hvilke kliniske karakteristika er ikke typiske ved begyndende Alzheimer demens?
- a. Eksekutiv dysfunktion
- b. Afasi fx ordfindingsbesvær i spontan konversation
- c. Nedsat episodisk langtidshukommelse
- d. Rigiditet og hypokinesi
- e. Apraksi
*d. Rigiditet og hypokinesi
Ved Alzheimer demens findes en påvirkning af flere kognitive domæner. Den anamnestiske subtype ses hyppigst. Hvilket hukommelsessystem er næsten altid afficeret ved debut af denne klassisk-amnestiske subtype?
a. Semantisk hukommelse
b. Episodisk hukommelse
c. Korttidshukommelse
d. Procedurehukommelse
e. Alle hukommelsessystemer er lige afficeret.
b. Episodisk hukommelse
En 68-årig, pensioneret skoleleder henvises via egen læge til udredning for begyndende demens. Patienten har selv bedt om denne henvisning, fordi han er bange for at have begyndende demens. Gennem ca. 6 mdr. har han selv bemærket problemer med at huske de andres navne. Siden en operation for hoftebrud for 4 år siden kan han ikke altid huske nylige samtaler, som han har ført med sine pårørende eller venner. Nogle gange taber han også tråden, når han vil fortælle noget.
Hans egen læge har vurderet, at han er deprimeret og har ordineret antidepressiv medicin for 2 mdr. siden. Patienten selv synes ikke, at han har depression, og behandling med Cipramil har heller ikke forandret situationen.
Patientens kone synes ikke, at patientens hukommelse er værre end hos andre alderssvarende venner. Hun kan huske en enkelt episode, hvor patienten havde glemt aftalen om at mødes inde i byen. Det er også sket enkelte gange, at han har forlagt sit nøglebundt eller sin mobiltelefon, men det har hun selv også gjort. Hun bekræfter, at patienten er selvhjulpen i alle dagligdagsaktiviteter (ADL). Han er måske lidt mere indadvendt og snakker meget om sin frygt for demensdiagnosen. Patienten er stadig særdeles aktiv, spiller fx 2-3 gange golf om ugen, passer haven og er aktiv som bestyrelsesmedlem i diverse foreninger.
Ved den objektive undersøgelse er patienten vågen, klar og velorienteret. Han virker bekymret, men ikke dement. Han er velkoopererende, og der konstateres hverken adfærdsabnormiteter eller tegn på psykose. Han kan huske mange detaljer af nylige hændelser og har ingen problemer med straks at repetere en adresse med 5 elementer. Efter 5 minutter husker han 4/5 og kan genkende det manglende element.
Han testes med en ordliste bestående af 10 genstande:
Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 1: 7/10 ord
Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 2: 8/10 ord
Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 3: 9/10 ord
Forsinket genkaldelse: 7/10 ord
Genkendelse: perfekt. Undersøgelsen for alle andre kognitive domæner (sprog, praksis, gnosis mm) er upåfaldende.
Opfylder patienten diagnosekriterier for demens?
a. Ja
b. Nej
c. Spørgsmål kan ikke besvares uden supplerende anamnestiske oplysninger fx familieanamnese, tidligere sygdomme, medicin- og alkoholanamnese.
d. Spørgsmål kan ikke besvares uden supplerende parakliniske undersøgelser.
b. Nej
Nej, patienten opfylder ikke diagnosekriterierne for demens. Demens er en klinisk diagnose.
- En 68-årig, pensioneret skoleleder henvises via egen læge til udredning for begyndende demens.*
- Patienten har selv bedt om denne henvisning, fordi han er bange for at have begyndende demens. Gennem ca. 6 mdr. har han selv bemærket problemer med at huske de andres navne. Siden en operation for hoftebrud for 4 år siden kan han ikke altid huske nylige samtaler, som han har ført med sine pårørende eller venner. Nogle gange taber han også tråden, når han vil fortælle noget.*
- Hans egen læge har vurderet, at han er deprimeret og har ordineret antidepressiv medicin for 2 mdr. siden. Patienten selv synes ikke, at han har depression, og behandling med Cipramil har heller ikke forandret situationen.*
- Patientens kone synes ikke, at patientens hukommelse er værre end hos andre alderssvarende venner. Hun kan huske en enkelt episode, hvor patienten havde glemt aftalen om at mødes inde i byen. Det er også sket enkelte gange, at han har forlagt sit nøglebundt eller sin mobiltelefon, men det har hun selv også gjort. Hun bekræfter, at patienten er selvhjulpen i alle dagligdagsaktiviteter (ADL). Han er måske lidt mere indadvendt og snakker meget om sin frygt for demensdiagnosen. Patienten er stadig særdeles aktiv, spiller fx 2-3 gange golf om ugen, passer haven og er aktiv som bestyrelsesmedlem i diverse foreninger.*
- Ved den objektive undersøgelse er patienten vågen, klar og velorienteret. Han virker bekymret, men ikke dement. Han er velkoopererende, og der konstateres hverken adfærdsabnormiteter eller tegn på psykose. Han kan huske mange detaljer af nylige hændelser og har ingen problemer med straks at repetere en adresse med 5 elementer. Efter 5 minutter husker han 4/5 og kan genkende det manglende element. Han testes med en ordliste bestående af 10 genstande:*
Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 1: 7/10 ord
Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 2: 8/10 ord
Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 3: 9/10 ord Forsinket genkaldelse: 7/10 ord
Genkendelse: perfekt. Undersøgelsen for alle andre kognitive domæner (sprog, praksis, gnosis mm) er upåfaldende.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose ?
