Mave-tarm: Øsofagus (GERD, varicer mm.)

Question 1

80-årig mand fra geriatrisk afdeling med pneumoni, højresidigt hjertesvigt og prostatahyperplasi med postrenal uræmi.

Endoskopi på indikationen dysfagi, kvalme og opkastninger. I hele øsofagus længde ses hvidgule belægninger, som ikke kan skylles væk. Der er ingen stenose, tumor, divertikler eller hiatushernie. Ventriklen og duodenum er normale.

Den mest sandsynlige diagnose er:

• a) Sekundær øsofagit som følge af opkastninger
• b) Uræmisk øsofagit
• c) Eosinofil øsofagit
• d) Candidiasis
• e) Sekundær øsofagit som følge af bakterier og pus fra luftvejene

Answer 1

d) Candidiasis

Note: Jeg tænker umiddelbart at man skal lægge mærke til at pt. er indlagt med pneumoni, som han formentlig for antibiotika mod–>antibiotika kan svække normale mikrobiota og give svamp

Question 2

En 35 årig mand indlægges med gastroskopisk påvist blødende esofagusvaricer. Efter endt behandling med ligatur af varicerne er han nu stabil. Han har ikke ved en tidligere gastroskopi fået påvist varicer. Han er nu velbefindende og planlagt udskrevet. Du vil

a. sikre fornyet gastroskopi om 3 mdr.
b. starte behandling med propranolol.
c. screene ham for koagulationssygdomme.
d. sikre at han får ultralydskannet leveren.
e. behandle ham med carvedilol.

Answer 2

b. starte behandling med propranolol.

Question 3

35-årig mand har i flere år haft anfaldsvise retrosternale synkestop. Mad og drikke er gledet ned efter nogle minutter, dog har han to gange måttet gylpe mad op igen for at lindre trykkende retrosternal smerte. Han har af og til halsbrand, men har ikke anvendt syreregulerende medicin. Intet vægttab.

Hvilken diagnose er mindst sandsynlig?

1. Zenkers divertikel
2. Schatzkis ring
3. Gastroøsofageal reflukssygdom
4. Eosinofil øsofagit
5. Akalasi

Answer 3

1. Zenkers divertikel
   * Note:*
   * zenkers divertikel: et divertikel som følge af mangelfuld/forsinket åbning af øvre øsofagussphinter. Mangelfuld koordination af synkebevægelse. Typisk hos kvinder og ældre*
   * Schatzkis ring: cirkulært bånd af mukøst væv ved den gastroøsofageale overgang som kan medføre dysfagi*
   * Gastroøsofageal reflukssygdom: jeg vil forvente mere halsbrand ved denne sygdom*
   * Eosinofil øsofagit: en betændelsestilstand i øsofagus med eusinofile blodceller til stede i slimhinden. Hyppigst debut ved børn eller unge*
   * Akalasi: Muskulær dysfunktion i distale øsofagus, hvorved sphinteren ikke åbner sig og lader maden passere.*

Question 4

50-årig overvægtig (BMI 32) mandlig ryger med hyppigt forekommende pyrosis i mere end 5 år og nu odynofagi kommer til endoskopi. Der findes refluksøsofagit grad C og et mindre hiatushernie.

Hvilken behandling vil du vælge?

1. Rygestop, kostregulering og klinisk kontrol
2. Protonpumpeinhibitor i standarddosering, vedvarende
3. Protonpumpeinhibitor p.n.
4. Protonpumpeinhibitor i standarddosering, 4 ugers kur
5. Ballondilatation, biopsi og kontrolendoskopi

Answer 4

2. Protonpumpeinhibitor i standarddosering, vedvarende

Pyrosis=halsbrand

Question 5

35-årig mand har i flere år haft anfaldsvise retrosternale synkestop. Mad og drikke er gledet ned efter nogle minutter, dog har han to gange måttet gylpe mad op igen for at lindre trykkende retrosternal smerte. Han har af og til halsbrand, men har ikke anvendt syreregulerende medicin. Intet vægttab.

Hvilken diagnose er mindst sandsynlig?

1. Zenkers divertikel
2. Schatzkis ring
3. Gastroøsofageal reflukssygdom
4. Eosinofil øsofagit
5. Akalasi

Answer 5

1. Zenkers divertikel
   * Note: Zenkers opstår hyppigst hos ældre og hos kvinder*

Question 6

En 60-årig mand med mange år varende tendens til sure opstød får ved øsofago-duodenoskopi taget biopsi fra øsofagus 37 cm fra tandrækken. Mikroskopi viser nedenstående:

Du meddeler ham efterfølgende:

a. At han skal behandles med syrepumpehæmmer og komme til kontrol biopsi
b. At han skal have foretaget ballondilatation af spiserøret
c. At han skal have lagt stent i spiserøret
d. At han skal have lavet EUS af spiserør
e. At han blot skal passe sin syrepumpehæmmer behandling i 8 uger.

Answer 6

a. At han skal behandles med syrepumpehæmmer og komme til kontrol biopsi

Barrets? Man kan behandle med PPI og normalisere epithelet, men detr vil stadig være en øget risiko for adenokarcinom

Question 7

Ved en patofysiologisk udredning af årsagerne til øsofagusvaricer foretages måling og estimering af:

1. Trykgradienten imellem v. portae og v. hepatica
2. Trykgradienten fra det systemiske middelblodtryk til v. portae
3. Trykgradienten imellem v. cava inf. og postsinusoidale indkilingstryk
4. Trykgradienten imellem v. portae og v. lienalis
5. Trykgradienten imellem v. portae og øsofagusvaricerne

Answer 7

3. Trykgradienten imellem v. cava inf. og postsinusoidale indkilingstryk

Question 8

En 45-årig mand kommer til gastroskopi på grund af måltidsrelaterede smerter i epigastriet og halsbrand. Ikke dysfagi. Intet vægttab - BMI 32 kg/m2. Anvender antacidum p.n. med god effekt. Man finder et middelstort veldefineret hiatushernie af typen glidehernie, ellers normale fund.

Mest sandsynligt er der tale om:

a. Refluksøsofagitis
b. Gastroøsofageal reflukssygdom uden øsofagitis
c. Angina pectoris
d. Dysmotilitet i øsofagus
e. Funktionel dyspepsi

Answer 8

b. Gastroøsofageal reflukssygdom uden øsofagitis

Note: normale fund ud over hiatushernie dvs. ingen erosioner=dermed ikke øsofagit

Question 9

En 55-årig mand har øvre gastrointestinale gener med sviende smerter i epigastriet især sidst på dagen. Ved gastroskopi kunne man ikke påvise nogen årsag. Til nærmere afklaring af årsagen til symptomerne er der lavet en 24-timers pH-metri i øsofagus. Resultatet ses på figuren. Refluksindex er beregnet til 8,5%.

