MEQ: Neuro Flashcards

Question 1

Q

En 33-årig kvinde henvises til dig: hun har diffus, pressende hovedpine med kvalme en gang ugentligt i et år. MR-scanning af cerebrum blev udført og viste følgende:

Hvad viser MR?

a. Det venstre panel viser hypointense-signaler omkring ventriklerne.
b. Det højre panel er normalt, det venstre panel viser signalændringer.
c. Begge er normale.
d. Det venstre panel viser hyperintense signaler omkring ventriklerne, det højre panel viser sorte huller omkring ventriklerne (black holes).

Answer

A

*d. Det venstre panel viser hyperintense signaler omkring ventriklerne, det højre panel viser sorte huller omkring ventriklerne (black holes).

Question 2

Q

En 33-årig kvinde henvises til dig: hun har diffus, pressende hovedpine med kvalme en gang ugentligt i et år. MR-scanning af cerebrum blev udført og viste følgende:

1. Hvad viser MR?*
Svar: Det venstre panel viser hyperintense signaler omkring ventriklerne, det højre panel viser sorte huller omkring ventriklerne (black holes).*

2. Er disse MR-forandringer relateret til hovedpine?

a. Ja, bestemt
b. Ja, nogle af dem
c. Mest sandsynligt ikke
d. Det er ikke muligt at afgøre

Answer

A

*c. Mest sandsynligt ikke

Question 3

Q

En 33-årig kvinde henvises til dig: hun har diffus, pressende hovedpine med kvalme en gang ugentligt i et år. MR-scanning af cerebrum blev udført og viste følgende:

1. Hvad viser MR?*
Svar: Det venstre panel viser hyperintense signaler omkring ventriklerne, det højre panel viser sorte huller omkring ventriklerne (black holes).*
1. Er disse MR-forandringer relateret til hovedpine?*
Svar: Mest sandsynligt ikke*

3. Hvad vil du foretage dig nu?

a. Jeg bestiller straks undersøgelse af CSF.
b. Jeg bestiller en kontrol MR-scanning om 3 måneder.
c. Jeg konsulterer neurokirurger.
d. Jeg spørger om hendes sygehistorie og tidligere symptomer.

Answer

A

*d. Jeg spørger om hendes sygehistorie og tidligere symptomer.

Question 4

Q

En 33-årig kvinde henvises til dig: hun har diffus, pressende hovedpine med kvalme en gang ugentligt i et år. MR-scanning af cerebrum blev udført og viste følgende:

1. Hvad viser MR?*
Svar: Det venstre panel viser hyperintense signaler omkring ventriklerne, det højre panel viser sorte huller omkring ventriklerne (black holes).*
1. Er disse MR-forandringer relateret til hovedpine?*
Svar: Mest sandsynligt ikke*
1. Hvad vil du foretage dig nu?*
Svar: Jeg spørger om hendes sygehistorie og tidligere symptomer.*

4. Hun fortæller dig, at hun for to år siden havde sløret syn på højre side. Hvad overvejer du?

a. Intet, det er ikke vigtigt
b. Det kan være opticus neurit
c. Det passer godt til hovedpine, og hun har migræne med visuel aura
d. Hun kan have problemer med retina

Answer

A

*b. Det kan være opticus neurit

Question 5

Q

En 33-årig kvinde henvises til dig: hun har diffus, pressende hovedpine med kvalme en gang ugentligt i et år. MR-scanning af cerebrum blev udført og viste følgende:

1. Hvad viser MR?*
Svar: Det venstre panel viser hyperintense signaler omkring ventriklerne, det højre panel viser sorte huller omkring ventriklerne (black holes).*
1. Er disse MR-forandringer relateret til hovedpine?*
Svar: Mest sandsynligt ikke*
1. Hvad vil du foretage dig nu?*
Svar: Jeg spørger om hendes sygehistorie og tidligere symptomer.*
1. Hun fortæller dig, at hun for to år siden havde sløret syn på højre side. Hvad overvejer du?*
Svar: Det kan være opticus neurit*

5. Du overvejer opticus neurit på højre side. Hvad vil du spørge om?

a. Havde du smerter under øjenbevægelser?
b. Hvor længe havde du symptomer?
c. Havde du også dobbeltsyn?
d. Jeg spørger både om A og B.

Answer

A

*d. Jeg spørger både om A og B.

Question 6

Q

En 33-årig kvinde henvises til dig: hun har diffus, pressende hovedpine med kvalme en gang ugentligt i et år. MR-scanning af cerebrum blev udført og viste følgende:

1. Hvad viser MR?*
Svar: Det venstre panel viser hyperintense signaler omkring ventriklerne, det højre panel viser sorte huller omkring ventriklerne (black holes).*
1. Er disse MR-forandringer relateret til hovedpine?*
Svar: Mest sandsynligt ikke*
1. Hvad vil du foretage dig nu?*
Svar: Jeg spørger om hendes sygehistorie og tidligere symptomer.*
1. Hun fortæller dig, at hun for to år siden havde sløret syn på højre side. Hvad overvejer du?*
Svar: Det kan være opticus neurit*
1. Du overvejer opticus neurit på højre side. Hvad vil du spørge om?*
Svar: Jeg spørger både om A og B.*

6. Du beslutter, at det understøtter opticus neurit for 2 år siden. Du undersøger patienten, og pupilreflekserne og visus er normal. Udelukker det opticus neurit?

a. Nej
b. Ja
c. Ja, fordi i de mindste skal visus være reduceret
d. Nej, fordi lysreaktionerne altid er normale, selv når visus er reduceret

Question 7

Q

En 33-årig kvinde henvises til dig: hun har diffus, pressende hovedpine med kvalme en gang ugentligt i et år. MR-scanning af cerebrum blev udført og viste følgende:

1. Hvad viser MR?*
Svar: Det venstre panel viser hyperintense signaler omkring ventriklerne, det højre panel viser sorte huller omkring ventriklerne (black holes).*
1. Er disse MR-forandringer relateret til hovedpine?*
Svar: Mest sandsynligt ikke*
1. Hvad vil du foretage dig nu?*
Svar: Jeg spørger om hendes sygehistorie og tidligere symptomer.*
1. Hun fortæller dig, at hun for to år siden havde sløret syn på højre side. Hvad overvejer du?*
Svar: Det kan være opticus neurit*
1. Du overvejer opticus neurit på højre side. Hvad vil du spørge om?*
Svar: Jeg spørger både om A og B.*
1. Du beslutter, at det understøtter opticus neurit for 2 år siden. Du undersøger patienten, og pupilreflekserne og visus er normal. Udelukker det opticus neurit?*
Svar: Nej*

7. Under den neurologiske undersøgelse finder du let øgede patella-reflekser og nedsat vibrationssans på store tæer. Er det overraskende?

a. Ja, fordi den ene antyder perifer og den anden CNS-påvirkning.
b. Nej, fordi optikus neurit kan være en del af betændelse af andre perifere nerver.
c. Nej, det kan antyde læsion i medulla spinalis.
d. Ja, fordi patella-reflekser skal være svækkede.

Answer

A

*c. Nej, det kan antyde læsion i medulla spinalis.

Question 8

Q

En 33-årig kvinde henvises til dig: hun har diffus, pressende hovedpine med kvalme en gang ugentligt i et år. MR-scanning af cerebrum blev udført og viste følgende:

1. Hvad viser MR?*
Svar: Det venstre panel viser hyperintense signaler omkring ventriklerne, det højre panel viser sorte huller omkring ventriklerne (black holes).*
1. Er disse MR-forandringer relateret til hovedpine?*
Svar: Mest sandsynligt ikke*
1. Hvad vil du foretage dig nu?*
Svar: Jeg spørger om hendes sygehistorie og tidligere symptomer.*
1. Hun fortæller dig, at hun for to år siden havde sløret syn på højre side. Hvad overvejer du?*
Svar: Det kan være opticus neurit*
1. Du overvejer opticus neurit på højre side. Hvad vil du spørge om?*
Svar: Jeg spørger både om A og B.*
1. Du beslutter, at det understøtter opticus neurit for 2 år siden. Du undersøger patienten, og pupilreflekserne og visus er normal. Udelukker det opticus neurit?*
Svar: Nej*
1. Under den neurologiske undersøgelse finder du let øgede patella-reflekser og nedsat vibrationssans på store tæer. Er det overraskende?*
Svar: Nej, det kan antyde læsion i medulla spinalis.*

8. Du har mistanke om multipel sklerose. Du spørger til symptomer relateret til rygmarvslæsion, men der var ingen i hendes historie. Opfylder hun de diagnostiske kriterier?

a. Ja, fordi der er disseminering i tid og disseminering i sted.
b. Nej, fordi der kun er disseminering i tid.
c. Nej, fordi der kun er disseminering i sted pga. MR-scanning.
d. Nej, fordi der ikke er nogen disseminering i tid eller disseminering i sted.

Answer

A

*c. Nej, fordi der kun er disseminering i sted pga. MR-scanning.

Question 9

Q

En 33-årig kvinde henvises til dig: hun har diffus, pressende hovedpine med kvalme en gang ugentligt i et år. MR-scanning af cerebrum blev udført og viste følgende:

1. Hvad viser MR?*
Svar: Det venstre panel viser hyperintense signaler omkring ventriklerne, det højre panel viser sorte huller omkring ventriklerne (black holes).*
1. Er disse MR-forandringer relateret til hovedpine?*
Svar: Mest sandsynligt ikke*
1. Hvad vil du foretage dig nu?*
Svar: Jeg spørger om hendes sygehistorie og tidligere symptomer.*
1. Hun fortæller dig, at hun for to år siden havde sløret syn på højre side. Hvad overvejer du?*
Svar: Det kan være opticus neurit*
1. Du overvejer opticus neurit på højre side. Hvad vil du spørge om?*
Svar: Jeg spørger både om A og B.*
1. Du beslutter, at det understøtter opticus neurit for 2 år siden. Du undersøger patienten, og pupilreflekserne og visus er normal. Udelukker det opticus neurit?*
Svar: Nej*
1. Under den neurologiske undersøgelse finder du let øgede patella-reflekser og nedsat vibrationssans på store tæer. Er det overraskende?*
Svar: Nej, det kan antyde læsion i medulla spinalis.*
1. Du har mistanke om multipel sklerose. Du spørger til symptomer relateret til rygmarvslæsion, men der var ingen i hendes historie. Opfylder hun de diagnostiske kriterier?*
Svar: Nej, fordi der kun er disseminering i sted pga. MR-scanning.*
1. Du har brug for bevis for dissemination in time og optisk neurit. Hvad vil du foretage dig?*
Svar: Jeg bestiller MR-skanning af rygmarven, undersøgelse af CSF og VEP.*
1. VEP er normal. MR-scanning af rygmarven viser en enkelt læsion med T2-hyperintenst signal. CSF viser oligoklonale bånd og forhøjet IgG-indeks. Opfyldes kriterierne for MS?*
Svar: Ja*

11. MS-kriterier er opfyldt. Hvad vil du foretage dig?

a. Jeg giver behandling med højdosis methylprednisolon
b. Jeg bestiller kontrol MR-scanning om 3 måneder.
c. Jeg bestiller kontrol MR-scanning om 6 måneder.
d. Jeg foreslår sygdomsmodificerende behandling.

Answer

A

*d. Jeg foreslår sygdomsmodificerende behandling.

