Miljø-, arbejds- og indvandremedicin Flashcards
Den humane hjerne gennemgår en langvarig intrauterin udvikling, hvor hjernen er særligt sårbar for giftstoffer. Et følgende udsagn er FORKERT – hvilket?
a. Den prænatale udvikling skal foregå efter en nøje bestemt tidsplan for at sikre optimal funktion.
b. De dannede axoner ved fødslen svarer til en samlet længde, der kan nå fire gange rundt om jorden.
c. Dannelsen af synapser foregår med maksimalt tempo lige efter fødslen.
d. En skadelig prænatal påvirkning kan sjældent erkendes umiddelbart efter fødslen, men udtrykkes oftest senere i forløbet af hjernens udvikling
e. Toksisk påvirkning kan muligvis mindske hjernens reservekapacitet og dermed øge risikoen for degenerativ sygdom.
b. De dannede axoner ved fødslen svarer til en samlet længde, der kan nå fire gange rundt om jorden.
En nylig artikel i JAMA Pediatrics (Green et al., 2020) viste, at moderens udsættelse for fluorid (målt ved urin-fluorid) under graviditeten var negativt korreleret
med barnets IQ i skolealderen. At sammenhængen kan være kausal støttes af følgende supplerende oplysninger – undtagen en. Hvilken?
a. Sammenhængen sås for to forskellige kognitive prøver målt i alderen 4-12 år.
b. Børnene var også udsat for bly, men koncentrationen af bly i blodprøver fra moderen viste ingen sammenhæng med fluorid.
c. Mødrenes urinprøver blev ikke taget på standardiseret vis, men ikke desto mindre viste dette mål for den prænatale eksponering en tydelig negativ sammenhæng med børnenes IQ .
d. Forhøjet eksponering for fluorid hos faderen var også forbundet med en mindre IQ hos barnet.
e. Børnenes IQ Viste også en sammenhæng med indholdet af fluorid i drikkevandet på bopælen.
d. Forhøjet eksponering for fluorid hos faderen var også forbundet med en mindre IQ hos barnet.
En 55 årig overvægtig pladesmed møder op i din konsultation og klager over føleforstyrrelser i fingrene og tendens til hvide fingre i kulde. Han har arbejdet som pladesmed siden han startede på læretiden som 18 årig. Arbejdet består i udskæring af ødelagt plade og tilskæring af ny plade med vinkelsliber, svejsning, spartling og slibning. Hvad er den mest sandsynlige arbejdsbetingede diagnose?
a. Karpaltunnelsyndrom
b. Diabetes mellitus
c. Thromboangiitis obliterans
d. Hånd-armvibrationssyndrom
e. Primær mb. Raynaud syndrom
d. Hånd-armvibrationssyndrom
En nylig artikel i JAMA Pediatrics (Green et al., 2020) viste, at moderens udsættelse for fluorid (målt ved urin-fluorid) under graviditeten var negativt korreleret med barnets IQ i skolealderen.
At sammenhængen kan være kausal støttes af følgende supplerende oplysninger – undtagen en. Hvilken?
a. Sammenhængen sås for to forskellige kognitive prøver målt i alderen 4-12 år.
b. Børnene var også udsat for bly, men koncentrationen af bly i blodprøver fra moderen viste ingen sammenhæng med fluorid.
c. Mødrenes urinprøver blev ikke taget på standardiseret vis, men ikke desto mindre viste dette mål for den prænatale eksponering en tydelig negativ sammenhæng med børnenes IQ .
d. Forhøjet eksponering for fluorid hos faderen var også forbundet med en mindre IQ hos barnet.
e. Børnenes IQ Viste også en sammenhæng med indholdet af fluorid i drikkevandet på bopælen.
d. Forhøjet eksponering for fluorid hos faderen var også forbundet med en mindre IQ hos barnet.
