Endokrinologi: Pædiatrisk: Diabetes + Hypoglykæmi Flashcards
En 10 år gammel pige ses hos den praktiserende læge pga 2 ugers varende polyuri samt polydipsi. Den praktiserende læge mistænker nyopstået type 1 diabetes, og måler i konsultationen et blodsukker på 13 mmol/l.
Hvordan skal lægen forholde sig?
- Måler HbA1c og sætter barnet til kontrol to dage senere, når svar foreligger
- Beder familien måle blodsukre 4 gange dagligt i 2 dage, herefter opfølgning hos egen læge
- Indlægger barnet akut på børneafdelingen til videre undersøgelser
- Opstarter straks behandling med Novorapid, og indlægger herefter barnet
- Undersøger barnet på mistanke om urinvejsinfektion
- Indlægger barnet akut på børneafdelingen til videre undersøgelser
Hvilket af nedenstående symptomer ses hyppigst ved debut af type 1 diabetes hos børn:
- Nocturi
- Vægttab
- Træthed
- Svampeinfektion i genitalregionen
- Kussmaul respiration
- Nocturi
= nattevædderi
Hvilke præparater anvendes i behandlingen af smertefuld diabetisk neuropati?
a. Gabapentin, Lyrica, Imipramin og Tradolan
b. Gabapentin, Lyrica, Neostigmin og Keppra
c. Lyrica, Gabapentin, Tradolan og Sandostatin
d. Tradolan, Lyrica, Malfin og Thioctacid
e. Tramadol, SSRI, Paracetamol, Kinin
a. Gabapentin, Lyrica, Imipramin og Tradolan
Hos børn og unge med diabetes doseres mængden af bolusinsulin ud fra antallet af kulhydrater i maden samt ud fra det aktuelle blodsukker. Et barn har forud for aftensmaden et blodsukker på 18 mmol/l, og skal spise et måltid indeholdende 80 gram kulhydrater. Barnet anvender en kulhydratrate på 20 g/IE og en insulinfølsomhed på 4 mmol/l/IE. Hvor meget Novorapid skal barnet tage til det pågældende måltid, hvis der stiles mod et blodsukker på 6 mmol/l efter måltidet?
a. Barnet skal have 5 IE Novorapid
b. Barnet skal have 6 IE Novorapid
c. Barnet skal have 7 IE Novorapid
d. Barnet skal have 8 IE Novorapid
e. Barnet skal have 9 IE Novorapid
c. Barnet skal have 7 IE Novorapid
Barnet skal tage 80/20=4IE novorapid
Blodsukkeret reduceres med 5mmol/L pr. IE Novorapid der tages
Blodsukkeret skal sænkes med 18-6=12 svarende til 3 IE
4IE+3IE=7IE
Hos børn og unge med type 1 diabetes findes en øget forekomst af andre autoimmune sygdomme, herunder cøliaki (glutenintolerans). Hvilket af nedenstående udsagn for børn og unge med type 1 diabetes er korrekt?
a. Cøliaki ses hos cirka halvdelen af alle patienter med type 1 diabetes
b. Børn og unge med type 1 diabetes starter profylaktisk gluten-fri diæt mhp. at forebygge udviklingen af cøliaki
c. Kun hos patienter med symptomer i form af mavesmerter, diarré eller væksthæmning undersøges for cøliaki antistoffer
d. Patienter med diabetes og cøliaki vil, når de bliver ældre, vokse fra deres glutenintolerans
e. Cøliaki kan være asymptomatisk, og bør derfor diagnosticeres ved hjælp af regelmæssig screening for sygdommen.
e. Cøliaki kan være asymptomatisk, og bør derfor diagnosticeres ved hjælp af regelmæssig screening for sygdommen.
a. 5-10% udvikler cøliaki
b. Nej - det er lidt hårdt nok at gøre livet besværligt for ingenting
c. Nej - man screener
d. You wish - sådan fungerer det desværre ikke
e. korrekt
En 12-årig pige ses hos den praktiserende læge pga. øget tørst samt hyppige vandladninger gennem 4-6 uger. Lægen måler et blodsukker på 28 mmol/l og forhøjede ketonstoffer. Der spørges ind til andre symptomer. Hvilket af nedenstående kliniske tegn er IKKEkarakteristisk hos børn med nyopdaget diabetes?