Question 10

Q

En 33-årig kvinde henvises til dig: hun har diffus, pressende hovedpine med kvalme en gang ugentligt i et år. MR-scanning af cerebrum blev udført og viste følgende:

1. Hvad viser MR?*
Svar: Det venstre panel viser hyperintense signaler omkring ventriklerne, det højre panel viser sorte huller omkring ventriklerne (black holes).*
1. Er disse MR-forandringer relateret til hovedpine?*
Svar: Mest sandsynligt ikke*
1. Hvad vil du foretage dig nu?*
Svar: Jeg spørger om hendes sygehistorie og tidligere symptomer.*
1. Hun fortæller dig, at hun for to år siden havde sløret syn på højre side. Hvad overvejer du?*
Svar: Det kan være opticus neurit*
1. Du overvejer opticus neurit på højre side. Hvad vil du spørge om?*
Svar: Jeg spørger både om A og B.*
1. Du beslutter, at det understøtter opticus neurit for 2 år siden. Du undersøger patienten, og pupilreflekserne og visus er normal. Udelukker det opticus neurit?*
Svar: Nej*
1. Under den neurologiske undersøgelse finder du let øgede patella-reflekser og nedsat vibrationssans på store tæer. Er det overraskende?*
Svar: Nej, det kan antyde læsion i medulla spinalis.*
1. Du har mistanke om multipel sklerose. Du spørger til symptomer relateret til rygmarvslæsion, men der var ingen i hendes historie. Opfylder hun de diagnostiske kriterier?*
Svar: Nej, fordi der kun er disseminering i sted pga. MR-scanning.*
1. Du har brug for bevis for dissemination in time og optisk neurit. Hvad vil du foretage dig?*
Svar: Jeg bestiller MR-skanning af rygmarven, undersøgelse af CSF og VEP.*

10. VEP er normal. MR-scanning af rygmarven viser en enkelt læsion med T2-hyperintenst signal. CSF viser oligoklonale bånd og forhøjet IgG-indeks. Opfyldes kriterierne for MS?

a. Ja
b. Nej, fordi VEP er normalt.
c. Nej, fordi der burde være flere læsioner i medulla spinalis
d. Ja, fordi VEP altid bliver normal efter heling af optisk neurit i MS

Question 11

Q

En 33-årig kvinde henvises til dig: hun har diffus, pressende hovedpine med kvalme en gang ugentligt i et år. MR-scanning af cerebrum blev udført og viste følgende:

1. Hvad viser MR?*
Svar: Det venstre panel viser hyperintense signaler omkring ventriklerne, det højre panel viser sorte huller omkring ventriklerne (black holes).*
1. Er disse MR-forandringer relateret til hovedpine?*
Svar: Mest sandsynligt ikke*
1. Hvad vil du foretage dig nu?*
Svar: Jeg spørger om hendes sygehistorie og tidligere symptomer.*
1. Hun fortæller dig, at hun for to år siden havde sløret syn på højre side. Hvad overvejer du?*
Svar: Det kan være opticus neurit*
1. Du overvejer opticus neurit på højre side. Hvad vil du spørge om?*
Svar: Jeg spørger både om A og B.*
1. Du beslutter, at det understøtter opticus neurit for 2 år siden. Du undersøger patienten, og pupilreflekserne og visus er normal. Udelukker det opticus neurit?*
Svar: Nej*
1. Under den neurologiske undersøgelse finder du let øgede patella-reflekser og nedsat vibrationssans på store tæer. Er det overraskende?*
Svar: Nej, det kan antyde læsion i medulla spinalis.*
1. Du har mistanke om multipel sklerose. Du spørger til symptomer relateret til rygmarvslæsion, men der var ingen i hendes historie. Opfylder hun de diagnostiske kriterier?*
Svar: Nej, fordi der kun er disseminering i sted pga. MR-scanning.*

9. Du har brug for bevis for dissemination in time og optisk neurit. Hvad vil du foretage dig?

a. Jeg bestiller undersøgelse af CSF.
b. Jeg bestiller MR-skanning af rygmarven.
c. Jeg bestiller MR-skanning af rygmarven, undersøgelse af CSF og VEP.
d. Jeg bestiller MEP og SEP.

Answer

A

*c. Jeg bestiller MR-skanning af rygmarven, undersøgelse af CSF og VEP.

Question 12

Q

En 33-årig kvinde henvises til dig: hun har diffus, pressende hovedpine med kvalme en gang ugentligt i et år. MR-scanning af cerebrum blev udført og viste følgende:

1. Hvad viser MR?*
Svar: Det venstre panel viser hyperintense signaler omkring ventriklerne, det højre panel viser sorte huller omkring ventriklerne (black holes).*
1. Er disse MR-forandringer relateret til hovedpine?*
Svar: Mest sandsynligt ikke*
1. Hvad vil du foretage dig nu?*
Svar: Jeg spørger om hendes sygehistorie og tidligere symptomer.*
1. Hun fortæller dig, at hun for to år siden havde sløret syn på højre side. Hvad overvejer du?*
Svar: Det kan være opticus neurit*
1. Du overvejer opticus neurit på højre side. Hvad vil du spørge om?*
Svar: Jeg spørger både om A og B.*
1. Du beslutter, at det understøtter opticus neurit for 2 år siden. Du undersøger patienten, og pupilreflekserne og visus er normal. Udelukker det opticus neurit?*
Svar: Nej*
1. Under den neurologiske undersøgelse finder du let øgede patella-reflekser og nedsat vibrationssans på store tæer. Er det overraskende?*
Svar: Nej, det kan antyde læsion i medulla spinalis.*
1. Du har mistanke om multipel sklerose. Du spørger til symptomer relateret til rygmarvslæsion, men der var ingen i hendes historie. Opfylder hun de diagnostiske kriterier?*
Svar: Nej, fordi der kun er disseminering i sted pga. MR-scanning.*
1. Du har brug for bevis for dissemination in time og optisk neurit. Hvad vil du foretage dig?*
Svar: Jeg bestiller MR-skanning af rygmarven, undersøgelse af CSF og VEP.*

10. VEP er normal. MR-scanning af rygmarven viser en enkelt læsion med T2-hyperintenst signal. CSF viser oligoklonale bånd og forhøjet IgG-indeks. Opfyldes kriterierne for MS?

a. Ja
b. Nej, fordi VEP er normalt.
c. Nej, fordi der burde være flere læsioner i medulla spinalis
d. Ja, fordi VEP altid bliver normal efter heling af optisk neurit i MS

Question 13

Q

48- årig mand løber på løbebånd i fitness center. Pludselig får han hovedpine og synsforstyrrelser. Det aftager dog hurtigt, men han ringer til egen læge senere samme dag. Denne beder ham om at komme i klinikken. Nu er hovedpinen væk, blodtrykket dog lidt for højt. De aftaler genbesøg om en uge.

To dage senere i forbindelse med at han ser TV får han pludselig svær hovedpine. Han går tidligt i seng men næste morgen er hovedpinen yderligere forværret og han er svært forkvalmet. Hustru bliver nervøs og får ham overtalt til at de kører forbi skadestuen. Her møder du som ung læge patienten.

Du finder at han (nu 14 timer efter hovedpinen kom for anden gang) er vågen og har GCS 14 idet han ligger med lukkede øjne. Han er let nakke-rygstiv og ellers neurologisk intakt. Du mistænker subaraknoidalblødning.

1. Hvilken undersøgelse vil du bestille:

a. MR skanning af cerebrum
b. Lumbalpunktur med undersøgelse af blodnedbrydningsprodukter
c. Lumbalpunktur med undersøgelse af leukocytter og erytrocytter
d. CT skanning af cerebrum

Answer

A

*d. CT skanning af cerebrum

Question 14

Q

48- årig mand løber på løbebånd i fitness center. Pludselig får han hovedpine og synsforstyrrelser. Det aftager dog hurtigt, men han ringer til egen læge senere samme dag. Denne beder ham om at komme i klinikken. Nu er hovedpinen væk, blodtrykket dog lidt for højt. De aftaler genbesøg om en uge.

To dage senere i forbindelse med at han ser TV får han pludselig svær hovedpine. Han går tidligt i seng men næste morgen er hovedpinen yderligere forværret og han er svært forkvalmet. Hustru bliver nervøs og får ham overtalt til at de kører forbi skadestuen. Her møder du som ung læge patienten.

Du finder at han (nu 14 timer efter hovedpinen kom for anden gang) er vågen og har GCS 14 idet han ligger med lukkede øjne. Han er let nakke-rygstiv og ellers neurologisk intakt. Du mistænker subaraknoidalblødning.

1. Hvilken undersøgelse vil du bestille:*
Svar: CT skanning af cerebrum*

2. Undersøgelsen er normal. For yderligere at undersøge din mistanke vil du anmode om undersøgelse i form af:

a. MR skanning af cerebrum
b. Lumbalpunktur med undersøgelse af blodnedbrydningsprodukter
c. Lumbalpunktur med undersøgelse af leukocytter og erytrocytter
d. Ny CT skanning af cerebrum i morgen

Answer

A

*b. Lumbalpunktur med undersøgelse af blodnedbrydningsprodukter

Question 15

Q

48- årig mand løber på løbebånd i fitness center. Pludselig får han hovedpine og synsforstyrrelser. Det aftager dog hurtigt, men han ringer til egen læge senere samme dag. Denne beder ham om at komme i klinikken. Nu er hovedpinen væk, blodtrykket dog lidt for højt. De aftaler genbesøg om en uge.

To dage senere i forbindelse med at han ser TV får han pludselig svær hovedpine. Han går tidligt i seng men næste morgen er hovedpinen yderligere forværret og han er svært forkvalmet. Hustru bliver nervøs og får ham overtalt til at de kører forbi skadestuen. Her møder du som ung læge patienten.

Du finder at han (nu 14 timer efter hovedpinen kom for anden gang) er vågen og har GCS 14 idet han ligger med lukkede øjne. Han er let nakke-rygstiv og ellers neurologisk intakt. Du mistænker subaraknoidalblødning.

1. Hvilken undersøgelse vil du bestille:*
Svar: CT skanning af cerebrum*
1. Undersøgelsen er normal. For yderligere at undersøge din mistanke vil du anmode om undersøgelse i form af:*
Svar:* Lumbalpunktur med undersøgelse af blodnedbrydningsprodukter

3. Ved undersøgelsen bekræftes din mistanke om subaraknoidalblødning. Hvad er den hyppigste årsag til ikke traumatisk subaraknoidalblødning?

a. Pituitær apopleksi
b. Bristet cerebralt aneurysme
c. Arteriovenøs malformation
d. Blødning i tumor cerebri

Answer

A

*b. Bristet cerebralt aneurysme

Question 16

Q

48- årig mand løber på løbebånd i fitness center. Pludselig får han hovedpine og synsforstyrrelser. Det aftager dog hurtigt, men han ringer til egen læge senere samme dag. Denne beder ham om at komme i klinikken. Nu er hovedpinen væk, blodtrykket dog lidt for højt. De aftaler genbesøg om en uge.

To dage senere i forbindelse med at han ser TV får han pludselig svær hovedpine. Han går tidligt i seng men næste morgen er hovedpinen yderligere forværret og han er svært forkvalmet. Hustru bliver nervøs og får ham overtalt til at de kører forbi skadestuen. Her møder du som ung læge patienten.

Du finder at han (nu 14 timer efter hovedpinen kom for anden gang) er vågen og har GCS 14 idet han ligger med lukkede øjne. Han er let nakke-rygstiv og ellers neurologisk intakt. Du mistænker subaraknoidalblødning.

1. Hvilken undersøgelse vil du bestille:*
Svar: CT skanning af cerebrum*
1. Undersøgelsen er normal. For yderligere at undersøge din mistanke vil du anmode om undersøgelse i form af:*
Svar:* Lumbalpunktur med undersøgelse af blodnedbrydningsprodukter
1. Ved undersøgelsen bekræftes din mistanke om subaraknoidalblødning. Hvad er den hyppigste årsag til ikke traumatisk subaraknoidalblødning?*
Svar: Bristet cerebralt aneurysme*

4. Idet du står ved patientens seng og vil fortælle ham om resultatet af undersøgelserne, bliver han fjern. Han svarer ikke længere på tiltale og ved smertestimulation grynter han. Han åbner ikke øjnene, men forsøger at fjerne din hånd fra der hvor du udøver smertestimulation.

Du ringer til neurokirurgisk vagthavende og fortæller om patienten. Du fortæller at han har en Glasgow Coma Scale Score på:

a. 3
b. 6
c. 8
d. 10
e. 12

Question 17

Q

Du sidder i ambulatoriet og skal se en 74 årig mand henvist med tremor. Patienten har som eneste symptom hviletremor på højre hånd. Du ved at hviletremor

ses ved Parkinsons sygdom.

