Endokrinologi: Diabetes

Question 1

I hvilke tilfælde skal diabetesattest udfyldes for ansøgere til kørekort til almindelig bil (B)?

1. Skal udfyldes, hvis diabetessygdommen er ustabil eller har medført komplikationer.
2. Skal altid udfyldes ved diabetes type 1.
3. Skal udfyldes, hvis ansøger tager insulin uanset hvilken type diabetes, der er tale om.
4. Skal altid udfyldes for ansøgere med nydiagnosticeret diabetes.
5. Skal kun udfyldes, når der ansøges om kørekort for første gang.

Answer 1

1. Skal udfyldes, hvis diabetessygdommen er ustabil eller har medført komplikationer.

(Svar i dag: 2. Kørekort skal fornys hvert 5. år (2022))

Question 2

Din patient Jens Hansen 53 år har for få måneder siden fået konstateret diabetes mellitus type 2. Han er moderat overvægtigt, og har beskeden blodtryksforhøjelse. Der er iværksat behandling med metformin 500 mg 2 tabletter 2 x dgl. Desuden behandles med tablet atorvastatin 20 mg 1 tabl dgl og tablet losartanHClThiazid 100/25 mg 1 tabl dgl. Patienten har søgt via servicelovens §112 og fået bevilget blodsukkerstrimler, lancetter og fingerprikker. Patienten har indkøbt blodsukkerapparat.

Hvor tit vil du anbefale, at der måles blodsukker?

1. Jens Hansen bør måle blodsukker forud for bilkørsel
2. Det er kun nødvendigt at måle blodsukkeret ved mistanke om hypoglykæmi. Blodsukkerværdier bør måles før morgenmad, før middagsmad, før aftensmad og inden sengetid.
3. Blodsukkeret skal måles dagligt ved infektionssygdom med temperaturforhøjelse. Målinger bør fortsætte indtil temperaturen er normaliseret
4. Det er ikke nødvendigt at måle blodsukkerværdier. Måling af HbA1c ved egen læge ved årskontrol og eventuelle mellemliggende kontroller er tilstrækkeligt
5. Blodsukkeret bør måles, hvis Jens Hansen gennemfører markante livsstilsændringer mhp at vurdere, om antidiabetisk behandling fortsat er nødvendig

Answer 2

4. Det er ikke nødvendigt at måle blodsukkerværdier. Måling af HbA1c ved egen læge ved årskontrol og eventuelle mellemliggende kontroller er tilstrækkeligt

Note: Det er ikke nødvendigt med blodsukkerværdier for type 2 diabetikere jo mindre de er i behandling med SU eller insulin. Det er Jens Hansen ikke.

Question 3

Ved årskontrol for diabetes type 2 bør den praktiserende læge være særligt opmærksom på udvikling af sendiabetiske symptomer i form af

1. Stor tørst, hyppig vandladningstrang, træthed, hudinfektioner
2. Hjerte-kar-sygdom, retinopati, nefropati, neuropati, den diabetiske fod
3. Antal hypoglykæmitilfælde, vægttab eller vægtøgning, compliance
4. Varigheden af diabetessygdommen, den glykæmiske kontrol, niveau af risikofaktorer, genetisk disposition
5. Hypercholesterolæmi, hypertension, blodglukose, koagulationsfaktorer

Answer 3

2. Hjerte-kar-sygdom, retinopati, nefropati, neuropati, den diabetiske fod

Question 4

En 38 årig mandlig patient med type-2 diabetes er i behandling med metformin og er dysreguleret med et HbA1c på 67 mmol/l. Der er ikke yderligere at hente på livsstilsintervention.

Patienten er overvægtig og har et udtalt ønske om at tabe sig, også hvis det er muligt på medikamentelt basis. Han er under ingen omstændigheder villig til at injicere sig selv med medicin.

Hvad vil du foreslå patienten som mest relevant behandling, patientens ønsker taget i betragtning?

1. Insulin
2. DPP4-hæmmer
3. SU præparat
4. GLP-1 analog
5. SGLT2-hæmmer

Answer 4

5. SGLT2-hæmmer

Note:

• a. Forkert - injektion så den er ude. Den medfører vist heller ikke vægttab*
• b. Forkert - man tager ikke på at dette, men der står ikke noget om direkte vægttab. Dog oral administration.*
• c. Forkert - medfører ofte en lille vægtstigning*
• d. Forkert - medfører et betydeligt vægttab, men er injektion*
• e. Korrekt - medfærer vægttab og er oral administration*

Question 5

Skal der rutinemæssigt gives bikarbonat infusion til patienter med diabetisk ketoacidose (DKA)?

Hvad er det mest korrekte svar?

• 1.Ja, bikarbonat er lav ved DKA, og derfor skal der gives bikarbonat
• 2.Nej, bikarbonat vil stige af sig selv, når der gives iv isotonisk NaCl
• 3.Ja, hvis der ikke gives bikarbonat vil patienten udtrættes respiratorisk
• 4.Nej, når der gives insulin vil produktionen af ketoner falde, og dermed vil den metaboliske acidose aftage, hvilke igen vil bevirke at bikarbonat af sig selv stiger
• 5.Nej, når blodglukose falder, og kalium trækkes ind i cellerne, vil bikarbonat af sig selv stige

Answer 5

4.Nej, når der gives insulin vil produktionen af ketoner falde, og dermed vil den metaboliske acidose aftage, hvilke igen vil bevirke at bikarbonat af sig selv stiger

Note: Her er hvad jeg skrev til forelæsning (billed)

Question 6

En 34-årig somalisk kvinde med type-2 diabetes, der behandles med 2-gangs-insulinterapi, har følgende blodglukose-målinger (mmol/l) på et par repræsentative dage. Insulin gives som Insulatard (langsomtvirkende insulin) og dosis er angivet i parentes (Internationale enheder, IE).

Hvilken justering af insulin-dosis er mest hensigtsmæssig i første omgang?

1. Øge insulin-dosis morgen og aften
2. Øge insulin-dosis til aften, og reducere morgen
3. Øge insulin-dosis til morgen, uændret til aften
4. Reducere insulin-dosis til både morgen og nat
5. Øge insulin-dosis til morgen, reducere til aften

Answer 6

2. Øge insulin-dosis til aften, og reducere morgen

Question 7

En 57 årig kvinde med type-2 diabetes igennem 6 år har i konsultationen et BT på 156/94. Hun er i behandling for hypertension med tbl Amlodipin (calciumblokker), 10 mg dagligt. Hun har ingen albuminuri og er uden tegn til makrovaskulær sygdom. Hendes se-kreatinin er 62 (normal). Hendes fødder se ud som anført i nedenstående illustration.

Hvilken strategi mener du vil være den mest korrekte?

1. Supplere behandlingen med Thiazid (diuretika)
2. Supplere med Labetalol (betablokker)
3. Seponere amlodipin, og starte behandling med thiazid, evt efterfulgt af ACE-hæmmer behandling
4. Seponere amlodipin og starte behandling med Spironolacton
5. Supplere behandling med ACE-hæmmer

Answer 7

3. Seponere amlodipin, og starte behandling med thiazid, evt efterfulgt af ACE-hæmmer behandling

Perifere ødemer er en hyppig bivirkning til amlopidin. Vi skal have noget vanddrivende istedet

Question 8

I hvilke tilfælde skal diabetesattest udfyldes for ansøgere til kørekort til almindelig bil (B)?

1. Skal udfyldes, hvis diabetessygdommen er ustabil eller har medført komplikationer.
2. Skal altid udfyldes ved diabetes type 1.
3. Skal udfyldes, hvis ansøger tager insulin uanset hvilken type diabetes, der er tale om.
4. Skal altid udfyldes for ansøgere med nydiagnosticeret diabetes.
5. Skal kun udfyldes, når der ansøges om kørekort for første gang.

Answer 8

1. Skal udfyldes, hvis diabetessygdommen er ustabil eller har medført komplikationer.

Husk at der er forskel på lægeattest og diabetesattest

Question 9

Anfør det mest korrekte svar på givne udsagn - Effekten af inkretin analoger (fx Liraglutide) på blodglukose medieres via

1. en samtidig øgning af glucagon og insulin, når blodglukose stiger
2. en forsinket ventrikel tømning
3. en øgning i insulin sekretionen ved stigende blodglukose og en reduceret ventrikeltømning
4. en appetit nedsættende effekt
5. en reduktion i glucagon sekretionen og en stigning i insulin sekretionen samt en reduceret ventrikeltømning

Answer 9

5. en reduktion i glucagon sekretionen og en stigning i insulin sekretionen samt en reduceret ventrikeltømning

Note: De naturlige inkretiner er hormoner der udskilles fra tarmen når vi indtager føde. Inkretiner (eksemplvis GLP-1) vil:

• • stimulerer pankreas’ betaceller til at producere inculin*
• • hæmme alfacellerne ogd ermed hæmme glukagon som ellers stimulerer glukoneogenesen i leveren*
• • forsinke ventrikeltømningen (føler sig mere mæt)*

Question 10

En 45-årig mand med type 1 diabetes henvender sig til sin praktiserende læge med et blåviolet område på forsiden af ve. underben. Han bemærkede det for adskillige måneder siden og det har stort set ikke ændret sig siden.

Hvad er den sandsynlige diagnose ?

• a. Kavernøst angiom
• b. Forandringer sekundært til osteomyelitis med fistel fra tibia til huden
• c. Kroniske vaskulitis forandringer
• d. Necrobiosis lipoidica
• e. Hæmophili

Answer 10

d. Necrobiosis lipoidica

Question 11

En 58-årig kvinde henvender sig i skadestuen med hævelse af venstre fod. Erindrer ikke noget traume. Hun er kendt med diabetes igennem ca. 12 år, er aktuelt dårligt reguleret og har komplikationer i form af retinopati og neuropati. Ud fra nedenstående røntgenbillede skal du svare på nedenstående spørgsmål:

Hvad er den mest sandsynlige diagnose?

1. Træthedsbrud i os naviculare
2. Charcot neuroarthropati
3. Svær osteoporose med lokaliseret osteolyse
4. Osteomyelitis
5. Udtalt osteoporose

Answer 11

2. Charcot neuroarthropati

En sjælden komolikation til DM

Question 12

Hvilke præparater anvendes i behandlingen af smertefuld diabetisk neuropati?

• a. Gabapentin, Lyrica, Imipramin og Tradolan
• b. Gabapentin, Lyrica, Neostigmin og Keppra
• c. Lyrica, Gabapentin, Tradolan og Sandostatin
• d. Tradolan, Lyrica, Malfin og Thioctacid
• e. Tramadol, SSRI, Paracetamol, Kinin

Answer 12

a. Gabapentin, Lyrica, Imipramin og Tradolan

Question 13

60-årig mand med type 1 diabetes igennem ca. 50 år. Svært dysreguleret, meget svingende BG, men god compliance (måler BG 30 gange dgl.). Grad 4 retinopati, svær neuropati (perifer og autonom), veludtalt albuminuri og stigende S-creatinin. Når dialysegrænsen og vurderes med henblik på adgangsvej til hæmodialyse. Anlæggelse af fistel volder problemer og en tidligere røntgenoptagelse (i forbindelse med forstuvning af håndleddet) afslører en mulig forklaring på de tekniske vanskeligheder med fistelanlæggelse.

Hvad ser du på nedenstående billede:

1. Svær atherosclerose i underarmen
2. Halisterese
3. Udslettet Lisfranc ledlinie
4. Mediasclerose
5. Luxation af os naviculare

Answer 13

4. Mediasclerose

Note: Man kan se nogle kar her i underarmen. Og det er et røntgen vi har og det ser vi jo knogle med. Så der er calciumophobning i karvæggen–>det er mediasklerose.

Question 14

En 34-årig mand henvises med nykonstateret diabetes. Der påvises forhøjet GAD antistof og c-peptid på 300nmol/l. En moster har type 2 diabetes.

Hvilken diabetesform er den mest sandsynlige ?

• a. LADA = Latent Autoimmune Diabetes in the Adult
• b. MODY = Maturity Onset Diabetes in the Young
• c. Type 1 diabetes
• d. Type 2 diabetes
• e. Maternally inherited diabetes and deafness (MIDD)

Answer 14

a. LADA = Latent Autoimmune Diabetes in the Adult

wtf?

GAD er positiv hos de fleste type 1’ere. Nrgativ hos type 2’ere. Peptid secerneres samtidig med insulin og vil derfor være lavt ved type 1’ere. Det vil være over 600 ved type 2’ere.

Type 1 diagnosen stilles typisk <30år. Hvorfor ikke bare svar c? Måske fordi hendes c-peptid alligevel er 300 og ikke tæt p 0?

LADA er en mere langsomt udviklende type 1 diabetes form som typisk er det man ser hos ældre der udvikler sygdommen.

Question 15

En 47-årig kvinde henvender sig med tiltagende abdominalklager igennem ca. ½ år. Hun har haft type 1 diabetes igennem 31 år og overgik for 5 år siden til behandling med insulinpumpe. Pumpen er indstillet på 5 basalrater og patienten tager i gennemsnit 4 bolusinjektioner i døgnet. Hun har jævnligt hypoglykæmiske episoder ca. ½ time efter start af et måltid. Hendes gener er nu især fornemmelse af oppustethed, kvalme og enkelte opkastninger. To måneder forinden gennemgået øsophago-gastroskopi, hvor der ikke findes tegn til mavesår eller hiatushernie. Generne er persisterende.

Hvad er den sandsynlige diagnose?

• a) Gastro-esophageal refluks
• b) Diabetisk gastroparese
• c) Coeliaki
• d) Mb. Whipple
• e) Mb. Crohn

Answer 15

b) Diabetisk gastroparese

Gastroparese er delvis lammelse (parese) af maven. Gastroparese kan opstå, hvis nervesystemet til de indre organer er ramt af nervesygdom (neuropati), som er en følgesygdom til diabetes.

Under normale forhold trækker mavesækken sig sammen cirka tre gange i minuttet for at blande maveindholdet og tømme det ned i tyndtarmen. Dette arbejde styres af nerven kaldet ”nervus vagus”. Ved gastroparese bliver arbejdet og rytmen imidlertid forstyrret, fordi nervus vagus og musklerne omkring maven og tarmene er beskadiget. Forstyrrelsen gør, at maden bliver i mavesækken længere end normalt.

Question 16

Hvilke af følgende er eksempler på langtidsvirkende insulin analoger?

a. Tresiba, Lantus, Toujeo
b. Abasaglar, Humalog, Insulatard
c. Levemir, Lantus, Fiasp
d. Toujeo, Lantus, Actrapid
e. NovoMix30, NovoMix70, Humalog

Answer 16

a. Tresiba, Lantus, Toujeo

Note:

Lantus: langsomtvirkende insulin analog

Tresiba: langsomtvirkende insulin analog

Toujeo: langsomtvirkende insulin analog

Abasaglar: langsomtvirkende insulin analog

Humalog: hurtigvirkende insulin analog

Insulitard: intermediært til langsomtvirkende insulin

Levemir: langsomtvirkende insulin analog

Fiasp: hurtigvirkende insulin analog

Actrapid: hurtigvirkende insulin

Novomix30: middellangtvirkende insulin analog

Novomix70: middellangtvirkende insulin analog

Question 17

Hvilke analyser kan bidrage til diagnostikken af type 1 diabetes?

a. Oral glukose belastning
b. GAD-antistof, IAA, C-peptid
c. Zn8 antistof, intravenøs glukose tolerance test
d. Insulin-hypoglykæmi test
e. Måltidstest

Answer 17

b. GAD-antistof, IAA, C-peptid

IAA: insulin autoantibodies

Question 18

Diabetisk gastroparese er hyppigst karakteriseret ved?

a. Diarrhoe, abdominalsmerter, vægttab
b. Tidlig mæthedsfølelse, oppustethed, kvalme og opkastning
c. Forstoppelse, stercoral diarrhoe, duodenalt ulcus
d. Esophagushernie, diffuse abdominalsmerter, øget vagus tonus
e. Galdevejsdyskinesi, tenesmi rectales

Answer 18

b. Tidlig mæthedsfølelse, oppustethed, kvalme og opkastning

Question 19

En 24-årig mand henvises med nykonstateret diabetes. Der påvises forhøjet GAD antistof og C-peptid på 200 nmol/l. Hvilken diabetesform er den mest sandsynlige?

a. LADA = Latent Autoimmune Diabetes in the Adult
b. MODY = Maturity Onset Diabetes in the Young
c. Type 1 diabetes
d. Type 2 diabetes
e. Maternally inherited diabetes and deafness (MIDD)

Answer 19

c. Type 1 diabetes

Positiv GAD og c-peptid < 300 nmol/l taler for type 1 diabetes. Det er ikke LADA da manden er < 30 år gammel

Question 20

En 45-årig mand med type 1 diabetes henvender sig til sin praktiserende læge med et blåviolet område på forsiden af ve. underben. Han bemærkede det for adskillige måneder siden og det har stort set ikke ændret sig siden. Hvad er den sandsynlige diagnose?

a. Kavernøst angiom
b. Forandringer sekundært til osteomyelitis med fistel fra tibia til huden
c. Kroniske vaskulitis forandringer
d. Necrobiosis lipoidica
e. Hæmophili

Answer 20

d. Necrobiosis lipoidica

Question 21

En 58-årig kvinde henvender sig i skadestuen med hævelse af venstre fod. Erindrer ikke noget traume. Hun er kendt med diabetes igennem ca. 12 år, er aktuelt dårligt reguleret og har komplikationer i form af retinopati og neuropati. Ud fra nedenstående røntgenbillede skal du svare på nedenstående spørgsmål: Hvad er den mest sandsynlige diagnose?

a. Træthedsbrud i os naviculare
b. Charcot neuroarthropati
c. Svær osteoporose med lokaliseret osteolyse
d. Osteomyelitis
e. Udtalt osteoporose

Answer 21

b. Charcot neuroarthropati

Question 22

En 28-årig mand indlægges med nykonstateret diabetes. HbA1c måles til 117 mmol/mol; GAD antistof ikke målbar, C-peptid 79nmol/l. Der påbegyndes insulin-behandling og væsketerapi, og patienten udskrives med insulin til behandling af diabeten.

Ved kontrol 3 måneder senere er HbA1c reduceret til 58 mmol/mol.To måneder efter udskrivelsen indlægges patienten i dårlig almentilstand med svære smerter i underekstremiteterne. Fremstår svækket og kan kun med besvær gå ved egen hjælp. Vægttab på omkring 25 kg over få måneder.

Hvilken diagnose er mest sandsynligt forenelig med dette forløb?

a. Akut sensomotorisk polyneuropati
b. Bilateral peroneus entrapment
c. Charcot-Marie Tooth neuropati med akut forværring hos nydiagnosticeret diabetiker
d. Median total discusprolaps i lænden
e. Guillain-Barré syndrom

Answer 22

a. Akut sensomotorisk polyneuropati

Question 23

En 47-årig kvinde henvender sig med tiltagende abdominalklager igennem ca. ½ år. Hun har haft type 1 diabetes igennem 31 år og overgik for 5 år siden til behandling med insulinpumpe. Pumpen er indstillet på 5 basalrater og patienten tager i gennemsnit 4 bolusinjektioner i døgnet. Hun har jævnligt hypoglykæmiske episoder ca. ½ time efter start af et måltid. Hendes gener er nu især fornemmelse af oppustethed, kvalme og enkelte opkastninger. To måneder forinden gennemgået øsophago-gastroskopi, hvor der ikke findes tegn til mavesår eller hiatushernie. Generne er persisterende.

Hvad er den sandsynlige diagnose?

a. Gastro-esophageal refluks
b. Diabetisk gastroparese
c. Coeliaki
d. Mb. Whipple
e. Mb. Crohn

Answer 23

b. Diabetisk gastroparese

Question 24

En 35-årig bodybuilder bringes ukontaktbar til skadestuen. Der påvises et meget lavt blodsukker på 0,8 mmol/l forenelig med svær hypoglykæmi. Pårørende har fundet en brugt pen med human insulin derhjemme. Der mistænkes doping med injektion af bl.a. insulin. Hvordan kan det påvises biokemisk?

a. Normal insulin og forhøjet C-peptid
b. Forhøjet insulin og supprimeret C-peptid
c. Forhøjet insulin og forhøjet C-peptid
d. Supprimeret glukagon og forhøjet C-peptid
e. Lav insulin, og lav C-peptid

Answer 24

b. Forhøjet insulin og supprimeret C-peptid

C-peptid secerneres sammen med insulin, men i dette tilfælde har patienten jo ikke secernet insulinen selv–>derfor lav

Question 25

En patient bringes til skadestuen svært dehydreret. Han oplyser at han ikke har spist eller drukket noget i 4 dage. Hvilke fire modregulatoriske hormoner stiger under langvarig faste og er skyld i at han ikke får hypoglykæmi?

a. Glukagon, kortisol, adiponectin og vasopressin
b. Kortisol, C-peptid, proinsulin og GLP-1
c. Adrenalin, væksthormon, C-peptid og TSH
d. GLP-1, adiponectin, insulin og C-peptid
e. Glukagon, adrenalin, kortisol og væksthormon

Answer 25

e. Glukagon, adrenalin, kortisol og væksthormon

Question 26

En 57 årig kvinde med type-2 diabetes igennem 6 år har i konsultationen et BT på 156/94. Hun er i behandling for hypertension med tbl Amlodipin (calciumblokker), 10 mg dagligt. Hun har ingen albuminuri og er uden tegn til makrovaskulær sygdom. Hendes se-kreatinin er 62 (normal). Hendes fødder se ud som anført i nedenstående illustration.

Hvilken strategi mener du vil være den mest korrekte?

