MEQ: Psyk Flashcards

1
Q

22-årig sygeplejestuderende henvender sig til den praktiserende læge. På studiet skal hun deltage i projektarbejde, hvor man er blevet delt op i grupper, og hver gruppe skal fremlægge deres projekt til eksamen. Hun er blevet valgt til at skulle fremlægge baggrunden, det emne hendes gruppe arbejder med. Hver gruppe får en samlet karakter, og hun er sikker på, at hun vil være skyld i, at de ikke får en god karakter – det vil så være hendes skyld. Hun er sikker på, at hun vil være pinlig og går i nærmest i panik, når hun tænker på det.

Hvilken diagnose er mest sandsynlig?

  • a. Agorafobi
  • b. Panikangst
  • c. Generaliseret angst
  • d. Socialfobi
  • e. Generaliseret angst med panikanfald
A

*d. Socialfobi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

22-årig sygeplejestuderende henvender sig til den praktiserende læge. På studiet skal hun deltage i projektarbejde, hvor man er blevet delt op i grupper, og hver gruppe skal fremlægge deres projekt til eksamen. Hun er blevet valgt til at skulle fremlægge baggrunden, det emne hendes gruppe arbejder med. Hver gruppe får en samlet karakter, og hun er sikker på, at hun vil være skyld i, at de ikke får en god karakter – det vil så være hendes skyld. Hun er sikker på, at hun vil være pinlig og går i nærmest i panik, når hun tænker på det.

  • Tidligere: Hvilken diagnose er mest sandsynlig?*
  • Svar: Socialfobi*

Under samtalen med lægen fortæller hun, at hun aldrig har kunnet lide at stå foran andre og være i centrum. Hun har altid forsøgt at holde sig i baggrund og været en ”stille” pige i både folkeskolen og i gymnasiet. Hun er bange for at være pinlig og at hun ikke kan gøre tingene godt nok, så de andre elever synes, hun er dum. Hun føler sig trist og ked af det, har dårlig appetit og har faktisk tabt sig. Hele situationen gør hende meget nervøs, og hun har ikke kunnet sove, siden hun fik at vide, at hun skulle fremlægge for klassen. Dette bestyrker lægen i diagnosen socialfobi, men lægen skal udelukke andre tilstande i den diagnostiske proces.

Hvilken af nedenstående tilstande skal lægen især overveje i sin udelukkelsesproces?

  • a. Skizofreni
  • b. Depression
  • c. Belastningsreaktion
  • d. PTSD
A

*b. Depression

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

22-årig sygeplejestuderende henvender sig til den praktiserende læge. På studiet skal hun deltage i projektarbejde, hvor man er blevet delt op i grupper, og hver gruppe skal fremlægge deres projekt til eksamen. Hun er blevet valgt til at skulle fremlægge baggrunden, det emne hendes gruppe arbejder med. Hver gruppe får en samlet karakter, og hun er sikker på, at hun vil være skyld i, at de ikke får en god karakter – det vil så være hendes skyld. Hun er sikker på, at hun vil være pinlig og går i nærmest i panik, når hun tænker på det.

  • Tidligere: Hvilken diagnose er mest sandsynlig?*
  • Svar: Socialfobi*

Under samtalen med lægen fortæller hun, at hun aldrig har kunnet lide at stå foran andre og være i centrum. Hun har altid forsøgt at holde sig i baggrund og været en ”stille” pige i både folkeskolen og i gymnasiet. Hun er bange for at være pinlig og at hun ikke kan gøre tingene godt nok, så de andre elever synes, hun er dum. Hun føler sig trist og ked af det, har dårlig appetit og har faktisk tabt sig. Hele situationen gør hende meget nervøs, og hun har ikke kunnet sove, siden hun fik at vide, at hun skulle fremlægge for klassen. Dette bestyrker lægen i diagnosen socialfobi, men lægen skal udelukke andre tilstande i den diagnostiske proces.

  • Nyt spørgsmål: Hvilken af nedenstående tilstande skal lægen især overveje i sin udelukkelsesproces?*
  • Svar: Depression*

Lægen finder ikke belæg for andre diagnoser end ”socialfobi” efter udredningen. Lægen vurderer, at hun er så belastet af sin tilstand, at der foreslås medicinsk behandling.

Hvilken behandling har lægen foreslået?

  • a. Benzodiazepin
  • b. SSRI
  • c. Dualaction antidepressiva
  • d. Pregabalin
A

*b. SSRI

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

22-årig sygeplejestuderende henvender sig til den praktiserende læge. På studiet skal hun deltage i projektarbejde, hvor man er blevet delt op i grupper, og hver gruppe skal fremlægge deres projekt til eksamen. Hun er blevet valgt til at skulle fremlægge baggrunden, det emne hendes gruppe arbejder med. Hver gruppe får en samlet karakter, og hun er sikker på, at hun vil være skyld i, at de ikke får en god karakter – det vil så være hendes skyld. Hun er sikker på, at hun vil være pinlig og går i nærmest i panik, når hun tænker på det.

  • Tidligere: Hvilken diagnose er mest sandsynlig?*
  • Svar: Socialfobi*

Under samtalen med lægen fortæller hun, at hun aldrig har kunnet lide at stå foran andre og være i centrum. Hun har altid forsøgt at holde sig i baggrund og været en ”stille” pige i både folkeskolen og i gymnasiet. Hun er bange for at være pinlig og at hun ikke kan gøre tingene godt nok, så de andre elever synes, hun er dum. Hun føler sig trist og ked af det, har dårlig appetit og har faktisk tabt sig. Hele situationen gør hende meget nervøs, og hun har ikke kunnet sove, siden hun fik at vide, at hun skulle fremlægge for klassen. Dette bestyrker lægen i diagnosen socialfobi, men lægen skal udelukke andre tilstande i den diagnostiske proces.

  • Nyt spørgsmål: Hvilken af nedenstående tilstande skal lægen især overveje i sin udelukkelsesproces?*
  • Svar: Depression*

Lægen finder ikke belæg for andre diagnoser end ”socialfobi” efter udredningen. Lægen vurderer, at hun er så belastet af sin tilstand, at der foreslås medicinsk behandling.

  • Tidligere: Hvilken behandling har lægen foreslået?*
  • Svar: SSRI*

Behandlingen har nogen effekt efter optrapning i dosis, men der resterer restsymptomer og gener for patienten.

Hvilken behandling skiftes mest sandsynligt til?

  • a. Benzodiazepin
  • b. Dualaction antidepressiva
  • c. Pregabalin
A

*b. Dualaction antidepressiva

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

22-årig sygeplejestuderende henvender sig til den praktiserende læge. På studiet skal hun deltage i projektarbejde, hvor man er blevet delt op i grupper, og hver gruppe skal fremlægge deres projekt til eksamen. Hun er blevet valgt til at skulle fremlægge baggrunden, det emne hendes gruppe arbejder med. Hver gruppe får en samlet karakter, og hun er sikker på, at hun vil være skyld i, at de ikke får en god karakter – det vil så være hendes skyld. Hun er sikker på, at hun vil være pinlig og går i nærmest i panik, når hun tænker på det.

  • Tidligere: Hvilken diagnose er mest sandsynlig?*
  • Svar: Socialfobi*

Under samtalen med lægen fortæller hun, at hun aldrig har kunnet lide at stå foran andre og være i centrum. Hun har altid forsøgt at holde sig i baggrund og været en ”stille” pige i både folkeskolen og i gymnasiet. Hun er bange for at være pinlig og at hun ikke kan gøre tingene godt nok, så de andre elever synes, hun er dum. Hun føler sig trist og ked af det, har dårlig appetit og har faktisk tabt sig. Hele situationen gør hende meget nervøs, og hun har ikke kunnet sove, siden hun fik at vide, at hun skulle fremlægge for klassen. Dette bestyrker lægen i diagnosen socialfobi, men lægen skal udelukke andre tilstande i den diagnostiske proces.

  • Nyt spørgsmål: Hvilken af nedenstående tilstande skal lægen især overveje i sin udelukkelsesproces?*
  • Svar: Depression*

Lægen finder ikke belæg for andre diagnoser end ”socialfobi” efter udredningen. Lægen vurderer, at hun er så belastet af sin tilstand, at der foreslås medicinsk behandling.

  • Tidligere: Hvilken behandling har lægen foreslået?*
  • Svar: SSRI*

Behandlingen har nogen effekt efter optrapning i dosis, men der resterer restsymptomer og gener for patienten.

  • Tidligere: Hvilken behandling skiftes mest sandsynligt til?*
  • Svar: Dualaction antidepressiva*

Hun bedres betydeligt på behandlingen med dualaction, symptomerne forsvinder ikke helt, men hun klarer eksamen, så gruppen får en høj karakter. Hun henvender sig efter et års tid og vil gerne stoppe behandlingen.

Hvilken af nedenstående muligheder er mest relevant?

  • a. Hun har fået antidepressiv medicin, men for en angstlidelse, derfor kan hun uden problemer blot stoppe behandlingen
  • b. Hun bør tilrådes livslang behandling da angstlidelsen er kronisk og vil efter al sandsynlighed recidivere uden behandling
  • c. Der lægges en plan for udtrapning med regelmæssige konsultationer for at vurdere om symptomerne recidiver
A

*c. Der lægges en plan for udtrapning med regelmæssige konsultationer for at vurdere om symptomerne recidiver

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

21-årig IT-studerende henvender sig til den praktiserende læge. Han oplyser, at han har haft problemer med at følge med i studiet de sidste to måneder. Han har haft mindre energi, har tabt interessen for sine fritidsaktiviteter og har haft det svært med at falde i søvn. Føler sig presset på studiet. Bebrejder sig selv for ikke at kunne følge med på studiet. Har følt sig trist og træt hver dag over de sidste tre uger. Har ellers været velfungerende.

Hvilken diagnose er mest sandsynlig på basis af ovenstående oplysninger?

  • a. Tilpasningsreaktion
  • b. Generaliseret Angst
  • c. Depression
  • d. Dystymi
  • e. Stofmisbrug
A

c. Depression

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

21-årig IT-studerende henvender sig til den praktiserende læge. Han oplyser, at han har haft problemer med at følge med i studiet de sidste to måneder. Han har haft mindre energi, har tabt interessen for sine fritidsaktiviteter og har haft det svært med at falde i søvn. Føler sig presset på studiet. Bebrejder sig selv for ikke at kunne følge med på studiet. Har følt sig trist og træt hver dag over de sidste tre uger. Har ellers været velfungerende.

Tidligere: Hvilken diagnose er mest sandsynlig på basis af ovenstående oplysninger?

Svar: Depression

Hvilke undersøgelser vil du iværksætte for at komme diagnosen nærmere?

  1. Somatisk undersøgelse
  2. Blodprøver (inkl. TSH, blodsukker, infektionstal)
  3. Grundigt psykiatrisk interview
  4. Spørge til alkohol/stofmisbrug
  5. Ekko-kardiografi
  6. Spørge til familiære dispositioner

Svarmuligheder:

  • a. 1,2,3,4,5
  • b. 1,2,3,4
  • c. 1,2,3,4,5,6
  • d. 1,2,3,4,6
A

*d. 1,2,3,4,6

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

21-årig IT-studerende henvender sig til den praktiserende læge. Han oplyser, at han har haft problemer med at følge med i studiet de sidste to måneder. Han har haft mindre energi, har tabt interessen for sine fritidsaktiviteter og har haft det svært med at falde i søvn. Føler sig presset på studiet. Bebrejder sig selv for ikke at kunne følge med på studiet. Har følt sig trist og træt hver dag over de sidste tre uger. Har ellers været velfungerende.

