Hjertet: Retsmedicin/Obduktion Flashcards
Passer med -Forelæsning: C23: Retsmedicin I -Forelæsning: C24: Retsmedicin II
En af dine yngre kvindelige patienter er pludselig død. Familien er oprørte, både hendes mand og de to teenagebørn. Eneste kendte sygdom var depression.
Hvilken af de følgende svarmuligheder er forkert:
- a. Der kan enten foretages en retsmedicinsk obduktion eller en hospitalsobduktion
- b. Du skal som hendes praktiserende læge foretage ligsyn
- c. En retsmedicinsk obduktion kan være bestilt af politiet eller sundhedsvæsenet
- d. Du skal som hendes praktiserende læge indberette dødsfaldet til politiet
- e. En obduktion (hospitals eller retsmedicinsk) kan sandsynligvis fastslå dødsårsagen, men i nogle tilfælde er det ikke muligt
b. Du skal som hendes praktiserende læge foretage ligsyn
Ved hvilken af nedenstående omstændinger skal et dødsfald ikke anmeldes til politiet? (Vælg det mest korrekte svar)
- a) Når dødsfaldet skyldes et strafbart forhold, selvmord eller ulykkestilfælde.
- b) Når en person findes død.
- c) Når en person dør under en hjerteoperation, som i øvrigt forløber planmæssigt, men med død som en kendt komplikation.
- d) Når døden er indtrådt pludseligt og ikke er forudset af lægelige grunde.
- e) Når der er grund til at antage, at dødsfaldet kan skyldes en erhvervssygdom, der er omfattet af Lov om arbejdsskadesikring.
c) Når en person dør under en hjerteoperation, som i øvrigt forløber planmæssigt, men med død som en kendt komplikation.
Du er ung læge i akutmodtagelsen i FAM. Du har vagt i FAM da en tidligere sund og rask mand i 50’erne indbringes død til FAM. På vej til FAM har ambulancepersonalet forsøgt genoplivning. EKG fra ambulancen viser først 3. grads AV-blok med en eskapaderytme på mindre end 20 slag/minut, herefter viser EKG’et asystoli.
Ved det retslægelige ligsyn bestemte politiet sig for ikke at foretage retlægelig obduktion. Du bestilte en obduktion på patologisk afdeling. Du ventede spændt på resultatet. Resultatet viste en sygdom som kan medføre 3. grads AV-blok.
Hvad er det mest korrekte svar?
- a) Infektion med Chlamydia Trachomatis – en almindelig kønssygdom.
- b) Infektion med Borrelia Burgdorferi – Lymes disease.
- c) Infektion med Ascaris Lumbricoides – spoleorm.
- d) Infektion med Plasmodium Falciparum – malariaparasit.
- e) Infektion med Rhinovirus - almindelig forkølelsesvirus.
b) Infektion med Borrelia Burgdorferi – Lymes disease.
Du er yngre læge i akutmodtagelsen i FAM. En 53-årig bevidstløs mand med Glasgow Coma Scale (GCS) på 6 indbringes til FAM, blodtrykket er 80/40 mmHg og pulsen 128 slag pr. minut. Telemetri (monitor) viser sinusrytme, der under observationen i FAM går over Pulsløs Elektrisk Aktivitet (PEA). Der foretages 40 minutters avanceret genoplivning uden at der igen opnås pulsgivende hjerteaktion og patienten erklæres død.
Hustruen fortæller, at manden pludselig sank sammen under et besøg hos nogle venner. Han var kendt med svær allergi overfor peanuts, men ellers rask.
Hvad er det mest korrekte at gøre, hvis du er yngre læge i FAM?
- a) Du skal anmelde dødsfaldet til politiet, da det ikke kan udelukkes at manden er blevet forgiftet med peanuts.
- b) Du skal anmelde dødsfaldet til politiet, da der er tale om et tilfælde af ’mors in tabula’, altså død på operationsbordet/under behandling.
- c) Du skal anmelde dødsfaldet til politiet, da der er tale om pludselig, uventet død.
- d) Du skal anmelde dødsfaldet til embedslægen, da anfald med svære allergier er anmeldelsespligtige.
