Luftveje: Cancerudredning og behandling Flashcards
Passer med Seminar: L9 (fire timers varighed): Cancerudredning
Hvilken thoraxundersøgelse anvendes aldrig primært som led i cancerudredning?
- a. PET-CT
- b. CT-scanning af thorax og øvre abdomen
- c. Ultralydsscanning
- d. HRCT-scanning
- e. Perfusionsscintigrafi.
d. HRCT-scanning
Pt. med langvarig hoste får taget rtg. thorax. Dette viser suspekt infiltrat i højre lunge. Dette bekræftiges ved CT-scanning. Pt. skal nu udredes mhp. evt. operabilitet.
Hvilken undersøgelse foretages ikke initialt?
- a. PET-CT.
- b. Bronkoscopi med EBUS.
- c. CT-vejledt finnålsbiopsi.
- d. Bronkoscopi med BAL.
- e. Lungefunktions- og diffusionsundersøgelse.
d. Bronkoscopi med BAL.
Kvinde på 47 år skal udredes for hilusnært infiltrat i højre lunges underlap. Radiologisk foreligger diffust og delvist solidt infiltrat, som har moderat aktivitet på PET-scanning. Der er flere let forstørrede lymfeknuder i højre hilus med samme PET-aktivitet. Tidligere ryger med 15 pakkeår. Har for nylig været på familiebesøg i Tyrkiet.
- a. På mistanke om allergisk alveolitis (hypersensitivitetspneumoni) skal der spørges om allergier og fugle i hjemmet
- b. Patienten henvises til udredning af IPF (idiopatisk pulmonal fibrose)
- c. Der er mistanke om tuberkulose, som forventes verificeret ved udredningen
- d. Der er tale om uspecifikke forandringer, som skal kontrolleres
- e. Det kan være bronkopneumoni, men cancer kan ikke udelukkes, og patienten skal udredes i cancerpakkeforløb
e. Det kan være bronkopneumoni, men cancer kan ikke udelukkes, og patienten skal udredes i cancerpakkeforløb
Kvinde, 60 år, ikke-ryger. For 12 år siden opereret for mammacancer. I øvrigt rask. Billeddiagnostisk er der konstateret to PET-positive noduli, henholdsvis 10 mm i højre overlap og 15 mm i venstre underlap.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
- a. Metastaser
- b. Sarkoidose
- c. Bilateral pneumoni
- d. Infarkter
- e. Småcellet lungekarcinom
a. Metastaser
En 65-årig mand har KOL, men synes han har svært ved at få vejret og er begyndt at hoste mere end han plejer. CT-skanning viser 7 cm tumor voksende ind i mediastinum, og der er også malignitetssuspekte lymfeknuder på op til et par cm. På PET-CT-skanning er der mistanke om levermetastaser. Blodprøver viser normal hæmatologi, S-Na på 125 mmol/L (nedre normalniveau 135 mmol/L), normal ALAT, bilirubin, basisk fosfatase, men LDH er forhøjet til 1200 UI (øvre normal område 205 UI). På mistanke om lungekræft fortages bronkoskopi.
Hvilken kræftsygdom er det mest sandsynlige?
- a. Storcellet neuroendokrint karcinom med spredning til lever
- b. Malignt mesotheliom med spredning til lever
- c. Adenokarcinom udgået fra lunge med spredning til lever
- d. Småcellet lungekarcinom med spredning til lever
- e. Planocellulært karcinom udgået fra lunge med spredning til lever
(Obs! Kun ét svar skal være korrekt!)
d. Småcellet lungekarcinom med spredning til lever
En 65-årig kvinde, aldrig ryger, har fået påvist en 5 cm central tumor i højre lunge med malignt udseende lymfeknuder i mediastinum ved CT-skanning af thorax og øvre abdomen. Der er ikke fundet tegn på spredning til andre steder. Kvinden er i god form uden væsentlige symptomer. Alle blodprøver er alle normale. Bronkoskopi viser TTF1 positiv kræft.
Hvilken kræftsygdom fejler kvinden fejler?
- a. Adenokarcinom udgået fra lunge
- b. Småcellet lungekræft
- c. Storcellet neuroendokrint karcinom
- d. Planocellulært karcinom.
- e. Adenokarcinom udgået fra tyreodea
(Obs! Kun ét svar skal være korrekt!)
a. Adenokarcinom udgået fra lunge
En 63-årig mand har fået konstateret en ret stor tumor i højre lunge. Det viser sig at være småcellet lungekræft med spredning mediastinum og til leveren ved PET-CT-skanning. Han er i god form og mærker egentlig ikke meget til sygdommen.
Hvilken behandling kan manden tilbydes og hvad kan man realistisk set opnå med behandlingen?
- a. Manden bør have kemoterapi med helbredende sigte. Da manden er i god form og kemoterapi ved småcellet lungekræft er uhyre effektivt, vil det være realistisk at helbrede patienten selv når der er levermetastaser
- b. Manden bør have kemoterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende sigte. Selvom kemoterapi ofte har betydelig effekt, er helbredelse yderst sjældent
- c. Med en højresidig lungekræft er manden i fare for at udvikle vena cava superior syndrom, og da kemoterapi kun har beskeden virkning ved småcellede kræftformer, begrænses behandlingen til strålebehandling mod tumoren i lungen og mediastinum
- d. Sygdommen er blevet ret stor uden at påvirke manden væsentligt så kræftsygdommen må være langsomt voksende. Kemoterapi til langsomt voksende kræftsygdomme har meget begrænset virkning og det bedste vil derfor være at vente med at behandle med fx stråler til manden har flere gener af sygdommen
- e. Kemoterapi er uden virkning og bivirkningerne er uforenelige med livskvalitet, men siden ca. 2003 har tablet-behandling med tyrosinkinasehæmmere som fx Iressa og Tarceva fuldstændigt ændret mulighederne for helbredelse, og tilbydes derfor nu rutinemæssigt til patienter med småcellet lungekræft med netop helbredelse som formål
b. Manden bør have kemoterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende sigte. Selvom kemoterapi ofte har betydelig effekt, er helbredelse yderst sjældent
En 53-årig kvinde har fået foretaget CT-skanning som viser 5 cm tumor og mediastinum findes uden forstørrede lymfeknuder. Der er ikke pleuravæske og der er ikke tegn på spredning til den anden lunge, lever eller binyre. Blodprøverne er normale. Kvinden har en lungefunktion med FEV1 på 2,5 l/min (75 % af normalværdien). Bronkoskopi viser adenokarcinom og ved EBUS kan der ikke påvises spredning til lymfeknude i mediastinum.
Hvilken behandling kan kvinden tilbydes, og hvad kan man realistisk set opnå med behandlingen?
- a. Kvinden har ikke-småcellet lungekræft med begrænset sygdom, og bør tilbydes kemoterapi med kurativt sigte suppleret med strålebehandling mod det primære tumorområde og mod kraniet for at forebygge optræden af hjernemetastaser
- b. Kvinden har ikke-småcellet lungekræft og bør tilbydes operation. Efterfølgende skal hun formentlig tilbydes adjuverende kemoterapi for at undgå tilbagefald. Målet er helbredelse
- c. Kvinden har småcellet lungekræft med begrænset sygdom, og bør tilbydes kemoterapi med kurativt sigte suppleret med strålebehandling mod det primære tumorområde og mod kraniet for at forebygge optræden af hjernemetastaser
- d. Kvinden bør tilbydes kemoterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende sigte. Selvom kemoterapi ofte har betydelig effekt i starten, er helbredelse yderst sjældent
- e. Kvinden skal tilbydes multimodal behandling med præoperativ kemoterapi for at opnå skrumpning af tumoren fulgt op af enten kirurgisk fjernelse af lungetumoren sammen med de syge lymfeknuder i mediastinum eller af kurativt anlagt strålebehandling mod de samme områder. Målet er begge situationer helbredelse
b. Kvinden har ikke-småcellet lungekræft og bør tilbydes operation. Efterfølgende skal hun formentlig tilbydes adjuverende kemoterapi for at undgå tilbagefald. Målet er helbredelse
En 70-årig kvinde har på CT-skanning som viser 6 cm tumor og mediastinum findes med forstørrede lymfeknuder. PET-CT-skanning viser levermetastase. Blodprøverne er normale. Kvinden har en lungefunktion med FEV1 på 2,5 l/min (75 % af normalværdien). Bronkoskopi viser adenokarcinom og det findes også i biopsi fra en af forandringerne i leveren.