Tidligere: Hvilken diagnose er mest sandsynlig på basis af ovenstående oplysninger?

Svar: Depression

Hvilke undersøgelser vil du iværksætte for at komme diagnosen nærmere?

Svar:

  • Somatisk undersøgelse
  • Blodprøver (inkl. TSH, blodsukker, infektionstal)
  • Grundigt psykiatrisk interview
  • Spørge til alkohol/stofmisbrug
  • Spørge til familiære dispositioner

Den somatiske udredning er upåfaldende. Der er ingen mistanke om misbrug. Ingen tidligere psykiatrisk lidelse, ingen tidligere maniske/hypomane episoder, ingen psykotiske symptomer. Som disponerende faktorer er der flere familiemedlemmer på morens side med depression/angstlidelser. Du stiller diagnosen moderat depression.

Hvilke medicinsk behandling vil du vælge til patienten? Han accepterer at prøve medicin

  • a. Aripiprazol
  • b. Sertralin
  • c. Anafranil
  • d. Lithium
  • e. Quetiapin
A

*b. Sertralin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

21-årig IT-studerende henvender sig til den praktiserende læge. Han oplyser, at han har haft problemer med at følge med i studiet de sidste to måneder. Han har haft mindre energi, har tabt interessen for sine fritidsaktiviteter og har haft det svært med at falde i søvn. Føler sig presset på studiet. Bebrejder sig selv for ikke at kunne følge med på studiet. Har følt sig trist og træt hver dag over de sidste tre uger. Har ellers været velfungerende.

Tidligere: Hvilken diagnose er mest sandsynlig på basis af ovenstående oplysninger?

Svar: Depression

Hvilke undersøgelser vil du iværksætte for at komme diagnosen nærmere?

Svar:

  • Somatisk undersøgelse
  • Blodprøver (inkl. TSH, blodsukker, infektionstal)
  • Grundigt psykiatrisk interview
  • Spørge til alkohol/stofmisbrug
  • Spørge til familiære dispositioner

Den somatiske udredning er upåfaldende. Der er ingen mistanke om misbrug. Ingen tidligere psykiatrisk lidelse, ingen tidligere maniske/hypomane episoder, ingen psykotiske symptomer. Som disponerende faktorer er der flere familiemedlemmer på morens side med depression/angstlidelser. Du stiller diagnosen moderat depression.

  • Tidligere: Hvilke medicinsk behandling vil du vælge til patienten? Han accepterer at prøve medicin*
  • Svar: Sertralin*

Efter tre ugers behandling kommer patienten igen, ledsaget af sin kæreste. Kæresten fortæller, at patienten ligger i sengen hele dagen, han har ikke lyst til at spise og har sagt, at han synes, at det hele er håbløst. Han har tabt sig tre kg og kan ikke sove om natten pga. ruminationer. Når du spørger ind til selvmordstanker, fortæller patienten, at han har kigget på nettet og set hvordan, han kunne begå selvmord, han har købt nogen piller på nettet, som skulle være ”effektive”. Han har gemt dem derhjemme og har ikke fortalt nogen om det. Hans mimik virker stiv, og han virker apatisk og tillukket. Efter der er gået et stykke tid, siger patienten spontant, at han føler sig skyldig i, at børnene i Afrika sulter. Han siger, at han er et dårligt menneske og at han ikke fortjener at leve. Du er bekymret over patientens tilstand.

Hvad skal du gøre nu?

  • a. Overveje tillæg af et dual virksomt antidepressivum (= dualaction præparat), f. eks. Venlafaxin og aftale en ny tid med patienten i næste uge
  • b. Ring til politiet og få indlagt patienten med det samme på røde papirer
  • c. Prøve at få patienten overbevist om, at han lider af en alvorlig sygdom, der heldigvis kan behandles, og at han ikke er sig selv i øjeblikket, og at en indlæggelse ville hjælpe ham bedst
  • d. Henvise patienten til supplerende psykoterapi
A

*c. Prøve at få patienten overbevist om, at han lider af en alvorlig sygdom, der heldigvis kan behandles, og at han ikke er sig selv i øjeblikket, og at en indlæggelse ville hjælpe ham bedst

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

21-årig IT-studerende henvender sig til den praktiserende læge. Han oplyser, at han har haft problemer med at følge med i studiet de sidste to måneder. Han har haft mindre energi, har tabt interessen for sine fritidsaktiviteter og har haft det svært med at falde i søvn. Føler sig presset på studiet. Bebrejder sig selv for ikke at kunne følge med på studiet. Har følt sig trist og træt hver dag over de sidste tre uger. Har ellers været velfungerende.

Tidligere: Hvilken diagnose er mest sandsynlig på basis af ovenstående oplysninger?

Svar: Depression

Hvilke undersøgelser vil du iværksætte for at komme diagnosen nærmere?

Svar:

  • Somatisk undersøgelse
  • Blodprøver (inkl. TSH, blodsukker, infektionstal)
  • Grundigt psykiatrisk interview
  • Spørge til alkohol/stofmisbrug
  • Spørge til familiære dispositioner

Den somatiske udredning er upåfaldende. Der er ingen mistanke om misbrug. Ingen tidligere psykiatrisk lidelse, ingen tidligere maniske/hypomane episoder, ingen psykotiske symptomer. Som disponerende faktorer er der flere familiemedlemmer på morens side med depression/angstlidelser. Du stiller diagnosen moderat depression.

  • Tidligere: Hvilke medicinsk behandling vil du vælge til patienten? Han accepterer at prøve medicin*
  • Svar: Sertralin*

Efter tre ugers behandling kommer patienten igen, ledsaget af sin kæreste. Kæresten fortæller, at patienten ligger i sengen hele dagen, han har ikke lyst til at spise og har sagt, at han synes, at det hele er håbløst. Han har tabt sig tre kg og kan ikke sove om natten pga. ruminationer. Når du spørger ind til selvmordstanker, fortæller patienten, at han har kigget på nettet og set hvordan, han kunne begå selvmord, han har købt nogen piller på nettet, som skulle være ”effektive”. Han har gemt dem derhjemme og har ikke fortalt nogen om det. Hans mimik virker stiv, og han virker apatisk og tillukket. Efter der er gået et stykke tid, siger patienten spontant, at han føler sig skyldig i, at børnene i Afrika sulter. Han siger, at han er et dårligt menneske og at han ikke fortjener at leve. Du er bekymret over patientens tilstand.

  • Hvad skal du gøre nu? Svar:*
  • Prøve at få patienten overbevist om, at han lider af en alvorlig sygdom, der heldigvis kan behandles, og at han ikke er sig selv i øjeblikket, og at en indlæggelse ville hjælpe ham bedst*

Patienten erklærer sig indforstået med at blive indlagt på psykiatrisk afdeling frivilligt. Hvilken diagnose stiller du nu?

  • a. Moderat depressive episode med psykotiske symptomer
  • b. Svært depressive episode med psykotiske symptomer
  • c. Bipolar affektiv sindslidelse med psykotiske symptomer
  • d. Svært depressive episode uden psykotiske symptomer
A

*b. Svært depressive episode med psykotiske symptomer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Delspørgsmål 1: 58-årig mand, (patient i denne case) henvender sig i skadestuen sammen med en ven, der ikke har haft kontakt med patienten de sidste fem til seks år. Patienten er skiftevis grædende, vred og udskældende. Han er svedende og rød i ansigtet. Virker forvirret.
Hvilket spørgsmål er mindst relevant i akut fase?

  1. Oplysninger om tidligere psykisk sygdom
  2. Oplysninger om tidligere og nuværende sociale anamnese
  3. Oplysninger om alkoholindtag
  4. Oplysninger om indtag af illegale rusmidler
  5. Oplysninger om brug af benzodiazepiner
A
  1. Oplysninger om tidligere og nuværende sociale anamnese
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Delspørgsmål 2: Vennen mødte tilfældigt patienten uden foran Netto søndag eftermiddag. De faldt i snak, og efterhånden gik det op for vennen, at patienten ikke havde det godt og ikke kunne klare sig uden hjælp. Derfor besluttede han at ledsage han til skadestuen, hvor de så er lige nu. Patienten falder lidt til ro og kan samarbejde til undersøgelser, men han svarer forkert med hensyn til ugedag, og han kan ikke huske, hvor han bor. Da han får læst adressen op fra sit sygesikringskort siger han: ”Nåe ja…det ved jeg da godt”.
Hvilken undersøgelse er ikke relevant at overveje på nuværende tidspunkt?

  1. Urinstix for tegn på infektion
  2. Blodprøver
  3. MRC
  4. CTC
  5. Neurologisk undersøgelse
    * Tidligere:*
    * 5**8-årig mand, (patient i denne case) henvender sig i skadestuen sammen med en ven, der ikke har haft kontakt med patienten de sidste fem til seks år. Patienten er skiftevis grædende, vred og udskældende. Han er svedende og rød i ansigtet. Virker forvirret.*

Hvilket spørgsmål er mindst relevant i akut fase?

2. Oplysninger om tidligere og nuværende sociale anamnese

A
  1. MRC
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Delspørgsmål 3: På vej fra venteværelset til undersøgelsesrummet bemærker du, at patienten er usikker på benene, og at der er påfaldende stor afstand imellem hans fødder, når han går. Han ryster så meget på hænderne, at der er svært for ham at drikke af det glas med vand, sygeplejersken har stillet frem til ham. Med baggrund af det du ved nu, hvilket af nedenstående spørgsmål er det vigtigste at stille patient og vennen?

  1. Brug af centralstimulerende stoffer
  2. Alkoholforbrug
  3. Cannabisforbrug
  4. Benzodiazepinforbrug
    * Tidligere:*
    * 58-årig mand, (patient i denne case) henvender sig i skadestuen sammen med en ven, der ikke har haft kontakt med patienten de sidste fem til seks år. Patienten er skiftevis grædende, vred og udskældende. Han er svedende og rød i ansigtet. Virker forvirret.*

Hvilket spørgsmål er mindst relevant i akut fase?

2. Oplysninger om tidligere og nuværende sociale anamnese

Hvilken undersøgelse er ikke relevant at overveje på nuværende tidspunkt?

3. MRC

A
  1. Alkoholforbrug
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Delspørgsmål 4: Patienten benægter tidligere og nuværende medicinforbrug, men du kigger alligevel i ”fælles medicinkort”. Her fremgår det, at der flere gange i løbet af de sidste syv år er ordineret antabus hos egen læge, og herefter vedgår han, at han har et betragteligt problem med at styre sit alkoholindtag. Du undersøger hans øjenbevægelser og bemærker rykvise øjenbevægelser til siden. Hvilken diagnose mistænker du?

  1. Alkoholabstinens
  2. Subduralt hæmatom
  3. Korsakoff-syndrom
  4. Akut polymorf – nonskizofreniform psykose
  5. Organisk delir
    * Tidligere:*
    * 58-årig mand, (patient i denne case) henvender sig i skadestuen sammen med en ven, der ikke har haft kontakt med patienten de sidste fem til seks år. Patienten er skiftevis grædende, vred og udskældende. Han er svedende og rød i ansigtet. Virker forvirret.*

Hvilket spørgsmål er mindst relevant i akut fase?

2. Oplysninger om tidligere og nuværende sociale anamnese

Hvilken undersøgelse er ikke relevant at overveje på nuværende tidspunkt?

3. MRC

Hvilket af nedenstående spørgsmål er det vigtigste at stille patient og vennen?

2. Alkoholforbrug

A
  1. Alkoholabstinens
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Delspørgsmål 5: Hvilken diagnose bør mistænkes sekundært til alkoholabstinenser ud fra det samlede symptombillede?