1. Hvad er kardinalsymptomerne for denne sygdom?

a. Hviletremor, hypokinesi og spasticitet
b. Hviletremor, ataksi og rigiditet
c. Hviletremor, postural instabilitet og hypokinesi
d. Hviletremor, hypokinesi og rigiditet

Answer

A

*d. Hviletremor, hypokinesi og rigiditet

Question 18

Q

Du sidder i ambulatoriet og skal se en 74 årig mand henvist med tremor. Patienten har som eneste symptom hviletremor på højre hånd. Du ved at hviletremor ses ved Parkinsons sygdom.

1. Hvad er kardinalsymptomerne for denne sygdom?*
Svar: Hviletremor, hypokinesi og rigiditet

2. Kardinalsymptomerne er hviletremor, hypokinesi og rigiditet. Opfylder patienten de kliniske kriterier for Parkinsons sygdom?

a. Ja, hviletremor alene kan bruges til at stille diagnosen Parkinsons sygdom
b. Nej, der skal være både hviletremor og rigiditet tilstede
c. Nej, hypokinesi plus et andet kardinalsymptom skal være tilstede.
d. Nej, alle tre kardinalsymptomer skal være tilstede.

Answer

A

*c. Nej, hypokinesi plus et andet kardinalsymptom skal være tilstede.

Question 19

Q

Du sidder i ambulatoriet og skal se en 74 årig mand henvist med tremor. Patienten har som eneste symptom hviletremor på højre hånd. Du ved at hviletremor ses ved Parkinsons sygdom.

1. Hvad er kardinalsymptomerne for denne sygdom?*
Svar: Hviletremor, hypokinesi og rigiditet
1. Kardinalsymptomerne er hviletremor, hypokinesi og rigiditet. Opfylder patienten de kliniske kriterier for Parkinsons sygdom?*
Svar: Nej, hypokinesi plus et andet kardinalsymptom skal være tilstede.

3. Patienten opfylder ikke de kliniske kriterier for Parkinsons sygdom, idet hypokinesi plus et andet kardinalsymptom skal være tilstede.

Udover de motoriske symptomer har mange patienter med Parkinsons sygdom også non-motoriske symptomer, som kan debutere længe inden diagnosen stilles (premotoriske symptomer). Hvilket af nedenstående symptomer er et typisk premotorisk symptom?

a. REM søvnforstyrrelser
b. Kramper i tæer og underben
c. Skuldersmerter
d. Hukommelsesbesvær

Answer

A

*a. REM søvnforstyrrelser

Question 20

Q

Du sidder i ambulatoriet og skal se en 74 årig mand henvist med tremor. Patienten har som eneste symptom hviletremor på højre hånd. Du ved at hviletremor ses ved Parkinsons sygdom.

1. Hvad er kardinalsymptomerne for denne sygdom?*
Svar: Hviletremor, hypokinesi og rigiditet
1. Kardinalsymptomerne er hviletremor, hypokinesi og rigiditet. Opfylder patienten de kliniske kriterier for Parkinsons sygdom?*
Svar: Nej, hypokinesi plus et andet kardinalsymptom skal være tilstede.
1. Patienten opfylder ikke de kliniske kriterier for Parkinsons sygdom, idet hypokinesi plus et andet kardinalsymptom skal være tilstede.*
Udover de motoriske symptomer har mange patienter med Parkinsons sygdom også non-motoriske symptomer, som kan debutere længe inden diagnosen stilles (premotoriske symptomer). Hvilket af nedenstående symptomer er et typisk premotorisk symptom?*
Svar: REM søvnforstyrrelser

4. REM søvnsforstyrrelse er et typisk præmorisk symptom.

Der foreligger en normal MR skanning af patientens hjerne. Du vil gerne være mere sikker på din diagnose og bestiller derfor en DAT spect skanning.

Om DAT spect skanning gælder:

a. Hvis den er abnorm har patienten med sikkerhed Parkinsons sygdom
b. DAT spect skanning er oftest abnorm ved Parkinsons sygdom og atypisk parkinsonisme
c. DAT spect er også abnorm ved medicin-induceret parkinsonisme
d. DAT spect skanning bruges ikke ved diagnostik af parkinsonisme, men kun ved mistanke om Alzheimers sygdom.

Answer

A

*b. DAT spect skanning er oftest abnorm ved Parkinsons sygdom og atypisk parkinsonisme

Question 21

Q

Du sidder i ambulatoriet og skal se en 74 årig mand henvist med tremor. Patienten har som eneste symptom hviletremor på højre hånd. Du ved at hviletremor ses ved Parkinsons sygdom.

1. Hvad er kardinalsymptomerne for denne sygdom?*
Svar: Hviletremor, hypokinesi og rigiditet
1. Kardinalsymptomerne er hviletremor, hypokinesi og rigiditet. Opfylder patienten de kliniske kriterier for Parkinsons sygdom?*
Svar: Nej, hypokinesi plus et andet kardinalsymptom skal være tilstede.
1. Patienten opfylder ikke de kliniske kriterier for Parkinsons sygdom, idet hypokinesi plus et andet kardinalsymptom skal være tilstede.*
Udover de motoriske symptomer har mange patienter med Parkinsons sygdom også non-motoriske symptomer, som kan debutere længe inden diagnosen stilles (premotoriske symptomer). Hvilket af nedenstående symptomer er et typisk premotorisk symptom?*
Svar: REM søvnforstyrrelser
1. REM søvnsforstyrrelse er et typisk præmorisk symptom.*
Der foreligger en normal MR skanning af patientens hjerne. Du vil gerne være mere sikker på din diagnose og bestiller derfor en DAT spect skanning.*
Om DAT spect skanning gælder:*
Svar: DAT spect skanning er oftest abnorm ved Parkinsons sygdom og atypisk parkinsonisme

5. DAT spect er oftest abnorm ved Parkinsons sygdom og atypisk parkinsonisme

Da patientens tremor generer han i sociale sammenhænge, vil du gerne opstarte ham i medicinsk behandling. Hvilket præparat vil du vælge.

a. Beta-blokker (fx. Propranolol)
b. Lokale injektioner med botulinum toksin
c. Levo-dopa
d. Carbamazepin

Answer

A

*c. Levo-dopa

Question 22

Q

Du sidder i ambulatoriet og skal se en 74 årig mand henvist med tremor. Patienten har som eneste symptom hviletremor på højre hånd. Du ved at hviletremor ses ved Parkinsons sygdom.

1. Hvad er kardinalsymptomerne for denne sygdom?*
Svar: Hviletremor, hypokinesi og rigiditet
1. Kardinalsymptomerne er hviletremor, hypokinesi og rigiditet. Opfylder patienten de kliniske kriterier for Parkinsons sygdom?*
Svar: Nej, hypokinesi plus et andet kardinalsymptom skal være tilstede.
1. Patienten opfylder ikke de kliniske kriterier for Parkinsons sygdom, idet hypokinesi plus et andet kardinalsymptom skal være tilstede.*
Udover de motoriske symptomer har mange patienter med Parkinsons sygdom også non-motoriske symptomer, som kan debutere længe inden diagnosen stilles (premotoriske symptomer). Hvilket af nedenstående symptomer er et typisk premotorisk symptom?*
Svar: REM søvnforstyrrelser
1. REM søvnsforstyrrelse er et typisk præmorisk symptom.*
Der foreligger en normal MR skanning af patientens hjerne. Du vil gerne være mere sikker på din diagnose og bestiller derfor en DAT spect skanning.*
Om DAT spect skanning gælder:*
Svar: DAT spect skanning er oftest abnorm ved Parkinsons sygdom og atypisk parkinsonisme
1. DAT spect er oftest abnorm ved Parkinsons sygdom og atypisk parkinsonisme*
Da patientens tremor generer han i sociale sammenhænge, vil du gerne opstarte ham i medicinsk behandling. Hvilket præparat vil du vælge.*
Svar: Levo-dopa

6. Du starter patienten op i Levo-dopa.

Du ser patienten igen efter 3 måneder. Tremoren er betydeligt aftaget og der er ikke kommet nye symptomer.

Hvilke dele af sygehistorien understøtter at patienten har Parkinsons sygdom

a. Respons på Levo-dopa ses kun ved parkinsons sygdom
b. Respons på Levo-dopa, assymetriske symptomer og hviletremor støtter diagnosen
c. At der ikke er kommet nye symptomer
d. Ingen af ovennævnte

Answer

A

*b. Respons på Levo-dopa, assymetriske symptomer og hviletremor støtter diagnosen

Question 23

Q

Du er læge i neurologisk ambulatorium. Her tager du imod en 77-årig mand, som for en uge siden havde et tilfælde med pludselig indsættende synstab for højre øje. Han beskriver det “som et sort gardin der blev trukket for øjet”. Synet på venstre øje var normalt. Der var ingen smerter eller andre symptomer. Synet var atter normalt efter ca 8 minutter. Han har ikke haft flere episoder siden. Han er kendt med hypertension og type 2 diabetes.

Hvad er din tentative diagnose?

a. Migræne uden aura
b. Glaukom
c. Amarousis fugax
d. Diabetisk retinopati

Answer

A

*c. Amarousis fugax

Skyldes oftest emboli fra a. carotis

Question 24

Q

Du er læge i neurologisk ambulatorium. Her tager du imod en 77-årig mand, som for en uge siden havde et tilfælde med pludselig indsættende synstab for højre øje. Han beskriver det “som et sort gardin der blev trukket for øjet”. Synet på venstre øje var normalt. Der var ingen smerter eller andre symptomer. Synet var atter normalt efter ca 8 minutter. Han har ikke haft flere episoder siden. Han er kendt med hypertension og type 2 diabetes.

Tidligere: Hvad er din tentative diagnose?*
Svar: Amarousis fugax*

Du udreder patienten for amaurosis fugax. CTC viser helt normale forhold. LDL kolesterol er 3,5.

Hvilken anden blodprøve er du særlig interesseret i?

a. Hæmoglobin
b. TSH
c. CRP
d. eGFR

Question 25

Q

Du er læge i neurologisk ambulatorium. Her tager du imod en 77-årig mand, som for en uge siden havde et tilfælde med pludselig indsættende synstab for højre øje. Han beskriver det “som et sort gardin der blev trukket for øjet”. Synet på venstre øje var normalt. Der var ingen smerter eller andre symptomer. Synet var atter normalt efter ca 8 minutter. Han har ikke haft flere episoder siden. Han er kendt med hypertension og type 2 diabetes.

Tidligere: Hvad er din tentative diagnose?*
Svar: Amarousis fugax*

Du udreder patienten for amaurosis fugax. CTC viser helt normale forhold. LDL kolesterol er 3,5.

Tidligere: Hvilken anden blodprøve er du særlig interesseret i?*
Svar: CRP*

CRP er normal og tyder således ikke på arteritis temporalis. Ultralydsscanning af halspulsårer viser, svarende til a. carotis interna, en 90% stenose i højre side og nær normale forhold i venstre side.

Hvilken medicinsk behandling vil du anbefale patienten?

a. Ingen
b. Marevan
c. NOAK - f.eks. dabigatran
d. Clopidogrel i kombination med lavdosis acetylsalicylsyre i 3 måneder og dernæst Clopidogrel i monoterapi

Answer

A

*d. Clopidogrel i kombination med lavdosis acetylsalicylsyre i 3 måneder og dernæst Clopidogrel i monoterapi

Question 26

Q

Du er læge i neurologisk ambulatorium. Her tager du imod en 77-årig mand, som for en uge siden havde et tilfælde med pludselig indsættende synstab for højre øje. Han beskriver det “som et sort gardin der blev trukket for øjet”. Synet på venstre øje var normalt. Der var ingen smerter eller andre symptomer. Synet var atter normalt efter ca 8 minutter. Han har ikke haft flere episoder siden. Han er kendt med hypertension og type 2 diabetes.

Tidligere: Hvad er din tentative diagnose?*
Svar: Amarousis fugax*

Du udreder patienten for amaurosis fugax. CTC viser helt normale forhold. LDL kolesterol er 3,5.

Tidligere: Hvilken anden blodprøve er du særlig interesseret i?*
Svar: CRP*

CRP er normal og tyder således ikke på arteritis temporalis. Ultralydsscanning af halspulsårer viser, svarende til a. carotis interna, en 90% stenose i højre side og nær normale forhold i venstre side.