Hvilken behandling kan kvinden tilbydes? Tumor er TTF1 positiv, er ikke muteret mht. EGFR og ALK. PD-L1 <1 %.
- a. Kvinden har ikke-småcellet lungekræft og bør tilbydes kemoterapi med pallierende sigte
- b. Kvinden har ikke-småcellet lungekræft med en relativ lille lungetumor og bør derfor tilbydes stereotaktisk strålebehandling mod lungetumoren kombineret med operativ fjernelse den biopsiverificerede metastase i leveren. Chancen for helbredelse er ca. 50 %
- c. Kvinden har småcellet lungekræft med begrænset sygdom, og bør tilbydes kemoterapi med kurativt sigte suppleret med strålebehandling mod det primære tumorområde og mod kraniet for at forebygge optræden af hjernemetastaser
- d. Kvinden skal tilbydes multimodal behandling med præoperativ kemoterapi for at opnå skrumpning af tumoren fulgt op af enten kirurgisk fjernelse af lungetumoren sammen med de syge lymfeknuder i mediastinum og den biopsiverificerede metastase i leveren
- e. Kvinden skal tilbydes immunterapi
a. Kvinden har ikke-småcellet lungekræft og bør tilbydes kemoterapi med pallierende sigte
En 59-årig kvinde, der har røget siden ungdommen, har tabt sig 8 kg på 11⁄2 måned, og er noget medtaget, og må fx hvile sig flere gange i løbet af dagen. CT-skanning viser en 6 cm tumor og i mediastinum findes med forstørrede lymfeknuder. Der er ikke pleuravæske og der er ikke tegn på spredning til den anden lunge, men der er metastaser i leveren på PET-CT. Blodprøverne viser forhøjede levertal og forhøjet CRP på 150. Bronkoskopi viser adenokarcinom og som også findes i biopsi fra en af forandringerne i leveren. Kvindens tilstand forværres under udredningen og hun er nu sengeliggende det meste af tiden, og må have hjælp til personlig hygiejne. Der er tilstødt feber som behandles med penicillin.
Hvilken behandling kan kvinden tilbydes, og hvad kan man realistisk set opnå med behandlingen?
- a. Kvinden har en småcellet lungekræft. Kemoterapi har ved den sygdom en overordentlig god effekt også selv om hun er i dårlig form. Hun bør derfor hurtigst muligt starte kemoterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende sigte. Helbredelse ses sjældent
- b. Kvinden har en aggressiv ikke-småcellet lungekræft at dømme efter sygehistorien. Hun bør hurtigst muligt starte kemoterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende sigte. Helbredelse ses sjældent
- c. Kvinden har en udbredt ikke-småcellet lungekræft at dømme efter sygehistorien. Hun er i meget dårlig form og vil ikke have gavn af kemoterapi. Behandlingen indskrænkes til behandling af konkrete symptomer. Prognosen er på selv kort sigt ringe
- d. Kvinden har fået påvist adenokarcinom, og da denne histologiske type ikke er knyttet til rygning, er det mest sandsynligt at hun lider af brystkræft med spredning til lunge og lever. Der skal foretages bilateral mammografi, og hun skal tilbydes anti-hormonel behandling da det meste brystkræft er følsomt for den slags behandling, og det samtidigt er en meget mild behandling som kan gives til personer i dårlig form
- e. Kvinden har fået påvist adenokarcinom, og da denne histologiske type ikke er knyttet til rygning, og da der er metastaser til leveren, kan det ikke udelukkes at hun lider af tarmkræft med spredning til lever og lunge. Der skal foretages derfor foretages koloskopi. Behandlingen afhænger af svaret på den og kan ikke afgøres på nuværende tidspunkt
c. Kvinden har en udbredt ikke-småcellet lungekræft at dømme efter sygehistorien. Hun er i meget dårlig form og vil ikke have gavn af kemoterapi. Behandlingen indskrænkes til behandling af konkrete symptomer. Prognosen er på selv kort sigt ringe
En 73-årig kvinde har røget siden ungdommen, og har med kronisk obstruktiv lungesygdom. Hun har fået påvist en knude perifert i venstre lunge på røntgen af thorax. Ved objektiv undersøgelse er normal st.p., og mammae er uden palpaple tumorer. Der er foretaget CT-skanning som viser 3 cm tumor og mediastinum er uden forstørrede lymfeknuder. PET-CT-skanning viser ikke spredning til andre organer. Blodprøverne er normale. Lungefunktionsundersøgelse viser FEV1 0,77 (37 % af normal) og FVC på 1,39 (48%). DLCO er 33 %. Regional lungefunktionsundersøgelse viser ligelig fordeling i begge lunger. Nålebiopsi har vist TFF1 positivt adenokarcinom. Kvindens aktivitetsniveau er præget af den ringe lungefunktion og hun kan ikke klare noget større husligt derhjemme, men klarer sig med hjemmehjælp hver 14 dag.
- a. Kvinden har ikke-småcellet lungekræft og bør tilbydes kemoterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende sigte. Helbredelse ses yderst sjældent
- b. Kvinden har ikke-småcellet lungekræft. Da hun ikke har gener af sin lungekræft, ses tiden an. Hvis hun får symptomer, vil lindrende strålebehandling kunne komme på tale
- c. Kvinden kan tilbydes stereotaktisk strålebehandling selv om hendes lungefunktion er dårlig. Formålet er helbredelse
- d. Kvinden skal tilbydes multimodal behandling med præoperativ kemoterapi for at opnå skrumpning af tumoren i lungen fulgt op af kirurgisk fjernelse af den syge lungelap og strålebehandling af tumorlejet og mediastinum. Chancen for helbredelse er ca. 50 %
- e. Kvinden har fået påvist adenokarcinom. Da brystkræft er klart den hyppigste kræftsygdom hos kvinder, er det mest sandsynligt at hun lider af brystkræft, selv med normalt palpationsfund af mammae. Da man sjældent kan være sikker på udgangspunktet ud fra biopsien, skal derfor helt sikkert foretages bilateral mammografi hos kvinden, og hun skal tilbydes anti-hormonel behandling, kemoterapi og evt. operation af brystet svarende til behandling af brystkræft
c. Kvinden kan tilbydes stereotaktisk strålebehandling selv om hendes lungefunktion er dårlig. Formålet er helbredelse
70-årig kvinde med KOL og i behandling for hypertension. Mangeårig ryger. Får ved rtg. Thorax og efterfølgende CT-scanning påvist venstresidig central lungetumor og pleural ansamling.
Hvilken undersøgelse er umiddelbart mindst relevant?
- a. Ultralydsvejledt pleuracentese
- b. CT-vejledt grovnålsbiopsi
- c. Bronkoskopi med bronkieskyl og transbronkiale biopsier
- d. PET-CT
- e. EBUS
b. CT-vejledt grovnålsbiopsi
Noter
- Mindst relevant, da den er placeret centralt og CT-vejledte biopsier foretages ved pleuranære tumores
68-årig mand gennemgår udredningsforløb for malignitetssuspekte lungeinfiltrater. Der er fund forenelige med levermetastaser. Biopsi fra lunge og lever påviser småcellet carcinom.
Hvilket udsagn er mindst rigtigt?
- a. Opstart af kemoterapi afhængigt af lungefunktionen
- b. Hurtig opstart af kemoterapi uafhængigt af lungefunktionen
- c. Måling af specielt s-Na og evt. korrektion heraf
- d. Profylaktisk cerebral strålebehandling
- e. Evt. thoracal strålebehandling
a. Opstart af kemoterapi afhængigt af lungefunktionen
Fra Anki
Info fra spørgsmål 1:
- 56-årig mand
- Røget 15-20 cigaretter dagligt siden 18-årsalderen
- Lagerarbejder, kører bl.a. truck
- Opereret for appendicitis, haft enkelt lungebetændelse for 4 år siden.
- Ellers været rask
- Kontakter praktiserende læge for 4 uger siden pga. persisterende tør hoste og let åndenød.
- Har følt sig let febril.
- Har haft enkelte tilfælde med sparsom, men frisk hæmoptyse.
- Der blev målt CRP på 35.
- Pt. har fået behandling i 1 uge med Penicilin uden effekt på symptomer.
- Bliver derfor henvist til røntgen af thorax.
Den 56-årige mand får nu lavet en supplerende CT-scanning af thorax og øvre abdomen.
Og han ses i lungemedicinsk ambulatorium.
