Hjertet: Aortasygdomme/Thrombokardiologi/lungeemboli/DVT

Question 1

Ved påvisning af akut lungeemboli med involvering af > 50% af lungekarsengen og ledsagende hjertepåvirkning vil man se følgende forandringer ved ekkokardiografi:

• a. Venstre ventrikel dilatation
• b. Højre ventrikel dilatation
• c. Øget diameter af aorta ascendens
• d. Venstre ventrikel hypertrofi
• e. Højre ventrikel hypertrofi

Answer 1

b. Højre ventrikel dilatation

Question 2

Til vurdering af risikoen for tromboemboli hos patienter med nonvalvulær atrieflimren anvendes CHA2DS2-VASc scoren.

Hvilken risikofaktor indgår IKKE i denne score?

• a. Hjertesvigt.
• b. Diabetes mellitus.
• c. Hypertension.
• d. Nedsat nyrefunktion.
• e. Tidligere apopleksi.

Answer 2

d. Nedsat nyrefunktion.

Question 3

Ved påvisning af akut lungeemboli med involvering af mere end 50% af lungekarsengen og ledsagende hjertepåvirkning vil man mest sandsynligt se følgende forandringer ved ekkokardiografi?

• a. Venstre ventrikel dilatation
• b. Højre ventrikel dilatation
• c. Øget diameter af truncus pulmonalis
• d. Venstre ventrikel hypertrofi
• e. Højre ventrikel hypertrofi

Answer 3

b. Højre ventrikel dilatation

Question 4

Hvad anvendes Well’s score til?

• a. Forudsige 30-dagsmortaliteten ved lungeemboli
• b. Afgøre om patienten skal opstarte Vitamin K-antagonist (tablet marevan) behandling
• c. Afgøre behandlingslængden med Vitamin K-antagonist (tablet marevan)
• d. Sandsynliggøre diagnosen lungeemboli, således at en høj score giver høj sandsynlighed for lungeemboli
• e. Afgøre om patienten skal have udført ekkokardiografi akut

Answer 4

d. Sandsynliggøre diagnosen lungeemboli, således at en høj score giver høj sandsynlighed for lungeemboli

Question 5

Patient med påvist lungeemboli. Ved CT-angiografi vurderes risikoen for 30-dages mortalitet at være intermediær-lav.

Hvilken behandling anbefales?

• a. Lav molekylært heparin og magnyl livslangt
• b. Lav molekylært heparin og clopidogrel i 1 år
• c. Trombolyse
• d. (Lav molekylært heparin (indtil INR: 2-3, dog mindst 5 dages behandling) + vitamin K antagonist) eller NOAC-behandling
• e. Mekanisk support (VA-ECMO (pumpe)) og reperfusion

Answer 5

d. (Lav molekylært heparin (indtil INR: 2-3, dog mindst 5 dages behandling) + vitamin K antagonist) eller NOAC-behandling

Question 6

Nedenstående billede er en CT-scanning fra en patient indlagt med akut dyspnø.

Hvad viser scanningen?

• a) Pneumothorax.
• b) Perikardieeksudat.
• c) Bilaterale lungeembolier.
• d) Aorta-dissektion.
• e) Infiltrative forandringer.

(Vælg det mest korrekte svar)

Answer 6

c) Bilaterale lungeembolier.

• Normalt: Forventer at lungearterierne fremstår hvide, svarende til fri passage af kontrastvæske.
• Ved lungeemboli: Der ses mørkere område, svarende til manglende passage af kontrastvæske.
• Vedhæftet CT uden lungeemboli (rask person)

Question 7

Hvad viser ekkokardiografien ved en hæmodynamisk betydende lungeemboli?

• a) En hypertrofisk venstre ventrikel.
• b) En nedsat åbning af mitralklappen (mitralstenose).
• c) En dilateret højre ventrikel.
• d) En dilateret venstre ventrikel.
• e) En høj trykgradient over aortaklappen (aortastenose).

Answer 7

c) En dilateret højre ventrikel.

Question 8

Det typiske fund ved en lunge-ventilations-perfusions-scintigrafi hos en patient med lungeemboli er? (Vælg det mest korrekte svar)

• a) Normal lungeperfusion- og ventilationsfordeling.
• b) Spredte ventilations- og perfusionsdefekter.
• c) Påvisning af mismatch mellem perfusion og ventilation.
• d) Manglende ventilation og perfusion til et velafgrænset lungeafsnit.
• e) Ingen påvisning af mismatch mellem perfusion og ventilation.

Answer 8

c) Påvisning af mismatch mellem perfusion og ventilation.

Question 9

Der er opstået akut dyspnø hos en tidligere rask patient. Ekkokardiografisk ses der en forstørret højre ventrikel og påvirkning af septum interventriculare og D-konfiguration af venstre ventrikel i tværsnit (se billedet nedenfor).

Hvad er den mest sandsynlige diagnose?

• a) Ventrikel-septum defekt med venstre-højre shunt.
• b) Lungeemboli.
• c) Uerkendt kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL).
• d) Aorta-dissektion og perikardietamponade.
• e) Ventrikel-septum defekt med højre-venstre shunt.

Answer 9

b) Lungeemboli.

Question 10

Hvad er forskellen på en trombe og en embolus ? (Vælg det mest korrekte svar)

• a) En embolus kommer fra et andet sted, hvorimod en trombe opstår lokalt på stedet.
• b) En embolus opstår lokalt på stedet, hvorimod en trombe kommer fra et andet sted.
• c) Der er ingen forskel på hvordan en trombe og en embolus opstår, det afhænger af
• lokalisationen over eller under diafragma niveau.
• d) Der er ingen forskel.
• e) Det hedder trombe på arteriesiden og embolus på venesiden

Answer 10

a) En embolus kommer fra et andet sted, hvorimod en trombe opstår lokalt på stedet.

Question 11

Hvilket af følgende symptomer karakteriserer ikke dyb venøs trombose? (Vælg det mest korrekte svar)

• a) Varme.
• b) Dyspnø.
• c) Rødme.
• d) Ømhed.
• e) Ødem.

Answer 11

b) Dyspnø.

Question 12

Hvilken af nedenstående tilstande kan være årsag til dyb venøs trombose? (Vælg det mest korrekte svar)

• a) Hårdt fysisk arbejde.
• b) Amning.
• c) Immobilisation.
• d) Atrieflimren.
• e) Diabetes mellitus.

Answer 12

c) Immobilisation.

Question 13

En 82-årig kvinde er besvimet, den objektive undersøgelse inklusiv EKG er normal og du vil gerne fortsætte udredningen med carotismassage for at undersøge for sinus carotis syndrom.

Hvad er det nødvendigt at gøre før du foretager carotismassagen?

• a) Implantere en reveal-enhed.
• b) Foretage elektrofysiologisk undersøgelse.
• c) Foretage CT-scanning af cerebrum for at udelukke apopleksia cerebri.
• d) Foretage 8-døgns event-recording med R-tester.
• e) Lytte efter mislyde på halskarene.

(vælg det mest korrekte svar)

Answer 13

e) Lytte efter mislyde på halskarene.

Question 14

Hvilken af følgende undersøgelser er bedst til at diagnosticere en aortadissektion type B? (Vælg det mest korrekte svar)

• a) Myokardiescintigrafi.
• b) Transthorakal ekkokardiografi.
• c) Ventilations-/perfusions-scintigrafi.
• d) Spiral CT med kontrast.
• e) Måling af koagulationsstatus.

Answer 14

d) Spiral CT med kontrast.

Question 15

Du tilkaldes til medicinsk afdeling, fordi en 65 årig kvinde har udviklet pludseligt indsættende stærke rygsmerter. Som en del af din udredning foretages CT-scanning med kontrast af thoraks/abdomen.

Hvad viser CT-scannings billederne nedenfor?

• a) Rumperet aortaaneurisme.
• b) Hjertetamponade.
• c) Aortadissektion.
• d) Bicuspid artaklap.
• e) Lungetumor.

(vælg det mest korrekte svar)

Answer 15

c) Aortadissektion.

Question 16

Hvilke(n) af følgende symptomer er ikke en indikation for kirurgi ved aortastenose?

(Vælg det mest korrekte svar)

• a) Dyspnø.
• b) Kraftig mislyd ved stetoskopi.
• c) Synkope (besvimelse).
• d) Angina Pectoris.
• e) Tegn på hjertesvigt.

Answer 16

b) Kraftig mislyd ved stetoskopi.

Question 17

Du finder tilfældigt et 6.7 cm bredt Abdominalt Aorta Aneurysme på en ultradslydsskanning i Urologisk ambulatorium.

Hvilken af følgende råd og behandlinger er der ikke behov for?

• a) Henvisning til CT skanning af Aorta med kontrast.
• b) Henvisning til karkirurgisk vurdering.
• c) Forbud mod tungere løft (over 2 kg).
• d) Initiering af behandling med tablet Magnyl.
• e) Initiering af behandling med tablet Statin.

Answer 17

c) Forbud mod tungere løft (over 2 kg).

Question 18

Billedet nedenfor viser en thorakal Aorta. Vælg den mest korrekte beskrivelse af billedet?

• a) Thorakal aorta med lokaliseret svær aterosklerose.
• b) Thorakal aorta med lokaliseret moderat aterosklerose.
• c) Thorakal aorta uden aterosklerose.
• d) Thorakal aorta med lokaliseret ulceration på baggrund af Mönckebergs mediasklerose.
• e) Thorakal aorta med en lokaliseret ulceration på baggrund af syfillis (hård chanker).

Answer 18

a) Thorakal aorta med lokaliseret svær aterosklerose.

Question 19

Hvilket udsagn vedrørende behandling af et abdominalt aortaaneurisme er ikke rigtigt?

• a) Rygestop, Magnyl behandling og Statin behandling hører til forebyggelsen af abdominal aortaaneurisme sygdom.
• b) Middel væksthastigheden af et ikke operationskrævende abdominalt aortaaneurisme er ca. 2,5 mm/år.
• c) Årlig kontrol med ultralydsskanning er tilstrækkelig ved et abdominalt aortaaneurisme med en diameter under 5 cm.
• d) Halvdelen af små abdominale aortaaneurismer med en diameter under 5 cm opereres på et senere tidspunkt.
• e) Statin behandling nedsætter væksthastigheden af et abdominalt aortaaneurisme.

