Mave-tarm: Cirrose Flashcards
Henry har cirrose pga. alkoholoverforbrug. Efter en længere pause fra alkohol, har Henry haft mange personlige udfordringer og gennem den sidste måned drukket tæt. Hans mave er i den forbindelse blevet meget udspilet og han bliver derfor indlagt på mistanke om ascites. Hvilken af følgende svarmuligheder er IKKE en del af den primære udredning for ascites:
a. Diagnostisk ascitespunktur med analyse af ascitesvæske
b. Måling af portalvenetrykket ved levervenekateterisation
c. Anamnese og klinisk undersøgelse
d. Biokemisk vurdering af lever- og nyrefunktion
e. Abdominal billeddiagnostik (ultralyd eller CT)
b. Måling af portalvenetrykket ved levervenekateterisation
Hos de fleste patienter med cirrose kan behandlingen med en TIPS (transjugulær intrahepatisk portosystemisk shunt) reducere mortalitet og/eller morbiditet. I hvilket af de nævnte tilfælde er det IKKE tilfældet?
a. Akut variceblødning hos en pt med Child Pugh C
b. Pågående blødning (ved endoskopi) hos en pt med Child Pugh B cirrose
c. Patient med cirrose og hepatisk encephalopati uden andre komplikationer
d. Behandlingsresistent ascites hos patient med cirrose
e. Patient med Budd Chiari med leverpåvirkning og ascites.
c. Patient med cirrose og hepatisk encephalopati uden andre komplikationer
Du har fået indlagt en rodende, febril patient med levercirrhose. Der er tydelig ascites og du ønsker at foretage en ascites-punktur, men har desværre ikke adgang til et ultralydsapparat.
Hvor bør dit indstikssted i abdomen være til en diagnostisk ascites-punktur?
a. Øvre højre kvadrant
b. Øvre venstre kvadrant
c. Nedre højre kvadrant
d. Nedre venstre kvadrant
e. Midtlinien – mellem umbilicus og symfysen
d. Nedre venstre kvadrant
67-årig mand, kendt med levercirrose, indlægges med konfusion gennem de sidste dage. Patienten er for nogle måneder siden påbegyndt behandling for ascites med furosemid og spironolacton. Ascites nu helt svundet. Herudover er patienten i behandling med paracetamol for rygsmerter, højst 4 tabletter pr dag.
Blodprøver: Hbg 6,7 mmol/L, leukocytter 6,23 10E9/L, Na 126 mmol/L, K 4,5 mmol/L, Kreatinin 125 µmol/L, CRP 8 mg/L
Hvad vil du gøre?
a. Seponere paracetamol
b. Fortsætte diuretikabehandling
c. Give isoton glucose 2000 ml IV
d. Påbegynde antibiotikabehandling
e. Pausere furosemid og spironolacton
e. Pausere furosemid og spironolacton
* Note: En lidt tricky opgave. Umiddelbar tanke er, at pt. har fået diuretika pga. ascites, nu er ascitesvæsken væk, men pt. behandles stadig med diuretika–>pt. bliver dehydreret. De to diuretika er natriumudskillende og kaliumbesparende (hvilket vil forklare lav natrium og den ok kaliumværdi trods dehydrering). Derfor vil vi pausere diuretikaen. DOG forklarer det ikke umiddelbart kreatinin og hæmoglobin. Hvis nogle har nopgen bud, så skriv gerne. Men uanset: med den kreatinin er det nok ikke sådan vildt smart at belaste nyrerne yderligere med diuretika.*
Hans er 63 år og har levercirrose. Årsagen er overvægt med deraf følgende fedtleverbetændelse. I en periode på 3-5 år drak han også en smule over den anbefalede genstandsgrænse. Levercirrosen er dekompenseret med ascites, for hvilket Hans får en lille dosis vanddrivende medicin. Han har også diabetes, som er svært at regulere. For 2 år siden var Hans indlagt med hepatisk encephalopati der var udløst at en urinvejsinfektion. Han blev behandlet med antibiotika og har siden tillige været i behandling med laktulose med målet at opnå 2 linde afføringer dagligt.