  1. Alkoholabstinens
  2. Wernickes encefalopati
  3. Korsakoff-syndrom
  4. Akut polymorf – nonskizofreniform psykose
  5. Organisk delir
    * Tidligere:*
    * 58-årig mand, (patient i denne case) henvender sig i skadestuen sammen med en ven, der ikke har haft kontakt med patienten de sidste fem til seks år. Patienten er skiftevis grædende, vred og udskældende. Han er svedende og rød i ansigtet. Virker forvirret.*

Hvilket spørgsmål er mindst relevant i akut fase?

2. Oplysninger om tidligere og nuværende sociale anamnese

Hvilken undersøgelse er ikke relevant at overveje på nuværende tidspunkt?

3. MRC

Hvilket af nedenstående spørgsmål er det vigtigste at stille patient og vennen?

2. Alkoholforbrug

Hvilken diagnose mistænker du?

1. Alkoholabstinens

A
  1. Wernickes encefalopati
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Delspørgsmål 6: På mistanke om Wernickes encefalopati skal startes behandling med?

  1. Glucose iv og fenemal
  2. Klopoxid (benzodiazepin) og t. tiamin og b-combin stærk
  3. Fenemal og inj. tiamin og b-combin stærk im
  4. Fenemal og tiamin iv
  5. Tiamin iv
    * Tidligere:*
    * 58-årig mand, (patient i denne case) henvender sig i skadestuen sammen med en ven, der ikke har haft kontakt med patienten de sidste fem til seks år. Patienten er skiftevis grædende, vred og udskældende. Han er svedende og rød i ansigtet. Virker forvirret.*

Hvilket spørgsmål er mindst relevant i akut fase?

2. Oplysninger om tidligere og nuværende sociale anamnese

Hvilken undersøgelse er ikke relevant at overveje på nuværende tidspunkt?

3. MRC

Hvilket af nedenstående spørgsmål er det vigtigste at stille patient og vennen?

2. Alkoholforbrug

Hvilken diagnose mistænker du?

1. Alkoholabstinens

Hvilken diagnose bør mistænkes sekundært til alkoholabstinenser ud fra det samlede symptombillede?

2. Wernickes encefalopati

A
  1. Tiamin iv
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Delspørgsmål 1: Du er læge i PAM. En 30-årig kvinde, som ikke er kendt i psykiatrien, henvender sig. Giver udtryk for tristhed, nedtrykthed og vage selvmordstanker, som har stået på i nogen tid. Hvilken er den mindst sandsynlige diagnose?

  1. Depression
  2. Tilpasningsreaktion
  3. Skizofreni
  4. OCD
  5. Mani
A
  1. Mani
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Delspørgsmål 2 Patienten fortæller, at hun gennem mange år har skullet tjekke og kontrollere ting. Skal tjekke alle stikkontakter og komfur et bestemt antal gange, før hun går hjemme fra. Ting skal stå bestemte steder. Hvis ikke giver det anledning til væsentligt ubehag.
Hvilken diagnose er mest sandsynlig?

  1. Depression
  2. Skizofreni
  3. Generaliseret angst
  4. OCD
    * Tidligere:*
    * Du er læge i PAM. En 30-årig kvinde, som ikke er kendt i psykiatrien, henvender sig. Giver udtryk for tristhed, nedtrykthed og vage selvmordstanker, som har stået på i nogen tid.*

Hvilken er den mindst sandsynlige diagnose?

5. Mani

A
  1. OCD
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Delspørgsmål 3: Der er sket en forværring på det seneste. Patienten har været stresset på sit arbejde og følt sig presset der. Hun må ikke gå på streger. Det gør det svært for hende at gå ude. Hvis hun går på streger eller ikke får tjekket kontakter og komfur det bestemte antal gange, så vil der ske hendes familie noget forfærdeligt. Er overbevidst om, at hun da vil være skyld i deres død. Fortæller, at det kommer indefra.
Hvad er nu den mest sandsynlige diagnose?

  1. Depressiv episode, moderat grad
  2. Depressiv episode, svær grad med psykotiske symptomer
  3. OCD
  4. Paranoid skizofreni
  5. Ængstelig-evasiv personlighedsforstyrrelse
    * Tidligere:*
    * Du er læge i PAM. En 30-årig kvinde, som ikke er kendt i psykiatrien, henvender sig. Giver udtryk for tristhed, nedtrykthed og vage selvmordstanker, som har stået på i nogen tid.*

Hvilken er den mindst sandsynlige diagnose?

    1. Mani*
  • Patienten fortæller, at hun gennem mange år har skullet tjekke og kontrollere ting. Skal tjekke alle stikkontakter og komfur et bestemt antal gange, før hun går hjemme fra. Ting skal stå bestemte steder. Hvis ikke giver det anledning til væsentligt ubehag.*

Hvilken diagnose er mest sandsynlig?

4. OCD

A
  1. OCD
20
Q

Delspørgsmål 4: Hvilken behandling vil du foreslå patienten?

  1. Antipsykotisk medicin
  2. Angstforebyggende behandling, f.eks. Pregabalin
  3. Kognitiv terapi
  4. Kognitiv terapi samt antidepressiv behandling
    * Tidligere:*
    * Du er læge i PAM. En 30-årig kvinde, som ikke er kendt i psykiatrien, henvender sig. Giver udtryk for tristhed, nedtrykthed og vage selvmordstanker, som har stået på i nogen tid.*

Hvilken er den mindst sandsynlige diagnose?

    1. Mani*
  • Patienten fortæller, at hun gennem mange år har skullet tjekke og kontrollere ting. Skal tjekke alle stikkontakter og komfur et bestemt antal gange, før hun går hjemme fra. Ting skal stå bestemte steder. Hvis ikke giver det anledning til væsentligt ubehag.*

Hvilken diagnose er mest sandsynlig?

    1. OCD*
  • Der er sket en forværring på det seneste. Patienten har været stresset på sit arbejde og følt sig presset der. Hun må ikke gå på streger. Det gør det svært for hende at gå ude. Hvis hun går på streger eller ikke får tjekket kontakter og komfur det bestemte antal gange, så vil der ske hendes familie noget forfærdeligt. Er overbevidst om, at hun da vil være skyld i deres død. Fortæller, at det kommer indefra.*

Hvad er nu den mest sandsynlige diagnose?

3. OCD

A
  1. Kognitiv terapi samt antidepressiv behandling
21
Q

NN er 25 år, udlært kok og har job i en restaurant: Han kontakter sin læge i lægehuset og har følgende klager:Han kan hele tiden lugte et dødt menneske lige i nærheden af, hvor han er. Han har tit hovedpine og kan beskrive en ”følelse af at tankerne er som pinefulde stik på indersiden af kraniet, især svarende til panden”. Han har en fornemmelse af, at alt er uvirkeligt, og at de mennesker, han er sammen med, f.eks. venner eller kolleger, faktisk ikke findes, men at alt er et skuespil arrangeret med ham som centrum i universet. Han føler sig konstant overvåget, og for ca. tre måneder siden, var han sikker på, at der gik to kvinder bag ved ham, da han skulle hjem fra arbejde sent om aftenen: Han kunne høre at de bemærkede alt, hvad han gjorde, f.eks. måden han gik på og måden han holdt sin taske på. Han kunne også mærke en hånd på skulderen, men da han vendte sig om, var der ikke nogen. Der har gennem de sidste mange måneder været hyppige episoder i restauranten, hvor han ude fra køkkenet har kunnet høre, at gæsterne diskuterede hans evner til at lave mad. Han røg en del hash fra han var 15 til han var 16 år, men han oplyser, at han siden den gang er ophørt helt med enhver form for indtag af misbrugsstoffer.

Diagnostik:

a. Du stiller diagnosen akut paranoid psykose
b. Du stiller diagnosen paranoid skizofreni
c. Du stiller diagnosen cannabisudløst psykose
d. Du stiller diagnosen mani
e. Man kan ikke stille en diagnose på det foreliggende grundlag

A

e. Man kan ikke stille en diagnose på det foreliggende grundlag

22
Q

NN er 25 år, udlært kok og har job i en restaurant: Han kontakter sin læge i lægehuset og har følgende klager:Han kan hele tiden lugte et dødt menneske lige i nærheden af, hvor han er. Han har tit hovedpine og kan beskrive en ”følelse af at tankerne er som pinefulde stik på indersiden af kraniet, især svarende til panden”. Han har en fornemmelse af, at alt er uvirkeligt, og at de mennesker, han er sammen med, f.eks. venner eller kolleger, faktisk ikke findes, men at alt er et skuespil arrangeret med ham som centrum i universet. Han føler sig konstant overvåget, og for ca. tre måneder siden, var han sikker på, at der gik to kvinder bag ved ham, da han skulle hjem fra arbejde sent om aftenen: Han kunne høre at de bemærkede alt, hvad han gjorde, f.eks. måden han gik på og måden han holdt sin taske på. Han kunne også mærke en hånd på skulderen, men da han vendte sig om, var der ikke nogen. Der har gennem de sidste mange måneder været hyppige episoder i restauranten, hvor han ude fra køkkenet har kunnet høre, at gæsterne diskuterede hans evner til at lave mad. Han røg en del hash fra han var 15 til han var 16 år, man han oplyser, at han siden den gang er ophørt helt med enhver form for indtag af misbrugsstoffer.

Diagnostik:
Det korrekte svar er: Man kan ikke stille en diagnose på det foreliggende grundlag

Hvilken af disse undersøgelser vil du springe over?

a. Almindelig somatisk anamneseoptagelse og undersøgelse
b. Scanning af cerebrum
c. Urinundersøgelse for misbrugsstoffer
d. Måling af alkoholpromille
e. Neurologisk undersøgelse

A

d. Måling af alkoholpromille

23
Q

NN er 25 år, udlært kok og har job i en restaurant: Han kontakter sin læge i lægehuset og har følgende klager:Han kan hele tiden lugte et dødt menneske lige i nærheden af, hvor han er. Han har tit hovedpine og kan beskrive en ”følelse af at tankerne er som pinefulde stik på indersiden af kraniet, især svarende ti l panden”. Han har en fornemmelse af, at alt er uvirkeligt, og at de mennesker, han er sammen med, f.eks. venner eller kolleger, faktisk ikke findes, men at alt er et skuespil arrangeret med ham som centrum i universet. Han føler sig konstant overvåget, og for ca. tre måneder siden, var han sikker på, at der gik to kvinder bag ved ham, da han skulle hjem fra arbejde sent om aftenen: Han kunne høre at de bemærkede alt, hvad han gjorde, f.eks. måden han gik på og måden han holdt sin taske på. Han kunne også mærke en hånd på skulderen, men da han vendte sig om, var der ikke nogen. Der har gennem de sidste mange måneder været hyppige episoder i restauranten, h vor han ude fra køkkenet har kunnet høre, at gæsterne diskuterede hans evner til at lave mad. Han røg en del hash fra han var 15 til han var 16 år, man han oplyser, at han siden den gang er ophørt helt med enhver form for indtag af misbrugsstoffer.