Answer 19

e) Statin behandling nedsætter væksthastigheden af et abdominalt aortaaneurisme.

Question 20

En patient får en venstresidig hemiparese på grund af en 75% stenose på højre a. carotis interna.

Hvad er årsagssammenhængen?

• a) Patienten har en trombe i venstre hemisphære.
• b) Der kommer for lidt blod gennem stenosen.
• c) Patienten har en intakt circulus arteriosus Wilisii siden det kan ske.
• d) Patienten får en trombe, der aflukker a. carotis interna helt.
• e) Der er emboli fra et ustabilt plaque i a. carotis interna.

Answer 20

e) Der er emboli fra et ustabilt plaque i a. carotis interna.

Question 21

Hvilket udsagn om Røntgen af thorax hos patienten med lungeemboli er mest korrekt?

• a) Man laver altid røntgen af thorax forud for evt. CT-skanning hos patienter mistænkt for lungeemboli.
• b) Røntgen af thorax er ofte normalt hos patienter med lungeemboli.
• c) Røntgen af thorax er aldrig relevant for patienter som mistænkes for havende lungeemboli.
• d) Der ses ofte pneumothorax i forbindelse med lungeemboli.
• e) Patienterne kan have accentueret lunge-kar-tegning som tegn til inkompensation.

Answer 21

b) Røntgen af thorax er ofte normalt hos patienter med lungeemboli.

Question 22

Hvilket af nedenstående svar er sædvanligvis ikke en betanddel af en embolus?

• a) Vegetation.
• b) Fedt.
• c) Muskel.
• d) Væske.
• e) Luft.

Answer 22

c) Muskel.

Question 23

En 65 årig mand er lige kommet hjem fra Thailand og efterfølgende har han bemærket hævelse af det ene ben og nu åndenød ved mindste anstrengelse. Han indlægges i den fælles akut modtagelse (FAM) på mistanke om lungeemboli, EKG med sinustakykardi frekvens 120 slag/minut og uden tegn til iskæmi. Blodtryk 100/65 mmHg, Saturation 92% med nasalt tilskud af 2 liter ilt/minut.

Hvilken udredning og behandling vil du vælge at begynde med ?

• a) Start af Marevan behandling, herefter bestille kardiologisk tilsyn med henblik på ekkokardiografi, overflytning til hjertemedicinsk afdeling.
• b) Bestilling af D-dimer, for at udelukke lungeemboli og derefter stillingtagen til yderligere udredning når svar på D-dimer foreligger.
• c) Akut CT-skanning og start af lavmolekylær heparin behandling.
• d) Start af Marevan behandling og henvisning til lunge ventilations-/perfusionsskintigrafi.
• e) Udrede med arterie prøve (A-gas), røntgen af thorax, infektionstal, nyre/væsketal og levertal, samt temperaturmåling og bloddyrkning for at udelukke eksotisk infektionssygdom.

Answer 23

c) Akut CT-skanning og start af lavmolekylær heparin behandling.

Question 24

Hvad er forskellen på en trombe og en embolus ?

• a) Det hedder en trombe på arteriesiden og en embolus på venesiden
• b) En embolus opstår lokalt på stedet, hvorimod en trombe kommer fra et andet sted..
• c) Der er ingen forskel på hvordan de opstår, det afhænger af lokalisationen.
• d) Der er ingen forskel.
• e) En trombe opstår lokalt på stedet, hvorimod en embolus kommer fra et andet sted.

Answer 24

e) En trombe opstår lokalt på stedet, hvorimod en embolus kommer fra et andet sted.

Question 25

Akut opstået dyspnø hos en tidligere rask patient. Ekkokardiografisk ses der en forstørret højre ventrikel og påvirkning af septum interventriculare og D-konfiguration af venstre ventrikel i tværsnit.

Hvad er den mest sandsynlige diagnose?

• a) Ventrikel-septum defekt.
• b) Uerkendt kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL).
• c) Aorta-dissektion og perikardietamponade.
• d) Lungeemboli.
• e) Septal myokarditis.

Answer 25

d) Lungeemboli.

Question 26

Hvilken af nedenstående undersøgelser er den absolut vigtigste hos en akut påvirket, men ABC- stabil patient til at diagnosticere en mistænkt lungeemboli?

• a) Akut angiografi via vena femoralis og højresidig hjertekaterisation.
• b) Ekkokardiografi.
• c) Spiral CT-skanning af thoraks med kontrast.
• d) Bestemmelse af D-dimer.
• e) Ekkokardiografi.

Answer 26

c) Spiral CT-skanning af thoraks med kontrast.

Question 27

Hvilke følger lokalt i et kar, ses ikke sædvanligvis efter en trombe ?

• a) Lyse og resolution.
• b) Organisering med arvæv.
• c) Rekanalisering.
• d) Afløsning af embolus.
• e) Dilatation.

Answer 27

e) Dilatation.

Question 28

Hvilket udsagn om lungescintigrafi er mest korrekt ?

• a) Lungescintigrafi kan også påvise om patienter har dyb venøs trombose (DVT) i underekstremiteterne.
• b) Lungescintigrafi er den eneste undersøgelse, der kan afgøre om en patient har lungeemboli.
• c) Lungescintigrafi er dårligere end CT af lungekarrene til at påvise lungeemboli.
• d) Lungescintigrafi kan med høj sikkerhed afklare om en patient har aktuelle lungeembolier.
• e) Lungescintigrafi er kontraindiceret hos kræftpatienter.

Answer 28

d) Lungescintigrafi kan med høj sikkerhed afklare om en patient har aktuelle lungeembolier.

Question 29

Hvad er de 2 hyppigste symptomer/fund hos patienter med lungeemboli?

• a) Dyspnø og brystsmerter.
• b) Tør hoste og hæmoptyse.
• c) AV-blok og sinusbradykardi.
• d) Ventrikulær takykardi og besvimelse.
• e) Ingen af ovenstående.

Answer 29

a) Dyspnø og brystsmerter.

Question 30

Hvilket af følgende symptomer er ikke symptom på dyb venetrombose?

• a) Varme.
• b) Claudicatio.
• c) Rødme.
• d) Ømhed.
• e) Ødem.

Answer 30

b) Claudicatio.

Question 31

Det typiske fund ved en lunge-ventilations-perfusions-scintigrafi hos en patient med lungeemboli er?

• a) Normal lungeperfusion- og ventilationsfordeling.
• b) Spredte ventilations- og perfusionsdefekter.
• c) Manglende ventilation og perfusion til et velafgrænset lungeafsnit.
• d) Ingen påvisning af mismatch mellem perfusion og ventilation.
• e) Påvisning af mismatch mellem perfusion og ventilation.

Answer 31

e) Påvisning af mismatch mellem perfusion og ventilation.

Question 32

Hvilken af nedenstående forklaringer kan være årsag til dyb venetrombose?

• a) Hårdt fysisk arbejde.
• b) Amning.
• c) Immobilisation.
• d) Atrieflimren.
• e) Diabetes mellitus.

Answer 32

c) Immobilisation.

Question 33

Hvilken af nedennævnte faktorer har betydning for dannelsen af tromber?

• a) Muskelmasse.
• b) Hjertets vægt.
• c) Lungefunktion.
• d) Alder.
• e) Atherosclerose.

Answer 33

e) Atherosclerose.

Question 34

Du behandler ofte patienter med venetromboser. Hvilket af nedenstående udsagn er mest korrekt?

• a) Hvis man påviser DVT (dyb venetrombose) udreder man altid for lungeemboli.
• b) Man udreder for DVT (dyb venetrombose) hos patienter diagnosticeret med lungeemboli.
• c) Man behandler kun en diagnosticeret lungeemboli, hvis patienten har symptomer.
• d) Måling af D-dimer er rutinemæssigt løbende monitorering af tilstanden.
• e) Nydiagnosticeret lungeemboli kræver næsten altid livslang blodfortyndende behandling.

Answer 34

b) Man udreder for DVT (dyb venetrombose) hos patienter diagnosticeret med lungeemboli.

Question 35

Hvilken af følgende undersøgelser er bedst til at at diagnosticere en type B aortadissektion?

• a) 12-aflednings elektrokardiogram (EKG).
• b) Transthorakal ekkokardiografi.
• c) Spiral CT med kontrast.
• d) Røntgen af thorax.
• e) D-dimer.

Answer 35

c) Spiral CT med kontrast.

Question 36

Du modtager et tele-EKG fra ambulancen. Ambulancen behandler en 55 årig tidligere rask mand der er besvimet med kraftige brystsmerter. Det initielle blodtryk er 60/40 mmHg, dette er nu øget til 100/65 mmHg. Pulsen er 100 slag/minut og saturationen er 100% på 10 liter ilt pr. minut. Patienten har forsat brystsmerter. EKG er uden tegn til iskæmi. Ambulancelægen har hørt en systolisk mislyd ved stetoskopien.

Hvilken diagnose skal udelukkes?

• a) Uerkendt svær aortastenose.
• b) Uerkendt svær mitralstenose.
• c) Aortadissektion.
• d) Vasovagal Synkope.
• e) Alvorligt galdestensanfald.

Answer 36

c) Aortadissektion.

Question 37

Hvilket af følgende udsagn er mest korrekt for en type A aortadissektion?

• a) Involverer aldrig aorta ascendens.
• b) Defineres som alle aortadissektioner, der inddrager aorta ascendens enten som indgangs- og / eller udgangsport.
• c) Ubehandlet er prognosen god, og over 90 % patienter overlever det første døgn.
• d) Den vigtigste behandling er stram blodtrykskontrol, hvor et systolisk blodtryk på 150-160 mmHg er ønskeligt.
• e) Smerterne kan ofte lindres ved hjælp af svage analgetika, f.eks. paracetamol.

Answer 37

b) Defineres som alle aortadissektioner, der inddrager aorta ascendens enten som indgangs- og / eller udgangsport.

Question 38

Du står i FAM og får en 50 årig mand ind med pludseligt indsættende stærke rygsmerter. Som en del af din udredning foretages CT-scanning med kontrast af thoraks/abdomen.

Hvad viser CT- scannings billederne?

• a) Aortadissektion.
• b) Rumperet aortaaneurisme.
• c) Hjertetamponade.
• d) Akut myokardieinfarkt.
• e) Svær pneumoni.