- e) Du skal ikke anmelde dødsfaldet, da du ikke mistænker at der ligger en strafbar handling bag.
c) Du skal anmelde dødsfaldet til politiet, da der er tale om pludselig, uventet død.
Hvordan bestemmes dødsårsagen ’Anafylaktisk Shock’ ved en obduktion? (Vælg det mest korrekte svar)
- a) Ved måling af allergen-specifikt niveau af IgE.
- b) Ved måling af total IgE.
- c) Ved måling serum niveauet af mastcelle specifik tryptase, da IgE ikke er stabilt post- mortem.
- d) Ved måling af både allergen-specifik niveau af IgE, total IgE og mastcelle- specifik tryptase.
- e) Den diagnose kan ikke stilles post-mortelt, da ingen markører er stabile efter dødens indtræden.
d) Ved måling af både allergen-specifik niveau af IgE, total IgE og mastcelle- specifik tryptase.
En 22-årig tidligere rask mand falder død om på en fodboldbane. Genoplivningsforsøg ved tililende tilskuere og tilkaldt ambulancelæge er uden effekt.
Hvorfor skal dødsfaldet anmeldes?
- a) Der er tale om et dødsfald i forbindelse med sport.
- b) Der er mistanke om lægefejl, da genoplivningsforsøget ikke lykkedes.
- c) Der er tale om pludselig uventet død.
- d) Der kunne være tale om drab.
- e) Der kunne være tale om en ulykke.
c) Der er tale om pludselig uventet død.
En 32 årig svært overvægtig kvinde ankommer til skadestuen, hvor du arbejder – hun klager over åndenød. Hun kollapser i skadestuen, får hjertestop og trods genoplivningsforsøg afgår hun ved døden. Det fremgår af hendes journaloplysninger at hun gennem længere tid har været i behandling for sine kraftige menstruationsblødninger med Tranexamsyre (et antifibrinolytisk middel). Du vurderer doserne af Tranexamsyre som værende meget høje doser.
Hvordan skal du forholde dig?
- a) Indberette dødsfaldet til Politiet.
- b) Rekvirere hospitalsobduktion.
- c) Indberette dødsfaldet til Retsmedicinsk Institut.
- d) Syne liget og udfylde dødsattesten.
- e) Indberette dødsfaldet til embedslægeinstitutionen.
a) Indberette dødsfaldet til Politiet.
Commotio cordis er en tilstand der kan medføre pludselig død efter at en sportsudøver er blevet ramt i brystet med en genstand, for eksempel en baseball eller en ishockey-puck.
Hvilket af nedenstående udsagn skal opfyldes for at diagnosen Commotio Cordis kan angives som en mulig dødsårsag ved obduktion?
- a) Der er læsion efter stumpt traume på brystkassen.
- b) Der er petekkier i conjunctiva.
- c) Der har været forsøgt genoplivning uden held.
- d) Der kan ikke påvises andre konkurrerende dødsårsager, og anamnesen underbygger relevant traume.
- e) Der er svær koronaratherosclerose (kranspulsåre forkalkning).
d) Der kan ikke påvises andre konkurrerende dødsårsager, og anamnesen underbygger relevant traume.
Hvordan defineres pludselig, uventet, naturlig død?
- a) Dødsfald, hvor en person er blevet fundet afgået ved døden på egen bopæl.
- b) Dødsfald, som indtræder pludseligt uden indlæggelse.
- c) Dødsfald, som indtræder i forbindelse med en operativ behandling.
- d) Dødsfald, som indtræder uventet hos en tidligere rask eller ikke alvorligt syg person.
- e) Dødsfald som indtræder uventet trods relevant behandling.
d) Dødsfald, som indtræder uventet hos en tidligere rask eller ikke alvorligt syg person.
Du har en patient med et 2 dage gammelt bagvægsinfarkt. Han findes død på stuen 10 minutter efter, at du sidst så ham. Hvad gør du?
- a) Venter til der er sene, sikre dødstegn og sender ham i morguen på Patologisk Institut.