Tidligere: Hvilken medicinsk behandling vil du anbefale patienten?*
Svar: Clopidogrel i kombination med lavdosis acetylsalicylsyre i 3 måneder og dernæst Clopidogrel i monoterapi*

Du vil give Clopidogrel i kombination med lavdosis i Acetylsalicylsyre i 3 måneder og dernæst Clopidogrel i monoterapi.

Tidligere: Vil du anbefale patienten at blive opereret for den påviste carotisstenose?*
Svar:* Ja, operation kan reducere patientens risiko for cerebralt infarkt; operation bør foretages inden for 2 uger fra symptomdebut

Ja du anbefaler operation.

En uge senere ser du patienten i skadestuen, hvor han henvender sig grundet fornemmelse af uprovokeret hjertebanken. EKG viser atrieflimmer. Han har normal eGFR.

Hvad gør du?

a. Påbegynder supplerende behandling med lavmolekylært heparin
b. Stopper behandlingen med clopidogrel og lavdosis aspirin og skifter ham over til antikoagulationsbehandling, f.eks. dabigatran
c. Foranstalter akut ekko kardiografi; man kan ikke foretage et rationelt valg af behandling uden kendskab til resultatet af denne undersøgelse
d. Anbefaler at aktuelle behandling fortsættes uændret, men sørger for at patienten henvises til ambulant kardiologisk vurdering

Answer

A

*b. Stopper behandlingen med clopidogrel og lavdosis aspirin og skifter ham over til antikoagulationsbehandling, f.eks. dabigatran

Question 27

Q

Du er læge i neurologisk ambulatorium. Her tager du imod en 77-årig mand, som for en uge siden havde et tilfælde med pludselig indsættende synstab for højre øje. Han beskriver det “som et sort gardin der blev trukket for øjet”. Synet på venstre øje var normalt. Der var ingen smerter eller andre symptomer. Synet var atter normalt efter ca 8 minutter. Han har ikke haft flere episoder siden. Han er kendt med hypertension og type 2 diabetes.

Tidligere: Hvad er din tentative diagnose?*
Svar: Amarousis fugax*

Du udreder patienten for amaurosis fugax. CTC viser helt normale forhold. LDL kolesterol er 3,5.

Tidligere: Hvilken anden blodprøve er du særlig interesseret i?*
Svar: CRP*

CRP er normal og tyder således ikke på arteritis temporalis. Ultralydsscanning af halspulsårer viser, svarende til a. carotis interna, en 90% stenose i højre side og nær normale forhold i venstre side.

Tidligere: Hvilken medicinsk behandling vil du anbefale patienten?*
Svar: Clopidogrel i kombination med lavdosis acetylsalicylsyre i 3 måneder og dernæst Clopidogrel i monoterapi*

Du vil give Clopidogrel i kombination med lavdosis i Acetylsalicylsyre i 3 måneder og dernæst Clopidogrel i monoterapi.

Vil du anbefale patienten at blive opereret for den påviste carotisstenose?

a. Nej, øjengenerne var forbigående; risikoen ved operation overstiger gevinsten
b. Ja, operation kan reducere patientens risiko for cerebralt infarkt; operation bør foretages inden for 2 uger fra symptomdebut
c. Nej, den påviste carotisstenose kan ikke forklare patientens symptomer og operation kan derfor ikke anbefales
d. Ja, kan reducere patientens risiko for cerebralt infarkt; operation bør først foretages om 3 måneder, når perioden med dobbelt pladehæmmer behandling (clopidogrel & lav-dosis acetylsalicylsyre) er overstået

Answer

A

*b. Ja, operation kan reducere patientens risiko for cerebralt infarkt; operation bør foretages inden for 2 uger fra symptomdebut

Question 28

Q

25-årig kvinde går til sin egen læge pga. påvirkning af synet på højre side gennem nogle dage. Synet er sløret, og hun har problemer med farvesyn. Hvad overvejer du?

Hvilken af nedenstående forslag findes mest relevant ?

a. Problem med højre øje, sandsynligvis retina.
b. Læsion i højre occipital lap.
c. Læsion i højre synsnerve
d. Læsion i chiasma

Answer

A

c. Læsion i højre synsnerve

Question 29

Q

25-årig kvinde går til sin egen læge pga. påvirkning af synet på højre side gennem nogle dage. Synet er sløret, og hun har problemer med farvesyn. Hvad overvejer du?

Hvilken af nedenstående forslag findes mest relevant?
Det rigtige svar er: Læsion i højre synsnerve

Hvilke undersøgelser overvejer du?

a. Oftalmoskopi
b. Undersøgelse af farvesyn
c. Undersøgelse af visus
d. Alt ovenstående

Answer

A

d. Alt ovenstående

Question 30

Q

25-årig kvinde går til sin egen læge pga. påvirkning af synet på højre side gennem nogle dage. Synet er sløret, og hun har problemer med farvesyn. Hvad overvejer du?

Hvilken af nedenstående forslag findes mest relevant?
Det rigtige svar er: Læsion i højre synsnerve

Hvilke undersøgelser overvejer du?
Det rigtige svar er Oftalmoskopi, Undersøgelse af farvesyn, Undersøgelse af visus (altså alle ovenstående)

Du henviser patienten til en øjenlæge, og du foretager neurologisk undersøgelse. Synet er reduceret på højre side, men fundus og den neurologiske undersøgelse er normale.

Hvad fortæller du patienten?

a. Du har ikke noget problem, der er ingen sygdom i øjet eller nervesystemet
b. Du har et problem med dine øjne, og du har muligvis brug for nye briller
c. Du har sygdom af nervesystemet, men du ved ikke, hvad det er
d. Du har brug for yderligere undersøgelser

Answer

A

d. Du har brug for yderligere undersøgelser

Question 31

Q

25-årig kvinde går til sin egen læge pga. påvirkning af synet på højre side gennem nogle dage. Synet er sløret, og hun har problemer med farvesyn. Hvad overvejer du?

Hvilken af nedenstående forslag findes mest relevant?
Det rigtige svar er: Læsion i højre synsnerve

Hvilke undersøgelser overvejer du?
Det rigtige svar er Oftalmoskopi, Undersøgelse af farvesyn, Undersøgelse af visus (altså alle ovenstående)

Du henviser patienten til en øjenlæge, og du foretager neurologisk undersøgelse. Synet er reduceret på højre side, men fundus og den neurologiske undersøgelse er normale.

Hvad fortæller du patienten?
Du har brug for yderligere undersøgelser

Du beslutter at undersøge visual evoked responses (VEP).

Dette er VEP-resultater (øverste: venstre øje; bund: højre øje). Se billede

Hvad overvejer du?

a. Der er et forsinket svar (P100-wave) på højre side, og dette tyder på demyelinisering i højre synsnerve
b. Der er forsinket svar (P100-wave) på højre side, og dette indikerer aksonal skade på højre synsnerve
c. Der er et tidligt svar (P100-wave) på venstre side, og dette tyder på demyelinisering i den venstre synsnerve
d. Resultaterne viser normale variation mellem de to sider

Answer

A

a. Der er et forsinket svar (P100-wave) på højre side, og dette tyder på demyelinisering i højre synsnerve
* VEP bruges ikke mere?*

Question 32

Q

5-årig kvinde går til sin egen læge pga. påvirkning af synet på højre side gennem nogle dage. Synet er sløret, og hun har problemer med farvesyn. Hvad overvejer du?

Hvilken af nedenstående forslag findes mest relevant?
Det rigtige svar er: Læsion i højre synsnerve

Hvilke undersøgelser overvejer du?
Det rigtige svar er Oftalmoskopi, Undersøgelse af farvesyn, Undersøgelse af visus (altså alle ovenstående)

Du henviser patienten til en øjenlæge, og du foretager neurologisk undersøgelse. Synet er reduceret på højre side, men fundus og den neurologiske undersøgelse er normale.

Hvad fortæller du patienten?
Du har brug for yderligere undersøgelser

Du beslutter at undersøge visual evoked responses (VEP).

Dette er VEP-resultater (øverste: venstre øje; bund: højre øje). Hvad overvejer du?

Der er et forsinket svar (P100-wave) på højre side, og dette tyder på demyelinisering i højre synsnerve

Du beslutter, at der er akut demyelinisering i højre synsnerve, og du stiller diagnosen opticus neurit. Synet er kraftigt reduceret.

Hvad vil du gøre?

a. Jeg beder patienten om at vente, da det vil forbedres af sig selv
b. Jeg foreslår højdosis methylprednisolon-pulsbehandling
c. Jeg foreslår behandling med betainterferon
d. Jeg foreslår non-steroid antiinflammatoriske lægemidler (NSAID)

Answer

A

b. Jeg foreslår højdosis methylprednisolon-pulsbehandling

Question 33

Q

25-årig kvinde går til sin egen læge pga. påvirkning af synet på højre side gennem nogle dage. Synet er sløret, og hun har problemer med farvesyn. Hvad overvejer du?

Hvilken af nedenstående forslag findes mest relevant?
Det rigtige svar er: Læsion i højre synsnerve

Hvilke undersøgelser overvejer du?
Det rigtige svar er Oftalmoskopi, Undersøgelse af farvesyn, Undersøgelse af visus (altså alle ovenstående)

Du henviser patienten til en øjenlæge, og du foretager neurologisk undersøgelse. Synet er reduceret på højre side, men fundus og den neurologiske undersøgelse er normale.

Hvad fortæller du patienten?
Du har brug for yderligere undersøgelser

Du beslutter at undersøge visual evoked responses (VEP).

Dette er VEP-resultater (øverste: venstre øje; bund: højre øje). Hvad overvejer du?

Der er et forsinket svar (P100-wave) på højre side, og dette tyder på demyelinisering i højre synsnerve

Du beslutter, at der er akut demyelinisering i højre synsnerve, og du stiller diagnosen opticus neurit. Synet er kraftigt reduceret.

Hvad vil du gøre?

Jeg foreslår højdosis methylprednisolon-pulsbehandling

Hvordan diskuterer du situationen med patienten?

a. Jeg spørger, om hun tidligere har haft lignende symptomer
b. Jeg spørger, om hun har haft andre symptomer, der kan tyde på CNS-sygdom
c. Jeg spørger om CNS-sygdom i familien
d. Alt ovenstående

Answer

A

d. Alt ovenstående

Question 34

Q

25-årig kvinde går til sin egen læge pga. påvirkning af synet på højre side gennem nogle dage. Synet er sløret, og hun har problemer med farvesyn. Hvad overvejer du?

Hvilken af nedenstående forslag findes mest relevant?
Det rigtige svar er: Læsion i højre synsnerve

Hvilke undersøgelser overvejer du?
Det rigtige svar er Oftalmoskopi, Undersøgelse af farvesyn, Undersøgelse af visus (altså alle ovenstående)

Du henviser patienten til en øjenlæge, og du foretager neurologisk undersøgelse. Synet er reduceret på højre side, men fundus og den neurologiske undersøgelse er normale.

Hvad fortæller du patienten?
Du har brug for yderligere undersøgelser

Du beslutter at undersøge visual evoked responses (VEP).

Dette er VEP-resultater (øverste: venstre øje; bund: højre øje). Hvad overvejer du?

Der er et forsinket svar (P100-wave) på højre side, og dette tyder på demyelinisering i højre synsnerve

Du beslutter, at der er akut demyelinisering i højre synsnerve, og du stiller diagnosen opticus neurit. Synet er kraftigt reduceret.

Hvad vil du gøre?

Jeg foreslår højdosis methylprednisolon-pulsbehandling

Hvordan diskuterer du situationen med patienten?
Jeg spørger, om hun tidligere har haft lignende symptomer. Jeg spørger, om hun har haft andre symptomer, der kan tyde på CNS-sygdom. Jeg spørger om CNS-sygdom i familien (Alt ovenstående)

Hun fortæller, at hun havde problem med at skrive sidste år: højre hånd var klodset i et par uger. Hun fortæller også, at hun har mindre problemer med vandladning, hyppige urge.