1. Supplere behandlingen med Thiazid (diuretika)
2. Supplere med Labetalol (betablokker)
3. Seponere amlodipin, og starte behandling med thiazid, evt efterfulgt af ACE-hæmmer behandling
4. Seponere amlodipin og starte behandling med Spironolacton
5. Supplere behandling med ACE-hæmmer

Answer 26

3. Seponere amlodipin, og starte behandling med thiazid, evt efterfulgt af ACE-hæmmer behandling

Question 27

En 60-årig kvinde henvises til udredning for episoder med hypoglykæmi. Hypoglykæmien er verificeret ved blodsukkermålinger i hjemmet (positiv Whipples triade). For at udelukke insulinom gennemføres en klassisk test. Hvilken test drejer det sig om?

a. 5-timers oral glukose belastning (OGTT) med måling af glukose og insulin
b. Undersøgelse af urin for sulfonylurinstof
c. ACTH-test
d. 72 timers faste med måling af glukose, insulin, C-peptid og proinsulin
e. Insulinantistoffer

Answer 27

d. 72 timers faste med måling af glukose, insulin, C-peptid og proinsulin

Question 28

Hans Henrik, der er 48 år gammel og gennem flere år betydeligt overvægtig, har i forbindelse med klager over tørst og hyppig vandladningstrang fået konstateret forhøjet HbA1c ved gentagne målinger og er nu diagnosticeret med diabetes type 2. Du har for 3 mdr. siden ordineret behandling med tablet metformin i stigende dosering til 500 mg, 2x2 dgl. Ved opfølgning i Lægehuset i dag fortæller Hans Henrik, at han har skaffet sig et blodsukkerapparat og har fået bevilget teststrimler efter ansøgning til borgerservice.

Hvor ofte vil du anbefale, at han måler blodsukker hjemme?

a. Hans Henrik bør måle fasteblodsukker to på hinanden følgende dage hver anden uge.
b. Hans Henrik bør anbefales at måle fasteblodsukker i forbindelse med livsstilsændringer.
c. Det er ikke nødvendigt, at Hans Henrik måler blodsukker da behandlingen følges med måling af HbA1c.
d. Hans Henrik bør anbefales at måle fasteblodsukker to på hinanden følgende dage forud for regelmæssig opfølgning i Lægehuset.
e. Hans Henrik bør anbefales at måle blodsukker i forbindelse med infektionssygdom eller feber.

Answer 28

c. Det er ikke nødvendigt, at Hans Henrik måler blodsukker da behandlingen følges med måling af HbA1c.

Question 29

En ældre, lettere dement patient med type 2 diabetes er i behandling med 2-gangs insulinterapi med blandingsinsulin (NovoMix 30, indeholder 30 % hurtigtvirkende insulin) givet til morgen- og aftensmad. Dosis af insulin er angivet i nedenstående skema, der samtidig angiver, hvad patientens plasma glukose har været over to dage. Baseret på disse oplysninger, hvad vil dit forslag til evt. ændring i behandlingen være?

a. Ændring af insulinbehandling fra NovoMix til et rent langsomtvirkende præparat, fx Lantus, i uændret dosis
b. Øgning af dosis om aftenen, uændret dosis om morgenen
c. Øgning i dosis om morgenen og seponering af insulin til aftensmaden
d. Omstilling til 4 gangs terapi
e. Øgning af dosis om aftenen og reduktion i dosis om morgenen.

Answer 29

e. Øgning af dosis om aftenen og reduktion i dosis om morgenen.

Question 30

En patient med langvarig type 1 diabetes har efterhånden svært ved at erkende hypogklykæmi. Trods dette behandler patienten sig langt ned i sin blodglukose pga. angst for senkomplikationer, som han aktuelt ikke har nogen af. Han er i behandling med Novorapid til hvert måltid og Lantus (langtsomt-virkende insulin) til natten. Han måler hyppigt blodglukose på stixs.

Hvilken af nedenstående tiltag mener du vil have den største umiddelbare gevinst for patienten, hvad angår en reduktion i risikoen for alvorlig hypoglykæmi?

a. Udstyre patienten med en insulinpumpe, uændret kontrol med stixs
b. Giver patienten en flash glukose måler (FGM)
c. Reducere insulindosis med 10%
d. Giver patienten en kontinuerlig blodglukose-måler med alarm (CGM)
e. Give patienten kørselsforbud

Answer 30

d. Giver patienten en kontinuerlig blodglukose-måler med alarm (CGM)

Question 31

En 78 årig mandlig patient med type 2 diabetes er i behandling med metformin og har et HbA1c på 82 mmol/mol. Der er ikke yderligere at hente på livsstilsintervention. Han har tidligere haft et AMI i 2016, der førte til nedsat hjertepumpefunktion med en EF på 35%. En sjælden gang oplever han angina pectoris. BT og lipider er velbehandlede på medicinsk behandling.

Hvad mener du bør være det mest relevant næste skridt, patientens somatiske behandling taget i betragtning?

a. Tillægge en SGLT2-receptor hæmmer
b. Tillægge en DPP4-hæmmer
c. Tillægge et SU præparat
d. Tillægge insulinbehandling
e. Tillægge en GLP-1 analog

Answer 31

a. Tillægge en SGLT2-receptor hæmmer

Question 32

En 82-årig kvinde med type 2 diabetes indbringes til skadestuen med hypoglykæmi, plasma glukose på 1,7 mmol/l. Hun er ved ankomsten til skadestuen bevidstløs, men vågner hurtigt op efter behandling med iv glukose. Hun oplyser, at hun er i behandling med metformin 1 gr x 2 dagligt samt glimepirid (SU-præparat) 4 mg x 1 dagligt. Hun har tidligere i 2013 haft AMI. Paraklinisk har hun leukocytter på 8,7, s-kreatinin på 230 mikromol/l og ellers normale initiale blodprøver, inkl. normalt Ekg. Patientens HbA1c målt for 1 måned siden var 41 mmol/mol.

Hvad vil du foretage dig herefter?

a. Hjemsende patienten, og seponere metformin
b. Hjemsende patient med uændret medicin og opfølgning via hjemmeplejen
c. Indlægge patienten, seponere oral antidiabetika og starte insulin under indlæggelsen
d. Indlægge patienten og se an uden metformin og glimepirid
e. Indlægge patienten og erstatte glimerid med en SGLT2 hæmmer

Answer 32

d. Indlægge patienten og se an uden metformin og glimepirid

Question 33

Hvilken risikofaktor øger især risikoen for typr 2 diabetes?

a. Bestemte etniske grupper
b. Arvelig disposition i familien
c. Prænatal påvirkning ved gestationel diabetes hos moderen
d. Tobaksrygning, som desuden øger risiko for følgevirkninger
e. Ingen af disse faktorer spiller nogen vigtig rolle

Answer 33

a. Bestemte etniske grupper

Question 34

Kørekort udstedes i forskellige kategorier fordelt i 2 grupper: Gruppe 1 og gruppe 2.
Gruppe 1: Stor knallert, motorcykel, almindelig bil, traktor/motorredskab og almindelig bil med stort påhængskøretøj
Gruppe 2: Lastbil, bus, lastbil eller bus med stort påhængskøretøj. Endvidere kørekort til erhvervsmæssig personbefordring: taxa og/eller bus samt påtegning om godkendelse som kørelærer.
I hvilke tilfælde skal diabetesattest udfyldes ved ansøgning om kørekort?

a. Skal udfyldes når diabetespatienter ansøger om nyt kørekort eller fornyelse af kørekort i gruppe 1. Diabetespatienter kan ikke opnå eller få fornyet kørekort i gruppe 2.
b. Skal udfyldes ved gruppe 2 ansøgning, hvis ansøger behandles med medicin, som kan medføre hypoglykæmi, og ved gruppe 1 ansøgning, hvis diabetessygdommen er ustabil eller har medført komplikationer.
c. Skal udfyldes, hvis ansøger tager insulin uanset hvilken type diabetes, der er tale om og uanset hvilken gruppe eller kategori af kørekort, der ansøges om.
d. Skal altid udfyldes for ansøgere med nydiagnosticeret diabetes.
e. Skal kun udfyldes ved diabetes, når der ansøges om kørekort for første gang.

Answer 34

b. Skal udfyldes ved gruppe 2 ansøgning, hvis ansøger behandles med medicin, som kan medføre hypoglykæmi, og ved gruppe 1 ansøgning, hvis diabetessygdommen er ustabil eller har medført komplikationer.

Question 35

Hvilke støttemuligheder har diabetespatienter for at få støtte til testmateriale (glukose/keton teststrimler, fingerprikkere og blodsukkerapparat) efter Servicelovens § 112?

a. Støtten afhænger af patientens indkomst.
b. Støtten afhænger af om patienten er diagnosticeret med diabetes type 1 eller diabetes type 2.
c. Støtten afhænger af sagsbehandlers vurdering af patientens samlede situation herunder økonomi, det såkaldte skønsprincip.
d. Støtten afhænger af patientens behandling.
e. Patientens hjemkommune bevilger testmateriale iht. praktiserende læges eller endokrinologisk afdelings attestation.

Answer 35

d. Støtten afhænger af patientens behandling.

Question 36

Hvilke biokemiske undersøgelser bør den praktiserende læge ordinere ved den årlige opfølgning af patienter med type 2 diabetes?

a. HbA1c, Lipidstatus, S-kreatinin/eGFR, Urin-albumin.
b. Fasteblodsukker, TSH, S-carbamid.
c. Døgnblodsukkerprofil i 2 døgn forud for konsultationen, ketonstoffer i blod eller urin.
d. HbA1c, lipidstatus, C-peptid, anti-GAD (antistoffer mod glutaminsyre decarboxylase).
e. HbA1c.

Answer 36

a. HbA1c, Lipidstatus, S-kreatinin/eGFR, Urin-albumin.

Question 37

Hans Jensen på 52 år har ønsket helbredstjek. Han angiver at være velbefindende. Ingen klager over tørst eller hyppig vandladning. Ryger ikke, angiver et alkoholforbrug på 12 genstande ugentligt, typisk en øl til aftensmad på hverdage, og han deler en flaskevin med hustru både fredag og lørdag. Patienten er moderat overvægtig med abdominal fedme og BMI på 29. Du har målt blodtryk på 135/85 st p et c: ia. Kapillær ikke-fastende glucosemåling på Lægehusets apparat viser 8,5 mmol/l.

a. Patienten har sandsynligvis diabetes.
b. Patienten har sandsynligvis ikke diabetes.
c. Patienten kan have diabetes, der bør følges op med HbA1c.
d. Patienten kan have diabetes, der bør følges op med fasteblodsukker.
e. Patienten har diabetes, og behandling med metformin eventuelt forudgået af livsstilsændringer bør iværksættes.

Answer 37

d. Patienten kan have diabetes, der bør følges op med fasteblodsukker.

Question 38

En 78 årig mandlig patient med Type 2 er i behandling med metformin og har et HbA1c på 52 mmol/l. Der er ikke yderligere at hente på livsstilsintervention. Han har tidligere haft et AMI i 2016 der førte til let nedsat hjertepumpefunktion med en EF på 35-40%. En sjælden gang oplever han angina pectoris. BT og lipider er velbehandlede på medicinsk behandling. Hvad mener du bør være det mest relevant næste skridt, patientens somatiske behandling taget i betragtning?

a. Tillægge insulinbehandling.
b. Tillægge en DPP4-hæmmer.
c. Tillægge et SU præparat.
d. Ingen ting.
e. Seponere metformin.

Answer 38

d. Ingen ting.

Note:

Hos patienter,hvordetprimære behandlingsmåler symptomfrihed,kanet HbA1c på 58-75 mmol/mol være acceptabelt. Det gælder fx ældre

Question 39

En patient indlæggelses med klassisk diabetisk ketoacidose. Der startes behandling med insulin, væske og elektrolytter efter diabetisk ketoacidose regime. Trods regime, hvorunder patienten er blevet øget i insulindosis udover vanlig dosis, er bikarbonat efter 1½ døgn fortsat ikke kommet på plads, med en værdi på 14 mmol/L (normal 22 – 27 mmol/L). Hvad vil næste skridt mest oplagt være?

a. Tilføre patienten bikarbonat iv.
b. Mistænke u-erkendt infektion og starte infektionsfokus jagt.
c. Øge infusionshastigheden af iv glukose.
d. Øge dosis af insulin yderligere.
e. Ophøre med behandlingen og afvente spontant forløb.

Answer 39

b. Mistænke u-erkendt infektion og starte infektionsfokus jagt

Question 40

Spørgsmål mangler (kun svaret er indsat i dokumentet).

Kig på svaret–>husk det–>er der et spørgsmål til eksamen, hvor du er helt lost og dette svar er en mulighed–>svar dette

a. Øge insulin-dosis til morgen og til natten.
b. Reducere insulin-dosis til morgenmaden og reducere til natten.
c. Øge insulin-dosis til middagsmaden og til aftensmaden.
d. Reducere insulin-dosis morgenmad og øge Lantus til natten.

*e. Reducere insulin-dosis til morgenmaden og øge dosis til aftensmåltidet.

Question 41

Ved årskontrol for diabetes type 2 bør den praktiserende læge være særligt opmærksom på udvikling af sendiabetiske symptomer i form af

1. Stor tørst, hyppig vandladningstrang, træthed, hudinfektioner
2. Hjerte-kar-sygdom, retinopati, nefropati, neuropati, den diabetiske fod
3. Antal hypoglykæmitilfælde, vægtab eller vægtøgning, compliance
4. Varigheden af diabetessygdommen, den glykæmiske kontrol, niveau af risikofaktorer, genetisk disposition
5. Hypercholesterolæmi, hypertension, blodglukose, koagulationsfaktorer

Answer 41

2. Hjerte-kar-sygdom, retinopati, nefropati, neuropati, den diabetiske fod

Question 42

En patient med type 2 diabetes skal øges i glukosesænkende behandling. Hvilken kombination af 2 antidiabetika kan give hypoglykæmi hos patienter med type 2 diabetes?

a. Metformin plus Sitagliptin (Januvia), som er en DPP4 hæmmer.
b. Januvia plus Liraglutid (Victoza), som er en GLP-1 analog.
c. Metformin plus Liraglutid (Victoza).
d. Metformin plus Glimepirid (Amaryl), som er et sulfonylurinstof.
e. Metformin plus Empagliflozin (Jardiance), som er en SGLT2-hæmmer.

Answer 42

d. Metformin plus Glimepirid (Amaryl), som er et sulfonylurinstof.

Note: insulin og SU kan give hypoglykæmi

Question 43

En ung mand med type 1 diabetes bliver bragt til skadestuen en søndag formiddag med svær hypoglykæmi. Han har været til fest hele natten. Falck har givet glukagon, men uden effekt. Hvilket udsagn er forkert.

a. Glukagon øger glukoneogenesen i leveren.
b. Alkohol hæmmer virkningen af glukagon i leveren.
c. Hjernen skifter til øget forbrænding af ketonstoffer ved hypoglykæmi.
d. Kortisol er et modregulatorisk hormon ved insulin-induceret hypoglykæmi.
e. Insulin hæmmer glukoseoptagelsen i kroppens væv.

Answer 43

e. Insulin hæmmer glukoseoptagelsen i kroppens væv.

Question 44

En kvinde henvises til udredning for hypoglykæmi. For at udelukke insulinom gennemføres 72 timers faste med påvisning af hypoglykæmi samtidigt med forhøjede værdier af insulin og C-peptid. Ved endoskopisk ultralydsundersøgelse og CT-scanning af pankreas kan man ikke finde et insulinom. Man mistænker at kvinden har taget noget medicin der medfører hyperinsulinæmisk hypoglykæmi. Hvilken medicin kan være årsagen?

a. Liraglutid (Victoza), en GLP-1 analog.
b. Glargine (Lantus), langtidsvirkende insulin.
c. Empagliflozin (Jardiance), en SGLT-2 hæmmer.
d. Glimepirid (Amaryl), et sulfonylurinstof.
e. Metformin.

Answer 44

d. Glimepirid (Amaryl), et sulfonylurinstof.

Question 45

ACE (Angiotensin-converting-enzyme) inhibitorer er førstevalg til behandling af hypertension og albuminuri hos diabetikere. Hvilken effekt har betydning i reduktionen af albuminudskillelsen i urinen?

a. dilatation af den afferente arteriole.
b. dilatation af den efferente arteriole.
c. øget udskillelse af Natrium i urinen.
d. reduktion i S-kreatinin.
e. reduktion i diuresemængden.

Answer 45

b. dilatation af den efferente arteriole.

Question 46

Hvilke af nedenstående faktorer har betydning for udviklingen af terminal nyresvigt hos diabetikere?

a. forhøjet blodtryk.
b. rygning.
c. albuminuri/proteinuri.
d. dårligt reguleret diabetes.
e. alle ovennævnte.

Answer 46

e. alle ovennævnte.

Question 47

En 43-årig mand henvender sig i skadestuen med en hævet højre fod. Han har haft diabetes i 23 år og har en del komplikationer, herunder neuropati, retinopati og nefropati. Han har tidligere haft et fodsår med et protraheret helingsforløb. På dagen for henvendelsen mærkede han et smæld i foden, der siden har været hævet og rød. Hvad er den sandsynlige diagnose?

a. Charcot neuroarthropati.
b. arthritis urica anfald.
c. dyb venøs thrombose.
d. svær arthrose med fraktur
e. forstuvning

Answer 47

a. Charcot neuroarthropati.

Question 48

En 60-årig kvinde med DM 1 igennem ca. 50 år. Svært dysreguleret, meget svingende BG, men god compliance (måler BG 30 gange per uge). Grad 4 retinopati, svær neuropati (perifer og autonom), ingen mikroalbuminuri, BT i overkanten. Erhverver sig et lille fodsår, som efterhånden bliver gangrænøs. Ingen heling eller karkirurgiske interventionsmuligheder. Crusamputeres. Hvad viser det billedet?

a. svær atherosclerose i fodens kar.
b. mediasclerose af fodens arterier.
c. forkalkning i den plantare fascie.
d. udtalt pes planus (platfod).
e. fraktur i os naviculare.

Answer 48

b. mediasclerose af fodens arterier.

Question 49

Hans Jensen på 52 år har ønsket helbredstjek. Han angiver at være velbefindende. Ingen klager over tørst eller hyppig vandladning. Ryger ikke, angiver et alkoholforbrug på 12 genstande ugentligt, typisk en øl til aftensmad på hverdage, og han deler en flaskevin med hustru både fredag og lørdag. Patienten er moderat overvægtig med abdominal fedme og BMI på 29. Du har målt blodtryk på 135/85 st p et c: ia. Kapillær ikke-fastende glucosemåling på Lægehusets apparat viser 8,5 mmol/l.

Vælg det korrekte udsagn:

1. Patienten har sandsynligvis diabetes
2. Patienten har sandsynligvis ikke diabetes
3. Patienten kan have diabetes, der bør følges op med HbA1c
4. Patienten kan have diabetes, der bør følges op med fasteblodsukker
5. Patienten har diabetes, og behandling med metformin eventuelt forudgået af livsstilsændringer bør iværksættes

Answer 49

3. Patienten kan have diabetes, der bør følges op med HbA1c

Question 50

Hvilken risikofaktor øger især risikoen for type 2 diabetes?

a. At tilhøre bestemte etniske grupper
b. Arvelig disposition i familien
c. Prænatal påvirkning ved gestationel diabetes hos moderen
d. Tobaksrygning, som desuden øger risiko for følgevirkninger
e. Ingen af disse faktorer spiller nogen vigtig rolle

Answer 50

a. At tilhøre bestemte etniske grupper

Question 51

. En 47-årig kvinde henvender sig med tiltagende abdominalklager igennem ca. ½ år. Hun har haft type 1 diabetes igennem 31 år og overgik for 5 år siden til behandling med insulinpumpe. Pumpen er indstillet på 5 basalrater og patienten tager i gennemsnit 4 bolusinjektioner i døgnet. Hun har jævnligt hypoglykæmiske episoder ca. ½ time efter start af et måltid. Hendes gener er nu især fornemmelse af oppustethed, kvalme og enkelte opkastninger. To måneder forinden gennemgået øsophago-gastroskopi, hvor der ikke findes tegn til mavesår eller hiatushernie. Generne er persisterende.

Hvad er den sandsynlige diagnose?

a. Gastro-esophageal refluks
b. Diabetisk gastroparese
c. Coeliaki
d. Mb. Whipple

Answer 51

b. Diabetisk gastroparese

Question 52

Komplikationer til diabetes opdeles oftest i mikrovaskulært og makrovaskulært betingede. Som udgangspunkt er der tre typer af komplikationer, der tilskrives mikrovaskulære forhold. Hvilke?

a. Nefropati, neuropati, myopati
b. Retinopati, neuropati, iskæmisk hjertesygdom
c. Retinopati, iskæmisk hjertesygdom, diabetisk dermopati
d. Nefropati, retinopati, neuropati
e. Diabetisk fodsår, stiff hand syndrome, retinopati

Answer 52

d. Nefropati, retinopati, neuropati

Question 53

En adipøs type 2 diabetiker henvender sig til sin praktiserende læge med henblik på en status før fornyelse af kørekort. Undersøgelser: HbA1c 61mmol/mol, U-alb ratio 104 10E-3, blodtryk 156/92, BMI 34, EKG med iskæmi i laterale præcordialafledninger. Diabeten behandles med GLP-1 analog (Victoza 1,8mg s.c. dagligt), sulfonylurinstof (Glimepirid 1 mg), Metformin (500mg 2 tabletter x2 dgl.) og basal insulin (Lantus 40 i.e. x1 dgl.). Desuden er patienten i relevant renoprotektiv behandling med ACE-hæmmer. Hvilke ændringer i diabetesmedicinen kunne overvejes?

a. Overgang til basal-bolus insulin (hurtigvirkende insulin til måltider og basal insulin x1)
b. Tillæg af SGLT-2 hæmmer (e.g. Empagliflocin, Dapagliflocin) og seponering af sulfonylurinstof
c. Seponering af Metformin på grund af albuminuri
d. Fordobling af sulfonylurinstof dosis
e. Reguleringen er tilfredsstillende og der skal ikke foretages ændringer

Answer 53

b. Tillæg af SGLT-2 hæmmer (e.g. Empagliflocin, Dapagliflocin) og seponering af sulfonylurinstof

Få patienten til at tabe sig lidt

Question 54

En 47-årig kvinde med type 1 diabetes igennem 25 år indlægges alment påvirket. Hun anvender insulinpumpe og er usikker på, hvorvidt pumpen giver den korrekte mængde insulin. Ved indlæggelsen konstateres et knæk på slangen til insulinpumpen. A-punktur viser acidose med pH på 7,1, St. Bicarbonat på 17 og Base-excess på -10. Blod-glukose 22mmol/l. Hvilken behandling vil du iværksætte?

a. Bicarbonat infusion, insulin intramuskulært og intravenøst, NaCl isot. KCl infusion efter vurdering af akutte blodprøver
b. To separate drop med NaCl isot. og NaKCl isot., insulin 6 i.e. intramuskulært og 10 i.e. intravenøst. Herefter hurtigvirkende insulin 6 i.e. intramuskulært hver 2. time indtil ketonfrihed. Infusionshastighederne tilpasses ad hoc på baggrund af hyppige målinger af elektrolytstatus
c. Intravenøs NaKCl isot. tilsat hurtigvirkende insulin (e.g. 20 i.e.) med indløbshastighed på 250ml/time. Skift af insulinkoncentrationen i opløsningen afhængig af reduktionen i blod-glukose
d. I prioriteret rækkefølge gives: Bicarbonat, insulin intravenøst og intramuskulært, NaCl isot. og, afhængig af S-K i første blodprøve gives evt. KCl infusion
e. Ingen af ovennævnte

Answer 54

b. To separate drop med NaCl isot. og NaKCl isot., insulin 6 i.e. intramuskulært og 10 i.e. intravenøst. Herefter hurtigvirkende insulin 6 i.e. intramuskulært hver 2. time indtil ketonfrihed. Infusionshastighederne tilpasses ad hoc på baggrund af hyppige målinger af elektrolytstatus

Question 55

Hvilket af følgende præparater til behandling af Type 2 diabetes kan give hypoglykæmi?