Hvad er den mest korrekte tolkning af undersøgelsen?

a. Han har patofysiologisk gastroøsofageal refluks i dagtimerne
b. Han har manglende natlig gastrisk syreproduktion
c. Han har forhøjet refluksindex, men manglende symptomkorrelation
d. Han har kun få, men langvarige refluksepisoder
e. Han har muligvis reflukssygdom, men der mangler impedansmåling til endelig bekræftelse.

Answer 9

a. Han har patofysiologisk gastroøsofageal refluks i dagtimerne

Note: det er patologisk når ph er under 4 i mere end 4% af døgnet

Question 10

45-årig mand undersøges med øsofagogastroduodenoskopi for årsag til halsbrand og odynofagi. Billedet viser den distale del af øsofagus.

Diagnosen på grundlag af anamnese og endoskopi er:

a. Adenocarcinoma oesophagi
b. Barretts øsofagus
c. Candidainfektion
d. Refluksøsofagitis
e. Non-erosiv reflukssygdom

Answer 10

d. Refluksøsofagitis

Question 11

55-årig let overvægtig kvinde behandles for reflukssygdom med endoskopisk grad B øsofagitis og stort hiatushernie. Hun er ordineret pantoprazol 40 mg x 1 for 8 uger siden. Hun har ikke længere halsbrand i dagtimerne, men flere gange om ugen vågner hun med halsbrand eller opstød af mavesyre. Hvilket tiltag er mindstrelevant?

a. Spørge om hun har taget medicinen korrekt, dvs. hver dag og før morgenmaden.
b. Øge pantoprazoldosis til 40 mg før morgen- og aftensmåltidet.
c. Skifte til en anden protonpumpehæmmer.
d. Motivere til og vejlede om vægttab.
e. Anbefale at sove med hævet hovedgærde og undgå sene måltider.

Answer 11

c. Skifte til en anden protonpumpehæmmer.

Question 12

60-årig mand har gennemgået undersøgelser for langvarig intermitterende dysfagi. Undersøgelsesresultaterne viser:

Endoskopi: Lille hiatushernie. Ingen erosioner.

Biopsier fra øsofagus: Forlængede papiller, basalcellehyperplasi og inflammation med enkelte eosinofile granulocytter.

Manometri: Lidt lav amplitude i corpus oesophagi under synkning, ingen restgradient ved nedre sfinkter.

pH-måling: pH < 4 i 6% af tiden om dagen og i 3,5% om natten.

Diagnosen er:

1. Akalasi
2. Eosinofil øsofagit
3. Non-erosiv reflukssygdom
4. Øsofagusspasmer
5. Schatzkis ring

Answer 12

3. Non-erosiv reflukssygdom

Question 13

En 60-årig mand med mange år varende tendens til sure opstød får ved øsofago-duodenoskopi taget biopsi fra øsofagus 37 cm fra tandrækken. Mikroskopi viser nedenstående.

Du meddeler ham efterfølgende:

1. At han skal behandles med syrepumpehæmmer og komme til kontrol biopsi
2. At han skal have foretaget ballondilatation af spiserøret
3. At han skal have lagt stent i spiserøret
4. At han skal have lavet EUS af spiserør
5. At han blot skal passe sin syrepumpehæmmer behandling i 8 uger.

Answer 13

1. At han skal behandles med syrepumpehæmmer og komme til kontrol biopsi

Question 14

65-årig kvinde har ved gastroskopi fået diagnosticeret et middelstort hiatushernie, ellers normale fund.
Hendes symptomer er daglig halsbrand og engang imellem smerter i epigastriet lige efter måltiderne.

Endoskopifundet forklarer hendes symptomer, fordi:

1. Et hiatushernie øger trykket i den nedre øsofagussfinkter
2. Et hiatushernie svækker antirefluksbarrieren og kan give postprandiale smerter.
3. Et hiatushernie svækker den primære peristaltik i øsofagus
4. Et hiatushernie er et fund uden betydning, og da slimhinden er normal, har hun funktionel dyspepsi
5. Et hiatushernie medfører refluks, fordi den tværstribede diafragmatiske sfinkter er rykket op og nu ligger intratorakalt.

Answer 14

2. Et hiatushernie svækker antirefluksbarrieren og kan give postprandiale smerter.

Question 15

En 25-årig mand er undersøgt for tiltagende dysfagi. Han kan under måltiderne få pludseligt synkestop, også ved kolde drikke. Øsofagoskopi normal. Han har derfor fået foretaget øsofagusmanometri, hvor figuren resumerer resultatet.

Undersøgelsen viser:

1. Ophævet tonus i den nedre sfinkter og dermed gastroøsofageal reflukssygdom
2. Nedsat øsofagusperistaltik og dermed eosinofil øsofagitis
3. Højt tryk midt i corpus øsofagi og dermed øsofagusspasmer (spiserørskramper
4. Højt hviletryk i den nedre øsofagussfinkter og dermed akalas
5. Manglende relaksation af den nedre øsofagussfinkter + svag corpusperistaltik og dermed akalasi

Answer 15

5. Manglende relaksation af den nedre øsofagussfinkter + svag corpusperistaltik og dermed akalasi

Question 16

Du er læge i almen praksis. Du bliver om morgenen ringet op af en 40-årig kvinde, der er patient i din praksis.
Hun ønsker sin recept på Omeprazol 20 mg fornyet. Hun fik udskrevet 60 stk. af din kollega pga. øvre mavesmerter og er nu næsten færdig med pakken. Hun har forsøgt at stoppe, men får halsbrand, når hun ikke tager dem.

Hvilket af nedenstående tiltag vil være mest hensigtsmæssigt som næste skridt?

1. Patienten henvises til gastroskopi indenfor almindelig ventetid (ca. 6 uger)
2. Patienten henvises til gastroskopi i kræftpakkeforløb
3. Patienten får fornyet recepten på Omeprazol 20 mg
4. Patienten tilbydes tid i konsultation til fornyet vurdering
5. Patienten henvises til pH manometri efter almindelig ventetid

Answer 16

4. Patienten tilbydes tid i konsultation til fornyet vurdering

Question 17

En 45-årig mand har refluksøsofagit grad C og anbefales livslang behandling med syrepumphæmmer. Han er bekymret for bivirkninger.

Dit bedste svar er:

1. Risikoen for tarminfektioner er let øget grundet højere pH i mavesækken
2. Risikoen for ventrikelkræft er let øget, derfor kontrolendoskopier
3. Syrepumpehæmmere har aldrig bivirkninger
4. Proteinfordøjelsen hæmmes, derfor ekstra proteinrig kost
5. Op imod hver tredje får allergisk udslæt

Answer 17

1. Risikoen for tarminfektioner er let øget grundet højere pH i mavesækken

Question 18

En 50-årig lidt overvægtig mand lider af daglig halsbrand og ofte synkebesvær. PPI hjælper, men symptomerne kommer hurtigt igen, når han stopper. Du mener, det er reflukssygdom, men vil gerne have diagnosen dokumenteret. Hvad vil du vælge som første undersøgelse?