Hvad vil du gøre ?

a. Intet, disse er mindre problemer
b. Jeg bestiller MR-skanning af hjernen
c. Jeg bestiller EMG/ENG-undersøgelse, fordi jeg har mistanke om karpaltunnelsyndrom
d. Jeg bestiller CT-undersøgelse af hjernen

Answer

A

b. Jeg bestiller MR-skanning af hjernen

Question 35

Q

25-årig kvinde går til sin egen læge pga. påvirkning af synet på højre side gennem nogle dage. Synet er sløret, og hun har problemer med farvesyn. Hvad overvejer du?

Hvilken af nedenstående forslag findes mest relevant?
Det rigtige svar er: Læsion i højre synsnerve

Hvilke undersøgelser overvejer du?
Det rigtige svar er Oftalmoskopi, Undersøgelse af farvesyn, Undersøgelse af visus (altså alle ovenstående)

Du henviser patienten til en øjenlæge, og du foretager neurologisk undersøgelse. Synet er reduceret på højre side, men fundus og den neurologiske undersøgelse er normale.

Hvad fortæller du patienten?
Du har brug for yderligere undersøgelser

Du beslutter at undersøge visual evoked responses (VEP).

Dette er VEP-resultater (øverste: venstre øje; bund: højre øje). Hvad overvejer du?

Der er et forsinket svar (P100-wave) på højre side, og dette tyder på demyelinisering i højre synsnerve

Du beslutter, at der er akut demyelinisering i højre synsnerve, og du stiller diagnosen opticus neurit. Synet er kraftigt reduceret.

Hvad vil du gøre?

Jeg foreslår højdosis methylprednisolon-pulsbehandling

Hvordan diskuterer du situationen med patienten?
Jeg spørger, om hun tidligere har haft lignende symptomer. Jeg spørger, om hun har haft andre symptomer, der kan tyde på CNS-sygdom. Jeg spørger om CNS-sygdom i familien (Alt ovenstående)

Hun fortæller, at hun havde problem med at skrive sidste år: højre hånd var klodset i et par uger. Hun fortæller også, at hun har mindre problemer med vandladning, hyppige urge.
Hvad vil du gøre ?

Du bestiller MR-scanning af cerebrum, og den viser T2-hyperintensitet i den højre synsnerve, men intet andet.

Hvad vil du gøre?

a. Jeg bestiller MR-scanning af rygmarven
b. Jeg fortæller patienten, at dette bekræfter betændelse i højre synsnerve, men der er ikke andre problemer
c. Jeg fortæller patienten, at hun har multiple sklerose
d. Jeg fortæller patienten, at MR-scanning af hjernen skal gentages om 6 måneder

Answer

A

a. Jeg bestiller MR-scanning af rygmarven

Question 36

Q

25-årig kvinde går til sin egen læge pga. påvirkning af synet på højre side gennem nogle dage. Synet er sløret, og hun har problemer med farvesyn. Hvad overvejer du?

Hvilken af nedenstående forslag findes mest relevant?
Det rigtige svar er: Læsion i højre synsnerve

Hvilke undersøgelser overvejer du?
Det rigtige svar er Oftalmoskopi, Undersøgelse af farvesyn, Undersøgelse af visus (altså alle ovenstående)

Du henviser patienten til en øjenlæge, og du foretager neurologisk undersøgelse. Synet er reduceret på højre side, men fundus og den neurologiske undersøgelse er normale.

Hvad fortæller du patienten?
Du har brug for yderligere undersøgelser

Du beslutter at undersøge visual evoked responses (VEP).

Dette er VEP-resultater (øverste: venstre øje; bund: højre øje). Hvad overvejer du?

Der er et forsinket svar (P100-wave) på højre side, og dette tyder på demyelinisering i højre synsnerve

Du beslutter, at der er akut demyelinisering i højre synsnerve, og du stiller diagnosen opticus neurit. Synet er kraftigt reduceret.

Hvad vil du gøre?

Jeg foreslår højdosis methylprednisolon-pulsbehandling

Hvordan diskuterer du situationen med patienten?
Jeg spørger, om hun tidligere har haft lignende symptomer. Jeg spørger, om hun har haft andre symptomer, der kan tyde på CNS-sygdom. Jeg spørger om CNS-sygdom i familien (Alt ovenstående)

Hun fortæller, at hun havde problem med at skrive sidste år: højre hånd var klodset i et par uger. Hun fortæller også, at hun har mindre problemer med vandladning, hyppige urge.
Hvad vil du gøre ?

Du bestiller MR-scanning af cerebrum, og den viser T2-hyperintensitet i den højre synsnerve, men intet andet.

Hvad vil du gøre?

Du bestiller MR-scanning af rygmarven, og den viser dette.

Hvad vil du gøre?

a. Jeg overvejer en tumor i rygmarven og konsulterer med en neurokirurg
b. Jeg beslutter, at kriterierne for dissemination in time (DIT) og space (DIS) er opfyldte, og at patienten har multiple sklerose (MS)
c. Jeg beslutter, at patienten har brug for en undersøgelse af CSV for at etablere diagnosen af MS
d. Jeg bestiller sensorisk evoked potential (SEP) undersøgelse.

Answer

A

b. Jeg beslutter, at kriterierne for dissemination in time (DIT) og space (DIS) er opfyldte, og at patienten har multiple sklerose (MS)

Question 37

Q

25-årig kvinde går til sin egen læge pga. påvirkning af synet på højre side gennem nogle dage. Synet er sløret, og hun har problemer med farvesyn. Hvad overvejer du?

Hvilken af nedenstående forslag findes mest relevant?
Det rigtige svar er: Læsion i højre synsnerve

Hvilke undersøgelser overvejer du?
Det rigtige svar er Oftalmoskopi, Undersøgelse af farvesyn, Undersøgelse af visus (altså alle ovenstående)

Du henviser patienten til en øjenlæge, og du foretager neurologisk undersøgelse. Synet er reduceret på højre side, men fundus og den neurologiske undersøgelse er normale.

Hvad fortæller du patienten?
Du har brug for yderligere undersøgelser

Du beslutter at undersøge visual evoked responses (VEP).

Dette er VEP-resultater (øverste: venstre øje; bund: højre øje). Hvad overvejer du?

Der er et forsinket svar (P100-wave) på højre side, og dette tyder på demyelinisering i højre synsnerve

Du beslutter, at der er akut demyelinisering i højre synsnerve, og du stiller diagnosen opticus neurit. Synet er kraftigt reduceret.

Hvad vil du gøre?

Jeg foreslår højdosis methylprednisolon-pulsbehandling

Hvordan diskuterer du situationen med patienten?
Jeg spørger, om hun tidligere har haft lignende symptomer. Jeg spørger, om hun har haft andre symptomer, der kan tyde på CNS-sygdom. Jeg spørger om CNS-sygdom i familien (Alt ovenstående)

Hun fortæller, at hun havde problem med at skrive sidste år: højre hånd var klodset i et par uger. Hun fortæller også, at hun har mindre problemer med vandladning, hyppige urge.
Hvad vil du gøre ?

Du bestiller MR-scanning af cerebrum, og den viser T2-hyperintensitet i den højre synsnerve, men intet andet.

Hvad vil du gøre?

Du bestiller MR-scanning af rygmarven, og den viser dette.

Hvad vil du gøre?
Jeg beslutter, at kriterierne for dissemination in time (DIT) og space (DIS) er opfyldte, og at patienten har multiple sklerose (MS)

Hvorfor beslutter du, at kriterierne for DIT og DIS er opfyldt?

a. Patienten havde to læsioner i CNS på to typiske steder bekræftet af MRI
b. Patienten havde to attakker bekræftet af VEP og MRI
c. Patienten havde opticus neurit bekræftet af VEP og også en læsion i den cervikale medulla
d. Alle er korrekte

Answer

A

d. Alle er korrekte

Question 38

Q

25-årig kvinde går til sin egen læge pga. påvirkning af synet på højre side gennem nogle dage. Synet er sløret, og hun har problemer med farvesyn. Hvad overvejer du?

Hvilken af nedenstående forslag findes mest relevant?
Det rigtige svar er: Læsion i højre synsnerve

Hvilke undersøgelser overvejer du?
Det rigtige svar er Oftalmoskopi, Undersøgelse af farvesyn, Undersøgelse af visus (altså alle ovenstående)

Du henviser patienten til en øjenlæge, og du foretager neurologisk undersøgelse. Synet er reduceret på højre side, men fundus og den neurologiske undersøgelse er normale.

Hvad fortæller du patienten?
Du har brug for yderligere undersøgelser

Du beslutter at undersøge visual evoked responses (VEP).

Dette er VEP-resultater (øverste: venstre øje; bund: højre øje). Hvad overvejer du?

Der er et forsinket svar (P100-wave) på højre side, og dette tyder på demyelinisering i højre synsnerve

Du beslutter, at der er akut demyelinisering i højre synsnerve, og du stiller diagnosen opticus neurit. Synet er kraftigt reduceret.

Hvad vil du gøre?

Jeg foreslår højdosis methylprednisolon-pulsbehandling

Hvordan diskuterer du situationen med patienten?
Jeg spørger, om hun tidligere har haft lignende symptomer. Jeg spørger, om hun har haft andre symptomer, der kan tyde på CNS-sygdom. Jeg spørger om CNS-sygdom i familien (Alt ovenstående)

Hun fortæller, at hun havde problem med at skrive sidste år: højre hånd var klodset i et par uger. Hun fortæller også, at hun har mindre problemer med vandladning, hyppige urge.
Hvad vil du gøre ?

Du bestiller MR-scanning af cerebrum, og den viser T2-hyperintensitet i den højre synsnerve, men intet andet.

Hvad vil du gøre?

Du bestiller MR-scanning af rygmarven, og den viser dette.

Hvad vil du gøre?
Jeg beslutter, at kriterierne for dissemination in time (DIT) og space (DIS) er opfyldte, og at patienten har multiple sklerose (MS)

Hvorfor beslutter du, at kriterierne for DIT og DIS er opfyldt?
Patienten havde to læsioner i CNS på to typiske steder bekræftet af MRI. Patienten havde to attakker bekræftet af VEP og MRI. Patienten havde opticus neurit bekræftet af VEP og også en læsion i den cervikale medulla (alle korrekte)

Selvom MS er bekræftet, beslutter du, at du gerne vil undersøge CSV.

Hvad forventer du?

a. Pleocytose
b. Forøget protein
c. Nedsat sukker
d. Forøget IgG-indeks og forekomst af oligoklonale bånd ved elektroferese

Answer

A

d. Forøget IgG-indeks og forekomst af oligoklonale bånd ved elektroferese

Question 39

Q

25-årig kvinde går til sin egen læge pga. påvirkning af synet på højre side gennem nogle dage. Synet er sløret, og hun har problemer med farvesyn. Hvad overvejer du?

Hvilken af nedenstående forslag findes mest relevant?
Det rigtige svar er: Læsion i højre synsnerve

Hvilke undersøgelser overvejer du?
Det rigtige svar er Oftalmoskopi, Undersøgelse af farvesyn, Undersøgelse af visus (altså alle ovenstående)

Du henviser patienten til en øjenlæge, og du foretager neurologisk undersøgelse. Synet er reduceret på højre side, men fundus og den neurologiske undersøgelse er normale.

Hvad fortæller du patienten?
Du har brug for yderligere undersøgelser

Du beslutter at undersøge visual evoked responses (VEP).

Dette er VEP-resultater (øverste: venstre øje; bund: højre øje). Hvad overvejer du?

Der er et forsinket svar (P100-wave) på højre side, og dette tyder på demyelinisering i højre synsnerve

Du beslutter, at der er akut demyelinisering i højre synsnerve, og du stiller diagnosen opticus neurit. Synet er kraftigt reduceret.

Hvad vil du gøre?

Jeg foreslår højdosis methylprednisolon-pulsbehandling

Hvordan diskuterer du situationen med patienten?
Jeg spørger, om hun tidligere har haft lignende symptomer. Jeg spørger, om hun har haft andre symptomer, der kan tyde på CNS-sygdom. Jeg spørger om CNS-sygdom i familien (Alt ovenstående)

Hun fortæller, at hun havde problem med at skrive sidste år: højre hånd var klodset i et par uger. Hun fortæller også, at hun har mindre problemer med vandladning, hyppige urge.
Hvad vil du gøre ?