Answer 38

a) Aortadissektion.

Question 39

59-årig mand kommer til medicinsk akutmodtagelse med Falck. Beskriver dyspnø i 14 dage, samt respirationssynkrone smerter i højre side af thorax. Obj. Lidt påvirket med påskønnet respiration. D-dimer forhøjet. På mistanke om lungeemboli bestilles CT-skanning af thorax med intravenøs kontrast.

Hvad viser undersøgelsen?

1. Intet abnormt
2. Forstørrede lymfeknuder i hilusregionerne på begge sider
3. Højresidige lungeembolier
4. Venstresidige lungeembolier
5. Bilaterale lungeembolier

Answer 39

5. Bilaterale lungeembolier

Question 40

Til at vurdere lungeperfusionen i forbindelse med lungescintigrafi anvendes?

• a) Et radioaktivt sporstof bundet til hæmoglobin.
• b) Et radioaktivt sporstof bundet til ubeskadiget albumin.
• c) Et radioaktivt sporstof bundet til ”beskadiget” albumin.
• d) Et røntgen kontrastmiddel.
• e) Et radioaktivt sporstof, der udsender beta-partikler.

Answer 40

c) Et radioaktivt sporstof bundet til ”beskadiget” albumin.

Question 41

Lungeemboli kan ved ekkokardiografi visualiseres ved?

• a) Trombe i venstre ventrikel
• b) Dilateret højre ventrikel
• c) Mitralprolaps
• d) Ekskrecens på aortaklappen
• e) Tydeligt moderatorbånd i højre ventrikel

Answer 41

b) Dilateret højre ventrikel

Question 42

En patient henvender sig med ret pludseligt opståede smerter i den ene læg. Objektivt er der hævelse og ømhed. Der er ikke noget traume.

Hvad fejler patienten mest sandsynligt?

• a) DVT (dyb venetrombose).
• b) Claudicatio.
• c) Kritisk iskæmi
• d) Akut iskæmi.
• e) Lymfødem.

Answer 42

a) DVT (dyb venetrombose).

Question 43

Ved lungeemboli med lav risiko er der?

• a) Normalt blodtryk.
• b) Normal puls.
• c) Normal ekkokardiografi.
• d) Normale koronarmarkører .
• e) Alle ovennævnte.

Answer 43

e) Alle ovennævnte.

Question 44

Lungeemboli er kun lidet sandsynlig ved?

• a) Normalt røntgen af thorax.
• b) Normal D-dimer.
• c) Normalt EKG.
• d) Normal a-gas analyse.
• e) Normal ekkokardiografi.

Answer 44

b) Normal D-dimer.

Question 45

Hvilken af følgende sygdomme opfattes ikke som værende en aterotrombotisk sygdom?

1. Angina pectoris.
2. Diabetes Mellitus, type 2.
3. Akut myokardieinfarkt.
4. Transitorisk cerebral iskæmi.
5. Claudicatio intermittens.

Answer 45

b. Diabetes Mellitus, type 2.

Question 46

Type B aortadissektion behandles i størstedelen af tilfældene (ca.75%) med et af følgende behandlingsregimer?

• a) Roligt regime, i.v. analgetika og i.v. antihypertensiva under tæt kredsløbsmonitorering.
• b) Subakut/akut operation (konventionel kirurgi).
• c) Perorale calciumantagonister, da opheling af den intramurale læsion fremmes.
• d) Endovaskulær (stentbaseret) kirurgi.
• e) Lavmolekylærtheparin og AK-behandling (Marevan).

Answer 46

a) Roligt regime, i.v. analgetika og i.v. antihypertensiva under tæt kredsløbsmonitorering.

Question 47

Den mest frygtede komplikation til Type A aortadissektion er?

• a) Den sekundære hypertension, der kan være svær at kontrollere medicinsk.
• b) Ruptur ud i perikardiet og udvikling af hjertetamponade.
• c) At den breder sig til aorta descendens og afklemmermesenteriale og renale sidegrene samt forårsager underekstremitetsiskæmi.
• d) At aortaroden dilaterer op og medfører aortainsufficiens.
• e) Sekundær, lokal infektion i det dissekerede område.

Answer 47

b) Ruptur ud i perikardiet og udvikling af hjertetamponade.

Question 48

Følgende kliniske fund kan forekomme hos patienter med aortadissektion (sæt 1 kryds ved falsk udsagn):

• a) Meget svære, pludseligt indsættende smerter i bryst eller ryg, ofte mellem skulderbladene og evt. med udstråling til hals og arme.
• b) Ophævede radialis og/eller femoralispulse.
• c) Diastolisk mislyd ved 2. aortasted som udtryk for inddragelse af aortaklapapparat (aortainsufficiens).
• d)Påvirket nyrefunktion eller tarmiskæmi.
• e) VentrikulærTakyarytmi grundet dissektionens påvirkning af venstre ventrikel og Purkinjefibrene.

Answer 48

e) VentrikulærTakyarytmi grundet dissektionens påvirkning af venstre ventrikel og Purkinjefibrene.

Question 49

Undersøgelsesteknikkerne er ligeværdige (specificitet og sensitivitet 100%) i diagnosticeringen af aortadissektion?

• a) Rtg. af thorax - Transøsofageal ekkokardiografi (TEE) - Blodprøve.
• b) Transøsofageal ekkokardiografi (TEE) - MR-scanning - Spiral CT-scanning af aorta thoracalis et. abdominalis med i.v. kontrast .
• c) MR-scanning - Koronararteriografi (KAG) – Rtg. af thorax.
• d) Koronararteriografi (KAG) – Blodprøve - Lungestetoskopi.
• e) Spiral CT-scanning af aorta thoracalis et. abdominalis med i.v. contrast - Koronararteriografi (KAG) – Rtg. af thorax.

Answer 49

b) Transøsofageal ekkokardiografi (TEE) - MR-scanning - Spiral CT-scanning af aorta thoracalis et. abdominalis med i.v. kontrast .

Question 50

Den akutte CT-scanning af aorta thoracalis et. abdominalis med i.v. kontrast, som du hurtigt rekvirerer ved aotadissektion, bekræfter mistanken. Pt. har en A-dissektion med tydelig dissektionsmembran i aorta ascendens. Du orienterer din bagvagt telefonisk. I samme øjeblik husker du, at endnu en diagnostik undersøgelse er nødvendig førend pt. kan overgå til thoraxkirurgisk regi med henblik på akut operation?

• a) En akut koronararteriografi (KAG). Således kan eventuelle, signifikante stenoser visualiseres og CABG-indikation afklares.
• b) En akut ekkokardiografi ved kardiologisk bagvagt, således at co-eksisterende aortainsufficiens kan visualiseres og operativt korrigeres i samme seance (compositegraft).
• c) En supplerende MR-scanning for at bekræfte CT-fundene.
• d) Akut rtg. af thorax mhp. pleuraekssudat.
• e) A-gas mhp. Hæmoglobinbestemmelse og transfusionsbehov.

Answer 50

b) En akut ekkokardiografi ved kardiologisk bagvagt, således at co-eksisterende aortainsufficiens kan visualiseres og operativt korrigeres i samme seance (compositegraft).

Question 51

Den hyppigste prædisponerende faktor for udvikling af aortadissektion er?

• a) Diabetes Mellitus type II.
• b) Hypertension.
• c) Marfans Syndrom.
• d) Bicuspid aortaklap.
• e) Rygning.

Answer 51

b) Hypertension.

Question 52

Hvordan diagnostificeres AAA (abdominalt aortaaneurisme) oftest?

• a) Ved rutinemæssig undersøgelse hos patientens praktiserende læge.
• b)Tilfældigt fund ved billeddiagnostisk undersøgelse for andre lidelser.
• c)Ved ruptur.
• d)Ved symptomer i form af kompression af andre organer.
• e)Ved screening for sygdommen.

Answer 52

b)Tilfældigt fund ved billeddiagnostisk undersøgelse for andre lidelser.

Question 53

Hvilket udsagn om EVAR (EndoVascular Aneurysm Repair) er sandt?

• a) Der er en højere perioperativ mortalitet end ved konventionel operation for AAA.
• b) Behandlingen kan tilbydes alle med AAA.
• c) Behandlingen er særlig velegnet til rumperet aortaaneurisme.
• d) Behandlingen er dyrere end konventionel operation for AAA.
• e) Der er ingen grund til kontrol af patienterne i efterforløbet.

Answer 53

d) Behandlingen er dyrere end konventionel operation for AAA.

Lækker animation der viser EVAR

Question 54

Hvilket udsagn er forkert om RAAA (rumperet abdominalt aortaaneurysme)?

• a) Der er flere mænd end kvinder med RAAA
• b) Mortaliteten er langt højere end ved profylaktisk operation
• c) Prognosen er bedre ved ruptur intraperitonealt end retroperitonealt
• d) Hvis rupturen involverer nyrearterierne kan patienten blive dialysepatient
• e) Patienterne er ofte i hypovolæmisk shock ved ankomsten

Answer 54

c) Prognosen er bedre ved ruptur intraperitonealt end retroperitonealt

Question 55

En 55-årig mand indlægges på en kardiologisk afdeling med svære brystsmerter. Han får på en ekkokardiografi konstateret akut aortadissektion med synlig dissektionsmembran i Aorta Ascendens.

Hvilket af følgende udsagn om patientens tilstand er forkert?

• A) Patientens tilstand har enhøj mortalitetsrate i den akutte fase.
• B) Ovenstående tilstand er en B-dissektion.
• C) Ca. 75% af alle patienter med aortadissektion har hypertension.
• D) Flere mænd end kvinder rammes af aortadissektion.
• E) En farlig komplikation til ovenstående tilstand er perikardietamponade.

Answer 55

B) Ovenstående tilstand er en B-dissektion.

Question 56

Nedenstående billede er taget i forbindelse med en obduktion.

Hvad viser billedet ?

• A) Plague i aorta.
• B) Trombe i hjerte.
• C) Tumor i et kar.
• D) Emboli i en lunge.
• E) Fedtstriber hos et ungt menneske

Answer 56

A) Plague i aorta.

Question 57

Hvilket udsagn om lungeperfusions-/ventilations-scintigrafi er forkert?