1. Øsofagusmanometri
2. Symptomdagbog uden og med PPI-behandling
3. pH-metri med symptomregistrering uden PPI-behandling
4. Biopsier fra øsofagus efter PPI-behandling i 8 uger
5. Øsofagoskopi under pause med PPI

Answer 18

3. pH-metri med symptomregistrering uden PPI-behandling

Question 19

Gastroøsofageal reflukssygdom er bl.a. karakteriseret ved:

1. De fleste yngre patienter har et hiatushernie.
2. Hypertensiv nedre øsofagussfinkter.
3. Vedvarende lavt pH i øsofagus.
4. Sure opstød er det næst hyppigste symptom.
5. Terapeutisk effekt af laxantia ved tilgrundliggende obstipation

Answer 19

1. De fleste yngre patienter har et hiatushernie.

Question 20

En 25-årig mand kommer i akutmodtagelsen med synkestop. Et stykke kød (én bøf??) sidder fast bag sternum. Flere tilfælde af synkebesvær siden han var teenager. Kun sjældent halsbrand. Får inhalationssteroid mod astma. Kødstykket gled ned med danskvand og ved senere øsofagoskopi / biopsi er det mest sandsynlige fund:

1. Svampebelægninger / svampehyfer
2. Polypøs tumor / planocellulært carcinom
3. Fibrøs peptisk stenose / neutrofil inflammation
4. Længdefuret slimhinde / eosinofil inflammation
5. Normal slimhinde / normalt flerlaget uforhornet pladeepitel

Answer 20

4. Længdefuret slimhinde / eosinofil inflammation

Question 21

En yngre overvægtig mand har i flere år været succesfuldt behandlet med PPI på grund af sure opstød og halsbrand. Ved forsøg på pausering er der omgående recidiv af symptomer. Henvises nu igen fordi der fortsat er symptomer hvis han ikke tager sine PPI.

Du vælger at:

1. Anbefale vægttab og fortsætter PPI.
2. Henvise til pH-måling og manometri.
3. Foretage breath test mhp Helicobacter pylori
4. Henvise til gastroskopi.
5. Anbefale hyppige måltider - sidste gang lige inden sengetid.

Answer 21

1. Anbefale vægttab og fortsætter PPI.

Question 22

En 51-årig mand henvist pga. halsbrand og smerter i epigastriet – førstnævnte er hovedsymptom og kan vække pt. om natten. Ved øsofago-gastro-duodenoskopi finder du helt normale forhold. Intet vægttab.

Det bedste næste trin er:

1. Fastlæggelse af Helicobacter pylori status
2. Ultralydscanning af øvre abdomen
3. Information og beroligelse
4. Syresekretionshæmmende behandling
5. Prokinetika fx metoclopramid 10 mg x 3

Answer 22

4. Syresekretionshæmmende behandling

Question 23

44-årig let overvægtig kvinde henvender sig med brændende smerter bag brystbenet, opstået efter behandling med amlodipin pga. arteriel hypertension. Værst i liggende stilling. Ingen epigastriske smerter eller vægttab.

Næste skridt er:

1. Røntgen af thorax
2. EKG
3. Syrepumpehæmmer i 8 uger
4. Øsofagogastroduodenoskopi
5. Diætist mhp. vægttab.

Answer 23

3. Syrepumpehæmmer i 8 uger
   * Note: Amlodipin bør undgås, da det er sphincter-tryk reducerende og derfor giver det refluks-symptomer*

Question 24

Hvilket udsagn om cancer i oesophagus er korrekt?:

1. Incidensen af adenocarcinomer er faldende
2. Patienterne mærker tidligt dysfagi, og de fleste har derfor tumorklassifikationerne T1N0M0 eller T2N0M0 på diagnosetidspunktet.
3. Rygning og alkohol er risikofaktorer for adenocarcinomer.
4. Ved behandling af Barretts oesophagus med syrepumpehæmmere normalisees epitelet, men risikoen for udvikling af adenocarcinom forsvinder ikke.
5. Femårsoverlevelsen er ca 50%

Answer 24

4. Ved behandling af Barretts oesophagus med syrepumpehæmmere normalisees epitelet, men risikoen for udvikling af adenocarcinom forsvinder ikke.

a. Forkert - adenokarcinom er de hyppigste med stigende incidens

b. Forkert .

c. Forkert - det er derimod risikofaktorer for planocellulært karcinom. Risikofaktorer for adenokarcinom er opkastninger

d. Korrekt

e. Forkert - 5-års overlevelsen er 35%

Question 25

En 75-årig mand undersøges for synkeproblemer. I tre år har han tiltagende ofte oplevet, at større stykker føde (kød og frugt) har sat sig fast bag brystbenet. Han har som regel kunnet få det til at glide ned ved at drikke vand, men har to gange måttet provokere opkastning for at få det løs. Siden ungdommen har han jævnligt haft halsbrand, som han har lindret med håndkøbsmedicin uden at søge læge. Han har ingen problemer med at drikke og ikke haft vægttab. Ved endoskopi er der fundet en koncentrisk forsnævring ved z-linien, op til 4 cm lange erosioner i pladeepitelet og et middelstort hiatus hernie. Biopsier viser flerlaget pladeepitel med inflammation, fortykket basalcellelag og erosion med fibrin.

Hans problem er bedst karakteriseret diagnostisk ved:

1. Intestinal metaplasi (Barretts oesophagus)
2. Refluks øsofagit (grad A).
3. Planocellulært karcinom
4. Reflukssygdom kompliceret med peptisk stenose
5. Akalasi.

Answer 25

4. Reflukssygdom kompliceret med peptisk stenose

Question 26

Billedet nedenfor stammer fra en biopsi fra distale esophagus hos en patient med reflukssygdom.

Hvilken forandring drejer det sig om?