a. Mild cognitive impairment pga. Alzheimers sygdom
b. Mild cognitive impairment pga. anden demensgivende sygdom f.eks. normaltrykshydrocephalus, vaskulær demens, Lewy body demens m.m.
c. Normal aldring/subjective cognitive impairment
d. Depression
e. Delir
c. Normal aldring/subjective cognitive impairment
Den mest sandsynlige diagnose er normal aldring (subjective cognitive impairment).
Patienten er ikke tilfreds med denne vurdering og får sin egen læge til at henvise ham til en MR af cerebrum, der gennemføres på et privathospital.
Denne viser: Ingen akutte intrakranielle abnormiteter. Ingen signifikant central eller kortikal atrofi. Hippocampus relativt lille bilat., men indenfor normalområdet taget patientens alder i betragtning. Ingen rumopfyldende processer eller infarktsequelae.
Konklusion: alderssvarende fund
Ændrer skanningssvaret diagnosen?
a. Ja
b. Nej
b. Nej
Nej. Demens er en klinisk diagnose. De parakliniske undersøgelser bruges udelukkende mhp specificering af ætiologi til klinisk påvist demens.
Follow-up undersøgelse 3 år senere: Ved fornyet konsultation 3 år senere er patienten fortsat bekymret over evt. demensudvikling og klager over yderligere forværring af sin hukommelse.
Konen bekræfter, at patienten har udviklet problemer med at huske nylige hændelser. For eksempel gav han deres datter et stort beløb penge til hendes virksomhed, hvilket han 2 uger senere ikke kunne huske længere. Der er dog ikke sket en funktionel forværring, og patienten er stadig selvhjulpen i alle dagligdagsaktiviteter.
Ved den objektive hukommelsestest findes varierende resultater, svingende fra normal til grænseabnormt. Samtidig fremtræder patienten deprimeret. Derfor genetableres antidepressiv medicin med god effekt på humøret.
Patientens kognition forværres yderligere. Ved fornyet MR af cerebrum konstateres nu begyndende hippocampus atrofi. Der konstateres nu, at patienten har Mild Cognitive Impairment (MCI).
Ægteparret er af forskellige årsager interesseret i at få præciseret, hvor stor patientens risiko for progression til Alzheimer demens er. Man beslutter sig derfor at gennemføre en lumbalpunktur. Cerebrospinalvæsken viser normale rutineparametre (celletal, protein og glucose).
De såkaldte demensmarkører er dog abnorme. Amyloid beta 1-42: 132 pg/ml (normal >191 pg/ml)
t-tau: 195 pg/ml (<93 pg/ml)
p-tau: 61 pg/ml (<22 pg/ml)
Ægteparret møder nu til ambulant konsultation og beder dig om en fortolkning af undersøgelsesresultaterne:
a. CSF resultatet er typisk for Alzheimer sygdom og indikerer, at patienten allerede er konverteret fra MCI til Alzheimer demens
b. CSF resultatet ændrer ikke diagnosen MCI. Patientens risiko for progression til Alzheimer demens er over 75 %
c. Ved Alzheimer demens ses cerebrale amyloid aflejringer. Nedsat Amyloid beta koncentration i CSF udelukker, at patienten har Alzheimer demens og er suspekt for en anden ætiologi til patientens symptomer fx fronto-temporal demens.
b. CSF resultatet ændrer ikke diagnosen MCI. Patientens risiko for progression til Alzheimer demens er over 75 %
48-årig kvinde, hvis mor var dement, henvises pga. progredierende adfærds- og personlighedsmæssige ændringer gennem det seneste års tid. Den tidligere velsoignerede dame er blevet ligeglad med personlig hygiejne og påklædning. Hun har handlet tiltagende impulsivt, tabt dømmekraften og udvist manglende respekt for sociale normer. Den objektive undersøgelse afslører koncentrationsproblemer med udtalt distraherbarhed, mangelfuld kognitiv fleksibilitet og abstrakt tænkning, stor taletrang med brug af mange indholdstomme og stereotype vendinger. Der er lettere indprentningsproblemer, men en god hukommelse for nylige begivenheder.