• A) Kan udføres på bevidstløse.
• B) Kan udføres på børn.
• C) Kan udføres på ældre.
• D) Kan udføres på nyrepatienter.
• E) Kan udføres på cancerpatienter.

Answer 57

A) Kan udføres på bevidstløse.

Question 58

Hvordan klassificeres en aortadissektion?

• A) Stanford-klassifikation.
• B) EHRA-klassifikation.
• C) Child Pugh-klassifikation.
• D) CCS-klassifikation.
• E) NYHA-klassifikation.

Answer 58

A) Stanford-klassifikation.

Question 59

Hvilket udsagn om abdominalt aortaaneurysme (AAA) er ikke korrekt?

• A) De er oftest infrarenale
• B) De er hyppigst hos ældre mænd
• C) De har et arveligt moment
• D) De er oftest relateret til infektion
• E) De er relateret til rygning

Answer 59

D) De er oftest relateret til infektion

Question 60

Hvad viser ekkokardiografi ved hæmodynamisk betydende lungeemboli?

• A) Hypertrofisk venstre ventrikel
• B) Nedsat åbning af mitralklappen
• C) Dilateret venstre ventrikel
• D) Dilateret højre ventrikel
• E) Høj gradient over aortaklappen

Answer 60

D) Dilateret højre ventrikel

Question 61

Hvilken af nedenstående årsager kan mest sandsynligt være årsag til dyb venøs trombose?

• A) Hårdt fysisk arbejde.
• B) Amning.
• C) Malign sygdom.
• D) Atrieflimren.
• E) Diabetes Mellitus.

Answer 61

C) Malign sygdom.

Question 62

Hvilke(n) af følgende udtryk kan være associeret med aortastenose?

• A) Venstre ventrikelhypertrofi.
• B) Mitralinsufficiens.
• C) Diastolisk dysfunktion.
• D) Pulmonal hypertension.
• E) Alle ovenfor.

Answer 62

E) Alle ovenfor.

Question 63

Hvilken af følgende faktorer disponerer ikke til Aortadissektion?

• A) Hypertension
• B) Marfan syndrom
• C) Ehler Danlos syndrom
• D) Annuloaortisk ektasi
• E) Rygning

Answer 63

E) Rygning

• Medicinsk Kompendium s.739-40: “Rygning, kokainmisbrug og traumer øger også risikoen”.

Question 64

Du tilser en patient med en aortadissektion der involverer Aorta Ascendens.

Hvilket af nedenstående fund vil du mindst sandsynligt forvente at finde?

• A) Perikardieeksudat.
• B) Pulsdeficit.
• C) Sværmitralinsufficiens.
• D) Dilateret aorta ascendens.
• E) IskæmipåEKG.

Answer 64

C) Sværmitralinsufficiens.

Question 65

Hvilken aldersgruppe rammer Aorta-dissektion oftest?

• A) 15-20 år
• B) 20-30 år
• C) 50-60 år
• D) 70-80 år
• E) 90-100 år

Answer 65

C) 50-60 år

Question 66

Hvad er det mest typiske fund ved lungescintigrafi hos en patient med lungeemboli?

• A) Ekstra-pulmonal aktivitet, f.eks. i nyrerne.
• B) Kileformede perfusionsdefekter, der ikke matches af tilsvarende ventilationsdefekter.
• C) Normal perfusion, men flere kileformede ventilationsdefekter.
• D) Manglende perfusion i begge lunger.
• E) Normal lungeperfusion og normal ventilationsfordeling.

Answer 66

B) Kileformede perfusionsdefekter, der ikke matches af tilsvarende ventilationsdefekter.

• Nu bliver det varmt udenfor
• “Sluk tørsten med vand” er et kostråd.
• Men jeg siger sluk tørsten med UANEDE mængder kaffe.
• Om det så bliver BKI-pulver.

Question 67

Hvilket af følgende symptomer kendetegner ikke dyb venøs trombose?

• A) Varme.
• B) Åndenød.
• C) Rødme.
• D) Ømhed.
• E) Ødem.

Answer 67

B) Åndenød.

Question 68

Hvilket af følgende udsagn om en Aorta B-dissektion er mest korrekt?

• A) Opereres altid akut pga. risikoen for perikardietamponade.
• B) Blodfortyndende behandling med trombolyse er den primære behandling, da det opløser trombedannelsen i det falske lumen.
• C) Der ses ofte hypotension i den akutte fase, hvorfor seponering af antihypertensiv medicin er vigtigt.
• D) Fund af dissektionsmembran i aorta ascendens bekræfter diagnosen.
• E) På grund af den høje perioperative mortalitetsrisiko behandles tilstanden ofte konservativt.

Answer 68

E) På grund af den høje perioperative mortalitetsrisiko behandles tilstanden ofte konservativt.

Question 69

Find det mest korrekte udsagn om lungescintigrafi?

• A) Lungescintigrafi kan ikke udføres hos patienter i heparin-behandling.
• B) Lungescintigrafi kan ikke udføres hos patienter ambulante patienter.
• C) Lungescintigrafi kan ikke udføres hos patienter, der nyligt har fået foretaget CT-scanning.
• D) Lungescintigrafi kan ikke udføres hvis D-dimer er forhøjet.
• E) Lungescintigrafi kan oftest udføres hos gravide.

Answer 69

E) Lungescintigrafi kan oftest udføres hos gravide.

Question 70

Hvilket udsagn er forkert i forbindelse med aortastenose?

• A) Indikationen for operation afhænger i høj grad af patienten symptomer.
• B) Et klapareal < 1 cm2 betragtes som en svær aortastenose.
• C) Ubehandlet symptomgivende aortastenose har en god langtidspronose.
• D) Aortastenose er ofte ledsaget af venstre ventrikel hypertrofi.
• E) Ved stetoskopi høres en systolisk uddrivningsmislyd.

Answer 70

C) Ubehandlet symptomgivende aortastenose har en god langtidspronose.

Lægehåndbogen om forløbet

• Tilstanden opdages ved tilfældig fund af mislyd eller ved symptomdebut
• Tilstanden vil ubehandlet kunne progrediere til hjertesvigt i løbet af nogle år
• Hjertesvigt kan udvikles pludselig eller gradvist
• Mange udvikler angina pectoris

Question 71

Hvordan differentieres der mellem en trombe og en embolus?

• A) Det hedder trombe på arteriesiden og embolus på venesiden.
• B) En embolus opstår lokalt på stedet, hvorimod en trombe kommer andetstedsfra.
• C) Der er ingen forskel på hvordan de opstår, det afhænger af lokalisationen.
• D) Der er ingen forskel.
• E) En trombe opstår lokalt på stedet, hvorimod en embolus kommer andetstedsfra.

Answer 71

E) En trombe opstår lokalt på stedet, hvorimod en embolus kommer andetstedsfra.

Question 72

En 65-årig mand indlægges på kardiologisk afdeling med svære brystsmerter, der ikke forsvinder selvom der gives morfika. Du mistænker Aortadissektion.

Hvilken af nedenstående undersøgelser vil du prioritere lavest i dit udredningsprogram?

• A) Ekkokardiografi.
• B) CT-scanning af thorax og abdomen.
• C) A-gas.
• D) EKG.
• E) Røntgen af thorax.

Answer 72

E) Røntgen af thorax.

Question 73

Hvilket udsagn om varice kirurgi er korrekt?

• A) Alle patienter med varicer skal tilbydes operation
• B) Patienter med meget skæmmende varicer kan tilbydes operation
• C) Gravide med varicer skal opereres straks efter fødslen
• D) Det er helt sikkert, at en operation vil fjerene generne
• E) Der er ingen risiko for at varicerne kommer igen efter en operation

Answer 73

B) Patienter med meget skæmmende varicer kan tilbydes operation

Question 74

Hvilke af nedenstående muligheder er typiske fund hos en patient, som netop er indlagt med en betydende lungeemboli?

• a) Hypoksi, hypokapni, forøget respirations-frekvens, sinustakykardi.
• b) Hypoksi, hyperkapni, forøget respirations-frekvens, sinustakykardi.
• c) Hypoxi, hypokapni, nedsat respirations-frekvens, sinustakykardi.
• d) Hypoksi, hyperkapni, nedsat respirations-frekvens, sinustakykardi.
• e) Ingen af ovenstående.

Answer 74

a) Hypoksi, hypokapni, forøget respirations-frekvens, sinustakykardi.

Noter

• Forstyrret gasudveksling ⇒ hypoxi
• Alveolær hyperventilation ⇒ hypokapni

Question 75

Hvilket udsagn om lungescintigrafi er mest korrekt ?

• a) Absolut kontraindiceret hos gravide.
• b) Relativt kontraindiceret hos gravide.
• c) Kontraindiceret hos leversyge.
• d) Relativt kontraindiceret hos børn.
• e) Kontraindiceret hos børn.

Answer 75

b) Relativt kontraindiceret hos gravide.

Question 76

Hvilken af nedenstående følger ses ikke sædvanligvis lokalt i et kar efter en thrombe ?

• a) Lyse og resolution.
• b) Organisering med arvæv.
• c) Rekanalisering.
• d) Afløsning af embolus.
• e) Dilatation.

Answer 76

e) Dilatation.

Question 77

Du er praktiserende læge og hører ved en rutineundersøgelse af en patient en diastolisk mislyd ved intercostalrum 2 ved venstre sternalrand.

Hvad er den mest sandsynlige årsag?

• a) Aortastenose.
• b) Aortainsufficiens.
• c) Mitralstenose.
• d) Mitralinsufficiens.
• e) Ventrikelseptumdefekt.

Answer 77

b) Aortainsufficiens.

Så huske at

• Systolisk mislyd tyder på ⇒ Aortastenose
• Diastolisk mislyd tyder på ⇒ Aortainsufficiens

Question 78

Hvilket af nedenstående udsagn om lungeemboli er mest korrekt?

• a) Ekkokardiografien kan være helt normal hos en patient diagnosticeret med lungeemboli.
• b) Arterie-gastallene kan være normale.
• c) Røntgen af thorax er oftest normalt.
• d) D-dimer er forhøjet.
• e) Alle ovenstående.

Answer 78

e) Alle ovenstående.

Question 79

Hvilket af følgende symptomer er ikke en indikation for kirurgi ved aortastenose?