1) Svampeinfektion
2) Barretts esophagus med dysplasi
3) Reaktive forandringer betinget af betændelse
4) Planocellulært karcinom
5) Adenokarcinom

Answer 26

2) Barretts esophagus med dysplasi

Question 27

Gastroøsofageal reflukssygdom er karakteriseret ved:

• a) Svækket hiatushernie som barriere mod refluks
• b) Hypertensiv nedre øsofagussfinkter
• c) Episoder med lavt pH i øsofagus
• d) Odynofagi er det hyppigste symptom.
• f) Oftest en kortvarig og forbigående sygdom

Answer 27

c) Episoder med lavt pH i øsofagus

• Note: Gastroøsofageal reflukssygdom er karakteriseret ved refluks af ventrikelindhold, herunder mavesyre, til øsofagus hvorfor pH-værdien i øsofagus på disse tidspunkter vil være sur/lav*
• a. Forkert - hiatushernie kan være årsag til refluks*
• b. Forkert - nedsat tonus i sphincteren kan være årsag til refluks*
• c. Korrekt*
• d. Forkert - det er forholdsvis sjældent et udtalt symptom. Hyppigere re halsbrand, refluks og dysfagi*
• e. Forkert - det er en (ofte) kronisk og recidiverende sygdom*

Question 28

Gastroøsofageal reflukssygdom er bl.a. karakteriseret ved:

1. De fleste yngre patienter har et hiatushernie.
2. Hypertensiv nedre øsofagussfinkter.
3. Vedvarende lavt pH i øsofagus.
4. Sure opstød er det næst hyppigste symptom.
5. Terapeutisk effekt af laxantia ved tilgrundliggende obstipation

Answer 28

1. De fleste yngre patienter har et hiatushernie.

Question 29

Ved gastroøsofageal reflukssygdom med > 1 cm lange forgrenede erosioner nederst i øsofagus opnås heling hos >80 % efter 4 ugers behandling med:

1. Protonpumpehæmmer
2. Antacidum
3. Histamin-2-receptorantagonist
4. Fedtfattig kost og afholdenhed fra kaffe og alkohol
5. Calciumantagonist

Answer 29

1. Protonpumpehæmmer

Question 30

En 65-årig overvægtig kvinde har fået foretaget øsofago-gastro-duodenoskopi på grund af temmelig udtalt halsbrand især ved foroverbøjning og i liggende stilling i de sidste 6 måneder. Der findes refluksøsofagit grad B og et veldefineret hiatushernie.

Hvilken behandling vil være mest effektiv og korrekt?

1. Diætvejledning m.h.p vægttab og syreneutraliserende midler p.n.
2. Syrepumpehæmmer hver morgen i 1 måned, herefter p.n.
3. Korrektion af sfinkterinsufficiens og hernie med fundoplikation
4. Syrepumpehæmmer i 3 måneder, herefter kontrolendoskopi
5. Rådgivning om diæt, elevation af hovedgærde og undgåelse af sene måltider.

Answer 30

2. Syrepumpehæmmer hver morgen i 1 måned, herefter p.n.

Question 31

En 60-årig mand med mange år varende tendens til sure opstød får ved øsofago-duodenoskopi taget biopsi fra øsofagus 37 cm fra tandrækken. Mikroskopi viser nedenstående.

Du meddeler ham efterfølgende:

1. At han skal behandles med syrepumpehæmmer og komme til kontrol biopsi
2. At han skal have foretaget ballondilatation af spiserøret
3. At han skal have lagt stent i spiserøret
4. At han skal have lavet EUS af spiserør
5. At han blot skal passe sin syrepumpehæmmer behandling i 8 uger.

Answer 31

1. At han skal behandles med syrepumpehæmmer og komme til kontrol biopsi

Question 32

Gastroøsofageal reflukssygdom er bl.a. karakteriseret ved:

1. De fleste yngre patienter har et hiatushernie.
2. Hypertensiv nedre øsofagussfinkter.
3. Vedvarende lavt pH i øsofagus.
4. Sure opstød er det næst hyppigste symptom.
5. Terapeutisk effekt af laxantia ved tilgrundliggende obstipation.

Answer 32

1. De fleste yngre patienter har et hiatushernie.

Question 33

Ved gastroøsofageal reflukssygdom med > 1 cm lange forgrenede erosioner nederst i øsofagus opnås heling hos >80 % efter 4 ugers behandling med:

1. Protonpumpehæmmer
2. Antacidum
3. Histamin-2-receptorantagonist
4. Fedtfattig kost og afholdenhed fra kaffe og alkohol
5. Calciumantagonist

Answer 33

1. Protonpumpehæmmer

Question 34

En 75-årig mand undersøges for synkeproblemer. I tre år har han tiltagende ofte oplevet, at større stykker føde (kød og frugt) har sat sig fast bag brystbenet. Han har som regel kunnet få det til at glide ned ved at drikke vand, men har to gange måttet provokere opkastning for at få det løs. Siden ungdommen har han jævnligt haft halsbrand, som han har lindret med håndkøbsmedicin uden at søge læge. Han har ingen problemer med at drikke og ikke haft vægttab. Ved endoskopi er der fundet en koncentrisk forsnævring ved z-linien, op til 4 cm lange erosioner i pladeepitelet og et middelstort hiatus hernie. Biopsier viser flerlaget pladeepitel med inflammation, fortykket basalcellelag og erosion med fibrin.

Hans problem er bedst karakteriseret diagnostisk ved:

1. Intestinal metaplasi (Barretts esophagus).
2. Refluks øsofagit (grad A).
3. Planocellulært karcinom.
4. Reflukssygdom kompliceret med peptisk stenose.
5. Akalasi.

Answer 34

4. Reflukssygdom kompliceret med peptisk stenose.

Question 35

37-årig mand henvender sig pga. halsbrand og sure opstød stort set dagligt. Symptomerne har stået på nogle år, men er forværret de sidste måneder. Patienten vækkes af og til pga. halsbrand. Patienten har intet synkebesvær. Vægten øget med 7 kg efter rygestop for 6 måneder siden. Medicin: nihil. Hvilken behandling vil du anbefale patienten?

1. Antacida efter behov
2. Protonpumpehæmmer x 1 dagligt i et år
3. Protonpumpehæmmer x 1 dagligt i 4 uger, herefter on demand
4. Gaviscon fast x 4 dagligt
5. Ingen behandling før patienten har fået foretaget gastroskopi

Answer 35

3. Protonpumpehæmmer x 1 dagligt i 4 uger, herefter on demand

Question 36

En 35 årig mand indlægges med gastroskopisk påvist blødende esofagusvaricer. Efter endt behandling med ligatur af varicerne er han nu stabil. Han har ikke ved en tidligere gastroskopi fået påvist varicer. Han er nu velbefindende og planlagt udskrevet. Du vil:

1. sikre fornyet snarlig (om ca. tre uger) varicebanding.
2. formode at han har levercirrose og sikre at han ikke indtager alkohol i fremtiden.
3. screene ham for koagulationssygdomme
4. foretage akut ultralydskanning af leveren
5. behandle ham med nitroglycerin.

Answer 36

1. sikre fornyet snarlig (om ca. tre uger) varicebanding.

Question 37

Hvilket råd eller behandling er almindeligvis ikke relevant ved hiatushernie og gastroøsofageal reflukssygdom?