Spørgsmål 4: Beskriv mulige behandlingstiltag i tilfælde af påvisning af malignitet for følgende TNM-stadier
- 4a. Ved stadie T1N0M0
- 4b. Ved stadie T1N2M0
- 4c. Ved stadie T1N2M1a
T1N0M0
- Fx tumor apikalt i højre lunge (= N0M0) ⇒ Højresidig overlapslobektomi
T1N2M0
- Radiokemoterapi
- Kemo-radioterapi
- Evt. senere supplerende operation
T1N2M1a
- Palliativ kemoterapi
Fra Anki
En 71-årig kvinde, der har røget siden ungdommen, har kendt KOL, og får pga. øget hoste foretaget røntgenundersøgelse af thorax. Hun har tabt sig 2 kg på 6 måneder. Hun plaget af dyspnø ved små anstrengelser, og har svært ved at klare trapperne. Hun har fået foretaget lungefunktionsundersøgelse som har vist FEV1 på 0,69 (37 % af normalværdien) og FVC 1,56 (53 % af normalværdien). Røntgenbilledet af thorax viser et ca. 3½ cm infiltrat i højre lunge. Der foretages en CT-skanning af thorax og øvre abdomen, og undersøgelsen viser en 3,4 cm tumor beliggende frit i højre lunge, men umiddelbart er der ikke tegn på spredning til mediastinum eller andre organer. Blodprøver inkl. levertal er alle normale.
Der foretages en nålebiopsi af tumor, som viser planocellulært karcinom.
I: Er der behov for yderligere udredning før du kan forslå hende en behandling? I så fald, hvad skulle det være for en udredning, og med hvilket formål?
- Før endelig stillingtagen til behandling skal udføres PET-CT af hensyn til påvisning af fjernmetastaser, og EBUS af hensyn til en vurdering af de mediastinale forhold hvis PET-CT-skanningen ikke frikender mediastinum.
- Der er ikke behov for en knogleskintigrafi.
Fra Anki
En 71-årig kvinde, der har røget siden ungdommen, har kendt KOL, og får pga. øget hoste foretaget røntgenundersøgelse af thorax. Hun har tabt sig 2 kg på 6 måneder. Hun plaget af dyspnø ved små anstrengelser, og har svært ved at klare trapperne. Hun har fået foretaget lungefunktionsundersøgelse som har vist FEV1 på 0,69 (37 % af normalværdien) og FVC 1,56 (53 % af normalværdien). Røntgenbilledet af thorax viser et ca. 3½ cm infiltrat i højre lunge. Der foretages en CT-skanning af thorax og øvre abdomen, og undersøgelsen viser en 3,4 cm tumor beliggende frit i højre lunge, men umiddelbart er der ikke tegn på spredning til mediastinum eller andre organer. Blodprøver inkl. levertal er alle normale.
Der foretages en nålebiopsi af tumor, som viser planocellulært karcinom.
II: Hvis stadiet opretholdes, hvilke behandlingsmuligheder tegner sig for kvinden?
- Hvis stadiet fortsat er lokal sygdom, er det bedste behandlingstilbud stereotaktisk strålebehandling.
- Den dårlige lungefunktion gør operation til en risikabel affære
Fra Anki
En 71-årig kvinde, der har røget siden ungdommen, har kendt KOL, og får pga. øget hoste foretaget røntgenundersøgelse af thorax. Hun har tabt sig 2 kg på 6 måneder. Hun plaget af dyspnø ved små anstrengelser, og har svært ved at klare trapperne. Hun har fået foretaget lungefunktionsundersøgelse som har vist FEV1 på 0,69 (37 % af normalværdien) og FVC 1,56 (53 % af normalværdien). Røntgenbilledet af thorax viser et ca. 3½ cm infiltrat i højre lunge. Der foretages en CT-skanning af thorax og øvre abdomen, og undersøgelsen viser en 3,4 cm tumor beliggende frit i højre lunge, men umiddelbart er der ikke tegn på spredning til mediastinum eller andre organer. Blodprøver inkl. levertal er alle normale.
Der foretages en nålebiopsi af tumor, som viser planocellulært karcinom.
III. Hvad er sigtet med behandlingstilbuddet, og hvad er overlevelsen efter 5 år?
Formålet er at gå efter helbredelse, og det vil lykkes hos ca. 15-20 % som er live 5 år.
Hvor stor skal en lungetumor minimum være før den kan ses på et stående rtg. thorax?
- > 2 mm
- > 5 mm
- > 7,5 mm
- > 10 mm
- > 20 mm
- > 10 mm
En cancer patient med lymfangitis carcinomatosis har et karakteristisk udseende på rtg. af thorax:
- Store tætte vattede infiltrater i begge lunger
- Pneumonisk infiltrat med cavitetsdannelse apikalt på begge sider
- Atypisk smånodulære fortætninger spredt i begge lunger
- Oftest ses pneumothorax
- Intet abnormt
- Atypisk smånodulære fortætninger spredt i begge lunger
En 63-årig kvinde, der har røget siden ungdommen, henvender sig til sin læge med nytilkommet hoste. Hun har tabt sig 8 kg på 1½ måned, og er noget medtaget, og må fx hvile sig flere gange i løbet af dagen.. Egen læge foranlediger at der tages et røntgenbillede af thorax. Dette viser et stort infiltrat i højre lunge. Der foretages CT-skanning som viser 6 cm tumor og mediastinum findes med forstørrede lymfeknuder. Der er ikke pleuravæske og der er ikke tegn på spredning til den anden lunge, men der er flere hypodense område i leveren. Blodprøverne viser forhøjede levertal og forhøjet CRP på 150.
Bronkoskopi viser adenokarcinom og som også findes i biopsi fra en af forandringerne i leveren. Kvindens tilstand forværres under udredningen og hun er nu sengeliggende det meste af tiden, og må have hjælp til personlig hygiejne. Der er tilstødt feber som behandles med penicillin.
Hvilken behandling kan kvinden tilbydes, og hvad kan man realistisk set opnå med behandlingen?
- Kvinden har en aggressiv ikke-småcellet lungekræft at dømme efter sygehistorien. Hun bør hurtigst muligt starte kemoterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende sigte. Helbredelse ses sjældent
- Kvinden har en aggressiv ikke-småcellet lungekræft at dømme efter sygehistorien. Hun er i meget dårlig form og vil ikke have gavn af kemoterapi. Behandlingen indskrænkes til behandling af konkrete symptomer. Prognosen er på selv kort sigt ringe
- Kvinden har en småcellet lungekræft. Kemoterapi har ved den sygdom en overordentlig god effekt også selv om hun er i dårlig form. Hun bør derfor hurtigst muligt starte kemoterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende sigte. Helbredelse ses sjældent
- Kvinden har fået påvist adenokarcinom, og da denne histologiske type ikke er knyttet til rygning, er det mest sandsynligt at hun lider af brystkræft med spredning til lunge og lever. Der skal foretages bilateral mammografi, og hun skal tilbydes anti-hormonel behandling da det meste brystkræft er følsomt for den slags behandling, og det samtidigt er en meget mild behandling som kan gives til personer i dårlig form
- Kvinden har fået påvist adenokarcinom, og da denne histologiske type ikke er knyttet til rygning, og da der er metastaser til leveren, kan det ikke udelukkes at hun lider af tarmkræft med spredning til lever og lunge. Der skal foretages derfor foretages koloskopi. Behandlingen afhænger af svaret på den og kan ikke afgøres på nuværende tidspunkt
- Kvinden har en aggressiv ikke-småcellet lungekræft at dømme efter sygehistorien. Hun er i meget dårlig form og vil ikke have gavn af kemoterapi. Behandlingen indskrænkes til behandling af konkrete symptomer. Prognosen er på selv kort sigt ringe
En 63-årig kvinde, der har røget siden ungdommen, henvender sig til sin læge med nytilkommet hoste. Hun har tabt sig et par kg, men er i god form, om end noget træt på det sidste. Egen læge foranlediger at der tages et røntgen billede af thorax. Dette viser et stort infiltrat i højre lunge. Der foretages CT-skanning som viser 6 cm tumor og mediastinum findes med forstørrede lymfeknuder. Der er ikke pleuravæske og der er ikke tegn på spredning til den anden lunge, men der er flere hypodense område i leveren. Blodprøverne er normale. Kvinden har en lungefunktion med FEV1 på 2,5 l/min (75% af normalværdien).
Bronkoskopi viser adenokarcinom og det findes også i biopsi fra en af forandringerne i leveren.
Hvilken behandling kan kvinden tilbydes, og hvad kan man realistisk set opnå med behandlingen?