• a) Symptomer i form af dyspnø, angina eller synkope.
• b) Hjertesvigt (EF < 50 %).
• c) Udvikling af atrieflimren.
• d) Moderat aortastenose og samtidig indikation for Coronary Artery Bypass Graft (CABG).
• e) Ingen af ovenstående.

Answer 79

c) Udvikling af atrieflimren.

Question 80

Hvad er forskellen på en thrombe og en embolus?

• a) Det benævnes en thrombe på arteriesiden og en embolus på venesiden.
• b) En embolus opstår lokalt på stedet, hvorimod en thrombe kommer fra et andet sted.
• c) Der er ingen forskel på hvordan de opstår, det afhænger af lokalisationen.
• d) Der er ingen forskel.
• e) En trombe opstår lokalt på stedet, hvorimod en embolus kommer fra et andet sted.

Answer 80

e) En trombe opstår lokalt på stedet, hvorimod en embolus kommer fra et andet sted.

Question 81

Hvilket af følgende udsagn er ikke symptom på dyb vene thrombose ?

• a) Varme.
• b) Claudicatio.
• c) Rødme.
• d) Ømhed.
• e) Ødem.

Answer 81

b) Claudicatio.

Question 82

Nedenstående CT-skanning er fra en patient indlagt med dyspnø. Hvad ser du?

• a) Aorta-dissektion.
• b) Pneumothorax.
• c) Normale forhold.
• d) Bilaterale lungeembolier.
• e) Infiltrative forandringer.

Answer 82

d) Bilaterale lungeembolier.

Question 83

Hvilken af nedenstående faktorer kan være årsag til dyb venethrombose ?

• a) Hårdt fysisk arbejde.
• b) Amning.
• c) Immobilisation.
• d) Atrieflimren.
• e) Diabetes.

Answer 83

c) Immobilisation.

Question 84

Du har netop modtaget en 60-årig mand i skadestuen. Han er tidligere rask fraset 2-stof behandlet hypertension. Han har for en time siden udviklet stærke, skærende brystsmerter med udstråling mod halsen, ryggen og epigastriet. Du er lidt i tvivl om diagnosen, men har en mistanke om aortadissektion.

Hvad er det mest sandsynlige du gør?

• a) Du påsætter overvågning, tager EKG, anlægger to store i.v.-adgange, bestiller blodprøver inkl. troponin-I og blodtype og -forlig (BAC-test) og kontakter kollega med henblik på akut MR-scanning af thorax og abdomen.
• b) Du påsætter overvågning, tager EKG, anlægger to store i.v.-adgange, bestiller blodprøver inkl. troponin-I og blodtype og -forlig (BAC-test) og kontakter kollega med henblik akut TTE/TEE eller akut CT-scanning af thorax og abdomen.
• c) Du påsætter overvågning, tager EKG, anlægger to store i.v.-adgange, bestiller blodprøver inkl. troponin-I og blodtype og -forlig (BAC-test) og kontakter kollega med henblik på akut KAG.
• d) Du påsætter overvågning, tager EKG og bestiller troponin-I og afventer svar på disse før du foretager dig yderligere, da diagnosen AKS trods alt er mere sandsynlig end aortadissektion.
• e) Du påsætter overvågning, tager EKG og bestiller troponin-I, men afventer ikke svar på denne blodprøve. I stedet reagerer du på hvad EKG’et viser og behandler patienten som AKS patient, da denne diagnose trods alt er mere sandsynlig end aortadissektion.

Answer 84

b) Du påsætter overvågning, tager EKG, anlægger to store i.v.-adgange, bestiller blodprøver inkl. troponin-I og blodtype og -forlig (BAC-test) og kontakter kollega med henblik akut TTE/TEE eller akut CT-scanning af thorax og abdomen.

Question 85

En 62 årig mand sidder på toilettet og får pludseligt voldsomme smerter mellem skulderbladene, han mister bevidstheden kortvarigt. Han er kendt med ikke velbehandlet hypertension. Familien ringer 112. Du skal modtage patienten i FAM..

Hvilken diagnose mistænker du?

• a) Rectum ruptur .
• b) AMI.
• c) Pneumothorax.
• d) Aorta dissektion.
• e) Facetleds syndrom.

Answer 85

d) Aorta dissektion.

Question 86

Hvad er D-dimer?

• a) Et nedbrydningsprodukt fra fibrin.
• b) Et nedbrydningsprodukt fra myocytter.
• c) Et molekyle der transporterer ilt.
• d) Et nedbrydningsprodukt fra trombocytter.
• e) Ingen af de nævnte.

Answer 86

a) Et nedbrydningsprodukt fra fibrin.

Question 87

Hvad er det typiske fund ved en lungescintigrafi hos en patient med lungeemboli ?

• a) Normal lungeperfusion og ventilationsfordeling.
• b) Spredte ventilationsdefekter og normal perfusion.
• c) Manglende ventilation og perfusion til et lungeafsnit.
• d) Påvisning af mismatch mellem perfusion og ventilation.
• e) Ingen af ovennævnte.

Answer 87

d) Påvisning af mismatch mellem perfusion og ventilation.

Question 88

Hvilken af nedennævnte faktorer har betydning for dannelsen af thromber ?

• a) Muskelmasse.
• b) Hjertets vægt.
• c) Lungefunktion.
• d) Alder.
• e) Atherosclerose.

Answer 88

e) Atherosclerose.

Question 89

Du bliver kontaktet af en kollega fra radiologisk afdeling. Én af dine kollegaer, som netop er gået hjem fra arbejde, har bestilt en akut scanning af en 55-årig kvinde, og svaret foreligger nu. Den viser en aortadissektion stanford type A. Blodtryk 225/115.

Hvad er det mest sandsynlige du gør?

1. Du opsøger patienten på radiologisk afdeling, arrangerer monitorering, anlæggelse af to store i.v.- adgange, bestilling af blodtypebestemmelse og forlig (BAC-test), iværksætter blodtrykssænkende behandling med labetalol (Trandate) intravenøst og indlægger patienten på kardiologisk afdeling til tæt observation inkl. timediuresemålinger.
2. Du opsøger patienten på radiologisk afdeling, arrangerer monitorering, anlæggelse af to store i.v.- adgange samt bestilling af blodtypebestemmelse og forlig (BAC-test), iværksætter blodtrykssænkende behandling med Ramipril (en ACE-hæmer) peroralt og indlægger patienten på kardiologisk afdeling til tæt observation inkl. timediuresemålinger.
3. Du opsøger patienten på radiologisk afdeling, arrangerer monitorering, anlæggelse af to store i.v.- adgange samt bestilling af blodtypebestemmelse og forlig (BAC-test). Du indlægger patienten på kardiologisk afdeling til tæt observation inkl. timediuresemålinger. Du vælger at undlade blodtrykssænkende behandling pga. risikoen for cerebral hypoperfusion.
4. Du opsøger patienten på radiologisk afdeling, arrangerer monitorering, anlæggelse af to store i.v.- adgange, bestilling af blodtypebestemmelse og forlig (BAC-test), iværksætter blodtrykssænkende behandling og kontakter en kollega med henblik på akut operation.
5. Du lader en serviceassistent transportere patienten fra radiologisk afdeling direkte til operationsgangen, da det vil forsinke den akutte operation hvis du først skal opsøge patienten og iværksætte monitorering, anlægge af to store i.v.- adgange, bestille blodtypebestemmelse og forlig (BAC-test) mv.

Answer 89

4. Du opsøger patienten på radiologisk afdeling, arrangerer monitorering, anlæggelse af to store i.v.- adgange, bestilling af blodtypebestemmelse og forlig (BAC-test), iværksætter blodtrykssænkende behandling og kontakter en kollega med henblik på akut operation.

Question 90

En 55 årig mand indlægges i modtageafdelingen med diskret åndenød. Ud fra anamnesen er din arbejdshypotese en mindre lungeemboli uden hæmodynamisk påvirkning. Du udreder patienten med de relevante undersøgelser og hvilket af følgende udsagn dækker mest korrekt dine undersøgelsesresultater?

• a) Normalt blodtryk
• b) Nobrmal puls
• c) Normal ekkokardiografi
• d) Normale koronarmarkører
• e) Alle ovennævnte (a, b, c og d) er normale

Answer 90

e) Alle ovennævnte (a, b, c og d) er normale

Question 91

Hvilken af følgende sygdomme opfattes i__k__k__e som værende en aterotrombotisk sygdom?

• a) Amaurosis Fugax.
• b) Claudicatio intermittens.
• c) Lungeemboli.
• d) Transitorisk cerebral iskæmi.
• e) Akut myokardieinfarkt.

Answer 91

c) Lungeemboli.
* Er derimod en venøs tromboembolisk sygdom

Question 92

Det typiske fund ved lungescintigrafi hos en patient med lungeemboli er?

• a) Flere kileformede perfusionsdefekter, der ikke ledsages af tilsvarende ventilationsdefekter.
• b) Normal lungeperfusion og normal ventilationsfordeling.
• c) Kun en kileformet perfusionsdefekt, der ikke ledsages af en tilsvarende ventilationsdefekt.
• d) Manglende perfusion og ventilation i en lunge.
• e) Helt uregelmæssig ventilation og normal perfusion.

Answer 92

a) Flere kileformede perfusionsdefekter, der ikke ledsages af tilsvarende ventilationsdefekter.

Question 93

Find det korrekte udsagt. Lungescintigrafi bør i__kk__e udføres hos?

• a) Patienter i AK-behandling.
• b) Ambulante patienter.
• c) Patienter der tidligere har fået foretaget undersøgelsen.
• d) Patienter, hvis aktuelle CT-scanning har påvist lungeemboli.
• e) Patienter hvis D-dimer er forhøjet.

Answer 93

d) Patienter, hvis aktuelle CT-scanning har påvist lungeemboli.

Question 94

Hvilken af nedennævnte faktorer har betydning for dannelsen af thromber?

• a) Muskelmasse.
• b) Hjertets vægt.
• c) Lungefunktion.
• d) Alder.
• e) Blodets sammensætning.

Answer 94

e) Blodets sammensætning.

Question 95

Hvilket af nedenstående punkter kan være årsag til dyb venethrombose?

• a) Hårdt fysisk arbejde.
• b) Amning.
• c) Malign sygdom.
• d) Atrieflimren.
• e) Diabetes Mellitus.