1. Eleveret hovedgærde
2. Styrketræning af diafragma
3. Vægttab
4. Undgåelse af sene måltider
5. Protonpumpehæmmer

Answer 37

2. Styrketræning af diafragma

Question 38

En 60-årig mand kommer med tiltagende synkebesvær igennem flere år. Symptomforværring af kolde drikke og spisning sammen med andre. Af og til halsbrand, men ikke sure opstød. Ikke fejlsynkning. Ikke vægttab.

Anamnesen tyder på:

1. Funktionel dyspepsi
2. Reflukssygdom
3. Motilitetssygdom i øsofagus
4. Cancer
5. Orofaryngeal dysfagi

Answer 38

3. Motilitetssygdom i øsofagus

Question 39

35-årig mand har i flere år haft anfaldsvise retrosternale synkestop. Mad og drikke er gledet ned efter nogle minutter, dog har han to gange måttet gylpe mad op igen for at lindre trykkende retrosternal smerte. Han har af og til halsbrand, men har ikke anvendt syreregulerende medicin. Intet vægttab. Hvilken diagnose er mindstsandsynlig?

1. Zenkers divertikel
2. Schatzkis ring
3. Gastroøsofageal reflukssygdom
4. Eosinofil øsofagit
5. Akalasi

Answer 39

1. Zenkers divertikel

Question 40

35-årig overvægtig mand med retrosternale brændende smerter som væsentligste symptom. Ingen epigastriske smerter, intet vægttab, ingen dysfagi. Ved objektiv undersøgelse finder du i øvrigt normale forhold. Hgb, akut-fase-reaktant og ferritin er normal. Det bedste næste skridt er nu:

1. Øsofago-gastro-duodenoskopi
2. Fastlæggelse af Helicobacterstatus
3. Behandling med syrepumpehæmmer i standarddosering
4. EKG
5. Henvisning til diætist mhp. afmagring

Answer 40

3. Behandling med syrepumpehæmmer i standarddosering

Question 41

Gastroøsofageal reflukssygdom er bl.a. karakteriseret ved:

1. De fleste yngre patienter har et hiatushernie.
2. Hypertensiv nedre øsofagussfinkter.
3. Vedvarende lavt pH i øsofagus.
4. Sure opstød er det næst hyppigste symptom.
5. Terapeutisk effekt af laxantia ved tilgrundliggende obstipation

Answer 41

4. Sure opstød er det næst hyppigste symptom.
   * Note: Syntes at svaret har været 1) en enkelt gang eller to?? Det kan ikke passe. Det er da DET hyppigste symptom?*

Question 42

En 80-årig mand er indlagt på geriatrisk afdeling med pneumoni og prostatahyperplasi med postrenal uræmi. Han har kvalme og opkastninger. I hele øsofagus længde ses brede fibrinbelagte erosioner. Der er ingen stenoser, tumorer, divertikler og ikke noget hiatushernie. Ventriklen og duodenum er normale.

Den mest sandsynlige diagnose er:

1. Sekundær øsofagit forårsaget af bakterier og pus fra luftvejene
2. Candidiasis
3. Eosinofil øsofagit
4. Uræmisk øsofagit
5. Sekundær øsofagit efter opkastninger

Answer 42

5. Sekundær øsofagit efter opkastninger

Question 43

En 50-årig mand får foretaget øsofago-gastro-duodenoskopi pga. epigastriske smerter og halsbrand. Undersøgelsen viser helt normale forhold. Intet vægttab.

Du vil nu:

1. Foretage Helicobacter pusteprøve
2. Ultralydscanning af øvre abdomen
3. Overveje PPI på mistanke om reflux sygdom
4. Bestille rtg af oesophagus
5. Henvise til hypnoterapi

Answer 43

3. Overveje PPI på mistanke om reflux sygdom

Question 44

2.En 65-årig overvægtig kvinde har fået foretaget øsofago-gastro-duodenoskopi på grund af temmelig udtalt halsbrand især ved foroverbøjning og i liggende stilling i de sidste 6 måneder. Der findes refluksøsofagit grad B og et veldefineret hiatushernie.

Hvilken behandling vil være mest effektiv og korrekt?

1) Diætvejledning m.h.p vægttab og syreneutraliserende midler p.n.
2) Syrepumpehæmmer hver morgen i 1 måned, herefter p.n.
3) Korrektion af sfinkterinsufficiens og hernie med fundoplikation
4) Syrepumpehæmmer i 3 måneder, herefter kontrolendoskopi
5) Rådgivning om diæt, elevation af hovedgærde og undgåelse af sene måltider.

Answer 44

2) Syrepumpehæmmer hver morgen i 1 måned, herefter p.n.

Question 45

2.En 65-årig overvægtig kvinde har fået foretaget øsofago-gastro-duodenoskopi på grund af temmelig udtalt halsbrand især ved foroverbøjning og i liggende stilling i de sidste 6 måneder. Der findes refluksøsofagit grad B og et veldefineret hiatushernie.

TIDLIGERE!!! Hvilken behandling vil være mest effektiv og korrekt?

⇒⇒⇒ SVAR: ) Syrepumpehæmmer hver morgen i 1 måned, herefter p.n.!!!

MEN NU er DER NYT!!!

⇒⇒⇒⇒⇒

2.Samme sygehistorie. Du har fortalt, at undersøgelsen afslørede et mellemgulvsbrok – et såkaldt glidebrok.

Hun spørger: “Hvad er det, og hvad betyder for mig?” !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Hvilket svar er mest korrekt?????????????

1) Et brok kan blive indeklemt, og jeg vil derfor tilråde operation. Det vil også hjælpe på din halsbrand.
2) Et mellemgulvsbrok© er meget almindeligt i din alder. Det betyder ikke noget, hvis det ikke bliver indeklemt, og det sker meget sjældent.
3) Lidt af din mavesæk er blevet forskubbet op i brysthulen. Det medfører, at mavesyren lettere løber op i spiserøret. Derfor kan du få halsbrand.
4) Et mellemgulvsbrok kaldes også et hiatus hernie, og det er årsagen til, at du har refluks. Refluks behandles nemt med en syrepumpehæmmer.
5) Når refluks skyldes et mellemgulvsbrok anbefales supplerende behandling med et prokinetikum .

Answer 45

Du svarer:

3) Lidt af din mavesæk er blevet forskubbet op i brysthulen. Det medfører, at mavesyren lettere løber op i spiserøret. Derfor kan du få halsbrand.

!!!

Question 46

2.En 75-årig mand med diabetes mellitus og inkompenseret hjertesygdom har fået tiltagende synkeproblemer i den sidste måned og tabt sig 3 kg. Ved øsofago-gastro-duodenoskopi findes udbredte superficielle hvidgule belægninger i det meste af corpus oesophagi. Der kan ikke erkendes stenoser eller polypøse områder. Der biopteres.