Diagnostik:
Det korrekte svar er: Man kan ikke stille en diagnose på det foreliggende grundlag

Hvilken af disse undersøgelser vil du springe over?
Det korrekte svar er: Måling af alkoholpromille

Ingen af de undersøgelser, der er foretaget, har rejst mistanke om fysisk sygdom eller misbrug -hvad mener du, han fejler?

a. Du stiller diagnosen akut paranoid psykose
b. Du stiller diagnosen paranoid skizofreni
c. Du stiller diagnosen cannabisudløst psykose
d. Du stiller diagnosen mani
e. Man kan ikke stille en diagnose på det foreliggende grundlag

A

b. Du stiller diagnosen paranoid skizofreni

24
Q

NN er 25 år, udlært kok og har job i en restaurant: Han kontakter sin læge i lægehuset og har følgende klager:Han kan hele tiden lugte et dødt menneske lige i nærheden af, hvor han er. Han har tit hovedpine og kan beskrive en ”følelse af at tankerne er som pinefulde stik på indersiden af kraniet, især svarende ti l panden”. Han har en fornemmelse af, at alt er uvirkeligt, og at de mennesker, han er sammen med, f.eks. venner eller kolleger, faktisk ikke findes, men at alt er et skuespil arrangeret med ham som centrum i universet. Han føler sig konstant overvåget, og for ca. tre måneder siden, var han sikker på, at der gik to kvinder bag ved ham, da han skulle hjem fra arbejde sent om aftenen: Han kunne høre at de bemærkede alt, hvad han gjorde, f.eks. måden han gik på og måden han holdt sin taske på. Han kunne også mærke en hånd på skulderen, men da han vendte sig om, var der ikke nogen. Der har gennem de sidste mange måneder været hyppige episoder i restauranten, h vor han ude fra køkkenet har kunnet høre, at gæsterne diskuterede hans evner til at lave mad. Han røg en del hash fra han var 15 til han var 16 år, man han oplyser, at han siden den gang er ophørt helt med enhver form for indtag af misbrugsstoffer.

Diagnostik?
Det korrekte svar er: Man kan ikke stille en diagnose på det foreliggende grundlag

Hvilken af disse undersøgelser vil du springe over?
Det korrekte svar er: Måling af alkoholpromille

Ingen af de undersøgelser, der er foretaget, har rejst mistanke om fysisk sygdom eller misbrug -hvad mener du, han fejler?
Det korrekte svar er: Du stiller diagnosen paranoid skizofreni

Hvad vil du behandle med patienten med?

a. Et SSRI-præparat
b. Lithium
c. 2. generation antipsykotikum – f.eks. risperidon
d. En kombination af et SSRI-præparat og et antipsykotika
e. Et 1. generation antipsykotika – f.eks. cisordino

A

c. 2. generation antipsykotikum – f.eks. risperidon

25
Q

NN er 25 år, udlært kok og har job i en restaurant: Han kontakter sin læge i lægehuset og har følgende klager:Han kan hele tiden lugte et dødt menneske lige i nærheden af, hvor han er. Han har tit hovedpine og kan beskrive en ”følelse af at tankerne er som pinefulde stik på indersiden af kraniet, især svarende ti l panden”. Han har en fornemmelse af, at alt er uvirkeligt, og at de mennesker, han er sammen med, f.eks. venner eller kolleger, faktisk ikke findes, men at alt er et skuespil arrangeret med ham som centrum i universet. Han føler sig konstant overvåget, og for ca. tre måneder siden, var han sikker på, at der gik to kvinder bag ved ham, da han skulle hjem fra arbejde sent om aftenen: Han kunne høre at de bemærkede alt, hvad han gjorde, f.eks. måden han gik på og måden han holdt sin taske på. Han kunne også mærke en hånd på skulderen, men da han vendte sig om, var der ikke nogen. Der har gennem de sidste mange måneder været hyppige episoder i restauranten, h vor han ude fra køkkenet har kunnet høre, at gæsterne diskuterede hans evner til at lave mad. Han røg en del hash fra han var 15 til han var 16 år, man han oplyser, at han siden den gang er ophørt helt med enhver form for indtag af misbrugsstoffer.

Diagnostik?
Det korrekte svar er: Man kan ikke stille en diagnose på det foreliggende grundlag

Hvilken af disse undersøgelser vil du springe over?
Det korrekte svar er: Måling af alkoholpromille

Ingen af de undersøgelser, der er foretaget, har rejst mistanke om fysisk sygdom eller misbrug -hvad mener du, han fejler?
Det korrekte svar er: Du stiller diagnosen paranoid skizofreni

Hvad vil du behandle med patienten med?
Det korrekte svar er: 2. generation antipsykotikum - f.eks. risperidon.

Han kommer til kontrol tre uger efter, at du har påbegyndt psykofarmakologisk behandling. Han har det lidt bedre men føler, at medicin ” gør ham mærkelig i kroppen”.

Hvilken af disse undersøgelser vil du udelade at foretage?

a. Du beder patienten gå frem og tilbage, mens du iagttager, om der er fejlstilling af fødderne
b. Du beder patienten gå frem og tilbage, mens du iagttager hans arme
c. Du beder patienten gå frem og tilbage, mens du iagttager hans måde at gå på
d. Du flekterer/ekstenderer patientens albue
e. Du iagttager patientens ansigtsmimik

A

a. Du beder patienten gå frem og tilbage, mens du iagttager, om der er fejlstilling af fødderne

26
Q

Som vagthavende læge på en Psykiatrisk Skadestue i Odense tilkaldes du kl. 23.15. Patienten er en 45-årig advokat fra Jylland, som er bragt til skadestuen af en ven og tidligere studiekammerat, som er så foruroliget over vennens opførsel, at han mener, der er brug for akut psykiatrisk vurdering og hjælp.

Patienten oplyser, at han den pågældende dag havde været til et vigtigt møde med flere højtstående politikere. Det var et møde, han igennem flere måneder havde arbejdet ihærdigt på at få arrangeret, idet han ønskede at fremlægge sine ideer og forslag til en gennemgribende modernisering af bymidten. De sidste uger havde han på grund af travlhed på arbejdet og forberedelser til mødet haft meget lange arbejdsdage og havde sovet sparsomt. Efter mødet mødtes han som aftalt med en gammel ven fra studietiden for at spise på en kendt gourmetrestaurant.

Vennen fortæller, at patienten talte uafbrudt under hele middagen om de talrige planer. Han gav klart udtryk for vrede og forargelse over manglende opbakning fra politikerne og tilskrev dette både misundelse og dumhed, men han udtrykte stor tiltro til, at borgmesteren ville støtte hans synspunkter og snarest ville føre reformerne ud i livet. Vennen havde forgæves prøvet at komme til orde, men patienten lod sig ikke bremse, og i sin entusiasme talte han højere og højere. I løbet af aftenen bad tjeneren ham gentagne gange om at dæmpe sig. Men i stedet for bestilte han en flaske af den dyreste rødvin til hvert bord i restauranten og opfordrede alle til at ”droppe de sure miner” og more sig i stedet.

Hvilken af nedenstående diagnoser er ikke sandsynlig?

a. Alkoholafhængighedssyndrom
b. Narcissistisk personlighedsforstyrrelse
c. Paranoid skizofreni
d. Bipolar lidelse
e. Stofafhængighed

A

c. Paranoid skizofreni

27
Q

Som vagthavende læge på en Psykiatrisk Skadestue i Odense tilkaldes du kl. 23.15. Patienten er en 45-årig advokat fra Jylland, som er bragt til skadestuen af en ven og tidligere studiekammerat, som er så foruroliget over vennens opførsel, at han mener, der er brug for akut psykiatrisk vurdering og hjælp.Patienten oplyser, at han den pågældende dag havde været til et vigtigt møde med flere højtstående politikere. Det var et møde, han igennem flere måneder havde arbejdet ihærdigt på at få arrangeret, idet han ønskede at fremlægge sine ideer og forslag til en gennemgribende modernisering af bymidten. De sidste uger havde han på grund af travlhed på arbejdet og forberedelser til mødet haft meget lange arbejdsdage og havde sovet sparsomt. Efter mødet mødtes han som aftalt med en gammel ven fra studietiden for at spise på en kendt gourmetrestaurant.
Vennen fortæller, at patienten talte uafbrudt under hele middagen om de talrige planer. Han gav klart udtryk for vrede og forargelse over manglende opbakning fra politikerne og tilskrev dette både misundelse og dumhed, men han udtrykte stor tiltro til, at borgmesteren ville støtte hans synspunkter og snarest ville føre reformerne ud i livet. Vennen havde forgæves prøvet at komme til orde, men patienten lod sig ikke bremse, og i sin entusiasme talte han højere og højere. I løbet af aftenen bad tjeneren ham gentagne gange om at dæmpe sig. Men i stedet for bestilte han en flaske af den dyreste rødvin til hvert bord i restauranten og opfordrede alle til at ”droppe de sure miner” og more sig i stedet.
Hvilken af nedenstående diagnoser er ikke sandsynlig?
Det korrekte svar er: Paranoid skizofreni

Patienten oplyser i overensstemmelse med sandheden, at har ikke tidligere har været indlagt på en psykiatrisk afdeling, men at han det sidste år har været i behandling med antidepressiv medicin via egen læge. Han har de sidste ti år højst haft 2-3 sygedage på grund af forkølelse og er ellers fysisk sund. Han føler sig på toppen af sin karriere og generelt fuld af livsmod og virkelyst. Han bekræfter over for lægen, at han føler, han er udset til at redde Odense. Han forstår ikke selv, hvordan det hænger sammen, men tager opgaven meget seriøst. Han oplyser, at han hører en stemme bag ved sig, som siger, at han bare skal fortsætte med den glimrende plan. Stemmen siger: ”Du er genial”. Neurologisk finder du normale fund.
Hvilke supplerende undersøgelser er mindst vigtige at foretage inden for de næste timer?

a. Akut CT-skanning på mistanke om subduralt hæmatom
b. Screeningsblodprøver for somatisk sygdom
c. Måle alkoholpromille
d. Kontakte pårørende vedrørende yderligere anamnese
e. Udføre drugtest på urinen

A

a. Akut CT-skanning på mistanke om subduralt hæmatom

28
Q

Som vagthavende læge på en Psykiatrisk Skadestue i Odense tilkaldes du kl. 23.15. Patienten er en 45-årig advokat fra Jylland, som er bragt til skadestuen af en ven og tidligere studiekammerat, som er så foruroliget over vennens opførsel, at han mener, der er brug for akut psykiatrisk vurdering og hjælp.Patienten oplyser, at han den pågældende dag havde været til et vigtigt møde med flere højtstående politikere. Det var et møde, han igennem flere måneder havde arbejdet ihærdigt på at få arrangeret, idet han ønskede at fremlægge sine ideer og forslag til en gennemgribende modernisering af bymidten. De sidste uger havde han på grund af travlhed på arbejdet og forberedelser til mødet haft meget lange arbejdsdage og havde sovet sparsomt. Efter mødet mødtes han som aftalt med en gammel ven fra studietiden for at spise på en kendt gourmetrestaurant.
Vennen fortæller, at patienten talte uafbrudt under hele middagen om de talrige planer. Han gav klart udtryk for vrede og forargelse over manglende opbakning fra politikerne og tilskrev dette både misundelse og dumhed, men han udtrykte stor tiltro til, at borgmesteren ville støtte hans synspunkter og snarest ville føre reformerne ud i livet. Vennen havde forgæves prøvet at komme til orde, men patienten lod sig ikke bremse, og i sin entusiasme talte han højere og højere. I løbet af aftenen bad tjeneren ham gentagne gange om at dæmpe sig. Men i stedet for bestilte han en flaske af den dyreste rødvin til hvert bord i restauranten og opfordrede alle til at ”droppe de sure miner” og more sig i stedet.
Hvilken af nedenstående diagnoser er ikke sandsynlig?
Det korrekte svar er: Paranoid skizofreni

Patienten oplyser i overensstemmelse med sandheden, at har ikke tidligere har været indlagt på en psykiatrisk afdeling, men at han det sidste år har været i behandling med antidepressiv medicin via egen læge. Han har de sidste ti år højst haft 2-3 sygedage på grund af forkølelse og er ellers fysisk sund. Han føler sig på toppen af sin karriere og generelt fuld af livsmod og virkelyst. Han bekræfter over for lægen, at han føler, han er udset til at redde Odense. Han forstår ikke selv, hvordan det hænger sammen, men tager opgaven meget seriøst. Han oplyser, at han hører en stemme bag ved sig, som siger, at han bare skal fortsætte med den glimrende plan. Stemmen siger: ”Du er genial”. Neurologisk finder du normale fund.
Hvilke supplerende undersøgelser er mindst vigtige at foretage inden for de næste timer?
Det korrekte svar er: Akut CT-skanning på mistanke om subduralt hæmatom

Patienten accepterer modstræbende at lade sig yderligere undersøge. Han oplyser, at han ikke er syg og ikke har brug for en indlæggelse. Patienten tillader, at du telefonisk kontakter hans hustru gennem 20 år. Hustruen oplyser, at hendes mand gennem de sidste to måneder har været ”helt oppe at køre”. Han har arbejdet dag og nat og kun sovet tre-fire timer i døgnet. Han har været meget selvcentreret, irritabel og opfarende og har flere gange beskyldt sin hustru for at være både ”ubegavet” og ”langsom i opfattelsen”. Desuden irriterer det hende, at han ikke kan slappe af men hele tiden går i gang med nye projekter, som han ikke fuldfører. Følgende prøvesvar er normale (blodprøver, urinprøve). Alkoholpromillen er på 0.9.Patienten lader sig efter adskillige forsøg modvilligt overtale til indlæggelse.