Answer 95

c) Malign sygdom.

Question 96

Hvad er forskellen på en thrombe og en embolus?

• a) En trombe opstår lokalt på stedet, hvorimod en embolus kommer andetsteds fra.
• b) En embolus opstår lokalt på stedet, hvorimod en thrombe kommer andetsteds fra.
• c) Der er ingen forskel på hvordan de opstår, det afhænger af lokalisationen.
• d) Der er ingen forskel.
• e) Det hedder thrombe på arteriesiden og embolus på venesiden.

Answer 96

a) En trombe opstår lokalt på stedet, hvorimod en embolus kommer andetsteds fra.

Question 97

Hvilket udsagn er f__o__r__k__e__r__t om abdominalt aorta aneurisme (AAA)?

• a) Er hyppigst hos mænd.
• b) Skal behandles uanset aneurismestørrelse.
• c) Er årsag til pludselig død.
• d) Har familiær ophobning.
• e) Kan diagnosticeres ved UL-scanning.

Answer 97

b) Skal behandles uanset aneurismestørrelse.

Question 98

En 60-årig kvinde med nyopdaget atrieflimren kommer til skadestuen med 2 timer varende smerter i venstre fod, som er følelsesløs og kold. Hvilket udsagn er forkert?

• a) Patienten skal kar opereres akut.
• b) Patienten skal have trombolyse akut.
• c) Patienten skal i AK-behandling.
• d) Patienten har emboli.
• e) Patientens fod er amputations truet.

Answer 98

b) Patienten skal have trombolyse akut.

Question 99

Hvilket udsagn er f__o__r__k__e__r__t om åben aneurismeoperation?

• a) Operationen er indiceret ved aneurismestørrelse > 5-6 cm.
• b) Operationen er forbundet med en risiko for død på ca. 5%.
• c) Operationen er et ligeværdigt alternativ til EVAR (endovascular aneurism repair).
• d) Operationen er kun indiceret ved rumperet aortaaneurisme.
• e) Operationen består i implantation af en karprotese.

Answer 99

d) Operationen er kun indiceret ved rumperet aortaaneurisme.

Question 100

Hvilken af følgende sygdomme opfattes ikke som værende en aterotrombotisk sygdom

• a) Angina pectoris
• b) Transitorisk cerebral iskæmi
• c) Claudicatio intermittens
• d) Diabetes Mellitus, type 1
• e) Akut myokardieinfarkt

Answer 100

d) Diabetes Mellitus, type 1

Question 101

Hvilken billeddiagnostisk modalitet benyttes ikke ved diagnostik af akut Iungeemboli:

• a) Ekkokardiografi
• b) CT-angiografi
• c) Magnetisk resonans-angiografi
• d) Ultralyd til påvisning af DVT
• e) Myokardieskintigrafi

Answer 101

e) Myokardieskintigrafi

Question 102

Hvilken kombination af symptom og objektivt tegn findes hyppigst ved lungeemboli:

• a) Dyspnø og takypnø
• b) Dyspnø og takykardi
• c) Pleurale smerter og takypnø
• d) Hoste og takypnø
• e) Pleurale smerter og cyanose

Answer 102

a) Dyspnø og takypnø

• Dyspnø ⇒ Følelsen af åndenød (symptom)
• Takypnø ⇒ Respirationsfrekvens hurtigere end normalområdet (>16/min) (objektivt)

Question 103

A-gas analyse ved en klassisk stor Iungeemboli er mest korrekt karakteriseret ved:

• a) At være helt normal
• b) Høj PO₂ og lav PCO₂
• c) Lav PO₂ og høj pH
• d) Lav PO₂ og lav PCO₂
• e) Høj laktat og høj PCO₂

Answer 103

d) Lav PO₂ og lav PCo₂

Noter

• Embolus i lungekar ⇒ Obstruktion ⇒ V/Q-mismatch + inflammation (1) ⇒ Bronkokonstriktion (2) ⇒ 1 +2 medfører begge nedsat optag af O₂ i alveolerne ⇒ Hypoxi
• Hypoxi ⇒ Trigger respirationscenter i hjernen ⇒ Øget respirationsfrekvens ⇒ CO₂ udvaskes ⇒ Hypokapni

Question 104

Nedenfor ses 3 typer af aorta dissektion (A til venstre, B i midten og C til højre):

Thoraxkirurgen er i tvivl om, hvordan de forskellige typer benævnes.

Hvilket udsagn er mest korrekt:

• a) C benævnes type B dissektion med retroperitoneal blødning
• b) A og C benævnes type A dissektion
• c) A og B benævnes type B clissektion
• d) A og B benævnes type A dissektion
• e) B benævnes type A dissektion med retroperitoneal blødning

Answer 104

d) A og B benævnes type A dissektion

Question 105

En 59-årig mand med hypertension henvender sig i skadestuen med mavesmerter og blodtryk 70/40 mmHg. En akut CT -scanning udføres på mistanke om lungeemboli.

Hvad er den mest korrekte beskrivelse af CT scanningen:

• a) Normal
• b) Venstresidig lungeemboli, så patienten kan godt få trombolyse
• c) Corpus vertebra sammenfald
• d) Aorta dissektion
• e) Pneumothorax

Answer 105

d) Aorta dissektion

Question 106

Hvilken medicinsk behandling er der sædvanligvis ved aortastenose:

• a) Endokarditisprofylakse
• b) Nifedipine
• c) AK-behandling
• d) ACE-hæmmer
• e) Acetylsalicylsyre

Answer 106

a) Endokarditisprofylakse

Question 107

Hvilket symptom/fund er ikke typisk for kronisk aortainsufficiens:

• a) Systolisk mislyd
• b) Diastolisk mislyd
• c) Dvspnø
• d) Angina pectoris
• e) Stor pulsamplitude

Answer 107

a) Systolisk mislyd

Question 108

Ved en normal Iungeskintigrafi udført på mistanke om lungeemboli er den negative prædiktive værdi for dette resultat:

• a) 2%
• b) 24%
• c) 53%
• d) 91%
• e) 99%

Answer 108

d) 91%

Noter

• Ved normal test ⇒ NPV = 91%
• Ved mismatch mellem ventilation og perfusion ⇒ PPV = 88%

Question 109

Hvilken tilstand indgår ikke i Well’s scoresystem ved vurdering af sandsynlighed for DVT:

• a) Aktiv cancer (behandling indenfor seneste 6 mdr)
• b) Parese eller nylig gipsbandagering af UE
• c) Nyligt sengeliggende > 3 dage
• d) Ømhed langs dybe vener 1
• e) Dilatation af ikke-varikøse, overfladiske vener i det raske ben

Answer 109

e) Dilatation af ikke-varikøse, overfladiske vener i det raske ben

Question 110

Hvilken behandling anvendes ikke ved lungeemboli:

• a) ASA og plavix i 12 måneder
• b) Pulmonal embolektomi
• c) Heparin og peroral AK-behandling
• d) Trombolysebehandling
• e) Pulmonal embolektomi og peroral AK-behandling

Answer 110

a) ASA og plavix i 12 måneder

Question 111

Ved hvilken af nedennævnte tilstande ses hyppigst en øget embolirisiko ved atrieflimren:

• a) Diabetes mellitus
• b) Myksødem
• c) Hyperthyreoidisme
• d) Lungeemboli
• e) Claudicatio intermittens

Answer 111

a) Diabetes mellitus

Question 112

Hvilken primær koagulationsdefekt ses sædvanligvis ikke ved venøs tromboembolisk sygdom:

• a) Protein C resistens
• b) Clopidogrel resistens
• c) AT-III mangel
• d) Protein S mangel
• e) Anti-CL-antistoffer

Answer 112

b) Clopidogrel resistens

Question 113

Hvilket objektivt tegn findes sædvanligvis ikke ved akut Iungeemboli:

• a) Takypnø
• b) Takykardi
• c) Feber
• d) Cyanose
• e) Crurale ødemer

Answer 113

e) Crurale ødemer

Question 114

Ved påvisning af “Mismatch” ved lungeskintigrafi udført på mistanke om lungeemboli er den procentuelle sandsynlighed for Iungeemboli:

• a) 6 %
• b) 24 %
• c) 53 %
• d) 88 %
• e) 96 %

Answer 114

d) 88 %

Noter

• Ved normal test ⇒ NPV = 91%
• Ved mismatch mellem ventilation og perfusion ⇒ PPV = 88%

Question 115

Hvilken tilstand er ikke en typisk årsag til aortainsufficiens:

• a) Infektiøs endokarditis
• b) Dissekerende aortaaneurysme
• c) Bikuspid aortaklap
• d) Akut myokardie infarkt
• e) Febris rheumatica

Answer 115

d) Akut myokardie infarkt

Question 116

Hvilken diagnostisk test anvendes sædvanligvis ikke ved diagnostik af Iungeemboii:

• a) EKG
• b) Ekkokardiografi
• c) KAG
• d) D-dimer
• e) Lungeskintigrafi

Answer 116

c) KAG

Question 117

66-årig mand med pludselig opstået svære brystsmerter er sendt til akut CT scanning. En del af denne scanning er vist nedenfor.

Hvad er den mest korrekte diagnose:

1. Aortadissektion
2. Trykpneumothorax
3. Central lungeemboli
4. Pneumoniske bilaterale infiltrater
5. Transmuralt AMI

Answer 117

a. Aortadissektion

Question 118

Lungeemboli behandles mest korrekt med følgende antikoagulans præparat(er):

1. Clopidogrel
2. Magnyl
3. GPIIb/IIIa-inhibitor
4. Heparin og vitamin K-antagonist
5. Heparin som monoterapi

Answer 118

d. Heparin og vitamin K-antagonist

Question 119

Hvilket udsagn om akut aortadissektion er mest korrekt:

1. Blodtryksforhøjelse i forbindelse med den akutte fase behandles forsigtigt, idet behandlingsmålet er et BT på ca. 160/100 mmHg
2. Akut aortastenose er en almindelig komplikation
3. Episoder med myokardieiskæmi opstår af og til i forløbet
4. Den operative mortalitet er omkring 25-30 %
5. Sygdommen forekommer sjældent hos rygere

Answer 119

c. Episoder med myokardieiskæmi opstår af og til i forløbet

Question 120

Hvilket udsagn om aortadissektion Stanford type-A hos en i øvrigt rask 65-årig mand er mest korrekt:

1. Giver altid abdominalsmerter
2. Skal opereres akut
3. Skal aldrig opereres men behandles medicinsk
4. Er altid lokaliseret i arcus aorta og aorta descendens
5. Skal altid endovaskulært behandles

Answer 120

b. Skal opereres akut

Question 121

Hvilket af følgende udsagn er mest korrekt for dyb venøs trombose i overekstremitet:

1. Er en hyppig tilstand ved immobilisation
2. Kan være en følgetilstand ved akut myokardieinfarkt
3. Kan være en følgetilstand ved cancersygdom
4. Behandles med magnyl
5. Kræver ingen specifik farmakologisk behandling

Answer 121

c. Kan være en følgetilstand ved cancersygdom

Question 122

Hvilket af nedenstående udsagn om lungeemboli er mest korrekt?