Du vil nu:

1) Tilråde flydende kost og afvente biopsisvar.
2) Ordinere antimykotisk behandling.
3) Ordinere syrepumpehæmmer i 4 uger, herefter ny endoskopi.
4) Henvise til øsofagusmanometri, da dysfagien er uforklaret.
5) Henvise til pH-metri mhp refluksbetinget øsofagit

Answer 46

2) Ordinere antimykotisk behandling.

Question 47

2.En 36-årig kvinde henvender sig pga. smerter i epigastriet. Hun er ryger og tager ingen medicin. Vægten er vist konstant. Smerterne er episodiske og undertiden måltidsrelaterede. Der er af og til halsbrand. Afføringen er normal.

Du vil nu:

1) Bestille ultralydscanning af øvre abdomen
2) Bestille Helicobacter test (pusteprøve)
3) Henvise til koloskopi
4) Give syrepumpehæmmer i 14 dage
5) Henvise til pH-metri i oesophagus

Answer 47

2) Bestille Helicobacter test (pusteprøve)

Question 48

2.En 50-årig mand får foretaget øsofago-gastro-duodenoskopi pga. epigastriske smerter og halsbrand. Undersøgelsen viser helt normale forhold. Intet vægttab.

Du vil nu:

1) Foretage Helicobacter pusteprøve
2) Ultralydscanning af øvre abdomen
3) Overveje PPI på mistanke om reflux sygdom
4) Bestille rtg af oesophagus
5) Henvise til hypnoterapi

Answer 48

3) Overveje PPI på mistanke om reflux sygdom

Question 49

En 27-årig overvægtig mandlig jordbærplukker henvender sig pga. udtalt halsbrand. Der er ingen abdominalsmerter, synkebesvær eller vægttab (desværre).

• *Du vil nu:**
  1) Henvise til gastroskopi
  2) Foretage Helicobacter pusteprøve
  3) Give antacida p.n. og bede ham komme igen, hvis det ikke hjælper
  4) Henvise til gastrisk by-pass (fedme operation)
  5) Ordinere PPI i 6 uger

Answer 49

5) Ordinere PPI i 6 uger

Question 50

2.57-årig kvinde med mange år varende ubehandlet pyrosis. Henvender sig pga tiltagende dysfagi, især for fast føde. Pyrosis er aftagende.

Du vil nu:

1) Foretage øsofago-gastro-duodenoskopi
2) Foretage pH-metri i oesophagus
3) Foretage oesophagusmanometri
4) Ordinere syrepumpehæmmer i standarddosering
5) Foreslå homogeniseret kost

Answer 50

1) Foretage øsofago-gastro-duodenoskopi

Question 51

87-årig mand har i 5 år haft synkebesvær. Har ikke haft pyrosis. Vægten er faldet 4 kg det sidste ½ år. Spiserøret undersøges med rtg. og videooptagelse af synkeprocessen.

Mest sandsynlige diagnose er

1) Adenokarcinom ved cardia
2) Schatzkis ring
3) Planocellulært karcinom ved cardia
4) Akalasi
5) Peptisk striktur

Answer 51

4) Akalasi

Question 52

En 33-årig mand har refluksøsofagit grad B og intet hiatushernie. Han har fået omeprazol 20 mg om morgenen i 4 uger. Hans brændende retrosternale smerter er aftaget, men han har stadig besvær med sure opstød og halsbrand om aftenen, når han skal sove.

Hvad vil du gøre?

1. Manometri og pH-måling i øsofagus med henblik på en mere sikker diagnose
2. Skifte PPI til pantoprazol 20 mg dagligt
3. Supplere behandlingen med histaminreceptor antagonist til natten
4. Øge omeprazoldosis til 40 mg dagligt
5. Tilråde eleveret hovedgærde

Answer 52

4. Øge omeprazoldosis til 40 mg dagligt

Question 53

Gastroøsofageal reflukssygdom er bl.a. karakteriseret ved:

1. De fleste yngre patienter har et hiatushernie.
2. Hypertensiv nedre øsofagussfinkter.
3. Vedvarende lavt pH i øsofagus.
4. Sure opstød er det næst hyppigste symptom.
5. Terapeutisk effekt af laxantia ved tilgrundliggende obstipation

Answer 53

1. De fleste yngre patienter har et hiatushernie.

Question 54

En overvægtig 36-årig kvinde henvender sig til egen læge med 4 uger varende halsbrand. Ingen mavesmerter. Hun ryger ikke, drikker ikke alkohol og tager ud over tabl propranolol (migræneprofylakse) ingen medicin. Der har ikke været vægttab, blødning eller opkastning. BMI 29 kg/m2, B-Hb 8,1 mM (7-10), P-ALAT 85 U/l (35-65), P-Bas Fosfatase 40 U/l (35-105), P-CRP 5 mg/l (<6).

Hvilken strategi er mest rationel?

1. MRCP og bestemmelse af pANCA, Immunglobuliner, P-Ferritin.
2. Ultralyd scanning af øvre abdomen og hepatitisserologi (A, B, C, E, CMV, EB).
3. Gastroskopi, breath test for Helicobacter samt bestemmelse af P-Amylase og ALAT.
4. Leverbiopsi og bestemmelse af Actin-antistof, anti-mitochondrie antistof og ANA.
5. Syrepumpehæmmer i 2 uger fulgt af klinisk vurdering og gentagelse af ALAT.

Answer 54

5. Syrepumpehæmmer i 2 uger fulgt af klinisk vurdering og gentagelse af ALAT.

Question 55

1.En 80-årig mand er indlagt på geriatrisk afdeling med pneumoni og prostatahyperplasi med postrenal uræmi. Han har kvalme og opkastninger. I hele øsofagus længde ses brede fibrinbelagte erosioner. Der er ingen stenoser, tumorer, divertikler og ikke noget hiatushernie. Ventriklen og duodenum er normale.

Den mest sandsynlige diagnose er:

1) Sekundær øsofagit forårsaget af bakterier og pus fra luftvejene
2) Candidiasis
3) Eosinofil øsofagit
4) Uræmisk øsofagit
5) Sekundær øsofagit efter opkastninger

Answer 55

5) Sekundær øsofagit efter opkastninger

Question 56

1.En 65-årig overvægtig kvinde har fået foretaget øsofago-gastro-duodenoskopi på grund af temmelig udtalt halsbrand især ved foroverbøjning og i liggende stilling i de sidste 6 måneder. Der findes refluksøsofagit grad B og et veldefineret hiatushernie.

Hvilken behandling vil være mest effektiv og korrekt?

1) Diætvejledning m.h.p vægttab og syreneutraliserende midler p.n.
2) Syrepumpehæmmer hver morgen i 1 måned, herefter p.n.
3) Korrektion af sfinkterinsufficiens og hernie med fundoplikation
4) Syrepumpehæmmer i 3 måneder, herefter kontrolendoskopi
5) Rådgivning om diæt, elevation af hovedgærde og undgåelse af sene måltider

Answer 56

2) Syrepumpehæmmer hver morgen i 1 måned, herefter p.n.