Hans er indlagt igen. Han har haft en ny episode hepatisk encephalopati grundet recidiverende urinvejsinfektion. Han er heldigvis blevet sig selv igen i løbet af en lille uge og skal udskrives i dag. Hans og hans hustru er meget bange for at der igen skal opstå en episode med hepatisk encephalopati.
Hvilke tiltag gør du for, så vidt muligt, at undgå en ny indlæggelse med hepatisk encephalopati?
a. Sikre at laktulose tages som anvist, at sukkersygen kontrolleres bedst muligt, at urinvejsinfektionen er velbehandlet, og tillægger rifaximin.
b. Sikre at urinvejsinfektionen er behandlet og fortsætter laktulosebehandlingen.
c. Siger til patienten han er nødt til at tabe sig for at undgå encephalopati og henviser til diætist.
d. Alle profylaktiske tiltag er så vidt jeg kan se sat i værk, og der er ikke behov for yderligere.
e. Det er tydeligt at laktulose ikke har den ønskede effekt og patienten bør vurderes til levertransplantation.
a. Sikre at laktulose tages som anvist, at sukkersygen kontrolleres bedst muligt, at urinvejsinfektionen er velbehandlet, og tillægger rifaximin.
En 58-årig mand, der er kendt med et længerevarende alkoholoverforbrug, indlægges af egen læge i FAM med udspilet abdomen. Egen læge mistænker at patienten har udviklet ascites. Den kliniske undersøgelse viser, at patienten har svært ved at få vejret pga. spændt abdomen og ved bedside ultralyd findes store mængder fri væske.
Hvad er den indledende behandling af denne tilstand:
- Saltrestriktion og alkohol ophør
- Per oral behandling med spironolacton og furosemid
- Terapeutisk ascites punktur (paracentese) kombineret med albumin-infusion
- Diagnostisk ascites punktur
- Terlipressin fire gange i døgnet
- Terapeutisk ascites punktur (paracentese) kombineret med albumin-infusion
En 67-årig kvinde kendt med alkoholisk cirrose og ascites indlægges p.g.a. aftagende almen tilstand. Der er tydelig ascites og man foretager diagnostisk ascitespunktur og sender noget af ascites væsken til dyrkning (dyrkningsvar kommer efter 2-3 dage). Efter 2 timer forligger der svar på ascitesvæskeanalyse.
Ascitesvæskeanalyse:
asv-albumin 8 g/l
asv-neutrofile granulocytter 883/µl
asv-protein 11 g/l
Hvad vil du nu gøre?
- Jeg mistænker peritoneal karcinose og sender ascites væske til cytologi.
- Patienten har spontan bakteriel peritonitis og jeg ordinerer antibiotisk behandling kombineret med albumin.
- Jeg afventer blodprøver, da patienten kan have hepatorenalt syndrom.
- Jeg initierer ingen akut behandling, men afventer svar på dyrkning af ascitesvæsken.
- Patienten har formentlig refraktær ascites og den vanddrivende behandling bør justeres.
- Patienten har spontan bakteriel peritonitis og jeg ordinerer antibiotisk behandling kombineret med albumin.
Det drejer sig om en 47 kvinde med autoimmun hepatitis. Ved gastroskopi er der gjort ovenstående fund i den distale del af øsofagus (Se billede). Hun har for år tilbage været indlagt med et blødningstilfælde fra forandringen på billedet. Desuden har hun haft flere indlæggelser med hepatisk encefalopati. Ved ultralydsscanning påvises en cirrosestigmatiseret lever. Der ses ingen ascites eller tegn til portal vene trombose på scanningen. Hun tager aktuelt ingen medicin.
Du ser hende nu i ambulatoriet og finder indikation for blødningsprofylakse.