- Kvinden har ikke-småcellet lungekræft og bør tilbydes kemoterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende sigte. Helbredelse ses yderst sjældent
- Kvinden har ikke-småcellet lungekræft med en relativ lille lungetumor og bør derfor tilbydes stereotaktisk strålebehandling mod den kombineret med operativ fjernelse den biopsiverificerede metastase i leveren. Chancen for helbredelse er ca. 50 %
- Kvinden har småcellet lungekræft med begrænset sygdom, og bør tilbydes kemoterapi med kurativt sigte suppleret med strålebehandling mod det primære tumorområde og mod kraniet for at forebygge optræden af hjernemetastaser
- Kvinden skal tilbydes multimodal behandling med præoperativ kemoterapi for at opnå skrumpning af tumoren fulgt op af enten kirurgisk fjernelse af lungetumoren sammen med de syge lymfeknuder i mediastinum og den biopsiverificerede metastase i leveren. Chancen for helbredelse er ca. 50 %
- Med en højresidig lungekræft er kvinden i fare for at udvikle vena cava superior syndrom, og da kemoterapi kun har begrænset virkning ved lungekræft, er behandlingen forebyggende stentbehandling af vena cava evt. suppleret med stråler ved behov. Helbredelse ses yderst sjældent
- Kvinden har ikke-småcellet lungekræft og bør tilbydes kemoterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende sigte. Helbredelse ses yderst sjældent
En 63-årig mandlig betonarbejder, der har røget siden ungdommen, henvender sig til sin læge med nytilkommet hoste. Manden har ikke tabt sig og er i god form, om end noget træt på det sidste. Egen læge foranlediger at der tages et røntgenbillede af thorax. Dette viser et stort infiltrat i højre lunge, og et meget breddeøget mediastinum. Der foretages CT-skanning som viser 6 cm tumor voksende ind i mediastinum, hvor der findes flere lymfeknuder på 1 – 2 cm. Der er ikke pleuravæske og der er ikke tegn på spredning til den anden lunge, lever eller binyre. Blodprøverne er normale. Manden har en god lungefunktion.
Bronkoskopi viser småcellet lungekræft.
Hvilken behandling kan manden tilbydes og hvad kan man realistisk set opnå med behandlingen?
- Med en højresidig lungekræft er manden i fare for at udvikle vena cava superior syndrom, og da kemoterapi kun har begrænset virkning ved småcellede kræftformer, er behandlingen forebyggende stentbehandling af vena cava evt. suppleret med stråler ved behov
- Med en højresidig lungekræft er manden i fare for at udvikle vena cava superior syndrom, og da kemoterapi kun har begrænset virkning ved småcellede kræftformer er behandlingen begrænset til strålebehandling mod tumoren i lungen og mediastinum med pallierende sigte
- Manden bør have kemoterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende sigte. Selvom kemoterapi ofte har betydelig effekt i starten, er helbredelse yderst sjældent
- Manden har småcellet lungekræft med begrænset sygdom, og bør have kemoterapi med kurativt sigte suppleret med strålebehandling mod det primære tumorområde og mod kraniet for at forebygge optræden af hjernemetastaser
- Manden skal tilbydes multimodal behandling med præoperativ kemoterapi for at opnå skrumpning af tumoren fulgt op af kirurgisk fjernelse af lungetumoren sammen med de syge lymfeknuder i mediastinum. Målet er helbredelse.
- Manden har småcellet lungekræft med begrænset sygdom, og bør have kemoterapi med kurativt sigte suppleret med strålebehandling mod det primære tumorområde og mod kraniet for at forebygge optræden af hjernemetastaser
En 63-årig mandlig betonarbejder, der har røget siden ungdommen, henvender sig til sin læge med nytilkommet hoste. Han har tabt sig et par kg, men er i god form, om end noget træt på det sidste. Egen læge foranlediger at der tages et røntgenbillede af thorax. Dette viser et stort infiltrat i højre lunge, og et meget breddeøget mediastinum. Der foretages CT-skanning som viser 6 cm tumor voksende ind i mediastinum, hvor der findes enkelte forstørrede lymfeknuder på 1 – 2 cm. Der er ikke pleuravæske og der er ikke tegn på spredning til den anden lunge, lever eller binyre. Blodprøverne er normale. Manden har en lungefunktion med FEV1 på 2,5 l/min (80% af normalværdien).
Bronkoskopi viser planocellulært lungekræft og mediastinoskopi viser spredning til lymfeknude i højre trakeo-bronkiale vinkel (4R).
Hvilken behandling kan manden tilbydes og hvad kan man realistisk set opnå med behandlingen?
- Manden har småcellet lungekræft med begrænset sygdom, og bør have kemoterapi med kurativt sigte suppleret med strålebehandling mod det primære tumorområde og mod kraniet for at forebygge optræden af hjernemetastaser
- Med en højresidig lungekræft er manden i fare for at udvikle vena cava superior syndrom, og da kemoterapi kun har begrænset virkning ved lungekræft, er behandlingen forebyggende stentbehandling af vena cava evt. suppleret med stråler ved behov
- Med en højresidig lungekræft er manden i fare for at udvikle vena cava superior syndrom, og da kemoterapi kun har begrænset virkning ved lungekræft, er behandlingen begrænset til strålebehandling mod tumoren i lungen og mediastinum med pallierende sigte
- Manden bør have kemoterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende sigte. Selvom kemoterapi ofte har betydelig effekt i starten, er helbredelse yderst sjældent
- Manden skal tilbydes multimodal behandling med præoperativ kemoterapi for at opnå skrumpning af tumoren fulgt op af enten kirurgisk fjernelse af lungetumoren sammen med de syge lymfeknuder i mediastinum eller af kurativt anlagt strålebehandling mod de samme områder. Målet er i begge situationer helbredelse
- Manden skal tilbydes multimodal behandling med præoperativ kemoterapi for at opnå skrumpning af tumoren fulgt op af enten kirurgisk fjernelse af lungetumoren sammen med de syge lymfeknuder i mediastinum eller af kurativt anlagt strålebehandling mod de samme områder. Målet er i begge situationer helbredelse
En 63-årig mandlig betonarbejder, der har røget siden ungdommen, henvender sig til sin læge med nytilkommet hoste. Manden har ikke tabt sig og er i god form, om end noget træt på det sidste. Egen læge foranlediger, at der tages et røntgenbillede af thorax. Dette viser et stort infiltrat i højre lunge, og et meget breddeøget mediastinum. Der foretages CT-skanning som viser 8 cm tumor voksende ind i mediastinum, hvor der findes flere lymfeknuder på 1 – 2 cm. Desuden observeres flere hypodense pletter i leveren. Blodprøver viser normal hæmatologi, S-Na på 125 mmol/L (nedre normalniveau 135 mmol/L), normal ALAT, bilirubin, basisk phosphatase men LDH på 1200 UI (øvre normal område 205 UI).
Der planlægges bronkoskopi.
Hvilken kræftsygdom er det mest sandsynligt at manden fejler?
- Malignt mesotheliom med spredning til lever
- Småcellet lungekarcinom med spredning til lever
- Adenokarcinom udgået fra lunge med spredning til lever
- Planocellulært karcinom udgået fra lunge med spredning til lever
- Storcellet neuroendokrint karcinom med spredning til lever
- Småcellet lungekarcinom med spredning til lever
En 63-årig mandlig betonarbejder, der har røget siden ungdommen, henvender sig til sin læge med nytilkommet hoste. Manden har ikke tabt sig og er i god form, om end noget træt på det sidste. Egen læge foranlediger at der tages et røntgenbillede af thorax. Dette viser et stort infiltrat i højre lunge, og et meget breddeøget mediastinum. Der foretages CT-skanning som viser 6 cm tumor voksende ind i mediastinum, hvor der findes flere lymfeknuder på 1 – 2 cm. Der er ikke pleuravæske og der er ikke tegn på spredning til den anden lunge, lever eller binyre. Blodprøverne er normale. Manden har en god lungefunktion.
Bronkoskopi viser småcellet lungekræft.
Hvilken behandling kan manden tilbydes og hvad kan man realistisk set opnå med behandlingen?