Question 57

1.En 50-årig overvægtig (BMI 32) mandlig ryger med hyppigt forekommende pyrosis i mere end 5 år og nu odynofagi kommer til endoskopi. Der findes refluksøsofagit grad C og et mindre hiatushernie.

Hvilken behandling vil du vælge?

1) Rygeophør og kostregulering
2) Protonpumpeinhibitor i standarddosering – vedvarende
3) Protonpumpeinhibitor p.n.
4) Protonpumpeinhibitor i standarddosering, 4 ugers kur
5) Ballondilatation, biopsi og kontrolendoskopi

Answer 57

2) Protonpumpeinhibitor i standarddosering – vedvarende

Question 58

1.En 25-årig mand er for anden gang i akutmodtagelsen for fastsiddende mad i øsofagus. Ingen halsbrand eller anden dyspepsi.

Det vil være korrekt at:

1. Bestille øsofagoskopi med biopsi
2. Bestille øsofagusmanometri
3. Bestille røntgen af øsofagus med kontrast og videooptagelse
4. Behandle med danskvand til bolus er passeret og ikke yderligere undersøgelse
5. Instruere ham i tage mindre mundfulde og tygge maden grundigt

Answer 58

1. Bestille øsofagoskopi med biopsi

Question 59

I behandlingen af øsofagusvaricer kan portal hypertension vurderes ved levervenekateterisation.

Portaltrykket estimeres ved denne metode med:

1. Frit tryk i v. portae
2. Den porto-cavale trykgradient
3. Forskellen imellem frit og indkilet tryk i v. hepatica
4. Trykgradienten fra v. portae til trykket i v. hepatica
5. Indkilingstrykket i en levervene

Answer 59

3. Forskellen imellem frit og indkilet tryk i v. hepatica

og

5. Indkilingstrykket i en levervene

Question 60

Hvilken af nedenstående medicin er mest hensigtsmæssig til behandling af symptomatisk gastrooesophageal reflux?

1) Tabl. Omeprazol 20 mg.
2) Tabl. Lansoprazol 30 mg.
3) Tabl. Rabeprazol 10 mg.
4) Tabl. Pantoprazol 20 mg.
5) De er ligeværdige

Answer 60

5) De er ligeværdige

Question 61

1.En 25-årig mand har haft synkeproblemer i mere end et år. Episoder med fornemmelse af synkestop bag brystbenet, hvor maden gled ned efter nogle minutter. Nu indlæggelse med fastsiddende fødebolus. Intet vægttab. Af og til halsbrand, men det er et mindre problem. Astma siden skolealderen og i behandling herfor, ellers ingen medicin. Ved øsofagoskopien ses en slimhinde med furer, men ingen sår eller stenoser.

Der skal yderligere foretages:

1) Biopsier
2) Manometri
3) pH-måling
4) Røntgen med kontrast
5) CT-scanning af thorax og abdomen

Answer 61

1) Biopsier

Question 62

1.En 55-årig mand med meget pyrosis har refluksøsofagit grad C. Ved ordination af behandling med PPI spørger han om behandlingsvarighed og bivirkninger.

Det bedste svar er:

1. Tre måneder og ingen risiko for bivirkninger.
2. Sandsynligvis livslangt og helt uden bivirkninger.
3. Behandlingen skal anvendes p.n., og så er den selvfølgelig risikofri.
4. Vedvarende behandling. Få bivirkninger, men lidt øget risiko for tarminfektioner.
5. Tre måneder. Mange mulige bivirkninger, herunder mavesmerter, hovedpine, udslæt, leverskade, nyreskade, diarré, forstoppelse, svimmelhed og depression.

Answer 62

4. Vedvarende behandling. Få bivirkninger, men lidt øget risiko for tarminfektioner.

Question 63

1.En 35-årig kvinde undersøges og behandles for brændende retrosternale smerter, kvalme og trykkende smerter i epigastriet. Normal gastroskopi. Lansoprazol mod formodet non-erosiv reflukssygdom hjalp i starten, men nu ikke længere. Du er i tvivl om diagnosen og laver en pH-metri i øsofagus, som viser pH < 4 i 1,5 % af døgnet. Hun har markeret symptomer 12 gange, én gang var det sammenfaldende med pH-fald.

Med baggrund af dette resultat er din sandsynlige diagnose nu:

1) Funktionel dyspepsi
2) Non-erosiv reflukssygdom
3) Skjult alkoholmisbrug
4) Gastroøsofageal reflukssygdom
5) Kronisk gastritis

Answer 63

1) Funktionel dyspepsi

Question 64

1.En 65-årig overvægtig kvinde har fået foretaget øsofago-gastro-duodenoskopi på grund af temmelig udtalt halsbrand især ved foroverbøjning og i liggende stilling i de sidste 6 måneder. Der findes refluksøsofagit grad B og et veldefineret hiatushernie.

Hvilken behandling vil være mest effektiv og korrekt?

1. Diætvejledning m.h.p vægttab og syreneutraliserende midler p.n.
2. Syrepumpehæmmer hver morgen i 1 måned, herefter p.n.
3. Korrektion af sfinkterinsufficiens og hernie med fundoplikation
4. Syrepumpehæmmer i 3 måneder, herefter kontrolendoskopi
5. Rådgivning om diæt, elevation af hovedgærde og undgåelse af sene måltider

Answer 64

2. Syrepumpehæmmer hver morgen i 1 måned, herefter p.n.

Question 65

1.35-årig overvægtig mand med retrosternale brændende smerter som væsentligste symptom. Ingen epigastriske smerter, intet vægttab, ingen dysfagi. Ved objektiv undersøgelse finder du i øvrigt normale forhold. Hb, akut-fase-reaktant og ferritin er normal.

Det bedste næste skridt er nu:

1) Øsofago-gastro-duodenoskopi
2) Fastlæggelse af Helicobacterstatus
3) Behandling med syrepumpehæmmer i standarddosering
4) EKG
5) Henvisning til diætist mhp. afmagring

Answer 65

3) Behandling med syrepumpehæmmer i standarddosering

Question 66

1.En 48-årig mand er undersøgt endoskopisk på grund af flere tilfælde med fastsiddende fødebolus retrosternalt. Der ses erosioner af mukosa og striktur ved den gastroøsofageale overgang, som ikke kan passeres med endoskopet. Biopsier viser ulcus med inflammation uden eosinofili. Intet malignt.

Bedste behandling vil være:

1) PPI.
2) Laparoskopisk myotomi.
3) Ballondilatation med 15 – 20 mm ballon + PPI.
4) Lokalbehandling med steroider (spray).
5) Ballondilatation med 30 mm akalasiballon.