a. Nocturi (natlig vandladning)
b. Mavesmerter/opkastning
c. Genital svampeinfektion
d. Påskyndet vejrtrækning
e. Påvirket højdevækst
e. Påvirket højdevækst
Hos børn kan der være en række fordele ved skift til insulinpumpebehandling fremfor behandling med insulin på pen. Hvilket af nedenstående udsagn er IKKEkorrekt:
a. Pumpekateteret skiftes kun hver tredje dag, dermed langt færre stik end ved pen behandling.
b. Til nogle insulinpumper kan der tilkobles en blodglukosesensor.
c. Der er mulighed for at give meget små doser insulin på pumpen.
d. Det er nemmere for personale i daginstitutioner og skole at hjælpe barnet med at få insulin.
e. Der er ingen risiko for udvikling af ketoacidose, idet barnet konstant får tilført basalinsulin via pumpen.
e. Der er ingen risiko for udvikling af ketoacidose, idet barnet konstant får tilført basalinsulin via pumpen.
Nedenstående resumeres principperne for behandling af diabetisk ketoacidose hos børn. Hvilket udsagn er IKKE korrekt:
a. Initialt opstartes intravenøs rehydrering med isotonisk NaCl.
b. Der startes intravenøs insulin behandling.
c. Der tilstræbes, at P-glukose normaliseres hurtigst muligt.
d. Løbende substitution af Kalium.
e. Overgang til subkutane insulin injektioner, når syrebase status er normaliseret.
c. Der tilstræbes, at P-glukose normaliseres hurtigst muligt.
a. korrekt - sæt noget væske op. Vi skal have
b. efter 1-2 timer
3. nej nej ved børn venter man fx med insulin 1-2 timer for at undgå cerebralt ødem
4. ja - lægelig fejl ikke at give kalium også. Så snart med giver insulin vil det trække kalium med ind i cellerne og man risikere hypokaliæmi
5. lyder fair
Hypoglykæmi hos børn og unge med type 1 diabetes er en frygtet tilstand. Hvilket udsagn omkring hypoglykæmi ved diabetes er IKKEkorrekt:
a. Symptomer på hypoglykæmi kan være irritabilitet, sult, svedtendens, hjertebanken, tremor m.m.
b. Symptomer på hypoglykæmi vil hos de fleste opstå ved et blodsukker under 2-3 mmol/l.
c. Ved akut sygdom vil der være stor risiko for hypoglykæmi pga. kroppens øgede stressniveau.
d. Insulinpumpen tages ofte af under sportsudøvelse for at undgå hypoglykæmi.
e. Der er øget risiko for hypoglykæmi i timerne efter alkoholindtagelse.
c. Ved akut sygdom vil der være stor risiko for hypoglykæmi pga. kroppens øgede stressniveau.
En 10 år gammel pige ses hos den praktiserende læge pga. 2 ugers varende polyuri samt polydipsi. Den praktiserende læge mistænker nyopstået type 1 diabetes, og måler i konsultationen et blodsukker på 13 mmol/l. Hvordan skal lægen forholde sig?
a. Måler HbA1c og sætter barnet til kontrol to dage senere, når svar foreligger.
b. Beder familien måle blodsukre 4 gange dagligt i 2 dage, herefter opfølgning hos egen læge.
c. Indlægger barnet akut på børneafdelingen til videre undersøgelser.
d. Opstarter straks behandling med Novorapid, og indlægger herefter barnet.
e. Undersøger barnet på mistanke om urinvejsinfektion.
c. Indlægger barnet akut på børneafdelingen til videre undersøgelser.
En 10-årig dreng indlægges med nyopdaget type 1 diabetes. Han er akut påvirket, har tabt sig 6 kg, og har mavesmerter og opkastninger samt Kussmaul respiration.