Hvilken behandling vil du foreslå patienten?
- Gastroskopi med banding af varicer (endoskopisk ligering af varicer)
- Test for Helicobactor pylori og eradikation af denne hvis tilstede
- Behandling med en non- selektive betablokkere
- Transjugulær Intra Hepatisk Shunt (TIPS)
- Kombinationsbehandling med både non- selektive betablokkere og gastroskopi med banding af varicer (endoskopisk ligering af varicer)
- Kombinationsbehandling med både non- selektive betablokkere og gastroskopi med banding af varicer (endoskopisk ligering af varicer)
* Note:*
* Pt. har blødt fra varicerne før så der vil være tale om sekundær prodylaktisk behandling, hvor i kombination af propranolol og banding giver mindre reblødningsrisiko end jver behandling gør enkeltvis.*
En 48 årig kvinde, med nydiagnosticeret cirrhose på baggrund af autoimmun hepatitis skal primært behandles med
- Glukokortikoid
- Azathioprin
- Lokaltvirkende, systemisk administreret glukokortikoid (Budesonid)
- Methotrexate
- Urso-deoxycholsyre
- Glukokortikoid
Note: AIH behandles med prednislon samt prednisolonbesparende farmaka (såsom azathioprin).
En 43-årig alkoholmisbrugende mand henvises med epigastriske smerter. Ved gastroskopi ses intet ulcus, men ventriklen er sammentrykket. En CT-scanning viser nedenstående.
Følgende udsagn er rigtigt:
- Der foreligger cirrose og portal hypertension
- En terapeutisk punktur kan afklare årsag til smerterne
- Der er ikke tegn på pancreatitis
- Der er indikation for endoskopisk ultralydscanning mhp resektabilitet
- Ultralydvejledt transabdominal biopsi mhp paliativ kemoterapi er indiceret
- En terapeutisk punktur kan afklare årsag til smerterne
Note: Jeg tror det er en abcess. Den skal dræneres. Terapeutisk punktur er fancy ord for drænage har vi besluttet.
En 75-årig kvinde med abdominalt ubehag har ved CT-scanning fået påvist ascites og en fokal proces på 5 cm i en lever med en uregelmæssig overflade. Tabletbehandlet diabetes mellitus i 20 år og let ALAT-forhøjelse ved flere kontroller. Arteriel hypertension og hyperkolesterolæmi. Alkoholforbruget meget beskedent og aldrig over de anbefalede genstandsgrænser. Vægt 95 kg. Højde 172 cm. HbA1c 52. S-alfa-Føtoprotein 540 10E3 IU/l (normalværdi < 7 10E3 IU/l). Den mest sandsynlige forklaring på sygdomsbilledet er:
a. Steatosis hepatis og hæmangiom.
b. Abdominal cancer med levermetastase.
c. Non-alkoholisk fedtlever og hepatocellulært carcinom.
d. Non-alkoholisk steatohepatitis, cirrose og hepatocellulært carcinom.
e. Ovariecancer med spredning til peritoneum og lever.
d. Non-alkoholisk steatohepatitis, cirrose og hepatocellulært carcinom.
- Note:*
- Pt. er ovevrægtig og bunger ud på en række sundhedsparametre som indikerer noget steatose. Desuden ascites som skyldes portal hypertension–>ofte pga. cirrhose. S-alfa-føtoprotein skal være meget lav hos voksne og er ellers et tegn på cancer.*
Henry er 57 år gammel og kendt med cirrose. I løbet af det seneste halve år er han blevet tappet for ascites cirka en gang om måneden uden komplikationer. Henry kommer nu i Fælles Akut Modtagelse. Vitalparametre: BT 99/61, P 90, Sat 97 %, RF 16, Tp 36,9
Blodprøvesvar: ALAT 80, Bilirubin 49, INR 2,0, S-kreatinin 102, S-Na 135, S-K 4.2, CRP 11.