Den humane hjerne gennemgår en langvarig intrauterin udvikling, hvor hjernen er særligt sårbar for giftstoffer. Et følgende udsagn er FORKERT – hvilket?
a. Den prænatale udvikling skal foregå efter en nøje bestemt tidsplan for at sikre optimal funktion.
b. De dannede axoner ved fødslen svarer til en samlet længde, der kan nå fire gange rundt om jorden.
c. Dannelsen af synapser foregår med maksimalt tempo lige efter fødslen.
d. En skadelig prænatal påvirkning kan sjældent erkendes umiddelbart efter fødslen, men udtrykkes oftest senere i forløbet af hjernens udvikling
e. Toksisk påvirkning kan muligvis mindske hjernens reservekapacitet og dermed øge risikoen for degenerativ sygdom.
b. De dannede axoner ved fødslen svarer til en samlet længde, der kan nå fire gange rundt om jorden.
Hvilke sygdomme overser læger hyppigst blandt etniske minoriteter?
a. Etniske smerter, funktionelle lidelser, malaria
b. Skizofreni, HIV, knæ artrose
c. Arbejdsulykker/sygdomme, Post Traumatisk Stress Syndrom, kronisk sorg
d. Diabetes, hypertension, hjerte-karsygdom
e. Grå stær, granatskader, D-vitamin mangel
c. Arbejdsulykker/sygdomme, Post Traumatisk Stress Syndrom, kronisk sorg
Du er praksisreservelæge og modtager i din konsultation en 38-årig isolatør, som for 3 år siden fik konstateret for lavt stofskifte. Han er lidt urolig over at han gennem de sidste 3 måneder, har haft flere tilfælde, hvor hans 2., 3. og 4. finger på højre hånd pludselig bliver hvide og hvidfarvningen når helt ned over mellemleddene. Han har ikke tænkt så meget over det, for som han siger “det hører vel med til jobbet”. Flere af hans kolleger har samme symptomer. Anfaldet med de hvide fingre varer op til en halv time og derefter bliver fingrene helt røde og det snurrer og gør rigtig ondt. Han har flere gange tabt ting ud af højre hånd. Du spørger ind til hans arbejde som isolatør, og han fortæller, at han arbejder med en beton-slagboremaskine til at bore hul i betonen til montering af ophænget til ventilationsskakterne. Han bruger mindst 4 timer om dagen en kraftig slagboremaskine af mærket Hilti TE-S 35 med en vibrationsbelastning på 10 m/sek2. Han fortæller endvidere, at han har arbejdet med denne slagboremaskine i de sidste 8 år; under arbejdet holder han med højre hånd på maskinens bagerste håndtag. Han ryger mellem 12-15 cigaretter daglig og deler en ½ flaske rødvin med kæresten til aftensmaden næsten hver aften, i hvert fald i weekenderne. Af medicin får han tabl. Eltroxin 100 mikrogram daglig. Nedenstående graf viser den estimerede 10 %-prævalens af hvide fingre for antal år med 8 timer daglig eksponering for håndvibrationer (y) for forskellige vibrationsniveauer (x): (Empirisk baseret figur udarbejdet af den Internationale Standardiserings Organisation, ISO – A(8) henviser til den samlede vibrationsbelastning over en 8 timers arbejdsdag)
Din patient spørger dig om de hvide fingre skyldes hans arbejde og om det kan anerkendes som en arbejdsbetinget lidelse, hvad svarer du ?