Ville derhave været indikation for tvangsindlæggelse, hvis patienten ikke havde kunnet overtales til indlæggelse?
Hvilket af nedenstående svar er det mest korrekte?

a. Han kan ikke tvangsindlægges, da han ikke er psykotisk
b. Han kunne efter ”mindste-middels-princippet” behandles hos egen læge i stedet for
c. Han er psykotisk og bør indlægges, idet udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentlig forringet
d. Alliancen mellem behandler og patient forringes væsentlig ved en tvangsindlæggelse, hvorfor han ikke bør indlægges med tvang
e. Hustruen kunne tage vare på ham i stedet for

A

c. Han er psykotisk og bør indlægges, idet udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentlig forringet

29
Q

Som vagthavende læge på en Psykiatrisk Skadestue i Odense tilkaldes du kl. 23.15. Patienten er en 45-årig advokat fra Jylland, som er bragt til skadestuen af en ven og tidligere studiekammerat, som er så foruroliget over vennens opførsel, at han mener, der er brug for akut psykiatrisk vurdering og hjælp.Patienten oplyser, at han den pågældende dag havde været til et vigtigt møde med flere højtstående politikere. Det var et møde, han igennem flere måneder havde arbejdet ihærdigt på at få arrangeret, idet han ønskede at fremlægge sine ideer og forslag til en gennemgribende modernisering af bymidten. De sidste uger havde han på grund af travlhed på arbejdet og forberedelser til mødet haft meget lange arbejdsdage og havde sovet sparsomt. Efter mødet mødtes han som aftalt med en gammel ven fra studietiden for at spise på en kendt gourmetrestaurant.
Vennen fortæller, at patienten talte uafbrudt under hele middagen om de talrige planer. Han gav klart udtryk for vrede og forargelse over manglende opbakning fra politikerne og tilskrev dette både misundelse og dumhed, men han udtrykte stor tiltro til, at borgmesteren ville støtte hans synspunkter og snarest ville føre reformerne ud i livet. Vennen havde forgæves prøvet at komme til orde, men patienten lod sig ikke bremse, og i sin entusiasme talte han højere og højere. I løbet af aftenen bad tjeneren ham gentagne gange om at dæmpe sig. Men i stedet for bestilte han en flaske af den dyreste rødvin til hvert bord i restauranten og opfordrede alle til at ”droppe de sure miner” og more sig i stedet.
Hvilken af nedenstående diagnoser er ikke sandsynlig?
Det korrekte svar er: Paranoid skizofreni

Patienten oplyser i overensstemmelse med sandheden, at har ikke tidligere har været indlagt på en psykiatrisk afdeling, men at han det sidste år har været i behandling med antidepressiv medicin via egen læge. Han har de sidste ti år højst haft 2-3 sygedage på grund af forkølelse og er ellers fysisk sund. Han føler sig på toppen af sin karriere og generelt fuld af livsmod og virkelyst. Han bekræfter over for lægen, at han føler, han er udset til at redde Odense. Han forstår ikke selv, hvordan det hænger sammen, men tager opgaven meget seriøst. Han oplyser, at han hører en stemme bag ved sig, som siger, at han bare skal fortsætte med den glimrende plan. Stemmen siger: ”Du er genial”. Neurologisk finder du normale fund.
Hvilke supplerende undersøgelser er mindst vigtige at foretage inden for de næste timer?
Det korrekte svar er: Akut CT-skanning på mistanke om subduralt hæmatom

Patienten accepterer modstræbende at lade sig yderligere undersøge. Han oplyser, at han ikke er syg og ikke har brug for en indlæggelse. Patienten tillader, at du telefonisk kontakter hans hustru gennem 20 år. Hustruen oplyser, at hendes mand gennem de sidste to måneder har været ”helt oppe at køre”. Han har arbejdet dag og nat og kun sovet tre-fire timer i døgnet. Han har været meget selvcentreret, irritabel og opfarende og har flere gange beskyldt sin hustru for at være både ”ubegavet” og ”langsom i opfattelsen”. Desuden irriterer det hende, at han ikke kan slappe af men hele tiden går i gang med nye projekter, som han ikke fuldfører. Følgende prøvesvar er normale (blodprøver, urinprøve). Alkoholpromillen er på 0.9.Patienten lader sig efter adskillige forsøg modvilligt overtale til indlæggelse.

Ville derhave været indikation for tvangsindlæggelse, hvis patienten ikke havde kunnet overtales til indlæggelse?
Hvilket af nedenstående svar er det mest korrekte?
Det korrekte svar er: Han er psykotisk og bør indlægges, idet udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentlig forringet

Hvordan skulle en eventuel tvangsindlæggelse foregå?

a. Da han er på Psykiatrisk Skadestue, er det nok at kontakte politiet, som skal føre ham ned på en afdeling
b. Det er nok alene at lade personalet på afdelingen komme og føre ham ned på en afdeling
c. Der skal tages kontakt til en patientrådgiver, som må overtale ham
d. Der skal først ringes til en vagtlæge, som skal tilse patienten med henblik på at udfylde papirerne vedrørende en tvangsindlæggelse
e. Personalet på skadestuen skal blot give ham noget beroligende, så han lettere kan føres ned på afdelingen uden at kunne sætte sig til modværge

A

d. Der skal først ringes til en vagtlæge, som skal tilse patienten med henblik på at udfylde papirerne vedrørende en tvangsindlæggelse

30
Q

Som vagthavende læge på en Psykiatrisk Skadestue i Odense tilkaldes du kl. 23.15. Patienten er en 45-årig advokat fra Jylland, som er bragt til skadestuen af en ven og tidligere studiekammerat, som er så foruroliget over vennens opførsel, at han mener, der er brug for akut psykiatrisk vurdering og hjælp.Patienten oplyser, at han den pågældende dag havde været til et vigtigt møde med flere højtstående politikere. Det var et møde, han igennem flere måneder havde arbejdet ihærdigt på at få arrangeret, idet han ønskede at fremlægge sine ideer og forslag til en gennemgribende modernisering af bymidten. De sidste uger havde han på grund af travlhed på arbejdet og forberedelser til mødet haft meget lange arbejdsdage og havde sovet sparsomt. Efter mødet mødtes han som aftalt med en gammel ven fra studietiden for at spise på en kendt gourmetrestaurant.
Vennen fortæller, at patienten talte uafbrudt under hele middagen om de talrige planer. Han gav klart udtryk for vrede og forargelse over manglende opbakning fra politikerne og tilskrev dette både misundelse og dumhed, men han udtrykte stor tiltro til, at borgmesteren ville støtte hans synspunkter og snarest ville føre reformerne ud i livet. Vennen havde forgæves prøvet at komme til orde, men patienten lod sig ikke bremse, og i sin entusiasme talte han højere og højere. I løbet af aftenen bad tjeneren ham gentagne gange om at dæmpe sig. Men i stedet for bestilte han en flaske af den dyreste rødvin til hvert bord i restauranten og opfordrede alle til at ”droppe de sure miner” og more sig i stedet.
Hvilken af nedenstående diagnoser er ikke sandsynlig?
Det korrekte svar er: Paranoid skizofreni

Patienten oplyser i overensstemmelse med sandheden, at har ikke tidligere har været indlagt på en psykiatrisk afdeling, men at han det sidste år har været i behandling med antidepressiv medicin via egen læge. Han har de sidste ti år højst haft 2-3 sygedage på grund af forkølelse og er ellers fysisk sund. Han føler sig på toppen af sin karriere og generelt fuld af livsmod og virkelyst. Han bekræfter over for lægen, at han føler, han er udset til at redde Odense. Han forstår ikke selv, hvordan det hænger sammen, men tager opgaven meget seriøst. Han oplyser, at han hører en stemme bag ved sig, som siger, at han bare skal fortsætte med den glimrende plan. Stemmen siger: ”Du er genial”. Neurologisk finder du normale fund.
Hvilke supplerende undersøgelser er mindst vigtige at foretage inden for de næste timer?
Det korrekte svar er: Akut CT-skanning på mistanke om subduralt hæmatom

Patienten accepterer modstræbende at lade sig yderligere undersøge. Han oplyser, at han ikke er syg og ikke har brug for en indlæggelse. Patienten tillader, at du telefonisk kontakter hans hustru gennem 20 år. Hustruen oplyser, at hendes mand gennem de sidste to måneder har været ”helt oppe at køre”. Han har arbejdet dag og nat og kun sovet tre-fire timer i døgnet. Han har været meget selvcentreret, irritabel og opfarende og har flere gange beskyldt sin hustru for at være både ”ubegavet” og ”langsom i opfattelsen”. Desuden irriterer det hende, at han ikke kan slappe af men hele tiden går i gang med nye projekter, som han ikke fuldfører. Følgende prøvesvar er normale (blodprøver, urinprøve). Alkoholpromillen er på 0.9.Patienten lader sig efter adskillige forsøg modvilligt overtale til indlæggelse.

Ville derhave været indikation for tvangsindlæggelse, hvis patienten ikke havde kunnet overtales til indlæggelse?
Hvilket af nedenstående svar er det mest korrekte?
Det korrekte svar er: Han er psykotisk og bør indlægges, idet udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentlig forringet

Hvordan skulle en eventuel tvangsindlæggelse foregå?
Det korrekte svar er: Der skal først ringes til en vagtlæge, som skal tilse patienten med henblik på at udfylde papirerne vedrørende en tvangsindlæggelse

Hvilken behandling vil du overveje i den akutte fase?

a. Behandle med antipsykotisk medicin, seponere den antidepressive medicin og skærme mod for mange stimuli
b. Opstarte lithiumbehandling
c. Behandle med benzodiazepin som det eneste
d. Seponere den antidepressive medicin som det eneste
e. Behandle med Tiamin og B-combin som det eneste, da tilstanden er udløst at et alkoholmisbrug

A

a. Behandle med antipsykotisk medicin, seponere den antidepressive medicin og skærme mod for mange stimuli

31
Q

76-årig kvinde (i det følgende kaldet patienten) bliver henvist til Ældrepsykiatrisk Team. Patienten har aldrig været i kontakt med det psykiatriske system, har aldrig haft en psykiatrisk sygdom eller lidelse. Af henvisningen fremgår, at hun gennem flere år har følt sig generet af underboen. Underboen sender støj op gennem vandrørene til hendes lejlighed. I starten lød det som om underboen vaskede tøj til langt ud på natten, men nu hører patienten en konstant summen og/eller kliklyde fra lejligheden under hende. Den praktiserende læge skriver i henvisningen, at blodtryk, puls, st.p. et c., EKG og blodprøver er upåfaldende. Patienten fremtræder desuden uden neurologiske udfald.Inden patienten besøges vurderer lægen i Ældrepsykiatrisk Team forskellige arbejdsdiagnoser.