Answer 66

3) Ballondilatation med 15 – 20 mm ballon + PPI.

Question 67

Standard behandlingen til at forebygge blødning fra øsofagusvaricer efter første blødningsepisode?

1. Non-selektive betablokkere
2. Kombinationen af non-selektive betablokkere og endoskopisk ligering (banding) af varicerne
3. Sklerosering af varicerne
4. Indsættelse af en transjugulær portosystemisk shunt (TIPS)
5. Kombinationen af en non-selektive betablokker og isosorbid mononitrat

Answer 67

2. Kombinationen af non-selektive betablokkere og endoskopisk ligering (banding) af varicerne

Question 68

I forbindelse med en blødningsepisode fra øsofagusvaricer er dødeligheden?

• Cirka 60%
• Cirka 10%
• Cirka 40%
• Cirka 30%
• Cirka 20%

Answer 68

Cirka 20%

Question 69

1.Ved gastroskopi af en 40-årig mand med opkastninger findes circumferentielle erosioner i nederste tredjedel af øsofagus. Ingen ventrikelretention. Ikke dysfagi eller vægttab.

Du vil nu:

1) Ordinere omeprazol 40 mg x 1
2) Bestille pH-metri m.h.p. antireflukskirurgi
3) Uddybe anamnesen m.h.p. alkoholforbrug
4) Bestille MR-scanning af tyndtarmen m.h.p. tarmobstruktion
5) Bestille CT-scannning af thorax og abdomen m.h.p. cancer

Answer 69

3) Uddybe anamnesen m.h.p. alkoholforbrug

Question 70

1.35-årig overvægtig kvinde har daglig halsbrand. Hun tåler ikke kaffe, alkohol og stærkt krydret mad. Ikke dysfagi. Hun synes ikke pantoprazol 40 mg har hjulpet. Normal gastroskopi. Du er i tvivl om det er non-erosiv reflukssygdom eller funktionel dyspepsi?

Hvad vil du gøre for at skelne imellem disse to muligheder?

1) Ordinere PPI i dobbelt dosis og vurdere effekten
2) Bioptere øsofagusslimhinden lige over Z-linien
3) Bestille øsofagusmanometri
4) Bestille pH-metri med symptommarkering
5) Bestille H.p.-breathtest

Answer 70

4) Bestille pH-metri med symptommarkering

Question 71

1.En 65-årig overvægtig kvinde har fået foretaget øsofago-gastro-duodenoskopi på grund af temmelig udtalt halsbrand især ved foroverbøjning og i liggende stilling i de sidste 6 måneder. Der findes refluksøsofagit grad B og et veldefineret hiatushernie.

Hvilken behandling vil være mest effektiv og korrekt?

1. Diætvejledning m.h.p vægttab og syreneutraliserende midler p.n.
2. Syrepumpehæmmer hver morgen i 2 måneder, herefter p.n.
3. Korrektion af sfinkterinsufficiens og hernie med fundoplikation
4. Syrepumpehæmmer i 3 måneder, herefter kontrolendoskopi
5. Rådgivning om diæt, elevation af hovedgærde og undgåelse af sene måltider

Answer 71

2. Syrepumpehæmmer hver morgen i 2 måneder, herefter p.n.

Question 72

E20

Du er reservelæge i introduktionsstilling på kirurgisk afdeling og foretager gastroskopi på en 71-årig mand. 35 cm fra tandrækken ser du en ikke-skop passabel stenose i øsofagus (se foto nedenfor).

I denne situation vil det være forkert at:

1. Kalde på en ældre kollega og bede denne overtage proceduren
2. Selv tage biopsier fra forandringen
3. Skynde sig at trække gastroskopet op
4. Efter korrekt udført undersøgelse at henvise ham til CT-skanning af thorax-abdomen
5. Efter korrekt udført undersøgelse at henvise ham til endoskopisk ultralydsskanning (EUS) på højt specialiseret afdeling

Answer 72

3. Skynde sig at trække gastroskopet op

Question 73

E20

Du er læge og forvagt i FAM. I løbet af din vagt bliver en mand Henry på 61 år meldt. Du kender Henry fra tidligere besøg i FAM. Her husker du, at Henry har en lang historik med et stort alkoholoverforbrug, har været miserie-præget og har haft biokemiske tegn på cirrose. Ved den aktuelle indlæggelse bliver Henry meldt med frisk blodigt opkast, perifer kold og bleg i huden, men ved bevidsthed.

På baggrund af ovenstående mistænker du, at Henry har en førstegangs øsofagusvariceblødning.

Hvad indgår i dine initiale overvejelser om behandling ud fra ovenstående tentative diagnose?

1. ABC-gennemgang, anlæggelse af 2 store PVK’er, i.v. NaCl, i.v. SAG-M og i.v. omeprazol ved indlæggelse. Herefter endoskopi indenfor 72 timer og i.v. doxycyklin indenfor 24 timer.
2. ABC-gennemgang, anlæggelse af 2 store PVK’er, i.v. NaCl, i.v. SAG-M, i.v. terlipressin og i.v. ciprofloxacin ved indlæggelse. Herefter endoskopi indenfor 12 timer
3. ABC-gennemgang, anlæggelse af 2 store PVK’er, i.v. NaCl, i.v. SAG-M og i.v. terlipressin ved indlæggelse. Herefter endoskopi indenfor 72 timer og i.v. ciprofloxacin indenfor 12 timer.
4. ABC-gennemgang, anlæggelse af 2 store PVK’er, i.v. NaCl, i.v. SAG-M og i.v. omeprazol ved indlæggelse. Herefter endoskopi indenfor 12 timer og i.v. doxycyklin indenfor 24 timer.
5. ABC-gennemgang, anlæggelse af 2 store PVK’er, i.v. NaCl, i.v. SAG-M og i.v. omeprazol ved indlæggelse. Herefter straks vurdering om pt. er kandidat til TIPS eller levertransplantation.

Answer 73

2. ABC-gennemgang, anlæggelse af 2 store PVK’er, i.v. NaCl, i.v. SAG-M, i.v. terlipressin og i.v. ciprofloxacin ved indlæggelse. Herefter endoskopi indenfor 12 timer

Question 74

E20

En 35 årig mand indlægges med gastroskopisk påvist blødende esofagusvaricer. Efter endt behandling med ligatur af varicerne er han nu stabil. Han har ikke ved en tidligere gastroskopi fået påvist varicer.

Han er nu velbefindende og planlagt udskrevet.

Du vil

• A. sikre fornyet snarlig varicebanding.
• B. formode at han har levercirrhose som følge af hepatitis A.
• C. overveje snarlig TIPS behandling
• D. foretage levervenekaterisation
• E. behandle ham med ciprofloxacin.

Answer 74

A. sikre fornyet snarlig varicebanding.