- Med en højresidig lungekræft er manden i fare for at udvikle vena cava superior syndrom, og da kemoterapi kun har begrænset virkning ved småcellede kræftformer, er behandlingen forebyggende stentbehandling af vena cava evt. suppleret med stråler ved behov
- Med en højresidig lungekræft er manden i fare for at udvikle vena cava superior syndrom, og da kemoterapi kun har begrænset virkning ved småcellede kræftformer er behandlingen begrænset til strålebehandling mod tumoren i lungen og mediastinum med pallierende sigte
- Manden bør have kemoterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende sigte. Selvom kemoterapi ofte har betydelig effekt i starten, er helbredelse yderst sjældent
- Manden har småcellet lungekræft med begrænset sygdom, og bør have kemoterapi med kurativt sigte suppleret med strålebehandling mod det primære tumorområde og mod kraniet for at forebygge optræden af hjernemetastaser
- Manden skal tilbydes multimodal behandling med præoperativ kemoterapi for at opnå skrumpning af tumoren fulgt op af kirurgisk fjernelse af lungetumoren sammen med de syge lymfeknuder i mediastinum. Målet er helbredelse
- Manden har småcellet lungekræft med begrænset sygdom, og bør have kemoterapi med kurativt sigte suppleret med strålebehandling mod det primære tumorområde og mod kraniet for at forebygge optræden af hjernemetastaser
En 59-årig mandlig betonarbejder, der har røget siden ungdommen, henvender sig til sin læge med nytilkommet hoste. Han har tabt sig et par kg, men er i god form, om end noget træt på det sidste. Egen læge foranlediger at der tages et røntgenbillede af thorax. Dette viser et stort infiltrat i højre lunge, og et meget breddeøget mediastinum. Der foretages CT-skanning som viser 6 cm tumor voksende ind i mediastinum, hvor der findes enkelte forstørrede lymfeknuder på 1 – 2 cm. Der er ikke pleuravæske og der er ikke tegn på spredning til den anden lunge, lever eller binyre. Blodprøverne er normale. Manden har en lungefunktion med FEV1 på 2,5 l/min (80% af normalværdien).
Bronkoskopi viser planocellulært lungekræft og mediastinoskopi viser spredning til lymfeknude i højre trakeo-bronkiale vinkel (4R).
Hvilken behandling kan manden tilbydes og hvad kan man realistisk set opnå med behandlingen?
- Manden har småcellet lungekræft med begrænset sygdom, og bør have kemoterapi med kurativt sigte suppleret med strålebehandling mod det primære tumorområde og mod kraniet for at forebygge optræden af hjernemetastaser
- Med en højresidig lungekræft er manden i fare for at udvikle vena cava superior syndrom, og da kemoterapi kun har begrænset virkning ved lungekræft, er behandlingen forebyggende stentbehandling af vena cava evt. suppleret med stråler ved behov
- Med en højresidig lungekræft er manden i fare for at udvikle vena cava superior syndrom, og da kemoterapi kun har begrænset virkning ved lungekræft, er behandlingen begrænset til strålebehandling mod tumoren i lungen og mediastinum med pallierende sigte
- Manden bør have kemoterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende sigte. Selvom kemoterapi ofte har betydelig effekt i starten, er helbredelse yderst sjældent
- Manden skal tilbydes multimodal behandling med præoperativ kemoterapi for at opnå skrumpning af tumoren fulgt op af enten kirurgisk fjernelse af lungetumoren sammen med de syge lymfeknuder i mediastinum eller af kurativt anlagt strålebehandling mod de samme områder. Målet er i begge situationer helbredelse
- Manden skal tilbydes multimodal behandling med præoperativ kemoterapi for at opnå skrumpning af tumoren fulgt op af enten kirurgisk fjernelse af lungetumoren sammen med de syge lymfeknuder i mediastinum eller af kurativt anlagt strålebehandling mod de samme områder. Målet er i begge situationer helbredelse
En 63-årig mandlig betonarbejder, der har røget siden ungdommen, henvender sig til sin læge med nytilkommet hoste. Han har tabt sig et par kg, men er i god form, om end noget træt på det sidste. Egen læge foranlediger at der tages et røntgenbillede af thorax. Dette viser et stort infiltrat i højre lunge, og et meget breddeøget mediastinum. Der foretages CT-skanning som viser 6 cm tumor voksende ind i mediastinum, hvor der findes enkelte forstørrede lymfeknuder på 1 – 2 cm. Der er ikke pleuravæske og der er ikke tegn på spredning til den anden lunge, lever eller binyre. Blodprøverne er normale. Manden har en lungefunktion med FEV1 på 2,5 l/min (80% af normalværdien).
Bronkoskopi viser planocellulært lungekræft og mediastinoskopi viser spredning til lymfeknude i højre trakeo-bronkiale vinkel (4R).
Hvilken behandling kan manden tilbydes og hvad kan man realistisk set opnå med behandlingen?
- Manden har småcellet lungekræft med begrænset sygdom, og bør have kemoterapi med kurativt sigte suppleret med strålebehandling mod det primære tumorområde og mod kraniet for at forebygge optræden af hjernemetastaser
- Med en højresidig lungekræft er manden i fare for at udvikle vena cava superior syndrom, og da kemoterapi kun har begrænset virkning ved lungekræft, er behandlingen forebyggende stentbehandling af vena cava evt. suppleret med stråler ved behov
- Med en højresidig lungekræft er manden i fare for at udvikle vena cava superior syndrom, og da kemoterapi kun har begrænset virkning ved lungekræft, er behandlingen begrænset til strålebehandling mod tumoren i lungen og mediastinum med pallierende sigte
- Manden bør have kemoterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende sigte. Selvom kemoterapi ofte har betydelig effekt i starten, er helbredelse yderst sjældent
- Manden skal tilbydes multimodal behandling med præoperativ kemoterapi for at opnå skrumpning af tumoren fulgt op af enten kirurgisk fjernelse af lungetumoren sammen med de syge lymfeknuder i mediastinum eller af kurativt anlagt strålebehandling mod de samme områder. Målet er i begge situationer helbredelse
- Manden skal tilbydes multimodal behandling med præoperativ kemoterapi for at opnå skrumpning af tumoren fulgt op af enten kirurgisk fjernelse af lungetumoren sammen med de syge lymfeknuder i mediastinum eller af kurativt anlagt strålebehandling mod de samme områder. Målet er i begge situationer helbredelse
En 63-årig mandlig betonarbejder, der har røget siden ungdommen, henvender sig til sin læge med nytilkommet hoste. Han har tabt sig et par kg, men er i god form, om end noget træt på det sidste. Egen læge foranlediger at der tages et røntgenbillede af thorax. Dette viser et stort infiltrat i højre lunge, og et meget breddeøget mediastinum. Der foretages CT-skanning som viser 6 cm tumor voksende ind i mediastinum, hvor der findes enkelte forstørrede lymfeknuder på 1 – 2 cm. Der er ikke pleuravæske og der er ikke tegn på spredning til den anden lunge, lever eller binyre. Blodprøverne er normale. Manden har en lungefunktion med FEV1 på 2,5 l/min (80% af normalværdien).
Bronkoskopi viser planocellulært lungekræft og mediastinoskopi viser spredning til lymfeknude i højre og venstre trakeo-bronkiale vinkel (station 4R og 4L) samt i lymfeknudestationen under carina (station 7).
Hvilken behandling kan manden tilbydes og hvad kan man realistisk set opnå med behandlingen?
- Manden har småcellet lungekræft med begrænset sygdom, og bør have kemoterapi med kurativt sigte suppleret med strålebehandling mod det primære tumorområde og mod kraniet for at forebygge optræden af hjernemetastaser
- Med en højresidig lungekræft er manden i fare for at udvikle vena cava superior syndrom, og da kemoterapi kun har begrænset virkning ved lungekræft, er behandlingen begrænset til strålebehandling mod tumoren i lungen og mediastinum med pallierende sigte
- Manden bør have kemoterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende sigte. Selvom kemoterapi ofte har betydelig effekt i starten, er helbredelse yderst sjældent
- Manden skal tilbydes multimodal behandling med præoperativ kemoterapi for at opnå skrumpning af tumoren fulgt op af kirurgisk fjernelse af lungetumoren sammen med de syge lymfeknuder i mediastinum. Målet er helbredelse
- Manden skal tilbydes kombineret behandling med kemoterapi og kurativt anlagt strålebehandling mod tumor og de syge lymfeknuder i mediastinum. Målet er helbredelse
- Manden skal tilbydes kombineret behandling med kemoterapi og kurativt anlagt strålebehandling mod tumor og de syge lymfeknuder i mediastinum. Målet er helbredelse
En 63-årig kvinde, der har røget siden ungdommen, henvender sig til sin læge med nytilkommet hoste. Hun har tabt sig et par kg, men er i god form, om end noget træt på det sidste. Egen læge foranlediger at der tages et røntgen billede af thorax. Dette viser et stort infiltrat i højre lunge. Der foretages CT-skanning som viser 6 cm tumor og mediastinum findes med forstørrede lymfeknuder. Der er ikke pleuravæske og der er ikke tegn på spredning til den anden lunge, men der er flere hypodense område i leveren. Blodprøverne er normale. Kvinden har en lungefunktion med FEV1 på 2,5 l/min (75% af normalværdien).