Hvilken er den mest sandsynlige psykiatriske arbejdsdiagnose?

a. Akut paranoid psykose
b. Paranoid skizofreni
c. Paranoid psykose
d. Delir

A

c. Paranoid psykose

32
Q

76-årig kvinde (i det følgende kaldet patienten) bliver henvist til Ældrepsykiatrisk Team. Patienten har aldrig været i kontakt med det psykiatriske system, har aldrig haft en psykiatrisk sygdom eller lidelse. Af henvisningen fremgår, at hun gennem flere år har følt sig generet af underboen. Underboen sender støj op gennem vandrørene til hendes lejlighed. I starten lød det som om underboen vaskede tøj til langt ud på natten, men nu hører patienten en konstant summen og/eller kliklyde fra lejligheden under hende. Den praktiserende læge skriver i henvisningen, at blodtryk, puls, st.p. et c., EKG og blodprøver er upåfaldende. Patienten fremtræder desuden uden neurologiske udfald.Inden patienten besøges vurderer lægen i Ældrepsykiatrisk Team forskellige arbejdsdiagnoser.

Hvilken er den mest sandsynlige psykiatriske arbejdsdiagnose? Svar: Paranoid psykose

Ved samtale i Ældrepsykiatrisk Team fortæller patienten at hun, udover lydgenerne, også har bemærket at der trænger personer ind i lejligheden. Hun kan bevise dette ved at ting forsvinder fra lejligheden, for eksempel sukker og mel, ting bliver flyttet og hun har bemærket at farven på gulvtæppet er ændret. Vedrørende det sidste, så er det fordi de indtrængende personer har haft jord på deres sko, og det er jord, som ligger i klumper på tæppet. Patienten har gentagne gange henvendt sig til politiet, men de gør ingenting. Patienten mener, at det skyldes, at underboens søn er ansat ved politiet og derfor bremser alle anmeldelser. Der er ingen tegn på indbrud og patienten mener, at der findes kopier af hendes nøgler. Hun viser et gammelt avisudklip, hvoraf det fremgår, at ikke alle låsesmede beder om legitimation, når man kommer for at få lavet en nøgle.

Ud fra disse oplysninger er følgende udsagn mest korrekt?

a. Diagnosen ”Akut paranoid psykose” er korrekt
b. Diagnosen ”Paranoid skizofreni” er korrekt
c. Diagnosen ”Paranoid psykose” er korrekt
d. Diagnosen ”Delir” er korrekt

A

c. Diagnosen ”Paranoid psykose” er korrekt

33
Q

76- årig kvinde (i det følgende kaldet patienten) bliver henvist til Ældrepsykiatrisk Team. Patienten har aldrig været i kontakt med det psykiatriske system, har aldrig haft en psykiatrisk sygdom eller lidelse. Af henvisningen fremgår, at hun gennem flere år har følt sig generet af underboen. Underboen sender støj op gennem vandrørene til hendes lejlighed. I starten lød det som om underboen vaskede tøj til langt ud på natten, men nu hører patienten en konstant summen og/eller kliklyde fra lejligheden under hende. Den praktiserende læge skriver i henvisningen, at blodtryk, puls, st.p. et c., EKG og blodprøver er upåfaldende. Patienten fremtræder desuden uden neurologisk e udfald.Inden patienten besøges vurderer lægen i Ældrepsykiatrisk Team forskellig e arbejdsdiagnoser.

Hvilken er den mest sandsynlige psykiatriske arbejdsdiagnose? Svar: Paranoid psykose.

Ved samtale i Ældrepsykiatrisk Team fortæller patienten at hun, udover lydgenerne, også har bemærket at der trænger personer ind i lejligheden. Hun kan bevise dette ved at ting forsvinder fra lejligheden, for eksempel sukker og mel, ting bliver flyttet og hun har bemærket at farven på gulvtæppet er ændret. Vedrørende det sidste, så er det fordi de indtrængende personer har haft jord på deres sko, og det er jord, som ligger i klumper på tæppet. Patienten har gentagne gange henvendt sig til politiet, men de gør ingenting. Patienten mener, at det skyldes, at underboens søn er ansat ved politiet og derfor bremser alle anmeldelser. Der er ingen tegn på indbrud og patienten mener, at der findes kopier af hendes nøgler. Hun viser et gammelt avisudklip, hvoraf det fremgår, at ikke alle låsesmede beder om legitimation, når man kommer for at få lavet en nøgle.

Ud fra disse oplysninger er følgende udsagn mest korrekt? Svar: “Diagnosen “Paranoid psykose” er korrekt.

Objektivt fremtræder patienten forpint, urolig og angst. Hun er tit ved at græde og taler med lav stemmeføring. Hun svarer på spørgsmål med latenstid. Har nedsat ansigtsmimik.

Hvilken medicin bør patienten tilbydes?

a. Førstegeneration antispykotisk medicin, som er mere sederende og dermed kan give patienten ro, hvilket er en forudsætning for at kunne arbejde terapeutisk med patientens fortolkning af hendes oplevelser
b. Førstegeneration antipsykotisk medicin, som har nedsat risiko for parkinsonistiske symptomer, da patienten er over 65 år og dermed, relativt, har større fedtdepoter, hvor specielt denne type medicin kan ophobes uden at øge risikoen for bivirkninger
c. Antidepressiv medicin af typen SSRI, som både er førstevalg ved angst og uro og depression
d. Andengeneration antipsykotisk medicin, fordi patientens angst og uro er sekundære til hendes psykotiske oplevelser og psykosen bør behandles aggressivt. Andengeneration antipsykotisk medicin binder irreversibelt til D2- receptoren og dermed væsentligt bedre til at behandle psykoser end førstegeneration
e. Andengeneration antipsykotisk medicin, fordi de ingen risiko har for parkinsonistiske bivirkninger, da de er partielle D2 agonister
f. Ingen af ovenstående

A

f. Ingen af ovenstående

34
Q

76- årig kvinde (i det følgende kaldet patienten) bliver henvist til Ældrepsykiatrisk Team. Patienten har aldrig været i kontakt med det psykiatriske system, har aldrig haft en psykiatrisk sygdom eller lidelse. Af henvisningen fremgår, at hun gennem flere år har følt sig generet af underboen. Underboen sender støj op gennem vandrørene til hendes lejlighed. I starten lød det som om underboen vaskede tøj til langt ud på natten, men nu hører patienten en konstant summen og/eller kliklyde fra lejligheden under hende. Den praktiserende læge skriver i henvisningen, at blodtryk, puls, st.p. et c., EKG og blodprøver er upåfaldende. Patienten fremtræder desuden uden neurologisk e udfald.Inden patienten besøges vurderer lægen i Ældrepsykiatrisk Team forskellig e arbejdsdiagnoser.

Hvilken er den mest sandsynlige psykiatriske arbejdsdiagnose? Svar: Paranoid psykose.

Ved samtale i Ældrepsykiatrisk Team fortæller patienten at hun, udover lydgenerne, også har bemærket at der trænger personer ind i lejligheden. Hun kan bevise dette ved at ting forsvinder fra lejligheden, for eksempel sukker og mel, ting bliver flyttet og hun har bemærket at farven på gulvtæppet er ændret. Vedrørende det sidste, så er det fordi de indtrængende personer har haft jord på deres sko, og det er jord, som ligger i klumper på tæppet. Patienten har gentagne gange henvendt sig til politiet, men de gør ingenting. Patienten mener, at det skyldes, at underboens søn er ansat ved politiet og derfor bremser alle anmeldelser. Der er ingen tegn på indbrud og patienten mener, at der findes kopier af hendes nøgler. Hun viser et gammelt avisudklip, hvoraf det fremgår, at ikke alle låsesmede beder om legitimation, når man kommer for at få lavet en nøgle.

Ud fra disse oplysninger er følgende udsagn mest korrekt? Svar: Diagnosen “Paranoid psykose” er korrekt.

Objektivt fremtræder patienten forpint, urolig og angst. Hun er tit ved at græde og taler med lav stemmeføring. Hun svarer på spørgsmål med latenstid. Har nedsat ansigtsmimik.

Hvilken medicin bør patienten tilbydes? Svar: Ingen af ovennævnte.

Patienten får tilbudt Risperidon (et andengeneration antipsykotikum). Risikoen for bivirkninger er bestemt ikke nul, men mindre end sammenlignet med førstegeneration. Patientens gener aftager, men forsvinder ikke helt. Hendes livskvalitet er dog væsentligt øget, hvilket både hun selv og hendes familie (en datter og en søn) fortæller ved opfølgende samtaler. Efter nogle måneders behandling får patienten tegn på bivirkninger i form af parkinsonisme.

Hvilken af nedenstående symptomer-komplekser kan i givet fald ses hos patienten?

a. Trippende gang, rysten på hænder, langsomme bevægelser, pludselige ryk i ekstremiteter
b. Trippende gang, rysten på hænder, hurtige bevægelser, pludselige ryk i ekstremiteter
c. Trippende gang, rysten på hænder, ufrivillige stereotypiske bevægelser
d. Trippende gang, rysten på hænder, langsomme bevægelser, stive muskler
e. Ved alle ovenstående er der mindst 1 symptom, som aldrig ses ved parkinsonisme

A

d. Trippende gang, rysten på hænder, langsomme bevægelser, stive muskler

35
Q

76- årig kvinde (i det følgende kaldet patienten) bliver henvist til Ældrepsykiatrisk Team. Patienten har aldrig været i kontakt med det psykiatriske system, har aldrig haft en psykiatrisk sygdom eller lidelse. Af henvisningen fremgår, at hun gennem flere år har følt sig generet af underboen. Underboen sender støj op gennem vandrørene til hendes lejlighed. I starten lød det som om underboen vaskede tøj til langt ud på natten, men nu hører patienten en konstant summen og/eller kliklyde fra lejligheden under hende. Den praktiserende læge skriver i henvisningen, at blodtryk, puls, st.p. et c., EKG og blodprøver er upåfaldende. Patienten fremtræder desuden uden neurologisk e udfald.Inden patienten besøges vurderer lægen i Ældrepsykiatrisk Team forskellig e arbejdsdiagnoser.

Hvilken er den mest sandsynlige psykiatriske arbejdsdiagnose? Svar: Paranoid psyk ose.

Ved samtale i Ældrepsykiatrisk Team fortæller patienten at hun, udover lydgenerne, også har bemærket at der trænger personer ind i lejligheden. Hun kan bevise dette ved at ting forsvinder fra lejligheden, for eksempel sukker og mel, ting bliver flyttet og hun har bemærket at farven på gulvtæppet er ændret. Vedrørende det sidste, så er det fordi de indtrængende personer har haft jord på deres sko, og det er jord, som ligger i klumper på tæppet. Patienten har gentagne gange henvendt sig til politiet, men de gør ingenting. Patienten mener, at det skyldes, at underboens søn er ansat ved politiet og derfor bremser alle anmeldelser. Der er ingen tegn på indbrud og patienten mener, at der findes kopier af hendes nøgler. Hun viser et gammelt avisudklip, hvoraf det fremgår, at ikke alle låsesmede beder om legitimation, når man kommer for at få lavet en nøgle.