1. SGLT2-hæmmer (f.eks. Jardiance)
2. GLP-1 receptor analog (f.eks. Victoza)
3. Metformin
4. DPP4 hæmmer (f.eks. Januvia)
5. Sulfonylurinstof (f.eks. Glimepirid)

Answer 55

5. Sulfonylurinstof (f.eks. Glimepirid)

Question 56

Hvilke modregulatoriske hormoner stiger under insulin-induceret hypoglykæmi for at genoprette et normalt blodsukker?

1. Glukagon, kortisol, adiponectin og vasopressin
2. Glukagon, katekolaminer, kortisol og væksthormon
3. Kortisol, C-peptid, proinsulin og GLP-1
4. Katekolaminer, væksthormon, kortisol og TSH
5. C-peptid, proinsulin, GLP-1 og kortisol

Answer 56

2. Glukagon, katekolaminer, kortisol og væksthormon

Question 57

En 38 årig mandlig patient med Type 2 er i behandling med metformin og er dysreguleret med et HbA1c på 67 mmol/l. Der er ikke yderligere at hente på livsstilsintervention. Patienten er overvægtig og har et udtalt ønske om at tabe sig, også hvis det er muligt på medikamentelt basis. Han er under ingen omstændigheder villig til at injicere sig selv med medicin.

Hvad vil du foreslå patienten som mest relevant behandling, patientens ønsker taget i betragtning?

1. Insulin
2. DPP4-hæmmer
3. SU præparat
4. GLP-1 analog
5. SGLT2-hæmmer

Answer 57

5. SGLT2-hæmmer

Question 58

Skal der rutinemæssigt gives bikarbonat infusion til patienter med diabetisk ketoacidose (DKA)? Hvad er det mest korrekte svar?

1. Ja, bikarbonat er lav ved DKA, og derfor skal der gives bikarbonat
2. Nej, bikarbonat vil stige af sig selv, når der gives iv isotonisk NaCl
3. Ja, hvis der ikke gives bikarbonat vil patienten udtrættes respiratorisk
4. Nej, når der gives insulin vil produktionen af ketoner falde, og dermed vil den metaboliske acidose aftage, hvilke igen vil bevirke at bikarbonat af sig selv stiger
5. Nej, når blodglukose falder, og kalium trækkes ind i cellerne, vil bikarbonat af sig selv stige

Answer 58

4. Nej, når der gives insulin vil produktionen af ketoner falde, og dermed vil den metaboliske acidose aftage, hvilke igen vil bevirke at bikarbonat af sig selv stiger

Question 59

En 72-årig kvinde med diabetes mellitus type-l kompliceret med retinopati og der af følgende blindhed, er i behandling med 4-gangs-terapi, som administreres af hendes ægtefælle. Ved en fejl har ægtefællen givet hustruen morgen-insulin (8 i.e. Novorapid) to gange med en halv times interval. En time efter bliver patienten bevidstløs. Ægtefællen tilkalder lægeambulancen.

Hvad bør gøres som det første så snart lægeambulancen når frem?

1. Der skal gives im glucagen 1 mg
2. Blodglukose skal måles
3. Der skal anlægges iv adgang
4. Der skal måles blodtryk
5. Der skal gives iv glukose

Answer 59

2. Blodglukose skal måles

Question 60

Hvilken af nedenstående udsagn er de mest korrekte om insulinpumpe-behandling?

1. Insulinpumpebehandling øger risikoen for hypoglycæmi
2. Insulinpumpebehandling er potentiel en risikofaktor for ketoacidose og patienten skal informeres om dette
3. Insulinpumpebehandling kræver færre målinger af blodglucose end konventionel insulin 4-gangs-terapi
4. Insulinpumpe behandling tilbydes alle nydiagnostiserede patienter med type- l diabetes under 25 år
5. Insulinpumper koblet op på kontinuerlig måling af subkutan vævs glukose koncentration udregner selv hvor meget insulin patienten skal have over hele døgnet.

Answer 60

2. Insulinpumpebehandling er potentiel en risikofaktor for ketoacidose og patienten skal informeres om dette

Question 61

Hvilke præparater anvendes i behandlingen af smertefuld diabetisk neuropati?

1. Gabapentin, Lyrica, Imipramin og Tradolan
2. Gabapentin, Lyrica, Neostigmin og Keppra
3. Lyrica, Gabapentin, Tradolan og Sandostatin
4. Tradolan, Lyrica, Malfin og Thioctacid
5. Tramadol, SSRI, Paracetamol, Kinin

Answer 61

1. Gabapentin, Lyrica, Imipramin og Tradolan

Question 62

En 34-årig mand henvises med nykonstateret diabetes. Der påvises forhøjet GAD antistof og c-peptid på 300nmol/l. En moster har type 2 diabetes. Hvilken diabetesform er den mest sandsynlige?

1. LADA = Latent Autoimmune Diabetes in the Adult
2. MODY = Maturity Onset Diabetes in the Young
3. Type 1 diabetes
4. Type 2 diabetes
5. Maternally inherited diabetes and deafness (MIDD)

Answer 62

1. LADA = Latent Autoimmune Diabetes in the Adult

Question 63

En 58-årig kvinde henvender sig i skadestuen med hævelse af venstre fod. Erindrer ikke noget traume. Hun er kendt med diabetes igennem ca. 12 år, er aktuelt dårligt reguleret og har komplikationer i form af retinopati og neuropati. Ud fra nedenstående røntgenbillede skal du svare på nedenstående spørgsmål:

Hvad er den mest sandsynlige diagnose?

1. Træthedsbrud i os naviculare
2. Charcot neuroarthropati
3. Svær osteoporose med lokaliseret osteolyse
4. Osteomyelitis
5. Udtalt osteoporose

Answer 63

2. Charcot neuroarthropati

Question 64

En 28-årig mand indlægges med nykonstateret diabetes. HbA1c måles til 117mmol/mol; GAD antistof ikke målbar, C-peptid 79. Bicarbonat 19. Der påbegyndes modificeret ketoacidoseregime. Ved kontrol 3 måneder senere er HbA1c reduceret til 58mmol/mol. To måneder efter udskrivelsen indlægges patienten i dårlig almentilstand med svære smerter i underekstremiteterne. Fremstår svækket og kan kun med besvær gå ved egen hjælp. Vægttab på omkring 25 kg over få måneder.

Hvilken diagnose er mest sandsynligt forenelig med dette forløb?

1. Akut sensomotorisk polyneuropati
2. Bilateral peroneus entrapment
3. Charcot-Marie Tooth neuropati med akut forværring hos nydiagnosticeret diabetiker
4. Median total discusprolaps i lænden
5. Guillain-Barré syndrom

Answer 64

1. Akut sensomotorisk polyneuropati

Question 65

60-årig mand med DM 1 igennem ca. 50 år. Svært dysreguleret, meget svingende BG, men god compliance (måler BG 30 gange dgl.). Grad 4 retinopati, svær neuropati (perifer og autonom), veludtalt albuminuri og stigende S-creatinin. Når dialysegrænsen og vurderes med henblik på adgangsvej til hæmodialyse. Anlæggelse af fistel volder problemer og en tidligere røntgenoptagelse (i forbindelse med forstuvning af håndleddet) afslører en mulig forklaring på de tekniske vanskeligheder med fistelanlæggelse.

Hvad ser du på dette billede:

1. Svær aterosclerose i underarmen
2. Halisterese
3. Udslettet Lisfranc ledlinie
4. Mediasclerose
5. Luxation af os naviculare

Answer 65

4. Mediasclerose

Question 66

Hvilken risikofaktor øger især risikoen for type 2 diabetes?

1. Bestemte etniske grupper
2. Arvelig disposition i familien
3. Prænatal påvirkning ved gestationel diabetes hos moderen
4. Tobaksrygning, som desuden øger risiko for følgevirkninger
5. Ingen af disse faktorer spiller nogen vigtig rolle

Answer 66

1. Bestemte etniske grupper

Question 67

Hvilket udsagn om langsomt virkende basalinsulin er IKKE korrekt?

1. Dækker kroppens basale insulinbehov udenfor måltider
2. Doseres x 1-2 dagligt
3. Injiceres oftest subkutant i låret
4. Reduceres ved stresstilstande (eks sygdom)
5. Følgende insuliner er langsomtvirkende: Levemir, Lantus, Tresiba

Answer 67

4. Reduceres ved stresstilstande (eks sygdom)

Question 68

En patient med type 2 diabetes skal øges i glukosesænkende behandling. Hvilken kombination af 2 antidiabetika giver ikke hypoglykæmi?

a. Metformin plus Glimepirid (Amaryl), som er et sulfonylurinstof
b. Glimepirid plus Sitagliptin (Januvia), som er en DPP4-hæmmer
c. Metformin plus Januvia
d. Januvia plus Degludec (Tresiba), som er en insulin analog
e. Degludec plus Glimepirid

Answer 68

c. Metformin plus Januvia

Question 69

. En 18-årig kvinde uden diabetes bringes til skadestuen med svær hypoglykæmi og bevidsthedstab. Man mistænker at hun i suicidalt øjemed har taget store mængder human insulin. Hvilket udsagn er forkert i forhold til behandling og påvisning af insulintilførsel?

a. Behandles med glukose intravenøst
b. Påvises biokemisk ved forhøjet insulin og supprimeret C-peptid
c. Der kan påvises en stigning i plasma glukagon
d. Påvises biokemisk ved forhøjet insulin og forhøjet C-peptid
e. Patienten må ikke sendes hjem selvom der opnås normale blodsukre

Answer 69

d. Påvises biokemisk ved forhøjet insulin og forhøjet C-peptid

Question 70

Hvis en rask person uden diabetes tager en stor dosis GLP-1 analog (Victoza), medfører det ikke hypoglykæmi. Hvorfor ikke?

a. GLP-1 analoger øger kun udskillelsen af glukose i urinen når glukose er højt
b. GLP-1 analoger øger kun insulinfølsomheden når glukose er højt
c. GLP-1 analoger stimulerer kun insulinproduktionen når glukose er højt
d. GLP-1 analoger virker kun hos diabetikere med lav produktion af insulin
e. GLP-1 analoger hæmmer kun absorptionen af kulhydrater fra tarmen når glukose er højt

Answer 70

c. GLP-1 analoger stimulerer kun insulinproduktionen når glukose er højt

Question 71

En kvinde henvises til udredning for hypoglykæmi. For at udelukke insulinom gennemføres en klassisk faste-test for at påvise hypoglykæmi samtidigt med forhøjede værdier af insulin, C-peptid og proinsulin. Hvor lang tid varer fasten, hvis de gennemfører den fuldt ud?

a. 18 timers faste
b. 24 timers faste
c. 36 timers faste
d. 48 timers faste
e. 72 timers faste

Answer 71

e. 72 timers faste

Question 72

En 58 årig mandlig patient med Type 2 er i behandling med metformin og har et HbA1c på 68 mmol/l. Hans BMI er 33,5 kg/m2. Han mener ikke, at han kan opnå mere på livsstilsintervention, men han har et udtalt ønske om vægttab. Han har tidligere haft et AMI i 2016 som han er kommet sig helt over. BT og lipider er velbehandlede på medicinsk behandling.

Af nedenstående, hvad mener du bør være det mest relevant næste skridt, patientens somatiske behandling taget i betragtning?

a. Tillægge insulinbehandling
b. Tillægge en DPP4-hæmmer
c. Tillægge et SU præparat
d. Sende ham til diætist
e. Tillægge en GLP-1 analog

Answer 72

e. Tillægge en GLP-1 analog

Question 73

En patient indlægges med diabetisk ketoacidose. Der startes akut behandling med insulin, væske og elektrolytter. Efter ca 5 timers behandling er blodglukose faldet til 6,5 mmol/l og blodketoner er 1,5 mmol/l (lettere forhøjet), bikarbonat 18 mmol/l (lettere reduceret).

Hvad bør gøres herefter?

a. Tilføre patienten bikarbonat iv
b. Stoppe med insulin injektionerne
c. Starte iv glukose infusion og stoppe med insulin indtil videre
d. Starte iv glukose infusion og fortsætte med uændrede insulininjektioner
e. Ophøre med behandlingen og afvente spontant forløb

Answer 73

d. Starte iv glukose infusion og fortsætte med uændrede insulininjektioner

Question 74

En 74-årig kvinde med type-2 diabetes, der behandles med 1-gangs-insulinterapi, har følgende blodglukose-målinger (mmol/l) på et par repræsentative dage. Insulin gives som Lantus (langsomtvirkende insulin) til natten og dosis er angivet i parentes (Internationale enheder, IE). Hvilken ændring af insulin-behandling er mest hensigtsmæssig i første omgang?

a. Øge insulin-dosis til natten
b. Reducere insulin-dosis til natten
c. Ophøre med insulin til natten og i stedet give insulin til morgenmad
d. Supplere med hurtigtvirkende insulin til aftensmaden og uændret insulin dosis til natten
e. Supplere med hurtigtvirkende insulin til morgenmaden og uændret insulin dosis til natten

Answer 74

c. Ophøre med insulin til natten og i stedet give insulin til morgenmad

Question 75

Hassan Muhammed 63 år oprindeligt fra Syrien ønsker at faste i forbindelse med Ramadan med resten af familien.
Ved Ramadan fastes fra solopgang til solnedgang i en måned. Du har kendt Hassan siden han kom til Danmark som flygtning for ca 5 år siden.
Han har haft kendt diabetes siden 50 års alder. Var allerede i velfungerende tablet behandling i Syrien.
Ved ankomst til Danmark havde han i længere tid været uden medicin. Diabetes har været vanskelig at regulere i Danmark indtil behandling med insulin blev iværksat. Patienten har de seneste par år været velreguleret uden tilfælde af hypoglycæmi. HgA1c for 3 mdr siden var 57 mmol/mol
Medicin:
Tabl. Metformin 500 mg 2 x2 dgl
Tabl Atorvastatin 40 mg dgl
Tabl LosartanHClthiazid 100-25 mg x 1 dgl
Inj Insulin Insulatard 20 ie mane og 14 ie vesp

Vælg mest korrekte udsagn:

1. Patienter i insulin behandling må stærkt frarådes at faste.
2. Patienten kan faste, men bør ikke tage insulin samtidigt.
3. Patienten bør rådes til ikke at faste. Hvis han alligevel vælger at faste, bør vanlig morgeninsulin tages om aftenen og afteninsulin reduceres med 50% og tages om morgenen. Blodsukker bør kontrolleres morgen og aften.
4. Patienten bør rådes til ikke at faste. Hvis han alligevel vælger at faste, bør morgeninsulin ikke tages, mens afteninsulin tages i vanlig dosis. Blodsukker bør kontrolleres morgen og aften.
5. Patienten bør rådes til ikke at faste. Hvis han alligevel vælger at faste, bør insulin dosering midlertidigt skiftes til hurtigtvirkende insulin, der tages i henhold til blodsukkermåling før måltid og forventet kulhydratindtag ved måltidet.

Answer 75

3. Patienten bør rådes til ikke at faste. Hvis han alligevel vælger at faste, bør vanlig morgeninsulin tages om aftenen og afteninsulin reduceres med 50% og tages om morgenen. Blodsukker bør kontrolleres morgen og aften.

Question 76

Du er uddannelseslæge i almen praksis og er på besøg på plejehjemmet hos Kirstine Pedersen på 85 år med henblik på årlig opfølgning af diabetes. Hun har boet på plejehjemmet i 3 år efter hun for ca. 5 år siden fik konstateret demens af Alzheimer type. Er svært hukommelsessvækket og skal have hjælp til spisning og personlig hygiejne, men fungerer i øvrigt godt på plejehjem. Har siden 70 års alderen været i behandling for diabetes type 2.
Medicin:
Tabl metformin 500 mg 2x2 dgl
Tabl losartan 100 mg x1 dgl
Tabl atorvastatin 40 mg x 1 dgl.
Tabl Aricept 10 mg dgl.

Paraklinisk:
Blodtryk 142/83, eGFR 76 ml/min/1,73 m2 Lipidprofil og væsketal er indenfor referenceinterval. HbA1c er siden mellemliggende opfølgning steget fra 57 mmol/l til 65 mmol/mol.

Plejehjemmets sygeplejerske spørger om den antidiabetiske behandling skal strammes op?

1. Alle patienter med diabetes uanset alder bør reguleres så stramt som medicinsk muligt
2. Behandlingsmål for denne patient bør være <53 mmol/mol
3. For denne patient bør mindre stram glykæmisk kontrol (HbA1c 53-70 mmol/mol) accepteres
4. Antidiabetisk behandling bør intensiveres med tillæg af insulin.
5. Antidiabetisk behandling bør intensiveres med tillæg af andet peroralt antidiabetikum

Answer 76

3. For denne patient bør mindre stram glykæmisk kontrol (HbA1c 53-70 mmol/mol) accepteres

Question 77

Hvor ofte anbefales at måle blodglukose hos patienter med type 2 diabetes og tilfredsstillende HbA1c-niveau?

1. Så længe HbA1c er under 53 mmol/mol ved kvartårlige målinger, er der ingen grund til også at måle blodglukose uanset behandling.
2. Udover ved mistanke om hypoglykæmi bør patienter, der er i behandling med antidiabetika, der kan medføre hypoglykæmi, anbefales at måle blodglukose regelmæssigt 2 gange ugentligt hver 2. uge og i 3 dage før opfølgning ved egen læge.
3. Alle patienter i medicinsk behandling af diabetes type 2 bør regelmæssigt måle blodglukose, for at forebygge langvarig hyperglykæmi, der medfører forøget risiko for senkomplikationer.
4. Alle patienter med type 2 diabetes i behandling med insulin bør måle blodglukose inden insulininjektion.
5. Patienter i medicinsk behandling for type 2 diabetes bør måle blodsukker inden alle dagens måltider indeholdende kulhydrater.

Answer 77

2. Udover ved mistanke om hypoglykæmi bør patienter, der er i behandling med antidiabetika, der kan medføre hypoglykæmi, anbefales at måle blodglukose regelmæssigt 2 gange ugentligt hver 2. uge og i 3 dage før opfølgning ved egen læge.

Question 78

60-årig mand med DM 1 igennem ca. 50 år. Svært dysreguleret, meget svingende blodsukker (BG), men god compliance (måler BG 30 gange dgl.). Grad 4 retinopati, svær neuropati (perifer og autonom), veludtalt albuminuri og stigende S-creatinin. Når dialysegrænsen og vurderes med henblik på adgangsvej til hæmodialyse. Anlæggelse af fistel volder problemer og en tidligere røntgenoptagelse (i forbindelse med forstuvning af håndleddet) afslører en mulig forklaring på de tekniske vanskeligheder med fistelanlæggelse.

Hvad ser du på dette billede?

1. Svær atherosclerose i underarmen
2. Halisterese
3. Udslettet Lisfranc ledlinie
4. Mediasclerose
5. Luxation af os naviculare

Answer 78

4. Mediasclerose

Question 79

En 47-årig kvinde med mangeårig type 1 diabetes følges ambulant og ved seneste kontrol konstaterer man progression i patientens retinopati. Man tilbyder laserbehandling.

I hvilken af nedenstående situationer er laserbehandling indiceret?

1. Ved simplexretinopati med synspåvirkning
2. Ved proliferativ retinopati
3. Ved tegn på AMD
4. Ved cornealæsion med synshandicap
5. Ved episcleral blødning

Answer 79

2. Ved proliferativ retinopati

Question 80

En 59-årig mand henvender sig i Sårcentret med et sår på 1. tå højre fods yderstykke. Han er kendt med mangeårig type 2 diabetes og er dysreguleret. Der påvises veludtalt perifer neuropati. Såret er med betydelig substanstab og røntgen viser tegn til osteomyelitis.
Patienten er velbefindende, afebril og har palpabel puls i foden. CRP og leucocyttal er hhv. 23 mg/liter og 11,3x109

Hvilket af nedenstående behandlingstiltag er det mest realistiske?

1. Subakut amputation
2. Røde bade (Kaliumpermanganat)
3. Dicloxacillin igennem en 3 måneders periode
4. Karkirurgisk vurdering forud for amputation af 1. stråle
5. Lokalbehandling med sølvnitrat i bactericidt øjemed

Answer 80

3. Dicloxacillin igennem en 3 måneders periode

Question 81

En 29-årig mand henvender sig til sin praktiserende læge med symptomer i form af hyppig vandladning og træthed. Der måles HbA1c på 56mmol/mol. Patienten er stærkt disponeret til diabetes med flere søskende, mater og dennes to søstre. Der måles GAD antistof, som er negativ og fastende c-peptid på 456picomol/l.

Hvilken diabetesform er den mest sandsynlige?

1. Type 1 diabetes
2. Type 2 diabetes
3. MIDD (Maternally Inherited Diabetes and Deafness)
4. MODY (Maturity Onset Diabetes in the Young)
5. LADA (Latent Autoimmune Diabetes in Adults)

Answer 81

4. MODY (Maturity Onset Diabetes in the Young)

Question 82

En 48-årig mand med diabetes igennem 24 år kommer til statusundersøgelse hos praktiserende læge.
Heri indgår undersøgelse af urinen for albumin på spoturin.
Denne viser forhøjet udskillelse og den praktiserende læge starter patienten i behandling med Lisinopril (ACE–hæmmer) 10mg dgl. S-kreatinin ved start var på 97mikromol/l.
Ved kontrol 2 måneder senere er S-kreatinin på 115mikromol/l, men proteinurien er aftagende.