Hvilket udsagn er korrekt?
a. Anamnesen og udfaldssymptomer er suspekte for begyndende Alzheimer demens
b. Det kliniske billede er foreneligt med frontotemporal demens
c. Henvisning til billeddiagnostik af cerebrum (CT- eller MR-skanning) er ikke relevant, da det er et meget karakteristisk klinisk billede
d. Denne patient bør tilbydes behandling med kolinesterasehæmmere
b. Det kliniske billede er foreneligt med frontotemporal demens
70-årig pensioneret chauffør indlægges med spontant opståede visuelle hallucinationer. Patientens pårørende oplyser, at han igennem det sidste års er blevet tiltagende glemsom og har haft problemer med både at orientere sig i nye områder og at overskue trafikken. Der har været såvel gode dage, hvor hans hukommelse og koncentration fungerede fortræffeligt, som dårlige dage, hvor han ikke engang kunne genkende sine naboer. Tillige er både patientens bevægelser og tankegang blevet langsommere og han er begyndt at gå noget trippende. Ved den objektive undersøgelse klager patienten over velformede visuelle hallucinationer. Desuden findes: reduceret opmærksomhed, nedsat episodisk hukommelse og visuokonstruktive problemer. Endelig ses parkinsonistiske tegn, overvejende på højre side.
Anamnesen og det kliniske fund er mest suspekte for:
a. Frontotemporal demens
b. Lewy body demens
c. Vaskulær demens
d. Alzheimer demens
b. Lewy body demens
Gudrun er en 83-årig kvinde med svær Alzheimer demens. Hun bor på plejehjem og har de sidste dage været tiltagende urolig og udadreagerende. Personalet kan ikke komme til hende, når de skal hjælpe med personlig hygiejne. Hun slår ud.
Hvilket af nedenstående tiltag er ikke relevant i første omgang
a. Måling af vitale værdier (BT, P, TP)
b. Opstart af antipsykotika
c. Kontakt til demenskoordinator
d. Urin til dyrkning for undersøgelse af bakterier
e. Alle ovenstående
b. Opstart af antipsykotika
Du er KBU-læge i en almen praksis. Det er fredag middag, og de ringer fra det lokale plejehjem for at få en plan for Aage, en 86-årig mand med svært fremskreden Alzheimers sygdom. Han har ikke sovet de sidste par nætter, er tiltagende vred og truende og nu også hallucineret. Han mener, at hans længe afdøde hund Bølle ligger under sengen og forsøger gang på gang at lokke den hen til sig. Han bliver vred, når I ikke kan hjælpe ham med det. Hjemmesygeplejersken siger, at de ikke kan gå weekenden i møde. Du foreslår følgende:
- Måling af puls, BT, TP, urinstix og evt. urin til dyrkning og resistens samt opstart af en lille dosis antipsykotika
- Måling af puls, BT, TP, urinstix og evt. urin til dyrkning og resistens samt umiddelbart opstart af selexid
- Måling af puls, BT, TP, urinstix og evt. urin til dyrkning og resistens samt henvisning til CTC på mistanke om cerebral årsag til hallucinationerne
- Måling af puls, BT, TP, urinstix og evt. urin til dyrkning og resistens samt videre plan, når ordinationerne er udført
- Måling af puls, BT, TP, urinstix og evt. urin til dyrkning og resistens samt indkaldelse af pårørende til beroligelse
- Måling af puls, BT, TP, urinstix og evt. urin til dyrkning og resistens samt videre plan, når ordinationerne er udført
Du er KBU-læge i en almen praksis, det er fredag over middag og du bliver kontaktet telefonisk af datteren til en af dine demente patienter. Hun fortæller, at Aage på 86 år, som er kendt med svært fremskreden Alzheimers sygdom, er meget personforandret. Han er ellers et meget roligt gemyt, men han er nu meget vred og irritabel. Han ser syner. Han er overbevist om, at hans længe afdøde hund Bølle ligger under sengen. Hun spørger til, hvad der skal ske.