Ud fra disse oplysninger er følgende udsagn mest korrekt? Svar: Diagnosen “Paranoid psykose” er korrekt.

Objektivt fremtræder patienten forpint, urolig og angst. Hun er tit ved at græde og taler med lav stemmeføring. Hun svarer på spørgsmål med latenstid. Har nedsat ansigtsmimik.

Hvilken medicin bør patienten tilbydes? Svar: Ingen af ovennævnte.

Patienten får tilbudt Risperidon (et andengeneration antipsykotikum). Risikoen for bivirkninger er bestemt ikke nul, men mindre end sammenlignet med førstegeneration. Patientens gener aftager, men forsvinder ikke helt. Hendes livskvalitet er dog væsentligt øget, hvilket både hun selv og hendes familie (en datter og en søn) fortæller ved opfølgende samtaler. Efter nogle måneders behandling får patienten tegn på bivirkninger i form af parkinsonisme.

Hvilken af nedenstående symptomer-komplekser kan i givet fald ses hos patienten? Svar: Trippende gang, rysten på hænder, langsomme bevægelser, stive muskler.

Hvilken strategi for den videre behandling er mest relevant?

a. Se an på uændret risperidondosis, idet der har været gavnlig effekt af behandlingen
b. Tillæg af et antikolinergikum, da der er gavnlig effekt af behandlingen og det er vigtigt at bibeholde dosis
c. Skift til andet præparat med anden receptor-profil og dermed reducere risikoen for bivirkninger
d. Reduktion af risperidondosis og kombinere med Clozapin, som er det præparat med mindst risiko for parkinsonistiske bivirkninger. Dermed sikres blokaden af D2-receptorer i tilstrækkelig grad
e. Ingen af ovenstående

A

c. Skift til andet præparat med anden receptor-profil og dermed reducere risikoen for bivirkninger

36
Q

23-årig mand henvender sig i Psykiatrisk Akutmodtagelse sammen med forældrene. Forældrene oplyser, at han i de seneste cirka to år har ændret sig. Egen læge har set ham for ½ år siden, hvor han klagede over nedtrykthed, manglende håb for fremtiden og dårlig hukommelse. At han ikke kunne glæde sig over noget mere og ikke interesserede sig for andre. Efter at han blev student for to år siden, har han været så træt at han ikke har kunnet arbejde. Bor hos forældrene. På mistanke om en depression startede egen læge med antidepressiv medicin for ½ år siden:

Hvad ville du vælge hos denne patient?

a. Duloxetin
b. Nortriptylin
c. Sertralin
d. Venlafaxin

A

c. Sertralin

37
Q

23-årig mand henvender sig i Psykiatrisk Akutmodtagelse sammen med forældrene. Forældrene oplyser, at han i de seneste cirka to år har ændret sig. Egen læge har set ham for ½ år siden, hvor han klagede over nedtrykthed, manglende håb for fremtiden og dårlig hukommelse. At han ikke kunne glæde sig over noget mere og ikke interesserede sig for andre. Efter at han blev student for 2 år siden, har han været så træt at han ikke har kunnet arbejde. Bor hos forældrene. På mistanke om en depression startede egen læge med antidepressiv medicin for ½ år siden:

Hvad ville du vælge hos denne patient? Svar: Sertralin

Efter seks måneder, hvor han har prøvet to forskellige antidepressiva uden effekt, henvender han sig atter til egen læge. Han klager over en skræmmende uvirkelighedsfølelse. Han føler sig slet ikke motiveret for noget og har svært ved at komme i gang med de simpleste ting. Regninger bliver ikke betalt, og vasketøjet ligger og flyder. Egen læge bliver i tvivl om diagnosen og henviser ham til psykiatrien. Samtale i lokalpsykiatrien: Ved den første samtale i psykiatrien fremtræder han klar og orienteret, men der er ikke særlig meget følelsesmæssigt medsving under samtalen. Umiddelbart erstemningslejet neutralt, han virker ikke angst og har ikke selvmordstanker. Sproget er påfaldende vagt og omstændeligt. Han taler om ”strøgtanker” i stedet for ”strøtanker”,og om ”kulsukker” i stedet for ”blodsukker”. Han oplyser, at han har tabt sig 8 kg det seneste år og går og falder.

Hvilken diagnose er mest sandsynlig på basis af ovenstående oplysninger?

a. Skizofreni eller skizotypi
b. Dystymi
c. Depression
d. Angstlidelse

A

a. Skizofreni eller skizotypi

38
Q

23-årig mand henvender sig i Psykiatrisk Akutmodtagelse sammen med forældrene. Forældrene oplyser, at han i de seneste cirka to år har ændret sig. Egen læge har set ham for ½ år siden, hvor han klagede over nedtrykthed, manglende håb for fremtiden og dårlig hukommel se. At han ikke kunne glæde sig over noget mere og ikke interesserede sig for andre. Efter at han ble v student for 2 år siden, har han været så træt at han ikke har kunnet arbejde. Bor hos forældrene. På mistanke om en depression startede egen læge med antidepressiv medicin for ½ år siden:

Hvad ville du vælge hos denne patient? Svar: Sertralin.

Efter 6 måneder, hvor han har prøvet 2 forskellige antidepressiva uden effekt, henvender han sig atter til egen læge. Han klager over en skræmmende uvirkelighedsfølelse. Han føler sig slet ikke motiveret for noget og har svært ved at komme i gang med de simpleste ting. Regninger bliver ikke betalt, og vasketøjet ligger og flyder. Egen læge bliver i tvivl om diagnosen og henviser ham til psykiatrien. Samtale i lokalpsykiatrien:Ved den første samtale i psykiatrien fremtræder han klar og orienteret, men der er ikke særlig meget følelsesmæssigt medsving under samtalen. Umiddelbart erstemningslejet neutralt, han virker ikke angst og har ikke selvmordstanker. Sproget erpåfaldende vagt og omstændeligt. Han taler om ”strøgtanker” i stedet for ”strøtanker”,og om ”kulsukker” i stedet for ”blodsukker”. Han oplyser, at han har tabt sig 8 kg det seneste år og går og falder.

Hvilken diagnose er mest sandsynlig på basis af ovenstående oplysninger? Svar: Skizofreni eller skizotypi.

Hvilke af følgende undersøgelser vil du yderligere iværksætte?

A. Grundig psykiatrisk interview

B. Spørge til familiære dispositioner

C. Blodprøver (TSH, blodsukker, infektionstal)

D. Urinprøve (misbrugsstoffer)

E. EEG/MR-skanning

F. EKG G. Ekko-kardiografi

H. Lungefunktionsmåling

a. A B C D E F
b. A B C D E F G H
c. A B C D
d. C D E F

A

a. A B C D E F

39
Q

23-årig mand henvender sig i Psykiatrisk Akutmodtagelse sammen med forældrene. Forældrene oplyser, at han i de seneste cirka to år har ændret sig. Egen læge har set ham for ½ år siden, hvor han klagede over nedtrykthed, manglende håb for fremtiden og dårlig hukommel se. At han ikke kunne glæde sig over noget mere og ikke interesserede sig for andre. Efter at han ble v student for 2 år siden, har han været så træt at han ikke har kunnet arbejde. Bor hos forældrene. På mistanke om en depression startede egen læge med antidepressiv medicin for ½ år siden:

Hvad ville du vælge hos denne patient? Svar: Sertralin.

Efter 6 måneder, hvor han har prøvet 2 forskellige antidepressiva uden effekt, henvender han sig atter til egen læge. Han klager over en skræmmende uvirkelighedsfølelse. Han føler sig slet ikke motiveret for noget og har svært ved at komme i gang med de simpleste ting. Regninger bliver ikke betalt, og vasketøjet ligger og flyder. Egen læge bliver i tvivl om diagnosen og henviser ham til psykiatrien. Samtale i lokalpsykiatrien:Ved den første samtale i psykiatrien fremtræder han klar og orienteret, men der er ikke særlig meget følelsesmæssigt medsving under samtalen. Umiddelbart erstemningslejet neutralt, han virker ikke angst og har ikke selvmordstanker. Sproget erpåfaldende vagt og omstændeligt. Han taler om ”strøgtanker” i stedet for ”strøtanker”,og om ”kulsukker” i stedet for ”blodsukker”. Han oplyser, at han har tabt sig 8 kg det seneste år og går og falder.

Hvilken diagnose er mest sandsynlig på basis af ovenstående oplysninger? Svar: Skizofreni eller skizotypi.

Hvilke af følgende undersøgelser vil du yderligere iværksætte?
A. Grundig psykiatrisk interview
B. Spørge til familiære dispositioner
C. Blodprøver (TSH, blodsukker, infektionstal)
D. Urinprøve (misbrugsstoffer)
E. EEG/MR-skanning
F. EKG
G. Ekko-kardiografi
H. Lungefunktionsmåling

Svar: A B C D E F

Efter start af den ambulante behandling har patienten svært ved at møde hertil, blandt andet fordi han oftest er vågen om natten og sover en stor del af dagen. Behandlingskontakten fastholdes blandt andet via hjemmebesøg. Efter få samtaler fortæller patienten, at han af og til kan have en oplevelse af, at andre holder øje med ham, men han er usikker på, om det er rigtigt. Dagligt hører han sine tanker højt inde i hovedet, og han kan blive bange for, om andre også har kunnet høre dem. Nogle gange synes han ,at han kan høre nogle hviskende stemmer, som synes at tale om ham. Man vurderer, at stemningslejet er neutralt.

Hvilken psykisk lidelse er den mest sandsynlige?

a. Psykotisk depression
b. Paranoid skizofreni
c. Simpel skizofreni
d. Angstlidelse

A

b. Paranoid skizofreni

40
Q

23-årig mand henvender sig i Psykiatrisk Akutmodtagelse sammen med forældrene. Forældrene oplyser, at han i de seneste cirka to år har ændret sig. Egen læge har set ham for ½ år siden, hvor han klagede over nedtrykthed, manglende håb for fremtiden og dårlig hukommel se. At han ikke kunne glæde sig over noget mere og ikke interesserede sig for andre. Efter at han ble v student for 2 år siden, har han været så træt at han ikke har kunnet arbejde. Bor hos forældrene. På mistanke om en depression startede egen læge med antidepressiv medicin for ½ år siden:

Hvad ville du vælge hos denne patient? Svar: Sertralin.

Efter 6 måneder, hvor han har prøvet 2 forskellige antidepressiva uden effekt, henvender han sig atter til egen læge. Han klager over en skræmmende uvirkelighedsfølelse. Han føler sig slet ikke motiveret for noget og har svært ved at komme i gang med de simpleste ting. Regninger bliver ikke betalt, og vasketøjet ligger og flyder. Egen læge bliver i tvivl om diagnosen og henviser ham til psykiatrien. Samtale i lokalpsykiatrien:Ved den første samtale i psykiatrien fremtræder han klar og orienteret, men der er ikke særlig meget følelsesmæssigt medsving under samtalen. Umiddelbart erstemningslejet neutralt, han virker ikke angst og har ikke selvmordstanker. Sproget erpåfaldende vagt og omstændeligt. Han taler om ”strøgtanker” i stedet for ”strøtanker”,og om ”kulsukker” i stedet for ”blodsukker”. Han oplyser, at han har tabt sig 8 kg det seneste år og går og falder.

Hvilken diagnose er mest sandsynlig på basis af ovenstående oplysninger? Svar: Skizofreni eller skizotypi.