- b) Melder ham som pludseligt uventet dødsfald til politiet.
- c) Beder embedslægen komme til stede.
- d) Melder sagen til arbejdstilsynet.
- e) Ringer til Retsmedicinsk Institut for at få foretaget en retsmedicinsk obduktion.
a) Venter til der er sene, sikre dødstegn og sender ham i morguen på Patologisk Institut.
Hvilket af følgende udsagn om obduktion og obduktionsfund er mest korrekt?
- a) Ved en retlægelig obduktion stopper retsmedicinere obduktionen, når en mulig dødsårsag er konstateret.
- b) Retsmedicineren kan ikke dokumentere Digoxin forgiftning som dødsårsag.
- c) Kun særligt uddannede cardio-patologer undersøger hjertet ved retslægelig obduktion.
- d) Et hjerte vejer typisk 1 % af legemsvægten.
- e) I udviklingen af en coronartrombose vil der almindeligvis ske en plaqueruptur før trombedannelsen.
e) I udviklingen af en coronartrombose vil der almindeligvis ske en plaqueruptur før trombedannelsen.
Hvilket udsagn er mest korrekt ved pludselig uventet død?
- a) Der skal findes en dødsårsag før begravelse kan finde sted.
- b) Afdødes egen læge skal altid udstede dødsattesten.
- c) Dødsfaldet skal anmeldes til nærmeste hospital.
- d) Dødsfaldet skal anmeldes til politiet.
- e) Der skal altid foretages enten en retslægelig eller en hospitalsobduktion.
d) Dødsfaldet skal anmeldes til politiet.
Under koronar angiografi (KAG) dør din patient pludseligt i forbindelse med at du sprøjter kontrast i højre koronararterie.
Hvad er det mest korrekte at gøre:
- Foranstalte lægevidenskabelig obduktion til udredning af dødsårsagen
- Opfordre de pårørende til at indsende en klage til patientklagenævnet
- Udfylde dødsattestens rubrik A på side 1, naturlig død
- Bestille en obduktion hos retsmedicinerne
- Anmelde dødsfaldet til politiet
e. Anmelde dødsfaldet til politiet
Hvad er den mest sandsynlige dødsårsag hos denne patient?
- Hjertepumpesvigt som følge fibrose i hjertets septum.
- Kraftig stigning i koronarenzymer og deraf følgende elektrolytforstyrrelser, som det kan ses ved infarcering af myokardiet.
- Hjerterytmeforstyrrelser som følge af fibrose i hjertets septum.
- Hjertepumpesvigt og mitral-insufficiens som følge af kompensatorisk fortykkelse af papillærmusklerne efter et tidligere AMI.
- Alle de 4 ovenstående svar er mulige dødsårsager i denne sag.
- Hjerterytmeforstyrrelser som følge af fibrose i hjertets septum.
Du er ung læge i almen praksis. En af dine patienter, en mand på 45 år, er pludselig død. Der har været retslægeligt ligsyn, og politiet har ikke begæret obduktion. Patientens hustru oplyser at patientens to farbrødre også er døde i en tidlig alder og hun er nu bekymret for om parrets to døtre kunne have arvet en hjertesygdom.
Hvad gør du?
- Beroliger moderen. Det lader til at en eventuel arvelig sygdom er X-bunden, da den kun rammer mændene i familien. Døtrene kan således ikke have arvet sygdommen.
- Du henviser døtrene til udredning på kardiologisk ambulatorium, og ærgrer dig over den manglende obduktion.
- Da du ved at man ikke kan se de arvelige hjertesygdomme ved en obduktion, tager du blodprøver af begge døtre til genetisk screening for arvelige hjertesygdomme, og henviser til genetisk rådgivning.
- Du henviser afdøde patient til hospitalsobduktion og afventer resultatet inden henvisning af døtrene til kardiologisk udredning.
- Beroliger familien - arvelige hjertesygdomme er sjældne. Du foreslår, at døtrene udredes, når de når 30-års alderen.
- Du henviser afdøde patient til hospitalsobduktion og afventer resultatet inden henvisning af døtrene til kardiologisk udredning.