Bronkoskopi viser adenokarcinom og det findes også i biopsi fra en af forandringerne i leveren.
Hvilken behandling kan kvinden tilbydes, og hvad kan man realistisk set opnå med behandlingen?
- Kvinden har ikke-småcellet lungekræft og bør tilbydes kemoterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende sigte. Helbredelse ses yderst sjældent
- Kvinden har ikke-småcellet lungekræft med en relativ lille lungetumor og bør derfor tilbydes stereotaktisk strålebehandling mod den kombineret med operativ fjernelse den biopsiverificerede metastase i leveren. Chancen for helbredelse er ca. 50 %
- Kvinden har småcellet lungekræft med begrænset sygdom, og bør tilbydes kemoterapi med kurativt sigte suppleret med strålebehandling mod det primære tumorområde og mod kraniet for at forebygge optræden af hjernemetastaser
- Kvinden skal tilbydes multimodal behandling med præoperativ kemoterapi for at opnå skrumpning af tumoren fulgt op af enten kirurgisk fjernelse af lungetumoren sammen med de syge lymfeknuder i mediastinum og den biopsiverificerede metastase i leveren. Chancen for helbredelse er ca. 50 %
- Med en højresidig lungekræft er kvinden i fare for at udvikle vena cava superior syndrom, og da kemoterapi kun har begrænset virkning ved lungekræft, er behandlingen forebyggende stentbehandling af vena cava evt. suppleret med stråler ved behov. Helbredelse ses yderst sjældent
- Kvinden har ikke-småcellet lungekræft og bør tilbydes kemoterapi med pallierende sigte, dvs. livsforlængende og livsforbedrende sigte. Helbredelse ses yderst sjældent
Der er udtømt pleuravæske, hvor undersøgelsen har vist tumorceller, men undtagelsesvist er der ikke materiale til specialfarvninger.
Hvad er konklusionen?
- Patienten har malignt mesoteliom
- Patienten har malignt melanom
- Der er tumorceller fra ukendt primærtumor
- Der er metastase fra lungecancer
- Der er metastase fra prostatacancer
- Der er tumorceller fra ukendt primærtumor
En 68-årig mand har fået konstateret en 8 cm knude midt i højre lunge efter at han henvendte sig til egen læge med længerevarende hoste, og blev behandlet for lungebetændelse.
Han er holdt op med at ryge for 5 års siden, men har ind til da røget svarende til 30 pakke år. Hans lungefunktionsundersøgelse viser FEV1 1,50 l/sec (sv.t. 50% af det normale) og FVC 4,21 (sv.t. 108% af det normale).
CT skanning af lungerne og øvre abdomen viser udover tumoren, fire metastaser i fordelt ligeligt i hver lunge samt forstørrede lymfeknuder i mediastinum. En PET-CT-skanning viser desuden FDG opladende metastaser i et par thorakale hvirvelkorpora.
Manden er god form sv.t. performance status 1. Han har tabt sig et par kg (til 90 kg), og han har ikke væsentlige symptomer fra sin sygdom, bortset fra den tidligere nævnte hoste som dog er på retur. Blodprøver viser let forhøjet B-leukocytter på 12 x109 /L (normalt en værdi under 10) og normal hæmoglobin til en værdi på 6.4 mol/L (normal over 7,0 mmol/L). Elektrolytter og alle øvrige blodprøver, inkl. levertal, er normale.
Manden har fået foretaget bronkoskopi. Biopsi har vist adenokarcinom positiv for CK7 og TTF1. Patienten diskuteres på MDT konference med deltagelse af nuklearmediciner, røntgenlæge, lungemediciner, onkolog, thoraxkirurg og patolog. Patologen fortæller at der ikke er mutation i EGFR receptoren, og thoraxkirurgen anfører at man ikke vil tilbyde operation til patienten.
1) Hvad er begrundelsen for at thoraxkirurgen ikke vil operere?
Patient har dissemineret Ikke-småcellet lungekræft, og her vil operation ikke øge overlevelsen.
En 68-årig mand har fået konstateret en 8 cm knude midt i højre lunge efter at han henvendte sig til egen læge med længerevarende hoste, og blev behandlet for lungebetændelse.
Han er holdt op med at ryge for 5 års siden, men har ind til da røget svarende til 30 pakke år. Hans lungefunktionsundersøgelse viser FEV1 1,50 l/sec (sv.t. 50% af det normale) og FVC 4,21 (sv.t. 108% af det normale).
CT skanning af lungerne og øvre abdomen viser udover tumoren, fire metastaser i fordelt ligeligt i hver lunge samt forstørrede lymfeknuder i mediastinum. En PET-CT-skanning viser desuden FDG opladende metastaser i et par thorakale hvirvelkorpora.
Manden er god form sv.t. performance status 1. Han har tabt sig et par kg (til 90 kg), og han har ikke væsentlige symptomer fra sin sygdom, bortset fra den tidligere nævnte hoste som dog er på retur. Blodprøver viser let forhøjet B-leukocytter på 12 x109 /L (normalt en værdi under 10) og normal hæmoglobin til en værdi på 6.4 mol/L (normal over 7,0 mmol/L). Elektrolytter og alle øvrige blodprøver, inkl. levertal, er normale.
Manden har fået foretaget bronkoskopi. Biopsi har vist adenokarcinom positiv for CK7 og TTF1. Patienten diskuteres på MDT konference med deltagelse af nuklearmediciner, røntgenlæge, lungemediciner, onkolog, thoraxkirurg og patolog. Patologen fortæller at der ikke er mutation i EGFR receptoren, og thoraxkirurgen anfører at man ikke vil tilbyde operation til patienten.
2) Patient henvises til onkologisk afdeling. Hvilken behandling bør patienten tilbydes for sin sygdom, hvis nogen? Begrund hvorfor du ikke valgte en andre former for behandling.
- Patienten kan tilbydes kemoterapi.
- Onkologerne vil desuden tilbyde behandling med bisfosfonat da der er knoglemetastaser.
- Det er ikke gunstigt at give tyrosinkinasehæmmer så som Iressa og Tarceva da tumoren ikke er muteret i EGF-Receptoren.
- Der er ikke behov for strålebehandling, hverken af primærtumoren eller af knoglemetastaserne, da man ikke kan omfatte al sygdommen i et rimeligt stråleområde og da der ikke er symptomer.
- Kirurgi af knoglemetastaserne kommer ikke på tale, når der ikke er tryksymptomer.
En 68-årig mand har fået konstateret en 8 cm knude midt i højre lunge efter at han henvendte sig til egen læge med længerevarende hoste, og blev behandlet for lungebetændelse.
Han er holdt op med at ryge for 5 års siden, men har ind til da røget svarende til 30 pakke år. Hans lungefunktionsundersøgelse viser FEV1 1,50 l/sec (sv.t. 50% af det normale) og FVC 4,21 (sv.t. 108% af det normale).
CT skanning af lungerne og øvre abdomen viser udover tumoren, fire metastaser i fordelt ligeligt i hver lunge samt forstørrede lymfeknuder i mediastinum. En PET-CT-skanning viser desuden FDG opladende metastaser i et par thorakale hvirvelkorpora.
Manden er god form sv.t. performance status 1. Han har tabt sig et par kg (til 90 kg), og han har ikke væsentlige symptomer fra sin sygdom, bortset fra den tidligere nævnte hoste som dog er på retur. Blodprøver viser let forhøjet B-leukocytter på 12 x109 /L (normalt en værdi under 10) og normal hæmoglobin til en værdi på 6.4 mol/L (normal over 7,0 mmol/L). Elektrolytter og alle øvrige blodprøver, inkl. levertal, er normale.
Manden har fået foretaget bronkoskopi. Biopsi har vist adenokarcinom positiv for CK7 og TTF1. Patienten diskuteres på MDT konference med deltagelse af nuklearmediciner, røntgenlæge, lungemediciner, onkolog, thoraxkirurg og patolog. Patologen fortæller at der ikke er mutation i EGFR receptoren, og thoraxkirurgen anfører at man ikke vil tilbyde operation til patienten.
3. Ville du have valgt en anden behandling hvis han havde haft et planocellulært karcinom i lungen? Begrund dit svar.
Der kan være forskelle i den form for kemoterapi der kan tilbydes, men det er stadig kemoterapi der tilbydes.