Hvilke af følgende undersøgelser vil du yderligere iværksætte?
A. Grundig psykiatrisk interview
B. Spørge til familiære dispositioner
C. Blodprøver (TSH, blodsukker, infektionstal)
D. Urinprøve (misbrugsstoffer)
E. EEG/MR-skanning
F. EKG
G. Ekko-kardiografi
H. Lungefunktionsmåling

Svar: A B C D E F

Efter start af den ambulante behandling har patienten svært ved at møde hertil, blandt andet fordi han oftest er vågen om natten og sover en stor del af dagen. Behandlingskontakten fastholdes blandt andet via hjemmebesøg. Efter få samtaler fortæller patienten, at han af og til kan have en oplevelse af, at andre holder øje med ham, men han er usikker på, om det er rigtigt. Dagligt hører han sine tanker højt inde i hovedet, og han kan blive bange for, om andre også har kunnet høre dem. Nogle gange synes han ,at han kan høre nogle hviskende stemmer, som synes at tale om ham. Man vurderer, at stemningslejet er neutralt.

Hvilken psykisk lidelse er den mest sandsynlige?
Svar: Paranoid skizofreni

Hvilken medicinsk behandling vil du nu vælge til patienten? Han accepterer at prøve medicin.

a. Benzodiazepin
b. Førstegeneration antipsykotikum
c. Andengeneration antipsykotikum
d. Tredjegeneration antipsykotikum
e. Antidepressiv medicin (SSRI)

A

c. Andengeneration antipsykotikum

41
Q

23-årig mand henvender sig i Psykiatrisk Akutmodtagelse sammen med forældrene. Forældrene oplyser, at han i de seneste cirka to år har ændret sig. Egen læge har set ham for ½ år siden, hvor han klagede over nedtrykthed, manglende håb for fremtiden og dårlig hukommel se. At han ikke kunne glæde sig over noget mere og ikke interesserede sig for andre. Efter at han ble v student for 2 år siden, har han været så træt at han ikke har kunnet arbejde. Bor hos forældrene. På mistanke om en depression startede egen læge med antidepressiv medicin for ½ år siden:

Hvad ville du vælge hos denne patient? Svar: Sertralin.

Efter 6 måneder, hvor han har prøvet 2 forskellige antidepressiva uden effekt, henvender han sig atter til egen læge. Han klager over en skræmmende uvirkelighedsfølelse. Han føler sig slet ikke motiveret for noget og har svært ved at komme i gang med de simpleste ting. Regninger bliver ikke betalt, og vasketøjet ligger og flyder. Egen læge bliver i tvivl om diagnosen og henviser ham til psykiatrien. Samtale i lokalpsykiatrien:Ved den første samtale i psykiatrien fremtræder han klar og orienteret, men der er ikke særlig meget følelsesmæssigt medsving under samtalen. Umiddelbart erstemningslejet neutralt, han virker ikke angst og har ikke selvmordstanker. Sproget erpåfaldende vagt og omstændeligt. Han taler om ”strøgtanker” i stedet for ”strøtanker”,og om ”kulsukker” i stedet for ”blodsukker”. Han oplyser, at han har tabt sig 8 kg det seneste år og går og falder.

Hvilken diagnose er mest sandsynlig på basis af ovenstående oplysninger? Svar: Skizofreni eller skizotypi.

Hvilke af følgende undersøgelser vil du yderligere iværksætte?
A. Grundig psykiatrisk interview
B. Spørge til familiære dispositioner
C. Blodprøver (TSH, blodsukker, infektionstal)
D. Urinprøve (misbrugsstoffer)
E. EEG/MR-skanning
F. EKG
G. Ekko-kardiografi
H. Lungefunktionsmåling

Svar: A B C D E F

Efter start af den ambulante behandling har patienten svært ved at møde hertil, blandt andet fordi han oftest er vågen om natten og sover en stor del af dagen. Behandlingskontakten fastholdes blandt andet via hjemmebesøg. Efter få samtaler fortæller patienten, at han af og til kan have en oplevelse af, at andre holder øje med ham, men han er usikker på, om det er rigtigt. Dagligt hører han sine tanker højt inde i hovedet, og han kan blive bange for, om andre også har kunnet høre dem. Nogle gange synes han ,at han kan høre nogle hviskende stemmer, som synes at tale om ham. Man vurderer, at stemningslejet er neutralt.

Hvilken psykisk lidelse er den mest sandsynlige?
Svar: Paranoid skizofreni

Hvilken medicinsk behandling vil du nu vælge til patienten? Han accepterer at prøve medicin.
Svar: Andengeneration antipsykotikum

I løbet af de næste måneder isolerer han sig på sit værelse. Han tager ikke sin medicin som aftalt. Det flyder med skidt, og han kommer kun ud om natten, hvor han henter mad i køleskabet. Han har klistret aviser for vinduet i værelset. Forældrene kan høre, at han går og taler højlydt om natten. Han vil ikke længere tale med forældrene, praktiserende læge eller behandlere i psykiatrien.

Hvad gør du?

Kan patienten tvangsindlægges?

a. Kan indlægges på røde papirer (farekriteriet)
b. Kan indlægges på gule papirer (behandlingskriteriet)
c. Kan ikke indlægges med tvang, da han har accepteret medicinsk behandling

A

b. Kan indlægges på gule papirer (behandlingskriteriet)

42
Q

Otteårig dreng henvises til børnepsykiatrisk undersøgelse på grund af problemer i skolen og dårligt forhold til kammerater. Moderen fortæller, at Søren har været mere aktiv og temperamentsfuld end sine søskende allerede fra spædbarnealderen. Han har altid haft svært ved at lege, idet han ikke har kunnet fordybe sig i legen, men har skiftet fra det ene legeemne til det andet.

Hvad er den sandsynligste diagnose (kun ét rigtigt svar)?

a. Autismespektrumforstyrrelse
b. Separationsangst
c. Indlæringsvanskeligheder
d. Mental retardering
e. Hyperkinetisk forstyrrelse/ADHD

A

e. Hyperkinetisk forstyrrelse/ADHD

43
Q

Otteårig dreng henvises til børnepsykiatrisk undersøgelse på grund af problemer i skolen og dårligt forhold til kammerater. Moderen fortæller, at Søren har været mere aktiv og temperamentsfuld end sine søskende allerede fra spædbarnealderen. Han har altid haft svært ved at lege, idet han ikke har kunnet fordybe sig i legen, men har skiftet fra det ene legeemne til det andet.

Hvad er den sandsynligste diagnose (kun ét rigtigt svar)? Svar: Hyperkinetisk forstyrrelse/ADHD.

Lærerne har fra skolestarten fundet det vanskeligt at have drengen i klassen. Han beskrives som ekstremt impulsiv og forstyrrende. Han kommer ofte i klammeri med de andre børn i klassen, og de andre børns forældre har ved et skolemøde givet udtryk for bekymring over situationen.

Hvad kan være differentialdiagnose eller komorbid diagnose (kun ét rigtigt svar)?

a. Depression
b. Adfærdsforstyrrelse
c. PTSD
d. Angst
e. Psykose

A

b. Adfærdsforstyrrelse

44
Q

Otteårig dreng henvises til børnepsykiatrisk undersøgelse på grund af problemer i skolen og dårligt forhold til kammerater. Moderen fortæller, at Søren har været mere aktiv og temperamentsfuld end sine søskende allerede fra spædbarnealderen. Han har altid haft svært ved at lege, idet han ikke har kunnet fordybe sig i legen, men har skiftet fra det ene legeemne til det andet.

Hvad er den sandsynligste diagnose (kun ét rigtigt svar)? Svar: Hyperkinetisk forstyrrelse/ADHD.

Lærerne har fra skolestarten fundet det vanskeligt at have drengen i klassen. Han beskrives som ekstremt impulsiv og forstyrrende. Han kommer ofte i klammeri med de andre børn i klassen, og de andre børns forældre har ved et skolemøde givet udtryk for bekymring over situationen.

Hvad kan være differentialdiagnose eller komorbid diagnose (kun ét rigtigt svar)? Svar: Adfærdsforstyrrelse

Hvilket behandlingstilbud er det første man tilbyder/anbefaler i sådan en sag (kun ét rigtigt svar)?

a. Medicin
b. Individuel psykoterapi
c. Familieterapi
d. Psykoedukation
e. Skoleskift til specialklasse

A

d. Psykoedukation

45
Q

Otteårig dreng henvises til børnepsykiatrisk undersøgelse på grund af problemer i skolen og dårligt forhold til kammerater. Moderen fortæller, at Søren har været mere aktiv og temperamentsfuld end sine søskende allerede fra spædbarnealderen. Han har altid haft svært ved at lege, idet han ikke har kunnet fordybe sig i legen, men har skiftet fra det ene legeemne til det andet.

Hvad er den sandsynligste diagnose (kun ét rigtigt svar)? Svar: Hyperkinetisk forstyrrelse/ADHD.

Lærerne har fra skolestarten fundet det vanskeligt at have drengen i klassen. Han beskrives som ekstremt impulsiv og forstyrrende. Han kommer ofte i klammeri med de andre børn i klassen, og de andre børns forældre har ved et skolemøde givet udtryk for bekymring over situationen.

Hvad kan være differentialdiagnose eller komorbid diagnose (kun ét rigtigt svar)? Svar: Adfærdsforstyrrelse.

Hvilket behandlingstilbud er det første man tilbyder/anbefaler i sådan en sag (kun ét rigtigt svar)? Svar: Psykoedukation

Ved yderligere anamnese får du frem, at drengen aldrig har brudt sig om fysisk kontakt og helst søger sit eget selskab. Han leger ikke almindeligt med sit legetøj men opstiller biler på lange rækker og bliver meget frustreret, hvis nogen ændrer på noget på hans værelse.

Giver det anledning til nye differentialdiagnostiske overvejelser (kun ét rigtigt svar)?

a. Autismespektrum forstyrrelse
b. Social angst
c. Psykose
d. Tilknytningsforstyrrelse
e. OCD

A

a. Autismespektrum forstyrrelse

46
Q

Otteårig dreng henvises til børnepsykiatrisk undersøgelse på grund af problemer i skolen og dårligt forhold til kammerater. Moderen fortæller, at Søren har været mere aktiv og temperamentsfuld end sine søskende allerede fra spædbarnealderen. Han har altid haft svært ved at lege, idet han ikke har kunnet fordybe sig i legen, men har skiftet fra det ene legeemne til det andet.

Hvad er den sandsynligste diagnose (kun ét rigtigt svar)? Svar: Hyperkinetisk forstyrrelse/ADHD.

Lærerne har fra skolestarten fundet det vanskeligt at have drengen i klassen. Han beskrives som ekstremt impulsiv og forstyrrende. Han kommer ofte i klammeri med de andre børn i klassen, og de andre børns forældre har ved et skolemøde givet udtryk for bekymring over situationen.

Hvad kan være differentialdiagnose eller komorbid diagnose (kun ét rigtigt svar)? Svar: Adfærdsforstyrrelse.

Hvilket behandlingstilbud er det første man tilbyder/anbefaler i sådan en sag (kun ét rigtigt svar)? Svar: Psykoedukation

Ved yderligere anamnese får du frem, at drengen aldrig har brudt sig om fysisk kontakt og helst søger sit eget selskab. Han leger ikke almindeligt med sit legetøj men opstiller biler på lange rækker og bliver meget frustreret, hvis nogen ændrer på noget på hans værelse.

Giver det anledning til nye differentialdiagnostiske overvejelser (kun ét rigtigt svar)?
Svar: Autismespektrum forstyrrelse

Hvilken af nedenstående tests eller yderligere undersøgelser giver ikke mening for at komme en afklaring nærmere (kun ét rigtigt svar)?

a. WISC (intelligens undersøgelse)
b. ADOS
c. Hamilton
d. Somatisk undersøgelse e. Observation i skolen

A

c. Hamilton