1. Patienter med hæmodynamisk betydende lungeemboli har ofte lungeødem.
2. Forhøjede koronar markører (troponin) kan ses ved lungeemboli.
3. Ekkokardiografi kan udelukke lungeemboli.
4. Et normalt EKG udelukker for alle praktiske formål lungeemboli.
5. Ingen af ovenstående påstande er sande.

Answer 122

2. Forhøjede koronar markører (troponin) kan ses ved lungeemboli.

Question 123

Hvilket af følgende symptomer er ikke symptom på dyb venetrombose?

1. Rødme.
2. Varme .
3. Claudicatio.
4. Ødem.
5. Ømhed.

Answer 123

3. Claudicatio.

Question 124

Hvilket af nedenstående udsagn om lungeemboli er mest korrekt?

1. Normal perifer saturationsmåling udelukker for alle praktiske formål lungeemboli.
2. Arteriegas-tallene viser altid skævheder, når D-dimer er forhøjet ved lungeemboli.
3. Hvis D-dimer er normal og der er lav klinisk sandsynlighed for lungeemboli, kan man for alle praktiske formål udelukke lungeemboli.
4. Der er altid lungeemboli, hvis der er dyb venøs trombose (DVT).
5. Der er altid DVT, hvis der er lungeemboli

Answer 124

3. Hvis D-dimer er normal og der er lav klinisk sandsynlighed for lungeemboli, kan man for alle praktiske formål udelukke lungeemboli.

Question 125

Det typiske fund ved en lunge-ventilations-perfusions-scintigrafi hos en patient med lungeemboli er?

1. Spredte ventilations- og perfusionsdefekter.
2. Påvisning af mismatch mellem perfusion og ventilation.
3. Manglende ventilation og perfusion til et velafgrænset lungeafsnit.
4. Ingen påvisning af mismatch mellem perfusion og ventilation.
5. Normal lungeperfusion- og ventilationsfordeling.

Answer 125

2. Påvisning af mismatch mellem perfusion og ventilation.

Question 126

Hvad er forskellen på en trombe og en embolus?

1. En embolus opstår lokalt på stedet, hvorimod en trombe kommer fra et andet sted.
2. Der er ingen forskel på hvordan en trombe og en embolus opstår, det afhænger af lokalisationen over eller under diafragma niveau.
3. Der er ingen forskel.
4. En embolus kommer fra et andet sted, hvorimod en trombe opstår lokalt på stedet.
5. Det hedder trombe på arteriesiden og embolus på venesiden.

Answer 126

4. En embolus kommer fra et andet sted, hvorimod en trombe opstår lokalt på stedet.

Question 127

Hvad skyldes kredsløbssvigt/kollaps hos en patient med en betydende lungeemboli?

1. Hypoksi og lavt minutvolumen (cardiac output).
2. Hyperdynamisk venstre ventrikel.
3. Hypodynamisk venstre ventrikel og deraf lavt minutvolumen (cardiac output).
4. pH forskydninger.
5. Lungeødem og hypoksi.

Answer 127

1. Hypoksi og lavt minutvolumen (cardiac output).

Question 128

Nedenstående ekkokardiografi billede (transthorakal ekkokardiografi) er fra en patient med akut indsættende dyspnø og e erfølgende kortvarigt hjertestop. Patienten er nu genoplivet. Umiddelbart før hjertestop ses der en dilateret højre ventrikel (RV) og en lille venstre ventrikel (LV).

Hvilken diagnose er mest sandsynlig?

1. Lungeemboli.
2. Akut venstresidigt hjertesvigt.
3. AMI (akut myokardieinfarkt).
4. Hjertetamponade.
5. Dilateret højre ventrikel på baggrund af arvelig hjertesygdom.

Answer 128

1. Lungeemboli.

Question 129

Hvordan kan en svær kronisk aortainsufficiens påvirke blodtrykket?

1. Lavt systolisk og diastolisk blodtryk
2. Højt systolisk og diastolisk blodtryk
3. Normalt systolisk blodtryk og lav diastolisk blodtryk
4. Højt diastolisk tryk og lavt systolisk blodtryk
5. Højt diastolisk tryk og normalt systolisk blodtryk

Answer 129

3. Normalt systolisk blodtryk og lav diastolisk blodtryk

Question 130

Hvilken af følgende undersøgelser er bedst til at diagnositcere en type B Aortadissektion?

1. Oversigt over abdomen.
2. 12-aflednings elektrokardiogram (EKG).
3. Spiral CT med kontrast.
4. Transthorakal ekkokardiografi.
5. Ventilations-perfusions scintigrafi.

Answer 130

3. Spiral CT med kontrast.

Question 131

Hvilket symptom forbindes ikke med aortastenose?

1. Åndenød .
2. Brystsmerter.
3. Svimmelhed.
4. Kvalme.
5. Besvimelser.

Answer 131

4. Kvalme.

Kardinalsymptomer er netop:

• Dyspnø
• Angina pectoris
• Svimmelhed og synkope, specielt ved anstrengelse

Question 132

Hvilken følgetilstand ses hyppigt i forbindelse med aortainsufficiens?

1. Højre ventrikel hypertrofi.
2. Nedsat potens.
3. Højt pulstryk.
4. Øget emboli risiko.
5. Nedsat sensibilitet i ekstremiteterne.

Answer 132

3. Højt pulstryk.

• På grund af stor forskel mellem systolisk og diastolisk tryk

Question 133

Hvordan påvirker en svær aortastenose typisk venstre ventrikel?

1. Venstre ventrikel dilaterer op, men forbliver elastisk.
2. Venstre ventrikel bliver hypertrofisk og elastisk.
3. Venstre ventrikel bliver hypertrofisk og stiv.
4. Venstre ventrikel ændres ikke.
5. Venstre ventrikel dilaterer op og bliver stiv.

Answer 133

3. Venstre ventrikel bliver hypertrofisk og stiv.

Question 134

Hvilket mål kan man ikke bruge til at kvantitere en Aortastenose?

1. Beregning af klapareal målt ved ekkokardigrafi.
2. Beregning af trykgradienten mellem ventriklen og aorta målt ved ekkokardiografi.
3. Beregning af hastigheden af erytrocytterne over klappen målt ved ekkokardiografi.
4. Mængden af kalk på aortaklappen målt ved ekkokardiografi.
5. Forekomst af venstre ventrikel hypertrofi på EKG.

Answer 134

5. Forekomst af venstre ventrikel hypertrofi på EKG.

Question 135

Hvilken hæmodynamisk konsekvens har Aortastenose for venstre ventrikel?

1. Aortastenasen øger preload.
2. Aortastenosen øger afterload.
3. Aortastenasen øger afterload og preload.
4. Aortastenasen sænker preload.
5. Aortastenasen sænker afterload.

Answer 135

2. Aortastenosen øger afterload.

Question 136

Billedet nedenfor viser en thorakal Aorta.

Vælg den mest korrekte beskrivelse af billedet?

1. Thorakal aorta uden aterosklerose.
2. Thorakal aorta med lokaliseret svær aterosklerose.
3. Thorakal aorta med en lokaliseret ulceration på baggrund af syfillis (hård chanker).
4. Thorakal aorta med lokaliseret ulceration på baggrund af Monckebergs mediasklerose.
5. Thorakal aorta med lokaliseret moderat aterosklerose.

Answer 136

2. Thorakal aorta med lokaliseret svær aterosklerose.

Question 137

Well’s score anvendes til at:

• a) Forudsige 30-dagsmortaliteten ved lungeemboli
• b) Afgøre om patienten skal opstarte Vitamin K-antagonist behandling
• c) Afgøre behandlingslængden med Vitamin K-antagonist
• d) Sandsynliggøre diagnosen lungeemboli , således at en høj score giver høj sandsynlighed for lungeemboli
• e) Afgør om patienten skal have udført ekkokardiografi akut

Answer 137

d) Sandsynliggøre diagnosen lungeemboli , således at en høj score giver høj sandsynlighed for lungeemboli

Question 138

Hvilken af nedenstående undersøgelser er den absolut vigtigste hos en akut påvirket, men ABC-stabil patient til at diagnosticere en mistænkt lungeemboli?

• a) Akut angiografi via vena femoralis og højresidig hjertekaterisation.
• b) Ekkokardiograf.i
• c) Bestemmelse af D-dimer.
• d) Ekkokardiograf.i
• e) Spiral CT-skanning af thoraks med kontrast.

Answer 138

e) Spiral CT-skanning af thoraks med kontrast.

Question 139

Hvilken af nedenstående tilstande kan være årsag til dyb venøs trombose?

• a) Daglig motion.
• b) Immobilisation.
• c) Amning .
• d) Ventrikelflimren.
• e) Ventrikel ulcus.

Answer 139

b) Immobilisation.

Question 140

Ved påvisning af akut lungeemboli med involvering af> 50% af lungekarsengen og ledsagende hjertepåvirkning vil man se følgende forandringer ved ekkokardiografi:

• a) Venstre ventrikel dilatation
• b) Højre ventrikel dilatation
• c) Øget diameter af truncus pulmonalis
• d) Venstre ventrikel hypertrofi
• e) Højre ventrikel hypertrofi

Answer 140

b) Højre ventrikel dilatation

Question 141

Hvad er forskellen på en trombe og en embolus?