En 68-årig mand har fået konstateret en 8 cm knude midt i højre lunge efter at han henvendte sig til egen læge med længerevarende hoste, og blev behandlet for lungebetændelse.
Han er holdt op med at ryge for 5 års siden, men har ind til da røget svarende til 30 pakke år. Hans lungefunktionsundersøgelse viser FEV1 1,50 l/sec (sv.t. 50% af det normale) og FVC 4,21 (sv.t. 108% af det normale).
CT skanning af lungerne og øvre abdomen viser udover tumoren, fire metastaser i fordelt ligeligt i hver lunge samt forstørrede lymfeknuder i mediastinum. En PET-CT-skanning viser desuden FDG opladende metastaser i et par thorakale hvirvelkorpora.
Manden er god form sv.t. performance status 1. Han har tabt sig et par kg (til 90 kg), og han har ikke væsentlige symptomer fra sin sygdom, bortset fra den tidligere nævnte hoste som dog er på retur. Blodprøver viser let forhøjet B-leukocytter på 12 x109 /L (normalt en værdi under 10) og normal hæmoglobin til en værdi på 6.4 mol/L (normal over 7,0 mmol/L). Elektrolytter og alle øvrige blodprøver, inkl. levertal, er normale.
Manden har fået foretaget bronkoskopi. Biopsi har vist adenokarcinom positiv for CK7 og TTF1. Patienten diskuteres på MDT konference med deltagelse af nuklearmediciner, røntgenlæge, lungemediciner, onkolog, thoraxkirurg og patolog. Patologen fortæller at der ikke er mutation i EGFR receptoren, og thoraxkirurgen anfører at man ikke vil tilbyde operation til patienten.
4. Patienten vil gerne vide hvad han kan opnå med behandling. Hvad kan man opnå ved behandling? Hvordan er chancerne for at blive helbredt for sin sygdom hvis han behandles?
- Sigtet med behandling er (moderat) livsforlængende, og forbedrende for livskvaliteten.
- Helbredelse er højst usandsynlig
En 68-årig mand har fået konstateret en 8 cm knude midt i højre lunge efter at han henvendte sig til egen læge med længerevarende hoste, og blev behandlet for lungebetændelse.
Han er holdt op med at ryge for 5 års siden, men har ind til da røget svarende til 30 pakke år. Hans lungefunktionsundersøgelse viser FEV1 1,50 l/sec (sv.t. 50% af det normale) og FVC 4,21 (sv.t. 108% af det normale).
CT skanning af lungerne og øvre abdomen viser udover tumoren, fire metastaser i fordelt ligeligt i hver lunge samt forstørrede lymfeknuder i mediastinum. En PET-CT-skanning viser desuden FDG opladende metastaser i et par thorakale hvirvelkorpora.
Manden er god form sv.t. performance status 1. Han har tabt sig et par kg (til 90 kg), og han har ikke væsentlige symptomer fra sin sygdom, bortset fra den tidligere nævnte hoste som dog er på retur. Blodprøver viser let forhøjet B-leukocytter på 12 x109 /L (normalt en værdi under 10) og normal hæmoglobin til en værdi på 6.4 mol/L (normal over 7,0 mmol/L). Elektrolytter og alle øvrige blodprøver, inkl. levertal, er normale.
Manden har fået foretaget bronkoskopi. Biopsi har vist adenokarcinom positiv for CK7 og TTF1. Patienten diskuteres på MDT konference med deltagelse af nuklearmediciner, røntgenlæge, lungemediciner, onkolog, thoraxkirurg og patolog. Patologen fortæller at der ikke er mutation i EGFR receptoren, og thoraxkirurgen anfører at man ikke vil tilbyde operation til patienten.
Ny information: 10 måneder efter at patient senere, får han gradvist smerter flere smerte i ryggen. En CT-skanning viser at der vækst af kræft i lungerne og mediastinum, ligesom der er kommet flere knoglemetastaser til. Han er stadig i en god form, selvom smerterne er meget generende, og kræver en del smertestilende medicin.
5. Er der behov for at tilbyde en behandling, end den han ellers har modtaget hvis han har fået behandling, eller starte en behandling hvis han ikke har fået nogen indtil da, og hvad skulle det i givet fald da dreje sig om? Begrund valg og fravalg af behandling.
- Sygdommen er i progression, og der er behov for at skifte til en anden for kemoterapi.
- Desuden er klogt at give smertepallierende strålebehandling.
- Anamnesen giver ikke indtryk tværsnitssyndrom, og der er ikke behov for behandling for noget sådant, hverken strålemæssigt eller kirurgisk
En 66-årig kvinde - tidligere storryger - har fået konstateret en 5,5 cm venstresidig central tumor ved en røntgenundersøgelse af thorax. En efterfølgende CT-skanning har vist at der i mediastinum tillige er store lymfeknuder som ser maligne ud. Leveren ses med sikker spredning fra kræftsygdommen. Der er ikke umiddelbart fundet på spredning andre steder.
På baggrund af ovennævnte udføres bronkoskopi og resultatet af en biopsi herfra har vist småcellet karcinom.
Kvinden er i god form (sv.t. performance status 1), og har ikke væsentlige symptomer fra sin sygdom. Hun har således ingen dyspnø eller smerter, og der er ikke noget vægttab.
1) Er der behov for yderligere udredning (bortset fra blodprøver) før man kan tilbyde en behandling. I så fald hvilken?
I princippet ved vi nok til at starte behandling umiddelbart (1) (bortset fra en undersøgelse af nyrernes funktion af hensyn til den senere kemoterapi), men der kan suppleres med knoglemarvsundersøgelse (1) pga. risikoen for spredning hertil og CT-skanning af hjernen (1) pga. risikoen for primære hjernemetastase.
En 66-årig kvinde - tidligere storryger - har fået konstateret en 5,5 cm venstresidig central tumor ved en røntgenundersøgelse af thorax. En efterfølgende CT-skanning har vist at der i mediastinum tillige er store lymfeknuder som ser maligne ud. Leveren ses med sikker spredning fra kræftsygdommen. Der er ikke umiddelbart fundet på spredning andre steder.
På baggrund af ovennævnte udføres bronkoskopi og resultatet af en biopsi herfra har vist småcellet karcinom. Kvinden er i god form (sv.t. performance status 1), og har ikke væsentlige symptomer fra sin sygdom. Hun har således ingen dyspnø eller smerter, og der er ikke noget vægttab.
2) For hvilke 2 af følgende blodprøver er hhv. en lav værdi og en høj værdi meget typisk for sygdommen: B- Hæmoglobin, B-Leukocytter, B-Trombocytter, P-Natrium, P-Kalium, P-Albumin, P-Creatinin, S-ALAT (alanintransaminase), P-Basisk phosphatase, S-LDH (lactatdehydrogenase), S-Bilirubin, og hvad skal man gøre for at korrigere de skæve tal hvis tallene endnu ser relativt pæne ud?
- Lav P-Natrium (1), høj LDH (1).
- Der skal ikke gøres noget andet at starte behandling af grundsygdommen (1)
En 66-årig kvinde - tidligere storryger - har fået konstateret en 5,5 cm venstresidig central tumor ved en røntgenundersøgelse af thorax. En efterfølgende CT-skanning har vist at der i mediastinum tillige er store lymfeknuder som ser maligne ud. Leveren ses med sikker spredning fra kræftsygdommen. Der er ikke umiddelbart fundet på spredning andre steder.
På baggrund af ovennævnte udføres bronkoskopi og resultatet af en biopsi herfra har vist småcellet karcinom. Kvinden er i god form (sv.t. performance status 1), og har ikke væsentlige symptomer fra sin sygdom. Hun har således ingen dyspnø eller smerter, og der er ikke noget vægttab.
3) Hvilket stadium er patientens sygdom i hvis evt. yderligere udredning ikke giver yderligere oplysninger om sygdommen?
- a) Lokal sygdom
- b) Loko-regional sygdom
- c) Udvidet sygdom
Begrund svaret.
c) Udvidet sygdom (1)
En 66-årig kvinde - tidligere storryger - har fået konstateret en 5,5 cm venstresidig central tumor ved en røntgenundersøgelse af thorax. En efterfølgende CT-skanning har vist at der i mediastinum tillige er store lymfeknuder som ser maligne ud. Leveren ses med sikker spredning fra kræftsygdommen. Der er ikke umiddelbart fundet på spredning andre steder.
På baggrund af ovennævnte udføres bronkoskopi og resultatet af en biopsi herfra har vist småcellet karcinom.