a. Nej, hvide fingre eller Raynaud sygdom ses stort set kun hos personer med gigtsygdomme
b. Det er meget tvivlsomt, det er mere sandsynligt det skyldes dit stofskifte og cigaretrygning, som du i øvrigt bør holde op med
c. Det kan godt skyldes dit arbejde med slagboremaskinen, men der skal mindst 10 års udsættelse til før det kan siges at være arbejdsbetinget
d. Det kunne godt skyldes dit arbejde, men den vibrationsbelastning du har været ude for er ikke stor nok til at få anerkendt sygdommen hvide fingre
e. Det kan godt skyldes dit arbejde og din vibrationsbelastning opfylder kravet om anerkendelse svarende til den belastning hvor mindst 10 % af operatørerne ville udvikle hvide fingre
e. Det kan godt skyldes dit arbejde og din vibrationsbelastning opfylder kravet om anerkendelse svarende til den belastning hvor mindst 10 % af operatørerne ville udvikle hvide fingre
En nylig artikel (Lynch et al., 2017) fandt blandt amerikanske teenagere, at maternelt alkoholforbrug under graviditeten, især hos drengene, var forbundet med forskellige former for afvigende adfærd, herunder anvendelse af narkotika og anden form for konflikt med loven. Dette syntes især at gælde dem, der havde været eksponeret, men ikke havde alvorlige kognitive eller fysiske men.
Hvilket af følgende udsagn er korrekt?
a. Klinisk kan spektret af skadelige effekter på barnet manifestere sig som misdannelser, mental retardering, eller mindre markante udfald, så som dårlig muskelkoordination og problemer i skolen
b. Maternelt alkoholindtag under graviditeten udgør kun en risiko for barnets hjerneudvikling i de to første trimestre.
c. Enkelte tilfælde af højt alkoholkonsum under graviditeten har ingen skadelige konsekvenser, når bare forbruget i øvrigt er lavt
d. Når der ikke er mere fokus på at forebygge alkoholforbrug under graviditeten, skyldes det, at de neurologiske problemer hos barnet svinder inden voksenalderen
e. Alkohol har været brugt til at hindre preterm fødsel, men anvendes ikke længere til dette formål, da doseringen viste sig at være vanskelig
a. Klinisk kan spektret af skadelige effekter på barnet manifestere sig som misdannelser, mental retardering, eller mindre markante udfald, så som dårlig muskelkoordination og problemer i skolen
En artikel i JAMA Pediatrics sidste år (2015;169:822-829) anvendte MR scanning af hjernen fra 389 amerikanske børn i en prospektiv undersøgelse. Børn fra familier med lav indkomst (under den officielle fattigdomsgrænse) havde 8-10% lavere volumen af grå substans, og de scorede 4-7 IQ point lavere i standardiserede test, begge dele statistisk signifikant (p ‹ 0,05). Kan man konkludere, at lav indkomst er en risikofaktor for nedsat hjerneudvikling?
Et af følgende svar er forkert – hvilket?
a. Nej, hvis fattigdom virkelig spillede så stor en rolle, ville indkomst have langt større virkning på fordelingen af intelligens i samfundet
b. Ja, i den forstand at lavere volumen af grå substans er korreleret med IQ, og begge sammenhænge peger i samme retning
c. Nej, indkomst som sådan er ikke relevant, det er derimod de forskellige risici, som følger med fattigdom, herunder dårlig ernæring og manglende stimulation
d. Ja, for lav indkomst er også forbundet med andre risici, så som alkoholisme hos moderen, stofmisbrug og andre eksponeringer for neurotoksiske stoffer
e. Nej, for det fremgår ikke, om der er korrigeret for andre faktorer, herunder arvelige, der kan påvirke hjernens udvikling
a. Nej, hvis fattigdom virkelig spillede så stor en rolle, ville indkomst have langt større virkning på fordelingen af intelligens i samfundet