Du bestiller MR-scanning af cerebrum, og den viser T2-hyperintensitet i den højre synsnerve, men intet andet.

Hvad vil du gøre?

Du bestiller MR-scanning af rygmarven, og den viser dette.

Hvad vil du gøre?
Jeg beslutter, at kriterierne for dissemination in time (DIT) og space (DIS) er opfyldte, og at patienten har multiple sklerose (MS)

Hvorfor beslutter du, at kriterierne for DIT og DIS er opfyldt?
Patienten havde to læsioner i CNS på to typiske steder bekræftet af MRI. Patienten havde to attakker bekræftet af VEP og MRI. Patienten havde opticus neurit bekræftet af VEP og også en læsion i den cervikale medulla (alle korrekte)

Selvom MS er bekræftet, beslutter du, at du gerne vil undersøge CSV.

Hvad forventer du?
Forøget IgG-indeks og forekomst af oligoklonale bånd ved elektroferese

Hvad er dit næste trin?

a. Jeg foreslår at vente på endnu et attak
b. Jeg foreslår, at patienten tager en anden MR-scanning om 6 måneder for at se, om der er sygdomsaktivitet
c. Jeg begynder at diskutere sygdomsmodificerende behandling (DMT) med patienten
d. Jeg gentager methylprednisolon behandlingen om en måned

Answer

A

c. Jeg begynder at diskutere sygdomsmodificerende behandling (DMT) med patienten

Question 40

Q

En 45-årig kvinde kommer i neurologisk ambulatorium, da hun i 6 måneder har haft sviende og brændende smerter i fødderne. Smerterne er til stede hele tiden og forværres, når hun kommer op og stå og går omkring, idet det føles som at stå på eller gå på glødende kul. Når hun først kommer i gang, kan hun godt gå længere distancer. Den neurologiske undersøgelse er normal bortset fra, at der findes hyperalgesi og dynamisk mekanisk allodyni på fødderne. Achillessene reflekserne er normale og der er normal muskelstyrke.
Patienten er kendt med bindevævssygdom i form af Mb. Sjøgren. Hun får ingen behandling for denne sygdom.

Hvilken diagnose finder du mest sandsynlig?

a. Multipel sklerose
b. Sensorisk polyneuropati
c. Vaskulær insufficiens i underekstremiteterne
d. Lumbal spinalstenose

Answer

A

b. Sensorisk polyneuropati

Question 41

Q

En 45-årig kvinde kommer i neurologisk ambulatorium, da hun i 6 måneder har haft sviende og brændende smerter i fødderne. Smerterne er til stede hele tiden og forværres, når hun kommer op og stå og går omkring, idet det føles som at stå på eller gå på glødende kul. Når hun først kommer i gang, kan hun godt gå længere distancer. Den neurologiske undersøgelse er normal bortset fra, at der findes hyperalgesi og dynamisk mekanisk allodyni på fødderne. Achillessene reflekserne er normale og der er normal muskelstyrke.
Patienten er kendt med bindevævssygdom i form af Mb. Sjøgren. Hun får ingen behandling for denne sygdom.

Hvilken diagnose finder du mest sandsynlig?
Der er mest sandsynligt tale om sensorisk polyneuropati.

Hvilken diagnostisk undersøgelse vil du foreslå for at afklare tilstanden yderligere?

a. Undersøgelse af nerveledning i ekstremiteterne (ENG)
b. Biopsi af nervus suralis
c. Blodprøver for bindevævsmarkører
d. MR-scanning af de perifere nerver

Answer

A

a. Undersøgelse af nerveledning i ekstremiteterne (ENG)

Question 42

Q

En 45-årig kvinde kommer i neurologisk ambulatorium, da hun i 6 måneder har haft sviende og brændende smerter i fødderne. Smerterne er til stede hele tiden og forværres, når hun kommer op og stå og går omkring, idet det føles som at stå på eller gå på glødende kul. Når hun først kommer i gang, kan hun godt gå længere distancer. Den neurologiske undersøgelse er normal bortset fra, at der findes hyperalgesi og dynamisk mekanisk allodyni på fødderne. Achillessene reflekserne er normale og der er normal muskelstyrke.
Patienten er kendt med bindevævssygdom i form af Mb. Sjøgren. Hun får ingen behandling for denne sygdom.

Hvilken diagnose finder du mest sandsynlig?
Der er mest sandsynligt tale om sensorisk polyneuropati.

Hvilken diagnostisk undersøgelse vil du foreslå for at afklare tilstanden yderligere?

Du får udført undersøgelse af nerveledning (ENG). Undersøgelsen viser normal sensoriske og motorisk nerveledning med hensyn til både ledningshastighed og amplituder af motoriske og sensoriske signaler.

Hvilken overvejelse vil være mest korrekt i denne situation ?

a. Patient har ikke polyneuropati og bør undersøges for multipel sklerose
b. Patienten fejler antagelig ikke noget organisk og skal ikke undersøges yderligere
c. Diagnosen lumbal spinalstenose skal genovervejes og MR-scanning collumna lumbalis udføres
d. Der kan være tale om small fiber neuropati og der bør udføres hudbiopsi

Answer

A

d. Der kan være tale om small fiber neuropati og der bør udføres hudbiopsi

Question 43

Q

En 45-årig kvinde kommer i neurologisk ambulatorium, da hun i 6 måneder har haft sviende og brændende smerter i fødderne. Smerterne er til stede hele tiden og forværres, når hun kommer op og stå og går omkring, idet det føles som at stå på eller gå på glødende kul. Når hun først kommer i gang, kan hun godt gå længere distancer. Den neurologiske undersøgelse er normal bortset fra, at der findes hyperalgesi og dynamisk mekanisk allodyni på fødderne. Achillessene reflekserne er normale og der er normal muskelstyrke.
Patienten er kendt med bindevævssygdom i form af Mb. Sjøgren. Hun får ingen behandling for denne sygdom.

Hvilken diagnose finder du mest sandsynlig?
Der er mest sandsynligt tale om sensorisk polyneuropati.

Hvilken diagnostisk undersøgelse vil du foreslå for at afklare tilstanden yderligere?

Du får udført undersøgelse af nerveledning (ENG). Undersøgelsen viser normal sensoriske og motorisk nerveledning med hensyn til både ledningshastighed og amplituder af motoriske og sensoriske signaler.

Hvilken overvejelse vil være mest korrekt i denne situation ?

Du tænker, at der kan være tale om small fiber neuropati og får udført en hudbiopsi. Hudbiopsien viser nedsat intraepidermal nerve fiber densitet, hvilket bekræfter diagnosen. Du finder det sandsynligt at polyneuropatien er forbundet med patientens MB. Sjøgren. Du henviser patienten til opfølgende vurdering hos rheumatologen med henblik på, om der er indikation for start af behandling for patientens Mb. Sjøgren.

Kategorien af patientens smerter er:

a. Centrale neuropatiske smerter
b. Nociceptive smerter
c. Perifere neuropatiske smerter
d. Uspecifikke komplekse smerter

Answer

A

c. Perifere neuropatiske smerter

Question 44

Q

En 45-årig kvinde kommer i neurologisk ambulatorium, da hun i 6 måneder har haft sviende og brændende smerter i fødderne. Smerterne er til stede hele tiden og forværres, når hun kommer op og stå og går omkring, idet det føles som at stå på eller gå på glødende kul. Når hun først kommer i gang, kan hun godt gå længere distancer. Den neurologiske undersøgelse er normal bortset fra, at der findes hyperalgesi og dynamisk mekanisk allodyni på fødderne. Achillessene reflekserne er normale og der er normal muskelstyrke.
Patienten er kendt med bindevævssygdom i form af Mb. Sjøgren. Hun får ingen behandling for denne sygdom.

Hvilken diagnose finder du mest sandsynlig?
Der er mest sandsynligt tale om sensorisk polyneuropati.

Hvilken diagnostisk undersøgelse vil du foreslå for at afklare tilstanden yderligere?

Du får udført undersøgelse af nerveledning (ENG). Undersøgelsen viser normal sensoriske og motorisk nerveledning med hensyn til både ledningshastighed og amplituder af motoriske og sensoriske signaler.

Hvilken overvejelse vil være mest korrekt i denne situation ?

Du tænker, at der kan være tale om small fiber neuropati og får udført en hudbiopsi. Hudbiopsien viser nedsat intraepidermal nerve fiber densitet, hvilket bekræfter diagnosen. Du finder det sandsynligt at polyneuropatien er forbundet med patientens MB. Sjøgren. Du henviser patienten til opfølgende vurdering hos rheumatologen med henblik på, om der er indikation for start af behandling for patientens Mb. Sjøgren.

Kategorien af patientens smerter er:
Perifere neuropatiske smerter

Du vil gerne tilbyde patienten behandling af de perifere neuropatiske smerter. Hvilken behandling vil du i første omgang foreslå til denne form for smerter og når det tages i betragtning at patienten har Mb. Sjøgren?

a. Mildt analgetika i form af paracetamol
b. Antidepressivum i form af ældre tricyklisk præparat f.eks. imipramin eller amitriptylin
c. Antiepileptikum i form af gabapentin eller pregabalin
d. Morfinpræparat

Answer

A

c. Antiepileptikum i form af gabapentin eller pregabalin

Question 45

Q

Du kontaktes som privatpraktiserende læge af en af dine patienter, en 30-årig kvinde, som lider af migræne med aura. Hun har sædvanligvis ca. 2-3 anfald om måneden, varigheden af anfaldene er ubehandlet ca. 1 døgn/per anfald. Indtil nu har patienten taget anfaldsbehandling i form af Sumatriptan 50mg, 1 tablet, som brød anfaldene efter ca. 1 time, så hun ikke skulle sygemelde sig. Hun angiver nu, at hun pga. alvorlig sygdom i familien var meget stresset og har i forbindelse med dette oplevet en betydende forværring af sin migræne over de sidste 6-9 måneder. Anfaldene kommer nu ca. 12 dage om måneden og hun har bemærket en vedvarende baggrundshovedpine mellem attakkerne. Situationen er blevet yderligere forværret idet hun nu føler, at Sumatriptan ligesom har mistet effekten. De sidste 4 måneder er hun derfor taget 2 tabletter af 50mg med 2 timers interval mellem anfald.

Hvad anbefaler du?

man optimerer anfaldsbehandlingen idet man skifter til en andet triptanpræparat
man tilføjer almindelig smertestillende præparater som paracetamol
man tilføjer opioider
der foreligger et medicinoverforbrug, man lægger en afvænningsplan
a. Kun 1. er rigtigt
b. Kun 1. og 2. er rigtige
c. Kun 1. og 3. er rigtige
d. Kun 4. er rigtigt

Answer

A

d. Kun 4. er rigtigt

Question 46

Q

Du kontaktes som privatpraktiserende læge af en af dine patienter, en 30-årig kvinde, som lider af migræne med aura. Hun har sædvanligvis ca. 2-3 anfald om måneden, varigheden af anfaldene er ubehandlet ca. 1 døgn/per anfald. Indtil nu har patienten taget anfaldsbehandling i form af Sumatriptan 50mg, 1 tablet, som brød anfaldene efter ca. 1 time, så hun ikke skulle sygemelde sig. Hun angiver nu, at hun pga. alvorlig sygdom i familien var meget stresset og har i forbindelse med dette oplevet en betydende forværring af sin migræne over de sidste 6-9 måneder. Anfaldene kommer nu ca. 12 dage om måneden og hun har bemærket en vedvarende baggrundshovedpine mellem attakkerne. Situationen er blevet yderligere forværret idet hun nu føler, at Sumatriptan ligesom har mistet effekten. De sidste 4 måneder er hun derfor taget 2 tabletter af 50mg med 2 timers interval mellem anfald.