Kvinden er i god form (sv.t. performance status 1), og har ikke væsentlige symptomer fra sin sygdom. Hun har således ingen dyspnø eller smerter, og der er ikke noget vægttab.
4) Hvilken behandling skal kvinden tilbydes hvis evt. yderligere undersøgelser ikke giver yderligere oplysninger? De muligheder der er at vælge i mellem omfatter kirurgi, kemoterapi, biologisk behandling (TKI-hæmmere), strålebehandling, radiofrekvens ablation eller forskellige kombinationer,
- Behandlingen består i kemoterapi (2).
- Der suppleres med profylaktisk strålebehandling mod hjernen (2).
- Hverken kirurgi, TKI eller radiofrekvens ablation har nogen plads i det primære forløb (1).
En 66-årig kvinde - tidligere storryger - har fået konstateret en 5,5 cm venstresidig central tumor ved en røntgenundersøgelse af thorax. En efterfølgende CT-skanning har vist at der i mediastinum tillige er store lymfeknuder som ser maligne ud. Leveren ses med sikker spredning fra kræftsygdommen. Der er ikke umiddelbart fundet på spredning andre steder.
På baggrund af ovennævnte udføres bronkoskopi og resultatet af en biopsi herfra har vist småcellet karcinom. Kvinden er i god form (sv.t. performance status 1), og har ikke væsentlige symptomer fra sin sygdom. Hun har således ingen dyspnø eller smerter, og der er ikke noget vægttab.
5) Hvordan er chancen for at kemoterapi har en god virkning på den aktuelle sygdom sammenlignet med effekten hos en patient med planocellulært lungekarcinom
- a) Klart større
- b) Klart mindre
- c) Nogenlunde den samme
- d) Det kan man slet ikke udtale sig om
Begrund svaret.
Klart bedre chance for at kemoterapi virker ved SCLC (1).
En 66-årig kvinde - tidligere storryger - har fået konstateret en 5,5 cm venstresidig central tumor ved en røntgenundersøgelse af thorax. En efterfølgende CT-skanning har vist at der i mediastinum tillige er store lymfeknuder som ser maligne ud. Leveren ses med sikker spredning fra kræftsygdommen. Der er ikke umiddelbart fundet på spredning andre steder.
På baggrund af ovennævnte udføres bronkoskopi og resultatet af en biopsi herfra har vist småcellet karcinom. Kvinden er i god form (sv.t. performance status 1), og har ikke væsentlige symptomer fra sin sygdom. Hun har således ingen dyspnø eller smerter, og der er ikke noget vægttab.
6. Hvad er chancen for at patienten lever 5 år?
- a) 1-5%,
- b) 15-20%,
- c) 30-40%
- d) 60-70%.
Begrund svaret.
Kun 1-5% forventes at være i live efter 5 år (2).
En 66-årig kvinde - tidligere storryger - har fået konstateret en 5,5 cm venstresidig central tumor ved en røntgenundersøgelse af thorax. En efterfølgende CT-skanning har vist at der i mediastinum tillige er store lymfeknuder som ser maligne ud. Leveren ses med sikker spredning fra kræftsygdommen. Der er ikke umiddelbart fundet på spredning andre steder.
På baggrund af ovennævnte udføres bronkoskopi og resultatet af en biopsi herfra har vist småcellet karcinom. Kvinden er i god form (sv.t. performance status 1), og har ikke væsentlige symptomer fra sin sygdom. Hun har således ingen dyspnø eller smerter, og der er ikke noget vægttab.
Patienten ønsker at vide om den lungekræft hun har, har noget at gøre med hendes tidligere rygning. Hun mener at vide at mange tilfælde lungekræft skyldes noget andet end rygning.
7. Hvordan er association mellem rygning og hendes type lungekræft?
- a) Denne type ses næsten udelukkende hos rygere eller eksrygere
- b) Denne type ses med overvægt hos rygere og eksrygere, men i forhold til andre typer lungekræft er der relativt mange ikke rygere, der får sygdommen
- c) Som en af de få lungekræft typer, er der ingen sammenhæng med rygning
- d) Emnet er ikke fuldt belyst, og der afventes yderligere epidemiologiske undersøgelse før man kan udtale sig om sammenhængen
- e) Irrelevant spørgsmål da hun jo er holdt op med at ryge for 3 år siden.
Begrund svaret.
a) Ses stort set kun hos rygere/eksrygere (2)
En 68-årig mand har fået konstateret en 8 cm knude midt i højre lunge efter at han henvendte sig til egen læge med længerevarende hoste, og blev behandlet for lungebetændelse.Han er holdt op med at ryge for 5 års siden, men har ind til da røget svarende til 30 pakke år. Hans lungefunktionsundersøgelse viser FEV1 1,50 l/sec (sv.t. 50% af det normale) og FVC 4,21 (sv.t. 108% af det normale). CT skanning af lungerne og øvre abdomen viser udover tumoren, fire metastaser i fordelt ligeligt i hver lunge samt forstørrede lymfeknuder i mediastinum. En PET-CT-skanning viser desuden FDG opladende metastaser i et par thorakale hvirvelkorpora.Manden er god form sv.t. performance status 1. Han har tabt sig et par kg (til 90 kg), og han har ikke væsentlige symptomer fra sin sygdom, bortset fra den tidligere nævnte hoste som dog er på retur. Blodprøver viser let forhøjet B-leukocytter på 12 x109 /L (normalt en værdi under 10) og normal hæmoglobin til en værdi på 6.4 mol/L (normal over 7,0 mmol/L). Elektrolytter og alle øvrige blodprøver, inkl. levertal, er normale.Manden har fået foretaget bronkoskopi. Biopsi har vist adenokarcinom positiv for CK7 og TTF1. Patienten diskuteres på MDT konference med deltagelse af nuklearmediciner, røntgenlæge, lungemediciner, onkolog, thoraxkirurg og patolog.
Patologen fortæller at der ikke er mutation iEGFR receptoren, og thoraxkirurgen anfører at man ikke vil tilbyde operation til patienten.
1) Hvad er begrundelsen for at thoraxkirurgen ikke vil operere?
Patient har dissemineret Ikke-småcellet lungekræft, og her vil operation ikke øgeoverlevelsen.
En 68-årig mand har fået konstateret en 8 cm knude midt i højre lunge efter at han henvendte sig til egen læge med længerevarende hoste, og blev behandlet for lungebetændelse.Han er holdt op med at ryge for 5 års siden, men har ind til da røget svarende til 30 pakke år. Hans lungefunktionsundersøgelse viser FEV1 1,50 l/sec (sv.t. 50% af det normale) og FVC 4,21 (sv.t. 108% af det normale). CT skanning af lungerne og øvre abdomen viser udover tumoren, fire metastaser i fordelt ligeligt i hver lunge samt forstørrede lymfeknuder i mediastinum. En PET-CT-skanning viser desuden FDG opladende metastaser i et par thorakale hvirvelkorpora.Manden er god form sv.t. performance status 1. Han har tabt sig et par kg (til 90 kg), og han har ikke væsentlige symptomer fra sin sygdom, bortset fra den tidligere nævnte hoste som dog er på retur. Blodprøver viser let forhøjet B-leukocytter på 12 x109 /L (normalt en værdi under 10) og normal hæmoglobin til en værdi på 6.4 mol/L (normal over 7,0 mmol/L). Elektrolytter og alle øvrige blodprøver, inkl. levertal, er normale.Manden har fået foretaget bronkoskopi. Biopsi har vist adenokarcinom positiv for CK7 og TTF1. Patienten diskuteres på MDT konference med deltagelse af nuklearmediciner, røntgenlæge, lungemediciner, onkolog, thoraxkirurg og patolog.
Patologen fortæller at der ikke er mutation iEGFR receptoren, og thoraxkirurgen anfører at man ikke vil tilbyde operation til patienten.
2) Patient henvises til onkologisk afdeling. Hvilken behandling bør patienten tilbydes for sin sygdom, hvis nogen? Begrund hvorfor du ikke valgte en andre former for behandling.
- Patienten kan tilbydes kemoterapi.
- Onkologerne vil desuden tilbyde behandling med bisfosfonat da der er knoglemetastaser.
- Det er ikke gunstigt at give tyrosinkinasehæmmer så som Iressa og Tarceva da tumoren ikke er muteret i EGF-Receptoren.
- Der er ikke behov for strålebehandling, hverken af primærtumoren eller af knoglemetastaserne, da man ikke kan omfatte al sygdommen i et rimeligt stråleområde og da der ikke er symptomer.
- Kirurgi af knoglemetastaserne kommer ikke på tale, når der ikke er tryksymptomer.