Du sidder som praksisreservelæge og undersøger en 42-årig kvinde som det sidste halve år har haft tiltagende gener med sovende, snurrende og jagende fornemmelse i højre hånds 2., 3. og lidt af 4. finger. De sidste par måneder har hun været oppe om natten flere gange og ryste hånden på grund af generne ligesom det også er begyndt at gøre ondt i håndleddet. Hun kan ikke lyne lynlåsen på sin frakke og for nylig tabte hun pludselig mælkekartonen ud af højre hånd, selvom hun syntes hun havde godt fat i den. Hun har de sidste 12 år arbejdet på en fiskefileteringsfabrik, hvor der udskæres fileter af torsk og sej. Hun arbejder på linjen med grov-filetering. Grov-fileteringen er delvis maskinel, hvor hun sætter fisken ind i en maskine som afskærer hovedet på fisken. Det foregår ved at fisken sættes med hovedet opad ind imellem to metalkæber som skærer hovedet af fisken. Fiskene til fileteringen vejer omkring 1 kg og hun sætter 80 fisk ind i maskinen pr. minut på akkorden. Hun tager fisken med venstre hånd/arm fra venstre side og lægger fisken over i højre hånd medens hun drejer fisken så hovedet vender opad og fører fisken ind i mellem metalkæberne med højre hånd/arm med en vridebevægelse i højre håndled. Løftebyrden er ca. 80 kg. i minuttet eller 4,8 tons i timen. Den effektive arbejdstid er 6 timer idet der er 10 minutters pause indlagt for hver time, derudover kaffe-ryge-pause og frokost. Hun er ryger med 20 cigaretter daglig og fik for 3 år siden påvist type II diabetes, men efter kostomlægning og vægttab med reduktion af BMI fra 34 til 29 ligger HbA1c tilfredsstillende. Både hendes mor og mormor led af myxødem, men hun har ikke selv symptomer på dette. Du undersøger hende klinisk objektivt, og hun spørger dig herefter om, hvad du mener hun fejler, om det skyldes hendes arbejde og om der kan gøres noget ved?
Hvad svarer du din patient? (sæt kun eet kryds)
a. Du vurderer at symptomerne skyldes komplikationer til hendes type II diabetes og henviser hende til øjenlæge-vurdering og bestiller blodprøver med kontrol af nyrefunktionen
b. Du forklarer hende, at hendes symptomer er tegn på nervepåvirkning på grund af begyndende lavt stofskifte – så du anbefaler at hun får taget blodprøve med stofskifteprøver og derefter tablet behandling med stofskiftehormoner som hedder Eltroxin
c. Du fortæller hende, at hendes arbejde sandsynligvis er grunden til hendes gener og anbefaler at hun straks sygemeldes i 4 uger og derefter skifter arbejde til noget mindre belastende
d. Du fortæller hende, at generne tyder på en afklemning af nerven i håndleddet, også kaldet Karpaltunnel Syndrom, og skyldes hendes overvægt, alder og køn, da denne sygdom ses langt hyppigere hos overvægtige kvinder i 40-50 års alderen og kan klares med en lille operation hos ortopædkirurgen, som du gerne henviser hende til
e. På grund af hendes arbejde med Ensidigt Gentaget kraftbetonet Arbejde og belastning mod højre håndled, hendes symptomklager og dine fund ved undersøgelsen af hende, mener du, at hun har sygdommen højresidig karpaltunnel syndrom. Hun henvises til en nerveledning hastigheds undersøgelse, ENG, og får taget blodprøver for at udelukke anden gigtsygdom, sygdommen anmelder du til Arbejdsskadestyrelsen, og derefter skal hun undersøges af en ortopædkirurg

Du arbejder i praksis som uddannelseslæge, hvor du ser en 33-årig tømrer med kendt diabetes gennem de sidste 10 år. Hans farfar havde type II diabetes. Gennem de sidste 4 år har hans diabetes været vanskelig at styre med høje blodsukre og hans HbA1c har generelt ligget højt. Patienten har reduceret sit cigaretforbrug til 15 cigaretter daglig mod tidligere 25. Patienten klager over, at han gennem de sidste 4 år har oplevet episoder hvor yderstykkerne på højre hånds 2. og 3. finger pludselig bliver helt hvide, men inden for det sidste 1/2 års tid er det blevet rigtig slemt så både 2., 3. og 4. finger er ramt, men nu går hvidfarvningen helt ned til midt