I nedenstående skema ses svar på de akutte blodprøver, som blev taget ved indlæggelsen:
Du skal opstarte behandling af drengens ketoacidose. Hvilket af nedenstående behandlingsforslag har førsteprioritet i den første behandlingstime:
1) Intravenøs Insulin infusion
2) Intravenøs Glukose-insulin infusion
3) Intravenøs NaCl bolus + infusion
4) Bicarbonattilskud pga. påvirket syrebasestatus
5) Antibiotika på mistanke om bakteriel infektion
3) Intravenøs NaCl bolus + infusion
En 12-årig pige ses hos den praktiserende læge pga. øget tørst samt vandladningstrang gennem et par uger. Lægen måler et blodsukker på 12 mmol/l, og er dermed usikker på om pigen har nyopdaget diabetes. Hvordan skal lægen planlægge den videre udredning:
a. Barnet møder dagen efter hos egen læge mhp. måling af et fasteblodsukker
b. Der bestemmes HbA1c, hvor en forhøjet værdi kan bestyrke mistanken om diabetes
c. Barnet udstyres med et blodsukkerapparat, og måler blodsukker før og efter måltider gennem den kommende uge
d. Der tages blodprøve til bestemmelse af beta-celle antistoffer, som vil være forhøjede ved type 1 diabetes
e. Barnet indlægges akut på børneafdelingen til videre udredning
e. Barnet indlægges akut på børneafdelingen til videre udredning
Hos børn og unge med diabetes doseres mængden af bolusinsulin ud fra antallet af kulhydrater i maden samt ud fra det aktuelle blodsukker. Et barn har forud for aftensmaden et blodsukker på 14 mmol/l/IE, og skal spise et måltid indeholdende 60 gram kulhydrater. Barnet anvender en kulhydratrate på 10 g/IE og en insulinfølsomhed på 2 mmol/l/IE. Hvor meget Novorapid skal barnet tage til det pågældende måltid, hvis der stiles mod et blodsukker på 6 mmol/l efter måltidet.
a. Barnet skal have 4 IE Novorapid
b. Barnet skal have 6 IE Novorapid
c. Barnet skal have 8 IE Novorapid
d. Barnet skal have 10 IE Novorapid
e. Barnet skal have 12 IE Novorapid
d. Barnet skal have 10 IE Novorapid
60/10=6IE
8/2=4IE
6+4=10
En 12-årig pige ses hos den praktiserende læge pga. træthed og vægttab fra 48 til 45 kg.
Hun drikker måske lidt mere. Lægen måler et blodsukker på 12 mmol/l.
Hvad er det næste, lægen skal gøre?
- Aftale fremmøde næste morgen mhp. måling af faste-BS
- Tage blodprøve mhp. måling af HbA1C og C-peptid
- Henvise ambulant til nærmeste Børneafdeling mhp. OGTT
- Indlægge pigen akut på nærmeste Børneafdeling med nyopstået diabetes
- Instruere forældrene i BS-måling og sende pigen hjem til 3 dagens måling af døgnprofil
- Indlægge pigen akut på nærmeste Børneafdeling med nyopstået diabetes
En dreng på 10 år med dysreguleret diabetes indbringes rodende, konfus, svært dehydreret, med udtalt Kussmauls respiration og vægttab fra 36 til 31 kg. Der tages blodprøver som ultrahaste. pH 6,96, BE -30, blodketon 5,7, BS 35, Na 147, K 4,2.
Hvad er absolut første og livreddende behandling?
- 8 IE hurtigvirkende insulin (Novo/Act-rapid) i.m.
- Insulindrop 0,1 IE/kg/time
- Isoton NaCl 10 ml/kg i.v. over den 1. time og samtidig insulindrop
- Isoton NaCl 10 ml/kg i.v. over den 1. time uden samtidig insulindrop
- Insulindrop 0,1 IE/kg/time og isoton NaCl tilsat bicarbonat for at korrigere acidosen
- Isoton NaCl 10 ml/kg i.v. over den 1. time uden samtidig insulindrop
En dreng på 14 år er begyndt at drikke 6-8 liter i døgnet, også om natten hvor han er oppe for at tisse 3 gange.
Er lidt træt og ind imellem afkræftet, men har det i øvrigt fint. BS 4,7. Urinstix uden glukose eller ketoner.
Hvordan kommer man videre herfra?
- Det er en dårlig vane (psykogen polydispsi). Hjem med væskerestriktion på 1,5 liter i døgnet, så går det snart over
- Han har nok alligevel sukkersyge, så han må hjem og måle døgnprofil og have målt HbA1C
- Han må hjem og lave væskevandladningsskema på mistanke om diabetes insipidus
- Han har måske diabetes insipidus. Han kan blive livstruende dehydreret på 12-24 timer og skal derfor indlægges akut med henblik på udredning.
- Han er måske nyresyg og skal henvises til UL af nyrer og urinveje
- Han har måske diabetes insipidus. Han kan blive livstruende dehydreret på 12-24 timer og skal derfor indlægges akut med henblik på udredning.