MELD score 19 og Child-Pugh C10. Der fortages diagnostisk ascites punktur:
Ascitesvæskeanalyse:
asv-albumin 9 g/l
asv-neutrofile granulocytter 1231/µl
asv-protein 12 g/l
For at behandle tilstanden og forebygge udvikling af nyresvigt opstarter jeg?
a. Intravenøs penicillin + spironolacton.
b. Furosemid + Saltvand (NaCl 0,9%) infusioner til systolisk blodtryk > 120 mmHg.
c. Aminoglykosider + terlipressin.
d. Intravenøs isoton glucose (5%) + terlipressin.
e. Cefotaxim + albumin.
e. Cefotaxim + albumin.
- Note:*
- Behandling af tilstanden som er SBP: cefotaxim (antibiotikum)–>hurtigst mulig opstart*
- Forebygge udviklingen af nyresvigt: husk at giv albumin når du tapper ascitesvæske*
Kurt har været indlagt med bevidsthedspåvirkning og behandlet for hepatisk encephalopati. Nu skal han udskrives: Hvilken behandlingsplan skal der være for Kurt ved udskrivelsen når diagnosen er førstegangs tilfælde af hepatisk encephalopati?
a. Betablokker behandling mhp. sænkning af trykgradienten over leveren.
b. Vanddrivende behandling med både furosemid og spironolakton med henblik på at sikre komplet fravær af ascites.
c. Laktulose indstillet i en dosis der sikre 2-3 linde afføringer dagligt.
d. Ciprofloxacin 500 mg dagligt med henblik på at forebygge infektioner.
e. Kombination af laktulose og rifaximin.
b. Vanddrivende behandling med både furosemid og spironolakton med henblik på at sikre komplet fravær af ascites.
Det drejer sig om en 57 mand der indlægges med et døgns varende hæmatemese. Han er diagnosticeret med levercirrose på alkoholisk basis. Ved en tidligere gastroskopi er der påvist øsofagusvaricer (grad 1). Der er ikke tidligere blødningstilfælde. Blodtrykket er 90/60 mmHg, puls 94 slag/min, Temperatur 37.5 grader celcius. Der påvises melæna ved rektal eksploration.
Du ser patienten i modtagelsen. Hvad er den primære behandling?
a. Transjugulær Intrahepatisk Porto Systemisk Shunt (TIPS)
b. Stabilisering af patienten, evt. med væske og blodtransfusion
c. Gastroskopi
d. Anlæggelse af Sengstaken-sonde
e. Stabilisering af patienten evt. med væske og blodtransfusion, samt terlipressin og antibiotika
e. Stabilisering af patienten evt. med væske og blodtransfusion, samt terlipressin og antibiotika
En 67-årig kvinde kendt med alkoholisk cirrose og ascites indlægges p.g.a. aftagende almen tilstand. Der er tydelig ascites og man foretager diagnostisk ascitespunktur og sender noget af ascites væsken til dyrkning (dyrkningsvar kommer efter 2-3 dage). Efter 2 timer forligger der svar på ascitesvæskeanalyse. Hvad vil du gøre?
Ascitesvæskeanalyse:
asv-albumin 8 g/l
asv-neutrofile granulocytter 883/µl
asv-protein 11 g/l
a. Jeg mistænker peritoneal karcinose og sender ascites væske til cytologi.
b. Patienten har spontan bakteriel peritonitis og jeg ordinerer antibiotisk behandling kombineret med albumin.
c. Jeg afventer blodprøver, da patienten kan have hepatorenalt syndrom.
d. Jeg initiere ingen akut behandling, men afventer svar på dyrkning af ascitesvæsken.
e. Patienten har formentlig refraktær ascites
og den vanddrivende behandling bør justeres.
b. Patienten har spontan bakteriel peritonitis og jeg ordinerer antibiotisk behandling kombineret med albumin.