Hvilken diagnose er mest sandsynlig?

a. Medicinoverforbrugshovedpine
b. Medicinoverforbrugshovedpine og migræne med aura
c. Medicinoverforbrugshovedpine og migræne med aura og kronisk spændingshovedpine
d. Kronisk migræne

Answer

A

b. Medicinoverforbrugshovedpine og migræne med aura

Question 47

Q

Du kontaktes som privatpraktiserende læge af en af dine patienter, en 30-årig kvinde, som lider af migræne med aura. Hun har sædvanligvis ca. 2-3 anfald om måneden, varigheden af anfaldene er ubehandlet ca. 1 døgn/per anfald. Indtil nu har patienten taget anfaldsbehandling i form af Sumatriptan 50mg, 1 tablet, som brød anfaldene efter ca. 1 time, så hun ikke skulle sygemelde sig. Hun angiver nu, at hun pga. alvorlig sygdom i familien var meget stresset og har i forbindelse med dette oplevet en betydende forværring af sin migræne over de sidste 6-9 måneder. Anfaldene kommer nu ca. 12 dage om måneden og hun har bemærket en vedvarende baggrundshovedpine mellem attakkerne. Situationen er blevet yderligere forværret idet hun nu føler, at Sumatriptan ligesom har mistet effekten. De sidste 4 måneder er hun derfor taget 2 tabletter af 50mg med 2 timers interval mellem anfald.

Hvad kan du anbefale?

langsom nedtrapning af sumatriptan
brat seponering af sumatriptan
skrift af triptan
Skift til opioider
Opstart af forebyggende behandling
a. Kun 1. og 2. er rigtige
b. Kun 3 er rigtigt
c. Kun 4. er rigtigt
d. Kun 3. og 5. er rigtige

Answer

A

a. Kun 1. og 2. er rigtige

Question 48

Q

Du kontaktes som privatpraktiserende læge af en af dine patienter, en 30-årig kvinde, som lider af migræne med aura. Hun har sædvanligvis ca. 2-3 anfald om måneden, varigheden af anfaldene er ubehandlet ca. 1 døgn/per anfald. Indtil nu har patienten taget anfaldsbehandling i form af Sumatriptan 50mg, 1 tablet, som brød anfaldene efter ca. 1 time, så hun ikke skulle sygemelde sig. Hun angiver nu, at hun pga. alvorlig sygdom i familien var meget stresset og har i forbindelse med dette oplevet en betydende forværring af sin migræne over de sidste 6-9 måneder. Anfaldene kommer nu ca. 12 dage om måneden og hun har bemærket en vedvarende baggrundshovedpine mellem attakkerne. Situationen er blevet yderligere forværret idet hun nu føler, at Sumatriptan ligesom har mistet effekten. De sidste 4 måneder er hun derfor taget 2 tabletter af 50mg med 2 timers interval mellem anfald.

Hvordan kan du forebygge?
Man oplyser patienten om at,

triptaner alene må tages maks. 10 dage om måneden
paracetamol eller ibuprofen alene må tages maks. 15 dage om måneden
der registreres kun de tabletter man tager for hovedpinen, ikke dem man tager for mavepine
10 dage sumatriptan og

5 dage paracetamol er muligt, uden at der foreligger medicinoverforbrugshovedpine 5. en blanding af paracetamol og sumatriptan må maks. tages 10 dage om måneden

a. Kun 1., 2. og 4. er rigtige
b. Kun 1., 2. og 3. er rigtige
c. Kun 1., 2. og 5. er rigtige
d. Kun 3. og 4. er rigtige

Answer

A

c. Kun 1., 2. og 5. er rigtige

Question 49

Q

Du er medicinstuderende. I skal snart til eksamen i anatomi. Du er til møde med din læsegruppe, 1 kvinde og 1 mand, begge 23 år gamle. I er bagud med pensum og har derfor arbejdet det meste af natten. Pludselig siger kvinden mærkelige lyde, stirrer frem for sig for derefter at falde ned fra stolen. Hun har nu fråde om munden og rykvise trækninger i arme og ben. I forsøger at komme i kontakt med hende, men hun svarer ikke. I smertestimulerer hende, men hun reagerer slet ikke, hverken verbalt eller bevægemæssigt. Øjnene er vedvarende lukkede.

Du ringer 112 og siger:

a. Pt tidligere rask. Bevidstløs m GCS 6
b. Pt tidligere rask. Bevidstløs m GCS 3
c. Pt tidligere rask. Bevidstløs m GCS 4

Answer

A

b. Pt tidligere rask. Bevidstløs m GCS 3

Question 50

Q

Du er medicinstuderende. I skal snart til eksamen i anatomi. Du er til møde med din læsegruppe, 1 kvinde og 1 mand, begge 23 år gamle. I er bagud med pensum og har derfor arbejdet det meste af natten. Pludselig siger kvinden mærkelige lyde, stirrer frem for sig for derefter at falde ned fra stolen. Hun har nu fråde om munden og rykvise trækninger i arme og ben. I forsøger at komme i kontakt med hende, men hun svarer ikke. I smertestimulerer hende, men hun reagerer slet ikke, hverken verbalt eller bevægemæssigt. Øjnene er vedvarende lukkede.
Ambulance og lægebil kommer hurtigt. Nu er din studiekammerat vågnet noget op. Hun er forvirret og kan ikke bevæge venstre arm.

Hvad er den mest sandsynlige diagnose?

a. Intracerebral blødning i venstre hjernehalvdel
b. Subarachnoidalblødning
c. Patologisk forandring i højre hjernehalvdel
d. Hydrocephalus

Answer

A

c. Patologisk forandring i højre hjernehalvdel

Question 51

Q

Du er medicinstuderende. I skal snart til eksamen i anatomi. Du er til møde med din læsegruppe, 1 kvinde og 1 mand, begge 23 år gamle. I er bagud med pensum og har derfor arbejdet det meste af natten. Pludselig siger kvinden mærkelige lyde, stirrer frem for sig for derefter at falde ned fra stolen. Hun har nu fråde om munden og rykvise trækninger i arme og ben. I forsøger at komme i kontakt med hende, men hun svarer ikke. I smertestimulerer hende, men hun reagerer slet ikke, hverken verbalt eller bevægemæssigt. Øjnene er vedvarende lukkede.
Ambulance og lægebil kommer hurtigt. Nu er din studiekammerat vågnet noget op. Hun er forvirret og kan ikke bevæge venstre arm.

Hvad er den mest sandsynlige diagnose
Patologisk forandring i højre hjernehalvdel

I den fælles akut modtagelse tilses din studiekammerat. Hun er nu vågnet helt op. Hun har let hovedpine og fortsat lammelse af venstre arm. Lægen har meget travlt og vil sende hende hjem mhp opfølgning hos egen læge.

Du usikker på om det er en god ide og foreslår følgende akutte undersøgelse:

a. EEG på mistanke om epilepsi
b. Doppler undersøgelse af halskar
c. CT skanning af cerebrum

Answer

A

c. CT skanning af cerebrum

Question 52

Q

Du er medicinstuderende. I skal snart til eksamen i anatomi. Du er til møde med din læsegruppe, 1 kvinde og 1 mand, begge 23 år gamle. I er bagud med pensum og har derfor arbejdet det meste af natten. Pludselig siger kvinden mærkelige lyde, stirrer frem for sig for derefter at falde ned fra stolen. Hun har nu fråde om munden og rykvise trækninger i arme og ben. I forsøger at komme i kontakt med hende, men hun svarer ikke. I smertestimulerer hende, men hun reagerer slet ikke, hverken verbalt eller bevægemæssigt. Øjnene er vedvarende lukkede.
Ambulance og lægebil kommer hurtigt. Nu er din studiekammerat vågnet noget op. Hun er forvirret og kan ikke bevæge venstre arm.

Hvad er den mest sandsynlige diagnose
Patologisk forandring i højre hjernehalvdel

I den fælles akut modtagelse tilses din studiekammerat. Hun er nu vågnet helt op. Hun har let hovedpine og fortsat lammelse af venstre arm. Lægen har meget travlt og vil sende hende hjem mhp opfølgning hos egen læge.

Du usikker på om det er en god ide og foreslår følgende akutte undersøgelse:
CT skanning af cerebrum

Skanningen viser en forandring i relation til højre hjernehalvdel. Pt indlægges i neurologisk regi og får foretaget MR skanning af cerebrum (med kontrast) dagen efter. Skanningen (T2 sekvens og T1 sekvens med kontrast) viser følgende:

Hvad mistænker du?

a. Kronisk subduralt hæmatom på højre side
b. Aneurysme på højre arteria cerebri media
c. Tumor proces i højre frontallap

Answer

A

c. Tumor proces i højre frontallap

Question 53

Q

Du er medicinstuderende. I skal snart til eksamen i anatomi. Du er til møde med din læsegruppe, 1 kvinde og 1 mand, begge 23 år gamle. I er bagud med pensum og har derfor arbejdet det meste af natten. Pludselig siger kvinden mærkelige lyde, stirrer frem for sig for derefter at falde ned fra stolen. Hun har nu fråde om munden og rykvise trækninger i arme og ben. I forsøger at komme i kontakt med hende, men hun svarer ikke. I smertestimulerer hende, men hun reagerer slet ikke, hverken verbalt eller bevægemæssigt. Øjnene er vedvarende lukkede.
Ambulance og lægebil kommer hurtigt. Nu er din studiekammerat vågnet noget op. Hun er forvirret og kan ikke bevæge venstre arm.

Hvad er den mest sandsynlige diagnose
Patologisk forandring i højre hjernehalvdel

I den fælles akut modtagelse tilses din studiekammerat. Hun er nu vågnet helt op. Hun har let hovedpine og fortsat lammelse af venstre arm. Lægen har meget travlt og vil sende hende hjem mhp opfølgning hos egen læge.

Du usikker på om det er en god ide og foreslår følgende akutte undersøgelse:
CT skanning af cerebrum

Skanningen viser en forandring i relation til højre hjernehalvdel. Pt indlægges i neurologisk regi og får foretaget MR skanning af cerebrum (med kontrast) dagen efter. Skanningen (T2 sekvens og T1 sekvens med kontrast) viser følgende:

Hvad mistænker du?
Tumor proces i højre frontallap

Det viser sig at din studiekammerat har en gliøs tumor i højre frontallap. Efter operation får hun diagnosen lavgrads gliom – astrocytom – WHO grad II.

Hvad skønner du hendes gennemsnitlige overlevelse er?

a. 15.6 måneder
b. Mere end 2 år, mindre end 5 år
c. Mere end 5 år

Answer

A

c. Mere end 5 år

Question 54

Q

En 28-årig kvinde ringer til sin egen læge og fortæller, at hun har snurrende fornemmelse i benene, og det føles anderledes, når hun rører ved benene. Dette startede for 3 dage siden, og det bliver værre.

Hvilken sygdom overvejer du?

a. Det er en dermatologisk sygdom.
b. Det kan være en sygdom af musklerne
c. Det kan være en sygdom af perifere nerver eller centralnervesystemet
d. Det kan være kun en sygdom af centralnervesystemet, ikke en sygdom af perifere nerver.

Answer

A

c. Det kan være en sygdom af perifere nerver eller centralnervesystemet

Question 55

Q

En 28-årig kvinde ringer til sin egen læge og fortæller, at hun har snurrende fornemmelse i benene, og det føles anderledes, når hun rører ved benene. Dette startede for 3 dage siden, og det bliver værre.

Hvilken sygdom overvejer du?
Svar: Det kan være en sygdom af perifere nerver eller centralnervesystemet

Hvordan går du videre? Hvilke spørgsmål stiller du?

a. Har du problemer med vandladning?
b. Har du føleforstyrrelser i ansigtet?
c. Har du hjertebanken?
d. Har du problemer med vejrtrækningen?

Answer

A

a. Har du problemer med vandladning?

Question 56

Q

En 28-årig kvinde ringer til sin egen læge og fortæller, at hun har snurrende fornemmelse i benene, og det føles anderledes, når hun rører ved benene. Dette startede for 3 dage siden, og det bliver værre.

Hvilken sygdom overvejer du?
Svar: Det kan være en sygdom af perifere nerver eller centralnervesystemet

Hvordan går du videre? Hvilke spørgsmål stiller du
Svar: Har du problemer med vandladning?

Hun fortæller dig, at hun har urge ved vandladning, og har svært ved at starte vandladningen. Hun fortæller også, at hun har føleforstyrrelser fra navlen og ned. Hun har siden i går haft problemer med at gå op ad trapper. Hun har ikke noget problem med armene.