Hvad vil du gøre?

1. Foranstalte renografi indenfor få uger
2. Bestille en Chrom-EDTA clearance
3. Bestemme døgnudskillelsen af protein
4. Ophøre med Lisinopril behandling og skifte til en Ca-antagonist
5. Fortsætte behandlingen med Lisinopril og følge op på S-kreatinin et par måneder senere

Answer 82

5. Fortsætte behandlingen med Lisinopril og følge op på S-kreatinin et par måneder senere

Question 83

En ældre kvinde med type 2 diabetes har fået tillagt et præparat til sin glukosesænkende behandling, og indlægges efter få dages behandling med svær hypoglykæmi.

Hvilket præparat er årsag til hypoglykæmi hos denne patient?

1. Liraglutid (Victoza), som er en GLP-1 analog, der gives dagligt.
2. Empagliflozin (Jardiance), som er en SGLT2-hæmmer
3. Sitagliptin (Januvia), som er en DPP4 hæmmer
4. Semaglutid (Ozempic), som er en GLP-analog, der gives ugentligt
5. Glimepirid (Amaryl), som er et sulfonylurinstof

Answer 83

5. Glimepirid (Amaryl), som er et sulfonylurinstof

Question 84

En ung mand med type 1 diabetes bliver bragt til skadestuen en søndag formiddag med svær hypoglykæmi.
Han har været til fest hele natten. Falck har givet glukagon, men uden effekt.

Hvilket udsagn er korrekt?

1. Glukagon øger glukoseoptagelsen i kroppen
2. Alkohol øger glukoneogenesen i leveren
3. Alkohol modvirker glukagons effekt på glukoneogenesen
4. Glukagon hæmmer glukoneogenesen i leveren
5. Falck skulle have givet insulin i stedet for glukagon

Answer 84

3. Alkohol modvirker glukagons effekt på glukoneogenesen

Question 85

En 19-årig kvinde bliver bragt til skadestuen ukontaktbar. Der påvises et meget lavt blodsukker på 0,8 mmol/l forenelig med svær hypoglykæmi.
Der er fundet en insulin-pen af typen Insuman Rapid (human insulin), og der mistænkes injektion med insulin.

Hvordan kan det påvises biokemisk?

1. Lav glukagon, normal insulin og forhøjet C-peptid
2. Forhøjet glukagon, lav insulin, og normal C-peptid
3. Lav glukagon, forhøjet insulin og forhøjet C-peptid
4. Forhøjet glukagon, forhøjet insulin og forhøjet C-peptid
5. Forhøjet glukagon, forhøjet insulin og supprimeret C-peptid

Answer 85

5. Forhøjet glukagon, forhøjet insulin og supprimeret C-peptid

Question 86

En 47-årig mand henvender sig hos lægen med symptomer på hypoglykæmi samt tilfælde med bevidsthedstab.
Der mistænkes insulinom.

Hvilken klassisk test bruges til biokemisk påvisning af insulinom?

1. 5-timers oral glukose belastning (OGTT)
2. 72 timers faste med måling af glukose, insulin, C-peptid og proinsulin
3. ACTH-test
4. Undersøgelse af urin for sulfonylurinstof
5. Insulinantistoffer

Answer 86

2. 72 timers faste med måling af glukose, insulin, C-peptid og proinsulin

Question 87

Hvilke modregulatoriske hormoner stiger under insulin-induceret hypoglykæmi for at genoprette et normalt blodsukker? Et korrekt svar.

1. Glukagon, kortisol, adiponectin og vasopressin
2. Glukagon, katekolaminer, kortisol og væksthormon
3. Kortisol, C-peptid, proinsulin og GLP-1
4. Katekolaminer, leptin og TSH
5. Aldosteron, TSH og vasopressin

Answer 87

2. Glukagon, katekolaminer, kortisol og væksthormon

Question 88

En 34-årig mand bringes til skadestuen pga. mavesmerter og feber. P-glucose måles i skadestuen til 31 mmol/l, og blodketoner er på 5,3 mmol/l.

Hvilken intravenøs væsketerapi vil du iværksætte i den første time?

• A. NaCl isotonicum ca. 1000 ml/time
• B. NaCl isotonicum ca. 1000 ml/time plus K-Na-Cl isotonicum ca. 250 ml/time
• C. Glucose isotonicum ca. 125 ml/time
• D. NaCl isotonicum ca. 1000 ml/time
• E. K-Na-Cl isotonicum ca. 250 ml/time

Answer 88

B. NaCl isotonicum ca. 1000 ml/time plus K-Na-Cl isotonicum ca. 250 ml/time

Decideret lægefejl ikke at give kalium ved akut behandling af ketoacidose

Question 89

En 34-årig mand bringes til skadestuen pga. mavesmerter og feber. P-glucose måles i skadestuen til 31 mmol/l, og blodketoner er på 5,3 mmol/l.

Hvilken insulinbehandling vil du påbegynde hos ovenstående patient?

• A. Hurtigtvirkende insulin 2 enheder s.c. straks, derefter 2 enheder s.c. pr. time indtil blodglucose er ca 10-12 mmol/l. B. Hurtigtvirkende insulin 50 IU i.v. straks, derefter 6 IU i.v. pr. time indtil blodglucose er ca. 10-12 mmol/l.
• C. Hurtigtvirkende insulin 10 IU i.v. plus 6 IU i.m. straks, derefter 6 IU i.m. pr. time indtil blodglucose er ca. 10-12 mmol/l.
• D. Insulin insulatard (langtsomtvirkende) 20 IU s.c. straks, derefter 20 IU s.c. to gange i døgnet time indtil blodglucose er ca 10-12 mmol/l.
• E. Insulin insulatard (langtsomtvirkende) 20 IU s.c. straks, derefter 2 IU s.c. pr. time, indtil blodglucose er ca. 10-12 mmol/l

Answer 89

C. Hurtigtvirkende insulin 10 IU i.v. plus 6 IU i.m. straks, derefter 6 IU i.m. pr. time indtil blodglucose er ca. 10-12 mmol/l.

Question 90

En patient med Type 2 diabetes har gennem et stykke tid haft et HbA1c niveau på omkring 63 mmol/mol (normalt < 48 mmol/mol).
Han har et BMI på 32, er 67 år og i øvrigt ikke i væsentlig grad syg, fraset hypertension hvor man modtager Losartan (AT2 antagonist) 100 mg dagligt. Blodtrykker på dette er velreguleret.

For diabeten modtager han metformin 1 gr x 2 dagligt.
Han har et udtalt ønske om at komme længere ned vægt.

Hvilke af nedenstående behandlingsforslag vil være mest hensigtsmæssigt i denne sammenhæng?

• A. Tillægge insulin behandling
• B. Tillægge glitazon behandling
• C. Tillægge SU (sulfonylurinstof) behandling
• D. Tillægge GLP-1 analog behandling
• E. Tillægge acarbose behandling

Answer 90

D. Tillægge GLP-1 analog behandling

Question 91

En patient med Type 2 diabetes har gennem et stykke tid haft et HbA1c niveau på omkring 63 mmol/mol (normalt < 48 mmol/mol). Han har et BMI på 31, er 57 år og i øvrigt ikke i væsentlig grad syg.
For diabeten modtager han metformin 1 gr x 2 dagligt.
Han mener ikke han kan opnå mere med livsstilsintervention.

Han er indstillet på at intensivere den antidiabetiske farmakologiske behandling, men som han siger, det skal være så billigt som muligt!

Hvis patientens ønske om en billig behandling skal efterkommes, hvad er så den relevante af nedenstående behandlingsforslag?

• A. Tillægge insulin behandling
• B. Tillægge glitazon behandling
• C. Tillægge SU (sulfonylurinstof) behandling
• D. Tillægge GLP-1 analog behandling
• E. Tillægge SGLT2 hæmmer behandling

Answer 91

C. Tillægge SU (sulfonylurinstof) behandling

Question 92

En patient med Type 2 diabetes har et HbA1c på 52 mmol/mol (normalt < 48 mmol/mol).
Han har et BMI på 32, er 64 år og havde for 2 år siden et AMI med efterfølgende EF på 40% bestemt ved ekkokardiogra”. For diabetes modtager han metformin 1 gr x 2 dagligt.
Han har en et velreguleret blodtryk og LDL kolesterol på medicinsk behandling.

Hvilken antidiabetika vil du supplere med for at reducere patientens risiko for udvikling af hjertesvigt?

• A. GLP1 behandling
• B. Insulin behandling
• C. SGLT2 hæmmer behandling
• D. SU (Sulfonylurinstof) behandling
• E. Glitazon behandling

Answer 92

C. SGLT2 hæmmer behandling

Question 93

En 64-årig kvinde med type-2 diabetes behandlet med 1-gangs-insulinterapi har nedenstående blodglukose-målinger (mmol/l) på et par repræsentative dage. Insulin gives som Insulatard til aftensmaden og dosis er angivet i parentes (Internationale enheder, IE).

Hvilken tilgang til insulin behandlingen er mest hensigtsmæssig i første omgang?

• A. Seponere insulin om aftenen og starte Insulatard (20 IE) til morgenmad
• B. Øge dosis af insulin til aftensmaden fx til 24 IE.
• C. Omlægge lantus fra aftensmaden til sengetid med uændret dosis
• D. Giver 6 IE hurtigtvirkende insulin til frokost
• E. Supplere Insulatard til aftensmaden med 6 IE hurtigtvirkende insulin

Answer 93

A. Seponere insulin om aftenen og starte Insulatard (20 IE) til morgenmad

Question 94

Hvilke muligheder har diabetespatienter for at få støtte til testmateriale (glukose/keton teststrimler, fingerprikkere og blodsukkerapparat) efter Servicelovens § 112?

• a. Støtten afhænger af patientens indkomst.
• b. Støtten afhænger af om patienten er diagnosticeret med diabetes type 1 eller diabetes type 2.
• c. Støtten afhænger af sagsbehandlers vurdering af patientens samlede situation herunder økonomi, det såkaldte skønsprincip.
• d. Støtten afhænger af patientens behandling
• e. Støtten afhænger af en samlet vurdering af alle ovenstående parametre

Answer 94

d. Støtten afhænger af patientens behandling

Question 95

Når patienten diagnosticeret med type 2 diabetes er udredt med en samlet risikovurdering, og der er lagt en plan for
behandlingen, anbefales det, at der fremover fortsættes med opfølgning, som individualiseres efter patientens behov mht. antal og indhold, fx opfølgning 2-4 gange årligt inkl. den årlige opfølgning.

Hvad bør den praktiserende læge vurdere ved den årlige opfølgningskonsultation?

Answer 95

Paraklinik:

Vægt, blodtryk HbA1c, lipidstatus S-kreatinin/eGFR, urinalbumin

Livstil:

Samtale om egenomsorg, livsstilsfaktorer og livsstilsintervention efter behov.

Komplikationer:

Vurdering af komplikationsstatus og sikre at patienten har fået tilbud om forebyggende øjenlægevurdering og fodpleje.

Medicin:

Medicingennemgang og ajourføring af FMK
Øvrigt: Vurdering af behov for fx diætist og diabetesskol

Question 96

En 58-årig kvinde henvender sig i skadestuen med hævelse af venstre fod. Erindrer ikke noget traume. Hun er kendt med diabetes igennem ca. 12 år, er aktuelt dårligt reguleret og har komplikationer i form af retinopati og neuropati. Ud fra nedenstående røntgenbillede skal du svare på nedenstående spørgsmål:

Hvad er den mest sandsynlige diagnose (et rigtigt svar)?

• a. Træthedsbrud i os naviculare
• b. Charcot neuroarthropati
• c. Svær osteoporose med lokaliseret osteolyse
• d. Osteomyelitis

Answer 96

b. Charcot neuroarthropati

Question 97

En 28-årig mand indlægges med nykonstateret diabetes. Vægttab på omkring 25 kg over få måneder. HbA1c måles til 107 mmol/mol; GAD antistoffer ikke målbar, faste C-peptid 79. Bicarbonat 19. Der påbegyndes modificeret ketoacidoseregime. Ved kontrol 3 måneder senere er HbA1c reduceret til 58 mmol/mol. To måneder efter udskrivelsen indlægges patienten i dårlig almentilstand med svære smerter i underekstremiteterne. Fremstår svækket og kan kun med besvær gå ved egen hjælp.

Hvilken diagnose er mest sandsynligt forenelig med dette forløb?

• a. Akut sensomotorisk polyneuropati
• b. Bilateral peroneus entrapment
• c. Charcot-Marie Tooth neuropati med akut forværring hos nydiagnosticeret diabetiker
• d. Median total discusprolaps i lænden

Answer 97

a. Akut sensomotorisk polyneuropati

Question 98

En 47-årig kvinde henvender sig med tiltagende abdominalklager igennem ca. 1⁄2 år. Hun har haft type 1 diabetes igennem 31 år og overgik for 5 år siden til behandling med insulinpumpe. Pumpen er indstillet på 5 basalrater og patienten tager i gennemsnit 4 bolusinjektioner i døgnet. Hun har jævnligt hypoglykæmiske episoder ca. 1⁄2 time efter start af et måltid. Hendes gener er nu især fornemmelse af oppustethed, kvalme og enkelte opkastninger. To måneder forinden gennemgået øsophago-gastroskopi, hvor der ikke findes tegn til mavesår eller hiatushernie. Generne er persisterende.

Hvad er den sandsynlige diagnose?

• a. Gastro-esophageal re!uks
• b. Diabetisk gastroparese
• c. Coeliaki
• d. Mb. Whipple

Answer 98

b. Diabetisk gastroparese

Question 99

Hvilke 2 antidiabetika kan give svær hypoglykæmi hos patienter med type 2 diabetes?

• a. Metformin
• b. Insulin
• c. Liraglutid (Victoza), som er en GLP-1 analog
• d. Sitagliptin (Januvia) som er en DPP4 hæmmer
• e. Glimepirid (Amaryl), som er et sulfonylurinstof

Answer 99

b. Insulin

+

e. Glimepirid (Amaryl), som er et sulfonylurinstof

Question 100

En 52-årig kvinde henvender sig hos lægen med symptomer på hypoglykæmi samt tilfælde med bevidsthedstab. Der mistænkes insulinom.

Hvilken test bruges til biokemisk påvisning af insulinom?

• a. 5-timers oral glukose belastning (OGTT)
• b. 72 timers faste med måling af glukose, insulin, C-peptid og proinsulin
• c. ACTH-test
• d. Undersøgelse af urin for sulfonylurinstof
• e. Insulinantisto$er

Answer 100

b. 72 timers faste med måling af glukose, insulin, C-peptid og proinsulin

Question 101

Hvilke modregulatoriske hormoner stiger under insulin-induceret hypoglykæmi for at genoprette et normalt blodsukker?

• a. Glukagon, kortisol, adiponectin og vasopressin
• b. Kortisol, C-peptid, proinsulin og GLP-1
• c. Katekolaminer, væksthormon, kortisol og TSH
• d. Glukagon, katekolaminer, kortisol og væksthormon

Answer 101

d. Glukagon, katekolaminer, kortisol og væksthormon

Question 102

Hvilke 2 udsagn er korrekte?

• a. Glukagon hæmmer glukoneogenese
• b. Hjernen skifter til forbrænding af frie fede syrer ved hypoglykæmi
• c. Kortisol stimulerer glukoseoptagelse i muskler
• d. Alkohol blokerer virkningen af glukagon i leveren
• e. Insulin hæmmer lipolysen i fedtvæv

Answer 102

• d. Alkohol blokerer virkningen af glukagon i leveren
• e. Insulin hæmmer lipolysen i fedtvæv

Question 103

En 54-årig mand indbringes til skadestuen pga. mavesmerter og feber. P-glucose måles i skadestuen til 31 mmol/l.

Hvilke blodprøver vil være nødvendige for at stille diagnosen diabetisk ketoacidose? Der er to rigtige svar

• a. C-peptid
• b. Væsketal
• c. A-gas
• d. Blodketoner
• e. CRP

Answer 103

• c. A-gas
• d. Blodketoner

Question 104

Ovenstående patient udkommer med følgende blodprøver. Hvilken insulinbehandling vil du påbegynde hos ovenstående patient?

• a. Insulin actrapid 2 IU s.c. straks, derefter 2 IU s.c. pr. time indtil normalt blodglucose.
• b. Insulin actrapid 50 IU i.v. straks, derefter 6 IU i.v. pr. time indtil normalt blodglucose.
• c. Insulin actrapid 10 IU i.v. plus 6 IU i.m. straks, derefter 6 IU i.m. pr. time indtil normalt blodglucose.
• d. Insulin Lantus 20 IU s.c. straks, derefter 20 IU s.c. 2 gange i døgnet indtil normalt blodglucose.
• e. Insulin Lantus 20 IU s.c. straks, derefter 2 IU s.c. pr. time indtil normalt blodglucose

Answer 104

c. Insulin actrapid 10 IU i.v. plus 6 IU i.m. straks, derefter 6 IU i.m. pr. time indtil normalt blodglucose.

Question 105

Tidligere

Ovenstående patient udkommer med følgende blodprøver. “Hvilken insulinbehandling vil du påbegynde hos ovenstående patient?”

⇒ Svar: “Insulin actrapid 10 IU i.v. plus 6 IU i.m. straks, derefter 6 IU i.m. pr. time indtil normalt blodglucose.”

Nyt

Efter 12 timers behandling af ovenstående patient er blod glucose faldet til 11 mmol/l. Hvilken intravenøs væsketerapi vil du iværksætte i de næste timer?

• a. Glucose isotonicum ca. 125 ml/time plus K-Na-Cl justeret efter serum K
• b. NaCl isotonicum ca. 125 ml/time
• c. NaCl isotonicum ca. 1000 ml/time
• d. NaCl isotonicum ca. 1000 ml/time plus K-Na-Cl isotonicum justeret efter serum K
• e. 20% glucose 100 ml/time plus K-Na-Cl isotonicum ca. 250 ml/time

Answer 105

a. Glucose isotonicum ca. 125 ml/time plus K-Na-Cl justeret efter serum K

Question 106

Tidligere

Ovenstående patient udkommer med følgende blodprøver. “Hvilken insulinbehandling vil du påbegynde hos ovenstående patient?”

⇒ Svar: “Insulin actrapid 10 IU i.v. plus 6 IU i.m. straks, derefter 6 IU i.m. pr. time indtil normalt blodglucose.”

Nyt

Hvilke undersøgelser vil du foretage for at verificere, at ovenstående patient har Type 1 diabetes?

Answer 106

Faste C-peptid og GAD antistof

Question 107

En 77-årig mand indbringes i bevidstløs tilstand til skadestuen. Det forlyder at han skulle have diabetes, men ikke skulle være i behandling med insulin.

Hvilke objektive tegn vil være forenelige med hypoglycæmi hos denne patient?

• a. Bradycardi, kramper og hemiparese
• b. Miosis, tachycardi og hemiparese
• c. Dyb og frekvent vejrtrækning, hypotension
• d. Svedudbrud, tachycardi og kramper
• e. Dyb og frekvent vejrtrækning, nedsat hudturgor og keton-foetor

Answer 107

d. Svedudbrud, tachycardi og kramper

Question 108

En 77-årig mand indbringes i bevidstløs tilstand til skadestuen. Det forlyder at han skulle have diabetes, men ikke skulle være i behandling med insulin.

Tidligere

Hvilke objektive tegn vil være forenelige med hypoglycæmi hos denne patient?

⇒ Svar: Svedudbrud, tachycardi og kramper

Nyt

Hvilke tiltag bør iværksættes straks på mistanke om hypoglycæmi hos patienten?

• a. Iv glukose infusion
• b. Måling af plasma glukose
• c. Im glukagon injektion
• d. Telemetri
• e. Måling af blod ketoner

Answer 108

b. Måling af plasma glukose

Question 109

En 77-årig mand indbringes i bevidstløs tilstand til skadestuen. Det forlyder at han skulle have diabetes, men ikke skulle være i behandling med insulin.

Tidligere

Hvilke objektive tegn vil være forenelige med hypoglycæmi hos denne patient?

⇒ Svar: Svedudbrud, tachycardi og kramper

Nyt

Hvilke tiltag bør iværksættes straks på mistanke om hypoglycæmi hos patienten?

⇒ Svar: Måling af plasma glukose

Nyt nyt

Ovenstående patient viser sig ved gennemgang af patientens medicinliste at være i behandling med metformin, liraglutide (GLP-1 analog) og glimeperid (SU præparat). Hans Hba1c er 42 mmol/mol (normal < 48 mmol/mol). Der er ikke umiddelbar nogen væsentlig god grund til patientens hypoglykæmi (mindre kost, fysisk aktivitet eller alkohol)

Vil du ændre på patientens antidiabetika og i givet fald hvordan?

Answer 109

Ja, seponere Glimepirid

Question 110

En 77-årig mand indbringes i bevidstløs tilstand til skadestuen. Det forlyder at han skulle have diabetes, men ikke skulle være i behandling med insulin.

Tidligere

Hvilke objektive tegn vil være forenelige med hypoglycæmi hos denne patient?

⇒ Svar: Svedudbrud, tachycardi og kramper

Nyt

Hvilke tiltag bør iværksættes straks på mistanke om hypoglycæmi hos patienten?

⇒ Svar: Måling af plasma glukose

Nyt nyt

Ovenstående patient viser sig ved gennemgang af patientens medicinliste at være i behandling med metformin, liraglutide (GLP-1 analog) og glimeperid (SU præparat). Hans Hba1c er 42 mmol/mol (normal < 48 mmol/mol). Der er ikke umiddelbar nogen væsentlig god grund til patientens hypoglykæmi (mindre kost, fysisk aktivitet eller alkohol)

“Vil du ændre på patientens antidiabetika og i givet fald hvordan?”

⇒ Svar: Ja, seponere Glimepirid

Nyt #3

Kan du sende patienten hjem fra skadestuen, når patienten er vågnet op, og patienten er i habitual tilstand eller bør du indlægge patienten og hvorfor vælger du som du gør?

Answer 110

Indlægge patienten, forgifter med SU præparat

Question 111

En 52-årig kvinde med diabetes type-1 har igennem 15 år haft dårligt reguleret blodglucose. Ved fundusfoto påvises proliferativ retinopati.

Hvilken behandling bør overvejes?

• a. Peroral AK-behandling (warfarin)
• b. Laserbehandling
• c. Vitrectomi
• d. Prednisolon
• e. Cyclokapron

Answer 111

b. Laserbehandling

Question 112

En patient har forhøjet blodtryk med et vedvarende niveau på omkring 150/92 trods behandling med max dosis ACE-hæmmer.