- Note:*
- Den antibiotiske behandling vil typisk være Cefuroxim. Albumin gives for at undgå nyreskade efter ascitestapningen.*
En 58-årig mand, der er kendt med et længerevarende alkoholoverforbrug, indlægges af egen læge i FAM med udspilet abdomen. Egen læge mistænker at patienten har udviklet ascites. Den kliniske undersøgelse viser, at patienten har svært ved at få vejret pga. spændt abdomen og ved bedside ultralyd findes store mængder fri væske. Hvad er den indledende behandling af denne tilstand:
a. Saltrestriktion og alkohol ophør
b. Per oral behandling med spironolacton og furosemid
c. Terapeutisk ascites punktur (paracentese) kombineret med albumin-infusion
d. Diagnostisk ascites punktur
e. Terlipressin fire gange i døgnet
c. Terapeutisk ascites punktur (paracentese) kombineret med albumin-infusion
En 67-årig kvinde kendt med alkoholisk cirrose og ascites indlægges p.g.a. aftagende almen tilstand. Der er tydelig ascites og man foretager diagnostisk ascitespunktur og sender noget af ascites væsken til dyrkning (dyrkningsvar kommer efter 2-3 dage). Efter 2 timer forligger der svar på ascitesvæskeanalyse.
Ascitesvæskeanalyse:
asv-albumin 8 g/l
asv-neutrofile granulocytter 883/µl
asv-protein 11 g/l
Hvad vil du gøre?
- Jeg mistænker peritoneal karcinose og sender ascites væske til cytologi.
- Patienten har spontan bakteriel peritonitis og jeg ordinerer antibiotisk behandling kombineret med albumin.
- Jeg afventer blodprøver, da patienten kan have hepatorenalt syndrom.
- Jeg initierer ingen akut behandling, men afventer svar på dyrkning af ascitesvæsken.
- Patienten har formentlig refraktær ascites og den vanddrivende behandling bør justeres.
- Patienten har spontan bakteriel peritonitis og jeg ordinerer antibiotisk behandling kombineret med albumin.
Det drejer sig om en 57-årig mand der indlægges med et døgns varende hæmatemese. Han er diagnosticeret med levercirrose på alkoholisk basis. Ved en tidligere gastroskopi er der påvist øsofagusvaricer (grad 1). Der er ikke tidligere blødningstilfælde. Blodtrykket er 90/60 mmHg, puls 94 slag/min, Temperatur 37.5 grader celcius. Der påvises melæna ved rektal eksploration. Du ser patienten i modtagelsen.
Hvad er den primære behandling?
- Transjugulær Intrahepatisk Porto Systemisk Shunt (TIPS)
- Stabilisering af patienten, evt. med væske og blodtransfusion
- Gastroskopi
- Anlæggelse af Sengstaken-sonde
- Stabilisering af patienten evt. med væske og blodtransfusion, samt terlipressin og antibiotika.
- Stabilisering af patienten evt. med væske og blodtransfusion, samt terlipressin og antibiotika.
Det drejer sig om en 47 kvinde med autoimmun hepatitis. Ved gastroskopi er der gjort ovenstående fund i den distale del af øsofagus (Se billede). Hun har for år tilbage været indlagt med et blødningstilfælde fra forandringen på billedet. Desuden har hun haft flere indlæggelser med hepatisk encefalopati. Ved ultralydsscanning påvises en cirrosestigmatiseret lever. Der ses ingen ascites eller tegn til portal vene trombose på scanningen. Hun tager aktuelt ingen medicin. Du ser hende nu i ambulatoriet og finder indikation for blødningsprofylakse.
Hvilken behandling vil du foreslå patienten?
- Gastroskopi med banding af varicer (endoskopisk ligering af varicer)
- Test for Helicobactor pylori og eradikation af denne hvis tilstede
- Behandling med en non- selektive betablokkere
- Transjugulær Intra Hepatisk Shunt (TIPS)
- Kombinationsbehandling med både non- selektive betablokkere og gastroskopi med banding af varicer (endoskopisk ligering af varicer)
- Kombinationsbehandling med både non- selektive betablokkere og gastroskopi med banding af varicer (endoskopisk ligering af varicer)
Efter leverbiopsi på mistanke om cirrose udvikler pt. abdominalsmerter og bliver klamtsvedende. BT 95/30, puls 116.