Du forklarer:
1 At du mistænker, at Aage har en infektion, som er med til at forværre hans tilstand og har medført en akut forvirringstilstand, hvor han bliver hallucineret og mistolker personalets adfærd
2 At du mistænker, at Aage har en infektion, som er med til at forværre hans tilstand og har medført en akut forvirringstilstand, hvor han bliver hallucineret og mistolker personalets adfærd. Og du opfordrer til, at datteren i det omfang hun kan være hos sin far og skabe tryghed, skal gøre det
3 At du mistænker, at Aage har forværring af sin demens, og det har medført hallucinationer, hvorfor han nu skal have antipsykotisk behandling
4 At du tænker, at Aage er fejlplaceret på plejehjemmet og anbefaler, at datteren taler med kommunen om en anden plejehjemsplads
5 At du mistænker, at Aage har en infektion, som er med til at forværre hans tilstand og har medført en akut forvirringstilstand, hvor han bliver hallucineret og mistolker personalets adfærd. Og du opfordrer til, at datteren i det omfang hun kan være hos sin far og skabe tryghed, så skal hun gøre det far og skabe tryghed, så skal hun gøre det. Han vil med al sandsynlighed blive bedre igen, når infektionen er behandlet
5 At du mistænker, at Aage har en infektion, som er med til at forværre hans tilstand og har medført en akut forvirringstilstand, hvor han bliver hallucineret og mistolker personalets adfærd. Og du opfordrer til, at datteren i det omfang hun kan være hos sin far og skabe tryghed, så skal hun gøre det far og skabe tryghed, så skal hun gøre det. Han vil med al sandsynlighed blive bedre igen, når infektionen er behandlet
Hvilket udsagn om vaskulær demens er mest korrekt ?
a. Skyldes ofte sygdom i hjernens store kar (cerebral makroangiopati)
b. Snigende debut og jævn progression udelukker vaskulær demens
c. Motoriske forstyrrelser findes sjældnere end ved Alzheimer demens
d. Arteriel hypertension er ikke en risikofaktor
e. Et enkelt mindre cerebralt infarkt (strategisk infarkt) kan forårsage demens
e. Et enkelt mindre cerebralt infarkt (strategisk infarkt) kan forårsage demens
Hvilket udsagn om Alzheimer demens er korrekt?
a. Tidlig personlighedsændring er typisk
b. Den patologiske proces starter i frontallapperne
c. Der er næsten altid en autosomal dominant arvegang
d. Påvirkning af såvel indprentningsevne som episodisk (autobiografisk) og semantisk (paratviden)
e. Alois Alzheimer var dansk statsborger
d. Påvirkning af såvel indprentningsevne som episodisk (autobiografisk) og semantisk (paratviden)
Årsager til Alzheimers sygdom i sen alder er dårligt udforsket, men nogle undersøgelser tyder på en øget risiko hos personer med erhvervsbetinget eksponering for pesticider. En nylig artikel i JAMA Neurology (2014; 71: 284-90) målte serum-koncentrationen af den stabile metabolit DDE, der stammer fra nedbrydning af pesticidet DDT. Der blev analyseret serum fra 86 amerikanske patienter med Alzheimers sygdom og 79 raske kontroller af omtrent samme alder. Desuden måltes APOE4 status. DDE viste koncentrationer, der i gennemsnit var 3,8 gange højere hos patienterne end hos kontrollerne. Blandt personer i den højeste tredjedel (tertil) i DDE-koncentration var odds ratio for Alzheimers sygdom 4,2 (95% CI, 2,54-5,82; p
Hvilket af følgende udsagn er forkert?
a. Nylig DDT-eksponering er usandsynlig, men tidligere eksponeringer kan have påvirket patogenesen, måske endda prænatalt
b. En mulig sammenhæng med DDT må korrigeres for mulig indflydelse af højt serumcholesterol
c. Da de fleste Alzheimer-patienter er kvinder, er det usandsynligt, at erhvervsbetinget eksponering for pesticider skulle spille en rolle i ætiologien
d. Nogle pesticider hæmmer acetylcholinesterase, og de vil derfor ikke være sandsynlige årsager til sygdommen
e. Indvandrere fra tropiske lande har typisk en langt højere serum-koncentration af DDT og DDE og vil i givet fald have en større sygdomsrisiko
c. Da de fleste Alzheimer-patienter er kvinder, er det usandsynligt, at erhvervsbetinget eksponering for pesticider skulle spille en rolle i ætiologien