mellem grundleddene og mellemleddene og anfaldende kommer selv om det ikke er koldt i vejret. Som tømrer arbejder han altid på akkord på store nybyggerier, hvor han arbejder med højre håndholdt vibrerende værktøj i form af bajonetsav, vinkelsliber, skruemaskine og sømpistol. Han anslår, at han de sidste 10 år har arbejdet 4-6 timer daglig med disse værktøjer, mest med skruemaskinen og vinkelsliberen under opsætning af gipsplader på vægge og lofter. Ved din objektive undersøgelse finder du normale neuro-vaskulære forhold svarende til hans hænder og fingre; BT 134/72 og 142/75 på højre og venstre side. Biokemien viser normale nyretal og acceptabel HbA1c (%) på 6,5. Efter råd fra Arbejdsmediciner henviser du patienten til distal blodtryksmåling med kulde provokation, som viser følgende resultat: (se tabel)
Patienten spørger dig om hvad denne undersøgelse viser og hvad det betyder for ham? 1. Du forklarer, at hans sukkersyge er årsagen til problemerne med hvidfarvningen af fingrene og kan bedres ved at ændre sukkersygemedicinen og holde op med at ryge
- Du forklarer at undersøgelsen viser normalt blodtryk, men dårlig blodcirkulation i fingrene på grund af rygning og at hans arbejde med vibrerende håndværktøjer gør det kun værre, så du tilråder ham først og fremmest absolut rygeophør
- Du forklarer, at undersøgelsen bekræfter sygdommen hvide fingre eller Raynauds sygdom, at det er overvejende sandsynligt det skyldes hans arbejde med vibrerende værktøj og du henviser ham til udredning på Arbejdsmedicinsk Klinik og anmelder sygdommen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og tilråder rygestop og i fremtiden undgå arbejde med vibrerende værktøj
- Du forklarer, at undersøgelsen bekræfter sygdommen hvide fingre eller Raynauds sygdom og at det er overvejende sandsynligt det skyldes hans rygning eller en gigtsygdom og tilråder rygestop og henvisning til rheumatologisk undersøgelse
- Du forklarer, at undersøgelsen viser normalt blodtryk som ligger indenfor 96 % af normalfordelingen for voksnes blodtryk og at hvide fingre uden kendt årsag ikke er ualmindelig hos patienter med sukkersyge særligt hos yngre mennesker
- Du forklarer, at undersøgelsen bekræfter sygdommen hvide fingre eller Raynauds sygdom, at det er overvejende sandsynligt det skyldes hans arbejde med vibrerende værktøj og du henviser ham til udredning på Arbejdsmedicinsk Klinik og anmelder sygdommen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og tilråder rygestop og i fremtiden undgå arbejde med vibrerende værktøj
En nylig artikel (Science, 7 October 2016, page 81) rapporterer, at (subventrikulære) neuroner er i stand til at bevæge sig ind i frontallappen hos børn så sent som 5 måneder efter fødslen, selv om man havde troet, at nervecellers migration var afsluttet ved fødslen, hvor den grå substans blev anset for fuldt etableret.
Hvilket af nedenstående udsagn er forkert?
- Da placenta beskytter fostret mod eksponering for de fleste neurotoksiske stoffer, betyder de nye resultater, at eksponering efter fødslen må regnes for et særligt følsomt stadie af hjernens udvikling.
- Hjernens prænatale sårbarhed for giftstoffer skyldes, at udviklingen er uhyre kompleks og skal foregå efter en bestemt tidsplan, der netop omfatter migration af neuroner til deres rette plads.
- Selv om skadelige stoffer skulle påvirke neuroners postnatale migration, er det usandsynligt, at det umiddelbart skulle have nogen som helst funktionel effekt.
- Den nye undersøgelse kan medvirke til en forklaring på, hvorfor børn tidligt efter fødslen er sårbare over for tungmetaller, pesticider og andre neurotoksiske stoffer.
- Især prænatal eksponering for neurotoksiske stoffer kan være skadelig, men undersøgelsen betyder ikke, at denne konklusion skal revideres.