Hvilke af nedenstående medikamenter kan tillægges herefter? (Der er 2 rigtige svar)

• a. Betablokker
• b. Thiazid
• c. Alfa blokker
• d. Aldosteron hæmmer
• e. Calciumblokker

Answer 112

• b. Thiazid
• e. Calciumblokker

Question 113

En 23-årig kvinde med type-1 diabetes behandlet med 4-gangs-insulinterapi har følgende blodglukose-målinger (mmol/l) på et par repræsentative dage. Insulin gives som Lantus til natten og Novorapid til måltiderne og dosis er angivet i parentes (Internationale enheder, IE).

Hvilken justering af insulin-dosis er mest hensigtsmæssig i første omgang?

• a. Øge insulin-dosis til morgen måltidet og øge til middag b. Øge insulin-dosis til middag og reducere til aftensmaden
• c. Øge insulin-dosis til morgen, reducere til middag
• d. Øge insulin-dosis til morgen, og øge insulin til natten
• e. Reducere insulin-dosis til både morgen og nat

Answer 113

c. Øge insulin-dosis til morgen, reducere til middag

Question 114

En 58-årig kvinde henvender sig i skadestuen med hævelse af venstre fod. Erindrer ikke noget traume. Hun er kendt med diabetes igennem ca. 12 år, er aktuelt dårligt reguleret og har komplikationer i form af retinopati og neuropati. Ud fra nedenstående røntgenbillede skal du svare på nedenstående spørgsmål:

Hvad er den mest sandsynlige diagnose (et rigtigt svar)?

• a. Træthedsbrud i os naviculare
• b. Charcot neuroarthropati
• c. Svær osteoporose med lokaliseret osteolyse
• d. Osteomyelitis

Answer 114

b. Charcot neuroarthropati

Question 115

Hvilket af følgende udsagn om fedme og diabetes er IKKE korrekt?

1. Mens lav kropsvægt tidligere var en af de vigtigste risikofaktorer for global sundhed, er forhøjet BMI nu vigtigere end for lav
2. Incidensen for type 1 diabetes i de nordiske lande har været nogenlunde konstant siden 1990
3. Omkring halvdelen af alle diabetes-patienter formodes at være udiagnosticerede i Danmark
4. Prævalensen af diabetes i Danmark er lavere end i udviklingslande som Egypten og Mexico
5. Øget eksponering for phthalater og andre industrikemikalier er forbundet med øget forekomst af metabolisk syndrom
   6.

Answer 115

2. Incidensen for type 1 diabetes i de nordiske lande har været nogenlunde konstant siden 1990

(Sæt fra 2015)

Question 116

En 59-årig mand med mangeårig diabetes type-2 indlægges akut på sårcentret på grund af et inficeret og ildelugtende sår på venstre forfod, der er rød, øm og hævet. Legemstemperaturen er 39,4°C. Man vurderer, at der er et akut behandlingsbehov.

I hvilken rækkefølge skal behandlingen af en sådan tilstand foregå?

1. Akut amputation under antibiotikadække, karkirurgisk vurdering, immobilisering
2. Immobilisering, antibiotika intravenøst, karkirurgisk vurdering, evt. amputation
3. Immobilisering, karkirurgisk vurdering, amputation under antibiotikadække
4. Ingen af ovennævnte

Answer 116

2. Immobilisering, antibiotika intravenøst, karkirurgisk vurdering, evt. amputation

Question 117

En 56-årig kvinde med diabetes type-1 igennem 32 år henvises til sårcentret med et ikke-helende sår. Hun har nogle uger forinden fået fjernet en bursa ud for 5. metatars bilateralt. På venstre fod ses pæn heling, men på højre persisterer såret. Røntgenundersøgelse af foden ses nedenfor.

Hvad er den mest sandsynlige diagnose?

Tip: Ingen svarmuligheder. Du må altså selv hoste op.

Answer 117

Osteomyelitis

Question 118

60-årig mand med DM 1 igennem ca. 50 år. Svært dysreguleret, meget svingende BG, men god compliance (måler BG 30 gange dgl.). Grad 4 retinopati, svær neuropati (perifer og autonom), veludtalt albuminuri og stigende S-creatinin. Når dialysegrænsen og vurderes med henblik på adgangsvej til hæmodialyse. Anlæggelse af fistel volder problemer og en tidligere røntgenoptagelse (i forbindelse med forstuvning af håndleddet) afslører en mulig forklaring på de tekniske vanskeligheder med fistelanlæggelse.

Hvad ser du på dette billede?

Tip: Ingen svarmuligheder. Du må altså selv hoste op.

Answer 118

mediasclerose i håndarterier

Question 119

En 28-årig mand indlægges med nykonstateret diabetes. HbA1c måles til 107 mmol/mol; GAD antistoffer negativ, C-peptid 79 pmol/l. Bicarbonat 19. Der påbegyndes modificeret ketoacidoseregime. Der iværksættes efterfølgende fast insulinbehandling. Ved kontrol 3 måneder senere er HbA1c reduceret til 58 mmol/mol.

To måneder efter udskrivelsen indlægges patienten i dårlig almentilstand med svære smerter i underekstremiteterne. Fremstår svækket og kan kun med besvær gå ved egen hjælp. Vægttab på omkring 25 kg ca ½ år.

Hvilken diagnose er mest sandsynligt forenelig med dette forløb?

1. Akut sensomotorisk polyneuropati
2. Bilateral peroneus entrapment
3. Charcot-Marie Tooth neuropati med akut forværring hos nydiagnosticeret diabetiker
4. Median total discusprolaps i lænden

Answer 119

1. Akut sensomotorisk polyneuropati

Question 120

En 28-årig mand indlægges med nykonstateret diabetes. HbA1c måles til 107 mmol/mol; GAD antistoffer negativ, C-peptid 79 pmol/l. Bicarbonat 19. Der påbegyndes modificeret ketoacidoseregime. Der iværksættes efterfølgende fast insulinbehandling. Ved kontrol 3 måneder senere er HbA1c reduceret til 58 mmol/mol.

To måneder efter udskrivelsen indlægges patienten i dårlig almentilstand med svære smerter i underekstremiteterne. Fremstår svækket og kan kun med besvær gå ved egen hjælp. Vægttab på omkring 25 kg ca ½ år.

Tidligere: Hvilken diagnose er mest sandsynligt forenelig med dette forløb?

Svar: Akut sensomotorisk polyneuropati

Nu er det nyt: Nævn mindst tre præparater, som kan anvendes i behandlingen af tilstanden beskrevet i ovenstående opgave!

Answer 120

1. Gabapentin
2. Lyrica
3. Imipramin
4. Tramadol
5. Oxynorm

Jeg har læst at Tramadol er vanedannende!

Question 121

En 47-årig kvinde henvender sig med tiltagende abdominalklager igennem ca. ½ år. Hun har haft type 1 diabetes igennem 31 år og overgik for 5 år siden til behandling med insulinpumpe. Pumpen er indstillet på 5 basalrater og patienten tager i gennemsnit 4 bolusinjektioner i døgnet. Hun har jævnligt hypoglykæmiske episoder ca. ½ time efter start af et måltid. Hendes gener er nu især fornemmelse af oppustethed, kvalme og enkelte opkastninger. To måneder forinden gennemgået øsophago-gastroskopi, hvor der ikke findes tegn til mavesår eller hiatushernie. Generne er persisterende.

Hvad er den sandsynlige diagnose?

1. Gastro-esophageal refluks
2. Diabetisk gastroparese
3. Coeliaki
4. Mb. Whipple

Answer 121

2. Diabetisk gastroparese

Question 122

En 45-årig mand med mangeårigt alkoholmisbrug indlægges efter formodet faldepisode. Blodprøver viser ALAT 278 U/l (forhøjet), GGT 876 U/l (forhøjet), Hgb 5,8 mmol/l (reduceret), pH 7,08 (reduceret), Laktat 10 mmol/l (forhøjet), Blodglukose 1,4 mmol/l (reduceret), S-kreatinin 602 mikromol/l (forhøjet). Patienten blev fundet af samboende, der fandt ham liggende med fråde omkring munden, sorttalende. Det skønnedes, at pt. højst har været alene i 9 timer.

Hvad er den sandsynlige diagnose?

1. Selvinduceret hypoglycæmi med dehydrering, aspirationspneumoni og metabolisk acidose
2. Alkoholisk ketoacidose i kombination med laktatacidose
3. Diabetisk ketoacidose
4. Sepsis med kredsløbskollaps

Answer 122

2. Alkoholisk ketoacidose i kombination med laktatacidose

Question 123

En 45-årig mand med mangeårigt alkoholmisbrug indlægges efter formodet faldepisode. Blodprøver viser ALAT 278 U/l (forhøjet), GGT 876 U/l (forhøjet), Hgb 5,8 mmol/l (reduceret), pH 7,08 (reduceret), Laktat 10 mmol/l (forhøjet), Blodglukose 1,4 mmol/l (reduceret), S-kreatinin 602 mikromol/l (forhøjet). Patienten blev fundet af samboende, der fandt ham liggende med fråde omkring munden, sorttalende. Det skønnedes, at pt. højst har været alene i 9 timer.

Tidligere: Hvad er den sandsynlige diagnose?

Svar: Alkoholisk ketoacidose i kombination med laktatacidose

Men nu er der nyt: Hvordan vil du behandle tilstanden beskrevet i ovenstående opgave?

Answer 123

Rehydrering med glucose forudgået af Tiamin og B-combin intravenøst

Question 124

Hvilke ændringer i pumpeindstillingen vil kunne bidrage til at afhjælpe hypoglykæmierne i forbindelse med fødeindtag?

Answer 124

Opdeling af bolus i forbindelse med måltid således, at en del gives ved start af måltidet og en del gives umiddelbart efter måltidet.

Question 125

Hvilke muligheder har diabetespatienter for at få støtte til testmateriale (glukose/keton teststrimler, fingerprikkere og blodsukkerapparat) efter Servicelovens § 112?

1. Støtten afhænger af patientens indkomst
2. Støtten afhænger af om patienten er diagnosticeret med diabetes type 1 eller diabetes type 2
3. Støtten afhænger af sagsbehandlers vurdering af patientens samlede situation herunder økonomi, det såkaldte skønsprincip
4. Støtten afhænger af patientens behandling
5. Støtten afhænger af en samlet vurdering af alle ovenstående parametre

Answer 125

4. Støtten afhænger af patientens behandling

(Sæt 2015)

Question 126

For enkelte patientgrupper kan HbA1c ikke anvendes diagnostisk.

Nævn mindst 3 forskellige patientgrupper

Answer 126

1. Alkoholisme
2. jern- og B12-mangel
3. nyreinsufficiens
4. hæmoglobinopatier
5. hæmatologiske sygdomme, der påvirker erythrocytternes levetid og graviditet.

(sæt 2015)

Question 127

Hvilke modregulatoriske hormoner stiger under insulin-induceret hypoglykæmi for at genoprette et normalt blodsukker?

1. Glukagon, katekolaminer, kortisol og væksthormon
2. Glukagon, kortisol, adiponectin og vasopressin
3. Kortisol, C-peptid, proinsulin og GLP-1
4. Katekolaminer, væksthormon, kortisol og TSH

Answer 127

1. Glukagon, katekolaminer, kortisol og væksthormon

Question 128

Hvilket udsagn er korrekt?

1. Glukagon hæmmer glukoneogenese
2. Kortisol stimulerer glukoseoptagelse i muskler
3. Insulin hæmmer lipolyse
4. Alkohol øger virkningen af glukagon i leveren
5. Hjernen skifter til forbrænding af frie fede syrer ved hypoglykæmi

Answer 128

3. Insulin hæmmer lipolyse

Question 129

En 17-årig ung mand indbringes i bevidstløs tilstand til skadestuen. Han har i lommen en insulin-pen. Hvilke objektive tegn vil være forenelige med hypoglycæmi?

1. Bradykardi, bleghed og hypotension
2. Sveden, takycardi og kramper
3. Nedsat respirationsfrekvens, hypertension og mydriasis
4. Dyb og frekvent vejrtrækning, nedsat hudturgor og keton-foetor
5. Hemiparese, miotiske pupiller, perifere ødemer

Answer 129

2. Sveden, takycardi og kramper

Question 130

En 53-årig mand med diabetes, der behandles med 2-gangs-insulinterapi, har følgende blodglukose-målinger (mmol/l) på et par repræsentative dage. Insulin gives som Insulatard og dosis er angivet i parentes (Internationale enheder, IE).

Hvilken justering af insulin-dosis er mest hensigtsmæssig i første omgang?

1. Reducere insulin-dosis morgen og aften
2. Øge insulin-dosis til aften og uændret til morgen
3. Øge insulin-dosis til morgen, uændret til aften
4. Reducere insulin-dosis til morgen og øge til natten
5. Øge insulin-dosis til morgen, reducere til aften

Answer 130

4. Reducere insulin-dosis til morgen og øge til natten

Refleksion: De værdier er fra 2008. Det er alligevel 12 år siden…Der kan være løbet meget vand i åen siden. Gad vide hvordan hans værdier ser ud i dag.

Question 131

Senere på din vagt indbringes en 82 årig kvinde med hypoglykæmi på 1,7 mmol/l. Hun er ligeledes ved ankomst til skadestuen bevidstløs, men vågner hurtigt op efter behandling. Hun oplyser at hun er i behandling med metfomin 1 gr x 2 dagligt samy glimepirid 4 mg x 1 dagligt. Hun har tidligere i 2013 haft AMI. Paraklinisk har hun leukocytter på 8,7, se-kreatinin på 230 mikromol/l og ellers normale initiale blodprøver, inkl normalt Ekg.

Vil du indlægge hende eller sende hende hjem igen?

Refleksion: Kan det være et trick spørgsmål?

Answer 131

Indlægge patienten

Det var det så ikke

Question 132

Ovenstående patient viser sig at have en HbA1c på 41 mmol/mol.

Hvad vil du foretage dig hvad angår patientens antidiabetiske behandling?

1. Seponere glimeperid og fortsætte metformin
2. Seponere metformin og fortsætte glimeperid
3. Seponere både glimeperid og metformin og starte behandling med en DPP4-hæmmer
4. Pausere medicinen og se an
5. Seponere og starte insulinbehandling

Answer 132

4. Pausere medicinen og se an

Question 133

Du er sammen med en 48 årig patient med Type 2 diabetes blevet enige om at det er nødvendigt at supplere patientens behandling med metformin med et yderligere antidiabetisk præparat, da HbA1c er forhøjet til 69 mmol/l. Der er ikke yderligere at hente på livsstilsintervention.

Patienten ønsker en behandling der ikke kan give hypoglykæmi og meget gerne et så stort vægttab som muligt. Det skal helst være det billigste præparat der opfylder patientens ønsker.

Hvad vil du foreslå patienten? Og hvis prisen ikke var afgørende? Angiv det billige først og derefter det dyre:

1. SU-præparat, SGLT2-hæmmer
2. DPP4-hæmmer, Insulin
3. DPP4-hæmmer, SGLT2-hæmmer
4. GLP-1 analog, DPP4-hæmmer
5. SGLT2-hæmmer, GLP1-analog

Answer 133

5. SGLT2-hæmmer, GLP1-analog
   * Sæt 2015: Måske meget vandet i åen siden*

Question 134

En medicinsk behandling viser sig at kunne reducere risikoen for udvikling af diabetisk retinopati over en 10 årig periode fra 10,5 % til 8,5 %.

Angiv den absolutte risikoreduktion (ARR) og numbers needed til treat (NNT).

Answer 134

Svar: 2 % og 50 patienter på 10 år

• Det kan du så side og regne på nu*
• Okay, det gør jeg så:*
• ARR=1,5-8,5=2
• NNT=100/2=50

Question 135

En 17-årig ung mand kommer til lægen. Hvilke af nedenstående symptomer/tegn kan være tegn på diabetes mellitus? Der er 3 korrekte svar.

1. Keton foetor
2. Vægttab
3. Vægtstigning
4. Sløret syn

Answer 135

1+2+4

Question 136

En patient har tilfældigt fået målt et fastende venøst P-Glucose på 6,2 mmol Hvilken prøver vil du tage for at bekræfte eller afkræfte diagnosen diabetes mellitus hos patienten?

Answer 136

HbA1c

Question 137

De sidste nye præparater på markedet til behandling af hyperglykæmi hos type 2 diabetes patienter er inden for stofgruppen SGLT2 hæmmere. Beskriv med få ord hvorledes mekanisme bag disse præparater er

Answer 137

Øger den renale glucose udskillelse

Question 138

Hvilken blodprøve benyttes til vurdering af den endogene insulin produktion

Answer 138

Fastende c-peptid

Question 139

En 37-årig mand med type-1 diabetes der behandles med 4-gangs-insulinterapi har følgende blodglukose-målinger (mmol/l) på et par repræsentative dage. Insulin gives som NovoRapid til måltiderne (NR) og dosis er angivet i parentes (Internationale enheder, IE) samt Lantus til natten (L). Hvilken ændring i patientens insulin-behandling er den mest hensigtsmæssige i første omgang (et rigtigt svar)?1.Øge insulin-dosis med 2 IE til alle tidspunkter 2.Reducere NR insulin-dosis til morgenmaden, og øge NR insulin dosis til aftensmåltid, 3.Ophøre med Novorapid og sætte patienten på human hurtigtvirkende insulin i samme dosis. 4.Øge Lantus insulin dosis til natten og sætte NR insulin dosis om til morgenmaden ned. 5.Ændre således at patient skal have Lantus både morgen og aften. Uændret NR dosis til måltiderne.

Answer 139

Korrekt svar: 2

Question 140

Nævn faktorer af betydning for det individuelle valg af behandling af patienter med type 2 diabetes

Answer 140

Korrekt svar: Forventninger omkring effekt på HbA1c, ønsker om gunstige effekter udover effekt på blodglukose, bivirkningsprofil, pris

Question 141

Hvilke konsekvenser medfører nydiagnosticering af diabetes type 2 for bevarelse af kørekort til almindelig personbil?

1. Den behandlende læge eller egen læge skal indberette diagnosen til embedslægen, der efterfølgende tager stilling til om patienten kan bevarekørekortet
2. Patienten skal give meddelelse til Politiet, der derefter beder embedslægen tagestilling
3. Hverken læge eller patient har indberetningspligt. Eksisterende kørekort bevares uden begrænsninger

Answer 141

Korrekt svar 3

Question 142

Ved debut af diabetes mellitus (type 1) hos børn er ketoacidose med cerebralt ødem en frygtet komplikation.Hvor stor en del af børn og unge debuterer med diabetisk ketoacidose?

A. 0 –10 %
B. 10 –25 %
C. 25 –50 %
D. 50 %

Answer 142

Korrekt svar: B. 10-25 %

Question 143

Hvilket antidiabetikum giver oftest svær hypoglykæmi hos patienter med type 2 diabetes?

a. Metformin
b. Sitagliptin (Januvia) som er en DPP4 hæmmer
c. Glimepirid (Amaryl), som er et sulfonylurinstof
d. Liraglutid (Victoza), som eren GLP-­‐1 analog

Answer 143

Korrekt svar: c

Question 144

En 59-årig mand med mangeårig diabetes type-2 indlægges akut på sårcentret på grund af et inficeret og ildelugtende sår på venstre forfod, der er rød, øm og hævet. Legemstemperaturen er 39,4°C. Man vurderer, at der er et akut behandlingsbehov. I hvilken rækkefølge skal behandlingen af en sådan tilstand foregå (et rigtigt svar)?

a. Akut amputation under antibiotikadække, karkirurgisk vurdering, immobilisering
b. Immobilisering, antibiotika intravenøst, karkirurgisk vurdering, evt. amputation
c. Immobilisering, karkirurgisk vurdering, amputation under antibiotikadække
d. Ingen af ovennævnte

Answer 144

Korrekt svar: b

Question 145

Hvilke(t) af nedenstående symptomer eller objektive fund ses typisk ved ketoacidose?
Der er et eller flere korrekte svar.

a. Dyb frekvent vejrtrækning
b. Abdominalsmerter
c. Bevidsthedssløring
d. Acetone-foetor

Answer 145

a. Dyb frekvent vejrtrækning
b. Abdominalsmerter
c. Bevidsthedssløring
d. Acetone-foetor

Question 146

Hvilken af nedenstående bivirkninger kan ses ved behandling med metformin?
Der er ét korrekt svar

a. Hyperosmolær, non-ketotisk koma
b. Laktatacidose
c. Hypoglycæmi
d. Vægtstigning

Answer 146

b. Laktatacidose

Question 147

Hvilke(t) af typer af antidiabetika stimulerer betacellerne hos patienter med diabetes mellitus type-2?
Der er et eller flere korrekte svar.

a. Metformin
b. Sulfonylurinstof
c. DPP4-hæmmere
d. GLP-1 analoger

Answer 147

b. Sulfonylurinstof
c. DPP4-hæmmere
d. GLP-1 analoger

Question 148

Hvilken bivirkning ses hyppigt ved behandling af diabetes mellitus type-2 med alfa-glukosidase-hæmmer som monoterapi?
Der er ét korrekt svar.

a. Hypoglykæmi
b. Vægtstigning
c. Laktatacidose
d. Flatulens

Answer 148

d. Flatulens

Question 149

I hvilken af nedenstående tilfælde er metforminbehandling kontraindiceret?

a. Nedsat nyrefunktion
b. D-vitamin-mangel
c. Diabetisk retinopati
d. Diabetisk neuropati

Answer 149

a. Nedsat nyrefunktion

Question 150

En patient med diabetes type-2 skal have foretaget coronar arteriografi med kontrast. Hvilke(t) af nedenstående medikamenter skal pauseres 48-timer inden kontrastundersøgelsen?
Der er et eller flere korrekte svar.

a. Glibenkamid (sulfonylurinstof)
b. Centyl med kaliumklorid (thiazid)
c. Metformin
d. Simvastatin

Answer 150

c. Metformin

Question 151

Hvilket af nedenstående medikamenter kan sløre symptomerne på hypoglycæmi?
Der er ét korrekt svar.

a. Beta-2-agonister (fx. Bricanyl inhalation)
b. Metformin
c. Simvastatin
d. Uselektive betablokkere

Answer 151

d. Uselektive betablokkere

Question 152

En 22-årig kvinde med type-1 diabetes mellitus igennem 20 år, perniciøs anæmi og hypertension har graviditetsønske. Hun behandles med nedenstående 5 præparater. Hendes diabetes og blodtryk er velreguleret. Hvilket af nedenstående medikamenter skal seponeres før graviditet eller når graviditet indtræder pga. risiko for fosterskade? Der er ét korrekt svar.

a. Actrapid (humant insulin)
b. Ramipril (ACE-hæmmer)
c. Novorapid (Insulin aspartat)
d. Vitamin B-12
e. Insulatard (isophan-insulin)

Answer 152

b. Ramipril (ACE-hæmmer)

Question 153

Hvilke af nedenstående faktorer nedsætter typisk blodglucose hos patienter med insulin-behandlet diabetes? [Der er 3 korrekte svar]

a. Vægttab
b. Alkoholindtagelse
c. Fysisk arbejde
d. Glucocorticoider

Answer 153

a. Vægttab
b. Alkoholindtagelse
c. Fysisk arbejde

Fra 2013

Question 154

En patient med mangeårig type-1 diabetes og kronisk nyresvigt dialyseres 3 gange ugentligt. Der er ingen urinproduktion. Patienten oplever over nogle dage tiltagende utilpashed med mavesmerter, dyspepsi og åndenød. Han kommer nu til dialyse. Blodglukose er 27 mmol/l, patienten er lettere overhydreret, pH er 7,1 og bikarbonat 4,3 mmol/l.