Hvor vil du lokalisere læsionen?

a. Occipitallappen i begge hemisfærer.
b. Den thorakale rygmarv
c. Den cervikale rygmarv.
d. Lumbosacral plexus

Answer

A

b. Den thorakale rygmarv

Question 57

Q

En 28-årig kvinde ringer til sin egen læge og fortæller, at hun har snurrende fornemmelse i benene, og det føles anderledes, når hun rører ved benene. Dette startede for 3 dage siden, og det bliver værre.

Hvilken sygdom overvejer du?
Svar: Det kan være en sygdom af perifere nerver eller centralnervesystemet

Hvordan går du videre? Hvilke spørgsmål stiller du
Svar: Har du problemer med vandladning?

Hun fortæller dig, at hun har urge ved vandladning, og har svært ved at starte vandladningen. Hun fortæller også, at hun har føleforstyrrelser fra navlen og ned. Hun har siden i går haft problemer med at gå op ad trapper. Hun har ikke noget problem med armene.

Hvor vil du lokalisere læsionen?
Svar: Den thorakale rygmarv

Du finder nedsatte abdominale reflekser, øgede Achilles reflekser, bilaterale Babinski reflekser og normal undersøgelse af overekstremiteterne, der understøtter læsion af medulla thoracalis.

Hvilken undersøgelse vil du bestille?

a. EEG
b. Visual evoked potential (VEP)
c. MR-skanning af medulla spinalis
d. CT-skanning af columna thoracalis.

Answer

A

c. MR-skanning af medulla spinalis

Question 58

Q

En 28-årig kvinde ringer til sin egen læge og fortæller, at hun har snurrende fornemmelse i benene, og det føles anderledes, når hun rører ved benene. Dette startede for 3 dage siden, og det bliver værre.

Hvilken sygdom overvejer du?
Svar: Det kan være en sygdom af perifere nerver eller centralnervesystemet

Hvordan går du videre? Hvilke spørgsmål stiller du
Svar: Har du problemer med vandladning?

Hun fortæller dig, at hun har urge ved vandladning, og har svært ved at starte vandladningen. Hun fortæller også, at hun har føleforstyrrelser fra navlen og ned. Hun har siden i går haft problemer med at gå op ad trapper. Hun har ikke noget problem med armene.

Hvor vil du lokalisere læsionen?
Svar: Den thorakale rygmarv

Du finder nedsatte abdominale reflekser, øgede Achilles reflekser, bilaterale Babinski reflekser og normal undersøgelse af overekstremiteterne, der understøtter læsion af medulla thoracalis.

Hvilken undersøgelse vil du bestille?
Svar: MR-skanning af medulla spinalis

Du finder torakal læsion på MR med gadolinium opladning.

Hvad mener du?

a. Det kan være betændelse, og jeg bør undersøge cerebrospinalvæsken
b. Det kan være betændelse, og jeg bør undersøge CRP og leukocytter.
c. Det er usandsynligt at læsionen er ansvarlig for symptomerne.

Answer

A

a. Det kan være betændelse, og jeg bør undersøge cerebrospinalvæsken

Question 59

Q

En 28-årig kvinde ringer til sin egen læge og fortæller, at hun har snurrende fornemmelse i benene, og det føles anderledes, når hun rører ved benene. Dette startede for 3 dage siden, og det bliver værre.

Hvilken sygdom overvejer du?
Svar: Det kan være en sygdom af perifere nerver eller centralnervesystemet

Hvordan går du videre? Hvilke spørgsmål stiller du
Svar: Har du problemer med vandladning?

Hun fortæller dig, at hun har urge ved vandladning, og har svært ved at starte vandladningen. Hun fortæller også, at hun har føleforstyrrelser fra navlen og ned. Hun har siden i går haft problemer med at gå op ad trapper. Hun har ikke noget problem med armene.

Hvor vil du lokalisere læsionen?
Svar: Den thorakale rygmarv

Du finder nedsatte abdominale reflekser, øgede Achilles reflekser, bilaterale Babinski reflekser og normal undersøgelse af overekstremiteterne, der understøtter læsion af medulla thoracalis.

Hvilken undersøgelse vil du bestille?
Svar: MR-skanning af medulla spinalis

Du finder torakal læsion på MR med gadolinium opladning.

Hvad mener du?
Svsr: Det kan være betændelse, og jeg bør undersøge cerebrospinalvæsken

Du undersøger cerebrospinalvæsken: i betragtning af alderen, symptomerne og MR-resultaterne kan det være multipel sklerose.

Hvad forventer du at finde i CSV, hvis du overvejer MS?

a. Forhøjet protein
b. Lavt sukker.
c. Oligoklonale bånd, der ikke er til stede i serum.
d. Lavt IgG-indeks.
e. Svær pleocytose.

Answer

A

c. Oligoklonale bånd, der ikke er til stede i serum.

Question 60

Q

En 28-årig kvinde ringer til sin egen læge og fortæller, at hun har snurrende fornemmelse i benene, og det føles anderledes, når hun rører ved benene. Dette startede for 3 dage siden, og det bliver værre.

Hvilken sygdom overvejer du?
Svar: Det kan være en sygdom af perifere nerver eller centralnervesystemet

Hvordan går du videre? Hvilke spørgsmål stiller du
Svar: Har du problemer med vandladning?

Hun fortæller dig, at hun har urge ved vandladning, og har svært ved at starte vandladningen. Hun fortæller også, at hun har føleforstyrrelser fra navlen og ned. Hun har siden i går haft problemer med at gå op ad trapper. Hun har ikke noget problem med armene.

Hvor vil du lokalisere læsionen?
Svar: Den thorakale rygmarv

Du finder nedsatte abdominale reflekser, øgede Achilles reflekser, bilaterale Babinski reflekser og normal undersøgelse af overekstremiteterne, der understøtter læsion af medulla thoracalis.

Hvilken undersøgelse vil du bestille?
Svar: MR-skanning af medulla spinalis

Du finder torakal læsion på MR med gadolinium opladning.

Hvad mener du?
Svsr: Det kan være betændelse, og jeg bør undersøge cerebrospinalvæsken

Du undersøger cerebrospinalvæsken: i betragtning af alderen, symptomerne og MR-resultaterne kan det være multipel sklerose.

Hvad forventer du at finde i CSV, hvis du overvejer MS?
Svar: Oligoklonale bånd, der ikke er til stede i serum.

Oligoklonale bånd og forhøjet IgG-indeks antyder inflammation i det centrale nervesystem. Du spørger patienten om sine tidligere symptomer, men det havde hun ikke.

Hvad gør du nu?

a. Jeg gør ikke mere og jeg venter på yderligere nye symptomer.
b. Jeg giver methylprednisolon pulsbehandling (500 mg methylprednisolon i 4 dage).
c. Jeg bestiller MR-skanning af cerebrum.
d. Jeg vil overveje at gentage lumbalpunkturen om 6 måneder.
e. Både 1 og 4.
f. Både 2 og 3.

Answer

A

f. Både 2 og 3.

Question 61

Q

En 28-årig kvinde ringer til sin egen læge og fortæller, at hun har snurrende fornemmelse i benene, og det føles anderledes, når hun rører ved benene. Dette startede for 3 dage siden, og det bliver værre.

Hvilken sygdom overvejer du?
Svar: Det kan være en sygdom af perifere nerver eller centralnervesystemet

Hvordan går du videre? Hvilke spørgsmål stiller du
Svar: Har du problemer med vandladning?

Hun fortæller dig, at hun har urge ved vandladning, og har svært ved at starte vandladningen. Hun fortæller også, at hun har føleforstyrrelser fra navlen og ned. Hun har siden i går haft problemer med at gå op ad trapper. Hun har ikke noget problem med armene.

Hvor vil du lokalisere læsionen?
Svar: Den thorakale rygmarv

Du finder nedsatte abdominale reflekser, øgede Achilles reflekser, bilaterale Babinski reflekser og normal undersøgelse af overekstremiteterne, der understøtter læsion af medulla thoracalis.

Hvilken undersøgelse vil du bestille?
Svar: MR-skanning af medulla spinalis

Du finder torakal læsion på MR med gadolinium opladning.

Hvad mener du?
Svsr: Det kan være betændelse, og jeg bør undersøge cerebrospinalvæsken

Du undersøger cerebrospinalvæsken: i betragtning af alderen, symptomerne og MR-resultaterne kan det være multipel sklerose.

Hvad forventer du at finde i CSV, hvis du overvejer MS?
Svar: Oligoklonale bånd, der ikke er til stede i serum.

Oligoklonale bånd og forhøjet IgG-indeks antyder inflammation i det centrale nervesystem. Du spørger patienten om sine tidligere symptomer, men det havde hun ikke.

Hvad gør du nu?
Svar: Jeg giver methylprednisolon pulsbehandling (500 mg methylprednisolon i 4 dage). Jeg bestiller MR-skanning af cerebrum.

Du ordinerer behandling med methylprednisolon og også MR-skanning af cerebrum. MR-skanning af cerebrum viser følgende (billede).

Støtter det mistanken om multipel sklerose?

a. Nej, dette er en normal MR-skanning af cerebrum.
b. Nej, fordi der er ingen læsion i cerebellum.
c. Ja, det understøtter mistanken om multipel sklerose

Answer

A

c. Ja, det understøtter mistanken om multipel sklerose

Question 62

Q

En 28-årig kvinde ringer til sin egen læge og fortæller, at hun har snurrende fornemmelse i benene, og det føles anderledes, når hun rører ved benene. Dette startede for 3 dage siden, og det bliver værre.

Hvilken sygdom overvejer du?
Svar: Det kan være en sygdom af perifere nerver eller centralnervesystemet

Hvordan går du videre? Hvilke spørgsmål stiller du
Svar: Har du problemer med vandladning?

Hun fortæller dig, at hun har urge ved vandladning, og har svært ved at starte vandladningen. Hun fortæller også, at hun har føleforstyrrelser fra navlen og ned. Hun har siden i går haft problemer med at gå op ad trapper. Hun har ikke noget problem med armene.

Hvor vil du lokalisere læsionen?
Svar: Den thorakale rygmarv

Du finder nedsatte abdominale reflekser, øgede Achilles reflekser, bilaterale Babinski reflekser og normal undersøgelse af overekstremiteterne, der understøtter læsion af medulla thoracalis.

Hvilken undersøgelse vil du bestille?
Svar: MR-skanning af medulla spinalis

Du finder torakal læsion på MR med gadolinium opladning.

Hvad mener du?
Svsr: Det kan være betændelse, og jeg bør undersøge cerebrospinalvæsken

Du undersøger cerebrospinalvæsken: i betragtning af alderen, symptomerne og MR-resultaterne kan det være multipel sklerose.

Hvad forventer du at finde i CSV, hvis du overvejer MS?
Svar: Oligoklonale bånd, der ikke er til stede i serum.

Oligoklonale bånd og forhøjet IgG-indeks antyder inflammation i det centrale nervesystem. Du spørger patienten om sine tidligere symptomer, men det havde hun ikke.

Hvad gør du nu?
Svar: Jeg giver methylprednisolon pulsbehandling (500 mg methylprednisolon i 4 dage). Jeg bestiller MR-skanning af cerebrum.

Du ordinerer behandling med methylprednisolon og også MR-skanning af cerebrum. MR-skanning af cerebrum viser følgende (billede).

Støtter det mistanken om multipel sklerose?
Svar: Ja, det understøtter mistanken om multipel sklerose

Der er ingen mistanke om anden sygdom end multipel sklerose.

Du beslutter, at kriterierne for multipel sklerose er opfyldt, fordi:

a. De kliniske symptomer med toracal læsion er nok til at stille diagnosen.
b. Symptomerne med den unormale CSV er nok til at stille diagnosen.
c. Læsioner i rygmarven med kontrast opladning sammen med den typiske MR-skanning af cerebrum er nok til at stille diagnosen.
d. Læsioner i cerebrum sammen med læsioner i cerebellum er nok til at stille diagnosen.

Answer

A

c. Læsioner i rygmarven med kontrast opladning sammen med den typiske MR-skanning af cerebrum er nok til at stille diagnosen.

Question 63