Du vil nu:
- Bestille oversigt over abdomen
- Give morfin 5 mg i.v.
- Anlægge i.v. adgang, give 2 liter isotonisk NaCl og bestille 2 portioner SAG-M
- Ringe til din bagvagt
- Bestemme B-Hb
- Anlægge i.v. adgang, give 2 liter isotonisk NaCl og bestille 2 portioner SAG-M
* Note: Blødning er en komplikation til leverbiopsi og det er det jeg tænker, som er sket her.*
Denne patient
1) Har med stor sandsynlighed dermatitis herpetiformis
2) Er gravid
3) Har med stor sandsynlighed lever cirrose
4) Har malabsorption og mangel på vitamin C
5) Carcinoidt syndrom
- Har med stor sandsynlighed lever cirrose
=spider nævi
Hvilken kombination af biokemiske analyser er mest sandsynlige hos en patient med cirrhose, der har udviklet sig på baggrund af hæmokromatose
A.
Hgb (7,3 - 9,5 mmol/L)* - Ferritin(15 – 290 µg/L)* - Transferrin-mætning
7.5 500 45%
*) normalområder.
B.
Hgb (7,3 - 9,5 mmol/L)* - Ferritin(15 – 290 µg/L)* - Transferrin-mætning
9.3 200 35%
*) normalområder.
C.
Hgb (7,3 - 9,5 mmol/L)* - Ferritin(15 – 290 µg/L)* - Transferrin-mætning
8.2 1000 55%
*) normalområder.
D.
Hgb (7,3 - 9,5 mmol/L)* - Ferritin(15 – 290 µg/L)* - Transferrin-mætning
9.2 400 49%
*) normalområder.
E.
Hgb (7,3 - 9,5 mmol/L)* - Ferritin(15 – 290 µg/L)* - Transferrin-mætning
7.8 100 30%
*) normalområder.
C.
Hgb (7,3 - 9,5 mmol/L)* - Ferritin(15 – 290 µg/L)* - Transferrin-mætning
8.2 1000 55%
*) normalområder.
Note:
Hæmokromatose er jo en tilstand med for meget jern. Der vil derfor være en høj mætning. Ferritin er et estimat for kroppens samlede jern og den må jo derfor også være høj. Hæm er jo egentlig her meget normal, men selvom vi har meget jern så har vi jo ikke flere eryrtocytter. Tænker derfor at hæm vil være normal-høj.
52-årig mand kendt med stort alkoholforbrug indlægges med hæmatemese. Ved endoskopi påvises varicer med blødningsstigmeta. Disse ligeres. Patienten er efterfølgende stabil og nu klar til udskrivelse. BT 98/65, puls 85
Hvilken efterbehandling vil du iværksætte?
- Terlipressin, kontrolskopi om 2 uger
- Propranolol, ikke behov for kontrolskopi
- Kontrolskopi om 2 uger, ikke behov for propranolol
- Kontrolskopi om 2 uger samt propranolol
- Kontrolskopi om 3 måneder samt Propranolol
- Kontrolskopi om 2 uger samt propranolol
Note:
Sekundær profylakse indebærer ligering af varicer hver 14. dag indtil de er eradikaliseret.
47-årig mand, kendt med levercirrose, indlægges med konfusion gennem de sidste dage.
Han har i en længere periode været i behandling med spironolacton 50 mg dgl, hvilket har holdt hans ascites væk.
Patienten har pga. hoftesmerter været behandlet med paracetamol, 4 tabletter pr dag, da dette var utilstrækkeligt, har egen læge suppleret med Kodein.