Hvilke to årsager bør overvejes som forklaring på acidosen?

Answer 154

Diabetisk ketoacidose pga. nyresvigt (ketoacidose ok)

(Sæt 2013)

Question 155

En patient med type-1 diabetes igennem 12 år indlægges dysreguleret. For at fastsætte patientens insulinbehov sættes patienten på Insuman Rapid (humant insulin) efter skema. Patientens vægt er 70 kg.

Hvor mange enheder insulin vil du forvente, at patienten har behov dagligt?

• a. Ca. 10 enheder
• b. Ca. 20 enheder
• c. Ca. 50 enheder
• d. Ca. 200 enheder

Answer 155

c – Ca. 50 IE insulin/dag til 70 kg pt.

(Sæt 2013)

Question 156

En patient skal påbegynde insulin i 4-gangs terapi med human hurtigtvirkende insulin til måltiderne og NPH insulin til natten.

Hvordan vil du fordelen insulin-dosis i løbet af døgnet?

• a. 10 + 10 + 10 % hurtigtvirkende + 70 % langsomtvirkende
• b. 20 + 10 + 20 % hurtigtvirkende + 50 % langsomtvirkende
• c. 20 + 20 + 20 % hurtigtvirkende + 40 % langsomtvirkende
• d. 25 + 25 + 25 % hurtigtvirkende + 25 % langsomtvirkende e. 30 + 10 + 30 % hurtigtvirkende + 20 % langsomtvirkende

Answer 156

c – Standardbehandling

(Sæt 2013)

Question 157

Hvilken klasse af antidiabetica tilhører præparaterne exenatide (Byetta) og liraglutide (Victoza)?

Answer 157

GLP-1 agonist

(Sæt 2013)

Question 158

En 32 årig overvægtig kvinde med PCOS og typ-2 diabetes er påbegyndt behandling med metformin for 1 måned siden. Nu overvejer du at starte behandling med simvastatin 40 mg, da patientens LDL kolesterol ligger på 4,2 mmol/l.

Hvilke kontraindikationer mod simvastatin-behandling skal overvejes i denne sammenhæng?

Answer 158

Graviditet er kontraindikation på at give simvastatin

(Sæt 2013)

Question 159

En 20-årig mand indbringes bevidstløs til skadestuen af hans holdkammerater. De har fejret netop overstået eksamen. De oplyser, at patienten “vistnok har diabetes”. Skadestue-personalet har målt blodglucose til <1 mmol/l.

Hvilken behandling vil du ordinere i denne situation?

Answer 159

1000 mL glucose isonaticum i.v. i hurtigt tempo eller 100 mL 20% glucose over nogle min. eller 1 mg glucagon i.m.

(Sæt 2013)

Question 160

Hvilke(t) af nedenstående udsagn er korrekt(e). Der er et eller flere korrekte svar.

• a. Insulin øger lipolysen i kroppens fedtvæv.
• b. Insulin er et anabolt hormon.
• c. Efter subkutan indgift af Humant Insulin (fx Insuman Rapid) indtræder den maksimale virkning efter 2-3 timer.
• d. Behandling med insulinpumpe medfører generelt lavere risiko for ketoacidose end 4- gangs-terapi.

Answer 160

b. Insulin er et anabolt hormon.

og

c. Efter subkutan indgift af Humant Insulin (fx Insuman Rapid) indtræder den maksimale virkning efter 2-3 timer.

(Sæt 2013)

Question 161

Behandling med insulin i forbindelse med ketoacidose kan medføre betydelige forskydning af en af blodets elektrolytter.
Det er derfor oftest nødvendig at tilføre denne elektrolyt ved intravenøs infusion i denne forbindelse.

Hvilken?

Answer 161

Kalium

(Sæt 2013)

Question 162

En 16-årig dreng med type-1 diabetes indlægges med feber (39 grader C), hoste, ekspektoration og dyspnoe. Han har stort set intet spist i det forløbne døgn.

Hvorledes vil patientens insulindosis sandsynligvis skulle reguleres?

• a. Insulindosis skal reduceres.
• b. Insulindosis skal opretholdes uændret.
• c. Insulindosis skal øges.

Answer 162

c – Insulindosis skal øges ved feber, også selvom de ikke har spist. Feber øger insulinresistens (insulinbehovet).

(Sæt 2013)

Question 163

Metformin er first drug of choice ved type-2 diabetes.

Hvilke forsigtighedsregler skal overholdes ved behandling med Metformin? Der er 2 korrekte svar.

• a. Må aldrig gives sammen med insulin.
• b. Må aldrig gives sammen med sulfonylurinstof.
• c. Må ikke gives til patienter med nedsat nyrefunktion
• d. Skal pauseres i forbindelse med røntgenundersøgelser med kontrast.

Answer 163

c. Må ikke gives til patienter med nedsat nyrefunktion

+

d. Skal pauseres i forbindelse med røntgenundersøgelser med kontrast.

(Sæt 2013)

Question 164

Hvilken kombination af biokemiske resultater vil være forenelig med diabetisk ketoacidose?

• a. Lav pH, høj pCO2, høj pO2
• b. Høj pH, lav pCO2, lav pO2
• c. Lav pH, lav pCO2, lav HCO3-
• d. Høj pH, lav HCO3-, høj pCO2

Answer 164

c. Lav pH, lav pCO2, lav HCO3-

(Sæt 2013)

Question 165

En patient med mangeårig type-1 diabetes har fået konstateret øget udskillelse af albumin i urinen. Fundet er bekræftet ved en fornyet måling af urin-albumin.

Hvilken farmakologisk behandling skal overvejes?

Answer 165

ACE-hæmmer mod nyreinsufficiens

(Sæt 2013)

Question 166

En 57-årig kvinde med type-1 diabetes har netop fået foretaget hysterectomi pga. langvarig metorrhagi. Ved indlæggelsen havde patienten anæmi (Hb 4,5 mod normalt 6-9 mmol/l). Der blev derfor givet i alt 4 portioner blod før og under operationen.

Hvorledes vil patientens anæmi påvirke målingen af HbA1c?

• a. HbA1c reduceres ved anæmi
• b. HbA1c ændres ikke ved anæmi
• c. HbA1c øges ved anæmi

Answer 166

a. HbA1c reduceres ved anæmi

(Sæt 2013)

Question 167

Hvilke af nedenstående symptomer er typiske for diabetisk ketoacidose? Der er 3 korrekte svar.

• a. Bradycardi
• b. Polydipsi og polyuri
• c. Mavesmerter
• d. Dyb og frekvent vejrtrækning
• e. Koldsved

Answer 167

• b. Polydipsi og polyuri
• c. Mavesmerter
• d. Dyb og frekvent vejrtrækning

(Sæt 2013)

Question 168

Behandling med metformin kan kompliceres af mangel på et vitamin.

Hvilket?

Answer 168

B12-Vitamin

(Sæt 2013)

Question 169

En 72-årig mand med type-2 diabetes igennem 20 år har pådraget sig et sår på foden (se billedet).

Hvilken årsag er mest sandsynlig på baggrund af sårets placering?

• a. Arteriosclerose.
• b. Venøs insufficiens.
• c. Perifer neuropati.
• d. Amyloidose.

Answer 169

c. Perifer neuropati.

(Sæt 2013)

Question 170

Ticagrelor (Brilique) er et antitrombotisk præparat. Ticagrelor blev adderet til behandling med aspirin til patienter med type 2 diabetes, der ikke tidligere havde haft kardiovaskulær sygdom i et randomiseret blindet studie. Primære outcome var udvikling af kardiovaskulær sygdom. Som led i studiet blev der set på safety, herunder udvikling af alvorlig blødninger. Nedenstående Kaplan Meier analyse viser resultater for safety analysen.

Baseret på denne analyse, hvor mange patienter skal behandles over 54 måneder, før en patient får bivirkning af præparatet i form af en alvorlig blødning (numbers needed to harm)?

• a. Ca. 4 patienter
• b. Ca. 2 patienter
• c. Ca. 150 patienter
• d. Ca. 50 patienter
• e. Ca. 25 patienter

Answer 170

d. Ca. 50 patienter

Question 171

En 78-årig mand indlægges i medicinsk modtagelse på grund af febrilia af ukendt årsag. Han er kendt med iskæmisk hjertesygdom (har haft AKS x 2) og KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom). Blodprøver viser CRP 150, Leucocytter 14,5 med venstreforskydning. Urindyrkning pos. for nitrit og leucocytter. Desuden måles et bed-side blod-glukose på 55mmol/l; P-laktat 2,5mmol/l, pH 7,31. Hvad er denne tilstand forenelig med?

a. Nyopdaget diabetes med ketoacidose udløst af urinvejsinfektion
b. Hyperosmolær non-ketotisk tilstand udløst af urinvejsinfektion hos ældre mand med hjertesygdom
c. Latent diabetes med laktatacidose på baggrund af dårlige cirkulatoriske forhold
d. Hyperglykæmi udløst af dehydrering og stress i forbindelse med urinvejsinfektion
e. LADA (Latent Autoimmune Diabetes in Adults) med let ketoacidose udløst af dehydrering på grund af febrilia og urinvejsinfektion

Answer 171

b. Hyperosmolær non-ketotisk tilstand udløst af urinvejsinfektion hos ældre mand med hjertesygdom

Question 172

En 59-årig mand med diabetes type 2 igennem 21 år henvender sig med et sår under 1. tåen på højre fod. Patienten opdagede tilfældigt såret på grund af en blodplet på strømpen. Ved den objektive undersøgelse påvises nedsat følesans på foden og der er ikke palpabel puls. Der gennemføres perifer trykmåling, som viser et ankeltryk på 255 mm Hg og et tåtryk på 54 mm Hg. Blodtrykket på armen er 154/98.

Hvad er den sandsynlige årsag til den store forskel på blodtrykket målt på armen vs. blodtrykket målt på anklen?

1. Mediasklerose (Mönckeberg) i arterierne
2. Svære ødemer i underekstremiteterne
3. Kompensatorisk øget tryk i systemkredsløbet
4. Udbredt atherosclerose i karrene til underekstremiteterne

Answer 172

1. Mediasklerose (Mönckeberg) i arterierne

Question 173

En 71-årig mand med diabetes henvendersig til sin praktiserende læge på grund af hævelse af den højre fod. Han har haft et mindre vridtraume 2 uger tidligere, men hævelsen aftager ikke. Han har ingen smerter. Den praktiserende læge undersøger patienten og mistænker infektion i foden. Der startes antibiotika og patienten kommer til kontrol efter en uge. Tilstanden imidlertid uændret med øget varme, rødmen, hævelse og en frembuling under foden. Screeningsblodprøver er upåfaldende.

Hvad er den sandsynlige diagnose?

1. Osteomyelitis efter fraktur i mellemfodsknogle
2. Charcot arthropati
3. Dyb venøs thrombose
4. Arthritis urica anfald
5. Histiocytosis X

Answer 173

2. Charcot arthropati

Question 174

Et monofilament anvendes hos en diabetiker til at

1. Vurdere smertesansen
2. Vurdere kapilærgenfyldningstiden
3. Vurdere berøringssansen
4. Vurdere hvor trykket i foden er størst
5. Vurdere, hvorledes aflastende indlæg skal udformeres

Answer 174

3. Vurdere berøringssansen

Question 175

Charcot arthropati i foden hos en diabetiker er karakteriseret ved

1. Kølig fod
2. Udtalte fissurer i huden
3. Voldsomme søvnforstyrrende smerter
4. Febrilia og næsten altid stærkt forhøjet CRP
5. Rødme, hævelse og øget varme af den afficerede fod

Answer 175

5. Rødme, hævelse og øget varme af den afficerede fod

Question 176

Forklar kort virkningsmekanismen ved den nyrebeskyttende effekt af ACE-hæmmere, her tænkes på effekten på karrene i glomerulus

Answer 176

ACE-hæmmere dilaterer det fraførende (efferente) kar i glomerulus og nedsætter på denne måde trykket i glomerulus, hvilket reducerer albuminudskillesen.

Question 177

I hvilket tilfælde skal diabetesattest udfyldes for ansøgere til kørekort til almindelig bil (B)?

1. Skal udfyldes, hvis diabetessygdommen er ustabil eller har medført komplikationer.
2. Skal altid udfyldes ved diabetes type 1.
3. Skal udfyldes, hvis ansøger tager insulin uanset hvilken typediabetes, der er tale om
4. Skal altid udfyldes for ansøgere med nydiagnosticeret diabetes.
5. Skal kun udfyldes, når der ansøges om kørekort for første gang.

Answer 177

1. Skal udfyldes, hvis diabetessygdommen er ustabil eller har medført komplikationer.

(Det var i 2015. Læs nye regler her. Afhænger mest af helbredstilstand + hvilken diabetesmedicin får )

Question 178

Angiv tilstande og symptomer, hvor den praktiserende læge med god grund kan forventes at måle HbA1c på patienter uden kendt diabetes, såkaldt opportunistisk screening

Answer 178

• Symptomløse højrisiko-patienter
  
  • BMI over 30 kg/m2
  • Type 2 DM hos mindst 2 førsteleds slægtninge
  • Tidligere gestationel diabetes
• Træthed
• Hypertension
• Dyslipidæmi
• Candidainfektioner (svampeinfektioner)
• Bakterielle infektioner (rosen, abces, mm).

Question 179

Om HbA1c-målinger:

• A. Niveauet af HbA1c-målinger er velegnet til at vurdere, om en patient har type 1 eller type 2 diabetes.
• B. Når HbA1c anvendes til diagnostik af diabetes, kræves det, at patienten er fastende på prøvetagningstidspunktet.
• C. HbA1c-niveauet er uafhængigt af eventuel tilstedeværelse af blødningsanæmi.
• D. HbA1c-niveauet afspejler koncentrationen af glukose gennem de sidste 4-5 måneder.

Vælg:

1. Kun udsagn A er korrekt
2. Kun udsagn B er korrekt
3. Kun udsagn C er korrekt
4. Kun udsagn D er korrekt
5. Ingen udsagn er korrekte

Answer 179

5. Ingen udsagn er korrekte

Question 180

Hvilket udsagn er korrekt?

1. Glukagon hæmmer lipolysen i fedtvæv
2. Kortisol stimulerer glukoseoptagelsen i muskler
3. Insulin stimulerer glukoneogenesen i leveren
4. Glykogenolysen bidrager til den hepatiske glukoseproduktion
5. Frie fede syrer er substrat for glukoneogenesen

Answer 180

4. Glykogenolysen bidrager til den hepatiske glukoseproduktion

Question 181

Hvordan sandsynliggøres insulinom paraklinisk

1. Forhøjet chromogranin A efter måltidstest
2. Hypoglykæmi og forhøjet insulin og C-peptid, og/eller proinsulin under 72 timers faste
3. Påvisning af mutation i insulingenet
4. Tilstedeværelse af insulinantistoffer hos patient med hypoglykæmi
5. Forhøjet insulin samtidig med lav C-peptid

Answer 181

2. Hypoglykæmi og forhøjet insulin og C-peptid, og/eller proinsulin under 72 timers faste

Question 182

Hvilken af nedenstående situationer kan ledsages af falsk for lave værdier af HbA1c? Der er 2 korrekte svar.

1. Behandling med SGLT2-hæmmer
2. Uræmi med dialyse
3. Insulinbehandling hos ældre
4. Hæmolytisk anæmi
5. Behandling med panodil

Answer 182

2. Uræmi med dialyse

+

4. Hæmolytisk anæmi

Question 183

Insulinpræparater inddeles klassisk i -(Der er to rigtige svar)

1. Baseret på virkningsvarighed
2. Humane eller analog insulin præparater
3. Om præparaterne skal gives subkutant eller intramuskulært
4. Om præparaterne produceres af Novo Nordisk eller Sanofi Avensis
5. Om præparater bruges til Type 1 eller Type 2 diabetes

Answer 183

1. Baseret på virkningsvarighed
2. Humane eller analog insulin præparater

Question 184

Angiv kort virkningsmekanismen for SGLT-2 hæmmere

Answer 184

Hæmmer SGLT 2-receptorerne i nyrerne, hvorved glukose udskillelsen i urinen øges og blodglukose falder

Question 185

Hvilket af nedenstående udsagn er korrekt?

1. SGLT2-hæmmer behandling øger blodtrykket og vægten
2. SU behandling reducerer vægten og LDL kolesterol
3. GLP1 analoger inducerer ikke hypoglykæmi og reducerer ofte vægten
4. DPP4 hæmmere øger risikoen for hypoglykæmi og reducerer vægten
5. Insulinbehandling bruges kun til Type 1 diabetes patienter

Answer 185

3. GLP1 analoger inducerer ikke hypoglykæmi og reducerer ofte vægten

Question 186

En 36-årig kvinde med kendt Type 1 diabetes bringes til skadestuen pga. mavesmerter og feber. P-glucose måles i skadestuen til 31 mmol/l, blodketoner måles til 4,5 mmol/l. Øvrig blodprøver og a-gas som anført nedenfor.

Hvilken intravenøs væsketerapi vil du iværksætte i den første time?

1. Glucose isotonicum ca. 125 ml/time og K-Na-Cl isotonicum ca. 250 ml/time
2. NaCl isotonicum ca. 125 ml/time
3. NaCl isotonicum ca. 1000 ml/time
4. NaCl isotonicum ca. 1000 ml/time plus K-Na-Cl isotonicum ca. 250 ml/time
5. K-Na-Cl isotonicum ca. 250 ml/time

Answer 186

4. NaCl isotonicum ca. 1000 ml/time plus K-Na-Cl isotonicum ca. 250 ml/time

Question 187

En patient med Type 2 diabetes har BT på 155/92 under behandling med Losartan 100 mg daglig (max dosis)(en AT2 antagonist) og LDL kolesterol på 1,6 mmol/l på Simvastatin på 10 mg (max dosis 40-80 mg daglig). Hun klager over åndenød (har kendt KOL) samt lette ødemer perifert.

Hvad vil du foretage dig?

1. Øge dosis af Simvastatin til 40 mg daglig
2. Seponere Losartan og starte behandling med en ACE-hæmmer
3. Starte behandling med Moxonat, et cantralt virkende antihypertensivum
4. Ordinere bricanyl og tillægge en betablokker for at reducere blodtrykket
5. Starte behandling med et thiazid diuretikum

Answer 187

5. Starte behandling med et thiazid diuretikum

Question 188

Angiv 3 forskellige måder at stille diagnosen diabetes på samt de diagnostiske grænser

Answer 188

• Hbac1 > 48 (6,5%) målt to gange
• Faste PG > 7,0 mmol/l målt to gange
• 2 timers PG efter OGTT på 11,1 mmol/l målt to gange
• Tilfældigt målt PG over 11 mmol/l og diabetiske symptomer.

(Sæt 2015)

Question 189

En 85-årig mand med diabetes, behandles med 2-gangs-insulinterapi med Insulatard (NPH insulin, intermediært virkende insulin). Patienten har nedenstående blodglukose-målinger (mmol/l)som ligner en typisk dag for patienten.

Hvilken justering af insulin-dosis er mest hensigtsmæssig i første omgang?

1. Reducere insulin-dosis morgen og aften
2. Reducere insulin-dosis til morgen og øge til aften
3. Øge insulin-dosis til aften og uændret til morgen
4. Øge insulin-dosis til morgen, uændret til aften
5. Øge insulin-dosis til morgen, reducere til aften

Answer 189

2. Reducere insulin-dosis til morgen og øge til aften

Question 190

Nævn mindst 3 årsager til metabolisk acidose

Answer 190

1. Ketoacidose
2. Laktat acidose
3. Renal acidose
4. Acetylsalisylsyre forgiftning

Question 191

Hvilket af følgende udsagn om obesitas og diabetes er IKKE korrekt?

1. Mens lav kropsvægt tidligere var en af de vigtigste risikofaktorer for global sundhed, er forhøjet BMI nu vigtigere end for lav
2. Incidensen for type 1 diabetes i de nordiske lande har været nogenlunde konstant siden 1990
3. Omkring halvdelen af alle diabetes-patienter formodes at være udiagnosticerede
4. Prævalensen af diabetes i Danmark er lavere end i udviklingslande som Egypten og Mexico
5. Risiko for metabolisk syndrom øges ved eksponering for phthalater og andre industrikemikalier

Answer 191

2. Incidensen for type 1 diabetes i de nordiske lande har været nogenlunde konstant siden 1990

Question 192

The Lancet skrev på forsiden: ”Medicine might be winning the battle of glucose control, but it is losing the war against diabetes”.

Hvad menes med dette udsagn?

1. Kontrol med faste-glukose giver ingen fordel på længere sigt
2. Andelen af ikke-diagnosticerede diabetespatienter er i stigning
3. Der mangler en ætiologisk behandling af sygdommen
4. Diabetes rammer nu ca. 8% af danskerne, men hyppigheden er stabiliseret
5. Gængse behandlinger med diæt og medicin virker ikke over for diabetes forårsaget af giftstoffer

Answer 192

3. Der mangler en ætiologisk behandling af sygdommen

(Sæt 2015)

Question 193

En 18-årig kvinde bringes til skadestuen pga. mavesmerter og feber. De foregående uger har der været øget tørst og et vægttab på 5 kg. P-glukose måles i skadestuen til 31 mmol/l, blodketoner til 5,4 mmol/l. Øvrige laboratoriesvar ses i skemaet. Patienten er ikke kendt med diabetes.