• a) Det hedder trombe på arteriesiden og embolus på venesiden.
• b) En embolus opstår lokalt på stedet, hvorimod en trombe kommer fra et andet sted.
• c) Der er ingen forskel på hvordan de opstår, det afhænger af lokalisationen.
• d) Der er ingen forskel.
• e) En trombe opstår lokalt på stedet, hvorimod en embolus kommer fra et andet sted.

Answer 141

e) En trombe opstår lokalt på stedet, hvorimod en embolus kommer fra et andet sted.

Question 142

Nedenstående billede er en CT-scanning fra en patient indlagt med akut dyspnø.

Hvad viser scanningen?

• a) Pneumothorax.
• b) Lungeemboli i den ene side.
• c) Bilaterale lungeembolier.
• d) Aorta-dissektion.
• e) Infiltrative forandringer.

Answer 142

c) Bilaterale lungeembolier.

Question 143

Hvilke følger, lokalt i et kar, ses ikke sædvanligvis efter en thrombe?

• a) Lyse og resolution.
• b) Organisering med arvæv.
• c) Rekanalisering.
• d) Afløsning af embolus.
• e) Dilatation.

Answer 143

e) Dilatation.

Question 144

Du tilkaldes til medicinsk afdeling, fordi en 72 årig mand har udviklet pludseligt indsættende stærke rygsmerter. Som en del af din udredning foretages CT-scanning med kontrast af thoraks/abdomen.

Hvad viser CT-scannings billederne nedenfor?

• a) Hjertetamponade.
• b) Rumperet aortaaneurisme.
• c) Aortadissektion.
• d) Bicuspid artaklap.
• e) Lungetumor.

Answer 144

c) Aortadissektion.

Question 145

Hvilket udsagn er korrekt i Danmark?

• a) Aortainsufficiens forekommer hyppigere en aortastenose.
• b) Mitralinstenose forekommer hyppigere en mitralinsufficiens.
• c) Mitralklappen erstattes oftest af en biologisk eller mekanisk klap når den er syg.
• d) Aortaklapsplastik udføres langt hyppigere end erstatning med en biologisk eller mekanisk klap.
• e) Aortastenose og aortainsufficiens kan forekomme på samme tid.

Answer 145

e) Aortastenose og aortainsufficiens kan forekomme på samme tid.

• Aortastenose er hyppigst
• Mitralinsufficiens er næsthyppigst
• Aortainsinsufficiens er mindre hyppig (mindre end -stenose)
• Mitralstenose er sjældent (mindre hyppig end -insufficiens)

Question 146

Hvilket af følgende symptomer kan relateres til dyb venøs trombose ?

• a) Åndenød.
• b) Hovedpine.
• c) Claudicatio.
• d) Lammelse af overekstremitet.
• e) Bradykardi.

Answer 146

a) Åndenød.

Question 147

Hvilken af nedenstående personer er ikke umiddelbart disponeret til dyb venøs trombose?

• a) Den gravide kvinde.
• b) Den overvægtige person.
• c) Den ældre person.
• d) Cykelrytteren.
• e) Kræftpatienten.

Answer 147

d) Cykelrytteren.

Question 148

Hvad er den hyppigste årsag til aortastenose hos ældre med en alder højere end 80 år?

• a) Fedme.
• b) Degeneration af bindevævet.
• c) Bicuspid aortaklap.
• d) Reumatologisk sygdom.
• e) Endokarditis.

Answer 148

b) Degeneration af bindevævet.

Question 149

Hvilke(-n) følgetilstand(-e) kan ses i forbindelse med aortastenose?

• a) Mitralinsufficiens.
• b) Venstre ventrikel hypertrofi.
• c) Dyspnø.
• d) Angina Pectoris.
• e) Alle ovenstående.

Answer 149

e) Alle ovenstående.

Question 150

Hvilken af nedennævnte faktorer har betydning for dannelsen af tromber?

• a) Muskelmasse.
• b) Hjertets vægt.
• c) Lungefunktion.
• d) Alder .
• e) Atherosclerose.

Answer 150

e) Atherosclerose.

Question 151

Hvad består en embolus sædvanligvis ikke af?

• a) Vegetationer.
• b) Fedt.
• c) Koagler.
• d) Luft.
• e) Muskulatur.

Answer 151

e) Muskulatur.

Question 152

Hvilket udsagn er forkert om en åben abdominalt aorta aneurisme (AAA) operation?

• a) Operationen er indiceret ved en aneurismestørrelse > 5-6 cm.
• b) Operationen er forbundet med en risiko for død på ca. 5%.
• c) Operationen er et ligeværdigt alternativ til EndoVascular Aneurism Repair (EVAR).
• d) Operationen foretages i lokalbedøvelse via lyskerne.
• e) Operationen består i implantation af en karprotese.

Answer 152

d) Operationen foretages i lokalbedøvelse via lyskerne.

• Det måske lige frisk nok til en åben OP?
• Udsagnet beskriver til dels EVAR. Men så vidt jeg kan se, foregår EVAR også i fuld bedøvelse (ifølg. Aalborg Universitets Hospital)?. Noget med at man i løbet af en EVAR kan blive nødt til at lave åben i stedet.

Question 153

Der er opstået akut dyspnø hos en tidligere rask patient. Ekkokardiografisk ses der en forstørret højre ventrikel og påvirkning af septum interventriculare og D-konfiguration af venstre ventrikel i tværsnit (se billedet nedenfor).

Hvad er den mest sandsynlige diagnose?

• a) Ventrikel-septum defekt med venstre-højre shunt.
• b) Uerkendt kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL).
• c) Aorta-dissektion og perikardietamponade.
• d) Lungeemboli.
• e) Ventrikel-septum defekt med højre-venstre shunt.

Answer 153

d) Lungeemboli.

Fortolkning: Blodet fra det lille kredsløb må være staset op bagudrettet, og slutteligt endt i højre ventrikel, som så bliver større end den normalt større venstre ventrikel.

Question 154

Hvilket udsagn er forkert om abdominalt aorta aneurisme (AAA)?

• a) AAA er hyppigst hos mænd.
• b) AAA skal behandles uanset aneurismestørrelse.
• c) AAA er årsag til pludselig død.
• d) AAA har familiær ophobning.
• a) AAA kan diagnosticeres ved ultralydsscanning.

Answer 154

b) AAA skal behandles uanset aneurismestørrelse.

Question 155

Hvilken af nedenstående tilstande kan være årsag til dyb venetrombose ?

• a) Hårdt fysisk arbejde.
• b) Amning.
• c) Immobilisation.
• d) Atrieflimren.
• e) Diabetes Mellitus type 1.

Answer 155

c) Immobilisation.

Question 156

Hvilken årsag kan hyppigst give akut aortainsufficiens?

• a) Gigtsygdomme.
• b) Aortaklapendocardit.
• c) Bicuspid aortaklap.
• d) Aortaklapsklerose med ledsagende sekundær klapinsufficiens.
• e) Alle ovennævnte.

Answer 156

b) Aortaklapendocardit.
* S. aureus

Question 157

Hvilken af nedenstående tilstande kan være årsag til dyb venøs trombose?

1. Dagligmotion
2. Amning
3. Ventrikelflimren
4. Ventrikel ulcus
5. Immobilisation

Answer 157

TheHarmonicaSwitcherooJamBand

e. Immobilisation

Question 158

Hvilket af følgende symptomer er ikke et symptom på dyb venetrombose?

• a. Ømhed
• b. Ødem
• c. Claudicatio
• d. Varme
• e. Rødme

Answer 158

c. Claudicatio

Question 159

Hvilket udsagn er sandt om abdominalt aorta aneurisme (AAA)?

• a. Det forekommer lige hyppigt hos mænd og kvinder
• b. Det skal opereres akut for at undgå ruptur
• c. Det er den tredje hyppigste dødsårsag efter hjertesygdom og cancersygdom
• d. Det rumperer oftest retroperitonealt
• e. Det involverer altid nyrearterierne

Answer 159

d. Det rumperer oftest retroperitonealt

Question 160

Hvilket af nedenstående udsagn om lungeemboli er mest korrekt?

a. Forhøjede koronar-markører (troponin) kan ses ved lungeemboli
b. Ekkokardiografi kan altid udelukke lungeemboli
c. Patienter med hæmodynamisk betydende lungeemboli har ofte lungeødem
d. En lungeemboli vil altid kunne ses i EKG’et
e. Ingen af ovenstående påstande er sande

Answer 160

a. Forhøjede koronar-markører (troponin) kan ses ved lungeemboli

Question 161

Hvad viser ekkokardiografien ved en akut hæmodynamisk betydende lungeemboli?

a. En hypertrofisk højre ventrikel
b. En dilateret højre ventrikel
c. Obstruktion af udløbsdelen i venstre ventrikel
d. En nedsat åbning af tricuspidalklappen (tricuspidalstenose)
e. En dilateret venstre ventrikel

Answer 161

b. En dilateret højre ventrikel

Question 162

Hvad er de to hyppigste symptomer/fund hos patienter med lungeemboli?

a. Tør hoste og hæmoptyse.
b. AV-blok og sinusbradykardi.
c. Dyspnø og brystsmerter.
d. Ventrikulær takykardi og besvimelse.
e. Ingen af ovenstående.

Answer 162

c. Dyspnø og brystsmerter.

Question 163

Hvilken af følgende undersøgelser er bedst til at diagnosticere en type B Aortadissektion?

a. Røntgen af thorax.
b. Arbejdstest (Cykeltest med 12-aflednings elektrokardiogram (EKG)).
c. Spiral CT med kontrast.
d. Transthorakal ekkokardiografi.
e. Myokardiescintigrafi.

Answer 163

c. Spiral CT med kontrast.

Question 164

Hvilket af følgende udsagn er mest korrekt for en type A aortadissektion?

a. Involverer aldrig aorta ascendens.
b. Ubehandlet er prognosen god, og over 90 % patienter overlever det første døgn.
c. Den vigtigste behandling er stram blodtrykskontrol, hvor et systolisk blodtryk på 150-160 mmHg er ønskeligt.
d. Defineres som alle aortadissektioner, der inddrager aorta ascendens enten som indgangs- og / eller udgangsport.
e. Smerterne kan ofte lindres ved hjælp af svage analgetika, f.eks. paracetamol.

Answer 164

d. Defineres som alle aortadissektioner, der inddrager aorta ascendens enten som indgangs- og / eller udgangsport.