Blodprøver: Hbg 7,2 mmol/L, leukocytter 6,23 10E9/L, Na 132 mmol/L, K 4,5 mmol/L, Kreatinin 85 µmol/L, INR 1,5, bilirubin 35 µmol/l, CRP 8 mg/L
Hvad er den mest sandsynlige årsag til konfusion?
- hyponatriæmi
- dehydrering
- paracetamol
- kodein
- akut leversvigt
- kodein
Note: Kodein har konfusion som bivirkning. Denne case minder om en tidligere, men nu er værdierne anderledes. Vær. obs på dette ved sammenlignign af de to opgaver
57-årig mand, kendt med levercirrose, tidligere alkoholoverforbrug, men intet forbrug de sidste to år.
Han har haft flere indlæggelser for hepatisk encephalopati. Han genindlægges nu med en fornyet episode.
Han har ingen ascites, ingen tegn på infektion. Normal afføring sidst for to dage siden.
Blodprøver: Hbg 6,7 mmol/L, leukocytter 6,23 10E9/L, Na 127 mmol/L, K 4,5 mmol/L, Kreatinin 87 µmol/L, CRP 8 mg/L
Hvilken behandling vil du iværksætte?
- Magnesia 1g x 2
- Laktulose 20 ml x 4
- Isoton glucose 2000 ml IV
- Xifaxan
- Ciprofloxacin
- Laktulose 20 ml x 4
Note: laktulose gør miljøet surt i tarmen således at NH3 omdannes til NH4+ (som ikke kan transporteres over tarmvæggen).
46-årig kvinde, kendt med levercirrose på baggrund af primær biliær kolangitis. Aldrig alkoholoverforbrug.
Hun har haft flere indlæggelser for hepatisk encephalopati. Hun genindlægges nu med en fornyet episode.
Hun har ingen ascites, ingen tegn på infektion eller gastrointestinal blødning. Hun er i fast behandling med laktulose og xifaxan.
Blodprøver: Hbg 6,7 mmol/L, leukocytter 6,23 10E9/L, Na 132 mmol/L, K 4,5 mmol/L, Kreatinin 95 µmol/L, CRP 8 mg/L
Hvad vil du gøre?
- Påbegynde ciprofloxacin
- Give terlipressin
- Give Isoton glucose 2000 ml IV
- Henvise til transplantationsvurdering
- Foretage leverbiopsi
- Henvise til transplantationsvurdering
Hans er 63 år og har levercirrose. Årsagen er overvægt med deraf følgende fedtleverbetændelse.
I en periode på 3-5 år drak han også en smule over den anbefalede genstandsgrænse.
Levercirrosen er dekompenseret med ascites, for hvilket Hans får en lille dosis vanddrivende medicin.
Han har også diabetes, som er svær at regulere. For 2 år siden var Hans indlagt med hepatisk encephalopati der var udløst at en urinvejsinfektion. Han blev behandlet med antibiotika og har siden tillige været i behandling med laktulose med målet at opnå 2 linde afføringer dagligt.
Hans er indlagt igen. Han har haft en ny episode hepatisk encephalopati grundet recidiverende urinvejsinfektion.
Han er heldigvis blevet sig selv igen i løbet af en lille uge og skal udskrives i dag. Hans og hans hustru er meget bange for at der igen skal opstå en episode med hepatisk encephalopati.
Hvilke tiltag gør du for, så vidt muligt, at undgå en ny indlæggelse med hepatisk encephalopati?
- Sikre at laktulose tages som anvist, at sukkersygen kontrolleres bedst muligt, at urinvejsinfektionen er velbehandlet, og tillægger rifaximin.
- Sikre at urinvejsinfektionen er behandlet og fortsætter laktulosebehandlingen.
- Siger til patienten han er nødt til at tabe sig for at undgå encephalopati og henviser til diætist.
- Alle profylaktiske tiltag er så vidt jeg kan se sat i værk, og der er ikke behov for yderligere.
- Det er tydeligt at laktulose ikke har den ønskede effekt og patienten bør vurderes til levertransplantation.