Hvad fejler patienten ??

Answer 193

Diabetisk ketoacidose

Question 194

En 18-årig kvinde bringes til skadestuen pga. mavesmerter og feber. De foregående uger har der været øget tørst og et vægttab på 5 kg. P-glukose måles i skadestuen til 31 mmol/l, blodketoner til 5,4 mmol/l. Øvrige laboratoriesvar ses i skemaet. Patienten er ikke kendt med diabetes.

Tidligere: Hvad fejler patienten? Svar: Diabetisk ketoacidose

Nyt spørgsmål: Hvilken intravenøs væsketerapi vil du iværksætte i den første time?

• a. Glukose isotonisk ca. 125 ml/time
• b. NaCl isotonisk ca. 125 ml/time
• c. NaCl isotonisk ca. 1000 ml/time
• d. NaCl isotonisk ca. 1000 ml/time plus K-Na-Cl isotonisk ca. 250 ml/time
• e. K-Na-Cl isotonisk ca. 250 ml/time

Answer 194

d. NaCl isotonisk ca. 1000 ml/time plus K-Na-Cl isotonisk ca. 250 ml/time

Question 195

En 18-årig kvinde bringes til skadestuen pga. mavesmerter og feber. De foregående uger har der været øget tørst og et vægttab på 5 kg. P-glukose måles i skadestuen til 31 mmol/l, blodketoner til 5,4 mmol/l. Øvrige laboratoriesvar ses i skemaet. Patienten er ikke kendt med diabetes.

• Tidligere: Hvad fejler patienten? Svar: Diabetisk ketoacidose*
• Derefter: Hvilken intravenøs væsketerapi vil du iværksætte i den første time? Svar: NaCl isotonisk ca. 1000 ml/time plus K-Na-Cl isotonisk ca. 250 ml/time*

Nyt spørgsmål: Hvilken insulinbehandling vil du påbegynde hos ovenstående patient?

• a. Insuman Rapid 2 IE s.c. straks, derefter 2 IE s.c. pr. time indtil blodglukose omkring 10 mmol/l.
• b. Insuman Rapdi 50 IE i.v. straks, derefter 6 IE i.v. pr. time indtil blodglukose omkring 10 mmol/l.
• c. Insuman Rapid 10 IE i.v. plus 6 IU i.m. straks, derefter 6 IE i.m. pr. time indtil blodglukose omkring 10 mmol/l.
• d. Insulin Insulatard 20 IE s.c. straks, derefter 20 IE s.c. 2 gange i døgnet indtil blodglukose omkring 10 mmol/l.
• e. Insulin Insulatard 20 IE s.c. straks, derefter 2 IE i.m. pr. time indtil blodglukose omkring 10 mmol/l.

Answer 195

c. Insuman Rapid 10 IE i.v. plus 6 IU i.m. straks, derefter 6 IE i.m. pr. time indtil blodglukose omkring 10 mmol/l.

Question 196

En 18-årig kvinde bringes til skadestuen pga. mavesmerter og feber. De foregående uger har der været øget tørst og et vægttab på 5 kg. P-glukose måles i skadestuen til 31 mmol/l, blodketoner til 5,4 mmol/l. Øvrige laboratoriesvar ses i skemaet. Patienten er ikke kendt med diabetes.

• Tidligere: Hvad fejler patienten? Svar: Diabetisk ketoacidose*
• Derefter: Hvilken intravenøs væsketerapi vil du iværksætte i den første time? Svar: NaCl isotonisk ca. 1000 ml/time plus K-Na-Cl isotonisk ca. 250 ml/time*
• Derefter: Hvilken insulinbehandling vil du påbegynde hos ovenstående patient? Svar: Insuman Rapid 10 IE i.v. plus 6 IU i.m. straks, derefter 6 IE i.m. pr. time indtil blodglukose omkring 10 mmol/l.*

Nyt spørgsmål: Efter 12 timers behandling er blodglukose hos patienten, omtalt i ovenstående opgave, faldet til 11 mmol/l. De øvrige væsketal er normale. Hvilken intravenøs væsketerapi vil du iværksætte i de næste timer?

• a. NaCl isotonisk ca. 125 ml/time
• b. NaCl isotonisk ca. 1000 ml/time
• c. Glucose isotonisk ca. 125 ml/time plus K-Na-Cl justeret efter serum K
• d. NaCl isotonisk ca. 1000 ml/time plus K-Na-Cl isotonisk ca. 250 ml/time
• e. 20% glukose 100 ml/time plus K-Na-Cl isotonisk ca. 250 ml/time

Answer 196

c. Glucose isotonisk ca. 125 ml/time plus K-Na-Cl justeret efter serum K

Question 197

En 18-årig kvinde bringes til skadestuen pga. mavesmerter og feber. De foregående uger har der været øget tørst og et vægttab på 5 kg. P-glukose måles i skadestuen til 31 mmol/l, blodketoner til 5,4 mmol/l. Øvrige laboratoriesvar ses i skemaet. Patienten er ikke kendt med diabetes.

• Tidligere: Hvad fejler patienten? Svar: Diabetisk ketoacidose*
• Derefter: Hvilken intravenøs væsketerapi vil du iværksætte i den første time? Svar: NaCl isotonisk ca. 1000 ml/time plus K-Na-Cl isotonisk ca. 250 ml/time*
• Derefter: Hvilken insulinbehandling vil du påbegynde hos ovenstående patient? Svar: Insuman Rapid 10 IE i.v. plus 6 IU i.m. straks, derefter 6 IE i.m. pr. time indtil blodglukose omkring 10 mmol/l.*
• Derefter: Efter 12 timers behandling er blodglukose hos patienten, omtalt i ovenstående opgave, faldet til 11 mmol/l. De øvrige væsketal er normale. Hvilken intravenøs væsketerapi vil du iværksætte i de næste timer? Svar: Glucose isotonisk ca. 125 ml/time plus K-Na-Cl justeret efter serum K*

Som om det ikke var nok: Hvilke to blodprøver vil du foretage for at komme nærmere hvilken diabetes form patienten har?

Answer 197

C-peptid og GAD antistof

Question 198

En 83-årig mand indbringes bevidstløs til skadestuen. I FMK fremgår det, at han er i behandling med Glimepirid 4 mg dagligt (SU præparat).

Hvilke objektive tegn vil være forenelige med hypoglykæmi?

• a. Bradykardi, kramper og hemiparese
• b. Miosis, takykardi og hemiparese
• c. Dyb og frekvent vejrtrækning, hypotension og mydriasis
• d. Dyb og frekvent vejrtrækning, nedsat hudturgor og keton-foetor
• e. Sveden, takykardi og kramper

Answer 198

e. Sveden, takykardi og kramper

Question 199

En 83-årig mand indbringes bevidstløs til skadestuen. I FMK fremgår det, at han er i behandling med Glimepirid 4 mg dagligt (SU præparat).

Patienten i ovenstående opgave har en plasma-glukose koncentration på 1,2 mmol/l.

Hvilken behandling bør iværksættes straks derefter?

Answer 199

I.v. glukose eller i.m glukagon

Question 200

En 83-årig mand indbringes bevidstløs til skadestuen. I FMK fremgår det, at han er i behandling med Glimepirid 4 mg dagligt (SU præparat).

Patienten i ovenstående opgave har en plasma-glukose koncentration på 1,2 mmol/l.

Tidligere: Hvilken behandling bør iværksættes straks derefter? Svar: I.v. glukose eller i.m glukagon

Nyt: Efter behandling vågner patienten op. Han fortæller, at han i den sidste tid har haft !ere tilfælde hvor han har ført sig skidt tilpas, specielt hvis han har udsat måltid. Han har også derhjemme haft besvimelsesanfald. Nu føler han sig OK. Blodglukose er kort tid efter behandling på 4.2 mmol/l. Øvrige blodprøver normale fraset let forhøjet se- kalium på 4.8 mmol/l og se-kreatinin på 174 mikromol/l.

Vil du sende patienten hjem fra skadestuen eller vil du indlægge ham? Beskriv kort grunden til din beslutning

Answer 200

• Indlægge ham pga. intoksi”kation med SU præparat til dels forårsaget af nedsat nyrefunktion.
• Lang halveringstid (5-9 timer) så risikoen for hypoglykæmi slet ikke overstået.

Question 201

En patient med Type 2 diabetes og med kendt hypertension er i behandling med Losartan (AT2 antagonist) og har på denne behandling et blodtryk på 155/100 mmHg.

Hvilke af nedenstående medikamenter er bedst egnede som tillæg til Losartan mhp yderligere blodtryks reduktion (2 rigtige svar)?

• a. Thiazid
• b. Labetalol
• c. Salbutamol
• d. Spironolacton
• e. Amlodipin

Answer 201

a. Thiazid

+

e. Amlodipin

Question 202

En 64-årig kvinde med type-2 diabetes behandlet med 2-gangs-insulinterapi har følgende blodglukose-målinger (mmol/l) på et par repræsentative dage. Insulin gives som Insulatard og dosis er angivet i parentes (Internationale enheder, IE).

Hvilken justering af insulin-dosis er mest hensigtsmæssig i første omgang?

• a. Øge insulin-dosis til morgen, reducere til aften
• b. Øge insulin-dosis morgen og aften
• c. Øge insulin-dosis til aften og reducere morgen
• d. Øge insulin-dosis til morgen, uændret til aften
• e. Reducere insulin-dosis til både morgen og nat

Answer 202

a. Øge insulin-dosis til morgen, reducere til aften

Question 203

Nedenstående kurver stammer fra det store danske Steno 2 diabetes studie. I studiet indgik der 80 patienter med Type 2 diabetes i en intensivt behandlet gruppe og 80 patienter i en kontrol gruppe. Øverste kurve (A) angiver antallet af patienter i procent der dør over en 13 års periode, nederste kurve (B) angiver antallet der udvikler kardiovaskulære events over samme periode.

Udregn Numbers Needed to Treat (NNT) for at undgå et kardiovaskulært event over 13 år.

Answer 203

Absolut risikoreduktion 65 – 30 procent = 35 procent. NNT = 100/35 = ca 3 patienter over 13 år

Lommeregner til eksamen??

Question 204

The Lancet skrev på forsiden for nogle år siden: ”Medicine might be winning the battle of glucose control, but is losing the war against diabetes”.

Hvilken af følgende fortolkninger er forkert?

• a. Den øgede hyppighed af diabetes skyldes til dels befolkningens øgede andel af ældre
• b. Genetisk disposition spiller en stor rolle, og man kan vanskeligt forebygge en sygdom som diabetes, der er arveligt betinget
• c. Usunde kostvaner og mangel på motion spiller en rolle, men er vanskelige for sundhedsvæsenet at påvirke
• d. Udvikling af ny diabetesmedicin er især rettet mod normalisering af glukosestofskiftet hos diabetespatienter, ikke mod årsagen til diabetes
• e. En del af den øgede hyppighed skyldes bedre diagnostik

Answer 204

b. Genetisk disposition spiller en stor rolle, og man kan vanskeligt forebygge en sygdom som diabetes, der er arveligt betinget

Question 205

Hvilke patientgrupper bør den praktiserende læge tilbyde undersøgelse for diabetes type 2

Answer 205

• Akut undersøgelse af patienter med oplagte kliniske symptomer på diabetes: Øget tørst, hyppige store vandladninger, utilsigtet vægttab eller recidiverende infektioner, fx genital svampeinfektion.
• Opportunistisk undersøgelse/tidlig opsporing af personer med kendt: hjerte-kar-sygdom længerevarende fast behandling med farmaka, som øger risikoen for diabetes, fx prednisolon eller antipsykotika. familiær disposition til diabetes (førstegradsslægtninge) tidligere gestationel diabetes Etniske grupper fra populationer med genetisk øget risiko, herunder indvandrere og efterkommere fra Asien, Afrika og Mellemøsten, afhængigt af egen læges skøn ud fra øvrige risikofaktorer og alder (> 35 år). overvægt lavt aktivitetsniveau

Question 206

Hvilke præparater anvendes i behandlingen af smertefuld diabetisk neuropati?

• a. Gabapentin, Lyrica, Imipramin og Tradolan
• b. Gabapentin, Lyrica, Neostigmin og Keppra
• c. Lyrica, Gabapentin, Tradolan og Sandostatin
• d. Tradolan, Lyrica, Malfin og Thioctacid

Answer 206

a. Gabapentin, Lyrica, Imipramin og Tradolan

Question 207

Nævn to eksempler på langtidsvirkende insulin analoger

Answer 207

Tresiba, Lantus, Toujeo, Abasaglar, Levemir

Question 208

Hvilke analyser kan bidrage til diagnostikken af type 1 diabetes (eet rigtig svar)?

• a. Oral glukose belastning
• b. GAD-antistof, IAA, C-peptid
• c. Zn8 antistof, intravenøs glukose tolerance test
• d. Insulin-hypoglykæmi test

Answer 208

b. GAD-antistof, IAA, C-peptid

Question 209

Diabetisk gastroparese er karakteriseret ved (et rigtigt svar)?

• a. Diarrhoe, abdominalsmerter, vægttab
• b. Tidlig mæthedsfølelse, oppustethed, kvalme og opkastning
• c. Forstoppelse, stercoral diarrhoe, duodenalt ulcus
• d. Esophagushernie, diffuse abdominalsmerter, øget vagus tonus

Answer 209

b. Tidlig mæthedsfølelse, oppustethed, kvalme og opkastning

Question 210

En 45-årig mand med type 1 diabetes henvender sig til sin praktiserende læge med et blåviolet område på forsiden af ve. underben. Han bemærkede det for adskillige måneder siden og det har stort set ikke ændret sig siden.

Hvad er den sandsynlige diagnose ?

1. Kavernøst angiom
2. Forandringer sekundært til osteomyelitis med fistel fra tibia til huden
3. Kroniske vaskulitis forandringer
4. Necrobiosis lipoidica

Answer 210

4. Necrobiosis lipoidica

Question 211

Hvilke 2 antidiabetika i monoterapi giver ikke hypoglykæmi hos patienter med type 2 diabetes? Der er 2 rigtige svar

• a. Metformin
• b Insulin (Insuman Rapid), som er hurtigtvirkende insulin
• c. Sitagliptin (Januvia) som er en DPP4 hæmmer
• d. Glargine (Lantus), som er langtidsvirkende insulin
• e. Glimepirid (Amaryl), som er et sulfonylurinstof

Answer 211

a. Metformin

+

c. Sitagliptin (Januvia) som er en DPP4 hæmmer

Question 212

Endelig diagnose af hypoglykæmi forudsætter følgende.

• a. Måling af HbA1c
• b. Symptomer på hypoglykæmi og bedring efter indtagelse af kulhydrater
• c. Whipples triade
• d. Påvisning af højt faste serum insulin
• e. Påvisning af højt faste serum C-peptid

Answer 212

c. Whipples triade

Teori: De klassiske kliniske fund ved insulinomer er Whipples triade:

1. Episodisk hypoglykæmi
2. CNS dysfunktion som kan forklares af hypoglykæmi (forvirring, ængstelse, takykardi, stupor, kramper, koma etc.)
3. Reversering af de centralnervøse symptomer og fund efter glukosetilførsel

Question 213

Hvilke 2 udsagn er forkerte

• a. Glukagon stimulerer glukoneogenesen i leveren
• b. Alkohol øger virkningen af glukagon i leveren
• c. Hjernen skifter til forbrænding af ketonstoffer ved hypoglykæmi
• d. Kortisol er et modregulatorisk hormon ved hypoglykæmi
• e. Insulin øger lipolysen i fedtvæv

Answer 213

b. Alkohol øger virkningen af glukagon i leveren

+

e. Insulin øger lipolysen i fedtvæv

Question 214

Diagnosen diabetes kan stilles på flere måder.

Hvilket af følgende udsagn er forkert?

• a. Ved måling af forhøjet Hba1c x 2
• b. Ved måling af en tilfældig forhøjet plasma glukose værdi og symptomer på diabetes
• c. Ved udførelse af en oral glukose tolerance test x 2
• d. Ved bestemmelse af fastende C-peptid

Answer 214

d. Ved bestemmelse af fastende C-peptid

(Sæt 2016)

Question 215

DPP4 hæmmere er perorale præparater til behandling af hyperglykæmi i Type 2 diabetes patienter.

Hvad er DPP4 enzymets virkning i organismen, der er årsagen til at DPP4 hæmmere kan reducere blodglukose?

Answer 215

DPP4 nedbryder hormonet GLP-1

Question 216

Måling af fastende C-peptid kan bruges til at vurdere ?

• a. Endogen insulinsekretion
• b. Insulin resistens
• c. Om patienten har diabetes
• d. Om glucagon vil have en effekt i patienten ved insulintilfælde
• e. Den exogene pancreasfunktion

Answer 216

• a. Endogen insulinsekretion
• b. Insulin resistens

Question 217

En 23-årig ung mand kommer til vagtlægen med følgende symptomer/tegn: keton foetor, vægttab, sløret syn og stor tørst og vandladning.

Hvilke blodprøver vil du måle akut for at stille diagnosen og for at kunne starte behandling?

Answer 217

Korrekt svar skal indeholde:

• Plasmaglukose
• Blodketon
• A-gas med pH og bikarbonat
• Samt Na, K og Kreatinin

Question 218

En 37-årig mand med type-1 diabetes der behandles med 4-gangs-insulinterapi har følgende blodglukose-målinger (mmol/l) på et par repræsentative dage. Insulin gives som NovoRapid (hurtigtvirkende insulin) til måltiderne (NR) og dosis er angivet i parentes (Internationale enheder, IE) samt Lantus (langtsomtvirkende insulin) til natten (L).

Hvilken ændring i patientens insulin-behandling er den mest hensigtsmæssige i første omgang?

• a. Øge insulin-dosis med 2 IE til alle tidspunkter
• b. Reducere NR insulin-dosis til morgenmaden, og øge NR insulin dosis til aftensmåltid
• c. Ophøre med Novorapid og sætte patienten på human hurtigtvirkende insulin i samme dosis
• d. Øge Lantus insulin-dosis til natten og sætte NR insulin dosis til morgenmaden ned
• e. Ændre således at patient skal have Lantus både morgen og aften. Uændret NR dosis til måltiderne

Answer 218

d. Øge Lantus insulin-dosis til natten og sætte NR insulin dosis til morgenmaden ned

(Sæt 2016)

Question 219

Hvilke af følgende behandlinger kan give hypoglykæmi?

• a. Insulinbehandling
• b. GLP-1 analog behandling
• c. Metformin sammen med SU præparat
• d. DPP4 hæmmer behandling
• e. SU behandling

Answer 219

a. Insulinbehandling

+

c. Metformin sammen med SU præparat

+

e. SU behandling

Question 220

En overvægtig, midaldrende (55 år) patient med Type 2 diabetes har følgende biokemiske og kliniske målinger. Hba1c 49 mmol/mol, LDL kolesterol 3,4 mmol/l, BT 127/78 mmHg. Patienten behandles aktuelt alene med livsstilsintervention.

Anfør et præparat som du mener patienten kunne have gavn af for at reducere risikoen for kardiovaskulær sygdom

Answer 220

Statinbehandling eller navn på et statin

Question 221

En 56 årig, mand uden kendt diabetes, sættes i behandling med prednisolon (binyrebarkhormon) behandling (25 mg x 1) pga opblussen i KOL. Få dage efter klager han over utilpashed og der måles en tilfældig plasmaglukose værdi på 15.3 mmol/l. Der måles ligeledes en Hba1c på 62 mmol/mol.

Har patienten steroidinduceret diabetes? Og hvis ikke, hvad har han så?

Answer 221

Han har uerkendt diabetes, med forværring pga steroidbehandlingen

Question 222

Et nyt præparat fra Novo Nordisk (Semaglutide) skal gives som injektion en gang ugentligt. I et stort outcome studie viste der sig en positiv e#ekt på risikoen for det primære outcome i patienter med Type 2 diabetes, der blandt andet inkluderede død, stroke og myokardie infarkt.

Angiv hvad number needed to treat (NNT) er for det primære endepunkt efter 109 uger og hvorledes du kommer frem til tallet.

Answer 222

Absolut risiko for placebo (8,5 %) minus absolut risiko for Semaglutide (6,5%) = 2 % svt NNT på 50 patienter på 109 uger.

Question 223

Hvilket af følgende udsagn om HbA1c er ikke korrekt?

• a. Måling af HbA1c-koncentrationen kan være påvirket af genetiske hæmoglobinvarianter
• b. Hba1c niveauet afhænger blandt andet af erytrocytternes middellevetid
• c. HbA1c niveauet afhænger af genetiske defekter i hæmsyntese enzymer (porfyrisygdomme)
• d. HbA1c kan anvendes til at stille diagnosen diabetes
• e. HbA1c er en glykeret form af hæmoglobinmolekylet

Answer 223

c. HbA1c niveauet afhænger af genetiske defekter i hæmsyntese enzymer (porfyrisygdomme)

Question 224

Hvad er den overordnede strategi ved behandling af patienter med type 2-diabetes?

(Langt essay)

Answer 224

Den gode besvarelse bør indeholde elementer fra alle nedenstående bullets:

• Multifaktoriel intervention rettet mod livsstilsfaktorer, dyslipidæmi, hypertension og hyperglykæmi.
• Livsstilsændringer (kostomlægning til fedtfattig kost, vægttab ved overvægt, regelmæssig motion og rygeophør).
• Individuel farmakologisk behandling under hensyntagen til patientens alder, kendt hjerte-kar-sygdom, albuminuri, diabetesvarighed, risikofaktorer samt risikoen for hypoglykæmi, bivirkningspro”l og økonomi.

(Sæt 2016)

Question 225

Nævn tre præparater, som kan anvendes i behandlingen af smertefuld diabetisk neuropati

Answer 225

1. Gabapentin
2. Lyrica
3. Imipramin
4. Tramadol
5. Oxynorm
6. Duloxetin

(Sæt 2016)

Question 226

En 47-årig kvinde henvender sig med tiltagende abdominalklager igennem ca. 1⁄2 år. Hun har haft type 1 diabetes igennem 31 år og overgik for 5 år siden til behandling med insulinpumpe. Pumpen er indstillet på 5 basalrater og patienten tager i gennemsnit 4 bolusinjektioner i døgnet. Hun har jævnligt hypoglykæmiske episoder ca. 1⁄2 time efter start af et måltid. Hendes gener er nu især fornemmelse af oppustethed, kvalme og enkelte opkastninger. To måneder forinden gennemgået øsophago-gastroskopi, hvor der ikke findes tegn til mavesår eller hiatushernie. Generne er persisterende.

Hvad er den sandsynlige diagnose?

• a. Gastro-esophageal refluks
• b. Diabetisk gastroparese
• c. Coeliaki
• d. Mb. Whipple

Answer 226

b. Diabetisk gastroparese

Question 227

60-årig mand med type 1 diabetes igennem ca. 50 år. Svært dysreguleret, meget svingende BG. Grad 4 retinopati, svær neuropati (perifer og autonom), veludtalt albuminuri og stigende S-creatinin. Har nået dialysegrænsen og vurderes med henblik på adgangsvej til hæmodialyse. Anlæggelse af fistel volder problemer og en tidligere røntgenoptagelse (i forbindelse med forstuvning af håndleddet) afslører en mulig forklaring på de tekniske vanskeligheder med fistelanlæggelse.

Hvad ser du på dette billede?

Answer 227

Mediasclerose i håndarterier

Question 228

En 28-årig mand indlægges med nykonstateret diabetes med klassiske symptomer samt et forudgående vægttab på 25 kg. Der påbegyndes modi”ceret ketoacidoseregime. Under indlæggelsen måles HbA1c 117mmol/mol; GAD antisto#er ikke målbar, faste C-peptid 79 pmol/l. To måneder efter udskrivelsen indlægges patienten i dårlig almentilstand med svære smerter i underekstremiteterne. Fremstår svækket og kan kun med besvær gå ved egen hjælp. HbA1c er faldet til 58 mmol/l.

Hvilken diagnose er bedst forenelig med dette forløb?

• a. Akut sensomotorisk polyneuropati
• b. Bilateral peroneus entrapment
• c. Charcot-Marie Tooth neuropati med akut forværring hos nydiagnosticeret diabetiker
• d. Median total discusprolaps i lænden

Answer 228

a. Akut sensomotorisk polyneuropati

Question 229

En 58-årig kvinde henvender sig i skadestuen med hævelse af venstre fod. Erindrer ikke noget traume. Hun er kendt med diabetes igennem ca. 12 år, er aktuelt dårligt reguleret og har komplikationer i form af retinopati og neuropati.

Hvad er den mest sandsynlige diagnose ?

• a. Træthedsbrud i os naviculare
• b. Charcot neuroarthropati
• c. Svær osteoporose med lokaliseret osteolyse
• d. Osteomyelitis

Answer 229

b. Charcot neuroarthropati

Question 230

En 54-årig mand med diabetes igennem 24 år kommer til rutineundersøgelse hos praktiserende læge. Heri indgår undersøgelse af urinen for albumin/kretinin ratio på spoturin. Denne viser forhøjet udskillelse og den praktiserende læge starter patienten i behandling med Lisinopril (ACE –hæmmer) 10mg dgl. S-kreatinin ved start var normal med en værdi på 97mikromol/l. Ved kontrol 2 måneder senere viser blovdprøver et S-kreatinin på 115mikromol/l, men aftagende proteinuri.

Hvad vil du gøre?

• a. Ophøre med medicinen
• b. Reducere dosis
• c. Fastholde aktuelle dosis, idet en stigning i S-kreatinin på 15-20% accepteres, og foretage ny kontrol nogle uger senere

Answer 230

c. Fastholde aktuelle dosis, idet en stigning i S-kreatinin på 15-20% accepteres, og foretage ny kontrol nogle uger senere

Question 231

En 72-årig mand henvender sig hos lægen med symptomer på hypoglykæmi samt tilfælde med bevidsthedstab. Der mistænkes insulinom.

Hvilken test bruges til biokemisk påvisning af insulinom.

• a. 5-timers oral glukose belastning (OGTT)
• b. 72 timers faste med måling af glukose, insulin, C-peptid og proinsulin
• c. ACTH-test
• d. Undersøgelse af urin for sulfonylurinstof
• e. Insulinantistoffer

Answer 231

b. 72 timers faste med måling af glukose, insulin, C-peptid og proinsulin

Question 232

Hvilke modregulatoriske hormoner stiger under insulin-induceret hypoglykæmi for at genoprette et normalt blodsukker?

• a. Glukagon, kortisol, adiponectin og vasopressin
• b. Glukagon, katekolaminer, kortisol og væksthormon
• c. Kortisol, C-peptid, proinsulin og GLP-1
• d. Katekolaminer, væksthormon, kortisol og TSH

Answer 232

b. Glukagon, katekolaminer, kortisol og væksthormon

Question 233

Hvilke 2 udsagn er korrekte?

• a. Glukagon stimulerer glukoneogenese i leveren
• b. Kortisol stimulerer glukoseoptagelse i muskler
• c. Insulin stimulerer lipolyse
• d. Alkohol blokerer for virkningen af glukagon i leveren
• e. Hjernen skifter til forbrænding af frie fede syrer ved hypoglykæmi

Answer 233

a. Glukagon stimulerer glukoneogenese i leveren

+

d. Alkohol blokerer for virkningen af glukagon i leveren

Question 234

Angiv prævalensen af svær overvægt blandt danske mænd i alderen 45-74 år som den er fundet i undersøgelsen af Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2014.

• a. < 5%
• b. 5-10%
• c. 10-15%
• d. 15-20%
• e. >20%

Answer 234

d. 15-20%

Question 235

En 29-årig mand henvender sig i FAM pga. almen utilpashed. Patienten er tidligere rask. Patienten klager over et vægttab på 5 kilogram (aktuelt er BMI på 24,4 kg/m2) og hyppige vandladninger.

A. Hvilke differentialdiagnoser overvejer du?

Answer 235

• Type 1 diabetes
• Type 2 diabetes
• Urinvejsinfektion (ikke point, hvis det anføres som eneste diagnose).

Question 236

En 29-årig mand henvender sig i FAM pga. almen utilpashed. Patienten er tidligere rask. Patienten klager over et vægttab på 5 kilogram (aktuelt er BMI på 24,4 kg/m2) og hyppige vandladninger.

A. Hvilke differentialdiagnoser overvejer du

⇒ Type 1 diabetes, type 2 diabetes. Urinvejsinfektion

B. Hvad er relevant at spørge patienten om?

Answer 236

• varighed af symptomer
• diuresernes størrelse
• svie ved vandladning
• nykturi
• tørst
• synsforstyrrelser
• svamp bag forhuden
• feber eller infektioner

Question 237

En 29-årig mand henvender sig i FAM pga. almen utilpashed. Patienten er tidligere rask. Patienten klager over et vægttab på 5 kilogram (aktuelt er BMI på 24,4 kg/m2) og hyppige vandladninger.

A. Hvilke differentialdiagnoser overvejer du

⇒ Type 1 diabetes, type 2 diabetes. Urinvejsinfektion

• B. Hvad er relevant at spørge patienten om?*
• ⇒ Varighed af symptomer, diuresernes størrelse, svie ved vandladning, nykturi, tørst, synsforstyrrelser, svamp bag forhuden, feber eller infektioner.*

C. Hvilke undersøgelser vil du udføre/rekvirere?

Answer 237

• Urinstix for sukker/ketoner
• A-punktur
• vitale parametre
• rutineblodprøver
• HbA1c
• GAD 65
• Urinsticks/urindyrkning

Question 238

En 29-årig mand henvender sig i FAM pga. almen utilpashed. Patienten er tidligere rask. Patienten klager over et vægttab på 5 kilogram (aktuelt er BMI på 24,4 kg/m2) og hyppige vandladninger.

A. Hvilke differentialdiagnoser overvejer du

⇒ Type 1 diabetes, type 2 diabetes. Urinvejsinfektion

• B. Hvad er relevant at spørge patienten om?*
• ⇒ Varighed af symptomer, diuresernes størrelse, svie ved vandladning, nykturi, tørst, synsforstyrrelser, svamp bag forhuden, feber eller infektioner.*
• C. Hvilke undersøgelser vil du udføre/rekvirere?*
• ⇒ Urinstix for sukker/ketoner, A-punktur, vitale parametre, rutineblodprøver, HbA1c, GAD 65. Urinsticks/urindyrkning*

D. Hvilket svar forventer du på dine undersøgelser?

Answer 238

• Urin stix med sukker, evt. ketoner, ingen nitrit.
• A-punktur med hyperglykæmi, let metabolisk acidose og hyperkaliæmi
• Tegn til dehydrering biokemisk (højt kreatinin/karbamid) og klinisk: hurtig puls og let nedsat BT Forhøjet HbA1c, GAD65 positiv

Question 239

En 29-årig mand henvender sig i FAM pga. almen utilpashed. Patienten er tidligere rask. Patienten klager over et vægttab på 5 kilogram (aktuelt er BMI på 24,4 kg/m2) og hyppige vandladninger.

A. Hvilke differentialdiagnoser overvejer du

⇒ Type 1 diabetes, type 2 diabetes. Urinvejsinfektion

• B. Hvad er relevant at spørge patienten om?*
• ⇒ Varighed af symptomer, diuresernes størrelse, svie ved vandladning, nykturi, tørst, synsforstyrrelser, svamp bag forhuden, feber eller infektioner.*
• C. Hvilke undersøgelser vil du udføre/rekvirere?*
• ⇒ Urinstix for sukker/ketoner, A-punktur, vitale parametre, rutineblodprøver, HbA1c, GAD 65. Urinsticks/urindyrkning*
• D. Hvilket svar forventer du på dine undersøgelser?*

⇒ Urin stix med sukker, evt. ketoner, ingen nitrit.
A-punktur med hyperglykæmi, let metabolisk acidose og hyperkaliæmi Tegn til dehydrering biokemisk (højt kreatinin/karbamid) og klinisk: hurtig puls og let nedsat BT Forhøjet HbA1c, GAD65 positiv

E. Hvilken behandling vil du starte?

Answer 239

• Opstart i insulin grundet nykonstateret diabetes (type 1).
• Rehydrering grundet dehydration
• Udelukke at diabeten er udløst af infektion.
• Opfølgning i diabetesambulatoriet

Question 240

E20

Du er på besøg på plejehjemmet mhp. årlig opfølgning af diabetes type 2 ved Knud Hansen 77 år. Knud Hansen er for ca 9 mdr siden flyttet på plejehjem pga demens. Han fik konstateret diabetes type 2 for 12 år siden.

Patienten angiver sig velbefindende, han fremtræder let forvirret og hukommelsessvækket, men fungerer i øvrigt godt på plejehjemmet. Der er aldrig observeret tilfælde af hypoglykæmi. Følges af øjenlæge, der ikke har konstateret tegn på diabetisk retinopati. Ses af fodterapeut hver 3. måned. Fødder er velplejede uden sår og med normal sensibilitet.

Medicin:
Tabl metformin 500 mg 2x2 dgl Tabl losartan 100 mg x1 dgl Tabl atorvastatin 40 mg x 1 dgl. Tabl Aricept 10 mg dgl.

Paraklinisk:
Blodtryk 142/83, eGFR 66 ml/min/1,73 m2 Højde 1,73m, vægt 87 kg. Lipidprofil og væsketal er indenfor referenceinterval. HbA1c er siden mellemliggende opfølgning for 6 måneder siden steget fra 57 mmol/l til 65 mmol/mol.

Plejehjemmets sygeplejerske spørger, om antidiabetisk behandling skal strammes op.

1. Alle patienter med diabetes uanset alder bør reguleres så stramt som medicinsk muligt mht hbA1c.
2. Behandlingsmål for hbA1c for denne patient bør være <53 mmol/mol.
3. For denne patient bør mindre stram glykæmisk kontrol (HbA1c 53-70 mmol/mol) accepteres.
4. For denne patient bør antidiabetisk behandling intensiveres med tillæg af insulin.
5. For denne patient bør antidiabetisk behandling intensiveres med tillæg af andet peroralt antidiabetikum eller GLP1 receptor agonist.

Answer 240

3. For denne patient bør mindre stram glykæmisk kontrol (HbA1c 53-70 mmol/mol) accepteres.

Question 241

E20

Hassan Salem 63 år oprindeligt fra Syrien ønsker at faste i forbindelse med Ramadan med resten af familien. Ved Ramadan fastes fra solopgang til solnedgang i en måned. Der spises typisk et måltid efter solnedgang. Diabetes type 2 blev konstateret i forbindelse med helbredsundersøgelse ved ankomst til Danmark for 5 år siden. Patienten har det seneste par år været velreguleret uden tilfælde af hypoglykæmi. HbA1c for 3 mdr siden var 57 mmol/l. Let hypertension og hyperkolesterolæmi er velbehandlet med hhv. ATII antagonist og statin.
Hassan Salem har ikke fastet til Ramadan, siden han fik konstateret diabetes
Medicin:

• Tabl. Metformin 500 mg 2 x2 dgl
• Tabl Atorvastatin 40 mg dgl
• Tabl LosartanHClthiazid 100-25 mg x 1 dgl
• Inj Insulin Insulatard 20 ie mane og 14 ie vesp.

Hvilket udsagn er korrekt

1. Patienten bør stærkt frarådes at faste. Hvis han alligevel vælger at faste, bør antidiabetisk behandling pauseres. Blodsukker bør kontrolleres morgen og aften.
2. Patienten bør rådes til ikke at faste. Hvis han alligevel vælger at faste, bør insulin pauseres under fasten, mens peroral antidiabetisk behandling fortsættes som vanligt. Blodsukker bør kontrolleres morgen og aften.
3. Patienten bør rådes til ikke at faste. Hvis han alligevel vælger at faste, bør han tage Insulatard 7 ie om morgenen og Insulatard 20 ie aften. Blodsukker bør kontrolleres morgen og aften.
4. Patienten bør rådes til ikke at faste. Hvis han alligevel vælger at faste, bør morgeninsulin ikke tages, mens afteninsulin tages i vanlig dosis: Insulatard 14 ie. Blodsukker bør kontrolleres morgen og aften.
5. Patienten bør rådes til ikke at faste. Hvis han alligevel vælger at faste, bør insulin dosering midlertidigt skiftes til hurtigtvirkende insulin, der tages i umiddelbart før måltid iht. blodsukkermåling forinden og iht. forventet kulhydratindtag ved måltidet.

Answer 241

3. Patienten bør rådes til ikke at faste. Hvis han alligevel vælger at faste, bør han tage Insulatard 7 ie om morgenen og Insulatard 20 ie aften. Blodsukker bør kontrolleres morgen og aften.

Question 242

Du er læge i FAM og modtager en 46 årig kvinde med kendt reumatoid artritis i behandling med methotrexat og certolizumab (TNF-α-antistof) med nyopdaget diabetes: en blodglukose på 25 mM, HbA1c 92 mmol/mol, ingen ketonuri. Mindre vægttab, har haft lette symptomer de seneste 3 måneder. Er normalvægtig, ingen familiær disposition til diabetes.

Hvad er den mest sandsynlige diagnose og hvilken behandling vil være rationel at starte?

1. Patienten har sandsynligvis type 2-diabetes og kan starte behandling med tablet metformin.
2. Patienten har sandsynligvis type 1-diabetes eller LADA (type 11⁄2-diabetes) og kan starte behandling med insulin.
3. Patienten har sandsynligvis sekundær diabetes på grund af certolizumab behandlingen og kan starte behandling med insulin.
4. Patienten har sandsynligvis MODY (maturity-onset diabetes of the young) og kan starte behandling med sulfonylurinstof (fx gliclazid).
5. Patienten har sandsynligvis type 2-diabetes og kan starte med både tablet metformin og en GLP-1 receptor agonist (fx Victoza (liraglutid)), da blodglukose er høj.

Answer 242

2. Patienten har sandsynligvis type 1-diabetes eller LADA (type 1 1⁄2-diabetes) og kan starte behandling med insulin.

Question 243

E20

Du sidder i diabetesambulatoriet med en nyhenvist 60 årig mand med adipositas siden ungdommen og type 2 diabetes gennem de sidste 5 år, hypertension og dyslipidæmi, tidligere hjerteinfarkt.

Har været velreguleret med metformin 1 gr. x 2, men herefter suppleret med glimepirid (sulfonylurinstof) i stigende doser på grund af tiltagende dysregulation. Har nu en HbA1c på 67 mmol/mol, BMI 36 kg/m2. Patienten har et stort ønske om vægttab.

Hvordan vil du mest rationelt intensivere behandlingen?

1. Henvise patienten til diætistrådgivning og fortsætte den nuværende behandling.
2. Henvise patienten til diætistrådgivning, seponere glimepiridbehandlingen, fortsætte metformin og starte insulinbehandling.
3. Fortsætte den nuværende behandling og tillægge behandling med en SGLT2-hæmmer (fx Jardiance (empagliflozin)).
4. Henvise patienten til diætistrådgivning, fortsætte metforminbehandling, seponere glimepirid og tillægge behandling med en GLP-1 receptor agonist (fx Ozempic (semaglutid)).
5. Seponere metformin og glimepiridbehandlingen og starte behandling med en SGLT2-hæmmer (fx Jardiance (empagliflozin)).

Answer 243

4. Henvise patienten til diætistrådgivning, fortsætte metforminbehandling, seponere glimepirid og tillægge behandling med en GLP-1 receptor agonist (fx Ozempic (semaglutid)).

Question 244

E20

En 35 årig mand med Type 1 diabetes siden 12 års alderen henvender sig til diabetesambulatoriet pga. vedvarende problemer med forhøjede blodglukose værdier. Hans Hba1c er aktuelt 52 mmol/mol.

Nedenfor at anført nogle blodglukose (mmol/l) profiler fra nogle typiske dage. I parentes er anført patientens dosis af Novorapid (hurtigtvirkende analog insulin) til måltiderne (morgen, middag og aften) og dosis af Lantus (langtsomtvirkende analog insulin) til sengetid kl 22.

Hvad vil det mest relevante råd til patienten være her og nu?

1. Ændring af novorapid til human hurtigtvirkende insulin, uændret dosis.
2. Øgning af Lantus dosis til sengetid, uændret dosis til måltiderne
3. Reduktion af Novorapid dosis morgenen og øgning af Novorapid dosis til aftensmaden
4. Omstilling til insulinpumpebehandling
5. Øgning af Novorapid dosis til morgenmaden og øgning af Lantus til sengetid.

Answer 244

3. Reduktion af Novorapid dosis morgenen og øgning af Novorapid dosis til aftensmaden

Question 245

E20

.En 93 årig mand med Type 2 diabetes indbringes til skadestuen kl. 20.52 med hypoglykæmi på 1,9 mmol/l. Han er bevidstløs, men vågner op efter behandling med iv glukose. Han er ellers normalt frisk og ”rask”, fraset lidt prostata problemer og hyppige urinvejsbetændelser. Han oplyser, at han har et Hba1c, målt for en måned siden, på 49 mmol/mol.

Han er i behandling med metfomin 1 gr x 2 dagligt samt Insulin Insulatard (langtsomtvirkende), 8 enheder givet til natten.
Han havde i 2013 et tilfælde med TCI.
Paraklinisk har patienten Hgb, se-kreatinin og andre blodprøver der er normale, normalt Ekg.

Hvad vil være det bedste at foretage sig, i forhold til nedenstående 5 muligheder?

• A. Ændring af Insulatard injektion til om morgenen i stedet for til sengetid, uændret dosis.
• B. Seponering af metformin og omstiling til SGLT2 hæmmer. Uændret insulin.
• C. Seponering af insulin og metformin og iværksættelse af SGLT2 behandling.
• D. Seponering af insulin men bibeholde Metformin.
• E. Seponering af metformin og insulin og omstilling til GLP1 analog behandling

Answer 245

D. Seponering af insulin men bibeholde Metformin.

Question 246

E20

Anfør det mest korrekte svar på givne udsagn
Effekten af GLP-1 analoger (fx Victoza (Liraglutide)) på blodglukose medieres via?

• A. en samtidig øgning af glukagon og insulin, når blodglukose stiger
• B. en forsinket ventrikel tømning
• C. en øgning i insulin sekretionen ved stigende blodglukose og en reduceret ventrikeltømning
• D. en appetit nedsættende effekt, med samtidig øgning i insulin i forbindelse med måltiderne
• E.en reduktion i glukagon sekretionen, en stigning i insulin sekretionen samt en forsinket ventrikeltømning

Answer 246

E.en reduktion i glukagon sekretionen, en stigning i insulin sekretionen samt en forsinket ventrikeltømning

Question 247

E20

En patient med type 2 diabetes skal øges i glukosesænkende behandling.

Hvilken kombination af 2 antidiabetika giver ikke hypoglykæmi?

• A. Metformin plus Glimepirid (Amaryl), som er et sulfonylurinstof
• B. Glimepirid plus Sitagliptin (Januvia), som er en DPP4-hæmmer
• C. Metformin plus Januvia.
• D. Januvia plus Degludec (Tresiba), som er en insulin analog.
• E. Degludec plus Glimepirid.

Answer 247

C. Metformin plus Januvia.

Question 248

E20

En ung mand med type 1 diabetes bringes til skadestuen en mandag aften med svær hypoglykæmi efter fodboldtræning. Er ellers sund og rask. En række faktorer kunne spille ind.

Hvilket udsagn er forkert?

• A. Fysisk aktivitet øger insulinfølsomheden
• B. Han har glemt at reducere insulin forud for fodboldtræning
• C. Insulin hæmmer leverens glukoseproduktion
• D. Fysisk aktivitet øger glukoseforbruget
• E. Fysisk aktivitet hæmmer virkningen af glukagon i leveren

Answer 248

E. Fysisk aktivitet hæmmer virkningen af glukagon i leveren

Question 249

E20

En 18-årig kvinde uden diabetes bringes til skadestuen med svær hypoglykæmi og bevidsthedstab. Man mistænker at hun i suicidalt øjemed har taget store mængder human insulin (Insuman Rapid).

Hvordan kan det påvises biokemisk?

• A. Normal insulin og forhøjet C-peptid
• B. Forhøjet insulin og supprimeret C-peptid
• C. Forhøjet insulin og forhøjet C-peptid
• D. Supprimeret glukagon og forhøjet C-peptid
• E. Lav insulin, og lav C-peptid

Answer 249

B. Forhøjet insulin og supprimeret C-peptid