- Sikre at laktulose tages som anvist, at sukkersygen kontrolleres bedst muligt, at urinvejsinfektionen er velbehandlet, og tillægger rifaximin.
Note: rifaxim har vist sig at være gavnlig som profylakse, dog ikke som akut behandling hvorfor go to stadig er laktulose
Du har fået indlagt en rodende patient med levercirrose. Han er afebril uden spontan bakteriel peritonitis. Du mistænker at patienten har hepatisk encefalopati. Behandlingen bør være:
a. mixtura laktulose, 30 ml per oralt 3 gange dagligt
b. tablet Rifaximin 550 mg x 2 dagligt
c. tablet Ciprofloxacin, 500 mg x 2 dagligt
d. infusion humant albumin 2 portioner dagligt i 3 dage
e. sikre tilstrækkeligt per oral proteintilførsel (f.eks proteindrikke 3-4 gange dagligt)
a. mixtura laktulose, 30 ml per oralt 3 gange dagligt
Hvilket af disse kliniske fund hører ikketil kategorien cirrosestigmata?
- Spider naevi
- Gynækomasti
- Vaskulær ektasi på abdomen
- Palmart erytem
- Courvoisiers tegn
- Courvoisiers tegn
Note: en galdeblære en sådan en størrelse at den er palperbar
Du har fået indlagt en rodende, febril patient med levercirrose. Der er tydelig ascites og du ønsker at foretage en ascites-punktur, men har desværre ikke adgang til et ultralydsapparat.
Hvor bør indstiksstedet på abdomen være til en diagnostisk ascites-punktur ?
- Øvre højre kvadrant
- Nedre venstre kvadrant
- Øvre venstre kvadrant
- Nedre højre kvadrant
- I midtlinien – mellem umbilicus og symfysen
- Nedre venstre kvadrant
En 45-årig mand, der har en biopsiverificeret levercirrhose på alkoholisk baggrund indlægges akut med tiltagende ascites. Alkoholforbruget er ophørt for 2 år siden. Objektivt er han vågen og relevant, abdomen er opdrevet, navlen buler tydeligt frem, og der er ret udtalte ekstremitetsødemer. Ved indlæggelsen er han i behandling med tbl. Spirix 200 mg to gange dagligt og tbl Furix 40 mg x 4. Han er ascitespunkteret for mindre end 14 dage siden - og i alt 4 gange inden for de seneste tre måneder. Biokemisk er faktor II+VII+X:0.55 (>0,70); albumin:37 g/l (36-45); Na: 135 mmol/l (135-145), S-creatinin 137 µmol (60-120).
Hvad vil du gøre for patienten nu?
- Foretage ascitespunktur, substituere med humant albumin og henvise patienten med henblik på levertransplantation
- Foretage ascitespunktur og substituere med humant albumin
- Foretage ascitespunktur, substituere med humant albumin og efterfølgende øge den vanddrivende behandling
- Foretage ascitespunktur, substituere med humant albumin og henvise patienten med henblik på Trans-jugulær-portosystemisk shunt (TIPS)
- Supplere den diuretiske behandling med thiazid
- Foretage ascitespunktur, substituere med humant albumin og henvise patienten med henblik på Trans-jugulær-portosystemisk shunt (TIPS)
Det kommer for tit til at man kan fortsætte på denne måde. Der skal noget mere til.
En mand kendt med alkohol betinget Child Pugh B cirrose og varicer grad 2. Sidst gastroskoperet for 2 år siden. Udeblevet fra den seneste gastroskopi. Er ophørt med at tage tabl propal R. Han indlægges med blodige opkastninger, og hurtig puls.
Hvilken behandling skal påbegyndes ved indlæggelsen?
- Propal R 80 mg
- Tranexamsyre
- Pantoprazol i.v
- Terlipressin + ciprofloxacin
- Infusion af type O Rh- Blod
- Terlipressin + ciprofloxacin